Model for god kontinenspleje i plejebolig INSPIRATION TIL KOMMUNER
|
|
- Jesper Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Model for god kontinenspleje i plejebolig INSPIRATION TIL KOMMUNER 2016
2 Model for god kontinenspleje i plejebolig INSPIRATION TIL KOMMUNER Sundhedsstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer fra Sundhedsstyrelsen. Det er ikke tilladt at genbruge billeder fra publikationen. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S sundhedsstyrelsen.dk Sprog: Dansk Version 1.0 Versionsdato: Udgivet af: Sundhedsstyrelsen marts 2016 Elektronisk ISBN:
3 Indhold 1 Introduktion 4 2 Kontinenspleje Grundlæggende definitioner Relevante aktører 6 3 Model for god kontinenspleje i plejebolig Opsporing Udredning Kontinenshandleplan Afslutning 18 4 Skemaer Skema 1: Afdæk beboers inkontinens Skema 2: Identifikation af urinvejsinfektion Skema 3: Beboers fysiske funktionsevne Skema 4: Beboers motivation for og ønsker til toiletbesøg Skema 5: Forsøg med 3-dages assisteret tidsbestemt toiletbesøg Instruktion i forsøg med 3-dages assisteret toiletbesøg 26 5 Referenceliste 28
4 INTRODUKTION 1 Introduktion Dette materiale er udviklet og afprøvet i regi af Program for livskvalitet og selvbestemmelse for beboere i plejebolig og plejehjem, som en del af initiativet Styrket fokus på god kontinenspleje i plejebolig 1). Formålet med initiativet var at afdække, om syste matisk opsporing af beboere med urininkontinens, udredning og målrettede indsatser kunne fjerne symptomer på eller lindre urininkontinens, og dermed øge beboernes livskvalitet og selvbestemmelse i hverdagen. Man ønskede at afprøve en model for god kontinenspleje, hvor en kontinensnøgleperson gives en central koordinerende rolle og i samarbejde med en kontinenssygeplejerske sikrer, at alle beboere modtager en systematisk og helhedsorienteret kontinenspleje med inddragelse af relevante faggrupper. Modellen bygger på følgende fire faser: Opsporing, udredning, udarbejdelse af kontinenshandleplan og afslutning af kontinensplejeforløb. Social- og sundhedsassistenter blev givet kompetenceudvikling, der skulle sikre dem de nødvendige kompetencer til at varetage rollen som kontinensnøgleperson. Dette materiale er derfor ikke en anbefaling, men en præsentation af den afprøvede model, som kan fungere som inspiration til tilrettelæggelse af god kontinenspleje i plejebolig. Inkontinens er udbredt blandt beboere i plejebolig. I perioden, hvor dette materiale blev afprøvet, var mellem 64 og 100 % af beboerne på de tre involverede plejecentre inkontinente i varierende grad. Afprøvningen viste, at en veltilrettelagt kontinenspleje kan betyde øget frihed for beboerne og tryghed for de pårørende. Inkontinens er et komplekst felt. Udredning, diagnose og behandling af inkontinens kræver både en sundhedsfaglig og en socialfaglig tilgang. Det er nødvendigt at arbejde helhedsorienteret med involvering af en række relevante faggrupper. Dette materiale fokuserer på, hvordan den daglige kontinenspleje kan tilrettelægges bedst muligt inden for plejeboligens rammer. Hver kommune må sikre sig, at de relevante faggrupper er til stede eller tilgængelige på det enkelte plejecenter. Dette materiale beskriver, hvordan der kan etableres et samarbejde mellem faggrupper, med en kontinensnøgleperson, der koordinerer samarbejdet. Modellen, der præsenteres i det følgende, må altid afstemmes efter lokale forhold, herunder rolle- og ansvarsfordelinger mellem faggrupper. Hvis man ønsker at give en social- og sundhedsassistent en rolle som kontinensnøgleperson, bør medarbejderen gennemføre et kompetenceudviklingsforløb svarende til det afprøvede. Dette materiale er rettet imod forskellige typer af urininkontinens, herunder stress-, urge- og blandingsinkontinens. Materialet behandler ikke analinkontinens. 1) Denne publikation er en del af et samlet materiale fra Program for livskvalitet og selvbestemmelse for beboere i plejebolig, der blev iværksat i regi af Socialstyrelsen som opfølgning på anbefalinger i Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem fra Yderligere information om og publikationer fra programmet findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 4
5 KONTINENSPLEJE 2 Kontinenspleje 2.1 Grundlæggende definitioner Dette materiale er rettet imod urininkontinens hos beboere i plejebolig. Den overordnede definition af urininkontinens, som der arbejdes ud fra i dette materiale er: Enhver ufrivillig urinlækage 2). Der findes mange former for urininkontinens. Dette materiale retter sig ikke imod en bestemt form for urininkontinens, men skal fungere som inspiration til tilrettelæggelse af god kontinenspleje i forhold til den enkelte beboer og dennes hverdag med inkontinens. I det følgende beskrives typer af inkontinens, der er udbredte blandt beboere i plejebolig, og som det er vigtigt at være opmærksom på og have viden om. Stress-inkontinens: Ufrivillig vandladning i forbindelse med host, nys eller anden fysisk anstrengelse. Urge-inkontinens: Ufrivillige vandladning ledsaget af eller umiddelbart forudgået af bydende vandladningstrang, som er svær eller umulig at undertrykke. Blandings-inkontinens: Ufrivillig vandladningstrang forbundet med bydende vandladningstrang og også ved anstrengelse, nys eller host. Inkontinens forårsaget af dårlig blæretømning: Overløb: Ufuldstændig blæretømning efterlader en vis mængde urin i blæren (recidualurin). Der opleves hyppig vandladningstrang med små vandladninger eller sivende urin, som kan kvitteres ved aktivitet, fx stillingsændring. Efterdryp: Ufrivilligt dryp, der kvitteres efter en afsluttet vandladning. Dette skyldes udposning i yderste del af urinrør eller i urinrøret, hvor urinen har været opbevaret. Falsk inkontinens: Falsk inkontinens betyder, at en beboer, på trods af rettidige signaler om vandladningstrang, ikke er i stand til at nå på toilettet og lade vandet i tide pga. indskrænket funktionsevne, der kan være forårsaget af: Beboer har ingen eller dårlig gangfunktion pga. benamputation, gigt, eller andet fysisk funktionstab Beboer kan ikke trække sit tøj af ved toiletbesøg fx pga. gigt Beboer kan ikke se/læse skiltning af toilettet pga. nedsat syn Beboer kan ikke huske, hvor toilettet er pga. apopleksi Demens som årsag til inkontinens: Borger kan ikke opfatte signaler fra blæren om vandladningstrang/trangen til at tømme blæren og/eller reagere på signalet Dårlig indretning af de rum, patienten færdes i, kan gøre det svært for patienten at komme ud på toilettet Manglende evne til at læse (alexi) udelukker muligheden for at læse skiltning af toilet Manglende evne til at forstå funktionen toiletbesøg Skadet hukommelse kan give problemer med at huske toilettets beliggenhed Aggressive beboere, som personalet ikke kan hjælpe, da det vil betyde magtanvendelse Sove-mode, dvs. at beboeren sover i mange timer ex timer ad gangen. Der ses da ofte en mindre urinproduktion pga. af minimal væskeindtagelse og dermed en mindre inkontinens Inkontinens er altså et komplekst felt, som kræver en helhedsorienteret tilgang, der omfatter både sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser. 2) Definition på urininkontinens ifølge International Continence Society. Abrams, P et al (2002) 5
6 KONTINENSPLEJE 2.2 Relevante aktører God kontinenspleje i plejebolig kræver et koordineret samarbejde mellem en række faggrupper. I det følgende præsenteres de relevante aktører i kontinenspleje i plejebolig, deres roller, ansvar og kompetencer. I denne sammenhæng foreslås det, at en social- og sundhedsassistent, der har gennemført et relevant kompetenceudviklingsforløb, varetager rollen som kontinensnøgleperson, der koordinerer samarbejdet mellem aktørerne og sikrer fremdrift i arbejdet. De helt centrale aktører er: Beboer, kontinensnøgleperson, (kontinens) sygeplejerske og praktiserende læge. Øvrige aktører inddrages ved behov. Beboer: Beboer er bosiddende i plejebolig. Beboer deltager i kontinensplejen i det omfang, beboe rens fysiske og kognitive funktionsevne tillader det. Pårørende: Pårørende kan, hvis beboeren accepterer dette, med fordel deltage i og påvirke udrednings- og behandlingsforløbet af den gode kontinenspleje. Social- og sundhedsassistent med særlige kompetencer: Social- og sundhedsassistent, som er tildelt en kontinensnøglepersonsfunktion evt. med udvidet kompetence inden for daglig opsporing af beboere med inkontinens og gennemførsel af indsatser samt bevilling og bestilling af kontinenshjælpemidler. Assistenten kan udføre kontinensplejen alene eller i samarbejde/samråd med beboerens daglige kontaktperson. Beboerens kontaktperson: Beboerens faste plejepersonale. Kontaktpersonen kan være social- og sundhedshjælper eller -assistent. Kontaktpersonen deltager efter aftale med kontinensnøgleperson i daglig opsporing og gennemførsel af indsatser. (Kontinens)sygeplejerske: Sygeplejerske med specialuddannelse inden for inkontinens og/ eller ansvar for inkontinensfunktionen. Udover kompetencer i forhold til opsporing, udredning og behandling mm. kan der være tilknyttet bevillingskompetence af inkontinenshjælpemidler til stillingen/funktionen. Er der ikke tilknyttet en (kontinens)sygeplejerske til det enkelte plejecenter, kan der trækkes på fx hjemmesygeplejerske. Praktiserende læge: Beboerens egen praktiserende læge er en vigtig samarbejdspartner og varetager de lægefaglige opgaver i forbindelse med udredning og behandling. Fysioterapeut: Fysioterapeut med specialuddannelse i inkontinens eller særligt ansvar inden for inkontinens. Fysioterapeuten kan være ansat på selve institutionen eller varetage opgaver i forhold til inkontinens i hele eller dele af kommunen. Fysioterapeuten vil især bidrage til beboerens fysiske funktionsevne. Ergoterapeut: Ergoterapeuten kan være ansat på selve institutionen eller varetage opgaver i forhold til inkontinens i hele eller dele af kommunen. Ergoterapeuten vil især bidrage med viden om ADL (Activity of Daily Life). Demenskoordinator/vidensperson: Demenskoordinatoren kan være ansat på selve plejecenteret eller varetage opgaver i forhold til demens i hele eller dele af kommunen. Demenskoordinatoren kan især bidrage med viden om demensspecifikke inkontinensproblematikker samt viden om de begrænsninger, som sygdommen kan give beboeren. 6
7 KONTINENSPLEJE Ledelse: Ledelsen af plejecenteret er ansvarlig for social- og sundhedshjælpere og -assistenter med sygeplejeopgaver og funktioner, der udelukkende udføres på plejecenteret. Ledelsen har en afgørende funktion i forhold til afklaring af rolleog ansvarsfordeling i forhold til kontinenspleje. Ledelsen skal sikre, at de relevante kompetencer er til stede eller tilgængelige på det enkelte plejecenter. Konkrete roller og snitflader mellem de relevante aktører gennemgås mere detaljeret i det følgende afsnit 3. Det vil være op til hver enkelt kommune at sikre, at de relevante fagpersoner er til stede eller tilgængelige på det enkelte plejecenter. Der var i afprøvningen god erfaring med, at kontinensnøglepersonerne, som led i kompetenceudviklingsforløbet, udarbejdede lokale instrukser på baggrund af model for god kontinenspleje, som tog højde for den enkelte kommunes og det enkelte plejecenters fordeling af roller, kompetencer og ansvar. 7
8 MODEL FOR GOD KONTINENSPLEJE I PLEJEBOLIG 3 Model for god kontinenspleje i plejebolig God kontinenspleje i plejebolig er en model for arbejdsgangene i kontinenspleje, der sikrer en helhedsorienteret indsats målrettet den enkelte beboer. Formålet er at fjerne eller mindske inkontinens og dermed hjælpe beboeren til at leve det liv, som beboeren ønsker. God kontinenspleje i plejebolig bygger på fire faser: opsporing, udredning, handleplan og afslutning. Rygraden i arbejdet med modellen er en kontinensnøgleperson, som er ansvarlig for at modellen følges og relevante fagpersoner involveres. Kontinensnøglepersonen skal desuden kunne videregive viden til det øvrige plejepersonale, der skal gennemføre kontinensplejen i praksis. Med en indledende opsporing af inkontinens blandt alle beboere afklares, hvorvidt en beboer er inkontinent og i hvilket omfang. Ambitionen er, at det med en systematisk tilgang til opsporing tidligere opdages, når en beboer oplever begyndende inkontinens. Udredningen, der skal foretages i samarbejde med en kontinenssygeplejerske og evt. andet sundhedsfagligt personale, skal afklare beboerens mål i forhold til kontinens, baseret på beboerens egne ønsker og behov. Der udarbejdes en handleplan sammen med kontinenssygeplejersken, hvor forskellige indsatser afprøves og tilpasses beboerens funktionsevne og hverdagsliv. Når den bedst mulige kontinenspleje for den enkelte beboer er fundet, beskrives denne i plejeplanen og beboeren afsluttes. Ved ændret kontinensstatus startes forfra. Minimal care Kontinenspleje i denne sammenhæng er baseret på principperne om Minimal care 3, som der er lang tradition for at arbejde ud fra i primærsektoren, herunder plejeboliger. Minimal care principperne tilbyder en systematisk tilgang til kontinenspleje, der bygger på en relevant, minimal og overvejende ikke-invasiv metode. Ved hjælp af enkle midler og ikke mindst på baggrund af en grundig dataindsamling afdækkes beboerens inkontinens, omfanget og hvordan beboerens livskvalitet påvirkes heraf. Det særlige i forhold til model for god kontinenspleje er, at der i udredningen er lagt særligt vægt på metoden 3-dages assisteret toiletbesøg, som er en systematisk metode til at afdække, om beboeren kan have gavn af at få hjælp til toiletbesøg. Metoden er nærmere beskrevet i afsnit 3.2. Der vil være forskellige faggrupper, der varetager de forskellige dele af dataindsamling, udredning og behandling. Det vil være op til den enkelte kommune at sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede, og hvordan roller og ansvar fordeles mellem fagpersoner. 3) Sander, P et al. (1996) 8
9 MODEL FOR GOD KONTINENSPLEJE I PLEJEBOLIG Model for god kontinenspleje i plejebolig Opsporing af beboere med inkontinens Kontinensnøgleperson arbejder systematisk med opsporing af alle beboere for inkontinens ved indflytning i plejebolig eller ved nyopståede inkontinensproblemer. Urinvejsinfektion udelukkes. I samarbejde mellem beboer og kontinensnøgleperson vurderes inkontinensproblemer og den fysiske og kognitive funktionsevne. Lægefaglig udredning Udredning af beboer med et inkontinensproblem Kontinensnøgleperson opstiller i samarbejde med (kontinens)sygeplejerske og beboer mål for beboerens funktionsevne i forbindelse med kontinens. Pårørende og andet sundhedsfagligt personale kan inddrages. Målet kan være: Uafhængig kontinens Kontrolleret kontinens Kontrolleret inkontinens Kontinenshandleplan for enhver udredt beboer Kontinensnøgleperson udarbejder i samarbejde med (kontinens)sygeplejerske og beboer en specifik handleplan i forhold til beboerens mål for funktionsevne i forbindelse med kontinens. Handleplanens indsatser gennemføres af beboeren med støtte fra beboerens kontaktperson og andet relevant personale (fx ergo-/fysioterapeut), der igen vejledes og støttes af kontinensnøglepersonen, som også kan trække på (kontinens) sygeplejersken. Handleplanens indsatser vurderes og justeres kontinuerligt af kontinensnøglepersonen og (kontinens)sygeplejersken efter de i handleplanen fastsatte tidspunkter. Afslutning på kontinensplejeforløb (status) Kontinensnøgleperson beskriver i samarbejde med (kontinens)sygeplejersken den individuelle kontinenspleje i en plejeplan i forhold til: Kontinensstatus Hjælpemidler Behov for hjælp, fx fastlagte toiletbesøg mm. Ved ændret status startes forløbet forfra med opsporing. 9
10 MODEL FOR GOD KONTINENSPLEJE I PLEJEBOLIG - OPSPORING 3.1 Opsporing Opsporing af beboere med inkontinens Kontinensnøgleperson arbejder systematisk med opsporing af alle beboere for inkontinens ved indflytning i plejebolig eller ved nyopståede inkontinensproblemer. Urinvejsinfektion udelukkes. I samarbejde mellem beboer og kontinensnøgleperson vurderes inkontinensproblemer og den fysiske og kognitive funktionsevne. Lægefaglig udredning Kontinensnøglepersonen er ansvarlig for at iværksætte systematisk opsporing af alle beboere for inkontinens. Dette gøres evt. i samarbejde med beboers kontaktperson. Hertil bruges skema 1-3, som findes i afsnit 4. Resultaterne dokumenteres i beboers plejeplan. Ved at arbejde med systematisk opsporing blandt alle beboere, fx ved indflytning eller ved nyopståede kontinensproblemer, opdages inkontinens tidligere, og den enkelte beboers eventuelle behov for yderligere udredning og behandling kan efterfølgende gennemføres i samarbejde med fx (kontinens)sygeplejerske eller praktiserende læge. Resultater fra opsporingen bruges til at beskrive mål og handleplan sammen med beboeren og (kontinens)sygeplejersken. skal den behandles før en videre udredning. Til opsporingen bruges: (4.1) Skema 1 - Afdæk beboers inkontinens (4.2) Skema 2 - Identifikation af urinvejsinfektion Ved mistanke om UVI informeres beboers praktiserende læge og urinprøve indleveres til dyrkning/resistensbestemmelse. Når det er udelukket, at beboeren har en UVI, vurderes beboerens fysiske funktionsevne, der er afgørende for, hvilke indsatser der kan sættes i gang. Dertil bruges: (4.3) Skema 3 Beboers fysiske funktionsevne Det er vigtigt at udelukke, at inkontinens skyldes en urinvejsinfektion (UVI). Har beboeren en UVI, 10
11 MODEL FOR GOD KONTINENSPLEJE I PLEJEBOLIG - OPSPORING Det er desuden vigtigt at være opmærksom på beboerens kognitive funktionsevne, der kan have betydning dels for beboerens inkontinens, dels for mulighed og motivation for samarbejde med beboeren om indsatser. Det er vigtigt løbende at være opmærksom på andre væsentlige faktorer, der kan indikere, at der skal yderligere lægefaglig udredning til. Som fx ved: Akut eller hurtigt opstået urgency eller urgeinkontinens Blod i urinen Urinretention Tabel 3.1.1: Arbejdsdeling i opsporingen I OPSPORINGEN kan følgende arbejdsdeling benyttes: Aktør/Handling OPSPORING Skema 1 Urinlækage Skema 2 Symptomer på UVI Skema 3 Fysisk funktionsevne Kontinensnøgleperson Ansvarlig/udfør Henviser til læge Udfør Sygeplejerske Læge Fysioterapeut Ergoterapeut Diagnose- og medicinansvar 11
12 MODEL FOR GOD KONTINENSPLEJE I PLEJEBOLIG - UDREDNING 3.2 Udredning Udredning af beboer med et inkontinensproblem Kontinensnøgleperson opstiller i samarbejde med (kontinens)sygeplejerske og beboer mål for beboerens funktionsevne i forbindelse med kontinens. Pårørende og andet sundhedsfagligt personale kan inddrages. Målet kan være: Uafhængig kontinens Kontrolleret kontinens Kontrolleret inkontinens Når det indledende opsporingsarbejde indikerer, at en beboer lider af inkontinens, skal der i udredningsfasen arbejdes på at forstå, hvilken type inkontinens der er tale om, hvordan beboerens inkontinens bør behandles, og hvilken kontinenspleje der skal tilrettelægges, for at beboeren kan nå sine mål for funktionsevne i forhold til kontinens. Ikke tidligere lægefagligt udredt beboer Er beboeren ikke tidligere lægefagligt udredt for inkontinens, tager kontinensnøgleperson eller (kontinens)sygeplejerske, efter aftale med beboeren og/eller pårørende, kontakt til praktiserende læge med henblik på en lægefaglig udredning af beboerens inkontinens. Resultatet af den lægefaglige udredning dokumenteres og bruges i den videre udredning og handleplan. Hvis beboeren ikke ønsker eller ikke er i stand til at deltage i en lægefaglig udredning og behandling, kan den praktiserende læge vurdere og dokumentere, om beboerens inkontinens er en varig funktionsnedsættelse og i stedet anmode kommunen om bevilling til kontinenshjælpemiddel. I så fald fortsætter udredningsarbejdet på plejecentret. (Kontinens)sygeplejerske aftaler det videre forløb med praktiserende læge, beboer og pårørende. Tidligere udredt beboer eller efter lægens udredning Er beboeren lægefagligt udredt, arbejder (kontinens) sygeplejerske og kontinensnøgleperson videre med den sygeplejefaglige udredning. (Kontinens) sygeplejersken er ansvarlig for instruktion og er tovholder for udredningen. (Kontinens) sygeplejersken og kontinensnøglepersonen analyserer og vurderer resultatet af udredningen. Tilrettelæggelse af kontinenspleje Det er ikke sandsynligt at opnå fuldstændig uafhængig kontinens for alle beboere i plejebolig. Gennem et målrettet samarbejde mellem beboer, pårørende og de sundhedsfaglige personer tilstræbes, at beboeren opnår tidligere eller højest mulig funktionsevne og derved bliver i stand til at mestre sin situation med inkontinens 4. I samarbejde mellem beboer, evt. pårørende, kontinensnøgleperson og relevante fagpersoner udpeges konkrete og realistiske mål for den fremtidige funktionsevne med udgangspunkt i: Beboerens motivation Aktuel inkontinens Tidligere inkontinens/kontinens Årsager til inkontinens Fysisk funktionsevne Kognitiv funktionsevne 4) MarselisborgCentret (2004) samt Dubeau, C E et. Al (2010) 12
13 MODEL FOR GOD KONTINENSPLEJE I PLEJEBOLIG - UDREDNING Målet for funktionsevne i forhold til kontinens beskrives ud fra tre muligheder og vil afspejle hvilke indsatser, der skal indgå i en handleplan. De tre målsætninger er: Uafhængig kontinent: Beboer er kontinent og uden behov for inkontinenshjælpemiddel Kontrolleret kontinent: Beboer holdes kontinent vha. hjælp til toiletbesøg, rutiner og/eller medicin Kontrolleret inkontinent: Beboer er inkontinent og har behov for inkontinenshjælpemidler Mulige udredningsindsatser: Det er vigtigt af få en afklaring af beboerens inkontinens, fysiske og kognitive funktionsevne og følgelig behov for hjælp til kontinenspleje. Hertil kan anvendes en række forskellige udredningsindsatser. Eksempler på disse fremgår af tabel I afprøvningen af modellen for god kontinenspleje i plejebolig blev der lagt særlig vægt på udredningsindsatsen assisteret tidsbestemt toiletbesøg, som præsenteres i det følgende. Assisteret tidsbestemt toiletbesøg Metoden assisteret tidsbestemt toiletbesøg er en central indsats i udredningen, som der findes evidens for at have en gavnlig effekt for målgruppen 5. Metoden bruges til at afklare beboerens vandladningsmønster samt motivation og præferencer i forbindelse med toiletbesøg. Hvis beboeren viser sig at kunne have glæde af metoden, vil en indsats med assisteret tidsbestemt toiletbesøg over tid kunne opøve beboerens evne til at holde på vandet indtil toiletbesøg. Man skal i arbejdet med metoden være opmærksom på følgende: Forskning viser, at beboernes succes med at komme på toilettet over de første tre dage er en bedre måde at forudsige langtidseffekten af metoden end beboernes kognitive eller funktionelle status Ved hjælp af et interview med beboeren før og efter 3-dagesforsøget vurderes beboerens motivation for og ønsker til hjælp til toiletbesøg. Brug hertil: (4.4) Skema 4 Beboers motivation for og ønsker til toiletbesøg Interviewet kan undlades, hvis det vurderes, at beboeren kognitivt ikke kan afgive meningsfulde svar. 3-dagesforsøget gennemføres alligevel. Brug hertil: (4.6) Instruktion i forsøg med 3-dages assisteret tidsbestemt toiletbesøg Resultater for 3-dagesforsøget dokumenteres i: (4.5) Skema 5 Forsøg med 3-dages assisteret tidsbestemt toiletbesøg Resultaterne af 3-dagesforsøget analyseres ved hjælp af instruktionen: (4.6.1) Analyse af forsøg med 3-dages assisteret tidsbestemt toiletbesøg På baggrund af resultater fra opsporing og udredning opstiller kontinensnøgleperson, (kontinens)sygeplejerske og beboer i samarbejde mål for beboerens funktionsevne i forbindelse med kontinens. Pårørende og andet sundhedsfagligt personale kan inddrages. Målet kan være: Uafhængig kontinent Kontrolleret kontinent Kontrolleret inkontinent Kognitive tilstande kan ikke forudsige, hvorvidt metoden vil virke Fysiske handicaps eller begrænsninger kan ikke forudsige, om metoden vil virke 5) Eustice S et al. (2000) 13
14 MODEL FOR GOD KONTINENSPLEJE I PLEJEBOLIG - UDREDNING Tabel 3.2.1: Arbejdsdelingen i udredning I UDREDNINGEN kan følgende arbejdsdeling benyttes: UDREDNING OG BEHANDLING Kontinensnøgleperson Sygeplejerske Læge Fysioterapeut Ergoterapeut Lægefaglig udredning/ behandling Evt. instruer/ udfør Ansvarlig/ udfør Sygeplejefaglig udredning og handleplan ASSISTERET TIDS- BESTEMT TOILET- BESØG Skema 4 Motivation og præferencer i forbindelse med toiletbesøg Skema 5 Forsøg og analyse 3-dages assisteret tidsbestemt toiletbesøg ANDRE MULIGE UDREDNINGS INDSATSER Væskevandladningsskema Udfør Ansvarlig/udfør Ansvarlig/udfør Udfør Tovholder for plan og ansvarlig for instruktion og tolkning af data. Ansvarlig Blevejning Udfør Ansvarlig Dobbelt/trippel voiding Udfør Ansvarlig Engangskateterisation Udfør Ansvarlig Tidsmæssig placering af medicin Udfør Del-ansvarlig Ansvarlig ADL Udfør Ansvarlig Ansvarlig Hygiejne Ansvarlig/udfør Evt. instruere Stillinger Udfør Ansvarlig Arbejdstilrettelæggelse Ansvarlig/udfør Medicingennemgang Udfør Ansvarlig Livstil (vægt/rygning/ ernæring) Udfør Ansvarlig/udfør Det er vigtigt, at udredningens konklusioner indgår i kontinenshandleplanen. 14
15 MODEL FOR GOD KONTINENSPLEJE I PLEJEBOLIG - KONTINENSHANDLEPLAN 3.3 Kontinenshandleplan Kontinenshandleplan for enhver udredt beboer Kontinensnøgleperson udarbejder i samarbejde med (kontinens)sygeplejerske og beboer en specifik handleplan i forhold til beboerens mål for funktionsevne i forbindelse med kontinens. Handleplanens indsatser gennemføres af beboeren med støtte fra beboerens kontaktperson og andet relevant personale (fx ergo-/fysioterapeut), der igen vejledes og støttes af kontinensnøglepersonen, som også kan trække på (kontinens) sygeplejersken. Handleplanens indsatser vurderes og justeres kontinuerligt af kontinensnøglepersonen og (kontinens)sygeplejersken efter de i handleplanen fastsatte tidspunkter. Kontinensnøgleperson, (kontinens)sygeplejerske og beboer samarbejder om at udarbejde en individuelt tilrettelagt handleplan, der retter sig mod de mål for funktionsevne i forhold til kontinens, som blev opstillet i udredningen. Handleplanens indsatser gennemføres af beboeren med støtte fra beboerens plejepersonale og andet relevant personale som fx ergo/fysioterapeut. Fagpersoner, der inddrages i handleplanen, vejledes og støttes af kontinensnøglepersonen, som også kan trække på (kontinens)sygeplejersken. Arbejdet med handleplanen foregår i en afgrænset periode (fx 2-3 uger), indtil man har sikret sig, at de indsatser, som fungerer for beboeren, er valgt. Det er vigtigt, at handleplanen formidles til alt relevant personale omkring beboeren. Der skal fremgå start- og sluttidspunkt for den enkelte indsats. Resultater af indsatser dokumenteres og kan medvirke til justering af mål og indsatser. Handleplanens indsatser vurderes og justeres løbende af kontinensnøglepersonen og (kontinens)sygeplejersken på aftalte tidspunkter. (Kontinens)sygeplejersken er ansvarlig for indsamling og vurdering af resultater og beskriver, hvilke specifikke tiltag der skal indgå i kontinenshandleplanen. Mulige indsatser i kontinenshandleplan Der er en række opmærksomhedspunkter, som der skal tages højde for i udarbejdelsen af beboerens kontinenshandleplan. Der skal bl.a. være opmærksomhed på typen af inkontinens og beboerens fysiske og kognitive funktionsevne. På baggrund af en helhedsorienteret tilgang til beboerens inkontinens udvælges indsatser i kontinenshandleplanen. Dette sker altid i samarbejde med (kontinens)sygeplejersken. Der findes en række mulige indsatser i forhold til inkontinens. Som eksempler kan nævnes: behov for hjælp til nedre hygiejne, tørrevaner, indsatser i forhold til obstipation som fx hensigtsmæssig siddestilling, afprøvning af inkontinenshjælpemidler, levevaners og medicins indflydelse på kontinensstatus. Indsatserne iværksættes og gennemføres altid i samarbejde med relevante fagpersoner. Implementering af assisteret tidsbestemt toiletbesøg I afprøvningen af materialet var der særligt fokus på implementering af indsatsen assisteret tidsbestemt toiletbesøg, som beskrives i det følgende. 15
16 MODEL FOR GOD KONTINENSPLEJE I PLEJEBOLIG - KONTINENSHANDLEPLAN Med udgangspunkt i analysen af 3-dagesforsøg med assisteret tidsbestemt toiletbesøg (se afsnit 3.2) implementeres metoden som fast behandlingsindsats for relevante beboere. Der bør udarbejdes et individualiseret skema for tidsrummet kl til hvor beboerens faktiske behov for toiletbesøg dokumenteres. Efterfølgende kan der udarbejdes en handleplan, hvor beboeren ikke forstyrres hver 2. time, men kun 30 til 15 min før normal toilettrang. Eksempel: I stedet for at beboeren tilskyndes til toiletbesøg 6 x pr. dag med to timers intervaller, har beboeren måske behov for toiletbesøg 1 gang kl. 7.30, 3 gange imellem kl og og 1 gang kl Dette vil spare et besøg pr. dag. Hvor meget man har behov for toiletbesøg, afhænger bl.a. af tidspunkt for væskeindtag og inkontinenstype. Hvis det ikke er muligt at finde et bestemt mønster i beboerens behov for toiletbesøg, bliv eller vend tilbage til hver 2. time. 16
17 MODEL FOR GOD KONTINENSPLEJE I PLEJEBOLIG - KONTINENSHANDLEPLAN Tabel 3.3.1: Arbejdsfordelingen i (be)handlingsplanen I (be)handlingsplanen kan følgende arbejdsfordeling benyttes: MULIGE BEHANDLINGS- INDSATSER Implementering af assisteret tidsbestemt toiletbesøg Kontinensnøgleperson Ansvarlig SSH Sygeplejerske Læge Ergoterapeut Fysioterapeut Udfør Toilettræning tidsfastlagte, uden assistance Ansvarlig/ udfør Udfør Medansvarlig Nedre hygiejne udført af beboer eller personale Ansvarlig Udfør Tørrevaner Ansvarlig Udfør Hensigtsmæssig toiletstilling Ansvarlig/ udfør Engangskateterisation Udfør Ansvarlig Dobbelt/trippel voiding Udfør Udfør Ansvarlig Hensigtsmæssig tidsmæssig placering af vanddrivende medicin og afføringsmidler Udfør Medansvarlig Ansvarlig Optimal medicinering Udfør Ansvarlig Hensigtsmæssig væskeindtagelse Ansvarlig/ udfør Udfør Medansvarlig Overvægt Udfør Udfør Ansvarlig Rygning Udfør Udfør Ansvarlig Ostipation Blæretræning Bækkenbundstræning Udfør/ medansvarlig Udfør Medansvarlig Ansvarlig Medansvarlig Udfør Udfør Ansvarlig/ udfør Gangtræning Udfør Udfør Ansvarlig Tilgængelighed/ hjælpemidler Hensigtsmæssige personaleprocesser Velfærdsteknologi Afprøvning af kropsbårne inkontinenshjælpemidler Bevilling og justering af kropsbårne inkontinenshjælpemidler Udfør Ansvarlig/ udfør Ansvarlig/ udfør Udfør/evt. ansvarlig Evt. ansvar/ udfør Udfør Udfør Udfør Udfør Ansvarlig Ansvarlig Ansvarlig Ansvarlig/ udfør Det er vigtigt, at der for indsatserne fastsættes en dato for opfølgning og justering. Det er nøglepersonens ansvar at følge op og i samarbejde med (kontinens)sygeplejen at justere indsatsen. Det skal dokumenteres i handleplanen, hvis der justeres i indsatsen, så planen er opdateret med de seneste beslutninger og resultater. 17
18 MODEL FOR GOD KONTINENSPLEJE I PLEJEBOLIG - AFSLUTNING 3.4 Afslutning Afslutning på kontinensplejeforløb (status) Kontinensnøgleperson beskriver i samarbejde med (kontinens)sygeplejersken den individuelle kontinenspleje i en plejeplan i forhold til: Kontinensstatus Hjælpemidler Behov for hjælp, fx fastlagte toiletbesøg mm. Ved ændret status startes forløbet forfra med opsporing. Afslutningen på kontinensplejeforløbet eller den foreløbige status består i at kontinensnøglepersonen i samarbejde med (kontinens) sygeplejersken beskriver beboerens kontinenspleje i plejeplanen i forhold til: Kontinensstatus Hjælpemidler Behov for hjælp Det bør løbende vurderes, om den udarbejdede kontinenshandleplan fungerer for den enkelte beboer; om beboeren opnår de mål, der blev opstillet i udredningen. Ændrer beboerens kontinensstatus eller viser det sig fx, at beboeren er motiveret for at gøre mere, startes forløbet forfra med opsporing. 18
19 SKEMAER 4 Skemaer Arbejdsgange i modellen for god kontinenspleje i plejebolig. Opsporing af beboere med inkontinens Nej, beboeren er ikke inkontinent Beboer afsluttes Ja, beboeren er inkontinent Brug skema 2 til at afdække, om beboer har en UVI Nej, beboer har ikke UVI Ja, der er mistanke om, at beboer har UVI Læge kontaktes, urin D/R sendes mhp antibiotisk behandling Beboer er kontinent efter behandling Beboer afsluttes Brug skema 3 til at vurdere beboers fysiske funktionsevne. Vær opmærksom på beboerens kognitive funktionsevne Beboer er fortsat inkontinent efter behandling Ikke tidligere udredt beboer får lægefaglig udredning og behandling: Medicin, kirugi og hjælpemidler Beboer er kontinent efter behandling Beboer afsluttes Beboer er fortsat inkontinent efter behandling Udredning af beboere med inkontinens Udredning gennemføres i samarbejde mellem kontinenssygeplejeske og nøgleperson, bl.a. vha forsøg med 3-dages assisteret tidsbestemt toiletbesøg. Brug hertil skema 4 og skema 5. Mål for funktionsevne i forhold til kontinens opstilles Kontinenshandleplan for enhver udredt beboer Udarbejdes i samarbejde mellem nøgleperson, kontinenssygeplejeske og beboer Kontinenshandleplan skrives i i beboers plejeplan, så den er tilgængelig for alt relevant personale. Nøgleperson sikrer, at alle er informerede om indsatser i handleplanen Indsatser i kontinenshandleplanen vurderes og justeres løbende Afslutning / Status Kontinenspleje beskrives i beboers plejeplan i forhold til: Kontinensstatus Hjælpemidler Behov for hjælp Beboer er uafhængig kontinent Beboer er kontrolleret kontinent Beboer er kontrolleret inkontinent Ved ændring af kontinensstatus Beboer afsluttes Opsporing af beboere med inkontinens 19
20 SKEMAER 6) 4.1 Skema 1 - Afdæk beboers inkontinens Opsporing foretages af kontinensnøgleperson. Hvis der besvares ja til et eller flere af følgende spørgsmål, arbejdes der videre med en udredning af beboerens inkontinens. Sæt X 1) Har beboeren inden for den seneste uge lækket urin? Ja Nej 2) Har beboeren problemer med blæretømning? Ja Nej 3) Har beboeren benyttet inkontinenshjælpemidler inden for den seneste uge? Ja Nej Hvis ja, hvilket hjælpemiddel? Ble/bind Kateter Underlag i seng/stol Uridom Andet, hvilket Ved Ja til et eller flere af ovennævnte spørgsmål spørges beboer: Er du interesseret i udredning af årsagerne til kontinensproblemer? (Ved beboer med kognitive udfordringer spørges evt. pårørende/værge) Ja Nej 6) Skemaet er inspireret af International Consultation on Incontinence Questionnaire ICIQ-UI SF. 20
21 SKEMAER 7) 4.2 Skema 2 - Identifikation af urinvejsinfektion Beboere uden kateter: Minimum et af følgende symptomer: Akut smertefuld vandladning eller smerte, hævelse, ømhed af testikler, bitestikler eller blærehalskirtel Feber >38 C OG Minimum et af følgende symptomer: Nyopstået eller forværret inkontinens Nyopstået eller tiltagende hyppig eller bydende vandladningstrang Blodig/lugtende urin Blære smerte/ømhed eller lændesmerter Forværring af mental eller funktionel status OG Urin D/R Beboere med kateter: Minimum et af følgende symptomer: Feber >38ºC, kulderystelser eller lavt blodtryk (hvis der ikke findes andet infektionsfokus) Akut ændring i mental eller funktionel status (hvis der ikke findes andet infektionsfokus) Blæresmerte/ømhed eller lændesmerter Purulent sekretion omkring kateteret eller smerte, hævelse, ømhed af testikler, bitestikler eller blære-halskirtel OG Urin D/R Urinprøve sendes til dyrkning og resistensbestemmelse (D/R). Ud fra positivt dyrkningssvar ordineres relevant antibiotika via praktiserende læge. 7) Skemaet er baseret på reviderede McGeer s criteria for infection surveillance in long term care facilities fra
22 SKEMAER 8) 4.3 Skema 3 - Beboers fysiske funktionsevne 8) Mahoney FI, Barthel D. Functional evaluation: the Barthel Index. Maryland State Med Journal 1965;14: Dansk version af Barthel 20 indeks offentliggjort på websiden: pdf. Side besøgt den
23 SKEMAER 23
24 SKEMAER 4.4 Skema 4 - Beboers motivation for 9) og ønsker til toiletbesøg Beboere som overvejes til deltagelse i 3-dagesforsøg med assisteret tidsbestemt toiletbesøg interviewes både før og efter de tre dage for at vurdere beboerens motivation for toiletbesøg og ønsker for hjælp til toiletbesøg. Beboerens navn Interviewer Dato for interview Interview før efter (sæt X) Interviewer: Jeg vil nu stille dig nogle spørgsmål om hjælp, når du skal på toilettet. 1) Bekymrer/plager det dig, når din ble bliver våd? Ja Nej Ved ikke 2) Bliver du hjulpet på toilettet, så tit som du ønsker dig? Ja Nej Ved ikke 3) Vil du gerne oftere hjælpes på toilettet? Ja Nej Ved ikke 3a) Hvis nej, spørg: Vil du gerne hjælpes på toilettet færre gange? Ja Nej Ved ikke 4) Vil du gerne skiftes oftere? Ja Nej Ved ikke 4a) Hvis nej, spørg: Vil du gerne skiftes færre gange? Ja Nej Ved ikke Efter den 3-dages forsøgsperiode spørges der derudover til: 5) Er du tilfreds med det antal skift og hjælp til toiletbesøg, du har modtaget de seneste tre dage? Ja Nej Ved ikke Score: Der er høj motivation til toiletbesøg, hvis beboeren svarer positivt på fremhævede svarmuligheder. Der er indikation på lav motivation, hvis beboeren svarer: NEJ på følgende: 1, 3, 4, 5 JA på, 3a, 4a og ja eller nej på 2 9) Skema er udarbejdet på baggrund af metoden Prompted Voiding, der bl.a. er anvendt i materialet Incontinence Management: Trining, udarbejdet af Vanderbilt University Medical Center. 24
25 SKEMAER 4.5 Skema 5 - Forsøg med 3-dages assisteret tidsbestemt toiletbesøg Skema til dokumentation af bletjek og toiletbesøg for 1 beboer på 1 dag i forsøget. Hver beboer skal igennem tre sammenhængende dage med forsøget, med mindre tungtvejende årsager taler imod, som fx sygdom/indlæggelse. Forsøget laves fx mellem kl og 15.00, i alt 4 gange pr. dag. Du skal lave 3 skemaer pr. beboer for at forsøget er rigtigt udført. Beboers navn Medarbejders navn Dato: Forsøgs dag: (sæt X) Klokkesæt: 1. tjek 2. tjek 3. tjek 4. tjek 1. Beboerens tilstand ved tjek (sæt kryds ved det/de mest passende svar): Tjek/tilstand 1. tjek 2. tjek 3. tjek 4. tjek Tør Våd A ff ø r i n g 2. Resultat af toiletbesøg (sæt kryds ved det/de mest passende svar): Tjek/tilstand 1. tjek 2. tjek 3. tjek 4. tjek Nægter Forsøger lykkes ikke Urin A ff ø r i n g 3. Beboerens reaktion på tjek og opfordring (sæt kryds ved det/de mest passende svar): Tjek/tilstand 1. tjek 2. tjek 3. tjek 4. tjek Går selv i gang Samarbejder neutralt Samarbejder modstræbende Ikke samarbejdsvillig 4. Hvilket niveau for hjælp har beboeren brug for ved toiletbesøg (sæt kryds ved det/de mest passende svar): Tjek/tilstand 1. tjek 2. tjek 3. tjek 4. tjek Klarer det selv Mindre støtte Hjælp af 1 Hjælp af 2 25
26 SKEMAER 4.6 Instruktion i forsøg med 3-dages assisteret toiletbesøg Formålet med at gennemføre 3-dages assisteret tidsbestemt toiletbesøg er, at kortlægge beboerens toiletmønstre samt motivation og præferencer i forbindelse med toiletbesøg. Sådan udfører man forsøget med assisteret tidsbestemt toiletbesøg: 1) Kontakt beboeren hver 2. time, fx mellem kl og Dvs. 4 gange pr. dag. Fokuser beboerens opmærksomhed på kontinens ved at spørge, om beboeren er tør eller våd Tjek beboerens ble, og giv feedback på, hvorvidt beboerens svar var korrekt eller ikke korrekt. Fx Ja, fru Jensen, du er tør Ligegyldig om beboeren er tør eller våd, spørges om beboeren vil hjælpes på toilettet 2) Hvis ja Følg beboer på toilettet Dokumenter resultatet i skema 6 Motiver beboeren ved fx at blive og snakke lidt længere end du normalt har tid til 3) Hvis nej Hvis beboeren ikke har forsøgt at komme på toilettet de sidste fire timer gentages forespørgslen om at følge på toilettet en til to gange, inden du går igen. Hvis beboeren takker ja til toiletbesøg følges trin 2. Er beboeren ikke interesseret i at få hjælp til toiletbesøg, fortæller du beboeren, at du kommer igen om to timer. Anmod beboeren om at holde sig indtil da. Husk beboeren på at indtage væske, inden du forlader stuen. Hjælp evt. med dette Analyse af forsøg med 3-dages assisteret tidsbestemt toiletbesøg Når alle tre dage er gennemført, skal du beregne succesraten for hver beboer: Divider det totale antal succesfulde toiletbesøg med det totale antal forsøg (typisk 12 for en 3- dages periode). Gang med 100 for at få %. Eksempel: Beboeren som kommer succesfuldt på toilettet seks gange af forsøgene på de tre dage har en succesfuld toiletbesøgsrate på 50 %. Benyt dette skema til at vejlede din konklusion på resultatet: 76 % % Rigtig gode muligheder for assisteret toiletbesøg 66 % - 75 % Gode muligheder for assisteret toiletbesøg 50 % - 65 % Rimelige muligheder for assisteret toiletbesøg 0 % - 49 % Dårlige muligheder for assisteret toiletbesøg Beboere med en score på 66 % og derover kan med fordel tilbydes indsatsen med assisteret toiletbesøg. Studier har vist, at disse beboere meget sandsynligt vil blive kontinente, hvis de tilbydes indsatsen over en længere periode. Beboere med en lavere score end 66 % vil sjældent vise reaktion på en længerevarende indsats med assisteret toiletbesøg, end de gør i en 3-dages periode. Der bør derfor findes alternative behandlingsmuligheder for denne gruppe. Dokumenter resultatet af hvert tjek og toiletbesøg ved hjælp af skema 6. 10) Analysen er en dansk version af metoden Prompted Voiding, der er anvendt i materialet Incontinence Management: Training, udarbejdet af Vanderbilt University Medical Center. 26
27 SKEMAER Implementering af assisteret tidsbestemt toiletbesøg Med udgangspunkt i analysen af 3-dagesforsøg med assisteret tidsbestemt toilet besøg, igangsættes metoden som fast behandlingsindsats for de beboere, som vil kunne få glæde af det. Der bør udarbejdes et skema for den enkelte beboer for tidsrummet kl til 19.00, hvor beboerens faktiske behov for toiletbesøg dokumenteres. Efterfølgende kan der udarbejdes en handleplan, hvor beboeren ikke forstyrres hver 2. time, men kun 30 til 15 min før normal toilettrang. Eksempel: I stedet for at beboeren tilskyndes til toiletbesøg 6 x pr. dag med to timers intervaller, har beboeren måske behov for toiletbesøg en gang kl , tre gange imellem kl til 14.00, og en gang kl Dette vil spare et besøg pr. dag. Hvor meget man har behov for toiletbesøg, afhænger bl.a. af tidspunkt for væskeindtag og inkontinenstype. Hvis det ikke er muligt at finde et bestemt mønster i beboerens behov for toiletbesøg, bliv eller vend tilbage til hver 2. time. 27
28 REFERENCELISTE 5 Referenceliste 01 Abrams P et al. (2002) The standardization of terminology of lower urinary tract function: report from the Standardisation Subcommittee of the International Continence Society. ics.org/publications/ici_3/v2.pdf/abram.pdf. Website besøgt den Dansk Selskab for Almen Medicin (2009) Udredning og behandling af nedre urinvejssymptomer hos mænd og kvinder. Klinisk vejledning for almen praksis. 03 Dansk Selskab for Geriatri (2000) Udredning og behandling af urininkontinens hos geriatriske patienter. Klaringsrapport. 04 Dubeau C E et al. (2010) Incontinens in the Frail Elderly: Report From the 4th International Consultation on Incontinence. Neurology and Urodynamics 29: Eustice S, Roe B, Paterson J (2000) Prompted voiding for the management of urinary incontinence in adults (Review) Cochrane Database of Systematic Reviews 2000, Issue 2 06 Jaquet A (2005) Urininkontinens. Et sygeplejefagligt perspektiv. Akademisk Forlag. 07 MarselisborgCentret (2004) Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Rehabiliteringsforum Danmark 08 Morrison L M et al. (1992) The open access continence ressource center for Greater Glasgow Health Board. Br J Urol 1992; 70: Department of Health and Ageing, An Australian Government Initiative. 10 Stone N D et al. (2012) Surveillance Definitions of infections in Long- Term Care Facilities: Revisiting the McGeer Criteria. 11 Straube B (2003) Udredning og behandling af urininkontinente kvinder. Sygeplejersken 2003, 29: Sander P et al. (1996) Minimal Care a new concept for the management of urinary incontinence in an open access, interdisciplinary incontinence clinic. The way ahead? J Urol Nephrol Suppl 1996;179: Sundhedsstyrelsen (2016) Kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i plejebolig. Erfaringer fra Program for livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem. 14 Sundhedsstyrelsen (2016) National Klinisk Retningslinje for urin inkontinens hos kvinder. 15 Vanderbilt University Medical Center (2013) Incontinence Management: Training module documents/cqa/files/incontinence%20 Management/Vanderbilt%20Incontinence%20 Management%20Module.pdf. Siden blev besøgt den Ældrekommissionen (2012) Livskvalitet og selvbestemmelse for beboere på plejehjem 09 O Connel B et al. (2006) Development of screening and assessment tools for incontinence in residential aged care, 28
29
Årsrapport Kontinensklinikken
Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Målgruppe... 5 2.3 s arbejde... 6 3 Resultater... 7 4 Egne erfaringer... 10 2 Kvinde i midt 50 erne beskriver urinlækager ved host, nys og fysisk
Læs merePleje af den neurologiske borger med inkontinens. Temadag 30. maj 2013 Roskilde Kongres og Idrætscenter
Pleje af den neurologiske borger med inkontinens Temadag 30. maj 2013 Roskilde Kongres og Idrætscenter Kontinens Neurologiske vandladningssymptomer Anbefalinger til god klinisk praksis Program erkende
Læs mereFOLKESYGDOMMEN man ikke taler om
FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,
Læs mereSUNDHEDSAFDELINGEN. Bækkenbundstræning- søg råd og vejledning. søg råd og vejledning. - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune
SUNDHEDSAFDELINGEN Bækkenbundstræning- søg råd og vejledning søg råd og vejledning - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune Har du problemer med ufrivillig vandladning? Over 400.000 kvinder og mænd,
Læs mereUdredning for urininkontinens
Ifølge servicelovens 97 bevilges inkontinenshjælpemidler, såfremt der er tale om en varig lidelse, som ikke kan bedres ved medicinsk eller terapeutisk behandling. Odder Kommune følger derfor et udredningprogram
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereÅrsrapport Kontinensklinikken
Årsrapport 26 Årsrapport 26 Indholdsfortegnelse Forord... 2... 5 2. Formål... 5 2.2 Målgruppe... 5 2. s arbejde... 6 Resultater... Egne erfaringer... 2 Årsrapport 26 En kvinde i slutningen af 6 erne blev
Læs mereBoliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2
Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereSamarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG. Hvad er begivenheden Plejepersonalet Lægen
Samarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG Beboer indflytter fra eget hjem, midlertidig plads, hospital eller anden kommune 1) Beboer spørges, om der ønskes skift af læge til plejecentrets fast tilknyttede
Læs mereContinence Management
Continence Management Livskvalitet Fokus på det giver sund økonomi Definition Urininkontinens er klagen over enhver form for ufrivillig vandladning (International Continence Society 2005) 2 Continence
Læs mereVision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune
Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet
Læs mereKvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet
Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen
Læs mereUrininkontinens hos kvinder
Urininkontinens hos kvinder Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer er der angivet symboler, som indikerer styrken af anbefalingerne.
Læs merePost polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU
Post polio og Vandladningsproblemer Lise Kay Overlæge, PTU Min historie kort Født 1952 1974 gift 1978 læge 1976/79 børn 1995 speciallæge i urologi 1997 overlæge Slagelse 1998 ledende overlæge 2009 overlæge
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereLedelsens værktøjskasse
1 Præsentation af Ledelsens værktøjskasse Hvordan håndterer ledelsen delegation? KL- konference 10. november 2014 om delegation og kommunal praksis på området V/ Pernille Bechlund, Susanne Sejr og Margrete
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereUrininkontinens hos kvinder. evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning
Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning 2009 Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og
Læs mereVisitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge
Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,
Læs mere7. Syg eller døende i eget hjem
7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereOpfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013
Institution: Blomsterengen Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål. Sygefraværet på Institutionens MED udvalg udarbejder en Blomsterengen fastholdes handleplan, der sikrer
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereSundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn
Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen
Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4
Læs mereKvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud
Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til Inkontinens Sygeplejersken som torvholder Disposition Velkomst og præsentation Definition og forekomst Urinvejenes anatomi Fysiologiske årsager til inkontinens Forskellige inkontinenstyper
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereIndledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Læs mereIMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereVandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen
Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld
Læs mereInformation om inkontinenstyper fra TENA
Information om inkontinenstyper fra TENA Indhold Forskellige typer inkontinens... 3 Stressinkontinens/ anstrengelsesinkontinens.... 3 Urgeinkontinens/ tranginkontinens... 4 Blandingsinkontinens... 5 Andre
Læs mereFagprofil - Social- og sundhedsassistent.
Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Læs mereTENA Identifi. Elektronisk kontinensvurdering øger livskvalitet og forbedrer arbejdsmiljø for færre ressourcer Erfaringer fra danske kommuner
Implementeret velfærdsteknologi TENA Identifi Elektronisk kontinensvurdering øger livskvalitet og forbedrer arbejdsmiljø for færre ressourcer Erfaringer fra danske kommuner www.tena.dk Sammen gør vi en
Læs mereFrederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen
2016 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen UANMELDT KOMMUNALT TILSYN KASTANJEHAVEN TROELS-LUNDS VEJ 25 2000 FREDERIKSBERG FORSTANDER ELLEN FOGH ANDERSEN [Tilsynet er aflagt d. 26. januar
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereKommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereBilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereHandleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019
Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mereProjekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse
Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter
Læs mereIndsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017
Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser
Læs mereOPGAVE- OG ANSVARSFORDELING
TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereINKONTINENS. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
INKONTINENS AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Inkontinens Inkontinens kan være både urin- og afføringsinkontinens. Det vil sige, at du har svært ved at holde på vandet /afføringen (ufrivillig
Læs mereLægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Læs mereSLUT - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer
a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. : c.område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1 1. Hvilke tilbud har du modtaget? (sæt gerne flere krydser!) Undersøgelse /
Læs mereIndsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016
Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser
Læs mereDato: 4. december 20 Uanmeldt tilsyn i Gentofte Kommune 20 # 1 Faktaoplysninger Leders navn: Mette Kruse Kontaktpersons navn og uddannelse: Social og sundhedsassistent. Beboers navn: 1 Tilsynskonsulenter:
Læs mereDemenspolitik Lejre Kommune.
Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af
Læs mereEmbedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen. Juli 2014. September oktober. Fra november.
Handleplan for opfølgning på embedslægens tilsyn Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen Øjeblikkeligt på medicinhåndteringsområdet Til alle assistenter rundsendes
Læs mereIndsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.
Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereForebyggelse af urinvejsinfektioner
Forebyggelse af urinvejsinfektioner Hvorfor fokus på UVI? Udsagn fra hjemmeplejen og plejecentre jeg synes vi har så mange urinvejsinfektioner Undervisning gav indikation på flere indsatsområder: Opbevaring
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereOpfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013
Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs mereSamarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre
Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre Indflytning på plejecentre Begivenhed Hvad gør plejepersonalet Hvad kan den praktiserende En beboer flytter ind læge
Læs mereEsbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)
Læs mereIndsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.
Indsatspakker 2016-2017 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107
Læs mereAnbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser
Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereDemensstrategi Ældre og Sundhed Demenstrategi
Demensstrategi 2017-2020 Ældre og Sundhed Demenstrategi Assens Kommune skal være en demensvenlig kommune Assens Kommune skal være en demensvenlig kommune. For at fremtidssikre vores demensindsats, har
Læs mereDemensstrategi Ældre og Sundhed Demenstrategi
Demensstrategi 2017-2020 Ældre og Sundhed Demenstrategi Assens Kommune skal være en demensvenlig kommune Assens Kommune skal være en demensvenlig kommune. For at fremtidssikre vores demensindsats, har
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2014
Opfølgende tilsynsrapport 2014 Plejecenter Præstehaven Adresse: Vestervej 3, 8362 Hørning Kommune: Skanderborg Leder: Distriktschef Dorit Molin Boesen, teamledere Helle Printzlau Pedersen, Vivi Marvin,
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereToiletbesøgets 11 faser
Toiletbesøgets 11 faser Information Hurtigt overblik i en travl hverdag! 1 Toiletbesøgets 11 faser 2 1. Mærke vandladningstrang 2. Rejse sig op/ sætte sig 3. Holde balancen Side 4 Side 5 Side 6 4. 5. 6.
Læs mereSpørgeskema til effektmåling Projekt KiiK slut-måling
Spørgeskema til effektmåling Projekt KiiK slut-måling Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt KiiK (Kvalitet I In- Kontinenspleje). Projekt
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Inkontinens: Opsporing og medvirken til pleje + Inkontinens: Pleje, behandling og vejledning 42931 + 42932 Udviklet af: Lis Tjørnelunde Århus social- og sundhedsskole
Læs mereSocial og Sundhedsudvalget
Social og Sundhedsudvalget Implementering af model for triagering i Furesø Kommune Anette Melin, Sundhedskonsulent Sundhedsstrategisk Enhed Tlf. 7216 5661 Email: anme@furesoe.dk Overblik over præsentationen
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mereSKEMA DAN-PSS-1. Spørgsmål vedr. vandladningsgener hos mænd med forstørret blærehalskirtel (prostata) INSTRUKS
SKEMA DAN-PSS-1 Spørgsmål vedr. vandladningsgener hos mænd med forstørret blærehalskirtel (prostata) INSTRUKS Spørgsmålene i dette skema tjener til at belyse Deres symptomer og gener. Spørgeskemaet er
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2015
Opfølgende tilsynsrapport 2015 SPJALD PLEJEHJEM Adresse: Byskellet 1, 6971 Spjald Kommune: Ringkøbing-Skjern Leder: Susan Pedersen Telefon: 97 38 12 77 E-post: sikkerpost@rksk.dk Dato for ordinært tilsyn:
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2015
Opfølgende tilsynsrapport 2015 Plejecenter Kildegården Adresse: Kildevej 10, 8660 Skanderborg Kommune: Skanderborg Leder: Distriktsleder Lene Mortensen, Teamledere Karen Benzarti og Alice Pedersen Telefon:
Læs mereDemensstrategi
Demensstrategi 2019-2025 Indhold Forord 3 Solrød Kommune - en demensvenlig kommune 3 Indledning 5 En strategi bygget på involvering 5 Fokusområder 6 1. Støtte til mennesker med demens 7 2. Støtte til pårørende
Læs mereAfløsning/aflastning mm, visiteret dagtilbud, ophold i midlertidig plejebolig samt fast vagt i eget hjem. Kvalitetsstandard
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Afløsning/aflastning mm, visiteret dagtilbud, ophold i midlertidig plejebolig samt fast vagt i eget hjem Lovgrundlag Lov om Social Service 83, 83a, 84 og 163 Sundhedsloven
Læs mereDan-PSS-skema Version:
Indhold - Skema - Beregning og opsummering - Beregningsmetoder, noter - Returnerede data til lægesystemet - Validering af patientens indtastning - Alarmgrænser - WebReq links - Udskrifter - Referencer
Læs mereKvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå
Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne
Læs mere