Teknologi-Børn. Christian Mørk og Volkan Erdönmez

Transkript

1 Teknologi-Børn Christian Mørk og Volkan Erdönmez 22/

2 Vejleder: Berit Bruun Jespersen Fag: Teknologi Klasse: 1.A Skole: Odense Tekniske Gymnasium I dette forløb har vi arbejde med børn og hvordan vi kan forbedre deres vilkår, i hjemme, på vejene og socialt. Vi valgte at beskæftige os med trafik. Her fik vi bygget en sensor der kan opfange cykellister. I opgaven vil vi komme ind på hvordan produktet virker og hvad det vil gøre for samdundet og meget meget mere

3 Contents 1 Indledning Projektbeskrivelse Problemformulering Projektafgrænsning planlægning Produktfastlæggelse markedet Målgruppeanalyse Konkurrenter Samfundsanalyse Regler for vores produkt Andre problemer Hvordan sker højresvingsulykker Hvilke forbedringer kan man lave for cykelstiger på vej til skolerne? Hvad kan man gøre for at undgå blinde vinkler? Hvordan kan man gøre lys systemet bedre på cyklerne? Miljøanalyse 14 5 Produktudvikling skitsere Diskuter matriale muligheder Materialer vælges produktionsform diskuteres Produktionsform vælges Teknologianalyse Viden Teknik Organisation Produkt

4 7 Produktfremstilling Dokumentation Produktafprøvning/Vurdering 23 9 Økonomi Teknologivurdering Konklusion Evaluering Kildeliste Bilag bilag Bilag Bilag

5 Chapter 1 Indledning 1.1 Projektbeskrivelse Vi skal i dette projekt arbejde med børn. Vi har valgt at arbejde med børn i trafikken, hvor vi vil gå ind og se på hvordan og med hvilken midler man kan gøre for at få flere børn i trafikken og hvordan man sikre de små trafikkanter. 4

6 Her ses tabel for højresvingsulykker, går kun til : : : : : : : : (foreløbig): 11 De her tabeller viser cykelistdrab og tilskadekommende 1.2 Problemformulering Med denne opgave vil vi gå ind og undersøge, og ser nærmere på hvilken ting der kan forbedres i trafikken. Vi vil finde ud af, hvilke ting der kan give farlige situation og hvordan man kan forbedre dem, så det bliver sikre at færdes i trafikken. Herunder nogle spørgsmål som vi vil uddybe og bruge i vores projekt 1 5

7 Hvordan sker højresvingsulykker? Hvilke forbedringer kan man lave for cykelstiger på vej til skolerne? Hvad kan man gøre for at undgå blinde vinkler? Hvordan kan man gøre lys systemet bedre på cyklerne? 1.3 Projektafgrænsning Vi har valgt de her grene af træet, da det var dem som vi synes var mest spændende, og derfor gav mest mening for os. de grene vi har valgt at besæftige os med er også de ting vi synes er de største problemer for samfundet. Den gren med lastbilerne giver jo sig selv, da det er vores hovedproblem. Så er der dårligt eller mangel på lys, og denne gren synes vi er vigtig fordi, bedre lys er lig med at lastbiler og biler bedre kan se cykellisterne om aften og natten. Den sidste gren er sådan en bi gren. Det skyldes det problem at mange forældre og børnene selv er bange for at køre i skole. Det er jo et problem, og derfor så køre forældrene i skole, hvilket jo medvirker at der kommer flere biler ved skolerne, og at det så bliver være. Der ud over mangler børnene så motion. 6

8 1.4 planlægning 7

9 Chapter 2 Produktfastlæggelse 2.1 markedet Lys og lyd: Blinkende sidemarkeringslygter Akustisk / visuel alarm til cyklist Stang med signal / afviservinge med lyd Skilt på lastbil ( stop her ) Ændringer af lastbil: Sideafskærmning og afskræmning mellem førerhus og vej Højrestyret lastbil Glas i døren på højre side af lastbil Lavere placering af chauffør i lastbil Akustisk /visuel alarm til chauffør (aktiveret af sensor) Cyklist / fodgængervenlig udformning Spejle mv. Drejelige sidespejle Plane spejle i stedet for konvekse Færre spejle Bus spejle (spejle trukket frem) 8

10 El-justerbare spejle Lyttende mikrofoner i spejle Kamera Kamera bag på siden af lastbilen, så chaufføren ser sit eget sving Censoren vi har lavet er det samme som den akustisk/visuele alarm ovenfor. Det som vores censor skal kunne er at: den bliver placeret på højre side af en lastbil, måske to eller flere. En på forsiden af den og en på bagsiden osv. Den skal kunne give føreren besked om at der holder en cyklist på højre side. Når censoren opfanger en bevægelse skal den lyse ind førehuset. Altså der skal være en lampe der lyser, og dermed gøre den fører opmærksomhed på at der holder en på højreside hvis føreren ikke skulle have set det. Vores produkt er ikke noget der er på markedet endnu.der er dog meget udvikling med produkter, der kan hjælpe chaufføren med at holde sig orienteret om eventuelle cykellister og det kan man også se ovenfor i listen. Problemet ligger angiveligt ved at systemet skal være Målgruppeanalyse Vores generelle målgruppe for dette produkt er, lastbilfører og lastbils fabrikkerne, samt firmaer der har med lastbiler at gøre. For det bliver også meget mere sikkert for vores samfund når lastbiler har censor. Det kommer til at mindske højresvingsulykkerne i en kraftig grad. For der er mange mennesker der bange for at kører på cykler eller er bange for at sende deres børn i skole med cykel, hvis der er en blind højrevinkel på vej til skole. Så det ville være mere sikkert for samfundet hvis lastbiler rundt omkring Danmark fik censor på. Vores produkt ville også sælge meget godt, hvis man lavede et tilbud til de store firmaer. Men hvis de så derimod kostede en hel masse ville det være lidt svært at købe de her censor for nye firmaer der for eksempel lige var åbnet og ikke havde så mange penge at lægge ud for dette. Hvis man så kunne lave et særligt tilbud til de firmaer og fabrikker for at få det til at kører ville det være meget godt for både samfundet og fabrikkerne. Da det vil mindske en hel del ulykker rundt omkring. Man kunne senere i fremtiden også ønske at, censor på lastbilerne blev til en lovgivning, hvor ingen lastbiler måtte kører uden censor. Dette kunne have en hel del betydning for hele samfundet på en positiv måde. Men i mod sætning kunne dette også have en negativ betydning, for så ville lastbilerne komme til at koste mere, når der er censor på. Lige det her øjeblik hvor man snakker så meget om økonomisk krise. Det ville være svært for de firmaer der var ramt af denne krise, at bytte deres gamle lastbiler uden censor ud med nogle nye lastbiler med censor. Det kunne derfor både være positiv og negativ. 2.3 Konkurrenter Heldigvis for os findes der ingen produkter på markedet, som er i konkurrance med vores produkt. Det skyldes at mange er ved at udvikle systmer der kan registre cykellister. 9

11 disse system skal være 100% sikre, da det ellers ville forstyr chaufføren. Så hvis vi havde et 100% sikkert system, så ville vi have markedet for os selv. Dog arbejdes der også med andre former for registrering af cykellister, ved hjælp af små radar chips indbygget i reflekserne. 1 Andre ting er denne rapport 2 som viser den udvikling der er på området Trafiksikkerhed/Hoejresvingsulykker-sensorer.pdf 10

12 Chapter 3 Samfundsanalyse Vores produkt kan have en stor betydning for samfundet, da den skal nedsætte højresvingsulykker. Højresvingsulykker er en af hverdagens problemer. Der sker nemlig mange ulykker når lastbilerne skal drejede mod højre, og ikke kan se de cyklister der kommer kørende eller der holder ved siden af. Derfor vil dette produkt være en stor hjælp til lastbilføreren, da den sender et signal til føreren og informere om at der kommer eller holder en cyklist. Med det kan man undgå mange af højresvingsulykkerne. Det vil ikke have en stor betydning for miljøet, da produktet ikke kan eller har mulighed for at forurene miljøet er den ikke miljøskadelig. Det ville blive svært at forurene når der hverken er benzin, olie eller noget som helst andet i. For produktet er en censor der skal side på siden af lastbilen og dermed kan der ikke ske noget med miljøet. Så dermed kan den ikke forurene vores miljø på nogen måder. Man kunne senere i fremtiden også ønske en lovgivning der hed at alle lastbiler skulle have en følecensor, hvor ingen lastbiler måtte kører uden censor. Dette kunne have god betydning for hele samfundet på en positiv måde, for så kunne folk også være mere sikker på deres cykler. Men det kunne også have en negativ påvirkning, for så ville lastbilerne komme til at koste mere, når der er censor på, det ville så påvirke firmaerne. Lige det her øjeblik hvor man snakker så meget om økonomisk krise. Det ville være svært for de firmaer der var ramt af denne krise, at bytte deres gamle lastbiler uden censor ud med nogle nye lastbiler med censor eller også få lavet censor på deres egne lastbiler. Det kunne derfor både være godt og dårligt. Det er nok bedst hvis det bliver til en lovgivningen, for så har de ikke en chance for undgå at få censor på deres lastbiler. Det ville også betyde meget for samfundet Regler for vores produkt En af de ting der er uhør vigtigt for vores produkt er at de er klippe stabilt, og meget præsist. Der må derfor ikke lave nogle fejl udslag på noget tidspunkt. Grunden til dette er at, hvis det laver fejl hele tiden vil chaufføren til sidst tænke, det er nok en fejl igen og så vil han køre selvom det måske ikke er en fejl. Omvendt kan den også misse en cykellist hvilket også ville være ret skidt. Derfor kan der med denne form for produkt, ske det at chaufføren stoler for meget på det og glemmer at bruge sine spejle 11

13 også. Bare på baggrundaf disse fejl tror jeg næppe at vi vil kunne over holde dem med vores produkt. 3.1 Andre problemer Her går vi ind og kigger på nogle af de andre spørgsmål vi fandt i problemformuleringen Hvordan sker højresvingsulykker Højresvings ulykker sker når en lastbil overser cykellister på højre side af lastbilen. Det kan give meget farlige situationer eller det der er være så som alvorligt til skade kommende eller død. Ulykkerne sker når cykellisten kommer op på siden af førehuset og lidt fra det. Føreren i lastbilen kan derfor ikke se cykellisten da lastbilen jo er høj og dækker for førerens syn til cykellisten, og lige præcis her er der heller ingen spejle der kan fange cykellisten. Derfor kan du som cykellist selv sørge for at du bliver synlig for chaufføren i lastbilen ved at placere dig foran ham eller bag ham, som du ser på tegningen. På den måde er du selv med til at hjælpe de stakkels chauffører. I de senest år har der været meget stor fokus på at få indstillet spejlende rigtig, så chaufføren bedre kan se cykellisterne. Det gøres ved hjælp af sådan nogle test baner, hvor man parker i et opmærkede felt. Når du holder der skal du kunne se nogle dukker der står udenfor Hvilke forbedringer kan man lave for cykelstiger på vej til skolerne? I en undersøgelse lavet i vejle kommune, har man set på hvordan eleverne i kommunen har det med at færdes i trafikken på vej til skole. Den undersøgelse er rigtig god til at vise at der er en masse der kan forbedres, så eleverne ikke føler sig så utrygge på vej til skole, og hvis man for løst det, kan man være heldig at flere elever vil tag cyklen, og eventuelt at mødre vil lade mindre børn køre i skole på cykel, således at vi for fjernet meget af trafikken foran skolerne, som igen vil hjælpe på sikkerheden. Nogle af de ting der kunne laves for at forbedre

14 cykelstigerne, kunne være. Tunneler under større veje, således at børnene ikke skal over veje hvor der er meget trafik. Andre ting kunne være forbedrede fodgænger felter, hvor der eventuelt kunne være vejbump, til at sænke trafikkens fart. Disse vejbump havde vi også været inde på til et eventuelt produkt. Vores produkt skulle dog være mekaniske, således at de kunne køre op og ned. Det kunne have været smart i forbindelse med de før nævnte fodgængerfelter. Således kunne de have kørt op når man trykkede på knappen til grøntlys, så kunne man få sænket farten op til lyskrydset. Andre tiltag der kunne tages var i forbindelse med 30-knallerter. Man kunne forbyde dem på cykelstigerne. Dette kunne med virke at børnene ikke var så bange når en scooter kom blæsende forbi. Man unge tuner der scooter, og når de så køre på cykelstiger for den bare noget gas, uden hensyns tagen til alle de mange små cykellister, som ikke er helt sikre og derfor svinger lidt, hvilket tit kan give meget farlige situationer. I stedet for at lade dem køre på cykelstiger, kunne de komme ud og køre på vejen. Og desuden skulle farten hæves så, da det ville give problemer for trafikken, hvis der pludselige kom en masse langsomme 30-knallerter Hvad kan man gøre for at undgå blinde vinkler? Som vi var inde på før, så kan man undgå højresvings ulykker ved at tjekke at spejlende sidder som de skal så de kan se cykellisterne. Derud over skal der være et godt udsyn i lastbilen, og med det mener vi at der ikke skal ligge en masse ting i vinduerne. Andre ting der total stopper højresvingsulykker er når, at der er separate lyskryds til cykellister og biler. Det gode ved det er at man kan lade cykellisterne få grønt lys før de højresvingene, og inden bilerne for grønt højre pil kan cyklisterne få rødt. På den måde er cykelisterne og biler/lastbiler ikke i vejen for hinanden Hvordan kan man gøre lys systemet bedre på cyklerne? Når det bliver mørkt bliver det endnu svære for last- og personbilerne at se cykellisterne. I de seneste år har mange fået de lygter der opladere via magneter i hjulet. Det er jo smart da man ikke glemmer at tage lys på sin cykel, men vi synes der er en fejl ved dem. Denne fejl er at de sidder helt nede ved jorden, hvilket vi ikke synes er hensigtsmæssigt, da de bliver svære at se for biler og lastbiler, da de ikke sider mere i øjenhøjde. Derfor synes vi er det ville være en fordel hvis at man flyttede selve lyskilden op på styret, så ledes at den kom mere op i højde, og på den måde bliver mere synlige. 13

15 Chapter 4 Miljøanalyse Vores produkt skal ikke have de helt stor miljø mæssige regler. Det eneste er at det ikke skal indeholde farlige stoffer,så det ikke kan gå i elektronikskrot. Man kan jo se det på den måde at vores produkt jo ikke er specielt stort. Derfor er vores miljøpåvirkening pr produkt være ret lille. Der skal dog alligevel bruges lidt energi på at varme tinet op så det kan lode, og til at forsyne robbotter med. Eller vil vores produkt bestå af kobber og plast. Hvis man ser frem i tiden, og ser på hvad produktet vil spare i brædnstof, kan der måske være lidt at spare. Disse besparelser kommer i form af, at forældre vil køre deres børn mindre til skole og til hobby. Det kan godt hjælpe lidt på Co2 regnskabet. 14

16 Chapter 5 Produktudvikling 5.1 skitsere Her er den skitse vi lavede vores produkt ud fra. De andre skitser ligger om bag, i bilag. Her under ses vores krav til et endeligt produktet.vores prototype vil ikke indeholde de 2 først krav. Kan du læse om senere Skal slå fra ved hastigheder over 15km/t Skal slå til når der blinkes Lyse i en lampe når sensor aktivers 15

17 Være tændt et stykke tid efter sensor er blevet aktiveret 5.2 Diskuter matriale muligheder Produktudviklingen i dette forløb var rimelig simpelt. Vi have sådan nogenlunde en ide til hvad det var vi ville lave. Vi havde da vi gik i gang med projektet, allerede nogle ide til et muligt produkt. Den ene af disse ide var at lave en sensor der kunne sættes på lastbiler for at sikre sig at cykellister ikke ikke blev kørt ned af lastbiler. Andre ideer vi havde i tankerne var at lave et mekanisk vejbump som kunne køre op og ned alt efter tidspunkt på dagen, og trafik ved fx en skole. Denne ide droppede vi for denne omgang da vi ikke lige kunne finde på en måde som det skulle fungere på. Vi havde ikke en ide til hvordan vi kunne lave et bump der kunne bevæge sig op fra asfalten, men samtidig være flad at køre over når det er kørt ned. Der udover skulle konstruktionen kunne holde til biler og lastbiler køre over det. Derfor droppede vi den ide. I stedet byggede vi videre på vores ide om en sensor til lastbiler, som kunne registrere cykellister. Vores system skulle virke på denne her måde. 1-3 sensor er placeret på højre side af lastbilen, her vil de side og registre hver gang der kører noget forbi dem. Det vil så sende et signal videre til en timer der sørger for at en lampe i førerhuset bliver holdt tændt lidt efter at sensoren har opfanget noget. Dog vil der være nogle systemer der slår systemet fra når lastbilen køre over 10km/t og når der ikke blinkes til højre. Vi valgte hastigheds begrænsningen fordi vi mente at den stadig skulle kunne registrere når den var på vej rundt i et højre sving, da lastbilen så også ville få en chance for at stoppe inden evt. cykellister kom kørende bagfra. Kredsen kunne have en kontakt siddende ved speedometeret, som ville aktivere ved hastigheder under 10 km/t eller få data fra, de såkaldte køre skiver som der sidder i last biler, og tegner en hastighedskurve fra kørslen på en rund skive. Blinklys relæet kunne have en kontakt der slog til når blinklyset til højre var aktiveret. Disse to kredsløb valgte vi ikke at tage med i vores prototype, i første omgang, dog hvis vi havde god tid, kunne vi bygge disse systemer på. Vi fik dog hurtigt et lille problem. Vi skulle have fundet en sensor, der kunne registrer bevægelse. Vi spurgte så vores lære Steen til råds. Her var vi næsten ved at opgive det da, han kom med det forslag, at vi kunne købe sådan lampe med sensor i. tilfældigvis have de 3 på tilbud til 100kr i aldi:d ugen efter. Med sådan en lampe der, havde vi båd lys og sensor, dog var der det problem, at de faktisk virkede på samme måde som vores system skulle gøre. Det kan man jo godt se som lidt snyd, men der var alligevel nogle ting vi skulle ændre. En af disse ting var vi skulle have lavet en strømforsyning der kunne lave den strømstyre en lastbil køre med nemlig 24volt om til 5 volt. Det fik vi løst med et komponent der kan lave en spænding om til 5 volt, og det er jo ret smart, da man så bare kan give den 24 volt. Grunden til vi lavede den strømforsyning var at man ellers skulle huske at sætte nye batteri i når de var løbet tør for strøm. Det havde jo ikke været særlig hensigtsmæssigt. Andre ting vi skulle ændre var tiden som lyset var tændt. Det gjorde vi for selv at kunne styr hvor lang tid lyset skulle være tændt oppe i lastbilen. Derfor skulle vi ind og sætte et timerkredsløb på, der hvor ledning gik op til lampen. Grunden til vi ikke bare kunne ændre det på det allerede eksisterende printplade var, at vi ikke vidst hvor 16

18 timerkredsen sad henne på dette kredsløb, da vi ikke havde tegning og forklaring på hvordan systemet var bygget, og det var også grunden til at vi ikke bare tog sensoren af og lavet vores helt eget system, vi kendte som sagt ikke noget til de komponenter der var brugt. Det sidst vi skulle have gjort var at lodde lyssensoren af der sad på, for at sørge for at lampen ikke tændte om dagen hvor det er lyst. Detvar bare at lodde en ledning af så var det gjort. Kilde: Denne sensor type der er brugt i denne lampe, er af typen bevægelsessensor. Den ville ikke være brugbar i det færdig produkt som skulle produceres. Det ville den ikke af den grund at den registrer bevægelse ved hjælp af temperatur forskelle. Det vil sige at når der kommer en temperatur forskel på et par grader celsius( kender ikke for vores sensor) vil den tænde for lyset. Andre ting er at den kan registre ting alt for lang væk, og vi har kun brug for at den måler op til 2 meter fra lastbilen. Det vil dog hjælpe lidt at vinkle den lidt op af da man så ville undgå at fange for mange objekter, der kunne give en impuls til at tænde lyset, dog ville det så kunne ske at den ville fange en fugl. Derfor ville vores færdig produkt nok indeholde en slags radar. Den virker ved at ud sende nogle radiobølger ud der så reflekter i objektet og sendes tilbage, hvor den så kan måle hvor langt der er ud fra den tid bølgen var om at tilbagelægge afstanden. Denne type sensor finder du også i de såkaldte baksensor der hjælper dig med at se hvor langt du har til bilen bag ved når du parkere. Disse sensor ser nemlig ikke længer en 2 meter, så det ville jo også passe perfekt. Ud far alt det jeg lige har fortalt begyndte vi så at lave skitse ud fra, for at illustrerer hvad vores plan var. Skitsen var mere lavet for at vise hvordan systemet skulle hænge sammen, altså de elektroniske kredsløb, og ikke sådan for hvordan det skulle se ud. Vores produkt er jo ikke noget der skal være flot, da det alligevel bare skal gemmes i en sort plast boks inde bag lastbilens facader. Da skitser var færdig, begyndte vi at tegne kredsløbne op i et program der hedder Multisim, som er lavet til at lave elektroniskekredsløb i, hvorefter man kan teste om de virker. 5.3 Materialer vælges Materiale valg har været meget simpelt. Da vores produkt bygger på noget elektronisk der skulle gemmes væk har det ikke være så vigtig med flotte materiale, men derimod noget der er nemt at arbejde med, og nemt at lave. Og det er jo et elektronisk kredsløb som primære består af plastik og kobberledninger og så lige nogle komponenter. Derfor skulle vores produkt også bare laves i plastik. Det er nemt og billigt at lave boksen til elektronikken i. 5.4 produktionsform diskuteres Når vi snakker om et produkt, så bliver de producerede ved forskellige måder, og forskellige produktionsformer. Der findes tre produktionsformer, seriefremstilling, masseproduktion og enkelfremstilling. Forskellen i disse produktionsformer er, antallet af producerede enheder og antal produkter i virksomhedens sortiment. Masse produktion og enkelstyks siger lidt sig selv, hvor i mod serieproduktion er lidt svære at beskrive. Dog 17

19 kan man sige at serieproduktion er at produktet bliver fremstillet i mange styks, som masseproduktion, dog bliver disse produkter skifte ud og fornyet, hvilket vil sige at virksomheden skal være fleksibel, i deres produktionsform da de skal kunne skifte produkter tit. Det kunne fx være biler, der bliver fornyet og nye modeller kommer ind. Masseproduktion kunne være fx brædder, søm og skru osv. Ting der ikke sådan bliver fornyet. 5.5 Produktionsform vælges Med overstående er vi kommet frem til at vi vil have vores produkt fremstillet i serie produktion. Det har vi valgt fordi, vi mener at der vil komme forbedring indenfor vores produkt, som fx kunne være bedre sensor, eller ny funktioner. Derfor ville det være lidt over drevet at lave en masse produktion ud af det, da der nok senere vil komme forbedrede udgaver. 18

20 Chapter 6 Teknologianalyse 6.1 Viden Vi har valgt at lave en følecensor. Altså til lastbiler for at undgå så mange højresvingsulykker som mulig. Alt det teknisk bag censor tekniken og hvordan alle kredsløbene skal laves, bliver jo lavet af en elektroingeniør. Hans formål er at side at tegne og designe vores kredsløb. Denne uddannelse kræver at man har gået i skole i nogle år. Det næste videns step der skal bruges, er folk der kan finde ud af at håndtere robotter, som kan sætte komponenterne fast, og der efter lode dem på. disse folk skal kunne programmer dem til opgaverne og de skal kunne yde service på dem. Når nu vi har fået lavet vores produkt skal der bruges en mekaniker. Hans opagve er at sætte sensoren fast på lastbilen og forbinde den med alle de rigtige ledninger som der skal bruges. Så skulle vores produkt gerne være monteret. 6.2 Teknik Hvis vores produkt engang skulle serieproducere ville det kræve nogle maskiner der kunne sætte komponenter på printpladen. Det ville også kræve en masskine der kunne dyppe printpladen i et kar med tin, således at alle komponenter kunne blive loddet fast på printpladen. Der ud over skulle der ikke være de store problemmer i dettet, da boksen bare skulle tilsluttet de rigtig ledninger i lastbilen, men der skulle jo selvfølgelig også lige bruges det rigtig værktøj og rigtig teknik til at sætte disse ledninger rigtig sammen. 6.3 Organisation Vores virksomhed er organiseret på den måde at det ikke er den største virksomhed med 200 arbejder, men derimod en lille virksomhed med kun os i adminstration. Alt produktion bliver outsourcet til Asien, hvor arbejdskraften er billige. Arbejdet bliver lavet af nogle robotter, hvor der så skal være nogle der holder øje med det, sådan så det ikke går galt med maskinerne. Maskinerne som arbejder styres i de forskellige kontrolrum, 19

21 hvor man kan se om de fungere som de skal. Arbejdet bliver gjord fra trin til trin, altså ved at man laver kobber banerne først, derefter placer man de forskellige komponenter og til sidst skal man afprøve det man har lavet, så det virker bedst muligt.man skulle nødig sælge et produkt der ikke virkede. Arbejdet bliver styret af nogle folk, som holder øje med alle maskiner og om arbejdet bliver gjord ordentligt. Arbejdet er ikke specielt hårdt, for de skal bare holde øje med tingene og se til hvis det er nødvendigt. De skal være sikre på at alt går som det skal gå og at der ikke opstår fejl eller andre ting under fremstillingen af produktet.nogle af disse foilk skal somsagt have styr på maskinerne, for hvis det nu gik galt kunne man hurtigt for teknikere til at kigge på tingene og få sagen under kontrol igen. 6.4 Produkt Produktet vil ikke være så dårlig at serieproducere. For jo flere der køber det, jo flere ulykker kan man undgå. Det skulle man også helst gøre, i stedet for at der opstår den en ulykke efter den anden. Det kunne være en af mulighederne til at produktet skulle serieproduceres.vores produkt ville også være godt for cyklisterne, hvis de fleste lastbiler fik en følelsescensor på, det ville mindske ulykkerne og cyklisterne ville være sikker i trafikken. Det kunne måske få flere mennesker til at cykle i stedet for at tage deres biler og forøge vores co2 udslip som er et stort problem i dag. Man kunne også undgå meget af trafikproppen, f.eks. op foran skolerne når børnene skal i skole. Så ville forældrene også være mere rolig når de skulle sende deres børn i skole på cykler. For det kan godt være et problem, hvis der lige er en blindvinkel på vej til skolen. 20

22 Chapter 7 Produktfremstilling Produktfremstilling er den proces hvor ens arbejde bliver en realitet. Der er her hvor elle ens skitser planer og ide, bliver virkelighed. Når man har fundet sin ide og lavet skitser, undersøgt markedet for diverse produkter og lavet en plan for ens arbejde, kan man gå i gang med at fremstille en prototype. Nu til sagen, det allerførste vi lavede var en arbejdstegning. Det er selvfølgelig et must, da man ellers ikke har noget at gå frem efter. Her gør man det også nemer for sig selv, da man så bare kan smide komponenterne til kredsløbne man skal lave, ned i pladen. Arbejdes tegningen brugte vi meget tid på at lave. Det skyldes at el er svært at arbejde med, og da ingen sådan for alvor har prøvet det før, så skal man lige have styr på hvad de forskellige komponenter gør og hvordan de kan sættes sammen, til at gøre en speciel ting. Her underfremstilling af arbejdstegningerne, fik vi således også mere styr på hvordan elektronik hænger sammen. Da vi skulle lave vores ide, gik vi efter et rimelig simpelt system til at starte med. Det gjorde vi fordi, at vi ikke vidste hvor lang tid det ville tag at lave, eller om der ville komme nogle problemer undervejs, som ville drille. Derfor synes vi det var bedre at få et lille system til at virke, hvor vi senere kunne bygge noget mere på hvis det hele bare kørte på skinner, frem for et stor der ikke virkede. Det ville også være nemer at fejlsøge et lille et, frem for et stor. Da vores arbejdstegning var færdig fik vi lov at gå i værksted. I værksted gik vi straks i gang med at finde de komponenter vi skulle bruge til vores kredsløb. Efter det begyndte vi stille og roligt at sætte de forskellige komponenter ned i printpladen. Eller det vil sige at det ikke er en rigtig printplade, pladen består af en masse huller som er forbundet lodret, dog er der nogle steder er der et mellemrum som gør at alle huller lodret ned ikke er forbundet, således at man ikke kortslutter de små kredsløb man sætter på. Som sagt begyndte vi at sætte komponenterne i og forbinde dem vi små ledninger, som vist på vores arbejdstegning. Da alle komponenter var sat i pladen og forbundet sammen vi små ledninger, loddede vi den købte sensor fast. Her efter kunne vi begynde at test de forskellige dele i vores system. 21

23 7.1 Dokumentation Her ses tegningen vores produkt er bygget efter Her er et billede af vores produkt. I bilag 3 ses materiale liste 22

24 Chapter 8 Produktafprøvning/Vurdering Da vi var færdig med at samle vores system skulle det testes. Her løb vi ind et par problemer. Det første problem vi fik, var at systemet ville ikke tænde for lampen, når der var noget der bevægede sig foran sensoren. Det fik vi løst ved at lodde en ledning af der sad på en sensor der kunne registre om det var mørkt, således virkede den ikke mere hvilket var ret godt, da den jo alligevel ikke skulle bruges til noget. Efter det problem var løst kom der nye. Nu ville den ikke slukke for lyset når den først havde tændt det. Vi forsøgte at sætte nogle andre komponenter ind, dog uden det hjalp. Vi fandt ud af at sensoren virkede som den skulle hvis vi pillede den timerkreds fra som vi havde lavet. På selve den sensor vi havde købt sad der også en timerkreds, grunden til vi havde lavet vores egen var fordi vi ikke vidst hvor den sad på sensoren, derfor kunne vi jo ikke selv styre hvor lang tid den skulle lyset hvis vi ikke vidst hvor kredsen sad. Det problem nåede vi ikke at få løst, før værkstedsforløbet var slut. Dog havde vi en ide til hvad der var galt. Vi tror at der var nogle kondensator der skulle ændre i størrelse, og muligvis en modstand også, således at den puls vi fik fra sensoren, fik ladet kondensatoren hurtigt op, og afladet hurtigt igen. Hvis vi havde fået alting til at virke, skulle vi have bygget noget mere på vores system. Som det stod der synes jeg ikke det var færdigt. Det manglede nogle funktioner, som der skulle havde været sat på hvis det havde virket ordentligt. Disse funktioner skulle have illustrer en lastbil noget bedre, så som hastigheds måler og blinklys. 23