ER GUD NØDVENDIG? NUMMER JULI AARGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ER GUD NØDVENDIG? NUMMER 13 1. JULI 1930 79. AARGANG"

Transkript

1 SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER JULI AARGANG ER GUD NØDVENDIG? Verden kan betvivle Guds Eksistens, men den kan ikke betvivle Nødvendigheden af en Gud. Den tror muligvis ikke paa»mormonisme«, men den kan ikke betvivle dens Nødvendighed set i Lys af den enestaaende Fremgang, som den Kirke, der blev organiseret for 100 Aar siden, har haft. Erkendelsen af, at det organiserede staar over det uorganiserede, er en Erkendelse af en Gud, som maa være personlig. Menneskelige Teorier kan muligvis fortrænge Ideen om en Guddom fra det menneskelige Sind, men Sandheden vil kræve, at Ideen om en levende Gud. atter faar sin Plads i Intellektets Rige.»Daaren siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud.«Dette er en radikal Udtryksmaade for den Sandhed, at en Fornægter af Gud er et Bevis paa Uvidenhed. Vi kæmper her for Sandhedens Herredomme, Sandhed, der er aabenbaret af Gud, og Sandhed, der er opdaget af Mennesker. Vi prøver at bekæmpe den Tvivlens Støvsky, som blinder Verdens aandelige Øjne. Vi kæmper imod de Ondskabens Bølger, som altid har truet med at opsluge Menneskeheden, og det er os en Kilde til Glæde at vide, at vore Fejltagelser er faa og smaa sammenlignet med vor Fremgang. George H. Brimhall.

2 298 Nadververs: Korlektie: SØNDAGSSKOLEN NADVERVERS OG KORLEKTIE for Juli Til Minde om det brudte Kød vi tager det brudte Brød, og bevidner ved denne Kalk paany vor Tro paa Kristus, vor Gud. Math. Ev. 24. Kap., 14. Vers.»Og dette Riges Evangelium skal prædikes i den ganske Verden til et Vidnesbyrd for alle Folk; og da skal Enden komme.«emner FOR 2 r / 2 MINUTTERS TALER. 6. Juli: 1) Hvorfor er Mormons Bog værdifuld som et Middel til Omvendelse? 2) Hvorfor styrker Mormons Bog den Troendes Vidnesbyrd? 13. Juli: 1) Hvorfor er de Sidste Dages Helliges Lære om Tempelarbejde værdifuld som et Middel til Omvendelse? 2) Vor Lærdom om Guds Personlighed. 20. Juli: 1) Evangeliet udvikler Mod (Martyrerne). 2) Evangeliet forandrer Menneskenes Liv (Paulus og andre). Lektier for senior og junior Klasse. FØRSTE SØNDAG I Oversigt over sidste JULI. Maaneds Lektier. I alle Lande og til alle Tider har Høvedspørgsmaalet for alle de store Aandsledere været:»hvad er et godt Liv?«Det har fra Begyndelsen været indlysende, at man maa regne med Sanser, Appetit, Lidenskaber, Stemninger og Tilskyndelser, naar man søger Svaret paa dette Spørgsmaal. Af dem, som har beskæftiget sig med dette Spørgsmaal, har enkelte hævdet, at disse Egenskaber har været givet os, for at vi skal bruge dem, og at vi derfor skal følge dem, hvorhen de leder os. Af denne Maade at ræsonnere paa er den saakaldte»hedoniske«filosofi opstaaet. Den yderste Konsekvens af

3 299 denne Filosofi findes udtrykt i den meget anvendte Sætning:»Æd, drik og vær glad, for i Morgen dor vi.«erfaringen viser imidlertid, at der er noget galt ved denne Filosofi. Paa den anden Side har enkelte opdaget, at den tøjlesløse Udøvelse af disse Ting har medført usigelig Lidelse. De har set, at Eftervirkningerne har bragt langt storre Smerte end Udøvelsen af disse Ting bragte Tilfredsstillelse. Fra denne Gruppe kommer Asketerne og Eremiterne. For dem bestod et godt Liv i fuldstændig Afholdelse fra alle disse Ting. Men heller ikke denne sidste Synsmaade har vist sig at holde Maal. Hvor skal man saa finde det Liv, der er mest værd at leve? Her har atter Menneskehedens Lærere ledet os i Retning af Sandhed og Lys. Det ledende Princip paa dette Omraade er blevet:»kend dig selv og behersk dig selv.«det hjælper ikke et Menneske, om det har faaet al Verdens Kundskab, dersom det ikke har lært at kontrollere sin Appetit, sine Lidenskaber, Stemninger og Ønsker. Et saadant Menneske ligner et Skib uden Sejl eller Ror, som gaar hvorhen Vinden driver det. Alle de mest attraaværdige Karaktertræk hos et Menneske afhænger af dets Evne til at beherske og kontrollere disse Ting, Verden behøver ikke alene Mænd med Kundskab og Styrke, men ogsaa Mænd, som har tilstrækkelig Selvkontrol til at gøre den rigtige Anvendelse af sin Kundskab og Styrke. Det er vore Skolers og Kirkers Opgave at udvikle Mænd og Kvinder, som lader sig lede af Intelligens og Fornuft i Stedet for af deres Lidenskaber og Tilskyndelser. Et Barns Vilje kan blive udviklet. Hvis det bliver rigtig ledet, vil det med Tiden blive Herre over sin egen Natur. Vore Forældre og Lærere maa blive klar over, at Selvbeherskelse er en saa nødvendig Del af Opdragelsen, at der maa arbejdes med denne Opgave, indtil der findes en tilfredsstillende Løsning. Udviklingen af Selvkontrol hviler paa en psykologisk Antagelse, som ikke er indrømmet af alle. Men ikke desto mindre er enhver Forretningsafgørelse, enhver Kontrakt imellem Individer, enhver Lov, som udstedes, bj^gget paa den Antagelse, at Mennesket kan kontrollere dets egen Opførsel, om det vil. Ethvert Individ, som kæmper sig gennem Livets Kamp, faar en Bevidsthed om, at han har et bedre Selv, som stadig kæmper for at kontrollere de lavere Impulser. (Se Alma 29: 5.)

4 300 Spørgsmaal. 1. Repeter Sporgsmaalene i de tre sidste Lektier. 2. Tag op til fornyet Behandling de Problemer, som ikke blev tilstrækkelig behandlet, da Lektien blev gennemgaaet. 3. Hvilken Forbindelse er der mellem Selvkontrol og godt Liv? ANDEN SØNDAG I JULI. Ærlighed, Oprigtighed og Frimodighed. Henvisninger: Pagtens Bog 98: 10, 51: 9; Luk. 8: 15; Ap. Gern. 6: 3. Ærlighed er en af de ædleste Egenskaber. Det er indlysende, ens Ærlighed mod andre afhænger af ens Ærlighed mod at en selv. Uærlighed repræsenterer en Misforstaaelse af, hvad der er bedst for en selv. Det er meget vigtigt, at man er omhyggelig med sin Fremstilling af Kendsgerninger. Men det er ikke altid saa let. Vi ønsker saa ofte at opnaa et øjeblikkeligt Resultat, saa vi benytter os af falske Udsagn for at opnaa disse Resultater. Man kan være saa skødesløs med disse Ting, at man mister Evnen til at forstaa ens egen Uærlighed. Skal vi genfortælle en god Historie, er vi ofte tilbøjelige til at lægge lidt til, særlig hvis vi holder af Sladder. Paa Grund af Snæversynethed bliver der tit anvendt megen Uærlighed i vor Reklame og i vore Forsøg paa at understøtte vore egne Paastande. Vi vilde staa langt stærkere, om vi blot ærligt og frimodigt hævdede vor Overbevisning uden at tage vor Tilflugt til Uærlighed. Maaske er Uærlighed aldrig mere nedbrydende, end naar den leder os til at gengive andre Folks Udtalelser paa en fejlagtig Maade. Denne Art Uærlighed er næsten altid ledsaget af Egoisme, Misundelse øg Jalousi. Det vilde være en god Fremgangsmaade at spørge sig selv:»hvorfor citerer jeg ikke denne Udtalelse korrekt?«og man vil finde, at det meget sjældent er uselviske Motiver, som driver. I den moderne Forretningsreklame er Overdrivelse blevet saa almindelig, at den anses for uundgaaelig. Men netop disse Ting gør, at det er vanskeligt at opnaa den nødvendige Tillid. Hvis Uærlighed er et socialt Onde, er Falskhed og Uoprigtighed end mere giftig og snedig. Vi kan snart lære at oragaas den uærlige Mand, men den falske er mere farlig. Han

5 301 foregiver at være noget, han ikke er. Falskhed har en Tilbøjelighed til at dræbe de fineste Elementer i Personligheden. Der er intet behageligere end at møde en Person, som man instinktmæssigt foler er oprigtig og sand. Det er meget lettere at taale Uvidenhed, Barskhed og Uhøflighed, ja endog Uærlighed, end det er at taale Falskhed. I vor Kirke er der maaske flere unge Mennesker, der har faaet deres Tro ødelagt ved at iagttage falske Menneskers daarlige Handlemaade, end der er nogen andre Steder. Spørgsmaal. 1. Hvad betyder det at være intellektuelt ærlig? 2. Nævn nogle af de mest iøjnefaldende Eksempler paa intellektuel Uærlighed. 3. Nævn Lys- og Skyggesider ved Reklame. 4. Paa hvilken Maade vinder en Mand bedst sine Tilhøreres Tillid, ved at indrømme hvad han ikke véd eller ved at paastaa, at han véd noget, han ikke véd? 5. Er Overdrivelse en Løgn? 6. Er denne Udtalelse rigtig:»det psykologiske Grundlag for Uærlighed er Uvidenhed eller Egoisme eller begge Dele?«7. Forklar Uærlighedens uheldige Indflydelse paa ens egen Karakter. 8. Kan et usandfærdigt og falskt Menneske i Længden bedrage andre end sig selv? 9. Forklar Nødvendigheden af at undersøge vore egne Motiver ofte og omhyggeligt. TREDIE SØNDAG I JULI. Paalidelighed og Mod. Henvisninger: Hebr. 13: 6; Ap. Gern. 21: 13 og 5: 29. Paalidelighed repræsenterer mere end Oprigtighed og Ærlighed. Man kan stole helt og fuldt paa en, der er paalidelig. Paalidelighed betinger en vis Kundskab og Forudsætning til at gore Arbejdet godt, og ligesaa en vis Grad af Selvkontrol tilstrækkelig til, at Individet vil bruge sin Kundskab rigtig. Intet kan være mere værd at stræbe efter end at være paalidelig i alt, som forlanges af os. Vi skulde ikke paatage os Ansvarligheder, som vi ikke er istand til at udfore, men har vi først paataget os en Ting, skulde vi forsøge paa alle

6 302 Maader at udføre det tilfredsstillende. (Læs Luk. 16: og Math. 25: 21.) 3. Hovedbetingelserne for at være paalidelig er Oprigtighed, Selvkontrol og tilstrækkelig Kundskab til at kunne udføre det specielle Arbejde. Man maa være, hvad man gør Fordring paa at være. Man maa være tro mod sine egne Idealer om Lighed, Retfærdighed og Ret. Hvis man er ærlig mod sig selv, er det vanskeligt at være falsk mod andre. Der er et stort Behov i Kirke, Samfund og Stat for Mænd, der er tro mod deres egne Idealer. 4. En af de ædleste Dyder er virkeligt Mod. Det er en Egenskab, som tilskynder Individet til at gøre, hvad han tror er ret. Vi tænker ofte paa Mod i Forbindelse med en eller anden Livet er ofte fysisk Handling, men de vanskeligste Ting i dem, som ikke kræver noget fysisk Mod. En af de bedste Prøver paa Mod er et Menneskes Evne til at taale Modstand og Forhaanelse, fordi det ønsker at leve i Overensstemmelse med sin egen Samvittighed. At være et levende Eksempel paa det, vi bekender, kræver undertiden større Mod end at møde en hel Hær. Mod til at efterleve Kristi Lærdomme i en Verden, hvor Falskhed og Uærlighed er saa fremtrædende, er den haardeste Karakterprøve. (Læs Math. 5: ) 5. Et af de Steder, hvor det er vanskeligt at vise Mod, er maaske naar det gælder at forsvare vore Medmennesker, som bliver udsat for ondsindet Sladder. Vi bliver krænket for en Fornærmelse, vi er villige til at dø for vort Land, men hvor ofte forsømmer vi ikke en Anledning til at rense vore Medmenneskers Navn for ondsindet og løgnagtig Sladder. Det er i disse smaa Ting, at Mod er mest paakrævet. 6. Vi skulde altid ære og respektere det Menneske, som har Mod til at hævde sin egen Opfattelse paa Trods af Modstand, selv om denne Opfattelse er imod vor personlige Mening, Den modige Mand behøver ikke at være radikal. Han hævder blot det, der er ret, saadan som han forstaar det. Nogle faa ærlige, oprigtige, sympatiske og modige Mennesker er usigelig meget mere værd end en Hærskare uærlige, egoistiske Individer. Vor Standhaftighed som et Folk og en Kirke afhænger

7 303 af vore Medlemmers Ærlighed og Oprigtighed og af deres Mod til at kæmpe for, hvad der er ret, trods alle Fristelser, som maatte komme. De største Fjender af Mod er: Egoisme, Intolerance, Forfængelighed, Dogmatisme og Falskhed. Hvis alle Mennesker var i Sandhed ydmyge og satte Pris paa deres Muligheder og Forudsætninger og ogsaa forstod deres Begrænsning, saa vilde de værste Fjender af Mod forsvinde. Spørgsmaal. 1. Giv en Definition af Paalideligfred. 2. Hvordan skal man beskrive et paalideligt Medlem af Kirken? 3. Er Kundskab og Selvkontrol nødvendig for Paalidelighed? 4. Hvad forstaar De med Ordet Mod? 5. Nævn Anledninger, hvor Mod er paakrævet. 6. Forklar Udtrykket»Mod til at gøre Ret«. 7. Nævn Eksempler paa saadanne modige Mennesker. FJERDE SØNDAG I JULI. Udholdenhed og Taalmodighed. Henvisninger: Pagtens Bog 4: 6; 6: 19; 67: 13; 1. Kor. 15: 16; Job 19: 9; Rom. 8: Udholdenhed er Evnen til flittigt og samvittighedsfuldt at beskæftige sig med et Arbejde, indtil det er fuldført. Det er en Egenskab, som dækker over mange Mangler. Hvor ofte ser vi ikke i Skolelivet, at et rigt begavet Menneske ikke kan drive det til noget, blot fordi det manglede Udholdenhed. Paa den anden Side ser vi ofte, at en, som er mindre begavet, kan naa de højeste Maal blot paa Grund af Udholdenhed. 2. Arbejdet med at besejre Uvidenheden er en af Livets største Opgaver. Det kræver Udholdenhed for hvert Skridt. Folk, som tidlig afgør, at de er for gamle til at lære, lægger selv en meget stor Hindring i Vejen for deres Udvikling. I og med Teorien om evig Fremgang maa man aldrig glemme de store Love om Selvanstrengelse og Udholdenhed. Udholdenhed gør hver Dag til en Begyndelse paa et lysere Liv. Det er den eneste Maade, hvorpaa vi med Held kan bekæmpe den Uvidenhed, som holder os tilbage.

8 Det har tidligere været paavist, at Karakteropbygning repræsenterer Udvikling og Organisation af alle Livsevner og -Funktioner, saaledes at et harmonisk og godt Slutresultat kan frembringes. Dette medfører, at daarlige Vaner maa overvindes, og det kræver igen en stadig Kamp. Men den, som holder ud, kan være forvisset om, at Tiden vil komme, da han vil vinde Sejr og blive istand til at kontrollere disse Ting. 4. Hver Dag bringer sine bestemte Pligter. For enkelte kan disse synes at være en Byrde, snarere end et Privilegium. Men Udholdenhed alene vil sætte os istand til at forstaa og kende den Velsignelse, der følger med den trofaste Opfyldelse af disse Forpligtelser. 5. Udholdenhed dygtiggør os for de forskellige Livskald. Vi ser saa mange Eksempler paa mislykkede Liv, fordi Folk har skiftet Arbejde saa ofte, at de tilslut ikke er istand til at udføre noget paa en tilfredsstillende Maade. Den hellige Skrift taler ogsaa om Udholdenhed. (Læs Job 17: 9; Ordspr. 4: 18 og Math. 10: 28.) 6. Dersom vi skulde nævne tre Egenskaber, som mere end andre Ting er skikkede til at frembringe Fred og Lykke i Hjemmet, saa vilde disse blive: Munterhed, Venlighed og Taalmodighed. Hvor mange Trætter og Uoverensstemmelser kunde ikke undgaas, dersom der var mere Taalmodighed tilstede. Der er mange Gange, da to eller tre Minutters Taalmodighed kunde spare mange ubehagelige Timer i Hjemmet. 7. Vi maa være taalmodige med vore Medmenneskers Skrøbelighed. At udvise Taalmodighed mod dem er den bedste Maade til at udvikle den sympatiske Forstaaelse, som er saa nødvendig for godt Samarbejde. Utaalmodighed repræsenterer Egoisme. Det største Eksempel paa Udholdenhed og Taalmodighed var Jesus Kristus. (Læs Hebr. 12: 2 3.) Spørgsmaal. 1. Illustrer Nødvendigheden af Udholdenhed for at overvinde Uvidenhed. 2. Er Udholdenhed nødvendig for at danne gode Vaner? 3. Nævn en Række Ting, som maa overvindes for at danne et godt Liv, og hvis Overvindelse kræver Udholdenhed.

9 Vis hvorledes Fremgang i en Livsstilling beror paa Udholdenhed. 5. Nævn en Række Situationer i et Hjem, hvor Taalmodiger paakrævet. 6. Hvad er det psykologiske Grundlag for Utaalmodighed. 7. Vis Nødvendigheden af Taalmodighed med vore Medmenneskers Fejl og Svagheder. Lektier for Børneklasser (10 14 Aar). FØRSTE SØNDAG I Moses. JULI. I de foregaaende Lektier har vi lært, hvorledes Jakob og hans Familie kom ind i Ægypten. Vi husker, hvorledes Josef vandt Kongens Yndest, og hvorledes hans Brodre kom til Ægypten for at faa Korn. Vi husker ogsaa, at Kongen indbød dem til at blive der og gav dem den Del af Landet, som var mest skikket til Faareavl, fordi Jakobs Sønner var Fåarehyrder. Jakobs Familie bestod af mellem 70 og 80 Personer, da den kom til Ægypten. De kaldte sig»israels Børn«, fordi Jakob havde faaet Navnet Israel af Herren. Videnskaben sætter Jakobs Tid til ca eller 1700 f. Kr. Israels Børn var i Ægypten ca. 400 Aar. I den Tid voksede deres Antal til ca. seks eller syv hundrede Tusind. Disse Israels Børn var et fremmed Folk i et fremmed Land. De var forskellige fra Ægypterne paa mange Maader. For det første var der Raceforskel. For det andet havde de et andet Sprog. Og for det tredje var de Hyrder, medens Ægypterne i Almindelighed dyrkede Jorden. Ligeledes holdt de sig for sig selv og tilbad deres egen Gud, og de foragtede de ægyptiske Guder og den ægyptiske Religion. Derfor saa disse Folk ned paa hverandre, og der blev intet gjort for at overvinde den store Forskel, som herskede. Det varede derfor ikke længe, før Ægypterne begyndte at undertrykke Israeliterne. Det var jo Ægypterne, som havde Magten i Landet, og Israeliterne fik saa store Skatter og tunge Byrder, at de blev mere og mere fattige, og tilsidst var de ikke bedre end Slaver. De blev tvunget til at bygge store Bygninger for Kongen. Man tror, at det var disse hebraiske Slaver, som udførte Størsteparten af Arbejdet paa Pyra-

10 306 miderne. Hundreder og atter Hundreder af dem maa være blevet forkrøblede og endog dræbte ved det haarde Arbejde og de tunge Prøvelser, de maatte udholde. Vi har altid lært at sympatisere med de undertrykte, og derfor synes det ganske naturligt for os at tage Israeliternes Parti. Konger og Statsmænd, som undertrykker visse Klasser af Folket, prøver altid at holde dem nede i Uvidenhed. De maa fremfor alt hindre, at der udvikles en Oprørsaand. Hvis Undertrykkelsen derfor først er begyndt, maa den ogsaa fortsættes som Selvforsvar. Saa længe som den undertrykte Gruppe er den mindste, er der ingen Fare for Undertrykkerne. Men hvis der bliver for mange af de undertrykte, er der stor Fare, og dette forstod Ægypterne. Hvis en anden Nation skulde erklære Krig mod Ægypten, var de bange for, at de undertrykte Israeliter vilde tage Fjendens Parti. Spørgsmaal. 1. Hvad hedder den anden Bog i Bibelen? 2. Hvor længe blev Israels Børn i Ægypten? 3. Hvor mange rejste med Jakob til Ægypten? 4. Hvor mange var der paa Moses' Tid? 5. Hvorfor undertrykte Ægypterne Israeliterne? 6. Havde Ægypterne nogen Grund til at frygte Israeliterne? ANDEN SØNDAG I Moses (Fortsættelse). JULI. Vi hørte sidste Gang, at Israeliterne blev saa talrige, at Ægypterne begyndte at frygte deres Magt. Derfor gjorde de noget grusomt. Den ægyptiske Konge befalede, at alle smaa Drengebørn, som blev født, skulde dræbes. De skulde kastes i Nilen. Paa denne Tid blev den lille Moses født. Hans Moder skjulte ham i tre Maaneder. Da turde hun ikke skjule ham længere. Hun kunde ikke tænke sig at kaste sin dejlige Dreng i Nilen, og derfor udfandt hun en Maade at frelse ham paa. Hun lavede en vandtæt Vugge i Form af en lille Baad og lagde ham i den. Saa blev Vuggen sat ud i Nilen, og hans Søster Miriam blev sat til at passe paa den. Moses' Moder havde tænkt vel over, hvad hun gjorde. Hun havde valgt et Sted, hvor de fornemme Damer kom for at bade.

11 307 Den ægyptiske Konge, som saa gerne vilde, at Israeliterne ikke skulde faa Lov til at udvikle og formere sig, havde ingen Grænser sat for sit eget Folks Formering. Historien fortæller, at denne Farao, som sandsynligvis var Ramses II, hvis Datter fandt Moses, havde 59 Døtre. Dette er ganske vigtigt, fordi det hjælper til at forstaa, hvorledes Faraos Datter kunde gøre, hvad hun gjorde uden at blive hindret. Moderens Plan lykkedes. En af Faraos Døtre kom sammen med sine Hofdamer for at bade i Nilen, Medens hun var der, begyndte den lille Moses at græde. Da Prinsessen saa den dejlige Dreng, besluttede hun at frelse ham. Nu kom Miriam frem og sagde, at hun kendte en hebraisk Kvinde, som kunde være Amme. Saaledes gik det til, at Moses fik sin egen Moder til Amme. Det lille jødiske Slavebarn blev opdraget som en Ægypter, men han glemte aldrig sin egen Moder og sit eget Folk. Historieskriveren Josefus fortæller, at Moses ikke alene blev opdraget blandt Ægypterne, men at han ogsaa blev en stor ægyptisk Kriger og vandt mange Sejre mod Ægyptens Fjender. Derfor kunde vi have ventet, at han skulde blive ganske som en Ægypter og ganske ligegyldig for sit Folks Lidelser. Men det blev han ikke. Næste Gang skal vi høre, hvorledes han beviste dette. Spørgsmaal. 1. Hvad var Moses' første Erfaring i Midians Land? (Se 2. Mos. 2: ) 2. Fortæl om Moses' Giftermaal og om hans Søns Navn. (2. Mos, 2: 2 21.) 3. Til hvilken Stamme hørte Moses? (2. Mos. 2: 1.) 4. Havde det været rimeligt, om Moses havde glemt sit Folk? TREDIE SØNDAG I Moses (Fortsættelse). JULI. En Dag, da Moses stod og saa paa, at hans Folk arbejdede, saa han en Ægypter, som mishandlede en Israelit saa grusomt, at han ikke kunde holde ud at se paa det. I sin Sorg og Harme slog han Ægypteren ihjel. Siden begravede han ham i Sandet. Moses troede, ingen havde set dette. Men han skulde snart opdage, at hans Gerning var kendt. Den næste Gang, han gik ud blandt sit Folk, saa han to

12 308 Israeliter, som kæmpede. Da han forsøgte at skille dem ad, sagde en af dem til ham:»hvem har sat dig til Dommer over os? Tror du, du kan dræbe mig, ligesom du dræbte Ægypteren?«Da blev Moses bange, for han forstod, at hans Hemmelighed var kendt. Bibelen fortæller os, at Farao hørte om det og søgte at faa Moses dræbt. Derfor maatte Moses flygte fra Ægypten, og han kom til Midians Land, hvor han blev Hyrde. Dette blev en god Forberedelse for Moses, Israeliterne havde længe været Faarehyrder, og kun ved at leve Folkets Liv kunde Moses blive helt skikket til at lede sit Folk paa den rette Maade. Saaledes kan vi tydelig se Herrens Styrelse med Mose Liv lige fra hans første Dage og hele Livet igennem. Herren havde en stor Opgave for ham, derfor maatte han ogsaa give ham en særlig Opdragelse. Spørgsmaal. 1. Læs Apøstiernes Gerninger 7: Find ud, hvor gammel Moses var, da han drog til Midians Land. 2. Har vi Ret til at sige, at Moses var vel lært i Ægypternes Visdom. (Se Ap. G. 7: 22.) 3. Fortæl om den Gang, Moses saa Herren i en brændende Busk. FJERDE SØNDAG I JULI. Oversigt over de sidste Lektier. 1. Nævn fem Personer fra det Gamle Testamente og anbring dem i den rigtige kronologiske Rækkefølge. 2. Hvor mange af Jakobs Familie drog til Ægypten? (l.mos. 4: 27.) 3. Hvor længe var Israels Børn i Ægypten? (2. Mos. 12: 40.) 4. Hvor stort var Antallet af Israels Børn paa den Tid, da Farao begyndte Forfølgelsen imod dem? (1. Mos. 46: 27.) 5. Hvad gjorde Moses, medens han var i Midian? 6. Hvorfor er Josef blevet saa manges Ideal? 7. Hvad hed Isaks Fader, og hvad hed hans Søn? 8. Kan vi læse om Abraham i nogen anden Bog end Bibelen? 9. Hvad hed Jakobs Moder? 10. Hvad hed hans Hustruer?

13 309 Lektier for Børneklasser (under 10 Aar). FØRSTE SØNDAG I Amos, den Profet, Engang, for længe, længe siden, JULI. som overraskede Israel. sendte vor himmelske Fader sit Ord til sit Folk, Israel, og sagde, at han maatte irettesætte dem, fordi de var paa Afveje. Nu véd vi allesammen, at naar vor lille Broder fortsætter med at kaste sin Tallerken paa Gulvet, efter at Moder har sagt, at han ikke maa gøre det, saa maa hun irettesætte ham. Hun gør det ikke, fordi hun ikke længere holder af sin kære Dreng, men fordi hun stadig holder mere og mere af ham. Det hændte, at Israels Folk havde haft det saa godt, at de blev overlegne. Deres Soldater havde sejret i mange Slag, og de var blevet meget rige. Kongen boede i et pragtfuldt Palads, og de rige Mænd havde ogsaa bygget sig mange smukke Paladser. De havde dejlige Senge at sove i, gode Stole at sidde paa, og de spiste og spiste, til de blev virkelig graadige. Der var mange fattige Folk i Byerne, men de rige Folk brød sig gjorde det ikke noget. ikke om dem. Om de sultede eller frøs, Om deres smaa Børn var syge, gjorde de rige Folk ikke noget for at hjælpe dem. Men disse samme rige Folk troede, at de vidste, hvorledes de skulde vise deres Kærlighed for Herren. De troede, at hvis de brændte en Okse eller en Kalv paa Alteret som et Offer til Herren, vilde han blive meget glad for det. Sandheden var, at de byggede Templer og Altere mange Steder, og næsten altid var der Ofre, der brændte paa dem. De betalte deres Tiende. Men de var grusomme mod de fattige og syge. Undertiden naar de fattige kom til Templerne med deres Ofringer til Herren, stjal Præsterne, som skulde være saa gode, Pengene og brugte dem selv. Og saa kunde de en Stund efter synge Lovsange til Herren. Men Gud er en retfærdig Gud. Han ikke alene elsker sit Folk, men han ønsker, at de skal gøre det, som er ret, saa at de kan faa et Hjem i hans Rige. Han vidste, at hvis han lod dem fortsætte at gøre, som de havde gjort, vilde de ikke kunne føle sig hjemme sammen med hans andre Born, naar de kom til Himmelen. Saa sendte han en Budbærer for at fortælle dem, at han vilde straffe dem, saa at de kunde lære at leve, som Guds Born skulde leve. Denne Budbærer hed Amos. Næste Gang skal vi høre lidt om ham.

14 310 ANDEN SØNDAG I Amos (Fortsættelse). JULI. Vi hørte sidste Gang, at Israels Børn var blevne ugudelige, og at Herren sendte Profeten Amos for at fortælle dem, at han vilde straffe dem. Amos var en Faarehyrde og en Figensamler. Han boede paa en Høj ikke langt fra Betlehem, hvor Jesus blev født. Amos var ikke meget at se paa, men han brugte sine Tanker godt. Længe undrede han sig over, hvorledes det vilde gaa disse stolte, hovmodige, rige Mennesker, som ikke brød sig noget om de fattige. Han vidste, at der var stærke Konger med) mægtige Hære, som kunde komme og føre dem bort som Fanger, og det gjorde ham ondt, fordi han vidste, at dette Folk var Herrens Folk, og at Herren elsker sine Børn. En Aften, medens Amos gik og undrede sig over, hvad der vilde ske, kaldte Herren ham til at gaa til hans Folk Israel og fortælle dem, at han visselig vilde straffe dem. Saa, medens Folket fejrede den store Høst-Takkefest, kom Amos gaaende. Han trængte sig langsomt Vej igennem den glade Skare. De lod ham slippe frem, fordi der syntes at gløde et himmelsk Lys i hans Øjne. Tænk paa,, hvor tapper Amos maatte have været, naar han stod der alene blandt alle disse Mennesker og sagde:»hør dette Ord fra Herren, I Israels Børn. I staar mig nærmere end alle andre Folk paa Jorden. Derfor maa jeg straffe eder for eders Synd. Tænk paa, hvorledes I har røvet fra de fattige. I mener ikke engang, hvad I siger. Hold op med eders støjende Sange. Jeg foragter eders Festdage, og jeg vil ikke modtage eders Ofringer. Thi sandelig, jeg vil sende en Hær, som skal tage eder til Fange og sprede eder ud over hele Jorden. Men søg det gode og ikke det onde, saa at I kan leve. Had det onde og elsk det gode, saa vil Herren maaske være naadig imod eder.«da de hørte dette, blev de meget bange. En Præst stod op og sagde:»vær saa venlig og gaa bort fra os. Gaa og forkynd dit Budskab i en anden By. Vi ønsker ikke at have dig her.«da svarede Amos:»Jeg har ikke været nogen Profet, heller ikke nogen Profets Søn. Jeg er en Faarehyrde og Figensamler. Og Herren sagde til mig, medens jeg røgtede min Faar: Gaa og tal til mit Folk Israel. Nu, derfor lyt til mig og hør Herrens Ord.«

15 311 Da Amos havde sagt, hvad han havde at sige, gik han hjem til sine Folk og sine Figentræer. Disse Folk i fordums Dage lyttede ikke til ham, saa de blev straffede. Men hans Budskab passer lige saa godt for os:»søg det gode og ikke det onde, for at du maa leve. Had det onde og elsk det gode, og Herren vil være naadig imod dig.«tredie SØNDAG I JULI. Kong Ezekias. (Tekst: 2. Kong. 18 og 19.) Naar vi læser i Bibelen, ser vi, at Herren undertiden udkæmper Kampene for dem, som prøver at gøre ret. Det var Herren,, som hjalp David til at sejre over Kæmpen Goliat, og det var Herren, som hjalp Josva. Denne Gang skal vi høre om, at han hjalp Kong Ezekias. Ezekias' Fader havde ikke været nogen god Konge. Og de sidste Konger, som havde hersket før ham, havde heller ikke været gode. Men Ezekias' Moder var en meget god Kvinde. Hun bad altid til Herren og ikke til Afguderne. Hun lærte ogsaa sin Søn at gøre det samme. Saa da han blev Konge, havde han lært at stole paa Herren. Hans Navn betød:»gud vil gøre dig stærk«. Og han erfarede, at denne Udtalelse er sand. Saa snart han blev Konge, sørgede han for, at alle Afguder blev ødelagte og fjernede, saa at Folket ikke skulde have Anledning til at tilbede Afguder. Saa lod han Templet sætte istand og udsmykke, for hans Forfædre havde fjernet alle dets Prydelser og laaset dets Døre. Derpaa kaldte han paa Arons Børn til at komme og gøre Templet rent. De bragte med sig Musikinstrumenter og lærte at synge Sange, saa de kunde have gode Møder. Kong Ezekias sendte Bud til hele Folket og bad dem komme til Jerusalem og holde deres Takkefest i Templet ligesom i gamle Dage. Mange kom, og de tilbragte en dejlig Tid sammen. De glædede og frydede sig og sang Lovsange til Herren. Præsterne og Leviterne velsignede Folket, og deres Bønner blev hørt i Himmelen. Og saa drog de alle hjem med Glæde i deres Hjerter. Og Herren var med Ezekias og velsignede ham paa alle Maader. Men en Dag fik han daarlige Nyheder at høre. Han hørte, at Kong Sankerib, en assyrisk Konge, havde ødelagt mange af hans Byer og havde taget Hundreder af Mennesker til Fange. Ezekias blev meget bange, men næste Gang skal vi høre, hvorledes Herren hjalp Ezekias.

16 312 FJERDE SØNDAG I JULI. Kong Ezekias (Fortsættelse). Vi hørte sidste Gang, at Kong Ezekias var bange for, at Kong Sankerib skulde komme og tage ham til Fange, ligesom han havde gjort med saa mange andre. Derfor sendte han Bud til Sankerib og spurgte ham, hvor mange Penge han forlangte for at spare ham. Sankerib forlangte saa meget, at Ezekias maatte give ham endog de gyldne Døre, han havde ladet sætte i Templet. Men endnu var Sankerib ikke tilfreds. Han sendte sin General til Ezekias' Palads. Han raabte ud saa højt, at alle Ezekias' Tjenere og alle de, som var i Nærheden, kunde høre det. Han sagde:»lad ikke denne Kong Ezekias narre eder. Han kan ikke frelse eder fra vor Hær. Lad ham heller ikke lokke eder til at stole paa Herren. Men kom, giv os en Gave, saa vil vi føre eder til et vidunderligt Land. Hør paa mig. Vi har taget alle de andre Byer, og I kan ikke hindre os i at tage eders.«kong Ezekias' Tjenere blev meget bange, men de sagde intet. Da de kom til deres Konge, sønderrev de deres Klæder, hvilket i deres Land var Tegn paa Sorg. Da Kongen hørte deres Budskab, sønderrev han ogsaa sine Klæder, klædte sig i Sæk og Aske og gik til Templet for at bede. Medens han bad, sendte han sine Tjenere til Esaias, som var en Guds Profet, og bad ogsaa ham om at bede. Esaias sagde til dem:»sig til eders Herre: Saaledes siger Herren. Vær ikke bange for de Ord, du har hørt. Visselig, jeg vil lade Sankeribs Hær sende hjem, og der vil deres Konge dø.«da Sankerib hørte dette, sendte han et Brev til Kong Ezekias og sagde:»lad ikke din Gud bedrage dig. Jerusalem skal blive min By.«Saa gik Ezekias til Templet og lagde Brevet frem for Herren. Han bad:»o Herre, Israels Gud, du er hele Verdens Gud. Se, hvad denne assyriske Konge har gjort. Vi beder dig, frels os fra ham, saa vi kan vide, at du er den Herre Gud, den eneste i Verden.«Da sendte Esaias Bud og sagde:»saaledes siger den Herre Gud, jeg har hørt dine Bønner, Ezekias, og jeg vil beskytte dig. Denne Konge, som tror, han er saa stærk, er ikke saa stærk, for jeg vil sende ham hjem den samme Vej, som han kom. Han skal ikke komme ind i eders By, heller ikke skyde en Pil derind.«saa gik Ezekias hjem fra Templet. Han vidste, at Herren vilde frelse ham og hans Folk, men han vidste ikke endnu,

17 313 hvorledes han vilde gøre det. Esaias havde sagt, at Herren vilde sende en Sygdom over Hæren, og saaledes gjorde han. Det skete den Nat, at Herrens Engel gik gennem Sankeribs Lejr og dræbte af Soldaterne. Da Morgenen kom, og Ezekias' Folk saa ud, var hele Jorden dækket med døde. Saa drog Sankerib hjem igen, og det skete, ganske som Esaias havde sagt, at han vilde blive dræbt af sine egne Mænd, idet han tilbad sine Afguder af Træ og Sten. LIVETS HAVE. Af Fred Lamb. En Dag befandt jeg mig i en vidunderlig smuk Have. Dens Gange var rene for Ukrudt. En kunstbegavet Gartner havde ordnet de brogede Blomster til et mangefarvet Billede. Paa begge Sider af Hovedvejen stod Rækker af mindre Blomster, og op af disse ragede, i vidunderlig Farveharmoni, slanke Roser af ens Højde. Fortryllende var den Duft, som udstrømmede fra dem.»hvor guddommelig smukt!«raabte jeg.»jeg skulde ikke have noget imod at tilbringe hele mit Liv i disse herlige Omgivelser.Og dog,«sagde Gartneren,»kan De næppe forestille Dem, hvilket Ansvar det er at skulle holde dette Anlæg i Orden, og hvilken Møje og Bekymring det voldte mig at frembringe denne næsten fuldkomne Tilstand. Alle disse forskellige Blomster var en Dag haardt angrebne af en Sygdom, saa jeg troede, de vilde gaa ganske tilgrunde. Tilfældigvis opdagede jeg Aarsagen til Sygdommen og kunde bekæmpe den. Nogen Tid senere blev Planterne paany angrebne af Sygdommen og denne Gang saa alvorligt, at jeg maatte bytte dem ud med andre unge Planter. Saaledes bringer hver Dag sine Sorger. Bedene maa renses for Ukrudt, Planterne maa vandes, og mange andre Arbejder maa udføres. Og dog afhænger det hele af Guds store Godhed, om han vil sende den gode, milde Vind og det nødvendige Solskin.«Overrasket saa jeg paa Gartneren, der omtalte Guds Navn med en saa dyb Ærefrygt.»Ja,«sagde han,»maaske kan vi Mennesker aldrig se Guds

18 314 Storhed saa tydeligt som i denne Blomsterpragt.«Derefter spurgte han, idet han pegede paa nogle Blomster:»Kender De disse?ja,«svarede jeg,»det er Liljer, ikke sandt?jo, og de er enestaaende smukke,«sagde han. Med stor Forsigtighed plukkede han een og rakte den hen til mig, idet han citerede:»se til Liljerne paa Marken. De arbejder ikke, og de spinder ikke. Og dog siger jeg eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.«jeg ventede paa Fortsættelsen af hans Tale.»Ingen Kunstner kan fremstille noget saa vidunderligt som denne Plante. Se paa Bladenes fine Linier og Farvernes dejlige Sammensætning. Mesteren behovede ingen Maalestok for at maale Afstanden mellem Blomsterne eller Højden af Stænglerne. Ingen Elektriker har endnu kunnet frembringe et saa klart Lys som det, der skinner i Dugdraaberne i den tidlige Morgenstund. Nej, min Herre, ingen jordisk Pragt har nogensinde kunnet opvise en saadan Fuldkommenhed. Guds Søn vidste, hvad han talte om.«jeg lyttede med stor Interesse til hans Ord og vogtede mig vel for at afbryde ham. Og da vi stod foran en Række prægtige Roser, fortsatte han:»hvad synes De om disse?«disse Rosers Størrelse, Form og Farvesammensætning var saa vidunderlig smuk, at jeg først næsten manglede Ord til at udtrykke min Beundring. Da jeg saa spurgte, om jeg maatte tage en af dem, svarede han:»ja, saa gerne. Men vær forsigtig!vær forsigtig hvorfor det?«spurgte jeg forundret, og dermed strakte jeg min Arm ud for at plukke en Rose. Dog snart vidste jeg hvorfor. En lang Torn stak mig i saa at den begyndte at bløde stærkt. Fingeren,»ja, jeg raadede Dem jo til at være forsigtig. Enhver Rose har sin Torn, og jo smukkere Rosen er, desto skarpere er i Almindelighed Tornen.«Han tog sin Kniv ud af Lommen og skar behændig Blomsten af. Idet han holdt den smukke Rose med den tornede Stilk frem, sagde han med et vemodigt Blik paa Tornene:»Minder disse Torne Dem om noget?«da hans Bemærkninger nylig havde røbet hans Religiøsitet, forstod jeg, hvad han mente, og citerede fra Bibelen:»Og de satte en Tornekrone paa ham.«alvorlig saa han paa mig og sagde:»kan De forestille Dem, hvad det vil sige?det maa sikkert have været en forfærdelig Smerte,«sva-

19 315 rede jeg, idet jeg fremdeles søgte at standse Blodet, som løb fra min Finger.»Har De nogensinde før tænkt paa det?nej,«sagde jeg,»ikke alvorligt.det er den store Ligegyldighed, man i Dag finder i hele Verden, min Ven. Skønt han var Guds Søn, lærte han dog Lydighed af alle de Ting, han led, og han blev vor Forløser. Ja, han led for Dem og mig.«hans vemodige Blik var fremdeles fæstet paa Blomsten, da han fortsatte:»ofte udmaler jeg mig, hvorledes Frelseren blev korsfæstet mellem de to Røvere. Har De nogensinde, naar De skulde slaa en Spiger i, truffet Deres Haand med Hammeren? Da véd De, hvilken skrækkelig Følelse det er. Nu, de drev endog Spigerne igennem hans Hænder og Fødder.«Tanken fik mig til at gyse. Kunde det overhovedet være muligt, at han havde lidt saaledes for mig? I Sandhed, jeg havde i disse vidunderlig smukke Omgivelser fundet ikke alene en god Gartner, men ogsaa en ligesaa god Lærer.»Ja, ofte har hint Billede foresvævet mig: En Rose mellem to Torne. Ingen Kunstner har nogensinde med Pensel, Hammer eller Mejsel kunnet formaa at give en sand Skildring af hin rystende Scene. Ingen har formaaet at fremstille den den skarpe Kontrast mellem hans blændende hvide Hud og røde Blodstrom, der flød ned fra Tornekronen. Der hang han, imellem to Røvere, imellem to Torne. Den ene bespottede ham, den anden forsvarede ham. Og under ham den skrigende, støjende Pøbelhob. Hvilket Billede! Om nu ogsaa enhver Menneskesjæl vil erkende dets Betydning. Han kom ikke for at gøre sin Vilje, men Faderens, der havde sendt ham. Hvad sagde den angrende Røver:»Herre, tænk paa mig, naar du kommer i dit Rige!«Svaret var:»endnu i Dag skal du være med mig i Paradis.«Ikke i Himmelen, min Ven, saadan som det i Almindelighed1 bliver forkyndt, thi traf ikke Maria ham tre Dage senere i Haven, hvor han sagde til hende:»rør mig ikke, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader i Himmelen.«Viser ikke dette, at han ikke havde gaaet direkte til Himmelen? Og den anden Røver, der spottede ham, hvorledes gik det med ham? Straffede Mesteren ham? Nej, paa ingen Maade. Men Herren vendte sit Hoved langsomt. Derved kunde han se sin Lidelsesfælle og den spottende Pøbelskare. Han hævede sine Øjne og sagde:»fader, forlad dem, thi de véd ikke, hvad de gør!«

20 ' 316 Og saa gav Gartneren mig Rosen og sagde:»min Ven, Livet har megen Lighed med denne Have. For at gøre det behageligt for os, maa vi saa at sige grave og saa god Sæd, vi maa rense Gangene for alt Ukrudt, idet vi fjerner alle de Ting, som vor Samvittighed betegner som falske. Dersom vi følger denne Samvittighed, da gør vi ingen Fejl, thi den er en Vejleder skænket os fra Herren selv. Vi maa ogsaa bevare Blomsterne, vore oprigtige Bestræbelser, fra Sot og andre Sygdomme. Vi maa blive ædlere i vore Handlinger, for at de kan faa den rette Størrelse og Harmoni. Vi maa opfange Solstraaler, vore Venners Smil og gode Ord, og søge mest mulig at undgaa Torne, Synd og Lidelse, til vi naar en fuldkommen Blomstring. Thi den største af alle Gartnere har sagt:»derfor skal og I være fuldkomne, ligesom eders Himmelske Fader er fuldkommen.«i Sandhed, min Ven, det er værd at gøre Forsøget. Herren velsigne Dem. Lev vel!«/pra ^jy^ stern«) GLEDE. Er der overhodet verdt å tale om giede i denne verden? Mange mener nei. I vår tid taler man om det glade vanvidds dager. Det er denslags giede, som får sitt vesentligste uttrykk i dansegalskap og alskens utskeielser.»la oss ete og drikke og være glad.efter oss kommer syndfloden.«og så efter en slik vill rus inntrer der ofte tilstande av dyp håpløshet. For en tid siden kom der ut en bok, hvis titel»håpløse slekter«vel ikke uten grunn kunde anvendes på store masser av nulevende mennesker. Den tyske dikter Schiller taler i en av sine mest berømte verker om noe, som han kalier Weltschmerz, verdenssmerten, som griper det unge menneske, når det ser, hvor lite livet holdt av det, det lovet, hvor megen nød og elendighet der skjuler sig bak tilsynelatende gleder. Slike ting avhenger selvsagt av det enkelte menneskes temperament. Man har Bjørnson som den store optimist, og Ibsen som den store pessimist. Men selv optimisten Bjørnson skriver:»hver gledestunn du fikk på jord betales må med sorg«. Ibsen går så vidt, at han betrakter selve lystigheten som et uttryk for verdens smerte. Slik må vi vel opfatte diktet:»minnets makt«. Man setter bjørnen op i et kobberkar, fyrer godt under,

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Oprettet: 14. december 2005 Vi høster mange velsignelser, når vi beder flittigt individuelt og sammen med familien.

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Du er i krig Når du blev en kristen så fik du samtidig en fjende. Derfor stemmer det ikke at alle dine problemer vil blive løst om du bare tager

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Vi vil i dag fortsætte med at se på forskellen mellem skøgen og bruden. Eftersom det er endetidens største problem og en faldgrube for mange kristne, tror

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag 1930

Prædiken til Skærtorsdag 1930 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed)

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed) Bøn i fastetiden F: Jeg er Herren, din Gud; du skal ikke have andre guder end mig. Guds øjne er langt klarere end solen, de ser ind i de skjulteste kroge af menneskenes hjerter. Far ikke vild! Hverken

Læs mere

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Lykke Salmer: 571, 569, 574; 575, 732 Evangelium: Matt. 5,1-12 "Det er godt at have noget til gode bare det ikke er hug." Sådan hedder det i en gammel talemåde, og det passer

Læs mere

Han gør alle Ting vel

Han gør alle Ting vel Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Ja, var der ikke noget med at de fire drenge jeg har som konfirmander ikke kunne lægge mig ned, da vi var på konfirmandlejr?

Ja, var der ikke noget med at de fire drenge jeg har som konfirmander ikke kunne lægge mig ned, da vi var på konfirmandlejr? Juleaften 2015 Lemvig Bykirke kl. 15.00 Tekster: Es 9,1-6; Luk 2,1-14; Matt 1,18-25 Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere