februar 2016 Sorgplan for Børnehusene i Assens by

Transkript

1 Sorgplan for Børnehusene i Assens by 1

2 Indholdsfortegnelse Når der sker en ulykke s. 2 Når et barn mister en af sine nærmeste s. 4 Når et barn dør s. 6 Når en medarbejder dør s. 8 Når der opstår krise i barnets nærmeste omgivelser (skilsmisse, alvorlig sygdom..) s. 10 Bilag A s. 12 Bilag B s. 13 Bilag C s. 14 Bilag D s. 15 Relevante telefonnumre s. 17 Litteraturliste for børn og voksne s. 18 2

3 Na r der sker en ulykke Forholdsregler på ulykkesstedet Stands ulykken. Giv førstehjælp. Alarmer og institutionen for nødvendig ekstra hjælp. Afskærm øvrige børn fra ulykkesstedet. Hent pædagog om nødvendigt. 1 medarbejder tager med barnet i ambulancen. Ved ulykker uden for institutionen Kontakt institutionen Sørg for hjemtransport til institutionen Forældrene kontaktes med henblik på afhentning. Underretning En medarbejder kontakter ledelsen Vicedirektør kontaktes (Esben Kræpøth tlf.: ) Ved ulykker med dødelig udgang underrettes familien af politiet, evt. sammen med en pædagog eller områdelederen (Karin Ladefoged mobil ) eller (stedfortræder Jeanette Lau mobil ). Ledelsen informerer personalet så hurtigt som muligt personligt og/eller gennem mail. Ledelsen giver børnenes forældre besked. Ledelsen kontakter den presseansvarlige i Assens kommune som giver besked til pressen. Pædagogerne taler åbent og konkret om det der er sket. (bilag B) Opfølgning Lad børnene snakke om det de tænker og føler. Ledelsen underretter bestyrelsen. Børnene skal have ærlige oplysninger om, hvad der er sket. De implicerede tilbydes psykisk førstehjælp. Reaktionsmønstre efter ulykken er ikke ens. Vær opmærksom på, at mange, som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktioner senere. (bilag D) Ved skader, der fører til længere sygehusophold for et barn, der holder Kontakt/stuepædagogen kontakt med hjemmet. 3

4 Hvis barnet får varige mén efter ulykken, følges dette specielt op af stuepædagogen mht. genforening med børnegruppen i institutionen. Hvis ulykken sker i ferien Det vurderes om dele af ovennævnte procedure skal gennemføres efter ferien. 4

5 Na r et barn mister en af sine nærmeste februar 2016 Lige efter dødsfaldet Er omstændighederne, at et barn akut skal informeres i børnehaven, bør det ske efter retningslinjerne i bilag A. Følgende foretages i institutionen. Personalegruppen orienteres mundtligt eller via mail. Der gives støtte til kontakt/stuepædagogen og øvrige ansatte fra ledelsen. Stue/kontaktpædagogen kontakter barnets familie og kondolere. Fortælle om, at der vil blive talt åbent om dødsfaldet i børnehaven/vuggestuen. Orientere om, hvordan barnet kan blive støttet i børnehaven/vuggestuen. (bilag D) Aftale et besøg, hvis hjemmet er indforstået med dette. Medbring evt. en buket eller en ting til barnet (bamse etc.) Hjemmet kan oplyses om, at der er mulighed for at få hjælp til barnets sorgforløb via Kompetencecentret eller via sorggrupper. I børnegruppen I institutionen orienteres barnets gruppe af (primært) kontakt/stuepædagogen. Der tales om, hvad børnene kan gøre for at hjælpe barnet igennem forløbet. (bilag B) Fortæl om muligt, hvad der er sket. Forbered børnene på, at kammeraten kan være mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vise ekstra omtanke. (bilag D) Begravelsesdagen Bårebuket fra institutionen. (Lederen sørger for bestillingen) Institutionen deltager med ledelsen samt kontakt/stuepædagogen. Hvis dødsfaldet sker i ferien Den medarbejder, som først for kendskab til dødsfaldet kontakter ledelsen. Institutionens forældre orienteres gennem børneintra. Sker dødsfaldet i ferien, gennemføres det, der er muligt af proceduren efter ferien i institutionen. 5

6 Opfølgning Efter ca. 3 uger kontaktes hjemmet med tilbud om en opfølgnings samtale med leder og kontakt/stuepædagog. Tal åbent om dødsfaldet i børnegruppen efterfølgende. Institutionens medarbejdere yder ekstra omsorg til det berørte barn, så længe der er behov. Vær opmærksom på barnets sorgreaktioner kontakt/stuepædagogen indfører dagbog, som hjælp til barnets sorgbearbejdning. (minder, dialog, historier, reaktioner) Respekter forskellige reaktionsformer. Besøg evt. gravstedet med institutionen. Skyldfølelse er typisk udslag af sorgreaktioner hos børn. 6

7 Na r et barn dør Følgende foretages i børnehaven/vuggestuen: Alle medarbejdere indkaldes til møde og ledelsen informerer. Personale, der ikke måtte være til stede, underrettes pr. mail eller telefon. Bestyrelsen underrettes af ledelsen. Vicedirektør underrettes af ledelsen. Pædagogen sørger for skriftlig information til alle forældre. (bilag c) Institutionens øvrige stuer underrettes af deres pædagoger. (bilag B) Kontakt til hjemmet i form af et lille besøg af pædagogen og/eller anden kollega tæt på afdøde, medbringende en blomst, et personligt brev, tegning eller breve fra kammerater. Institutionen holdes åben så længe, der er behov for det. Som afslutning på dagen afholdes der et kort møde i personalegruppen. Konkrete handlinger Der flages på halvt i institutionen. Begravelsesdagen Flaget på halvt i institutionen. Bårebuket fra institutionen. (Ledelsen sørger for bestilling) Institutionen deltager med ledelsen samt stue/kontaktpædagogen. Hvis dødsfaldet sker i ferien Den medarbejder, der først får kendskab til dødsfaldet kontakter ledelsen og kontaktpædagogen. Ledelsen er ansvarlig for at sende blomster til hjemmet eller begravelsen. Lederen sender information til øvrige børn og deres forældre, personalet og bestyrelsen. Husk også at informere om begravelsen til personalet og bestyrelsen, hvis der er nogen, som ønsker at deltage. 7

8 Opfølgning Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. (se bilag D) Vær opmærksom på børnenes forskellige reaktioner (se bilag D) Samtaler i børnegruppen, hvor de voksne hjælper børnene med at sætte ord op tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil have stor betydning. 8

9 Na r en medarbejder dør Følgende foretages i børnehaven: Alle medarbejdere indkaldes til møde på kontoret og ledelsen informerer. Personale, som ikke måtte være til stede, underrettes personligt og gennem mail. Bestyrelsen underrettes af ledelsen. Vicedirektøren underrettes af ledelsen. Ledelsen sørger for skriftlig information til alle forældre. (se bilag C) Børnehavens grupper/stuer underrettes af deres pædagoger. (se bilag B) Evt. Kontakt til hjemmet - i form af et lille besøg af ledelsen og/eller en kollega tæt på afdøde, medbringende en blomst, et personligt brev, tegning eller breve fra børnene. Konkrete handlinger Der flages halvt i institutionen. Ledelsen sørger evt. for dødsannonce. Begravelsesdagen Flaget på halvt i institutionen. Bårebuket fra Børnehusene i Assens by. (Lederen sørger for bestilling) Institutionen deltager med ledelsen samt stue/kontaktpædagogen/andre medarbejdere som gerne vil deltage. Hvis dødsfaldet sker i ferien Den medarbejder der først får kendskab til dødsfaldet kontakter ledelsen. Ledelsen sender information til Vicedirektør, personalet, forældre, børn og bestyrelse. Husk også at informere om begravelsen til personalet og bestyrelsen, hvis der er nogen, som ønsker at deltage. 9

10 Opfølgning Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. (se bilag D) Vær opmærksom på børnenes forskellige reaktioner (se bilag D) Samtaler i børnegruppen, hvor de voksne hjælper børnene med at sætte ord op tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil have stor betydning. 10

11 Na r der opsta r krise i barnets nærmeste omgivelser Følgende foretages i institutionen Den medarbejder som først bliver bekendt med barnets krise informere barnets stue/kontaktpædagog. Kontakt/stuepædagogen giver det øvrige personale besked. Personale som ikke er til stede, underrettes pr. mail. Ledelsen underrettes. Konkrete handlinger Kontakt/stuepædagogen tager kontakt til forældrene og opfordrer forældrene til at skabe en åben dialog omkring krisen, skilsmissen. Kontakt/stuepædagogen kan henvise forældrene til, at søge hjælp hos Familiehuset Syd. Kontakt/stuepædagogen opdatere informationer, der er relevante for institutionen, når forældre bliver skilt. (telefonnumre, adresse, læge mm.) I børnegruppen I institutionen orienteres barnets gruppe af (primært) kontakt/stuepædagogen. Der tales om, hvad børnene kan gøre for at hjælpe barnet igennem forløbet. (bilag B) Fortæl om muligt, hvad der er sket. Forbered børnene på, at kammeraten kan være mere sårbar end ellers, og de derfor bør vise ekstra omtanke (Bilag D). Opfølgning Vær opmærksom på barnets reaktioner Kontakt/Stuepædagogen aftaler i samråd med forældrene en afklaringssamtale i forbindelse med skilsmisse. Ved konfliktfyldte skilsmisse vil ledelsen deltage i afklaringssamtalen. Samtaler i børnegruppen, hvor de voksne hjælper børnene med at sætte ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil have stor betydning. Respektere forskellige reaktionsformer. Institutionens medarbejdere yder ekstra omsorg til det berørte barn, så længe der er behov. 11

12 Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede. (Kinesisk ordsprog) 12

13 Bilag A Information om dødsfald. Procedure over for det enkelte barn, som har mistet en af sine nærmeste. Lad den, som formidler budskabet, være en, som barnet stoler på eller har tillid til, fortrinsvis kontakt/stuepædagogen, evt. samarbejde med familien. Før budskabet gives, bør formidleren, gennem politiet eller andre, havs skaffet sig tilstrækkelig information til, at formidleren kan besvare spørgsmål om, hvornår og hvordan dødsfaldet skete. Budskabet bør gives åbent og direkte, og med nogen tid til metal forberedelse. Det er ikke hensigtsmæssigt at udsætte formidlingen af budskabet til dagens slutning, eller udsætte at fortælle om alvoren i situationen, til barnet er kommet hjem. Der må afsættes tid til at sidde med barnet, efter at budskabet er givet, hvor de reaktioner, som måtte komme, får udløb. Undgå fraser som; er sovet ind, det skal nok gå godt, tiden læger elle sår ect. Lad ikke barnet være alene, giv gerne trøst, som falder naturlig. Fysisk kontakt kan have en beroligende effekt, og det bør respekteres, hvis vedkommende ikke ønsker en sådan nærhed. Efter at budskabet er givet, er det vigtigt, at medarbejderen kan følge vedkommende hjem eller til det sted, familien opholder sig. 13

14 Bilag B Orientering til barnets gruppe/stue Børnene bør sidde i en rundkreds, således at alle kan se hinanden. Ekstra pædagog kan fungere som observatør, dvs. er specielt opmærksom på børnenes reaktioner og behov for hjælp og støtte. Pædagogens opgave Introduktion (beskriv formål med samtalen). Fakta (hvad skete der). Tanker og reaktioner får frit løb. Supplerende information (evt. info om alm. eftervirkninger). Afslutning (opsamling og afrunding af samtalen). Hold egne meninger tilbage Lyt Se på Accepterer Indgyder tillidsfuldhed Undgå færdige løsninger 14

15 Bilag C Eksempel på brev til hjemmet. Børnehusene i Assens by (institutionens navn) d Børnehaven/vuggestuen har i dag fået den sørgelige meddelelse at X er død. Det skete i dag (i går) på grund af Vi har brugt meget tid på at snakke om det, der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover. Vi ved endnu ikke hvornår begravelsen skal finde sted, yderligere oplysninger følger. Når en person dør, kan et barn være påvirket i længere tid herefter. Børn reagerer på forskellige måder efter et dødsfald. Fx vil nogle børn ikke snakke om dødsfaldet, men lader som om intet er hændt. Nogle børn græder meget er rastløse og urolige, andre har svært ved at koncentrere sig og andre får fx ondt i hovedet eller maven. Vi må derfor i fællesskab være opmærksom på at lytte til børnenes signaler, uden at gøre det til et problem. Det vil være af stor betydning for børnene, at man også i hjemmet taler åbent om det indtrufne. I er meget velkomne til at kontakte os, hvis I har brug for en snak. Med venlig hilsen 15

16 Bilag D Gode råd om psykisk førstehjælp Vær aktiv i støtte og omsorg. Aflast og beskyt mod stressende påvirkninger, stærke indtryk, nysgerrige mv. Undgå falsk trøst og friske bemærkninger. Brug tid lyt. Støt om nødvendigt personen i at fortælle. Lad være med at dramatisere, kritisere, korrigere og bremse følelser. Accepter reaktionerne. Hjælp den ramte med at få struktur på oplevelsen og den nære fremtid. Vær at huske Det centrale begreb er tab. Tab kan føre til en krise, men gør det ikke nødvendigvis. Tab fører altid til sorg. Sorg, der ikke gennembearbejdes, bliver patologisk, dvs. gør personen mindre livsduelig. Sorgreaktioner Mennesker udtrykker sorgen forskelligt. Men følgende symptomer kan være udtryk for sorg: Fysiske symptomer Appetitløshed. Vægttab. Søvnløshed. Ulidelig træthed. Hjertebanken. Diffuse smerter i kroppen. Ustandselig sukken. Psykiske symptomer Skyldsfølelser. Angst. Vrede. Oplever verden som gennem en tyk glasvæg. Følelse af at bevæge sig i spring mellem nutid og fortid. Forestilling om, at kunne gøre den sorgfremkaldende begivenhed ugjort. 16

17 Oplevelse af følelser af ukendt styrke, ofte modsatrettede følelser. Springende følelser: vrede, galgenhumor, angst Vær at huske Bearbejdelsen af sorg er en lang proces over mange måneder, år. Der er både psykiske og fysiske lægende kræfter i gråd. Sorgen er kraftigst ved højtider og mærkedage. Sorg kan føre til en krise, men gør det ikke nødvendigvis. Sorgens 4 faser 1. Chokfasen Chokfasen kan vare fra et kort øjeblik til flere døgn. Under chokfasen holder personen af al kraft virkeligheden på afstand. Ofte kan den, der er blevet ramt, virke behersket på overfladen, men under den, er alt kaos. Vedkommende kan bagefter have svært ved at huske, hvad der er blevet sagt eller sket. 2. Reaktionsfasen Reaktionsfasen kan siges at begynde, når den ramte tvinges til at erkende det skete. Der sker her en voldsom omstilling af hele det psykiske apparat, som har til opgave at integrere virkeligheden på en så funktionel måde som muligt. 3. Bearbejdningsfasen Denne fase indtræder måske et halvt til et helt år efter traumet. Nu begynder individet atter at vende sig mod fremtiden i stedet for, som tidligere, at være totalt optaget af traumet og det forgangne. 4. Nyorienteringsfasen Nye interesser har erstattet det tabte. Den vaklende selvfølelse er blevet genoprettet, de skuffede forhåbninger er blevet bearbejdet. Alt dette sker under forudsætning af, at vedkommende har kunne arbejde sig igennem krise. 17

18 Relevante telefonnumre Alarmcentralen Kræftens bekæmpelse: Falck Kriseberedskab: Foreningen vi har mistet et barn : Områdeleder Karin Ladefoged: Daglig pædagogisk leder Jeanette Lau: Vicedirektør for dagtilbud og skole Esben Krægpøth: Psykolog Allan Nielsen: Familiehuset Syd Leder Helle Håkonssen:

19 Litteraturliste for børn og voksne Billedbøger Brandt, Aage: Crowther, Kittey: Crowther, Kittey: Durant, Alan: Ende, Michael: Maddern, Eric: Nilsson, Ulf: Ringtved, Glenn: Scherfig, Lilja: Schopf, Sylvia: Winding, Thomas: Aakeson, Kim Fupz: Aakeson, Kim Fupz: Aakeson, Kim Fupz: Aakeson, Kim Fupz: Hvor går man hen, når man går bort Døden og englen Mig og ingenting Til evig tid Ophelias skyggeteater Døden i en nøddeskal Farvel hr. Muffin Græd blot hjerte Peter og postbuddet Afsked med Pjuske Bedstemor i himlen Drengen, der lå i sin seng, mens hans far Paradis Pigen, der skulle vælge Så blev farfar et spøgelse Skønlitteratur Bejder, Peter: Brandt, Hanne: Gammelgaard, Per Hartung Nielsen, J.: Martin, Guni: Læs om begravelse Skyskibet Ane får et chok Sille, Elo og mormor Marvi Myrebjørn finder nyt håb 19

20 Nørgaard, Inga: Oscar, K.: Med Christian til begravelse Børnenes bedemand Abrahamsen, Asse: Bexell, Eva: Brandt, Hanne : Herzog, Anette: Højer Mikkelsen, Henrik: Lauridsen, Irma: Lian, Torun: Lindboe, Karin: Lindgren, Astrid: Lyhne, Mogens: Martlev, Ingrid: Park, Barbara: Pedersen, Henrieth: Shearer, Alex: Smith, Doris B.: Varmer, Hjørdis: Det var ikke min skyld En ven er en ven Den blå cykel Kaptajn i morfars have Du må ikke dø, mor Er alting forbi? Maria langt borte Stella for evigt Brødrene Løvehjerte Giv slip, Danny Farvel Rosa Bare 2 cm flamingo Månestien På den anden side Husker du smagen af brombær Historien om Rusti 20