Udpeg punkter til handlingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udpeg punkter til handlingsplan"

Transkript

1 Kapitel 5 Udpeg punkter til handlingsplan At forbedre reproduktionseffektiviteten kræver en systematisk fremgangsmåde i den enkelte besætning. Hvis insemineringsprocenten er lav, er det så fordi man ikke ser brunsterne? Eller er det fordi køerne / kvier ikke viser brunst? Hvis drægtighedsprocenten er lav, er det så fordi insemineringsforholdene ikke er i orden? Eller er det fordi køerne / kvierne ikke fastholder drægtigheden? Det er vigtigt at stoppe op allerede her, og finde ud af hvilket / hvilke af disse fire spor man bør forfølge. En systematisk fremgangsmåde er nødvendig, for at udpege det / de rigtige spor, og for ikke at overse betydende faktorer. Disse faktorer, kan både være relateret til management, staldforhold, avl, ernæring og sundhed, og det kræver derfor, at rådgiverne skal løfte i flok, for at forbedre resultaterne. For at understøtte dette arbejde, er udarbejdet nogle Tjeklister og Faktablade. Værktøjer Tjeklister Tjeklisterne anvendes til at udpege fokuspunkter i den enkelte besætning. På Tjeklisterne noteres specifikke forhold i besætningen, og bestemte nøgletal. Via disse svar, synliggøres hvilke faktorer, der kan være grunden til, at den enkelte besætning har problemer med insemineringspct. og / eller drægtighedspct. hos køer, samt insemineringspct. og / eller drægtighedspct. hos kvier. Faktablade Hvert fokuspunkt på Tjeklisterne er understøttet af et Faktablad. Faktabladene indeholder en beskrivelse af baggrunden, udpegning af og årsager til problemet samt punkter til handlingsplanen. Der er angivet supplerende redskaber, som man eventuelt kan gøre brug af for at få løst problemet. Kommunikation Når der skal udpeges punkter til Handlingsplanen i den enkelte besætning, bruges både kvægkonsulent, dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør som sparringspartnere. HUSK, at en rådgiver, der ikke er inddraget i diskussionen, kan være dén, der sidder med nøglen til den største succes. Eksempel: Kvægkonsulent, dyrlæge og mælkeproducent har udpeget indsatsområder til forbedring af drægtighedsprocenten. Inseminøren har ikke haft mulighed for at spille ind. Inseminørens erfaringer i besætningen det sidste halve år tyder på, at man ikke rammer det optimale insemineringstidspunkt særlig godt. Viden om dette ville give anledning til en justering af medarbejdernes vurdering af køernes brunst. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 1

2 Tjeklister Tjeklister oversigt Lav insemineringsprocent, køer T 1 Man ser ikke brunsterne køer T 2 Køerne viser ikke brunst Lav drægtighedsprocent, køer T 3 Insemineringsforhold er ikke i orden køer T 4 Befrugtning mislykkes / køer fastholder ikke drægtighed Lav insemineringsprocent, kvier T 5 Man ser ikke brunsterne kvier T 6 Kvierne viser ikke brunst Lav drægtighedsprocent, kvier T 7 Insemineringsforhold er ikke i orden kvier T 8 Befrugtning mislykkes / kvier fastholder ikke drægtighed Tjeklisterne indeholder: > > Fokuspunkt > > Svarforslag > > Egne noter > > Henvisning til Faktablade. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 2

3 Tjekliste 1 Man ser ikke brunsterne køer Anvendes nogen form for teknologi til brunstobservation? Nej Gå til afsnit 1 Ja Gå til afsnit 2 Afsnit 1 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvor mange personer observerer? Hvor mange gange observeres dagligt? Hvor lang tid bruges/observation/gang, min.? Hvilke tidspunkter på døgnet observeres der? Hvilke andre arbejdsopgaver udføres samtidig med observation? Hvordan føres notater over observationer? Hvordan videregives information til andre observatører? Hvor mange brunsttegn skal ses før inseminering? Hvilke brunsttegn udløser inseminering? 1,2,3,4,5, flere 1,2,3,4,5, flere 5, 10, 15, 20, 25, 30, mere Tidspunkter 1,2,3,4,5, flere F 1 Afsnit 2 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvilken teknologi anvendes? Hvem tjekker alarmlister? Hvornår tjekkes alarmlister? Hvad er systemets anbefaling for interval mellem topaktivitet og inseminering? Insemineres der i overensstemmelse med systemets anbefalinger? Ved aktivitetsmåler hvor stor en del af køerne registreres for aktivitet? Anvendes teknologi i kombination med visuel observation? Hvis ja gennemgå også afsnit 1 Navn Tidspunkt Procentsats Ja / nej F 2 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 3

4 Tjekliste 2 Køerne viser ikke brunst > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Er lysforholdene optimale? Ja / nej F 3 Er gulvene skridsikre? Ja / nej F 4 Kronisk stress Avl Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? Ernæring Højt produktionsniveau 0-12 uger efter kælvning Huldtab i de første 3-4 uger af laktationen Ketose Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal køer = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? + / - indeksenheder F 6 Andel 1.kalvs, 2.kalvs og øvrige køer med særlig høj ydelse (afhænger af lakt.nr. og bes. ydelsesniveau) Andel køer med huldtab 1,0 Tilfælde/100 årskøer F 7 F 8 Sundhed Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årskøer F 13 Vanskelig kælvning Tilfælde/100 årskøer F 12 Tilbageholdt efterbyrd Tidlig børbetændelse Tilfælde/100 årskøer Tilfælde/100 årskøer F10 Abort Tilfælde/100 årskøer F 11 Klov- / lemmelidelser Andel køer med halthedsscore 2, 3, 4, 5 F 9 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 4

5 Tjekliste 3 Insemineringsforhold er ikke i orden køer > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Fakta lad Staldforhold Hvor separeres køerne fra til inseminering (sengebåse, adskilt fra flok)? Akut stress Brunsttegn Hvor mange brunsttegn ønskes før inseminering? Hvilke / hvilket brunsttegn udløser inseminering? Er alle medarbejdere bekendt med hvilke kriterier, der skal være opfyldt før det udløser en inseminering? Hvornår insemineres i forhold til brunsttegn? Hvordan separeres køerne fra (automatisk, fanges i flokken, drives til boks)? Hvor længe er køerne separeret fra (timer)? Hvor stor en del af tiden har de adgang til vand og foder (procent)? 1,2,3,4,5, flere Antal timer F 14 F 1 F15 Sædopbevaring og teknik Hvordan opbevares sæden? Hvordan optøs sæden? Hvordan og hvor længe opbevares sæden fra optøning til inseminering? Hvor i børen placeres sæden? F 16 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 5

6 Tjekliste 4 Befrugtning mislykkes / køer fastholder ikke drægtighed > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Kronisk stress Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal køer = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? Avl Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? + / - indeksenheder F 6 Ernæring Højt produktionsniveau 0-12 uger efter kælvning? Er energi- / proteinniveauet i foder rationen afbalanceret? Huld ved kælvning Huldtab i de første 3-4 uger af laktationen? Sundhed Andel 1.kalvs, 2.kalvs og øvrige køer med særlig høj ydelse (afhænger af lakt.nr. og bes. ydelsesniveau) Ureaniveau i mælk, gødning, foderplanens næringsstofsammensætning Andel der afviger fra optimum på 3,0-3,5 Andel køer med huldtab 1,0 F 7 F 17 F 8 Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årskøer F 13 Tidligt embryontab Tilbageholdt efterbyrd Tidlig børbetændelse Hvordan fordeler antal dage fra 1. til 2. inseminering sig? Tilfælde/100 årskøer Tilfælde/100 årskøer F18 F 10 Klov-/lemmelidelser Hvor stor er frekvensen af mastitis i de første 120 dage af laktationen? Hvor stor er frekvensen af fordøjelses- og stofskiftelidelser? Er der problemer med Neospora? Andel køer med halthedsscore 2, 3, 4, 5 Tilfælde/100 årskøer F 19 Tilfælde/100 årskøer F 20 F 9 Er der problemer med BVD? Er der problemer med Q-feber? F 21 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 6

7 Tjekliste 5 Man ser ikke brunsterne kvier Anvendes nogen form for teknologi til brunstobservation? Nej Gå til afsnit 1 Ja Gå til afsnit 2 Afsnit 1 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvor mange personer observerer? 1,2,3,4,5, flere Hvor mange gange observeres dagligt? Hvor lang tid bruges/observation/gang, min.? Hvilke tidspunkter på døgnet observeres? Hvilke andre arbejdsopgaver udføres samtidig med observation? Hvordan føres notater over observationer? Hvordan videregives information til andre observatører? Hvor mange brunsttegn skal ses før inseminering? Hvilke brunsttegn udløser inseminering? Anvendes tyr til opsamling? Insemineres der i sommerperioden? 1,2,3,4,5, flere 5, 10, 15, 20, 25, 30, mere Tidspunkter 1,2,3,4,5, flere Procentdel Ja / nej F 1 Afsnit 2 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvilken teknologi anvendes? Hvem tjekker alarmlister? Hvornår tjekkes alarmlister? Hvad er systemets anbefaling for interval mellem topaktivitet og inseminering? Ved aktivitetsmåler, hvor stor en del af kvierne registreres for aktivitet? Anvendes teknologi i kombination med visuel observation? Hvis ja gennemgå også afsnit 1 Navn Tidspunkt Procentsats Ja / nej F 2 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 7

8 Tjekliste 6 Kvierne viser ikke brunst > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Er lysforholdene optimale? Ja / nej F 3 Er gulvene skridsikre? Ja / nej F 4 Kronisk stress Avl Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? Ernæring Gennemsnitlig tilvækst fra 3 mdr. til 12 / 14 mdr. (Jersey / stor race) Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal køer = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? + / - indeksenheder F 6 Daglig tilvækst, g/dag (bør være ca. 800 g/dag for DH; 700 g/dag for RDM; 500 g/dag for Jersey) Er der vedvarende eller akutte ændringer i foderoptagelsen? Har foderplanen den rette nærings stofsammensætning - også sidst på udbindingssæsonen? Sundhed Foderplanen skal være afbalanceret mht. energi, protein, mineraler, vitaminer og fylde F 17 Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årsdyr F 13 Klov-/lemmelidelser Andel kvier med halthedsscore 2, 3, 4, 5 F 9 Lungebetændelse hos kalvene? Tilfælde/100 årsdyr F22 Er der problemer med parasitter og coccidiose? F23 Er der problemer med BVD? F 21 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 8

9 Tjekliste 7 Insemineringsforhold er ikke i orden kvier > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Fakta lad Staldforhold Hvor separeres kvierne fra til inseminering (sengebåse, adskilt fra flok)? Akut stress Brunsttegn Hvor mange brunsttegn ønskes før inseminering? Hvilke / hvilket brunsttegn udløser inseminering? Er alle medarbejdere bekendt med hvilke kriterier, der skal være opfyldt, før det udløser en inseminering? Hvornår insemineres i forhold til brunsttegn? Hvordan separeres kvierne fra / fikseres på stald og ved afgræsning (automatisk, fanges i flokken, drives til boks)? Hvor længe er kvierne separeret fra (timer)? Hvor stor en del af tiden har de adgang til vand og foder (procent)? 1,2,3,4,5, flere Antal timer F 14 F 1 F15 Sædopbevaring og teknik Hvordan opbevares sæden? Hvordan optøs sæden? Hvordan og hvor længe opbevares sæden fra optøning til inseminering? Hvor i børen placeres sæden? F 16 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 9

10 Tjekliste 8 Befrugtning mislykkes / kvier fastholder ikke drægtighed > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Kronisk stress Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal kvier = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? AVL Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? + / - indeksenheder F 6 Ernæring Er energi-/proteinniveauet i foderrationen afbalanceret? Gødning, anvendes foderplan F 17 Huld ved inseminering Andel kvier med huld < 2,5 F 8 Sundhed Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årsdyr F 13 Tidligt embryontab Klov-/lemmelidelser Er der problemer med Neospora? Er der problemer med BVD? Er der problemer med Q-feber? Hvordan fordeler antal dage fra 1. til 2. inseminering sig? Andel kvier med halthedsscore 2, 3, 4, 5 F18 F 9 F 21 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 10

11 Faktablade Faktablade oversigt F 1 F 2 F 3 F 4 F 5 F 6 F 7 F 8 F 9 F 10 F 11 F 12 F 13 F 14 F 15 F 16 F 17 F 18 F 19 F 20 F 21 F 22 F 23 Visuel brunstobservation Teknologi til brunstobservation Optimale lysforhold Skridsikre gulve Kronisk stress Belægningsgrad & Klimastyring Avl for frugtbarhed Højt produktionsniveau Negativ energibalance & Huld Klov-/lemmelidelser Tilbageholdt efterbyrd & Børbetændelse Abort Vanskelig kælvning Udeblivende brunst & Cyster Akut stress fraseparering af dyr til inseminering Timing af inseminering Sædopbevaring & Insemineringsteknik Energi & Protein Tidligt embryontab Mastitis Fordøjelses- & stofskiftelidelser Neospora, BVD & Q-feber Lungebetændelse hos kalve Parasitter & Coccidiose Faktabladene indeholder: > > Fokus på > > > > Udpegning af problemet > > Årsager > > Punkter til handlingsplanen > > Supplerende redskaber. Vil du vide mere? Ü > > Yderligere baggrundsviden om emnet fremgår af bagsiden på nogle af fakta bladene. Denne information er især tiltænkt rådgiverne. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 11

12 Faktablad 1 Visuel brunstobservation Fokus på > > Inddrag mange brunsttegn i vurderingen > > Observer brunst minimum tre gange per dag i minimum 20 minutter ad gangen (én bør ligge i tidsrummet ) > > Kombinér visuel brunstobservation med aktivitetsmålinger En lang række undersøgelser viser, at brunstadfærden hos køerne er blevet svagere med tiden. På den ene side kan man forsøge, at forbedre køernes evne til at udtrykke brunst. På den anden side kan man forsøge, at forbedre følsomheden af den metode, man anvender til brunstobservation. Udpegning af problemet Hvis ikke brunstobservationen er god, vil det kunne aflæses som en lav insemineringsprocent på Reproudskrift, køer / kvier. Antallet af brunster der opdages ved visuel brunstobservation afhænger af antallet af observationer per dag, tidspunktet for observation og varigheden af den enkelte observation. En lav brunstobservationsrate kan altså udmærket skyldes at, man observerer brunst på det forkerte tidspunkt, eller i for korte perioder. Hvis der er flere personer på bedriften som observerer brunst er det vigtigt at alle er enige om hvilke brunsttegn der skal observeres og hvilke tegn der udløser inseminering, samt at informationerne bliver givet videre og samles. Ved hjælp af ReproDagsliste køer / kvier fra Dyreregistrering får du overblik over de aktuelle dyrs reproduktionsstatus. Årsager De bedste tidspunkter at observere brunst i en besætning afhænger af arbejdsrytmen i den enkelte besætning, og skal ikke udføres, når køerne er optaget af / forstyrret af andre arbejdsgange. Man kan opdele brunsttegn i tre grupper: 1. Ikke særlig sikre tegn på brunst 2. Rimelig sikre tegn på brunst, som viser at dyret er i starten af brunsten 3. Meget sikre brunsttegn. De brunsttegn, som findes i gruppe 3, bør udløse en inseminering hurtigst muligt. Brunsttegnene i gruppe 2 indikerer, at en inseminering inden for timer vil være fornuftigt, men det bedste vil være at se brunsttegne i gruppe 3, inden der insemineres (se F15, Timing af inseminering). Ikke alle dyr er lige aktive i brunsten, og en del udviser ikke stående brunst (se F4, Skridsikre gulve; F7, Højt produktionsniveau). Punkter til handlingsplan I praksis er anbefalingen at, kombinere visuel brunstobservation med aktivitetsmålinger. På den måde udnytter man styrken ved den automatiserede metode til udpegning af dyr i brunst, samtidig med, at den visuelle brunstobservation er med til at sortere falsk-positive alarmer fra, som altid vil være repræsenteret, når man anvender aktivitetsmålere (se F2, Teknologi til brunstobservation). En grundig uddannelse i brunstobservation for de personer, der arbejder med det, er nødvendig. Mulighed for at videregive informationer til hinanden (tre ugers kalender, whiteboard, Kvikkoen m.m.) S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Dvd en Bliv bedre til at observere brunst : Dvd.asp Arbejdsprocedurer for brunstobservation: Resultater ved anvendelse af Heatime: Kvikkoen: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 12

13 Vidste du i øvrigt? > > Brunsttegn, som ikke er helt sikre tegn: Ændret adfærd, slikker på hånd/inventar, er urolig og har en lavere ydelse. > > Brunsttegn, som er rimelig sikre tegn på brunst, men viser, at dyret er i starten af brunsten: Trådtrækkende slim, urolig og stanger andre dyr, slikker på andre dyr, sniffer til skeden på andre dyr, bliver sprunget på, men flytter sig, hviler kæben på andre køer og springer på andre køer. > > Meget sikre brunsttegn: Springer på forenden af andre dyr og står for opspring. Hvis ikke man ser dyret stå for opspring, men ser afslid af hår på krydset, kan det være et tilsvarende godt tegn på, at dyret står for opspring. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 13

14 Faktablad 2 Teknologi til brunstobservation Fokus på > > Indstilling / kalibrering af systemet > > Korrekt anvendelse af informationer > > Antal transpondere i forhold til antal dyr I takt med stigende besætningsstørrelser og flere køer pr. person, der passer dem, kan der være brug for hjælpemidler til at styre reproduktionsarbejdet. Der findes flere, forskellige udbydere af teknologi til dette formål, og der findes flere, forskellige, tekniske metoder til at registrere brunst. De senest udviklede anlæg måler indholdet af reproduktionsrelaterede hormoner i mælken. De mest udbredte anlæg er dog aktivitetsmålere med bevægelsessensorer i et halsbånd eller et bånd om benet. I disse anlæg måles aktiviteten løbende og sammenholdes med et gennemsnitligt aktivitetsniveau for det enkelte dyr. Hvis dyret afviger positivt eller negativt i forhold til det gennemsnitlige niveau, kan dyret henholdsvis være i brunst eller være sygt. Når et dyr afviger mere fra gennemsnittet end den angivne grænseværdi, vil systemet give en alarm. Udpegning af problemet Hvis insemineringsprocenten er lav, når der anvendes teknologi til brunstobservation, bør anlæggets teknik, tilhørende programmer og grænseværdier kontrolleres. Dertil skal rutinerne omkring flytning af transpondere evalueres. Vurdér systemets alarmer i kombination med køernes brunstadfærd og inseminørens erfaringer når der insemineres (se F1, Visuel brunstobservation). Er det i stedet drægtighedsprocenten, der er lav, skal der fokuseres på insemineringstidspunktet i forhold til den registrede brunst (se F14, Akut stress; F15, Timing af inseminering). En lav drægtighedsprocent kan også skyldes at anlægget er indstillet forkert, således at der bliver givet brunstalarm på et dyr, som ikke er i brunst. Årsager Problemer med teknologi til brunstobservation kan skyldes at anlægget ikke er korrekt indstillet. Det kan både være en forkert indstilling af antenner og placering af transponderne, men det kan også være en manglende kalibrering og justering af de tilhørende programmer. Ud over teknikkens egne indstillinger, kan manglende viden om brug af anlægget også give problemer. De forskellige anlæg giver forskellige informationer, som kan anvendes konstruktivt til at bestemme hvilke dyr, der skal insemineres, og hvornår de skal insemineres. Den sidste årsag kan være mangel på arbejdskraft til at flytte transponderne, når et dyr er er klæ ret drægtigt. Hvis ikke der er transpondere til alle dyr, er det meget vigtigt at transponderne flyttes så snart som muligt efter en positiv drægtighedsundersøgelse. Punkter til handlingsplan Kontroller anlægget i forhold til brugervejledningen fra firmaet og de data, der er til rådighed. Hvis ikke man selv kan kontrollere anlægget, bør firmaet tilkaldes. Evaluer rutinerne omkring flytning af transpondere fra dyr til dyr. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Reproudskrift, køer / Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering. FarmTest om aktivitetsmålere: Brugervejledninger fra leverandører af teknologi til brunstobservation. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 14

15 Faktablad 3 Optimale lysforhold Fokus på > > At køer og kvier får ca. 16 timers lys (over 100 lux) > > At køer og kvier får ca. 8 timers mørke (under 10 lux) > > Undgå punktbelysning om natten. En dagslængde på timer og mørke i 6-8 timer har i flere forsøg vist, at have en positiv indflydelse på tilvækst og alder for kønsmodenhed hos kvier, uden at have en negativ effekt på dyrenes efterfølgende ydelsespotentiale. Denne lyskombination menes desuden at have en positiv effekt på køernes tomdage og antallet af insemineringer pr. ko. Dagslyset er den største del af året ikke tilstrækkeligt til at opnå en daglig lysperiode på ca. 16 timer, så det er nødvendigt, at supplere med elektrisk lys. En af grundene til, at den anbefalede lysperiode i mange tilfælde ikke overholdes er, at der allerede ved 18-tiden skiftes fra almindelig belysning til natbelysning, eller at man anvender lysføler, så lyset i stalden først tænder når det bliver mørkt. Udpegning af problemet Undersøg om belysningsanlægget er underdimensioneret. Du kan for eksempel købe et luxmeter (fra kr.), og udføre målingerne selv. Du kan også bestille en lysmåling hos din kvægkonsulent eller elektriker. Vær opmærksom på, at målingerne skal foretages en meter over gulvplan, for at være sammenlignelige med anbefalingerne. En tommelfingerregel er, at der er lys nok, hvis du kan tage et foto uden blitz. Årsager Forklaringen på den positive effekt af en bestemt lyskombination er, at når lys rammer nethinden, overføres et signal til hjernen. Dette signal hæmmer udskillelsen af stoffet melatonin. Når det bliver mørkt, stiger udskillelsen af melatonin igen. Denne rytmiske udskillelse af melatonin er af afgørende betydning for en række hormoner, som påvirker dyrenes tilvækst, reproduktion, mælke ydelse og sundhed. Det betyder derfor, at den positive effekt af lys kun opnås, når dyrene oplever en periode med mørke i løbet af døgnet. Hvis natbelysningen opnås ved at lade et mindre antal lyskilder være tændt, varierer lysstyrken markant mellem forskellige områder af stalden. Denne form for punktbelysning er uønsket, da det formentlig forringer den positive effekt, der ses, når dyrene har en periode med mørke i løbet af døgnet. Punkter til handlingsplan Skiftes der tidligt til natbelysning, er det en mulighed, at lade lyset forblive tændt 3-4 timer længere. Hvis belysningsanlægget er underdimensioneret, kan dette i nogle tilfælde afhjælpes ved at rengøre armaturerne jævnligt, eller ved at udskifte lysstofrørene, da rørenes effektivitet falder med tiden. Hvis man sætter reflektorer på lysstofrørene, kan det medføre, at lysstyrken ved gulvet næsten fordobles. Lyset i stalden reflekteres bedst af lyse og rene omgivelser, så sørg for, at vinduer, kipoven lys, tagplader og indvendige overflader er rene. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e FarmTest Lys i kvægstalde indeholder gode eksempler: Lys_i_kvaegstalde.aspx Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 15

16 Vidste du i øvrigt? > > De rytmiske mønstre af melatonin påvirker blandt andet udskillelsen af IGF-1 og GnRH > > Når melatonin påvirker udskillelsen af GnRH, påvirker den indirekte udskillelsen af det follikelstimulerende hormon (FSH) og det luteiniserende hormon (LH), og dermed dyrenes evne til at udvise brunstadfærd > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 16

17 Faktablad 4 Skridsikre gulve Fokus på > > Gulvets overflade skal brydes, evt. ved rilleskæring / montering af gummi > > Rene gulve ved at spule tørre gødningshinder væk > > Tørre gulve ved hjælp af tilstrækkelig afdræning Køernes normale brunstadfærd ændres markant, i stalde med glatte gangarealer. Flere undersøgelser viser, at frekvensen og intensiteten af brunstadfærden stiger i stalde med blødt underlag. I undersøgelserne har man sammenlignet brunstadfærden på betonspaltegulv med den adfærd, køerne udviser på gummigulv. På gummigulvene er køernes skridtlængde betydelig større, som et udtryk for, at køerne har meget bedre fodfæste og ikke føler sig usikre ved at gå på gulvet. På gummigulv viser resultaterne, at der er langt flere opspring og ingen udskridninger i forbindelse med opspring. Derimod resulterede mindst 80 pct. af opspringene i udskridninger, når køerne gik på betonspalter. Udpegning af problemet Det er relativt let at undersøge problemets omfang ved hjælp af adfærdsobservationer i besætningen. Man kan også selv fornemme, hvor glat gulvet er at gå på. Årsager En ko, der gentagne gange har følt sig usikker ved at gå på gulvet, vil huske dette i lang tid. Køer med klov-/lemmeproblemer vil især have problemer hvis gulvet er glat (se F9, Klov-/lemmelidelser). En god skridsikkerhed kan opnås ved at bryde gulvets glatte overflade. Gulvet må dog heller ikke være for ru. Et ru gulv slider for meget på klovene og giver skader på ben og knæ ved fald. Et gulv kan blive glat som følge af det daglige slid (køer og især skrabere), men gulvet kan også blive glat, hvis der kommer en tør gødningshinde på gulvets overflade. Gødningshinden ses typisk i varmt og tørt vejr, samt ved lav belægningsgrad. Et godt gulv skal: være skridsikkert være rent have lav ammoniakfordampning være økonomisk rentabelt. Punkter til handlingsplan Korrekt rilleskæring giver en god skridsikkerhed. Hvis der dannes en gødningshinde på gulvet (med / uden riller), skal der gøres en ekstra indsats, f.eks. ved jævnlig overbrusning med vand eller ved at strø sand. En anden mulighed er montering af gummi på køernes gangarealer. Gummiet findes i flere forskellige tykkelser og med mere eller mindre profileret overflade. Gummigulv kan købes både til faste gulve og spaltegulve. Gummigulv kan med fordel lægges der, hvor køerne står i længere tid ad gangen, da det aflaster ben og klove. Gummigulv er forholdsvis dyrt at indkøbe. Det er derfor vigtigt at forholde sig til, fordele, ulemper og pris på de mulige løsninger. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e FarmTest belyser fordele og ulemper ved gummigulve: Der er udarbejdet anbefalinger, der beskriver den bedst egnede rilleskæring: Rilleskaering_af_gulve_i_kvaeg.aspx > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 17

18 Faktablad 5 Kronisk stress Belægningsgrad & Klimastyring Fokus på > > Én sengebås pr. dyr / tilstrækkeligt areal i fællesbokse > > Indretning af lejer + gangarealer, der tilgodeser uhindret ko-/kvietrafik til sengebåse, foderbord og vandkar > > Indslusning i nykælvergruppen og gruppen af løbekvier > > Reducere varmestress Ved overbelægning påvirkes blandt andet køernes muligheder for at få opfyldt deres liggebehov. Un dersøgelser viser, at de lavt rangerende køers adfærd allerede er markant ændret ved en belægningsgrad på 125 pct. Som følge af manglende hvile, stiger dyrenes stressniveau. Den negative effekt på reproduktionen som følge af kronisk stress, kan måles som ringere brunstadfærd, et øget antal dage fra kælvning til første inseminering og fra kælvning til drægtighed, en stigning i antallet af insemineringer per drægtighed og mindre levedygtige embryoner. Varmestress hos køerne resulterer i svagere brunstadfærd og flere insemineringer per drægtighed. Udpegning af problemet En simpel optælling af sengebåse og dyr / opmåling af arealet, som dyrene har til rådighed, vil vise om belægningsgraden er acceptabel. For nykælvergruppen og gruppen af løbekvier bør man forholde sig til, om der hele tiden sluses nye dyr ind, så der hele tiden skal etableres en ny rang orden. Hvis det er tilfældet, øges stressniveauet blandt dyrene unødvendigt. Synlige tegn på varmestress, er ændret adfærd hos køerne (dovne / dvaske, søger skygge / brise, hurtig vejrtrækning, taber spyt). Allerede ved temperaturer på o C, kombineret med høj luftfugtighed > pct., ses begyndende varmestress. Årsager Hvorvidt et æg løsnes fra koens æggestok og er klar til at blive befrugtet, afhænger af samspillet mellem adskillige hormoner. Hormonerne sørger for, at en follikel udvælges og modnes, så der kan løsnes et æg fra den, og at koen viser brunstadfærd. Stress forstyrrer de mekanismer, som regulerer tidspunktet for de enkelte begivenheder, og dækker over fysiske, psykiske og fysiologiske stressstimuli (kronisk / akut). Varmestress kan påvirke reproduktionen ad to uafhængige veje. Den ene er en direkte effekt af en unormalt høj kropstemperatur på udskillelsen af reproduktionshormonerne, og den anden er en indirekte effekt via en reduceret foderoptagelse og en forlænget negativ energibalance (se F8, Negativ energibalance & Huld). Punkter til handlingsplan Der er mange produktions- og velfærdsmæssige grunde til at opretholde en belægningsgrad, der ikke overstiger 100 pct. Find de køer, der skal væk! For at reducere den negative effekt af varmestress kan køerne afkøles ved hjælp af ventilation og sprinkleranlæg. Desuden tilbydes køerne grovfoder af meget god kvalitet for at forbedre ædelysten. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering. Indretning af stalde til kvæg, Danske anbefalinger : Effekt af overbrusning: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 18

19 Vidste du i øvrigt? > > Stresspåvirkninger ændrer det normale mønster af pulserende GnRHudskillelse. > > Ved kronisk stress vil pulsfrekvensen af GnRH / LH være så langsom, at folliklens begyndende vækst ganske vist forekommer, men er ude af stand til at fortsætte i de senere vækststadier, som afhænger af hurtigere pulsfrekvenser. Resultatet er blandt andet, at koen ikke viser brunst / viser svag brunst, og at der kan udvikles et cystisk ovarie. > > Når koen er varmestresset, udvikles den dominante follikel i et miljø, hvor niveauet af LH er lavere end normalt, og dette resulterer i en reduceret udskillelse af østradiol fra folliklen, en ringere brunstadfærd, og dermed en reduceret frugtbarhed. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 19

20 Faktablad 6 Avl for frugtbarhed Fokus på > > Besætningens avlsmæssige niveau for frugtbarhed God frugtbarhed er et samspil af faktorer, som har med management og avl at gøre. Et lavt, avlsmæssigt niveau for frugtbarhed betyder, at der skal et højt managementmæssigt niveau til, for at opnå gode reproduktionsresultater. Det er derfor vigtigt, konsekvent at bruge tyre, der har højt avlsmæssigt niveau for frugtbarhed. De egenskaber, som kan forbedres avlsmæssigt, er koens evne til at vise brunst, samt koens / kviens evne til at blive drægtig efter påbegyndt inseminering. Disse egenskaber er sammenvejet i indekset for frugtbarhed, som beregnes for alle insemineringstyre. Man skal være opmærksom på at avlsmæssig fokus på reproduktion er en indsats, som først kan mærkes i besætningen tre til syv år efter man starter. Det er dermed en langsigtet løsning. Det er dog samtidig en indsats, som har stor effekt, idet den akkumuleres fra generation til generation. Udpegning af problemet Det avlsmæssige niveau for frugtbarhed bør ikke ligge under racens gennemsnit. Hvis man har reproduktionsproblemer i besætningen og det avlsmæssige niveau ligger under racens gennemsnit, bør man vælge målrettet at øge dette. Besætningens avlsmæssige niveau for frugtbarhed for køerne, samt et racegennemsnit kan findes i Nøgletalstjek. Årsager Valg af de bedste insemineringstyre målt på Nordic Total Merit (NTM) medfører, at det avlsmæssige niveau for de økonomisk vigtigste egenskaber, bl.a. frugtbarhed, forbedres. Der kan være to årsager til, at det avlsmæssige niveau for frugtbarhed i besætningen er under racens gennemsnit. Det kan ske, hvis man fravælger at bruge de bedste insemineringstyre, eller hvis man konsekvent bruger tyre, der har et højt avlsmæssigt niveau for egenskaber, der har ugunstig avlsmæssig sammenhæng med frugtbarhed, eksempelvis ydelse. Punkter til handlingsplan Der kan være managementmæssige årsager til at en foldtyr anvendes i besætningen. Avlsmæssigt vil det aldrig være en god ide, da den vil have et lavere avlsmæssigt niveau end de bedste brugs- og ungtyre. Skrot derfor foldtyren og inseminer med de bedste tyre. Når man inseminerer, har man mulighed for at lægge mere vægt på frugtbarhed end avlsmålet betinger. Dette kan gøres i insemineringsplansprogrammet og resulterer i, at tyre med højt niveau for frugtbarhed bruges mere. Derved er det muligt, at øge det avlsmæssige niveau for afkommet med femseks indeksenheder, hvilket svarer til to dage kortere interval fra kælvning til 1. inseminering og tre til fem dage kortere interval fra 1. til sidste inseminering. Man skal dog være opmærksom på, at meget fokus på frugtbarhed ved valg af insemineringstyre i nogen grad påvirker niveauet for de øvrige egenskaber i avlsarbejdet negativt. Dette kan i nogle tilfælde være ønskeligt. Det vil dog som regel aldrig være ønskeligt at gå på kompromis med NTM på de udvalgte tyre. Krydsning er også en måde til at forbedre reproduk tionsresultaterne avlsmæssigt. Kryds ning af forskellige racer giver afkom, som er bedre end gennemsnittet af forældreracerne på grund af krydsningsfrodigheden. For maksimal effekt af krydsning skal man bruge et krydsningssystem, som kombinerer to eller tre økonomisk jævnbyrdige racer. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Temaside, Avl på LandbrugsInfo: Nøgletalstjek: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 20

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

ReproManagement sund fornuft

ReproManagement sund fornuft ReproManagement sund fornuft Dansk Kvægs Kongres 2010 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg ReproManagement sund fornuft Værktøjet der forbedrer reproduktionseffektiviteten Lægger op til samarbejde inseminører

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Rådgivningskoncept. ReproManagement Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Søs Ancker,

Læs mere

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse

Læs mere

Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime. Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg

Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime. Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg Projektorganisation Projektgruppe Søs Ancker, VFL Kvæg (projektleder, faglig ansvarlig) Bent Møller Andersen, VikingDanmark

Læs mere

Børbetændelse hos køer

Børbetændelse hos køer Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening

Læs mere

Brugervejledning - ReproDagsliste

Brugervejledning - ReproDagsliste Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling God fertilitetsstyring betyder, at køer kælver med optimale intervaller for at holde mælkeproduktionen

Læs mere

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

Prioriter indsatsområde

Prioriter indsatsområde Kapitel 3 Prioriter indsatsområde Baggrund Et indsatsområde er et problem af en vis størrelse og betydning. Hvis det skal give mening, at arbejde med et bestemt indsatsområde, skal man være sikker på,

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Beskrivelse af produkter i ReproTjek Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis

Læs mere

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010 LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD August 2010 PROGRAM Velkomst og introduktion Lovgivning Koens anatomi Det normale kælvningsforløb Det unormale kælvningsforløb Generel oversigt over

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Heatime v Februar 2016

Heatime v Februar 2016 Heatime v4.1.1.0 Februar 2016 H-LD transponder Aktivitetsmåler Registrerer dyrets aktivitet og udpeger med stor sikkerhed dyr i brunst 24/7 Effektiv management af reproduktionen Bedste løsning til brunstovervågning

Læs mere

DET UNORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET UNORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET UNORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT UNORMAL FØDSEL 1. Hvorfor god kælvningsmanagement? 2. Kælvningsovervågning 3. Årsager til vanskelig kælvning 4. Kælvningsmanagement unormal kælvning 5.

Læs mere

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Rådgivningskoncept. ReproManagement Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Layout Grafisk

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,

Læs mere

Bygninger nr. 32A 2006. FarmTest. Lys i kvægstalde

Bygninger nr. 32A 2006. FarmTest. Lys i kvægstalde Bygninger nr. 32A 2006 FarmTest Lys i kvægstalde Lys i kvægstalde Af Carina Jørgensen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg Titel: Lys i kvægstalde Forfatter: Volontør Carina Jørgensen,

Læs mere

SYGDOMME VED KÆLVNING

SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog

Læs mere

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning)

Læs mere

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com Klov Signaler Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner www.cowsignals.com www.vetvice.com Sunde klove: 4 succes-faktorer 1. God klovkvalitet 2. Lavt smittetryk 3. Lille belastning 4. Tidlig

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Styr på klovsundheden - hvordan?

Styr på klovsundheden - hvordan? Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst

Læs mere

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Arbejdspakke 4 Udvikling af udskrifter og værktøjer i DMS Lars A. H. Nielsen, Redigeret d. 9. dec. 2015 Notat på områder som bør dækkes af DMS Dyreregistrering

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

1. Klove Flytning af dyr

1. Klove Flytning af dyr 1. Klove Flytning af dyr 1.1 Ved indsættelse i nyt staldafsnit Klovvask i boks eller Klovvask med spuleslange husk klovspalte 1.2 Kloven undersøges Vask ben fra biklove og ned - husk klovspalte Noter hævelse

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan

Læs mere

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 1 Avl 1) Hvad er en hingsteplag/-føl? A) En 3 års hoppe eller derunder B) En vallak mellem 10 og 12 år C) En hest mellem 1.48 og 1.58 cm D) En 3 års hingst og derunder

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn

Læs mere

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Forlænget laktation? Længere kælvningsinterval Senere ins. start - planlagt! Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd

Læs mere

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere Mulighedernes land Velkendte produktionsfremmere Velkendte produktionsfremmere Hvad er velkendte produktionsfremmere? Det er mineraler og vitaminer De er nøjagtig lige så vigtige næringsstoffer som f.eks.

Læs mere

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren KURSUS Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren 2 BESLUTNINGSTRÆ EFTERBYRD, INFEKTION Afstand fra kælvning Almenbefindende Fra 12 til + 72 timer Koen har ikke kælvet eller er mere end

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS? HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? Hotel Legoland 12. Marts 2015 Claus Hansen, dyrlæge, VSP Poul Hyttel, dyrlæge, Professor, Københavns Universitet Drægtigheds stalden Farestalden

Læs mere

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret 1. Besætningsoplysninger Dato: Sidste kontroldato. Køer ialt: Antal levende køer ved sidste kontrollering. Årskøer: 1 årsko = 365 foderdage. Antal årskøer sidste 12 mdr. beregnet ud fra sidst afsluttede

Læs mere

Pasningsaftale: Opdræt af kvier

Pasningsaftale: Opdræt af kvier Pasningsaftale: Opdræt af kvier Ejer Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Opdrætter Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Side 1 af 7 Generelt Opdrætter passer kvierne efter god landmandsskik. Opdrætter

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Værdi af kliniske reproduktionsregistreringer

Værdi af kliniske reproduktionsregistreringer Værdi af kliniske reproduktionsregistreringer Informationsmøde for avlsrådgivere 9. oktober 2012 Karina Elkjær Anders Fogh Resultater fra ErhvervsPhD Reproduction in the postpartum dairy cow influence

Læs mere

STRANGKO. Herd Managementprogrammer 22

STRANGKO. Herd Managementprogrammer 22 STRANGKO Produktnavn Sælges som STRANGKOFARM CONTROL II MANAGEMENTSYSTEM. Programmet sælges som et grundmodul, hvilket indeholder kalender og foderprogram, samt delmoduler til aktivitetsmåling, kommunikation

Læs mere

Flest føl færrest penge. Dyrlæge Johnny N. Sørensen Faxe Dyrehospital

Flest føl færrest penge. Dyrlæge Johnny N. Sørensen Faxe Dyrehospital Flest føl færrest penge Dyrlæge Johnny N. Sørensen Faxe Dyrehospital Basal forståelse af hoppens reproduktionsbiologi Med fokus på beslutningstagning vedrørende økonomien omkring ifolingen Forberedelser

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder v. Dyrlæge Mads Poulsen Hvad får vi at vide oppefra Salmonella B-streptokokker Mycoplasma Yversundhed 1 Salmonella Dublin Et større problem andre steder i

Læs mere

Laminitis / såleblødninger

Laminitis / såleblødninger Hornrelaterede K l o v klovsygdomme s u n d h e d Anne Mette Dansher, dyrlæge, ph.d., Københavns Universitet - Life Laminitis / såleblødninger Andre navne: Forfangenhed, pododermatitis aseptica diffusa

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Repro-fokus køer, brugervejledning

Repro-fokus køer, brugervejledning Repro-fokus køer, brugervejledning Arbejdslisten Repro-fokus køer finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KØER Mål med arbejdslisten Repro-fokus køer Målet med

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

KVÆGMINERALER 2014-2015

KVÆGMINERALER 2014-2015 KVÆGMINERALER 2014-2015 Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL Specialløsning. Tilpasset de aktuelle fodermidler på bedriften og dyrenes behov. NOVAMIN

Læs mere

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400 DeLaval foderstation sammen med Feed First koncept Du forventer, at dine malkekøer skal producere stadig større mælkemængder.

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje

Læs mere

Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010

Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010 Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010 Medlemsundersøgelsen Spørgeskemaet er sendt til alle VikingDanmarks medlemmer med 30 første insemineringer med malkekvæg samt alle ejerinseminører Dette

Læs mere

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde

Læs mere

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på

Læs mere

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen.

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen. Sådan er Limousinen Sådan er Limousinen Et hæfte til nystartede og til kommende limousineavlere om limousinekvægets adfærd og kendetegn, krydret med tips til livet med limousiner. Statistiske oplysninger

Læs mere

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Dette hæfte er en introduktion til programmet Kritiske Målepunkter

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1a. Kælvning - Flyt højdrægtig Para TB ko... 1 1b. Kælvning - Flyt højdrægtig ko... 2 2. Kælvning - Pasning af højdrægtige... 3 3. Kælvning - Kælvningstegn... 4 4. Kælvning - Fødselsovervågning...

Læs mere

Kælvningsmanagement Dansk Kvægs kongres 2009 Tema 8

Kælvningsmanagement Dansk Kvægs kongres 2009 Tema 8 Kælvningsmanagement Dansk Kvægs kongres 2009 Tema 8 Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge og Teamleder Sundhed og velfærd Dansk Kvæg, Landscentret Dette indlæg er inspireret af Et område som ikke har haft meget

Læs mere

Repro-fokus kvier, brugervejledning

Repro-fokus kvier, brugervejledning Repro-fokus kvier, brugervejledning Arbejdslist Repro-fokus kvier finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KVIER Mål med arbejdslist Repro-fokus kvier Målet med

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Tema 9 Dyrevelfærd til gavn for dyr og kvægbruger Mælkeproducent Wessel Doldersum Præstø Fakta vedrørende min bedrift Bedrift købt i 1997 gamle

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

FULLWOOD, Fusion Crystal

FULLWOOD, Fusion Crystal FULLWOOD, Fusion Crystal Produktnavn Sælges som Fusion Crystal version 1.40. Sælges p.t. kun sammen med FULLWOOD Merlin automatiske malkesystemet. Her sælges det som et komplet modul. Krav til hardware/internet

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere