Udpeg punkter til handlingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udpeg punkter til handlingsplan"

Transkript

1 Kapitel 5 Udpeg punkter til handlingsplan At forbedre reproduktionseffektiviteten kræver en systematisk fremgangsmåde i den enkelte besætning. Hvis insemineringsprocenten er lav, er det så fordi man ikke ser brunsterne? Eller er det fordi køerne / kvier ikke viser brunst? Hvis drægtighedsprocenten er lav, er det så fordi insemineringsforholdene ikke er i orden? Eller er det fordi køerne / kvierne ikke fastholder drægtigheden? Det er vigtigt at stoppe op allerede her, og finde ud af hvilket / hvilke af disse fire spor man bør forfølge. En systematisk fremgangsmåde er nødvendig, for at udpege det / de rigtige spor, og for ikke at overse betydende faktorer. Disse faktorer, kan både være relateret til management, staldforhold, avl, ernæring og sundhed, og det kræver derfor, at rådgiverne skal løfte i flok, for at forbedre resultaterne. For at understøtte dette arbejde, er udarbejdet nogle Tjeklister og Faktablade. Værktøjer Tjeklister Tjeklisterne anvendes til at udpege fokuspunkter i den enkelte besætning. På Tjeklisterne noteres specifikke forhold i besætningen, og bestemte nøgletal. Via disse svar, synliggøres hvilke faktorer, der kan være grunden til, at den enkelte besætning har problemer med insemineringspct. og / eller drægtighedspct. hos køer, samt insemineringspct. og / eller drægtighedspct. hos kvier. Faktablade Hvert fokuspunkt på Tjeklisterne er understøttet af et Faktablad. Faktabladene indeholder en beskrivelse af baggrunden, udpegning af og årsager til problemet samt punkter til handlingsplanen. Der er angivet supplerende redskaber, som man eventuelt kan gøre brug af for at få løst problemet. Kommunikation Når der skal udpeges punkter til Handlingsplanen i den enkelte besætning, bruges både kvægkonsulent, dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør som sparringspartnere. HUSK, at en rådgiver, der ikke er inddraget i diskussionen, kan være dén, der sidder med nøglen til den største succes. Eksempel: Kvægkonsulent, dyrlæge og mælkeproducent har udpeget indsatsområder til forbedring af drægtighedsprocenten. Inseminøren har ikke haft mulighed for at spille ind. Inseminørens erfaringer i besætningen det sidste halve år tyder på, at man ikke rammer det optimale insemineringstidspunkt særlig godt. Viden om dette ville give anledning til en justering af medarbejdernes vurdering af køernes brunst. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 1

2 Tjeklister Tjeklister oversigt Lav insemineringsprocent, køer T 1 Man ser ikke brunsterne køer T 2 Køerne viser ikke brunst Lav drægtighedsprocent, køer T 3 Insemineringsforhold er ikke i orden køer T 4 Befrugtning mislykkes / køer fastholder ikke drægtighed Lav insemineringsprocent, kvier T 5 Man ser ikke brunsterne kvier T 6 Kvierne viser ikke brunst Lav drægtighedsprocent, kvier T 7 Insemineringsforhold er ikke i orden kvier T 8 Befrugtning mislykkes / kvier fastholder ikke drægtighed Tjeklisterne indeholder: > > Fokuspunkt > > Svarforslag > > Egne noter > > Henvisning til Faktablade. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 2

3 Tjekliste 1 Man ser ikke brunsterne køer Anvendes nogen form for teknologi til brunstobservation? Nej Gå til afsnit 1 Ja Gå til afsnit 2 Afsnit 1 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvor mange personer observerer? Hvor mange gange observeres dagligt? Hvor lang tid bruges/observation/gang, min.? Hvilke tidspunkter på døgnet observeres der? Hvilke andre arbejdsopgaver udføres samtidig med observation? Hvordan føres notater over observationer? Hvordan videregives information til andre observatører? Hvor mange brunsttegn skal ses før inseminering? Hvilke brunsttegn udløser inseminering? 1,2,3,4,5, flere 1,2,3,4,5, flere 5, 10, 15, 20, 25, 30, mere Tidspunkter 1,2,3,4,5, flere F 1 Afsnit 2 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvilken teknologi anvendes? Hvem tjekker alarmlister? Hvornår tjekkes alarmlister? Hvad er systemets anbefaling for interval mellem topaktivitet og inseminering? Insemineres der i overensstemmelse med systemets anbefalinger? Ved aktivitetsmåler hvor stor en del af køerne registreres for aktivitet? Anvendes teknologi i kombination med visuel observation? Hvis ja gennemgå også afsnit 1 Navn Tidspunkt Procentsats Ja / nej F 2 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 3

4 Tjekliste 2 Køerne viser ikke brunst > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Er lysforholdene optimale? Ja / nej F 3 Er gulvene skridsikre? Ja / nej F 4 Kronisk stress Avl Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? Ernæring Højt produktionsniveau 0-12 uger efter kælvning Huldtab i de første 3-4 uger af laktationen Ketose Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal køer = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? + / - indeksenheder F 6 Andel 1.kalvs, 2.kalvs og øvrige køer med særlig høj ydelse (afhænger af lakt.nr. og bes. ydelsesniveau) Andel køer med huldtab 1,0 Tilfælde/100 årskøer F 7 F 8 Sundhed Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årskøer F 13 Vanskelig kælvning Tilfælde/100 årskøer F 12 Tilbageholdt efterbyrd Tidlig børbetændelse Tilfælde/100 årskøer Tilfælde/100 årskøer F10 Abort Tilfælde/100 årskøer F 11 Klov- / lemmelidelser Andel køer med halthedsscore 2, 3, 4, 5 F 9 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 4

5 Tjekliste 3 Insemineringsforhold er ikke i orden køer > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Fakta lad Staldforhold Hvor separeres køerne fra til inseminering (sengebåse, adskilt fra flok)? Akut stress Brunsttegn Hvor mange brunsttegn ønskes før inseminering? Hvilke / hvilket brunsttegn udløser inseminering? Er alle medarbejdere bekendt med hvilke kriterier, der skal være opfyldt før det udløser en inseminering? Hvornår insemineres i forhold til brunsttegn? Hvordan separeres køerne fra (automatisk, fanges i flokken, drives til boks)? Hvor længe er køerne separeret fra (timer)? Hvor stor en del af tiden har de adgang til vand og foder (procent)? 1,2,3,4,5, flere Antal timer F 14 F 1 F15 Sædopbevaring og teknik Hvordan opbevares sæden? Hvordan optøs sæden? Hvordan og hvor længe opbevares sæden fra optøning til inseminering? Hvor i børen placeres sæden? F 16 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 5

6 Tjekliste 4 Befrugtning mislykkes / køer fastholder ikke drægtighed > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Kronisk stress Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal køer = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? Avl Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? + / - indeksenheder F 6 Ernæring Højt produktionsniveau 0-12 uger efter kælvning? Er energi- / proteinniveauet i foder rationen afbalanceret? Huld ved kælvning Huldtab i de første 3-4 uger af laktationen? Sundhed Andel 1.kalvs, 2.kalvs og øvrige køer med særlig høj ydelse (afhænger af lakt.nr. og bes. ydelsesniveau) Ureaniveau i mælk, gødning, foderplanens næringsstofsammensætning Andel der afviger fra optimum på 3,0-3,5 Andel køer med huldtab 1,0 F 7 F 17 F 8 Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årskøer F 13 Tidligt embryontab Tilbageholdt efterbyrd Tidlig børbetændelse Hvordan fordeler antal dage fra 1. til 2. inseminering sig? Tilfælde/100 årskøer Tilfælde/100 årskøer F18 F 10 Klov-/lemmelidelser Hvor stor er frekvensen af mastitis i de første 120 dage af laktationen? Hvor stor er frekvensen af fordøjelses- og stofskiftelidelser? Er der problemer med Neospora? Andel køer med halthedsscore 2, 3, 4, 5 Tilfælde/100 årskøer F 19 Tilfælde/100 årskøer F 20 F 9 Er der problemer med BVD? Er der problemer med Q-feber? F 21 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 6

7 Tjekliste 5 Man ser ikke brunsterne kvier Anvendes nogen form for teknologi til brunstobservation? Nej Gå til afsnit 1 Ja Gå til afsnit 2 Afsnit 1 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvor mange personer observerer? 1,2,3,4,5, flere Hvor mange gange observeres dagligt? Hvor lang tid bruges/observation/gang, min.? Hvilke tidspunkter på døgnet observeres? Hvilke andre arbejdsopgaver udføres samtidig med observation? Hvordan føres notater over observationer? Hvordan videregives information til andre observatører? Hvor mange brunsttegn skal ses før inseminering? Hvilke brunsttegn udløser inseminering? Anvendes tyr til opsamling? Insemineres der i sommerperioden? 1,2,3,4,5, flere 5, 10, 15, 20, 25, 30, mere Tidspunkter 1,2,3,4,5, flere Procentdel Ja / nej F 1 Afsnit 2 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvilken teknologi anvendes? Hvem tjekker alarmlister? Hvornår tjekkes alarmlister? Hvad er systemets anbefaling for interval mellem topaktivitet og inseminering? Ved aktivitetsmåler, hvor stor en del af kvierne registreres for aktivitet? Anvendes teknologi i kombination med visuel observation? Hvis ja gennemgå også afsnit 1 Navn Tidspunkt Procentsats Ja / nej F 2 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 7

8 Tjekliste 6 Kvierne viser ikke brunst > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Er lysforholdene optimale? Ja / nej F 3 Er gulvene skridsikre? Ja / nej F 4 Kronisk stress Avl Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? Ernæring Gennemsnitlig tilvækst fra 3 mdr. til 12 / 14 mdr. (Jersey / stor race) Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal køer = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? + / - indeksenheder F 6 Daglig tilvækst, g/dag (bør være ca. 800 g/dag for DH; 700 g/dag for RDM; 500 g/dag for Jersey) Er der vedvarende eller akutte ændringer i foderoptagelsen? Har foderplanen den rette nærings stofsammensætning - også sidst på udbindingssæsonen? Sundhed Foderplanen skal være afbalanceret mht. energi, protein, mineraler, vitaminer og fylde F 17 Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årsdyr F 13 Klov-/lemmelidelser Andel kvier med halthedsscore 2, 3, 4, 5 F 9 Lungebetændelse hos kalvene? Tilfælde/100 årsdyr F22 Er der problemer med parasitter og coccidiose? F23 Er der problemer med BVD? F 21 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 8

9 Tjekliste 7 Insemineringsforhold er ikke i orden kvier > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Fakta lad Staldforhold Hvor separeres kvierne fra til inseminering (sengebåse, adskilt fra flok)? Akut stress Brunsttegn Hvor mange brunsttegn ønskes før inseminering? Hvilke / hvilket brunsttegn udløser inseminering? Er alle medarbejdere bekendt med hvilke kriterier, der skal være opfyldt, før det udløser en inseminering? Hvornår insemineres i forhold til brunsttegn? Hvordan separeres kvierne fra / fikseres på stald og ved afgræsning (automatisk, fanges i flokken, drives til boks)? Hvor længe er kvierne separeret fra (timer)? Hvor stor en del af tiden har de adgang til vand og foder (procent)? 1,2,3,4,5, flere Antal timer F 14 F 1 F15 Sædopbevaring og teknik Hvordan opbevares sæden? Hvordan optøs sæden? Hvordan og hvor længe opbevares sæden fra optøning til inseminering? Hvor i børen placeres sæden? F 16 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 9

10 Tjekliste 8 Befrugtning mislykkes / kvier fastholder ikke drægtighed > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Kronisk stress Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal kvier = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? AVL Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? + / - indeksenheder F 6 Ernæring Er energi-/proteinniveauet i foderrationen afbalanceret? Gødning, anvendes foderplan F 17 Huld ved inseminering Andel kvier med huld < 2,5 F 8 Sundhed Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årsdyr F 13 Tidligt embryontab Klov-/lemmelidelser Er der problemer med Neospora? Er der problemer med BVD? Er der problemer med Q-feber? Hvordan fordeler antal dage fra 1. til 2. inseminering sig? Andel kvier med halthedsscore 2, 3, 4, 5 F18 F 9 F 21 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 10

11 Faktablade Faktablade oversigt F 1 F 2 F 3 F 4 F 5 F 6 F 7 F 8 F 9 F 10 F 11 F 12 F 13 F 14 F 15 F 16 F 17 F 18 F 19 F 20 F 21 F 22 F 23 Visuel brunstobservation Teknologi til brunstobservation Optimale lysforhold Skridsikre gulve Kronisk stress Belægningsgrad & Klimastyring Avl for frugtbarhed Højt produktionsniveau Negativ energibalance & Huld Klov-/lemmelidelser Tilbageholdt efterbyrd & Børbetændelse Abort Vanskelig kælvning Udeblivende brunst & Cyster Akut stress fraseparering af dyr til inseminering Timing af inseminering Sædopbevaring & Insemineringsteknik Energi & Protein Tidligt embryontab Mastitis Fordøjelses- & stofskiftelidelser Neospora, BVD & Q-feber Lungebetændelse hos kalve Parasitter & Coccidiose Faktabladene indeholder: > > Fokus på > > > > Udpegning af problemet > > Årsager > > Punkter til handlingsplanen > > Supplerende redskaber. Vil du vide mere? Ü > > Yderligere baggrundsviden om emnet fremgår af bagsiden på nogle af fakta bladene. Denne information er især tiltænkt rådgiverne. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 11

12 Faktablad 1 Visuel brunstobservation Fokus på > > Inddrag mange brunsttegn i vurderingen > > Observer brunst minimum tre gange per dag i minimum 20 minutter ad gangen (én bør ligge i tidsrummet ) > > Kombinér visuel brunstobservation med aktivitetsmålinger En lang række undersøgelser viser, at brunstadfærden hos køerne er blevet svagere med tiden. På den ene side kan man forsøge, at forbedre køernes evne til at udtrykke brunst. På den anden side kan man forsøge, at forbedre følsomheden af den metode, man anvender til brunstobservation. Udpegning af problemet Hvis ikke brunstobservationen er god, vil det kunne aflæses som en lav insemineringsprocent på Reproudskrift, køer / kvier. Antallet af brunster der opdages ved visuel brunstobservation afhænger af antallet af observationer per dag, tidspunktet for observation og varigheden af den enkelte observation. En lav brunstobservationsrate kan altså udmærket skyldes at, man observerer brunst på det forkerte tidspunkt, eller i for korte perioder. Hvis der er flere personer på bedriften som observerer brunst er det vigtigt at alle er enige om hvilke brunsttegn der skal observeres og hvilke tegn der udløser inseminering, samt at informationerne bliver givet videre og samles. Ved hjælp af ReproDagsliste køer / kvier fra Dyreregistrering får du overblik over de aktuelle dyrs reproduktionsstatus. Årsager De bedste tidspunkter at observere brunst i en besætning afhænger af arbejdsrytmen i den enkelte besætning, og skal ikke udføres, når køerne er optaget af / forstyrret af andre arbejdsgange. Man kan opdele brunsttegn i tre grupper: 1. Ikke særlig sikre tegn på brunst 2. Rimelig sikre tegn på brunst, som viser at dyret er i starten af brunsten 3. Meget sikre brunsttegn. De brunsttegn, som findes i gruppe 3, bør udløse en inseminering hurtigst muligt. Brunsttegnene i gruppe 2 indikerer, at en inseminering inden for timer vil være fornuftigt, men det bedste vil være at se brunsttegne i gruppe 3, inden der insemineres (se F15, Timing af inseminering). Ikke alle dyr er lige aktive i brunsten, og en del udviser ikke stående brunst (se F4, Skridsikre gulve; F7, Højt produktionsniveau). Punkter til handlingsplan I praksis er anbefalingen at, kombinere visuel brunstobservation med aktivitetsmålinger. På den måde udnytter man styrken ved den automatiserede metode til udpegning af dyr i brunst, samtidig med, at den visuelle brunstobservation er med til at sortere falsk-positive alarmer fra, som altid vil være repræsenteret, når man anvender aktivitetsmålere (se F2, Teknologi til brunstobservation). En grundig uddannelse i brunstobservation for de personer, der arbejder med det, er nødvendig. Mulighed for at videregive informationer til hinanden (tre ugers kalender, whiteboard, Kvikkoen m.m.) S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Dvd en Bliv bedre til at observere brunst : Dvd.asp Arbejdsprocedurer for brunstobservation: Resultater ved anvendelse af Heatime: Kvikkoen: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 12

13 Vidste du i øvrigt? > > Brunsttegn, som ikke er helt sikre tegn: Ændret adfærd, slikker på hånd/inventar, er urolig og har en lavere ydelse. > > Brunsttegn, som er rimelig sikre tegn på brunst, men viser, at dyret er i starten af brunsten: Trådtrækkende slim, urolig og stanger andre dyr, slikker på andre dyr, sniffer til skeden på andre dyr, bliver sprunget på, men flytter sig, hviler kæben på andre køer og springer på andre køer. > > Meget sikre brunsttegn: Springer på forenden af andre dyr og står for opspring. Hvis ikke man ser dyret stå for opspring, men ser afslid af hår på krydset, kan det være et tilsvarende godt tegn på, at dyret står for opspring. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 13

14 Faktablad 2 Teknologi til brunstobservation Fokus på > > Indstilling / kalibrering af systemet > > Korrekt anvendelse af informationer > > Antal transpondere i forhold til antal dyr I takt med stigende besætningsstørrelser og flere køer pr. person, der passer dem, kan der være brug for hjælpemidler til at styre reproduktionsarbejdet. Der findes flere, forskellige udbydere af teknologi til dette formål, og der findes flere, forskellige, tekniske metoder til at registrere brunst. De senest udviklede anlæg måler indholdet af reproduktionsrelaterede hormoner i mælken. De mest udbredte anlæg er dog aktivitetsmålere med bevægelsessensorer i et halsbånd eller et bånd om benet. I disse anlæg måles aktiviteten løbende og sammenholdes med et gennemsnitligt aktivitetsniveau for det enkelte dyr. Hvis dyret afviger positivt eller negativt i forhold til det gennemsnitlige niveau, kan dyret henholdsvis være i brunst eller være sygt. Når et dyr afviger mere fra gennemsnittet end den angivne grænseværdi, vil systemet give en alarm. Udpegning af problemet Hvis insemineringsprocenten er lav, når der anvendes teknologi til brunstobservation, bør anlæggets teknik, tilhørende programmer og grænseværdier kontrolleres. Dertil skal rutinerne omkring flytning af transpondere evalueres. Vurdér systemets alarmer i kombination med køernes brunstadfærd og inseminørens erfaringer når der insemineres (se F1, Visuel brunstobservation). Er det i stedet drægtighedsprocenten, der er lav, skal der fokuseres på insemineringstidspunktet i forhold til den registrede brunst (se F14, Akut stress; F15, Timing af inseminering). En lav drægtighedsprocent kan også skyldes at anlægget er indstillet forkert, således at der bliver givet brunstalarm på et dyr, som ikke er i brunst. Årsager Problemer med teknologi til brunstobservation kan skyldes at anlægget ikke er korrekt indstillet. Det kan både være en forkert indstilling af antenner og placering af transponderne, men det kan også være en manglende kalibrering og justering af de tilhørende programmer. Ud over teknikkens egne indstillinger, kan manglende viden om brug af anlægget også give problemer. De forskellige anlæg giver forskellige informationer, som kan anvendes konstruktivt til at bestemme hvilke dyr, der skal insemineres, og hvornår de skal insemineres. Den sidste årsag kan være mangel på arbejdskraft til at flytte transponderne, når et dyr er er klæ ret drægtigt. Hvis ikke der er transpondere til alle dyr, er det meget vigtigt at transponderne flyttes så snart som muligt efter en positiv drægtighedsundersøgelse. Punkter til handlingsplan Kontroller anlægget i forhold til brugervejledningen fra firmaet og de data, der er til rådighed. Hvis ikke man selv kan kontrollere anlægget, bør firmaet tilkaldes. Evaluer rutinerne omkring flytning af transpondere fra dyr til dyr. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Reproudskrift, køer / Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering. FarmTest om aktivitetsmålere: Brugervejledninger fra leverandører af teknologi til brunstobservation. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 14

15 Faktablad 3 Optimale lysforhold Fokus på > > At køer og kvier får ca. 16 timers lys (over 100 lux) > > At køer og kvier får ca. 8 timers mørke (under 10 lux) > > Undgå punktbelysning om natten. En dagslængde på timer og mørke i 6-8 timer har i flere forsøg vist, at have en positiv indflydelse på tilvækst og alder for kønsmodenhed hos kvier, uden at have en negativ effekt på dyrenes efterfølgende ydelsespotentiale. Denne lyskombination menes desuden at have en positiv effekt på køernes tomdage og antallet af insemineringer pr. ko. Dagslyset er den største del af året ikke tilstrækkeligt til at opnå en daglig lysperiode på ca. 16 timer, så det er nødvendigt, at supplere med elektrisk lys. En af grundene til, at den anbefalede lysperiode i mange tilfælde ikke overholdes er, at der allerede ved 18-tiden skiftes fra almindelig belysning til natbelysning, eller at man anvender lysføler, så lyset i stalden først tænder når det bliver mørkt. Udpegning af problemet Undersøg om belysningsanlægget er underdimensioneret. Du kan for eksempel købe et luxmeter (fra kr.), og udføre målingerne selv. Du kan også bestille en lysmåling hos din kvægkonsulent eller elektriker. Vær opmærksom på, at målingerne skal foretages en meter over gulvplan, for at være sammenlignelige med anbefalingerne. En tommelfingerregel er, at der er lys nok, hvis du kan tage et foto uden blitz. Årsager Forklaringen på den positive effekt af en bestemt lyskombination er, at når lys rammer nethinden, overføres et signal til hjernen. Dette signal hæmmer udskillelsen af stoffet melatonin. Når det bliver mørkt, stiger udskillelsen af melatonin igen. Denne rytmiske udskillelse af melatonin er af afgørende betydning for en række hormoner, som påvirker dyrenes tilvækst, reproduktion, mælke ydelse og sundhed. Det betyder derfor, at den positive effekt af lys kun opnås, når dyrene oplever en periode med mørke i løbet af døgnet. Hvis natbelysningen opnås ved at lade et mindre antal lyskilder være tændt, varierer lysstyrken markant mellem forskellige områder af stalden. Denne form for punktbelysning er uønsket, da det formentlig forringer den positive effekt, der ses, når dyrene har en periode med mørke i løbet af døgnet. Punkter til handlingsplan Skiftes der tidligt til natbelysning, er det en mulighed, at lade lyset forblive tændt 3-4 timer længere. Hvis belysningsanlægget er underdimensioneret, kan dette i nogle tilfælde afhjælpes ved at rengøre armaturerne jævnligt, eller ved at udskifte lysstofrørene, da rørenes effektivitet falder med tiden. Hvis man sætter reflektorer på lysstofrørene, kan det medføre, at lysstyrken ved gulvet næsten fordobles. Lyset i stalden reflekteres bedst af lyse og rene omgivelser, så sørg for, at vinduer, kipoven lys, tagplader og indvendige overflader er rene. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e FarmTest Lys i kvægstalde indeholder gode eksempler: Lys_i_kvaegstalde.aspx Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 15

16 Vidste du i øvrigt? > > De rytmiske mønstre af melatonin påvirker blandt andet udskillelsen af IGF-1 og GnRH > > Når melatonin påvirker udskillelsen af GnRH, påvirker den indirekte udskillelsen af det follikelstimulerende hormon (FSH) og det luteiniserende hormon (LH), og dermed dyrenes evne til at udvise brunstadfærd > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 16

17 Faktablad 4 Skridsikre gulve Fokus på > > Gulvets overflade skal brydes, evt. ved rilleskæring / montering af gummi > > Rene gulve ved at spule tørre gødningshinder væk > > Tørre gulve ved hjælp af tilstrækkelig afdræning Køernes normale brunstadfærd ændres markant, i stalde med glatte gangarealer. Flere undersøgelser viser, at frekvensen og intensiteten af brunstadfærden stiger i stalde med blødt underlag. I undersøgelserne har man sammenlignet brunstadfærden på betonspaltegulv med den adfærd, køerne udviser på gummigulv. På gummigulvene er køernes skridtlængde betydelig større, som et udtryk for, at køerne har meget bedre fodfæste og ikke føler sig usikre ved at gå på gulvet. På gummigulv viser resultaterne, at der er langt flere opspring og ingen udskridninger i forbindelse med opspring. Derimod resulterede mindst 80 pct. af opspringene i udskridninger, når køerne gik på betonspalter. Udpegning af problemet Det er relativt let at undersøge problemets omfang ved hjælp af adfærdsobservationer i besætningen. Man kan også selv fornemme, hvor glat gulvet er at gå på. Årsager En ko, der gentagne gange har følt sig usikker ved at gå på gulvet, vil huske dette i lang tid. Køer med klov-/lemmeproblemer vil især have problemer hvis gulvet er glat (se F9, Klov-/lemmelidelser). En god skridsikkerhed kan opnås ved at bryde gulvets glatte overflade. Gulvet må dog heller ikke være for ru. Et ru gulv slider for meget på klovene og giver skader på ben og knæ ved fald. Et gulv kan blive glat som følge af det daglige slid (køer og især skrabere), men gulvet kan også blive glat, hvis der kommer en tør gødningshinde på gulvets overflade. Gødningshinden ses typisk i varmt og tørt vejr, samt ved lav belægningsgrad. Et godt gulv skal: være skridsikkert være rent have lav ammoniakfordampning være økonomisk rentabelt. Punkter til handlingsplan Korrekt rilleskæring giver en god skridsikkerhed. Hvis der dannes en gødningshinde på gulvet (med / uden riller), skal der gøres en ekstra indsats, f.eks. ved jævnlig overbrusning med vand eller ved at strø sand. En anden mulighed er montering af gummi på køernes gangarealer. Gummiet findes i flere forskellige tykkelser og med mere eller mindre profileret overflade. Gummigulv kan købes både til faste gulve og spaltegulve. Gummigulv kan med fordel lægges der, hvor køerne står i længere tid ad gangen, da det aflaster ben og klove. Gummigulv er forholdsvis dyrt at indkøbe. Det er derfor vigtigt at forholde sig til, fordele, ulemper og pris på de mulige løsninger. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e FarmTest belyser fordele og ulemper ved gummigulve: Der er udarbejdet anbefalinger, der beskriver den bedst egnede rilleskæring: Rilleskaering_af_gulve_i_kvaeg.aspx > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 17

18 Faktablad 5 Kronisk stress Belægningsgrad & Klimastyring Fokus på > > Én sengebås pr. dyr / tilstrækkeligt areal i fællesbokse > > Indretning af lejer + gangarealer, der tilgodeser uhindret ko-/kvietrafik til sengebåse, foderbord og vandkar > > Indslusning i nykælvergruppen og gruppen af løbekvier > > Reducere varmestress Ved overbelægning påvirkes blandt andet køernes muligheder for at få opfyldt deres liggebehov. Un dersøgelser viser, at de lavt rangerende køers adfærd allerede er markant ændret ved en belægningsgrad på 125 pct. Som følge af manglende hvile, stiger dyrenes stressniveau. Den negative effekt på reproduktionen som følge af kronisk stress, kan måles som ringere brunstadfærd, et øget antal dage fra kælvning til første inseminering og fra kælvning til drægtighed, en stigning i antallet af insemineringer per drægtighed og mindre levedygtige embryoner. Varmestress hos køerne resulterer i svagere brunstadfærd og flere insemineringer per drægtighed. Udpegning af problemet En simpel optælling af sengebåse og dyr / opmåling af arealet, som dyrene har til rådighed, vil vise om belægningsgraden er acceptabel. For nykælvergruppen og gruppen af løbekvier bør man forholde sig til, om der hele tiden sluses nye dyr ind, så der hele tiden skal etableres en ny rang orden. Hvis det er tilfældet, øges stressniveauet blandt dyrene unødvendigt. Synlige tegn på varmestress, er ændret adfærd hos køerne (dovne / dvaske, søger skygge / brise, hurtig vejrtrækning, taber spyt). Allerede ved temperaturer på o C, kombineret med høj luftfugtighed > pct., ses begyndende varmestress. Årsager Hvorvidt et æg løsnes fra koens æggestok og er klar til at blive befrugtet, afhænger af samspillet mellem adskillige hormoner. Hormonerne sørger for, at en follikel udvælges og modnes, så der kan løsnes et æg fra den, og at koen viser brunstadfærd. Stress forstyrrer de mekanismer, som regulerer tidspunktet for de enkelte begivenheder, og dækker over fysiske, psykiske og fysiologiske stressstimuli (kronisk / akut). Varmestress kan påvirke reproduktionen ad to uafhængige veje. Den ene er en direkte effekt af en unormalt høj kropstemperatur på udskillelsen af reproduktionshormonerne, og den anden er en indirekte effekt via en reduceret foderoptagelse og en forlænget negativ energibalance (se F8, Negativ energibalance & Huld). Punkter til handlingsplan Der er mange produktions- og velfærdsmæssige grunde til at opretholde en belægningsgrad, der ikke overstiger 100 pct. Find de køer, der skal væk! For at reducere den negative effekt af varmestress kan køerne afkøles ved hjælp af ventilation og sprinkleranlæg. Desuden tilbydes køerne grovfoder af meget god kvalitet for at forbedre ædelysten. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering. Indretning af stalde til kvæg, Danske anbefalinger : Effekt af overbrusning: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 18

19 Vidste du i øvrigt? > > Stresspåvirkninger ændrer det normale mønster af pulserende GnRHudskillelse. > > Ved kronisk stress vil pulsfrekvensen af GnRH / LH være så langsom, at folliklens begyndende vækst ganske vist forekommer, men er ude af stand til at fortsætte i de senere vækststadier, som afhænger af hurtigere pulsfrekvenser. Resultatet er blandt andet, at koen ikke viser brunst / viser svag brunst, og at der kan udvikles et cystisk ovarie. > > Når koen er varmestresset, udvikles den dominante follikel i et miljø, hvor niveauet af LH er lavere end normalt, og dette resulterer i en reduceret udskillelse af østradiol fra folliklen, en ringere brunstadfærd, og dermed en reduceret frugtbarhed. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 19

20 Faktablad 6 Avl for frugtbarhed Fokus på > > Besætningens avlsmæssige niveau for frugtbarhed God frugtbarhed er et samspil af faktorer, som har med management og avl at gøre. Et lavt, avlsmæssigt niveau for frugtbarhed betyder, at der skal et højt managementmæssigt niveau til, for at opnå gode reproduktionsresultater. Det er derfor vigtigt, konsekvent at bruge tyre, der har højt avlsmæssigt niveau for frugtbarhed. De egenskaber, som kan forbedres avlsmæssigt, er koens evne til at vise brunst, samt koens / kviens evne til at blive drægtig efter påbegyndt inseminering. Disse egenskaber er sammenvejet i indekset for frugtbarhed, som beregnes for alle insemineringstyre. Man skal være opmærksom på at avlsmæssig fokus på reproduktion er en indsats, som først kan mærkes i besætningen tre til syv år efter man starter. Det er dermed en langsigtet løsning. Det er dog samtidig en indsats, som har stor effekt, idet den akkumuleres fra generation til generation. Udpegning af problemet Det avlsmæssige niveau for frugtbarhed bør ikke ligge under racens gennemsnit. Hvis man har reproduktionsproblemer i besætningen og det avlsmæssige niveau ligger under racens gennemsnit, bør man vælge målrettet at øge dette. Besætningens avlsmæssige niveau for frugtbarhed for køerne, samt et racegennemsnit kan findes i Nøgletalstjek. Årsager Valg af de bedste insemineringstyre målt på Nordic Total Merit (NTM) medfører, at det avlsmæssige niveau for de økonomisk vigtigste egenskaber, bl.a. frugtbarhed, forbedres. Der kan være to årsager til, at det avlsmæssige niveau for frugtbarhed i besætningen er under racens gennemsnit. Det kan ske, hvis man fravælger at bruge de bedste insemineringstyre, eller hvis man konsekvent bruger tyre, der har et højt avlsmæssigt niveau for egenskaber, der har ugunstig avlsmæssig sammenhæng med frugtbarhed, eksempelvis ydelse. Punkter til handlingsplan Der kan være managementmæssige årsager til at en foldtyr anvendes i besætningen. Avlsmæssigt vil det aldrig være en god ide, da den vil have et lavere avlsmæssigt niveau end de bedste brugs- og ungtyre. Skrot derfor foldtyren og inseminer med de bedste tyre. Når man inseminerer, har man mulighed for at lægge mere vægt på frugtbarhed end avlsmålet betinger. Dette kan gøres i insemineringsplansprogrammet og resulterer i, at tyre med højt niveau for frugtbarhed bruges mere. Derved er det muligt, at øge det avlsmæssige niveau for afkommet med femseks indeksenheder, hvilket svarer til to dage kortere interval fra kælvning til 1. inseminering og tre til fem dage kortere interval fra 1. til sidste inseminering. Man skal dog være opmærksom på, at meget fokus på frugtbarhed ved valg af insemineringstyre i nogen grad påvirker niveauet for de øvrige egenskaber i avlsarbejdet negativt. Dette kan i nogle tilfælde være ønskeligt. Det vil dog som regel aldrig være ønskeligt at gå på kompromis med NTM på de udvalgte tyre. Krydsning er også en måde til at forbedre reproduk tionsresultaterne avlsmæssigt. Kryds ning af forskellige racer giver afkom, som er bedre end gennemsnittet af forældreracerne på grund af krydsningsfrodigheden. For maksimal effekt af krydsning skal man bruge et krydsningssystem, som kombinerer to eller tre økonomisk jævnbyrdige racer. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Temaside, Avl på LandbrugsInfo: Nøgletalstjek: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 20

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

ReproManagement sund fornuft

ReproManagement sund fornuft ReproManagement sund fornuft Dansk Kvægs Kongres 2010 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg ReproManagement sund fornuft Værktøjet der forbedrer reproduktionseffektiviteten Lægger op til samarbejde inseminører

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 1 Avl 1) Hvad er en hingsteplag/-føl? A) En 3 års hoppe eller derunder B) En vallak mellem 10 og 12 år C) En hest mellem 1.48 og 1.58 cm D) En 3 års hingst og derunder

Læs mere

1. Klove Flytning af dyr

1. Klove Flytning af dyr 1. Klove Flytning af dyr 1.1 Ved indsættelse i nyt staldafsnit Klovvask i boks eller Klovvask med spuleslange husk klovspalte 1.2 Kloven undersøges Vask ben fra biklove og ned - husk klovspalte Noter hævelse

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

STRANGKO. Herd Managementprogrammer 22

STRANGKO. Herd Managementprogrammer 22 STRANGKO Produktnavn Sælges som STRANGKOFARM CONTROL II MANAGEMENTSYSTEM. Programmet sælges som et grundmodul, hvilket indeholder kalender og foderprogram, samt delmoduler til aktivitetsmåling, kommunikation

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt

Læs mere

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion. DeLaval Produktnavn Sælges som ALPRO Windows 6.50. Det samme program kan anvendes både til malkning i AMS og konventionel malkning. Programmet sælges som et samlet grundmodul, hvortil der findes et tillægsmodul

Læs mere

Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen.

Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen. UNIFORM Agri DK Produktnavn Sælges som Uniform-Basis, hvor der ikke er kobling til procesudstyr (mælkemålere, kraftfoderautomater, aktivitetsmålere) eller Uniform-Professionel, der kobles til det eksisterende

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad! Vand Forfatter: Joep Driessen - Vetvice www.cowsignals.com Oversat af certificeret kosignaltræner Marie Skau The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager,

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar

Læs mere

Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger

Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Manual til Kalveliv 100 Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Af Thorkild Bülow Nissen og Mette Vaarst Manual til Kalveliv 100 1 Manual til Kalveliv 100 vurdering af kalvenes velfærd i

Læs mere

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst Jehan Ettema, 16. januar 2014 Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse... 1 Analysen... 2 Beskrivelse af 3 scenarier... 2 Simuleringseksperimentet...

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater

Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater af Henning Lyngsø FOGED, Per LARSEN, Frank Skov HANSEN & Egon ANDERSEN I et konkret forsøg har malkekøer optaget

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD Køers rejse sig adfærd Indhold Baggrundshistorie Formål Rejse sig adfærd en betydelig aktivitet i koen liv Registrering af rejse sig adfærd i en sengebåsestald Litteratur Øvelse

Læs mere

AfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger

AfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger Tidens hårde markedsbetingelser kræver, at kvægavlere har effektive styringsredskaber,

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de bedste chancer for at blive til sunde malkekøer. Dyr skal

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Proces, HR Taktisk og strategisk planlægning Andersen

Læs mere

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1 AVL MED KØDKVÆG LandbrugsRådgivning Østjylland I/S Konsulent Jørgen Skov Nielsen, Ålevej 50, 7160 Tørring Tlf. 76 90 25 77. Fax. 75 80 17 31. Mobil. 20 12 07 96. www.lro.dk. E-mail: jos@lro.dk Avl med

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Kalve - Råmælkstildeling... 1 2. Kalve - Der ikke drikker... 3 3. Kalve - Med lav temperatur eller feber... 4 4a. Kalve - Sødmælksfodring... 6 4b. Kalve - Fodring med mælkeerstatning... 8 5.

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

DeLaval Focus. Vinter 2011/2012. Din løsning hver dag www.delaval.dk

DeLaval Focus. Vinter 2011/2012. Din løsning hver dag www.delaval.dk DeLaval Focus Vinter 2011/2012 Din løsning hver dag www.delaval.dk 1 Klovvask reducerer digital dermatitis Når det gælder forebyggelse af smitsomme sygdomme, har DeLaval klovvasker HCS vist rigtige gode

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Kvæg nr. 59 2008. FarmTest. Kviehoteller

Kvæg nr. 59 2008. FarmTest. Kviehoteller Kvæg nr. 59 2008 FarmTest Kviehoteller Titel: Kviehoteller Forfatter: Konsulent Anne Marcher Holm, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Review: Jens Bech Andersen, AgroTech Institut for

Læs mere

Tilbud og aktuelle varer september + oktober. Vi giver dig midlerne til at nå målet

Tilbud og aktuelle varer september + oktober. Vi giver dig midlerne til at nå målet Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet Diarréprodukter til ethvert formål IMMUNOMAX 20% 3 KG 224,- Immunomax Styrker kalvens immunforsvar Giver vanskelige betingelser

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring LEAN og logistik på foderlager og ved fodring Fodringsdagen 7.9.2010 Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup Tlf.. +45 3026 1500 post@susannepejstrup.dk LEAN Slank trimmet Samlebåndet effektiviserer på den

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

S.A. Christensen & Co

S.A. Christensen & Co S.A. Christensen & Co Produktnavn Sælges som SATURNUS. Sælges p.t. sammen med Galaxy malkerobot. I fremtiden vil det sælges som managementprogram til anvendelse sammen med alle produkter fra S.A. Christensen

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø Indlæg ved erfamøde Plan&miljø SOP- arbejdsprocedurer Erfaringer fra projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter v/ Projektleder Ulrik Toftegaard Jensen Koldkærgård den 23. marts 2011 Det Europæiske

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Sensorerne: SMART Madrassen er udbygget med én eller flere sensorer, som har kapacitet til at måle og sende informationer omkring:

Sensorerne: SMART Madrassen er udbygget med én eller flere sensorer, som har kapacitet til at måle og sende informationer omkring: Produkt navn: SMART Madrassen: Louisiane SMART og Innovative tekniske detaljer: Opfindelsen er en liggemadras (Louisiane komadras eller Pacific vandseng) til malke- eller kødkvæg med indbygget sensor,

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss Organiske Availa mikromineraler til køer giver flere fordele Vitfoss har introduceret tre nye blandinger, der alle indeholder organisk Availa Zn, Cu og Mn: Gold d-alfa Availa Org Se Komix Gold Availa Org

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Qwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon,

Qwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon, Drøvtygningsmåler og ketose Anette Pedersen Kvægfagdyrlægestuderende Bindslev Dyrehospital Ketose er almindeligt forekommende Med en række artikler kaster kursister på DDD- blandt danske malkekøer. En

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed

Læs mere

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014 Tistou Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles Limousine Rådgivning 97 44 00 53 Chr. Erik Bøge Redigeret december 2014 Hercule NY SÆDTYR Hercule er søn af Frisson, som du kan læse om på side

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg

Arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg Arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg 1 FORORD 2 Pjecen om arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg er udarbejdet for Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg, Bar Jord til Bord i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. På vej mod et salmonellafrit kvægbrug. Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole

KvægNyt. Heden&Fjorden. På vej mod et salmonellafrit kvægbrug. Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 På vej mod et salmonellafrit kvægbrug Nu sker det endelig.

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Kom godt i gang med Dyreregistrering Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.

Læs mere

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme Dansk Kvægs Årsmøde 2003, tirsdag 25 februar Muligheder og begrænsninger for høj ydelse Tema arrangeret af Danmarks JordbrugsForskning Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Læs mere

DANSK HOLSTEIN. Avlsforeningen Dansk Holstein. Nr. 2 Juni 2015

DANSK HOLSTEIN. Avlsforeningen Dansk Holstein. Nr. 2 Juni 2015 DANSK HOLSTEIN Avlsforeningen Dansk Holstein Nr. 2 Juni 2015 2 Dansk Holstein Nr. 1-2015 Hvad er rammerne? Hvad skal I måle? Efter 31 år med kvoter på mælkeproduktionen er der nu frihed til at producere

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Februar 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...6 1.1. Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse...6 1.2. Arbejdsgruppens

Læs mere