CENTER FOR BØRN OG UNGE

Transkript

1 Statusrapport VIII: Samlet status CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD JANUSCentret Vesterbrogade 35 A, 3. sal 1620 København V Tlf.: info@januscentret.dk Centerleder Mimi Strange J.nr

2 JANUSCENTRETS ANSATTE Centerleder, psykolog Mimi Strange, specialist i psykoterapi og supervision Psykolog Birgitte Jørgensen, specialist i psykoterapi Psykolog Signe Rakel Sørensen, (barsel) autoriseret psykolog Psykolog Anders Kirstein Jensen, autoriseret psykolog Psykolog Kristina Gylling Korsgaard, (barselsvikar) autoriseret psykolog Stine Tofte, Professionsbachelor, folkeskolelærer; Bachelor i psykologi Kliniksekretær Karen Søborg, autoriseret lægesekretær Ekstern konsulent psykolog Jytte Kofoed Andersen, specialist i børnepsykologi 2

3 Indholdsfortegnelse Statusrapport VIII: samt afsluttende status for perioden Henvendelser til centret siden Vidensformidling 2003 til Landets kommuner...6 Status på sagsgang i centret...7 Samlet database...7 Alder og køn...8 Bopæl...8 De henviste børn/unges egne offererfaringer...8 Klienter og begavelsesniveau...8 Klienter med opmærksomhedsforstyrrelser (tegn på ADHD)...8 Klienter med udviklingshæmning og opmærksomhedsforstyrrelser (tegn på ADHD)...9 Relation mellem offer og krænker...9 Alder og køn på ofre i de 4 hovedkategorier...10 Overgrebssted...10 Antal overgreb, varighed og type...11 Børn med seksuelt bekymrende eller grænseoverskridende adfærd forud for overgreb...11 Søskendeincest...11 Resultatet af de psykologiske undersøgelser i JANUSCentret...12 Børn under 6 år...14 Forældreoplysninger...14 Gruppebehandling...15 Mediationer/genoprettende møder...15 AIM...16 Perioden Nye tiltag...16 Rådgivningsgruppen for forældre

4 Gruppetilbud til børn og unge med seksuelt krænkende adfærd og vanskeligheder inden for autismeområdet...17 Henvendelser de seneste 9 måneder...18 Indsatser i forhold til børn og unge med seksuel overgrebsadfærd - hvad er der behov for? Indsatser i organisationer...19 Vidensindsamling...20 Bilagsfortegnelse

5 Statusrapport VIII: samt afsluttende status for perioden JANUSCentret (tidligere Projekt JANUS) blev oprettet af Socialministeriet i 2003 og har siden ydet hjælp til børn og unge med seksuel overgrebsadfærd og deres forældre, rådgivet og undervist professionelle samt indsamlet og formidlet viden i de knap 8 forløbne år. Centret overgår fra Socialministeriets regi til almennyttig fond pr (vedrørende bestyrelse se hjemmesiden). Centret har fået midler via satspulje (ligesom de foregående år) men denne gang som overgangsstøtte, idet centret fremover skal drives via indtægtsdækket virksomhed. Centret vil fra 2011 blive VISO-leverandør. Der er sidst afleveret statusrapport i april 2010, og nærværende rapport er således en samlet opgørelse over centrets resultater siden 2003 inklusiv de forløbne 9 måneder siden sidste rapport. Henvendelser til centret siden 2003 Centret har siden 2003 i alt modtaget ca henvendelser. Det drejer sig om 85 behandlingssager med udredning, 4 behandlingssager uden udredning samt 99 udredningssager uden behandling. Visiterede sager udgør således 14 % af alle henvendelser til centret. Herudover har centret haft 132 rådgivnings- og supervisionssager, hvilket svarer til 10 % af samtlige henvendelser. Se bilag 1 for overordnede data. Telefonhenvendelser udgør 45 % af henvendelser siden centrets opstart i 2003 med i alt 589 telefonhenvendelser. Heraf 299 telefonhenvendelser inden for målgruppen samt 290 telefonhenvendelser uden for målgruppen. Det er overvejende sagsbehandlere, der henvender sig men også psykologer, pædagoger fra institutioner og opholdssteder, studerende samt pårørende til enten offer eller krænker (bilag 2). Herudover har centret modtaget 148 henvendelser (11 %) vedrørende ønske om foredrag, undervisning og konferenceoplæg om projektets indsamlede viden. Henvendelser kommer især fra specialskoler men også fra kommunalt ansatte, faglige netværk, interesseorganisationer mv. Informationssøgende udgør 16 % med i alt 206 henvendelser. De fleste ønsker at interviewe medarbejdere om målgruppen, eller er informationssøgende om projektet, mens de resterende har mere 5

6 specifikke forespørgsler, der ligger uden for JANUSCentrets målformulering. Henvendelserne kommer hovedsageligt fra studerende. Endelig ses 30 pressehenvendelser samt 7 henvendelser, det endnu ikke har været muligt at kategorisere. Vidensformidling 2003 til 2010 JANUSCentret har en ret omfattende 1 foredrags- og undervisningsvirksomhed. I bilag 10 ses opgørelse over denne virksomhed, og i bilag 11abcd kan ses eksempler på foredrag. JANUSCentret underviser også uden for landets grænser og har i det forløbne år undervist/holdt foredrag i Norge. Endvidere har centret haft besøg tre gange fra Norge samt et besøg fra Estland. Landets kommuner Centret har i alt modtaget 612 henvendelser øst for Storebælt. Her er bl.a. tale om 80 behandlingssager med udredning, 4 behandlingssager uden udredning, 85 udredningssager uden behandling samt 36 supervisions- og rådgivningssager. Endvidere 194 telefonhenvendelser inden for målgruppen samt 169 telefonhenvendelser uden for målgruppen. Af bilag 3a fremgår mere præcist hvilke kommuner øst for Storebælt, der er tale om. Centret har modtaget i alt 182 henvendelser vest for Storebælt. Her er bl.a. tale om 5 behandlingssager med udredning, 14 udredningssager uden behandling, 17 supervisions- og rådgivningssager, 81 telefonhenvendelser inden for målgruppen samt 48 telefonhenvendelser uden for målgruppen. Af bilag 3b fremgår mere præcist hvilke kommuner vest for Storebælt, der er tale om. Udover de i alt 794 henvendelser henholdsvis øst og vest for Storebælt har centret modtaget 187 henvendelser, hvor kommunen er uoplyst. Her er bl.a. tale om 24 telefonhenvendelser inden for målgruppen samt 73 telefonhenvendelser uden for målgruppen. Af bilag 3c fremgår mere præcist, hvilke kommuner der henvender sig, samt hvad de efterspørger. Endvidere findes i bilag 3d et grafisk overblik over antal henvendelser fra landets kommuner. 1 Set i relation til centrets kapacitet 6

7 Centret er fortsat involveret i Initiativ under Anbringelsesreformen med tilbud til kommuner vest for Storebælt om gruppebehandling. (Ny pjece, se bilag 13 og centrets hjemmeside vedrørende projektet). Status på sagsgang i centret Af bilag 4 fremgår en statusoversigt over sagsgang vedrørende behandlings- og udredningssager i centret siden Her kan bl.a. nævnes 218 forvisitationsmøder, 169 visitationsmøder, 230 interviews med klienter, 170 testtilbagemeldinger, 353 forældreanamneser/familiesamtaler, 192 behandlingsplanlægningsmøder samt 4289 telefonsamtaler og 2682 mailkorrespondancer. Samlet database I den aktuelle rapport beskrives de nyeste data om 184 børn/unge og deres familier, som centret har været i kontakt med samt analyse af udvalgte data, som er iøjnefaldende ved denne statusopgørelse. Efter knap 8 års vidensindsamling ser en del resultater ud til ret stabilt at være de samme. Der foreligger nu en database (bilag 1) med oplysninger om 184 børn/unge og deres familier. Et næsten tilsvarende antal psykologiske undersøgelser (170 undersøgelser, bilag 6) kan præsenteres og give en psykologisk profil af det første sample af danske børn/unge med seksuelt bekymrende eller seksuelt krænkende adfærd. Hertil kommer vidensindsamling fra behandlingsforløb mv. af de 184 børn/unge, som alle er psykologisk udredt i klinikken. 93 børn/unge har været tilbudt behandling, overvejende gruppebehandling. JANUSCentret har i perioden haft 178 børn/unge til udredning samt heraf 93 børn/unge i behandling. Således er der siden 2003 blevet etableret 17 børne- og ungegrupper; heraf 11 drengegrupper for normaltbegavede, 1 gruppe for drenge med begavelsesniveau under normalen, 1 gruppe for drenge med ADHD, 2 pigegrupper samt senest 2 grupper for drenge med autismespektrum forstyrrelser (se bilag 8 for yderligere beskrivelse). Derudover har JANUSCentret siden 2003 løbende etableret og gennemført flere forældregrupper (se bilag 7a for beskrivelse af nyetableret rådgivningsgruppe for forældregruppe), supervisionsgrupper for plejeforældre samt supervisionsgrupper for døgnpædagoger. Centret har siden 2003 etableret og gennemført 24 mediationer, hvilket svarer til 26 % af centrets behandlingssager. 7

8 Alder og køn Centret har i alt visiteret 170 drenge og 14 piger. Der er således tale om, at det overvejende er drenge, der begår seksuelle overgreb, mens pigerne udgør 8 %. Lidt over halvdelen er mellem 13 og 15 år, mens godt 1/5 er mellem 10 og 12 år. En tilsvarende gruppe er mellem år. Hvad angår ofrene for overgreb, er kønsfordelingen: 136 drenge og 166 piger. Således er det samlede offerantal på 302 ofre. 14 % er mellem 3 og 5 år, 26 % er 6-8 år og 27 % er 9-11 år, 24 % er mellem 12 og 14 år, mens 3 % er mellem år. Bopæl I det samlede sample ses, at halvdelen af klienterne er hjemmeboende, mens halvdelen er anbragte udenfor eget hjem på henvisningstidspunktet. De henviste børn/unges egne offererfaringer Hvad angår de henviste børn/unges egne offererfaringer gør sig gældende, at 70 % har været ofre for svigt heraf 67 % følelsesmæssigt svigt. 37 % (68 klienter) har været udsat for fysisk vold i familien, 11 % (20 klienter) har været udsat for vold uden for familien. Endvidere har 34 % (63 klienter) været vidne til vold i familien (primært mellem forældre (45 %) eller mellem far og søskende (27 %)). 20 % af centrets klienter (37 klienter) har selv været udsat for seksuelle overgreb i familien, mens 21 % (39 klienter) har været udsat for seksuelle overgreb uden for familien. Klienter og begavelsesniveau Af de psykologiske undersøgelser fremgår, at 39 klienter (21 %) har et begavelsesniveau under normalområdet (IQ <69), mens 102 klienter (55 %) har et begavelsesniveau, der svarer til normalområdet (IQ ). Ud af klienter med et begavelsesniveau i normalområdet, befinder 38 klienter (21 %) sig i den laveste del af normalområdet (IQ 70-85). 27 klienter (15 %) har et begavelsesniveau over normalområdet (IQ > 109). Klienter med opmærksomhedsforstyrrelser (tegn på ADHD) I samplet med 184 danske børn/unge udgør gruppen af børn med opmærksomhedsvanskeligheder fortsat den største gruppe med 127 klienter (69 % af samlet sample) (bilag 6). I den knap 8-årige 8

9 periode JANUSCentret har eksisteret har det tilbagevendende været et konsistent fund, at der blandt de undersøgte børn/unge (6-18 år) er en stærk overrepræsentation af børn med (forskellige grader af) opmærksomhedsforstyrrelser. Klienter med udviklingshæmning og opmærksomhedsforstyrrelser (tegn på ADHD) Centret har i nærværende rapport analyseret data fra det samlede sample, hvor der ses et sammenfald af udviklingshæmning og opmærksomhedsforstyrrelser, der til sammen synes at udgøre en risikofaktor i forhold til at begå seksuelle overgreb. Centrets data viser således et sample på 39 klienter med begavelseshandicap IQ < 69 (21 % af det samlede sample på 184 klienter). Af disse 39 klienter med begavelseshandicap viser 32 klienter samtidig tegn på ADHD, hvilket svarer til 82 % af klienter med begavelseshandicap (IQ < 69). Endvidere har 38 klienter ud af de i alt 184 klienter en begavelse, der ligger i laveste del af normalområdet IQ Ud af denne gruppe viser 31 klienter tegn på ADHD, hvilket svarer til 82 % af klienter med begavelse i laveste del af normalområdet. Samlet set har 77 klienter en IQ under 85. Dette svarer til 42 % af det samlede klientsample på 184. Ud af disse 77 klienter viser 63 klienter tegn på ADHD, hvilket svarer til 82 % af klienter med udviklingshæmning (IQ < 85). Således udgør disse 63 klienter med udviklingshæmning og tegn på ADHD halvdelen af centrets 127 klienter med opmærksomhedsforstyrrelser (tegn på ADHD). Relation mellem offer og krænker Hvad angår relationen mellem børn/unge, som er seksuelt grænseoverskridende, og deres ofre, gør det sig fortsat gældende, at de kender hinanden og har en relation forud for de seksuelle overgreb. I det aktuelle sample er der opgørelse af 302 ofre, heraf udgør (1) søskende godt en fjerdedel (26 %), anden familie 6 % (kusiner, fætre mv.), (2) skolekammerater 24 %, (3) barn på anbringelsessted 14 %. Hertil kommer en gruppe ofre (13 %), som er kategoriseret som (4) bekendte børn : Her er tale om børn fra nabolaget (naboer, genboer o.a.), forældres venners børn, aflastnings- eller plejefamilies børn/børnebørn, skilte forældres nye samleveres børn, mindre søskendes legekammerater, børn fra fritidsklubber og lign. Samlet set er der 32 % intrafamiliære sager og 62 % ekstrafamiliære. 9

10 Alder og køn på ofre i de 4 hovedkategorier Søskende/ofre: 79 ofre. Kønsfordeling: 29 drenge (37 %) og 50 piger (63 %). Således ses en stigning på 14 ofre inden for denne kategori siden sidste statusrapport i marts Aldersfordeling: 20 % 3-5 år; 33 % 6-8 år; 27 % 9-11 år; 16 % år; 3 % år. For nærmere beskrivelse af søskendeincest se nedenstående samt bilag 5. Skolekammerater/ofre: 71 ofre. Der er tale om en stigning på 16 ofre inden for denne kategori siden marts Kønsfordeling: 41 drenge (58 %) og 30 piger (42 %). Aldersfordeling: 14 % 6-8 år; 31 % 9-11 år; 39 % år; 7 % år. Barn på anbringelsessted/ofre: 43 ofre. Kønsfordeling: 24 drenge (56 %) og19 piger (44 %). Aldersfordeling: 9 % 3-5 år; 19 % 6-8 år; 26 % 9-11 år; 44 % år. Bekendt/barn/ofre: 40 ofre. Kønsfordeling: 21 drenge (46 %) og 19 piger (41 %). Aldersfordeling: 28 % 3-5 år; 30 % 6-8 år; 30 % 9-11 år; 8 % år; 3 % år. Som det kan ses, udgør gruppen af meget små børn (3-5 år) og de yngste børn i skolealderen (6-8 år) en betragtelig del af ofrene, fordelt på tre kategorier. Tilsammen udgør de 39 % af ofrene. Til sammenligning fremgår det af Rigshospitalets resultater (Statusrapport , Team for Seksuelt Misbrugte Børn), at 15% af de små børn under 7 år bliver krænket af andre børn (s.25), hvor førskolebørn under 7 år samlet udgør 40% af de henviste misbrugte børn. Udenlandske undersøgelser indikerer, at mellem 25 og 35 % af alle seksuelt krænkede børn er under 7 år (s.19, ibid.). Overgrebssted Ca. 43 % af overgrebene er samlet set foregået hjemme hos offer eller krænker, mens 19 % er sket i skolen og 16 % er sket på klientens anbringelsessted (døgninstitutioner, plejefamilier mv.). 10

11 Antal overgreb, varighed og type I halvdelen af sagerne er der udelukkende sket ét overgreb, mens der i over 1/4 af sagerne er sket 2-5 overgreb. I de resterende sager er der sket flere: i 9 % af sagerne er der tale om 6-10 overgreb, i 4 % af sagerne overgreb. Hvad angår varighed, er der i halvdelen af sagerne tale om 1 dag, i 11 % er der tale om uger og i 22 % måneder, mens 10 % har stået på over år. Hvad angår alvorligheden i de seksuelle overgreb er der i halvdelen af sagerne tale om penetration (orale, anale og vaginale), mens de resterende fordeler sig over et kontinuum fra forsøg på penetration (24 %), til hands-on 2 (67 %) samt hands-off 3 (35 %). Børn med seksuelt bekymrende eller grænseoverskridende adfærd forud for overgreb Som i statusrapport VII skal det i nærværende rapport igen fremhæves, at der fortsat ses mange børn med seksuelt bekymrende adfærd, som går forud for seksuel overgrebsadfærd mod andre børn, samt at adfærden er iagttagelig for omverden. Ved analyse af de samlede data fra sidste rapport ses endvidere en korrelation mellem alvorlig seksuelt bekymrende adfærd og alvoren i henvisningsovergrebet. Se statusrapport VII for nærmere beskrivelse. Søskendeincest Søskende er den gruppe, der udgør hovedparten af centrets offerdatabase. Der er tale om 79 ofre, hvilket svarer til 26 % af det samlede sample på i alt 302 ofre. Heraf er 29 drenge (36 %) og 50 piger (62 %). Se bilag 5. Centrets data viser, at disse søskende-ofre generelt er yngre, end det er tilfældet for det samlede sample. Således ses, at 80 % af disse søskende er under 11 år, mens dette kun gælder for 67 % af det samlede sample. Endvidere er der tale om flere overgreb mod disse søskende, end det generelt er kendetegnende for det samlede sample. Fx er 13 % af disse søskende blevet udsat for mellem overgreb, mens dette kun gælder for 6 % i det samlede sample. Centrets data viser ligeledes, at der er tale længerevarende overgrebsperioder, end tilfældet er i det samlede sample. I det samlede sample ses en varighed på 1 dag i 51 % af sagerne, mens dette kun er 2 Adfærdstypen hands-on kendetegnes ved berøringer, frottage mv. 3 Adfærdstypen hands-off kendetegnes ved blufærdighedskrænkelse, verbalt krænkende adfærd mv. 11

12 tilfældet for 25 % af søskendeincestsagerne. Derimod ses, at 19 % af overgrebene på søskende har stået på i flere år, mens dette kun er kendetegnende for 10 % af det samlede sample. I 52 % af disse søskendeincestsager er der blevet brugt tvang og/eller trusler, hvilket stemmer overens med det samlede sample. Endelig viser centrets data, at der er tale om mere alvorlige overgreb, end det er kendetegnende for det samlede sample. I 48 % af søskendeincestsagerne har der været tale om penetration, hvilket stemmer overens med det samlede sample, men herefter ses en mere alvorlig tendens i søskendeincestsagerne. I 44 % af sagerne er der tale om forsøg på penetration, hvilket kun gælder for 24 % af det samlede sample. Endvidere er der i 85 % af sagerne tale om overgreb af typen hands-on, hvilket kun ses i 67 % af det samlede sample. Således kan konkluderes, at der i søskendeincestsagerne ses en tendens til, at de oftere udsættes for overgreb, at disse overgreb er alvorligere samt har stået på over en længere periode, end det ellers er kendetegnende for det samlede sample. Dette skal samtidig ses i lyset af, at disse ofre også er yngre. Søskende er således en signifikant gruppe i risikozonen for alvorlige seksuelle overgreb. Resultatet af de psykologiske undersøgelser i JANUSCentret I perioden august 2003 december 2010 er der undersøgt 170 børn og unge (se bilag 6). Formålet med den psykologiske undersøgelse er at vurdere, hvorvidt barnet/den unge er egnet til projektets behandlingstype og varighed, eller om der skal iværksættes et andet behandlingstilbud uden for Centret. Flg. tests er anvendt: WISC III, TOVA og Rorscharch. Der foretages med disse 3 tests en vurdering af barnets/den unges intellektuelle ressourcer, om barnet/den unge har evt. opmærksomhedsmæssige vanskeligheder (ADHD) og af barnets/den unges personlighedsstruktur, herunder følelsesmæssig forvaltning, interpersonel og social kompetence og tilknytningsevne. Ved psykologisk undersøgelse af de 170 børn og unge, viste det sig, at lidt under halvdelen var børn/unge, der intellektuelt havde behov for særlig støtte og opmærksomhed. 3/4 af klienterne var vokset op med uopdagede specifikke opmærksomhedsmæssige vanskeligheder (ADHD problematik), som erfaringsmæssigt har medført, at de har haft store indlæringsvanskeligheder, har fået mange irettesættelser, haft store sociale vanskeligheder samt adfærdsproblemer i 12

13 form af hyperaktivitet og impulspræget adfærd. Samlet har disse vanskeligheder givet anledning til dårligt selvværd og stor nederlagsfølelse hos den enkelte. 3/4 af klienterne var præget af betydelige følelsesmæssige vanskeligheder. Lidt over halvdelen havde en utilstrækkelig interpersonel og social kompetence, og mere end 4/5 havde problemer i forhold til at indgå i tilfredsstillende og gensidigt givende interpersonelle relationer. Samlet ses således, at hovedparten af de børn og unge, som blev henvist til behandling i JANUS Centret i perioden august 2003 december 2010, var præget af forskellige vanskeligheder af intellektuel, opmærksomheds- og personlighedsmæssig art, som har medført forringet social og interpersonel kompetence og givet anledning til dårlig selvværdsfølelse. Det generelle funktionsniveau hos de henviste børn og unge viser sig nu at have stabiliseret sig på et niveau, hvor lidt over halvdelen intellektuelt befinder sig inden for normalområdet. Andelen af børn og unge med uopdagede ADHD vanskeligheder er fortsat meget stor. Der har dog inden for de seneste år været tendens til, at flere allerede ved henvisningen er diagnosticeret med ADHD. Det generelle indtryk af disse børn/unge har dog været, at den iværksatte behandling ikke har været optimal, og at den konkrete viden om ADHD har været for lille både hos barnet/den unge og hos omgivelserne. Personlighedsmæssigt er billedet meget stabilt, idet langt de fleste børn og unge er præget af en umoden personlighed med følelsesmæssige, interpersonelle og sociale vanskeligheder. Generelt er de fleste følelsesmæssigt meget hæmmede og mangler indsigt i sig selv og egne følelser i en grad, så de har svært ved at forstå og forholde sig til andre på en empatisk og indfølende måde. Ligeledes har de fleste svært ved at indgå i interpersonelle og sociale relationer på en hensigtsmæssig måde. Mange føler sig så socialt usikre, at de ikke magter at opbygge ligeværdige relationer med jævnaldrende. Mange fremviser et usikkert tilknytningsmønster, som indikerer, at de har svært ved at stole på og føle tillid til andre mennesker. 13

14 Børn under 6 år Centret besluttede i marts 2010 at tilbyde udredning og behandling til børn mellem 4 og 6 år, idet der er behov for assistance også i forhold til de yngste børn. Siden dette tiltag blev iværksat for 9 måneder siden, har centret modtaget 7 henvendelser, der drejer sig om denne gruppe børn. Forældreoplysninger Som en grundlæggende del af centrets udredningspraksis i forhold til de henviste børn og unge foretages grundige systematiske optagelser af forældreanamneser (se interviewguide i bilag 12). På baggrund af disse optagelser indeholder centrets database oplysninger om et sample på 368 forældre i alt. I 26 % af sagerne er forældrene samlevende, mens 71 % ikke er samlevende. I 34 % af sagerne har klientens mor en ny samlever, mens hun i 27 % af sagerne ikke har en ny samlever. Disse forhold er uoplyste i 10 % af sagerne. 24 % af klienternes fædre har en ny samlever, mens 10 % ikke har. I forhold til fædrene er disse oplysninger ikke tilgængelige i 35 % af sagerne og må tolkes som et udtryk for, at centret oftere har kontakt med klienternes mødre end deres fædre. 49 % af klienternes mødre er i arbejde på henvisningstidspunktet, hvorimod 30 % ikke er i arbejde. I 15 % af sagerne er disse oplysninger uoplyste. 46 % af klienternes fædre er i arbejde på henvisningstidspunktet, hvorimod 8 % ikke er. Disse tal skal dog tages med forbehold, idet vi ikke kender til disse forhold i hele 42 % af sagerne. Som nævnt er dette ofte et udtryk for, at centret primært har kontakt med mødrene. Med hensyn til forældrenes uddannelse viser centrets data, at 29 % af klienternes mødre er ufaglærte, mens 20 % er faglærte. 8 % har en kort videregående uddannelse, mens tilsvarende 8 % har en mellem til lang videregående uddannelse. I 35 % af sagerne, er disse oplysninger ikke tilgængelige for mødrenes vedkommende. 16 % af klienternes fædre er ufaglærte, mens 22 % er faglærte. 2 % af fædrene har en kort videregående uddannelse, mens 7 % har en mellem til lang videregående uddannelse. I 52 % af sagerne er disse oplysninger dog ukendte. Af centrets data fremgår, at 42 % af mødrene ikke har fået stillet en diagnose, hvorimod yderligere 40 % har: fx er 11 personlighedsforstyrrede, 20 har en affektiv lidelse, 26 har et misbrug. I 24 % af sagerne kender vi ikke til, om klientens mor har fået stillet en diagnose. 14

15 Endvidere viser data, at 33 % af fædrene ikke har fået stillet en diagnose, hvorimod 26 % af fædrene har fået stillet en diagnose: 4 er personlighedsforstyrrede, 3 har en diagnose inden for det skizofrene spektrum, 29 har et misbrug, 3 har ADHD. I 41 % af sagerne er disse forhold uoplyste, hvorfor tallene kan afvige. Centrets data viser endvidere, at en del af forældrene selv har en offerproblematik bag sig: 28 % af mødrene har selv været udsat for overgreb, 38 % af mødrene har ikke været udsat for overgreb, mens disse forhold er ukendte i yderligere 34 % af sagerne. I forhold til fædrenes offerbaggrund er tallene mere upræcise, idet disse forhold ikke er kendte i 59 % af sagerne. 31 % af fædrene har ikke været udsat for overgreb, hvorimod 10 % har. Gruppebehandling JANUSCentret tilbyder fortsat gruppebehandling til visiterede børn/unge, som efter endt udredning vurderes at kunne profitere af denne behandlingsform, mens andre tilbydes individuel behandling. Det er fortsat ca. halvdelen af de visiterede børn/unge, der tilbydes gruppebehandling. Gruppebehandlingskonceptet, behandlingsovervejelser etc. er beskrevet i tidligere statusrapporter, forskningsrapporter og kvalitative analyser (se ). Der foretages kontinuerligt metodeudvikling. Mediationer/genoprettende møder Som beskrevet i tidligere statusrapporter og artikler 4 har centret som en af sine væsentlige arbejdsmetoder møder mellem offer og krænker: Møder mellem parterne er en del af det holistiske behandlingsperspektiv, som både anerkender ofrets behov, og at andre end ofret er blevet påvirket af overgrebet. Særligt i sager med søskendeincest repræsenterer metoden et potentielt forbedrende/genoprettende perspektiv med henblik på at facilitere en potentiel fremtidig relation mellem offer og krænker. I metoden ligger også en særlig anerkendelse af, at både offers og krænkers familier er ramt af de seksuelle krænkelser. Resultater og erfaringer fra mediationer er tidligere beskrevet i statusrapporter og artikler, og der er gennemført mediationer i 21 af behandlingssagerne (22 %); som tidligere udgør søskendesager ho- 4 Se og PsykologNyt nr.1,

16 vedparten. Endvidere er der gennemført mediation i 3 af udredningssagerne. Således har centret gennemført 24 mediationer siden opstart i Mange af centrets mediationer foretages i tæt samarbejde med Team for sexuelt misbrugte børn, RH OG Sct.Stefansrådgivningscenter. Der er etableret et mediationsnetværk, som beskrevet i tidligere statusrapporter (senest statusrapport VII) AIM Som supplement til den hidtidige udredningsprocedure 5 har JANUSCentret implementeret AIM som model til vurdering af risiko for gentagelse af krænkende adfærd (recidiv). Af tidligere statusrapport VII fremgår beskrivelse af vurderingsmodellen. Den er evidensbaseret og egnet til at assistere en klinisk vurdering. Ved hjælp af en lang række scores (dynamiske og statiske) er det muligt, ud fra hvor høje hhv. bekymrings- og styrkescores er, at vurdere i hvor høj grad, der skal fokuseres på forandring i den unges liv og personlighed, og i hvor høj grad der primært skal fokuseres på støtte og forbedring; det kan også aflæses, hvordan indsatsen skal fordeles mellem fx udviklingsmæssige anliggender hos den unge (= terapi) og familieanliggender (=familieterapi). Modellen er hjælpsom med henblik på at vurdere det nødvendige, men tilstrækkelige indsatsniveau og vurdere recidivrisiko. Perioden Nye tiltag Siden marts 2010 har centret indført to nye tiltag, der yderligere er med til at underbygge centrets økologiske behandlingspraksis. Dels en rådgivningsgruppe for forældre med psykoedukativt sigte samt gruppetilbud til børn og unge med seksuelt krænkende adfærd og vanskeligheder inden for autisme-området. 5 Som beskrevet i tidligere årsrapporter er der tale om hhv. psykologisk undersøgelse, klinisk interview og forældresamtaler 16

17 Rådgivningsgruppen for forældre Der oprettes et nyt tilbud i JANUSCentret: Forældregruppe med psykoedukativt sigte. Hensigten er at samle forældre, hvis børn går i behandling, i en gruppe med henblik på at tilbyde dem forældreuddannelse, vejledning i at støtte deres børn, rådgivning i forhold til håndtering af egne følelser i forhold til de seksuelle krænkelser mv. Hensigten er dels via psykoedukative moduler at bedre forældrenes mulighed for at forstå deres børn og støtte deres behandlingsforløb og dels via vejledning at forbedre forældrenes muligheder for at støtte børnene i behandlingsforløb i JANUSCentret, og endelig via rådgivning i forhold til egne reaktioner at afværge, at de kommer til at lægge hindringer i vejen for børnenes behandling. Der er ikke tale om et psykologisk behandlingstilbud, idet det er børnene, (og ikke forældrene) som går i behandling, men derimod om et undervisnings- og vejledningstilbud, herunder også inddragelse af selvhjælpsgruppe tanken, idet det forventes, at forældrene også indbyrdes kan støtte hinanden. Af bilag 7a og 7b fremgår en mere detaljeret beskrivelse af tilbuddet. Gruppetilbud til børn og unge med seksuelt krænkende adfærd og vanskeligheder inden for autisme-området Som noget nyt har JANUSCentret i efteråret 2010 udviklet et gruppebehandlingskoncept specielt til børn og unge med seksuelt krænkende adfærd i kombination med vanskeligheder inden for autismeområdet. Baggrunden for oprettelsen af gruppetilbuddet er, at der henvises en del børn og unge til JANUSCentret, som har vanskeligheder inden for autismespektret, og som grundet disse vanskeligheder ikke vurderes til at kunne profitere af centrets almindelige psykodynamiske gruppebehandlingstilbud. Disse børn og unges vanskeligheder med at afkode sociale situationer samt med at aflæse og forstå følelser, herunder især ansigtsudtryk og kropssprog, kan gøre det særligt vanskeligt for dem at håndtere deres egen seksualitets- og pubertetsudvikling. Autisme ser ud til at kunne udgøre en selvstændig risikofaktor for at udvikle seksuelt grænseoverskridende adfærd eller for selv at blive krænket. Dette er en antagelse, der også understøttes af litteraturen (se bilag 8). Gruppeforløbet til børn og unge med seksuelt krænkende adfærd i kombination med vanskeligheder inden for autisme-området er baseret på undervisning og øvelser. Forløbet er karakteriseret ved en høj grad af struktur, gentagelser samt høj grad af terapeutstyring. Der er endvidere en høj grad af involvering af den unges primære omsorgspersoner med henblik på at facilitere, at indlæringen kan 17

18 overføres til hjemmet. Gruppen forløber over otte gange à to timer. Formålet med gruppeforløbet er, at de unge trænes i adækvate regler omkring krop og seksualitet samt grænser. For nærmere beskrivelse af gruppeforløbet se bilag 8. Henvendelser de seneste 9 måneder Marts 2010 december 2010 De seneste 9 måneder siden udarbejdelsen af statusrapport VII har centret visiteret 29 nye klienter, hvilket svarer til 16 % af centrets i alt 184 klienter. Dette er en stigning i forhold til, at centret i gennemsnit hidtil har visiteret 22 klienter pr. år. Endvidere viser centrets data, at disse 29 klienter til sammen har begået overgreb mod i alt 54 ofre, hvilket svarer til 18 % af det samlede offersample på 302 ofre. Dette er også en væsentlig stigning i forhold til et gennemsnit på i alt 35 ofre pr. år. Endvidere har centret modtaget 98 telefonhenvendelser inden for og uden for målgruppen, 25 informationssøgende henvendelser, 21 henvendelser omkring ønske om foredrag/undervisning samt 22 rådgivnings- og supervisionssager. Af bilag 9 fremgår en oversigt over 50 henvendelser fra en tre måneders periode fra august november 2010, der viser en mere detaljeret beskrivelse af hvilket omfang samt hvilke alvorlige sager, de forskellige kommuner henvender sig med. Indsatser i forhold til børn og unge med seksuel overgrebsadfærd - hvad er der behov for? Med baggrund i den her præsenterede viden om det første danske sample af danske børn og unge med seksuel overgrebsadfærd, indsamlet gennem knap 8 år, kan en indsats i forhold til såvel forebyggelse som behandling dimensioneres. Det kan først og fremmest konstateres, at JANUSCentret har registreret en øget erkendelse hos professionelle af, at børn/unge med seksuel overgrebsadfærd overfor andre børn eksisterer og af, at der er tale om en gruppe børn, som skal tildeles opmærksomhed i kommuner, skoler, dag- og døgninstitutioner mv. Denne udvikling har været markant, ligesom ønsket om at få tilført viden har været det. Men der er brug for en samlet og ensartet landsdækkende indsats, tiltag til samlet vidensindsamling, indsatser i forhold til særlige grupper, øget vidensformidling, retningslinjer for udarbejdelse af beredskabsplaner, seksualpolitik mv. 18

19 Da yngre børn udgør en betragtelig del af ofrene for andre børn/unges overgreb - de 3-8-årige udgør 40 % af ofrene - og da de yngste af børnene, som begår overgreb, de 6-12-årige, selv i betragtelig grad er seksuelt misbrugte, knap 40 %, er det af afgørende betydning, at en koordineret og fokuseret indsats iværksættes for dels at beskytte i forvejen sårbare børn mod overgreb og dels forebygge, at børn, der er ofre for overgreb, selv udvikler overgrebsadfærd. (Denne sårbarhed hos ofrene kan yderligere understreges af, at 77 % af ofrene for seksuelle overgreb i skolerne er børn, der selv går i specialskole/klasse). Hertil kommer at en betragtelig del af de børn, der begår overgreb, slås med andre vanskeligheder i form af begavelseshandicap, opmærksomhedsforstyrrelser, øget psykisk sårbarhed som følge af omsorgssvigt i opvæksten mv., således som det er beskrevet i denne rapport. Forslag til indsatser i forhold til børn med seksuel overgrebsadfærd er grundigt beskrevet i såvel forrige som sidste års statusrapport VII, hvor der også kan ses katalogisering af viden og erfaringer (se statusrapport VII side 17-18). Således oplistes disse forslag blot her: Landsdækkende behandlingstilbud til børn/unge og deres familier Tidlig indsats i forhold til meget unge børn med seksuelt bekymrende adfærd Indsatser i forhold til børn og unge med seksuelt bekymrende adfærd Indsatser overfor piger Indsatser overfor døgnanbragte børn Indsatser i forhold til børn med opmærksomhedsvanskeligheder Indsatser i forhold til børn/unge med udviklingshæmning/begavelseshandicap Indsatser i forhold til børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser Indsatser i forhold til unge med kriminel baggrund Indsatser i organisationer Indsatser i kommuner Indsatser i skoler Indsatser i døgninstitutioner, anbringelsessteder, familieplejer m.v. Indsatser i daginstitutioner Undervisning på uddannelsesinstitutioner - både grund- og videreuddannelse 19

20 Vidensindsamling Forløbsundersøgelse Forløbsundersøgelser vil give værdifuld viden om den videre udvikling (herunder generel trivsel og recidivrisiko) hos børn/unge med overgrebsadfærd, som har været i behandling i JANUSCentret. National kortlægning Med en national kortlægning vil der kunne gives et mere sikkert billede af omfanget i Danmark; formentlig svarer det til andre landes undersøgelser, herunder svenske, hvor kendte overgreb i en tredjedel af tilfældene begås af børn og unge under 18 år (se endvidere PsykologNyt nr. 21, bilag 1). Kortlægningen kunne foretages via socialforvaltningernes kendskab til børn/unge under 18 med overgrebsadfærd. Nationalt videnscenter Indsamling af data fra hele landet om børn/unge med seksuel overgrebsadfærd. En samlet database med data fra lokale centre i hele landet, efterhånden som disse etableres, kan opbygges samt give mulighed for løbende vidensindsamling og -formidling indenfor området. Forskning Generelt: Øget vidensindsamling og øget forskningsindsats om børn og unge med seksuel overgrebsadfærd med henblik på tidlig indsats og forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn. Specifikt: Der foreligger nu i JANUSCentret en væsentlig viden om et sample af en vis størrelse, som det vil være oplagt at analysere; der foreligger psykologiske undersøgelser, kliniske interviews samt gruppeobservatørreferater fra gruppebehandlingerne, journalnotater samt database. Samt videreudvikling af interventions- og behandlingsmetoder, herunder møde mellem offer/krænker. 20

21 Bilagsfortegnelse STATUSRAPPORT VIII: 1. marts december 2010 Bilag nr.: Titel: 1 Uddrag af søjlediagrammer fra databasen 2 Telefonhenvendelser 3 Henvendelser fra landets kommuner a 3b 3c 3c Henvendelser øst for Storebælt Henvendelser vest for Storebælt Henvendelser fra landets kommuner Grafisk oversigt over henvendelser 4 Centrets sagsgang Søskendeincest 6 Resultat af de psykologiske undersøgelser 7 Rådgivningsgruppe for forældre 7a 7b Beskrivelse af rådgivningsgruppe for forældre Foldermateriale 8 Beskrivelse af gruppebehandling for unge med autismespektrumforstyrrelser 9 Beskrivelse af 50 henvendelser fra august til november Aktivitetskalender 2003 til december Eksempler på nationale foredrag 11a Børns almindelige seksualitet, SPIREN 11b Nordiske konference om børnemishandling og omsorgssvigt c Forebyggelse af overgreb på døgninstitutioner, NBFO 11d Gruppebehandling, NBFO 11e Dobbeltperspektiver, NBFO 11f Konference Hindsgavl 12 Revideret interviewguide til optagelse af forældreanamnese 13 Ny pjece Vest for Storebælt 21