ER GUD NØDVENDIG? NUMMER JULI AARGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ER GUD NØDVENDIG? NUMMER 13 1. JULI 1930 79. AARGANG"

Transkript

1 SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER JULI AARGANG ER GUD NØDVENDIG? Verden kan betvivle Guds Eksistens, men den kan ikke betvivle Nødvendigheden af en Gud. Den tror muligvis ikke paa»mormonisme«, men den kan ikke betvivle dens Nødvendighed set i Lys af den enestaaende Fremgang, som den Kirke, der blev organiseret for 100 Aar siden, har haft. Erkendelsen af, at det organiserede staar over det uorganiserede, er en Erkendelse af en Gud, som maa være personlig. Menneskelige Teorier kan muligvis fortrænge Ideen om en Guddom fra det menneskelige Sind, men Sandheden vil kræve, at Ideen om en levende Gud. atter faar sin Plads i Intellektets Rige.»Daaren siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud.«Dette er en radikal Udtryksmaade for den Sandhed, at en Fornægter af Gud er et Bevis paa Uvidenhed. Vi kæmper her for Sandhedens Herredomme, Sandhed, der er aabenbaret af Gud, og Sandhed, der er opdaget af Mennesker. Vi prøver at bekæmpe den Tvivlens Støvsky, som blinder Verdens aandelige Øjne. Vi kæmper imod de Ondskabens Bølger, som altid har truet med at opsluge Menneskeheden, og det er os en Kilde til Glæde at vide, at vore Fejltagelser er faa og smaa sammenlignet med vor Fremgang. George H. Brimhall.

2 298 Nadververs: Korlektie: SØNDAGSSKOLEN NADVERVERS OG KORLEKTIE for Juli Til Minde om det brudte Kød vi tager det brudte Brød, og bevidner ved denne Kalk paany vor Tro paa Kristus, vor Gud. Math. Ev. 24. Kap., 14. Vers.»Og dette Riges Evangelium skal prædikes i den ganske Verden til et Vidnesbyrd for alle Folk; og da skal Enden komme.«emner FOR 2 r / 2 MINUTTERS TALER. 6. Juli: 1) Hvorfor er Mormons Bog værdifuld som et Middel til Omvendelse? 2) Hvorfor styrker Mormons Bog den Troendes Vidnesbyrd? 13. Juli: 1) Hvorfor er de Sidste Dages Helliges Lære om Tempelarbejde værdifuld som et Middel til Omvendelse? 2) Vor Lærdom om Guds Personlighed. 20. Juli: 1) Evangeliet udvikler Mod (Martyrerne). 2) Evangeliet forandrer Menneskenes Liv (Paulus og andre). Lektier for senior og junior Klasse. FØRSTE SØNDAG I Oversigt over sidste JULI. Maaneds Lektier. I alle Lande og til alle Tider har Høvedspørgsmaalet for alle de store Aandsledere været:»hvad er et godt Liv?«Det har fra Begyndelsen været indlysende, at man maa regne med Sanser, Appetit, Lidenskaber, Stemninger og Tilskyndelser, naar man søger Svaret paa dette Spørgsmaal. Af dem, som har beskæftiget sig med dette Spørgsmaal, har enkelte hævdet, at disse Egenskaber har været givet os, for at vi skal bruge dem, og at vi derfor skal følge dem, hvorhen de leder os. Af denne Maade at ræsonnere paa er den saakaldte»hedoniske«filosofi opstaaet. Den yderste Konsekvens af

3 299 denne Filosofi findes udtrykt i den meget anvendte Sætning:»Æd, drik og vær glad, for i Morgen dor vi.«erfaringen viser imidlertid, at der er noget galt ved denne Filosofi. Paa den anden Side har enkelte opdaget, at den tøjlesløse Udøvelse af disse Ting har medført usigelig Lidelse. De har set, at Eftervirkningerne har bragt langt storre Smerte end Udøvelsen af disse Ting bragte Tilfredsstillelse. Fra denne Gruppe kommer Asketerne og Eremiterne. For dem bestod et godt Liv i fuldstændig Afholdelse fra alle disse Ting. Men heller ikke denne sidste Synsmaade har vist sig at holde Maal. Hvor skal man saa finde det Liv, der er mest værd at leve? Her har atter Menneskehedens Lærere ledet os i Retning af Sandhed og Lys. Det ledende Princip paa dette Omraade er blevet:»kend dig selv og behersk dig selv.«det hjælper ikke et Menneske, om det har faaet al Verdens Kundskab, dersom det ikke har lært at kontrollere sin Appetit, sine Lidenskaber, Stemninger og Ønsker. Et saadant Menneske ligner et Skib uden Sejl eller Ror, som gaar hvorhen Vinden driver det. Alle de mest attraaværdige Karaktertræk hos et Menneske afhænger af dets Evne til at beherske og kontrollere disse Ting, Verden behøver ikke alene Mænd med Kundskab og Styrke, men ogsaa Mænd, som har tilstrækkelig Selvkontrol til at gøre den rigtige Anvendelse af sin Kundskab og Styrke. Det er vore Skolers og Kirkers Opgave at udvikle Mænd og Kvinder, som lader sig lede af Intelligens og Fornuft i Stedet for af deres Lidenskaber og Tilskyndelser. Et Barns Vilje kan blive udviklet. Hvis det bliver rigtig ledet, vil det med Tiden blive Herre over sin egen Natur. Vore Forældre og Lærere maa blive klar over, at Selvbeherskelse er en saa nødvendig Del af Opdragelsen, at der maa arbejdes med denne Opgave, indtil der findes en tilfredsstillende Løsning. Udviklingen af Selvkontrol hviler paa en psykologisk Antagelse, som ikke er indrømmet af alle. Men ikke desto mindre er enhver Forretningsafgørelse, enhver Kontrakt imellem Individer, enhver Lov, som udstedes, bj^gget paa den Antagelse, at Mennesket kan kontrollere dets egen Opførsel, om det vil. Ethvert Individ, som kæmper sig gennem Livets Kamp, faar en Bevidsthed om, at han har et bedre Selv, som stadig kæmper for at kontrollere de lavere Impulser. (Se Alma 29: 5.)

4 300 Spørgsmaal. 1. Repeter Sporgsmaalene i de tre sidste Lektier. 2. Tag op til fornyet Behandling de Problemer, som ikke blev tilstrækkelig behandlet, da Lektien blev gennemgaaet. 3. Hvilken Forbindelse er der mellem Selvkontrol og godt Liv? ANDEN SØNDAG I JULI. Ærlighed, Oprigtighed og Frimodighed. Henvisninger: Pagtens Bog 98: 10, 51: 9; Luk. 8: 15; Ap. Gern. 6: 3. Ærlighed er en af de ædleste Egenskaber. Det er indlysende, ens Ærlighed mod andre afhænger af ens Ærlighed mod at en selv. Uærlighed repræsenterer en Misforstaaelse af, hvad der er bedst for en selv. Det er meget vigtigt, at man er omhyggelig med sin Fremstilling af Kendsgerninger. Men det er ikke altid saa let. Vi ønsker saa ofte at opnaa et øjeblikkeligt Resultat, saa vi benytter os af falske Udsagn for at opnaa disse Resultater. Man kan være saa skødesløs med disse Ting, at man mister Evnen til at forstaa ens egen Uærlighed. Skal vi genfortælle en god Historie, er vi ofte tilbøjelige til at lægge lidt til, særlig hvis vi holder af Sladder. Paa Grund af Snæversynethed bliver der tit anvendt megen Uærlighed i vor Reklame og i vore Forsøg paa at understøtte vore egne Paastande. Vi vilde staa langt stærkere, om vi blot ærligt og frimodigt hævdede vor Overbevisning uden at tage vor Tilflugt til Uærlighed. Maaske er Uærlighed aldrig mere nedbrydende, end naar den leder os til at gengive andre Folks Udtalelser paa en fejlagtig Maade. Denne Art Uærlighed er næsten altid ledsaget af Egoisme, Misundelse øg Jalousi. Det vilde være en god Fremgangsmaade at spørge sig selv:»hvorfor citerer jeg ikke denne Udtalelse korrekt?«og man vil finde, at det meget sjældent er uselviske Motiver, som driver. I den moderne Forretningsreklame er Overdrivelse blevet saa almindelig, at den anses for uundgaaelig. Men netop disse Ting gør, at det er vanskeligt at opnaa den nødvendige Tillid. Hvis Uærlighed er et socialt Onde, er Falskhed og Uoprigtighed end mere giftig og snedig. Vi kan snart lære at oragaas den uærlige Mand, men den falske er mere farlig. Han

5 301 foregiver at være noget, han ikke er. Falskhed har en Tilbøjelighed til at dræbe de fineste Elementer i Personligheden. Der er intet behageligere end at møde en Person, som man instinktmæssigt foler er oprigtig og sand. Det er meget lettere at taale Uvidenhed, Barskhed og Uhøflighed, ja endog Uærlighed, end det er at taale Falskhed. I vor Kirke er der maaske flere unge Mennesker, der har faaet deres Tro ødelagt ved at iagttage falske Menneskers daarlige Handlemaade, end der er nogen andre Steder. Spørgsmaal. 1. Hvad betyder det at være intellektuelt ærlig? 2. Nævn nogle af de mest iøjnefaldende Eksempler paa intellektuel Uærlighed. 3. Nævn Lys- og Skyggesider ved Reklame. 4. Paa hvilken Maade vinder en Mand bedst sine Tilhøreres Tillid, ved at indrømme hvad han ikke véd eller ved at paastaa, at han véd noget, han ikke véd? 5. Er Overdrivelse en Løgn? 6. Er denne Udtalelse rigtig:»det psykologiske Grundlag for Uærlighed er Uvidenhed eller Egoisme eller begge Dele?«7. Forklar Uærlighedens uheldige Indflydelse paa ens egen Karakter. 8. Kan et usandfærdigt og falskt Menneske i Længden bedrage andre end sig selv? 9. Forklar Nødvendigheden af at undersøge vore egne Motiver ofte og omhyggeligt. TREDIE SØNDAG I JULI. Paalidelighed og Mod. Henvisninger: Hebr. 13: 6; Ap. Gern. 21: 13 og 5: 29. Paalidelighed repræsenterer mere end Oprigtighed og Ærlighed. Man kan stole helt og fuldt paa en, der er paalidelig. Paalidelighed betinger en vis Kundskab og Forudsætning til at gore Arbejdet godt, og ligesaa en vis Grad af Selvkontrol tilstrækkelig til, at Individet vil bruge sin Kundskab rigtig. Intet kan være mere værd at stræbe efter end at være paalidelig i alt, som forlanges af os. Vi skulde ikke paatage os Ansvarligheder, som vi ikke er istand til at udfore, men har vi først paataget os en Ting, skulde vi forsøge paa alle

6 302 Maader at udføre det tilfredsstillende. (Læs Luk. 16: og Math. 25: 21.) 3. Hovedbetingelserne for at være paalidelig er Oprigtighed, Selvkontrol og tilstrækkelig Kundskab til at kunne udføre det specielle Arbejde. Man maa være, hvad man gør Fordring paa at være. Man maa være tro mod sine egne Idealer om Lighed, Retfærdighed og Ret. Hvis man er ærlig mod sig selv, er det vanskeligt at være falsk mod andre. Der er et stort Behov i Kirke, Samfund og Stat for Mænd, der er tro mod deres egne Idealer. 4. En af de ædleste Dyder er virkeligt Mod. Det er en Egenskab, som tilskynder Individet til at gøre, hvad han tror er ret. Vi tænker ofte paa Mod i Forbindelse med en eller anden Livet er ofte fysisk Handling, men de vanskeligste Ting i dem, som ikke kræver noget fysisk Mod. En af de bedste Prøver paa Mod er et Menneskes Evne til at taale Modstand og Forhaanelse, fordi det ønsker at leve i Overensstemmelse med sin egen Samvittighed. At være et levende Eksempel paa det, vi bekender, kræver undertiden større Mod end at møde en hel Hær. Mod til at efterleve Kristi Lærdomme i en Verden, hvor Falskhed og Uærlighed er saa fremtrædende, er den haardeste Karakterprøve. (Læs Math. 5: ) 5. Et af de Steder, hvor det er vanskeligt at vise Mod, er maaske naar det gælder at forsvare vore Medmennesker, som bliver udsat for ondsindet Sladder. Vi bliver krænket for en Fornærmelse, vi er villige til at dø for vort Land, men hvor ofte forsømmer vi ikke en Anledning til at rense vore Medmenneskers Navn for ondsindet og løgnagtig Sladder. Det er i disse smaa Ting, at Mod er mest paakrævet. 6. Vi skulde altid ære og respektere det Menneske, som har Mod til at hævde sin egen Opfattelse paa Trods af Modstand, selv om denne Opfattelse er imod vor personlige Mening, Den modige Mand behøver ikke at være radikal. Han hævder blot det, der er ret, saadan som han forstaar det. Nogle faa ærlige, oprigtige, sympatiske og modige Mennesker er usigelig meget mere værd end en Hærskare uærlige, egoistiske Individer. Vor Standhaftighed som et Folk og en Kirke afhænger

7 303 af vore Medlemmers Ærlighed og Oprigtighed og af deres Mod til at kæmpe for, hvad der er ret, trods alle Fristelser, som maatte komme. De største Fjender af Mod er: Egoisme, Intolerance, Forfængelighed, Dogmatisme og Falskhed. Hvis alle Mennesker var i Sandhed ydmyge og satte Pris paa deres Muligheder og Forudsætninger og ogsaa forstod deres Begrænsning, saa vilde de værste Fjender af Mod forsvinde. Spørgsmaal. 1. Giv en Definition af Paalideligfred. 2. Hvordan skal man beskrive et paalideligt Medlem af Kirken? 3. Er Kundskab og Selvkontrol nødvendig for Paalidelighed? 4. Hvad forstaar De med Ordet Mod? 5. Nævn Anledninger, hvor Mod er paakrævet. 6. Forklar Udtrykket»Mod til at gøre Ret«. 7. Nævn Eksempler paa saadanne modige Mennesker. FJERDE SØNDAG I JULI. Udholdenhed og Taalmodighed. Henvisninger: Pagtens Bog 4: 6; 6: 19; 67: 13; 1. Kor. 15: 16; Job 19: 9; Rom. 8: Udholdenhed er Evnen til flittigt og samvittighedsfuldt at beskæftige sig med et Arbejde, indtil det er fuldført. Det er en Egenskab, som dækker over mange Mangler. Hvor ofte ser vi ikke i Skolelivet, at et rigt begavet Menneske ikke kan drive det til noget, blot fordi det manglede Udholdenhed. Paa den anden Side ser vi ofte, at en, som er mindre begavet, kan naa de højeste Maal blot paa Grund af Udholdenhed. 2. Arbejdet med at besejre Uvidenheden er en af Livets største Opgaver. Det kræver Udholdenhed for hvert Skridt. Folk, som tidlig afgør, at de er for gamle til at lære, lægger selv en meget stor Hindring i Vejen for deres Udvikling. I og med Teorien om evig Fremgang maa man aldrig glemme de store Love om Selvanstrengelse og Udholdenhed. Udholdenhed gør hver Dag til en Begyndelse paa et lysere Liv. Det er den eneste Maade, hvorpaa vi med Held kan bekæmpe den Uvidenhed, som holder os tilbage.

8 Det har tidligere været paavist, at Karakteropbygning repræsenterer Udvikling og Organisation af alle Livsevner og -Funktioner, saaledes at et harmonisk og godt Slutresultat kan frembringes. Dette medfører, at daarlige Vaner maa overvindes, og det kræver igen en stadig Kamp. Men den, som holder ud, kan være forvisset om, at Tiden vil komme, da han vil vinde Sejr og blive istand til at kontrollere disse Ting. 4. Hver Dag bringer sine bestemte Pligter. For enkelte kan disse synes at være en Byrde, snarere end et Privilegium. Men Udholdenhed alene vil sætte os istand til at forstaa og kende den Velsignelse, der følger med den trofaste Opfyldelse af disse Forpligtelser. 5. Udholdenhed dygtiggør os for de forskellige Livskald. Vi ser saa mange Eksempler paa mislykkede Liv, fordi Folk har skiftet Arbejde saa ofte, at de tilslut ikke er istand til at udføre noget paa en tilfredsstillende Maade. Den hellige Skrift taler ogsaa om Udholdenhed. (Læs Job 17: 9; Ordspr. 4: 18 og Math. 10: 28.) 6. Dersom vi skulde nævne tre Egenskaber, som mere end andre Ting er skikkede til at frembringe Fred og Lykke i Hjemmet, saa vilde disse blive: Munterhed, Venlighed og Taalmodighed. Hvor mange Trætter og Uoverensstemmelser kunde ikke undgaas, dersom der var mere Taalmodighed tilstede. Der er mange Gange, da to eller tre Minutters Taalmodighed kunde spare mange ubehagelige Timer i Hjemmet. 7. Vi maa være taalmodige med vore Medmenneskers Skrøbelighed. At udvise Taalmodighed mod dem er den bedste Maade til at udvikle den sympatiske Forstaaelse, som er saa nødvendig for godt Samarbejde. Utaalmodighed repræsenterer Egoisme. Det største Eksempel paa Udholdenhed og Taalmodighed var Jesus Kristus. (Læs Hebr. 12: 2 3.) Spørgsmaal. 1. Illustrer Nødvendigheden af Udholdenhed for at overvinde Uvidenhed. 2. Er Udholdenhed nødvendig for at danne gode Vaner? 3. Nævn en Række Ting, som maa overvindes for at danne et godt Liv, og hvis Overvindelse kræver Udholdenhed.

9 Vis hvorledes Fremgang i en Livsstilling beror paa Udholdenhed. 5. Nævn en Række Situationer i et Hjem, hvor Taalmodiger paakrævet. 6. Hvad er det psykologiske Grundlag for Utaalmodighed. 7. Vis Nødvendigheden af Taalmodighed med vore Medmenneskers Fejl og Svagheder. Lektier for Børneklasser (10 14 Aar). FØRSTE SØNDAG I Moses. JULI. I de foregaaende Lektier har vi lært, hvorledes Jakob og hans Familie kom ind i Ægypten. Vi husker, hvorledes Josef vandt Kongens Yndest, og hvorledes hans Brodre kom til Ægypten for at faa Korn. Vi husker ogsaa, at Kongen indbød dem til at blive der og gav dem den Del af Landet, som var mest skikket til Faareavl, fordi Jakobs Sønner var Fåarehyrder. Jakobs Familie bestod af mellem 70 og 80 Personer, da den kom til Ægypten. De kaldte sig»israels Børn«, fordi Jakob havde faaet Navnet Israel af Herren. Videnskaben sætter Jakobs Tid til ca eller 1700 f. Kr. Israels Børn var i Ægypten ca. 400 Aar. I den Tid voksede deres Antal til ca. seks eller syv hundrede Tusind. Disse Israels Børn var et fremmed Folk i et fremmed Land. De var forskellige fra Ægypterne paa mange Maader. For det første var der Raceforskel. For det andet havde de et andet Sprog. Og for det tredje var de Hyrder, medens Ægypterne i Almindelighed dyrkede Jorden. Ligeledes holdt de sig for sig selv og tilbad deres egen Gud, og de foragtede de ægyptiske Guder og den ægyptiske Religion. Derfor saa disse Folk ned paa hverandre, og der blev intet gjort for at overvinde den store Forskel, som herskede. Det varede derfor ikke længe, før Ægypterne begyndte at undertrykke Israeliterne. Det var jo Ægypterne, som havde Magten i Landet, og Israeliterne fik saa store Skatter og tunge Byrder, at de blev mere og mere fattige, og tilsidst var de ikke bedre end Slaver. De blev tvunget til at bygge store Bygninger for Kongen. Man tror, at det var disse hebraiske Slaver, som udførte Størsteparten af Arbejdet paa Pyra-

10 306 miderne. Hundreder og atter Hundreder af dem maa være blevet forkrøblede og endog dræbte ved det haarde Arbejde og de tunge Prøvelser, de maatte udholde. Vi har altid lært at sympatisere med de undertrykte, og derfor synes det ganske naturligt for os at tage Israeliternes Parti. Konger og Statsmænd, som undertrykker visse Klasser af Folket, prøver altid at holde dem nede i Uvidenhed. De maa fremfor alt hindre, at der udvikles en Oprørsaand. Hvis Undertrykkelsen derfor først er begyndt, maa den ogsaa fortsættes som Selvforsvar. Saa længe som den undertrykte Gruppe er den mindste, er der ingen Fare for Undertrykkerne. Men hvis der bliver for mange af de undertrykte, er der stor Fare, og dette forstod Ægypterne. Hvis en anden Nation skulde erklære Krig mod Ægypten, var de bange for, at de undertrykte Israeliter vilde tage Fjendens Parti. Spørgsmaal. 1. Hvad hedder den anden Bog i Bibelen? 2. Hvor længe blev Israels Børn i Ægypten? 3. Hvor mange rejste med Jakob til Ægypten? 4. Hvor mange var der paa Moses' Tid? 5. Hvorfor undertrykte Ægypterne Israeliterne? 6. Havde Ægypterne nogen Grund til at frygte Israeliterne? ANDEN SØNDAG I Moses (Fortsættelse). JULI. Vi hørte sidste Gang, at Israeliterne blev saa talrige, at Ægypterne begyndte at frygte deres Magt. Derfor gjorde de noget grusomt. Den ægyptiske Konge befalede, at alle smaa Drengebørn, som blev født, skulde dræbes. De skulde kastes i Nilen. Paa denne Tid blev den lille Moses født. Hans Moder skjulte ham i tre Maaneder. Da turde hun ikke skjule ham længere. Hun kunde ikke tænke sig at kaste sin dejlige Dreng i Nilen, og derfor udfandt hun en Maade at frelse ham paa. Hun lavede en vandtæt Vugge i Form af en lille Baad og lagde ham i den. Saa blev Vuggen sat ud i Nilen, og hans Søster Miriam blev sat til at passe paa den. Moses' Moder havde tænkt vel over, hvad hun gjorde. Hun havde valgt et Sted, hvor de fornemme Damer kom for at bade.

11 307 Den ægyptiske Konge, som saa gerne vilde, at Israeliterne ikke skulde faa Lov til at udvikle og formere sig, havde ingen Grænser sat for sit eget Folks Formering. Historien fortæller, at denne Farao, som sandsynligvis var Ramses II, hvis Datter fandt Moses, havde 59 Døtre. Dette er ganske vigtigt, fordi det hjælper til at forstaa, hvorledes Faraos Datter kunde gøre, hvad hun gjorde uden at blive hindret. Moderens Plan lykkedes. En af Faraos Døtre kom sammen med sine Hofdamer for at bade i Nilen, Medens hun var der, begyndte den lille Moses at græde. Da Prinsessen saa den dejlige Dreng, besluttede hun at frelse ham. Nu kom Miriam frem og sagde, at hun kendte en hebraisk Kvinde, som kunde være Amme. Saaledes gik det til, at Moses fik sin egen Moder til Amme. Det lille jødiske Slavebarn blev opdraget som en Ægypter, men han glemte aldrig sin egen Moder og sit eget Folk. Historieskriveren Josefus fortæller, at Moses ikke alene blev opdraget blandt Ægypterne, men at han ogsaa blev en stor ægyptisk Kriger og vandt mange Sejre mod Ægyptens Fjender. Derfor kunde vi have ventet, at han skulde blive ganske som en Ægypter og ganske ligegyldig for sit Folks Lidelser. Men det blev han ikke. Næste Gang skal vi høre, hvorledes han beviste dette. Spørgsmaal. 1. Hvad var Moses' første Erfaring i Midians Land? (Se 2. Mos. 2: ) 2. Fortæl om Moses' Giftermaal og om hans Søns Navn. (2. Mos, 2: 2 21.) 3. Til hvilken Stamme hørte Moses? (2. Mos. 2: 1.) 4. Havde det været rimeligt, om Moses havde glemt sit Folk? TREDIE SØNDAG I Moses (Fortsættelse). JULI. En Dag, da Moses stod og saa paa, at hans Folk arbejdede, saa han en Ægypter, som mishandlede en Israelit saa grusomt, at han ikke kunde holde ud at se paa det. I sin Sorg og Harme slog han Ægypteren ihjel. Siden begravede han ham i Sandet. Moses troede, ingen havde set dette. Men han skulde snart opdage, at hans Gerning var kendt. Den næste Gang, han gik ud blandt sit Folk, saa han to

12 308 Israeliter, som kæmpede. Da han forsøgte at skille dem ad, sagde en af dem til ham:»hvem har sat dig til Dommer over os? Tror du, du kan dræbe mig, ligesom du dræbte Ægypteren?«Da blev Moses bange, for han forstod, at hans Hemmelighed var kendt. Bibelen fortæller os, at Farao hørte om det og søgte at faa Moses dræbt. Derfor maatte Moses flygte fra Ægypten, og han kom til Midians Land, hvor han blev Hyrde. Dette blev en god Forberedelse for Moses, Israeliterne havde længe været Faarehyrder, og kun ved at leve Folkets Liv kunde Moses blive helt skikket til at lede sit Folk paa den rette Maade. Saaledes kan vi tydelig se Herrens Styrelse med Mose Liv lige fra hans første Dage og hele Livet igennem. Herren havde en stor Opgave for ham, derfor maatte han ogsaa give ham en særlig Opdragelse. Spørgsmaal. 1. Læs Apøstiernes Gerninger 7: Find ud, hvor gammel Moses var, da han drog til Midians Land. 2. Har vi Ret til at sige, at Moses var vel lært i Ægypternes Visdom. (Se Ap. G. 7: 22.) 3. Fortæl om den Gang, Moses saa Herren i en brændende Busk. FJERDE SØNDAG I JULI. Oversigt over de sidste Lektier. 1. Nævn fem Personer fra det Gamle Testamente og anbring dem i den rigtige kronologiske Rækkefølge. 2. Hvor mange af Jakobs Familie drog til Ægypten? (l.mos. 4: 27.) 3. Hvor længe var Israels Børn i Ægypten? (2. Mos. 12: 40.) 4. Hvor stort var Antallet af Israels Børn paa den Tid, da Farao begyndte Forfølgelsen imod dem? (1. Mos. 46: 27.) 5. Hvad gjorde Moses, medens han var i Midian? 6. Hvorfor er Josef blevet saa manges Ideal? 7. Hvad hed Isaks Fader, og hvad hed hans Søn? 8. Kan vi læse om Abraham i nogen anden Bog end Bibelen? 9. Hvad hed Jakobs Moder? 10. Hvad hed hans Hustruer?

13 309 Lektier for Børneklasser (under 10 Aar). FØRSTE SØNDAG I Amos, den Profet, Engang, for længe, længe siden, JULI. som overraskede Israel. sendte vor himmelske Fader sit Ord til sit Folk, Israel, og sagde, at han maatte irettesætte dem, fordi de var paa Afveje. Nu véd vi allesammen, at naar vor lille Broder fortsætter med at kaste sin Tallerken paa Gulvet, efter at Moder har sagt, at han ikke maa gøre det, saa maa hun irettesætte ham. Hun gør det ikke, fordi hun ikke længere holder af sin kære Dreng, men fordi hun stadig holder mere og mere af ham. Det hændte, at Israels Folk havde haft det saa godt, at de blev overlegne. Deres Soldater havde sejret i mange Slag, og de var blevet meget rige. Kongen boede i et pragtfuldt Palads, og de rige Mænd havde ogsaa bygget sig mange smukke Paladser. De havde dejlige Senge at sove i, gode Stole at sidde paa, og de spiste og spiste, til de blev virkelig graadige. Der var mange fattige Folk i Byerne, men de rige Folk brød sig gjorde det ikke noget. ikke om dem. Om de sultede eller frøs, Om deres smaa Børn var syge, gjorde de rige Folk ikke noget for at hjælpe dem. Men disse samme rige Folk troede, at de vidste, hvorledes de skulde vise deres Kærlighed for Herren. De troede, at hvis de brændte en Okse eller en Kalv paa Alteret som et Offer til Herren, vilde han blive meget glad for det. Sandheden var, at de byggede Templer og Altere mange Steder, og næsten altid var der Ofre, der brændte paa dem. De betalte deres Tiende. Men de var grusomme mod de fattige og syge. Undertiden naar de fattige kom til Templerne med deres Ofringer til Herren, stjal Præsterne, som skulde være saa gode, Pengene og brugte dem selv. Og saa kunde de en Stund efter synge Lovsange til Herren. Men Gud er en retfærdig Gud. Han ikke alene elsker sit Folk, men han ønsker, at de skal gøre det, som er ret, saa at de kan faa et Hjem i hans Rige. Han vidste, at hvis han lod dem fortsætte at gøre, som de havde gjort, vilde de ikke kunne føle sig hjemme sammen med hans andre Born, naar de kom til Himmelen. Saa sendte han en Budbærer for at fortælle dem, at han vilde straffe dem, saa at de kunde lære at leve, som Guds Born skulde leve. Denne Budbærer hed Amos. Næste Gang skal vi høre lidt om ham.

14 310 ANDEN SØNDAG I Amos (Fortsættelse). JULI. Vi hørte sidste Gang, at Israels Børn var blevne ugudelige, og at Herren sendte Profeten Amos for at fortælle dem, at han vilde straffe dem. Amos var en Faarehyrde og en Figensamler. Han boede paa en Høj ikke langt fra Betlehem, hvor Jesus blev født. Amos var ikke meget at se paa, men han brugte sine Tanker godt. Længe undrede han sig over, hvorledes det vilde gaa disse stolte, hovmodige, rige Mennesker, som ikke brød sig noget om de fattige. Han vidste, at der var stærke Konger med) mægtige Hære, som kunde komme og føre dem bort som Fanger, og det gjorde ham ondt, fordi han vidste, at dette Folk var Herrens Folk, og at Herren elsker sine Børn. En Aften, medens Amos gik og undrede sig over, hvad der vilde ske, kaldte Herren ham til at gaa til hans Folk Israel og fortælle dem, at han visselig vilde straffe dem. Saa, medens Folket fejrede den store Høst-Takkefest, kom Amos gaaende. Han trængte sig langsomt Vej igennem den glade Skare. De lod ham slippe frem, fordi der syntes at gløde et himmelsk Lys i hans Øjne. Tænk paa,, hvor tapper Amos maatte have været, naar han stod der alene blandt alle disse Mennesker og sagde:»hør dette Ord fra Herren, I Israels Børn. I staar mig nærmere end alle andre Folk paa Jorden. Derfor maa jeg straffe eder for eders Synd. Tænk paa, hvorledes I har røvet fra de fattige. I mener ikke engang, hvad I siger. Hold op med eders støjende Sange. Jeg foragter eders Festdage, og jeg vil ikke modtage eders Ofringer. Thi sandelig, jeg vil sende en Hær, som skal tage eder til Fange og sprede eder ud over hele Jorden. Men søg det gode og ikke det onde, saa at I kan leve. Had det onde og elsk det gode, saa vil Herren maaske være naadig imod eder.«da de hørte dette, blev de meget bange. En Præst stod op og sagde:»vær saa venlig og gaa bort fra os. Gaa og forkynd dit Budskab i en anden By. Vi ønsker ikke at have dig her.«da svarede Amos:»Jeg har ikke været nogen Profet, heller ikke nogen Profets Søn. Jeg er en Faarehyrde og Figensamler. Og Herren sagde til mig, medens jeg røgtede min Faar: Gaa og tal til mit Folk Israel. Nu, derfor lyt til mig og hør Herrens Ord.«

15 311 Da Amos havde sagt, hvad han havde at sige, gik han hjem til sine Folk og sine Figentræer. Disse Folk i fordums Dage lyttede ikke til ham, saa de blev straffede. Men hans Budskab passer lige saa godt for os:»søg det gode og ikke det onde, for at du maa leve. Had det onde og elsk det gode, og Herren vil være naadig imod dig.«tredie SØNDAG I JULI. Kong Ezekias. (Tekst: 2. Kong. 18 og 19.) Naar vi læser i Bibelen, ser vi, at Herren undertiden udkæmper Kampene for dem, som prøver at gøre ret. Det var Herren,, som hjalp David til at sejre over Kæmpen Goliat, og det var Herren, som hjalp Josva. Denne Gang skal vi høre om, at han hjalp Kong Ezekias. Ezekias' Fader havde ikke været nogen god Konge. Og de sidste Konger, som havde hersket før ham, havde heller ikke været gode. Men Ezekias' Moder var en meget god Kvinde. Hun bad altid til Herren og ikke til Afguderne. Hun lærte ogsaa sin Søn at gøre det samme. Saa da han blev Konge, havde han lært at stole paa Herren. Hans Navn betød:»gud vil gøre dig stærk«. Og han erfarede, at denne Udtalelse er sand. Saa snart han blev Konge, sørgede han for, at alle Afguder blev ødelagte og fjernede, saa at Folket ikke skulde have Anledning til at tilbede Afguder. Saa lod han Templet sætte istand og udsmykke, for hans Forfædre havde fjernet alle dets Prydelser og laaset dets Døre. Derpaa kaldte han paa Arons Børn til at komme og gøre Templet rent. De bragte med sig Musikinstrumenter og lærte at synge Sange, saa de kunde have gode Møder. Kong Ezekias sendte Bud til hele Folket og bad dem komme til Jerusalem og holde deres Takkefest i Templet ligesom i gamle Dage. Mange kom, og de tilbragte en dejlig Tid sammen. De glædede og frydede sig og sang Lovsange til Herren. Præsterne og Leviterne velsignede Folket, og deres Bønner blev hørt i Himmelen. Og saa drog de alle hjem med Glæde i deres Hjerter. Og Herren var med Ezekias og velsignede ham paa alle Maader. Men en Dag fik han daarlige Nyheder at høre. Han hørte, at Kong Sankerib, en assyrisk Konge, havde ødelagt mange af hans Byer og havde taget Hundreder af Mennesker til Fange. Ezekias blev meget bange, men næste Gang skal vi høre, hvorledes Herren hjalp Ezekias.

16 312 FJERDE SØNDAG I JULI. Kong Ezekias (Fortsættelse). Vi hørte sidste Gang, at Kong Ezekias var bange for, at Kong Sankerib skulde komme og tage ham til Fange, ligesom han havde gjort med saa mange andre. Derfor sendte han Bud til Sankerib og spurgte ham, hvor mange Penge han forlangte for at spare ham. Sankerib forlangte saa meget, at Ezekias maatte give ham endog de gyldne Døre, han havde ladet sætte i Templet. Men endnu var Sankerib ikke tilfreds. Han sendte sin General til Ezekias' Palads. Han raabte ud saa højt, at alle Ezekias' Tjenere og alle de, som var i Nærheden, kunde høre det. Han sagde:»lad ikke denne Kong Ezekias narre eder. Han kan ikke frelse eder fra vor Hær. Lad ham heller ikke lokke eder til at stole paa Herren. Men kom, giv os en Gave, saa vil vi føre eder til et vidunderligt Land. Hør paa mig. Vi har taget alle de andre Byer, og I kan ikke hindre os i at tage eders.«kong Ezekias' Tjenere blev meget bange, men de sagde intet. Da de kom til deres Konge, sønderrev de deres Klæder, hvilket i deres Land var Tegn paa Sorg. Da Kongen hørte deres Budskab, sønderrev han ogsaa sine Klæder, klædte sig i Sæk og Aske og gik til Templet for at bede. Medens han bad, sendte han sine Tjenere til Esaias, som var en Guds Profet, og bad ogsaa ham om at bede. Esaias sagde til dem:»sig til eders Herre: Saaledes siger Herren. Vær ikke bange for de Ord, du har hørt. Visselig, jeg vil lade Sankeribs Hær sende hjem, og der vil deres Konge dø.«da Sankerib hørte dette, sendte han et Brev til Kong Ezekias og sagde:»lad ikke din Gud bedrage dig. Jerusalem skal blive min By.«Saa gik Ezekias til Templet og lagde Brevet frem for Herren. Han bad:»o Herre, Israels Gud, du er hele Verdens Gud. Se, hvad denne assyriske Konge har gjort. Vi beder dig, frels os fra ham, saa vi kan vide, at du er den Herre Gud, den eneste i Verden.«Da sendte Esaias Bud og sagde:»saaledes siger den Herre Gud, jeg har hørt dine Bønner, Ezekias, og jeg vil beskytte dig. Denne Konge, som tror, han er saa stærk, er ikke saa stærk, for jeg vil sende ham hjem den samme Vej, som han kom. Han skal ikke komme ind i eders By, heller ikke skyde en Pil derind.«saa gik Ezekias hjem fra Templet. Han vidste, at Herren vilde frelse ham og hans Folk, men han vidste ikke endnu,

17 313 hvorledes han vilde gøre det. Esaias havde sagt, at Herren vilde sende en Sygdom over Hæren, og saaledes gjorde han. Det skete den Nat, at Herrens Engel gik gennem Sankeribs Lejr og dræbte af Soldaterne. Da Morgenen kom, og Ezekias' Folk saa ud, var hele Jorden dækket med døde. Saa drog Sankerib hjem igen, og det skete, ganske som Esaias havde sagt, at han vilde blive dræbt af sine egne Mænd, idet han tilbad sine Afguder af Træ og Sten. LIVETS HAVE. Af Fred Lamb. En Dag befandt jeg mig i en vidunderlig smuk Have. Dens Gange var rene for Ukrudt. En kunstbegavet Gartner havde ordnet de brogede Blomster til et mangefarvet Billede. Paa begge Sider af Hovedvejen stod Rækker af mindre Blomster, og op af disse ragede, i vidunderlig Farveharmoni, slanke Roser af ens Højde. Fortryllende var den Duft, som udstrømmede fra dem.»hvor guddommelig smukt!«raabte jeg.»jeg skulde ikke have noget imod at tilbringe hele mit Liv i disse herlige Omgivelser.Og dog,«sagde Gartneren,»kan De næppe forestille Dem, hvilket Ansvar det er at skulle holde dette Anlæg i Orden, og hvilken Møje og Bekymring det voldte mig at frembringe denne næsten fuldkomne Tilstand. Alle disse forskellige Blomster var en Dag haardt angrebne af en Sygdom, saa jeg troede, de vilde gaa ganske tilgrunde. Tilfældigvis opdagede jeg Aarsagen til Sygdommen og kunde bekæmpe den. Nogen Tid senere blev Planterne paany angrebne af Sygdommen og denne Gang saa alvorligt, at jeg maatte bytte dem ud med andre unge Planter. Saaledes bringer hver Dag sine Sorger. Bedene maa renses for Ukrudt, Planterne maa vandes, og mange andre Arbejder maa udføres. Og dog afhænger det hele af Guds store Godhed, om han vil sende den gode, milde Vind og det nødvendige Solskin.«Overrasket saa jeg paa Gartneren, der omtalte Guds Navn med en saa dyb Ærefrygt.»Ja,«sagde han,»maaske kan vi Mennesker aldrig se Guds

18 314 Storhed saa tydeligt som i denne Blomsterpragt.«Derefter spurgte han, idet han pegede paa nogle Blomster:»Kender De disse?ja,«svarede jeg,»det er Liljer, ikke sandt?jo, og de er enestaaende smukke,«sagde han. Med stor Forsigtighed plukkede han een og rakte den hen til mig, idet han citerede:»se til Liljerne paa Marken. De arbejder ikke, og de spinder ikke. Og dog siger jeg eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.«jeg ventede paa Fortsættelsen af hans Tale.»Ingen Kunstner kan fremstille noget saa vidunderligt som denne Plante. Se paa Bladenes fine Linier og Farvernes dejlige Sammensætning. Mesteren behovede ingen Maalestok for at maale Afstanden mellem Blomsterne eller Højden af Stænglerne. Ingen Elektriker har endnu kunnet frembringe et saa klart Lys som det, der skinner i Dugdraaberne i den tidlige Morgenstund. Nej, min Herre, ingen jordisk Pragt har nogensinde kunnet opvise en saadan Fuldkommenhed. Guds Søn vidste, hvad han talte om.«jeg lyttede med stor Interesse til hans Ord og vogtede mig vel for at afbryde ham. Og da vi stod foran en Række prægtige Roser, fortsatte han:»hvad synes De om disse?«disse Rosers Størrelse, Form og Farvesammensætning var saa vidunderlig smuk, at jeg først næsten manglede Ord til at udtrykke min Beundring. Da jeg saa spurgte, om jeg maatte tage en af dem, svarede han:»ja, saa gerne. Men vær forsigtig!vær forsigtig hvorfor det?«spurgte jeg forundret, og dermed strakte jeg min Arm ud for at plukke en Rose. Dog snart vidste jeg hvorfor. En lang Torn stak mig i saa at den begyndte at bløde stærkt. Fingeren,»ja, jeg raadede Dem jo til at være forsigtig. Enhver Rose har sin Torn, og jo smukkere Rosen er, desto skarpere er i Almindelighed Tornen.«Han tog sin Kniv ud af Lommen og skar behændig Blomsten af. Idet han holdt den smukke Rose med den tornede Stilk frem, sagde han med et vemodigt Blik paa Tornene:»Minder disse Torne Dem om noget?«da hans Bemærkninger nylig havde røbet hans Religiøsitet, forstod jeg, hvad han mente, og citerede fra Bibelen:»Og de satte en Tornekrone paa ham.«alvorlig saa han paa mig og sagde:»kan De forestille Dem, hvad det vil sige?det maa sikkert have været en forfærdelig Smerte,«sva-

19 315 rede jeg, idet jeg fremdeles søgte at standse Blodet, som løb fra min Finger.»Har De nogensinde før tænkt paa det?nej,«sagde jeg,»ikke alvorligt.det er den store Ligegyldighed, man i Dag finder i hele Verden, min Ven. Skønt han var Guds Søn, lærte han dog Lydighed af alle de Ting, han led, og han blev vor Forløser. Ja, han led for Dem og mig.«hans vemodige Blik var fremdeles fæstet paa Blomsten, da han fortsatte:»ofte udmaler jeg mig, hvorledes Frelseren blev korsfæstet mellem de to Røvere. Har De nogensinde, naar De skulde slaa en Spiger i, truffet Deres Haand med Hammeren? Da véd De, hvilken skrækkelig Følelse det er. Nu, de drev endog Spigerne igennem hans Hænder og Fødder.«Tanken fik mig til at gyse. Kunde det overhovedet være muligt, at han havde lidt saaledes for mig? I Sandhed, jeg havde i disse vidunderlig smukke Omgivelser fundet ikke alene en god Gartner, men ogsaa en ligesaa god Lærer.»Ja, ofte har hint Billede foresvævet mig: En Rose mellem to Torne. Ingen Kunstner har nogensinde med Pensel, Hammer eller Mejsel kunnet formaa at give en sand Skildring af hin rystende Scene. Ingen har formaaet at fremstille den den skarpe Kontrast mellem hans blændende hvide Hud og røde Blodstrom, der flød ned fra Tornekronen. Der hang han, imellem to Røvere, imellem to Torne. Den ene bespottede ham, den anden forsvarede ham. Og under ham den skrigende, støjende Pøbelhob. Hvilket Billede! Om nu ogsaa enhver Menneskesjæl vil erkende dets Betydning. Han kom ikke for at gøre sin Vilje, men Faderens, der havde sendt ham. Hvad sagde den angrende Røver:»Herre, tænk paa mig, naar du kommer i dit Rige!«Svaret var:»endnu i Dag skal du være med mig i Paradis.«Ikke i Himmelen, min Ven, saadan som det i Almindelighed1 bliver forkyndt, thi traf ikke Maria ham tre Dage senere i Haven, hvor han sagde til hende:»rør mig ikke, thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader i Himmelen.«Viser ikke dette, at han ikke havde gaaet direkte til Himmelen? Og den anden Røver, der spottede ham, hvorledes gik det med ham? Straffede Mesteren ham? Nej, paa ingen Maade. Men Herren vendte sit Hoved langsomt. Derved kunde han se sin Lidelsesfælle og den spottende Pøbelskare. Han hævede sine Øjne og sagde:»fader, forlad dem, thi de véd ikke, hvad de gør!«

20 ' 316 Og saa gav Gartneren mig Rosen og sagde:»min Ven, Livet har megen Lighed med denne Have. For at gøre det behageligt for os, maa vi saa at sige grave og saa god Sæd, vi maa rense Gangene for alt Ukrudt, idet vi fjerner alle de Ting, som vor Samvittighed betegner som falske. Dersom vi følger denne Samvittighed, da gør vi ingen Fejl, thi den er en Vejleder skænket os fra Herren selv. Vi maa ogsaa bevare Blomsterne, vore oprigtige Bestræbelser, fra Sot og andre Sygdomme. Vi maa blive ædlere i vore Handlinger, for at de kan faa den rette Størrelse og Harmoni. Vi maa opfange Solstraaler, vore Venners Smil og gode Ord, og søge mest mulig at undgaa Torne, Synd og Lidelse, til vi naar en fuldkommen Blomstring. Thi den største af alle Gartnere har sagt:»derfor skal og I være fuldkomne, ligesom eders Himmelske Fader er fuldkommen.«i Sandhed, min Ven, det er værd at gøre Forsøget. Herren velsigne Dem. Lev vel!«/pra ^jy^ stern«) GLEDE. Er der overhodet verdt å tale om giede i denne verden? Mange mener nei. I vår tid taler man om det glade vanvidds dager. Det er denslags giede, som får sitt vesentligste uttrykk i dansegalskap og alskens utskeielser.»la oss ete og drikke og være glad.efter oss kommer syndfloden.«og så efter en slik vill rus inntrer der ofte tilstande av dyp håpløshet. For en tid siden kom der ut en bok, hvis titel»håpløse slekter«vel ikke uten grunn kunde anvendes på store masser av nulevende mennesker. Den tyske dikter Schiller taler i en av sine mest berømte verker om noe, som han kalier Weltschmerz, verdenssmerten, som griper det unge menneske, når det ser, hvor lite livet holdt av det, det lovet, hvor megen nød og elendighet der skjuler sig bak tilsynelatende gleder. Slike ting avhenger selvsagt av det enkelte menneskes temperament. Man har Bjørnson som den store optimist, og Ibsen som den store pessimist. Men selv optimisten Bjørnson skriver:»hver gledestunn du fikk på jord betales må med sorg«. Ibsen går så vidt, at han betrakter selve lystigheten som et uttryk for verdens smerte. Slik må vi vel opfatte diktet:»minnets makt«. Man setter bjørnen op i et kobberkar, fyrer godt under,

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

søskende strides! KAIN og ABEL

søskende strides! KAIN og ABEL Rembrandt: Kain slår Abel ihjel 1650 Når søskende strides! KAIN og ABEL Der var engang en dreng. Han hed KAIN. Han fik en lillebror. Han hed ABEL. KAIN syntes ikke, at hans forældre lagde mærke til ham

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere