Øget faglighed i genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus
|
|
- Randi Bjerregaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dato 29. maj 2014 Sagsnr /4 Øget faglighed i genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus - Stratificeringsmodel, specialiseringsniveauer og krav til genoptræningsplaner
2 Indhold 1 Indledning Baggrund Formål Lovgrundlag Begreber Funktionsevne Genoptræning Rehabilitering 5 2 Model for stratificering Afgrænsning af patientgruppen Populationsanalyse Identificering af subpopulationer 9 3 Specialiseringsniveauer Genoptræning på basalt niveau Genoptræning på avanceret niveau Genoptræning og rehabilitering på specialiseret niveau Genoptræning på specialiseret niveau Rehabilitering på specialiseret niveau 14 4 Visitationsretningslinjer 15 5 Genoptræningsplaner Nuværende genoptræningsplaner Forenkling af genoptræningsplaner Indhold i fremtidige genoptræningsplaner Tidspunkt for start af genoptræningsforløb Udvidede genoptræningsplaner Systematisk og ensartet beskrivelse af funktionsevne og indberetning til LPR 20 Bilag 1: ICF s komponenter af funktionsevne 21 Bilag 2: Krav til indhold af genoptræningsplanen 22 2
3 1 Indledning 1.1 Baggrund Som led i opfølgningen på evalueringen af kommunalreformen 1 skal fagligheden i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen øges. Det anbefales heri blandt andet, at de faglige miljøer styrkes, og at kvaliteten af genoptræningen og rehabiliteringen styrkes. Som følge heraf skal Sundhedsstyrelsen, i samarbejde med blandt andre KL og Danske Regioner, udarbejde en generisk model for stratificering af patienter med behov for genoptræning og rehabilitering efter udskrivning samt fastlægge krav til indhold i genoptræningsplaner. Stratificering af en patientgruppe skal understøtte en målrettet, faglig vurdering af patienternes behov for genoptræning og rehabilitering, relevant henvisning samt høj faglig kvalitet i indsatsen, herunder en målretning af patienternes genoptræningsplaner. Intentionen er blandt andet, at genoptræningsplanen skal forenkles for de patienter, der har enkle genoptræningsbehov. For patienter med særligt komplekse og omfattende problemstillinger udvides genoptræningsplanen, så sygehuset - udover at beskrive relevante helbredsforhold og funktionsevne får mulighed for at beskrive patientens samlede rehabiliteringsbehov. Derudover skal sygehuset i genoptræningsplanen kunne fastsætte et tidspunkt for, hvornår genoptræning og rehabilitering skal begynde, hvis der foreligger et sundhedsfagligt begrundet behov for at iværksætte genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen på et fastlagt tidspunkt,. Sundhedsstyrelsen skal endvidere komme med anbefalinger til justering af de nuværende kriterier for visitation til specialiseret ambulant genoptræning, ligesom der fastlægges specialiseringsniveauer for genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus. 1.2 Formål Formålet med nærværende notat er at levere et fagligt oplæg, som skal indgå i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses revision af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og frit valg af genoptræningssted 2 samt revision af Vejledning om træning i kommuner og regioner 3. Derudover skal notatet danne grundlag for Sundhedsstyrelsens efterfølgende udarbejdelse af visitationsretningslinjer i forhold til mennesker med erhvervet hjerneskade, samt udarbejdelse af sundhedsfaglige kriterier i forhold til specialiseret rehabiliteringsindsats til personer med erhvervet hjerneskade. 1 Bedre kvalitet og samarbejde - Opfølgning på evaluering af kommunalreformen, Regeringen, Bekendtgørelse nr 1266 af 05/12/2006 om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningssted efter udskrivning fra sygehus, Ministeriet for sundhed og forebyggelse 3 Vejledning nr. 110 af 01/12/2009 om træning i kommuner og regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Indenrigs- og Socialministeriet 3
4 1.3 Lovgrundlag Genoptræning efter udskrivning fra sygehus 4 er et kommunalt myndigheds- og finansieringsansvar 5. Genoptræningsydelser skal dog leveres af det regionale sygehusvæsen, hvis patienten har behov for specialiseret, ambulant genoptræning. Ved udskrivning fra sygehus skal der jf. sundhedsloven udarbejdes en genoptræningsplan, hvis det vurderes, at patienten har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning 6. De nærmere bestemmelser vedrørende dette fastlægges i bekendtgørelse og vejledning fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse jf. ovenfor. Rehabilitering nævnes ikke som en særlig opgave eller et særligt ansvarsområde i lovgivningen på sundhedsområdet, socialområdet, beskæftigelsesområdet eller undervisningsområdet. Det fremgår imidlertid af Vejledning om kommunal rehabilitering 7, at en række ydelser og tilbud efter gældende lovgivning inden for de fire ressortområder kan indgå som indsatser i kommunale rehabiliteringsforløb. Kommunerne har ansvaret for alle indsatser med et rehabiliterende sigte efter både den sociale lovgivning, lovgivningen på beskæftigelsesområdet og lovgivningen på undervisningsområdet. Også på sundhedsområdet er ansvaret primært placeret i kommunerne, men her har regionerne sygehuse og praksissektor tillige et ansvar for indsatser med et rehabiliterende sigte. Det giver kommunerne mulighed for at tilrettelægge sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af lovgivning. Genoptræning og rehabilitering indgår som et obligatorisk indsatsområde i sundhedsaftalen for Det fremgår af vejledningen om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 9, at det overordnede formål med indsatsområdet er, at borgere med nedsat funktionsevne relateret til somatisk eller psykisk sygdom ved behov for genoptræning og/eller rehabilitering tilbydes et sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet. For at opfylde formålet skal aftalen medvirke til at sikre samarbejdet mellem relevante aktører om blandt andet genoptræning eller anden rehabilitering ved udskrivning fra sygehus til borgere med nedsat funktionsevne og et sundhedsfagligt behov for genoptræning. 4 Udskrivning fra sygehus defineres i Vejledning om træning i kommuner og regioner (2009), som afslutning af sygehuskontakt, dvs. 1) når patienten er færdigbehandlet, 2) når patienten viderevisiteres til udredning eller behandling i et ambulatorium eller dagafsnit, 3) når patienten er færdigbehandlet, men går til ambulant kontrol på sygehuset, 4) når patienten forlader sygehuset men fortsat modtager udredning, behandling, pleje eller kontrol i eget hjem ved udgående teams fra sygehusvæsenet 5 Sundhedsloven, Sundhedsloven, 84 7 Vejledning nr af 13/07/2011 om kommunal rehabilitering, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsmisteriet 8 Bekendtgørelse nr af 16/12/2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 9 Vejledning nr af 20/12/2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 4
5 1.4 Begreber Funktionsevne Begrebet funktionsevne anvendes i henhold til WHO s Internationale Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand 10, herefter kaldet ICF-klassifikationen. ICF-klassifikationen er baseret på WHO s bio-psyko-sociale begrebsmodel og har til formål at give en samlet begrebsramme og en systematisk terminologi om helbredsrelateret funktionsevne. Funktionsevnen omfatter tre komponenter: Kroppens funktioner og anatomi, aktiviteter og deltagelse. Komponenterne påvirker hinanden gensidigt, ligesom den samlede funktionsevne påvirkes af omgivelsesfaktorer, personlige faktorer og helbredsmæssige forhold Genoptræning Genoptræning efter sundhedsloven og serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient/borger, eventuelt pårørende og personale. Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt (Vejledning om træning i kommuner og regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Indenrigs- og Socialministeriet, december 2009) Genoptræning omfatter træning af kroppens funktioner og træning af aktiviteter (se bilag 1), dvs. træning af funktionsnedsættelser i relation til fx bevægeapparatet, mentale funktioner, sanser m.fl. samt træning af aktivitetsbegrænsninger i relation til fx bevægelse og færden, omsorg for sig selv, kommunikation m.v. I sundhedsloven omfatter genoptræning indsatser, som primært varetages af autoriserede sundhedspersoner. I dette notat anvendes genoptræning jf. definitionen i Vejledningen om træning i kommuner og regioner (2009) ligesom formålet med genoptræning følger indholdet i samme vejledning. Genoptræning er en del af den samlede rehabilitering på linje med andre ydelser og indsatser, der sigter på at forbedre eller vedligeholde funktionsevnen Rehabilitering Rehabilitering kan defineres som en række indsatser, der støtter det enkelte menneske, som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne, herunder at fungere i samspil med det omgivende samfund (WHO 2011, Sundhedsstyrelsens oversættelse) 11 : 10 ICF - International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand, WHO, Sundhedsstyrelsen og Munksgaard, Danmark, World Report on Disability, 2011, World Health Organization & The World Bank, WHO,
6 Rehabilitering omfatter genoptræning og andre indsatser rettet mod patientens funktionsevne, herunder psykosociale indsatser, patientuddannelse, støttende og kompenserende indsatser m.fl., samt indsatser rettet mod uddannelse og beskæftigelse 12. Behandling kan indgå som en del af rehabiliteringen. Internationalt anvendes rehabilitering som generisk term om alle indsatser, som har til formål at bedre og vedligeholde funktionsevnen. Indsatserne kan have et relativt snævert fokus og rettes mod afgrænsede områder, men kan også omfatte bredere, helhedsorienterede indsatser, som kræver særlige professioner eller særlig organisering. I dette notat anvendes rehabilitering som det anvendes i Vejledning om kommunal rehabilitering, dvs. som målrettede og tidsbestemte forløb af koordinerede ydelser og tilbud på sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet, som har til formål, at borgeren erhverver samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne, så borgeren kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt. 12 Vejledning 9439 af 13/07/2011 om kommunal rehabilitering, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsmisteriet 6
7 2 Model for stratificering I forbindelse med udarbejdelsen af en stratificeringsmodel har Sundhedsstyrelsen valgt at lægge sig op af den forståelse af begrebet stratificering, som Sundhedsstyrelsen har benyttet i Forløbsprogrammer for kronisk sygdom den generiske model. Her fremgår det blandt andet, at der med stratificering 13 foretages en nærmere beskrivelse og analyse af en afgrænset patientgruppe. Formålet med stratificering er at skabe et grundlag for at analysere, vurdere, aftale og planlægge sundhedsvæsenets indsatser med henblik på at kunne tilbyde fagligt relevante sundhedsindsatser, som svarer til patientgruppens behov under hensyn til en effektiv ressourceudnyttelse ud fra et samfundsperspektiv. Endvidere er stratificeringsmodellen udgangspunkt for udarbejdelsen af visitationsretningslinjer for konkrete patientgrupper. Stratificering er en overordnet betegnelse, der består af en populationsanalyse og en udkrystallisering af subgrupper og relaterer sig til relevante kombinationer af sundhedsindsatser. I dette notat vil dette være forskellige specialiseringsniveauer. Nedenstående figur 1 illustrerer stratificeringsprocessen. Stratificering foretages på populationsniveau og tager udgangspunkt i en afgrænsning og en analyse af en patientgruppe. Stratificeringen vil dermed kunne belyse subpopulationers volumen og karakteristika til brug for den konkrete dimensionering af behovet for kapacitet på konkrete specialiseringsniveauer. Figur I Gyldendals Den Store Danske er stratificere defineret som (af fr. i latiniseret form, fra stratum lag + -ficere), anbringe i lag; opbygge lagvis, 7
8 2.1 Afgrænsning af patientgruppen Stratificering tager som ovenfor anført udgangspunkt i en afgrænset patientgruppe og foregår på populationsniveau. Afgrænsningen kan ske i form af fx diagnosegrupper eller specifikke problemstillinger. Indledningsvis skal det således fastlægges, hvilke diagnoser eller problemstillinger der indgår i den patientgruppe, man ønsker at stratificere. Dette notat tager overordnet udgangspunkt i gruppen af patienter, der skal have en genoptræningsplan efter udskrivning fra sygehus. I forbindelse med udarbejdelse af fx en visitationsretningslinje kan det være relevant at afgrænse patientgruppen til specifikke diagnosegrupper. Afgrænsningen baseres derudover på: Inklusionskriterier: Patienter - uanset alder - der ved udskrivning fra sygehus: har helbredsrelateret funktionsevnenedsættelse relateret til den aktuelle sygehuskontakt med behov for professionelle genoptrænings- og rehabiliteringsindsatser Eksklusionskriterier: Patienter - uanset alder - der ved udskrivning fra sygehus: ikke har funktionsevnenedsættelse relateret til den aktuelle sygehuskontakt har funktionsevnenedsættelse, som ikke kræver professionelle genoptrænings- og rehabiliteringsindsatser ikke aktuelt vurderes at have potentiale for genoptræning og rehabilitering 2.2 Populationsanalyse Populationsanalysen foretages dernæst med udgangspunkt i demografi, helbredstilstand 14, funktionsevne og kontekstuelle faktorer med henblik på at estimere omfang og karakter af patientgruppens behov for genoptræning og rehabilitering. Disse parametre udgør grundlaget for en samlet vurdering af patientgruppens problemstillinger og behov for genoptrænings- og rehabiliteringsindsatser. Data om patientgruppen til brug for vurdering af patientgruppens og subpopulationers størrelse og behov for indsatser kan tilvejebringes fra en række datakilder som fx Landspatientregisteret, kliniske kvalitetsdatabaser, indenlandske og udenlandske epidemiologiske opgørelser, forskning m.m. Generelt er datagrundlaget dog begrænset på dette område. Demografiske forhold kan belyses med epidemiologiske data, herunder oplysninger om incidens og prævalens, køn, alder, geografisk spredning samt socioøkonomiske data, i det omfang disse data er relevante for estimering af patientgruppens genoptrænings- og rehabiliteringsbehov. 14 Helbredstilstand er sygdomme og defineret i Den Internationale Sygdomsklassifikation ICD-10 for sygehuse og speciallægepraksis 8
9 Patientgruppens helbredstilstand og eventuelle andre helbredsrelaterede problemstillinger kan belyses med registerdata fx fra Landspatientregisteret, kliniske databaser og videnskabelig litteratur. Generel viden om sygdommes karakter og forløb, komorbiditet, prognose samt sygdomsspecifikke funktionsevnenedsættelser kan desuden bidrage til belysning af patientgruppens størrelse og genoptræningsog rehabiliteringsbehov. Derudover kan data om indlæggelsers antal og varighed samt om interventioner i sundhedsvæsenet tillige bidrage til estimatet. Patientgruppens helbredsrelaterede funktionsevne i forhold til kroppens funktioner og anatomi, aktivitet og deltagelse, herunder typiske funktionsevnenedsættelser i patientgruppen, deres sværhedsgrad samt kombinationen af fx funktionsevnenedsættelser og aktivitetsbegrænsninger kan belyses i den videnskabelige litteratur, eksisterende forløbsprogrammer og kliniske retningslinjer. Både omfang og særlige kombinationer af funktionsevnenedsættelser samt sværhedsgraden/alvorligheden af disse, har betydning for vurdering af behovet for genoptrænings- og rehabiliteringsindsatser og dermed for stratificeringen. Kontekstuelle faktorer omfatter omgivelsesmæssige og personlige faktorer af betydning for funktionsevnen, som kan have betydning for patientgruppens behov for genoptræning og rehabilitering. Kontekstuelle faktorer relaterer sig til funktionsevnenedsættelser og kan vurderes som ressourcer eller begrænsninger fra fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser. I populationsanalysen kan alder og køn endvidere have betydning for, hvordan kontekstuelle faktorer får betydning for behovet for genoptrænings- og rehabiliteringsindsatser. 2.3 Identificering af subpopulationer På baggrund af populationsanalysen opdeles patientgruppen i subpopulationer. I forhold til patienter, som har et genoptrænings- og rehabiliteringsbehov efter afslutning af sygehuskontakt, opdeles patientgruppen i tre subpopulationer, som relaterer sig til tre niveauer: Patienter med behov for genoptræning på basalt niveau. Patienter med behov for genoptræning på avanceret niveau. Patienter med behov for genoptræning og rehabilitering på specialiseret niveau. 9
10 3 Specialiseringsniveauer Tilrettelæggelsen af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatser sker i overensstemmelse med LEONprincippet (laveste effektive omsorgs- og behandlingsniveau), således at indsatser tilbydes under hensyntagen til både kvalitet og en god ressourceudnyttelse. I tilrettelæggelsen tages der hensyn til patientgruppens funktionsevnenedsættelser, på hvilket niveau genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen skal foregå samt til de ressourcer (fx faglige kompetencer, teknologi og udstyr), som er nødvendige. Fastsættelsen af de konkrete specialiseringsniveauer baseres på overvejelser omkring forekomst, ressourcer og kompleksitet i organiseringen: Forekomst af antallet af patienter med samme problemstillinger i forhold til funktionsevne samt genoptrænings- og rehabiliteringsbehov. Generelt gælder det, at jo højere forekomst på landsplan, desto bedre grundlag er der for større geografisk/institutionel spredning af den pågældende indsats. I vurderingen af ressourceforbrug indgår overvejelser om samfundsøkonomiske, driftsøkonomiske og personalemæssige forhold, herunder behov for særlige kompetencer hos de professionelle samt behov for særligt udstyr 15. Generelt gælder det, at jo mindre ressourcebehov pr. leveret indsats, desto bedre grundlag for geografisk/institutionel spredning af den pågældende indsats. Kompleksitet i organiseringen vurderes ud fra, hvor vanskelig fx teknisk eller vurderingsmæssigt en indsats er, behovet for multidisciplinært samarbejde samt behovet for koordinering og timing på tværs af professioner, fagområder, forvaltninger og sektorer. Generelt gælder det, at jo lavere kompleksitet, der er i organiseringen af en indsats, desto bedre grundlag for geografisk/institutionel spredning af den pågældende indsats. Sundhedsstyrelsen tager i dette notat udgangspunkt i tre niveauer basalt, avanceret og specialiseret niveau - som blev introduceret i forløbsprogrammerne for hjerneskaderehabilitering 16,17. Disse niveauer bygger på det generelle princip om, at øvelse gør mester. Det betyder, at der forudsættes et vist befolkningsgrundlag for at opretholde tilstrækkelige kompetencer i og erfaring med genoptrænings- og rehabiliteringsindsatser til specifikke patientgrupper og/eller problemstillinger. Derfor vil mange kommuner have behov for at etablere samarbejde med en eller flere kommuner med henblik på at etablere indsatser på avanceret niveau, samt samarbejde med det specialiserede niveau, for at kunne tilbyde genoptræning og rehabilitering på alle niveauer. Patientgrundlaget (forekomsten) vil som regel være faldende i takt med stigende specialiseringsgrad. Der kan dog også være patientgrupper, hvor størstedelen af indsatserne for patientgruppen skal varetages på avanceret niveau. 15 Udstyr kan fx være udstyr til undersøgelser eller til gennemførelse af genoptræningen og rehabilitering, samt hjælpemidler 16 Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade, Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade, Sundhedsstyrelsen
11 På alle niveauer kan der være behov for, at genoptræningen koordineres med andre rehabiliteringsindsatser, for at patienten kan opnå fuld eller bedst mulig funktionsevne. Behovet for andre rehabiliteringsindsatser kan medføre øget kompleksitet i organiseringen og dermed nødvendiggøre, at indsatsen leveres på højere specialiseringsniveau. På alle niveauer kan der være behov for, at indsatserne tilbydes i både ambulant og døgnregi, ligesom der kan være behov for intensive/langvarige indsatser. Behovet for intensitet i indsatserne eller behov for døgntilbud medfører ikke nødvendigvis øget specialisering. Nogle patienter kan af patientsikkerhedsmæssige årsager have behov for, at indsatsen leveres på sygehus, så der er adgang til akut lægelig behandling. Andre kan have behov for, at indsatsen leveres i særlige skærmede miljøer. 3.1 Genoptræning på basalt niveau Genoptræning på basalt niveau varetages indenfor rammerne af kommunens sædvanlige tilbud og samarbejde. Mange patienter på basalt niveau vil alene have behov for genoptræningsindsatser. En del patienter vil dog have behov for, at genoptræningen koordineres med andre rehabiliteringsindsatser med henblik på at opnå fuld eller bedst mulig funktionsevne. Forekomsten af patienter med samme problemstillinger er stor, således at alle kommuner kan opnå og vedligeholde en høj faglig kvalitet i indsatserne. Hvis forekomsten er lav, men der ikke stilles særlige krav til organisering og kompetencer, kan indsatsen også varetages på basalt niveau. Indsatserne varetages af få faggrupper, primært ergoterapeuter og fysioterapeuter samt sygeplejersker og andet plejepersonale med kompetencer svarende til grunduddannelse samt relevant efteruddannelse. Fagpersonerne kan udføre relevante faglige indsatser til flere patientgrupper på baggrund af generelle kompetencer inden for fagområdet. Det udstyr, der eventuelt anvendes, er almindeligt forekommende hjælpemidler og andet udstyr, som ikke kræver særlige kompetencer at anvende. Opgaverne kan løses i sædvanlige strukturer fx som monofaglige eller eventuelt flerfaglige indsatser og uden særlige krav til organisering, koordinering og samarbejde. Patienter med behov for genoptræning på basalt niveau har fx: enkle og afgrænsede problemstillinger i forhold til helbredsrelateret funktionsevne, specifikt ingen betydende kognitive funktionsnedsættelser medicinske problemstillinger, som kan håndteres i almen praksis i samarbejde med hjemmesygeplejen og/eller i ambulant regi på sygehus et behandlingsforløb på sygehuset uden komplikationer, der har betydning for genoptræningsog rehabiliteringsindsatserne behov for faglige indsatser, som kan være fastlagte i faste procedurer/regimer eller være beskrevet i faglige forløbsbeskrivelser for genoptrænings- og rehabiliteringsforløbet 11
12 3.2 Genoptræning på avanceret niveau Genoptræning på avanceret niveau varetages i kommunale enheder, som kan være murstensløse eller matrikelfaste, eventuelt med udgående funktioner. De kommunale enheder samarbejder med sygehuse eller særlige rehabiliteringsenheder på specialiseret niveau. Nogle patienter på avanceret niveau har alene behov for genoptræningsindsatser, men mange patienter vil have behov for, at genoptræningen koordineres med andre rehabiliteringsindsatser med henblik på at opnå fuld eller bedst mulig funktionsevne. Der er en moderat forekomst af patienter med samme problemstillinger, således at de fleste kommuner på grund af deres størrelse vil have behov for at indgå i et tværkommunalt samarbejde for at opnå og vedligeholde høj faglig kvalitet i indsatserne. Indsatserne varetages i et tværfagligt regi af fagpersoner med særlige kompetencer inden for fagområdet, dvs. grunduddannelse med efteruddannelse på højt niveau. Fagpersonerne arbejder primært med opgaver i forhold til den konkrete patientgruppe. Der indgår faggrupper, som ikke er tilgængelige på basalt niveau, fx audiologopæder, neuropsykologer og bandagister, og der kan herudover inddrages eksterne fagpersoner med særlige kompetencer til løsning af specifikke opgaver. Der kan være behov for særligt udstyr, som kræver særlige kompetencer at anvende, eksempelvis udstyr, der kræver særlig tilpasning eller er specialfremstillet. Herudover kan der være tale om udstyr som anvendes i genoptræningsøjemed, som er kostbart, og som ikke er tilgængeligt på basalt niveau. Opgavernes karakter og behovet for faglige kompetencer samt tilrettelæggelsen af indsatserne stiller krav til organiseringen i form af koordinering af tværfaglige, tværforvaltningsmæssige og eventuelt tværsektorielle indsatser. Der er i relevant omfang samarbejde med specialiseret niveau - både sygehus og særlige rehabiliteringsenheder - med henblik på supervision og rådgivning i forhold til konkrete patientforløb og i forhold til udvikling og fastholdelse af den faglige kvalitet. Der kan være deltagelse i forskningsaktiviteter. Patienter med behov for genoptræning på avanceret niveau har fx: funktionsevnenedsættelser som enkeltvis kan være ukomplicerede, men som i kombination og sværhedsgrad stiller særlige krav til tilrettelæggelsen af de faglige indsatser, fx betydende mentale funktionsevnenedsættelser, som påvirker forløbet og eventuelt det resultat, der kan forventes funktionsevnenedsættelser, som har betydning for flere livsområder, fx i forhold til familie, arbejde og relationer, og som kræver samtidig indsats fra flere faggrupper omfattende funktionsevnenedsættelser af moderat sværhedsgrad, hvor der er behov for samtidig træning og kompenserende indsatser funktionsevnenedsættelser med varige konsekvenser for fremtidige muligheder i forhold til aktivitet og deltagelse, og som eventuelt kræver langvarige indsatser af flere faggrupper og andre med særlige kompetencer i forhold til den specifikke problemstilling omfattende funktionsevnenedsættelser som følge af kompliceret og langvarigt behandlingsforløb på sygehus 12
13 medicinske problemstillinger, som kan håndteres i almen praksis i samarbejde med hjemmesygeplejen og/eller i ambulant regi på sygehus 3.3 Genoptræning og rehabilitering på specialiseret niveau Genoptræning og rehabilitering på specialiseret niveau varetages på sygehus eller på særlige rehabiliteringsenheder på eller uden for sygehus Der er en lille forekomst af patienter med samme problemstillinger, hvorfor indsatsen må samles på få enheder for at opnå og vedligeholde høj kvalitet i indsatserne. For nogle patientgrupper kan der, når det gælder meget sjældne og vanskelige problemstillinger, være tale om enheder ét eller to steder i landet. Indsatserne varetages af fagpersoner, som udover grunduddannelse har opnået specialiseret viden og kompetencer på højt niveau indenfor deres fagområde samt gennemgået relevant efteruddannelse/videreuddannelse. Fagpersonerne beskæftiger sig kun med det specifikke relevante fagområde/den specifikke patientgruppe og modtager fast og hyppig supervision samt løbende kompetenceudvikling. Der kan være involveret fagpersoner med særlige kompetencer inden for specifikke områder, eller som ikke er tilgængelige andre steder 18. Der kan være behov for særligt kostbart udstyr til undersøgelser og interventioner til særlige problemstillinger, som kan kræve særlige kompetencer at anvende. Indsatserne organiseres som samlede, multidisciplinære, helhedsorienterede forløb, hvor timing og faglig koordination af den specialiserede indsats er afgørende. Det specialiserede niveau udfører forskningsaktiviteter og bidrager til fortsat udvikling af faglig kvalitet på alle niveauer. Derudover bistår det specialiserede niveau med supervision og rådgivning i konkrete patientforløb til øvrige niveauer efter behov. Indsatser på sygehus varetages som hovedfunktion, regionsfunktion eller højt specialiseret funktion jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledninger Genoptræning på specialiseret niveau Genoptræning på specialiseret niveau varetages på sygehus. Patienterne har behov for genoptræningsindsatser på specialiseret niveau. Eventuelle andre rehabiliteringsindsatser kan varetages inden for kommunens sædvanlige tilbud. Indsatserne varetages af autoriserede sundhedspersoner i et tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau. 18 Fx specialoptikere, synskonsulenter, specialpædagogisk ekspertise, teknisk ekspertise i forhold til avanceret kommunikationsudstyr og specialfremstillede/-tilpassede avancerede og sjældne hjælpemidler 13
14 Patienter med behov for genoptræning på specialiseret niveau har fx: komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser, som eventuelt sammen med helbredsforhold kræver særlige faglige kompetencer hos bestemte faggrupper og med særlige krav til timing og organisering medicinske problemstillinger, som varetages af sygehuset, og hvor der er behov for tæt koordinering mellem genoptræningsindsatser og lægelig behandling på speciallægeniveau medicinske problemstillinger som af hensyn til patientens sikkerhed kræver, at genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen leveres på sygehus, så der er adgang til akut lægelig behandling, eller at den foregår i særlige skærmede miljøer Rehabilitering på specialiseret niveau Rehabilitering på specialiseret niveau varetages i særlige rehabiliteringsenheder på sygehus eller uden for sygehus. De særlige rehabiliteringsenheder er oftest målrettet specifikke patientgrupper. Patienterne har behov for både genoptræningsindsatser og andre rehabiliteringsindsatser på specialiseret niveau. Indsatserne varetages af autoriserede sundhedspersoner og andre faggrupper i et tæt tværfagligt samarbejde på specialiseret niveau. Patienter med behov for genoptræning og rehabilitering på specialiseret niveau har fx: komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser, som eventuelt sammen med sygdomsforhold kræver særlige faglige kompetencer hos bestemte faggrupper og med særlige krav til timing og organisering betydelige og omfattende mentale funktionsnedsættelser, som har væsentlig betydning for alle livsområder omfattende, alvorlige og varige funktionsevnenedsættelser fx multitraumer, rygmarvsskader, svære hjerneskader, samt svære og sjældne deformiteter meget sjældne funktionsevnenedsættelser, hvor indsatsen samles i ét eller to centre fx Center for Døvblindhed og Høretab, Øjenklinikken på Kennedyinstituttet 14
15 4 Visitationsretningslinjer Med afsæt i stratificeringen kan der udarbejdes visitationsretningslinjer til afgrænsede patientgrupper 20, som anvendes i den konkrete visitation af patienter til genoptræning og rehabilitering på et bestemt niveau. Visitationsretningslinjerne understøtter, at fagpersoner i den kliniske praksis kan vurdere og visitere patienter til det relevante specialiseringsniveau. Retningslinjerne fastsættes altid specifikt i henhold til en konkret patientgruppe. Fastlæggelse af visitationsretningslinjer forudsætter identifikation af relevante subpopulationer, der har behov for faglige indsatser på de enkelte niveauer jf. afsnit 2.3. Visitationsretningslinjer beskriver blandt andet: bestemte funktionsevnenedsættelser, der kræver visitation til et bestemt specialiseringsniveau grad, omfang og karakter af funktionsevnenedsættelse, (fx graden af mentale funktionsevnenedsættelser), der kræver særlige kompetencer og specialisering forhold vedrørende helbredstilstand, der har betydning for specialiseringsniveauet (fx om helbredsforhold kan håndteres i almen praksis) kontekstuelle og individuelle faktorer, der har betydning for relevant specialisering (tilknytning til forældre/hjemmet, sociale relationer, mestringsevne, motivation mv.) krav til den tværfaglige, tværforvaltningsmæssige og tværsektorielle organisering behov for opfølgning og/eller fornyet udredning Visitationsretningslinjer for bestemte patientgrupper kan i relevant omfang udarbejdes i regi af sundhedsaftalerne. Sundhedsaftalen har blandt andet til formål at sikre en entydig arbejdsdeling og fastlægge samarbejdet mellem de relevante aktører i forhold til indsatsområdet genoptræning og rehabilitering. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis visitationsretningslinjerne på tværs af regionerne i høj grad er ens, men der kan være behov for regional variation afhængig af lokale ønsker og behov. Sundhedsstyrelsen anbefaler derudover, at det i regi af sundhedsaftalerne fastlægges, hvordan regioner og kommuner kan arbejde sammen - fx i tværfaglige og tværsektorielle fora - i forhold til visitation af patienter til rette niveau, herunder særligt i forhold til genoptræning og rehabilitering på avanceret og specialiseret niveau. Der vil i forhold til de fleste patientgrupper være behov for tilbud om indsatser på både basalt, avanceret og specialiseret niveau. Der skal derudover være fokus på patienter, der ikke får identificeret deres funktionsevnenedsættelse i forbindelse med udskrivning fra sygehus, men som senere får et genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov. Dette udgør i særlig grad et problem i forhold til patienter med mentale funktionsnedsættelser som følge af sygdom. Derudover skal der være fokus på, at børn og unge med behov for genoptræning og rehabilitering samtidig skal have understøttet deres almindelige udvikling bedst muligt. 20 Sundhedsstyrelsen udarbejder i 2014 med udgangspunkt i denne stratificeringsmodel en visitationsretningslinje for personer med erhvervet hjerneskade 15
16 5 Genoptræningsplaner En genoptræningsplan er formelt en lægelig henvisning fra sygehuset til kommunen eller til en anden sygehusafdeling efter udskrivning fra sygehus. I det følgende beskrives de nuværende krav til genoptræningsplaner og Sundhedsstyrelsens anbefalinger til fremtidige krav til indhold af genoptræningsplaner. Udgangspunktet er som nævnt indledningsvist at forenkle genoptræningsplanerne i de tilfælde, hvor det er muligt. Derudover at muliggøre, at genoptræningsplanerne kan rumme detaljeret og relevant information om patienten i det omfang, det er nødvendigt - specielt i forhold til patienter med omfattende og komplekse rehabiliteringsbehov. 5.1 Nuværende genoptræningsplaner Sundhedslovens 84 fastlægger, at regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus. Pligten til at tage stilling til patienters behov for genoptræning og at udarbejde genoptræningsplaner omfatter offentlige sygehuse samt private sygehuse, der udfører offentligt finansieret sygehusbehandling, herunder visse af de foreningsejede specialsygehuse i henhold til sundhedslovens Herudover gælder overordnet autorisationslovens bestemmelser om sundhedspersoners pligter, herunder pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i udøvelse af sundhedsfaglig virksomhed samt Sundhedsstyrelsens journalføringsbekendtgørelse 22. Formålet med genoptræningsplanen er at sikre målrettede, sammenhængende og effektive genoptræningsforløb for patienterne. Genoptræningsplanen sikrer relevant information til de sundhedspersoner i kommunen, på sygehus eller på særlige rehabiliteringsenheder, der skal udføre genoptræningsindsatsen samt sikre information til patienten og patientens praktiserende læge. Genoptræningsplanen fungerer således som en lægelig henvisning af den enkelte patient til genoptræning efter udskrivning fra sygehus. De nuværende krav omfatter blandt andet: at patienten giver sit informerede samtykke jf. sundhedslovens kapitel 5 at patienten kan afslå tilbuddet om at få udarbejdet en genoptræningsplan, og det påhviler den ansvarlige sundhedsperson at oplyse patienten om eventuelle konsekvenser af dette samt at dette journalføres at genoptræningsplanen er en individuel skriftlig plan jf. bekendtgørelsen om genoptræningsplaner 21 Disse specialsygehuse er: Sclerosehospitalerne i Ry og Haslev, PTU s Rehabiliteringscenter, Center for Sundhed og Træning i Aarhus, Middelfart og Skælskør, Rehabiliteringscenter for Muskelsvind, Vejlefjord samt Center for Hjerneskade 22 Bekendtgørelse nr. 3 af 02/03/2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse) 16
17 at genoptræningsplanen udleveres til patienten og sendes til hjemkommunen/sygehuset samt til den praktiserende læge at genoptræningsplanen som minimum indeholder følgende beskrivelser af patientens funktionsevne og genoptræningsbehov: beskrivelse af patientens vanlige funktionsevne umiddelbart forud for den aktuelle sygehusbehandling, herunder beskrivelse af patientens vanlige funktionsevne i relation til kropsfunktion, aktivitet og deltagelse beskrivelse af patientens funktionsevne på udskrivningstidspunktet, herunder af patientens aktuelle funktionsevne i relation til kropsfunktion, aktivitet og deltagelse, der inddrager såvel patientens ressourcer som begrænsninger beskrivelse af patientens genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet med en præcisering af, hvilke(n) funktionsnedsættelse(r) samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsning indsatsen skal rette sig imod at genoptræningsplanen angiver det seneste tidspunkt for kommunens første kontakt til patienten at genoptræningsplanen angiver, om patienten har behov for specialiseret genoptræning, som skal foregå på sygehus at genoptræningsplanen indeholder oplysninger om, hvordan bopælsregionen og hjemkommunen kontaktes og om patientens valg af genoptræningstilbud 5.2 Forenkling af genoptræningsplaner Genoptræningsplanerne skal forenkles i det omfang, det er muligt. Der er i den forbindelse behov for at se på forenkling dels af kravene til genoptræningsplanens indhold, dels af den teknologiske understøttelse i forbindelse med udarbejdelse og oversendelse af planerne. Uanset behovet for at forenkle procedurerne i forbindelse med udarbejdelse af genoptræningsplanerne, skal genoptræningsplanen opfylde de lovgivningsmæssige krav og indeholde den nødvendige og tilstrækkelige information til, at de sundhedspersoner, som modtager genoptræningsplanen, kan sikre en genoptræningsindsats af høj kvalitet. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at kommunens medarbejdere ikke har adgang til patientens lægejournal eller andre oplysninger om patientens behandling. Sundhedsstyrelsen vurderer, at proceduren med at udarbejde genoptræningsplanen kan forenkles ved: at beskrivelse af patientens vanlige funktionsevne indenfor områderne kropsfunktion, aktivitet og deltagelse forud for den aktuelle sygehusbehandling udgår at kravet om at angive tidspunktet for, hvornår patientens hjemkommune skal kontakte patienten, udgår at rådgivning om patientens frie valg af genoptræningssted overdrages til kommunen, medmindre der er tale om specialiseret genoptræning i sygehusvæsenet, hvor rådgivningen fortsat varetages af regionen at patienter med enkle og afgrænsede behov for genoptræning ikke skal have foretaget en systematisk udredning af funktionsevnen på sygehuset, men at dette varetages af den/de 17
18 ansvarlige terapeuter, som varetager genoptræningsindsatsen i kommunen. Enkle og afgrænsede behov for genoptræning afgrænses til forløb på basalt niveau, hvor der ikke er komplicerende faktorer i selve behandlingsforløbet på sygehuset, eller hvor der ikke vurderes at være særlige komplicerende faktorer ift. genoptræningsindsatsen at den nuværende kategori egen træning udgår. Denne type genoptræningsplaner anvendes kun i meget begrænset omfang i dag, og derudover er de nuværende kriterier for egen træning ikke fagligt relevante. Patienter, som vurderes at kunne varetage træningsindsatsen på egen hånd, skal fortsat instrueres heri at der ikke stilles krav om, at genoptræningsplanen skal indeholde procedurekoder for den behandling, som er foregået på sygehuset at genoptræningsplanen suppleres med links til kliniske retningslinjer, forløbsbeskrivelser og andre relevante vejledninger, som der kan henvises til Herudover vurderes der at være et væsentligt potentiale for forenkling med hensigtsmæssig teknisk understøttelse i it-systemernes funktionalitet. Især er der peget på uhensigtsmæssige begrænsninger i feltstørrelser, muligheden for at vedhæfte relevante dokumenter som fx operationsbeskrivelser og funktionsevnevurderinger samt automatisk indhentning af stamoplysninger. Bidrag vedrørende de tekniske forhold, som Sundhedsstyrelsen har modtaget i forbindelse med udarbejdelsen af dette notat, leveres til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med henblik på varetagelse i den videre proces. Det skal bemærkes, at der i forhold til potentialet for henholdsvis forenkling og udvidelse af genoptræningsplanerne forudsættes implementering af nye datastandarder og kravsspecifikationer i regionernes og kommunernes it-systemer. 5.3 Indhold i fremtidige genoptræningsplaner Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at genoptræningsplanen overordnet bør være et fleksibelt og dynamisk dokument, som basereres på en national, generisk standard, der kan foldes ud afhængigt af den konkrete patients problemstillinger. Hensigten er, at de områder, som der er behov for at beskrive, kan beskrives ensartet og systematisk og med den nødvendige detaljeringsgrad for den enkelte patient. Der er således ikke tale om forskellige typer af genoptræningsplaner, men derimod om én generisk skabelon for genoptræningsplaner, som kan rumme de nødvendige og relevante oplysninger til beskrivelse af patienters funktionsevne, samt genoptrænings- og rehabiliteringsbehov og -potentiale. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til krav om indholdet i kommende genoptræningsplaner tager udgangspunkt i dels de lovgivningsmæssige krav til indholdet i henvisninger og epikriser 23, dels specifikke krav til det faglige indhold, som er relateret til formålet med genoptræningsplanerne. I alle tilfælde er de ansvarlige sundhedspersoner forpligtet til at sikre, at genoptræningsplanen indeholder den fagligt relevante og nødvendige information af betydning for patientens fortsatte genoptrænings- og rehabiliteringsforløb. 23 Vejledning nr af 22/02/2007 om epikriser ved udskrivelse fra sygehuse mv. 18
19 I genoptræningsplanen skal det anføres, hvilken type genoptræning eller rehabilitering genoptræningsplanen vedrører. Det vil fremover dreje sig om: Genoptræning på basalt niveau Genoptræning på avanceret niveau Genoptræning på specialiseret niveau Rehabilitering på specialiseret niveau For alle genoptræningsplaner er der følgende krav om indhold: Stamoplysninger Helbredsforhold inkl. beskrivelse af behandlingsforløb Helbredsrelateret funktionsevne Patientens konkrete behov for genoptræningsindsatser Vurdering af patientens potentiale for genoptræning Patientsikkerhedsmæssige forhold Tidspunkt for start af genoptræningsforløb Ovenstående punkter er yderligere beskrevet i Bilag Tidspunkt for start af genoptræningsforløb Genoptræning og rehabilitering starter ved første sygehuskontakt og er et kontinuerligt forløb, hvor udskrivningstidspunktet oftest hænger sammen med, hvornår patienten er lægeligt færdigbehandlet. I genoptræningsplanen kan der fastlægges et tidspunkt for opstart af genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus, hvis der er et sundhedsfagligt begrundet behov herfor. Sundhedsfagligt begrundet behov er at opstart af genoptræning og rehabilitering skal udskydes af hensyn til behandlingen. Dette er fx tilfældet, hvis opstart af genoptræning skal afvente at patienten afbandageres at opstart af genoptræning og rehabilitering skal igangsættes uden uhensigtsmæssig ventetid eller pauser. Dette er tilfældet, hvis der ellers vil gå et væsentligt potentiale tabt i forhold til at opnå fuld eller bedst mulig funktionsevne 5.4 Udvidede genoptræningsplaner Det anbefales, at der udarbejdes udvidede genoptræningsplaner til alle patienter, som henvises til genoptræning på avanceret og specialiseret niveau. I disse tilfælde skal genoptræningsplanen således indeholde udvidede beskrivelser af udredning og behandling på sygehuset, samt en detaljeret beskrivelse af patientens samlede funktionsevne i relation til kropsfunktion, aktivitet og deltagelse. Derudover skal genoptræningsplanen indeholde resultatet af relevante undersøgelser og funktionsevnevurderinger. 19
20 For patienter, der henvises til rehabilitering på specialiseret niveau, skal genoptræningsplanen indeholde en beskrivelse af det samlede rehabiliteringsbehov, der er en forudsætning for at patienten kan opnå fuld eller bedst mulig funktionsevne. Det er en forudsætning, at patienter med omfattende problemstillinger er hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt udredt af sygehuset i forhold til alle relevante områder, således at informationerne i genoptræningsplanen er opdaterede og tilstrækkelige til, at der kan iværksættes en faglig relevant og tilstrækkelig genoptrænings og rehabiliteringsindsats. Der kan være behov for, at genoptræningsplaner til genoptræning på basalt niveau udvides på enkelte områder, hvis patienten har problemstillinger, som kommunen skal kende til i planlægningen af indsatsen. 5.5 Systematisk og ensartet beskrivelse af funktionsevne og indberetning til LPR Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der arbejdes hen imod en systematisk og ensartet beskrivelse af funktionsevne med henblik på harmonisering af oplysninger, der udveksles mellem fagprofessionelle, enheder og sektorer om patienters genoptræning og rehabilitering. Videre anbefales det, at udvalgte strukturerede informationer indberettes til Landspatientregistret med henblik på at øge viden - som et ensartet grundlag på landsplan for kvalitetsudvikling, planlægning og forskning. Der er aktuelt ikke et krav om obligatorisk dokumentation og indberetning til Landspatientregisteret, men muligheden for indberetning foreligger allerede, da ICF-klassifikationen er indeholdt i SKS Sundhedsvæsenets klassifikationssystem. En systematisk anvendelse og indberetning af ICF-koder kan være et hensigtsmæssigt udgangspunkt for beskrivelse af funktionsevne hos patienter, der har behov for rehabiliteringsindsatser efter afsluttet sygehuskontakt. Det kan omfatte kropsfunktioner og aktivitet på klassifikationens andet niveau (en alfanumerisk kode med angivelse af b eller d for hhv. krop og aktivitet og med angivelse af 3 cifre) 24, se bilag 1. Det anbefales derfor, at der igangsættes en nærmere analyse og pilotafprøvning af dette i tilslutning til videreudviklingen af den elektroniske genoptræningsplan. 24 ICF - International klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand, WHO Munksgaard Danmark og Sundhedsstyrelsen,
21 Bilag 1: ICF s komponenter af funktionsevne Nedenfor angives ICF s områder på første niveau for komponenterne kroppens funktioner og aktivitet og deltagelse. Koder på andet niveau er mere detaljerede end på første niveau. Herudover findes der koder på tredje og fjerde niveau for nogle områder. Kroppens funktioner (b) 1. Mentale funktioner 2. Sanser og smerte 3. Stemme og tale 4. Kardiovaskulære, hæmatologiske, immunologiske og respiratoriske funktioner 5. Fordøjelse, stofskifte og hormonelle funktioner 6. Kønsorganger, urinveje og forplantning 7. Bevægeapparat 8. Huden og de tilhørende strukturers funktioner Aktivitet og deltagelse (d) 1. Læring og anvendelse af viden 2. Almindelige opgaver og krav 3. Kommunikation 4. Bevægelse og færden 5. Omsorg for sig selv 6. Husførelse 7. Interpersonelt samspil og kontakt 8. Vigtige livsområder 9. Samfundsliv og medborgerskab 21
22 Bilag 2: Krav til indhold af genoptræningsplanen Stamoplysninger Genoptræningsplanen skal altid indeholde: Oplysninger om sygehus og afdeling Kontaktoplysninger og sundhedsfaglig kontaktperson på sygehuset Patientens cpr-nummer Patientens navn, adresse og telefonnummer Oplysninger om, hvem der er nærmeste pårørende inkl. kontaktoplysninger Kontaktoplysninger i patientens hjemkommune Dato for første kontakt og dato for afslutning af sygehuskontakt inkl. angivelse af tidspunkt Dato og tidspunkt for udarbejdelse af genoptræningsplanen Hvem der har udarbejdet planen og angivelse af individuelt ID (fulde navn, titel og tilknytning til sygehusafdeling) Angivelse af at patienten er informeret om det fortsatte genoptræningsforløb Angivelse af patientens informerede samtykke til, at der udarbejdes genoptræningsplan Hvilke oplysninger, der er givet til patienten og eventuelle pårørende eller en værge ved stedfortrædende samtykke, samt hvad patienten/pårørende/værge på denne baggrund har tilkendegivet De fleste oplysninger vil kunne overføres automatisk til genoptræningsplanen ved hjælp af implementering af hensigtsmæssige tekniske tilpasninger af sygehusenes patientsystemer. Helbredsforhold inkl. beskrivelse af behandlingsforløb Genoptræningsplanen skal altid indeholde: En sammenfatning i prosaform omfattende årsag til kontakt, beskrivelse af patientens sygehistorie, nuværende tilstand samt oplysning om aktuel behandling og status ved udskrivning Aftaler om kontrol og opfølgning. Ved kirurgiske indgreb angives fagligt begrundet regime for postoperativt forløb, herunder eventuelt tidspunkt for afbandagering ICD-10 aktionsdiagnose og relevante bidiagnoser samt angivelse af eventuelle komplikationer og bivirkninger i behandlingsforløbet samt eventuelle restriktioner i forbindelse med genoptræningen Operationsbeskrivelse og andre relevante oplysninger, hvis der er foretaget kirurgiske indgreb under indlæggelsen Afhængigt af patientens problemstilling skal genoptræningsplanen derudover indeholde: 22
23 Udvidet beskrivelse af udredning og behandling på sygehuset Resultatet af relevante undersøgelser, som er foretaget på sygehuset Helbredsrelateret funktionsevne Genoptræningsplanen skal altid indeholde: En sammenfatning i prosaform af patientens aktuelle, samlede funktionsevne i relation til kropsfunktion, aktivitet og deltagelse ved udskrivning Eventuelle relevante funktionsevnevurderinger/tests vedlægges Afhængigt af patientens problemstilling skal genoptræningsplanen derudover indeholde: En detaljeret beskrivelse og sammenfatning af patientens samlede funktionsevne i relation til kropsfunktion, aktivitet og deltagelse. Beskrivelsen skal være systematiseret ud fra ICF s kategorier Patientens vanlige funktionsevne beskrives i det omfang, det er nødvendigt og relevant for patientens aktuelle problemstilling Relevante funktionsevnevurderinger og særlige undersøgelser, fx neuropsykologiske undersøgelser og behandling, audiologopæders undersøgelser og behandlinger samt andre relevante faggruppers undersøgelser og behandling vedlægges. Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der arbejdes mod at genoptræningsplanen ved en revision forberedes til at kunne registrere relevante ICF-koder (se afsnit 5.5). Genoptræningsbehov og -potentiale Genoptræningsplanen skal altid indeholde: Kort beskrivelse af patientens behov for rehabilitering samt målet med genoptræningsindsatsen. Information om hvilket specialiseringsniveau, genoptræningen skal varetages på. Afhængigt af patientens problemstilling skal genoptræningsplanen derudover indeholde: Beskrivelse af patientens samlede rehabiliteringsbehov (gælder for patienter, der henvises til rehabilitering på specialiseret niveau) Vurdering af patientens potentiale herunder motivation og andre relevante forhold i forhold til genoptræning og rehabilitering, herunder en sundhedsfaglig vurdering af patientens mulighed for bedring/generhvervelse af funktionsevne. Beskrivelse af særlige kompetencer og/eller særligt udstyr, som den fortsatte genoptræning kræver 23
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereGenoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer
Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.
Læs mereBekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
(Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereVejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og
Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner - M... Page 1 of 30 Til forsiden af retsinformation.dk Den fulde tekst Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning
Læs mereBekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
BEK nr 918 af 22/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 2. april 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1803748 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereRegion Hovedstaden. Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer. - hvordan skal jeg skrive
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016 / marts 2017 1 Genoptræningsplaner anno 2016 Oplægget: Baggrund for ændring fra
Læs mereVejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner
Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner Sundheds- og Ældreministeriet og Børne- og Socialministeriet Indhold Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereGenoptræningsplaner og specialiseringsniveauer
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Regional arbejdsgruppe i v. Marianne Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016. Revideret ift. kildehenvisninger af Karin
Læs mereVejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner
Side 1 af 24 VEJ nr 9759 af 08/10/2014 Gældende Offentliggørelsesdato: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ændrer i/ophæver VEJ nr 110 af 01/12/2009 Den fulde tekst Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning
Læs mereStratificeringsmodel, specialiseringsniveauer og krav til genoptræningsplaner genoptræning/rehabilitering efter sygehusindlæggelse
Dato 14. marts 2014 Sagsnr. 4-1212-107/4 kiha kiha@sst.dk Stratificeringsmodel, specialiseringsniveauer og krav til genoptræningsplaner genoptræning/rehabilitering efter sygehusindlæggelse Indhold 1 Introduktion
Læs mereVejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner
(Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs meremed erhvervet hjerneskade
Høringsudkast 5. november 2014 Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering til
Læs mereGENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE
DECEMBER 2014 GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE En faglig visitationsretningslinje hjerneskade en faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereVejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner
VEJ nr 9538 af 02/07/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 11. marts 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1804341 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereHøringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner
Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger
Læs mereVejledning om træning i kommuner og regioner
Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledning Formålet med denne vejledning er at give et samlet overblik over Ministeriet for Sundhed
Læs mereSpecialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.
Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune
Læs mereInformation om genoptræning efter sygehusindlæggelse
Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Indholdsfortegnelse 1. Hvad er lovgrundlaget?... 2 2. Hvordan er sagsgangen i forbindelse med visitering af almen genoptræning, genoptræning på specialiseret
Læs mereCENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET
20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015
Læs mereKVALITETSSTANDARDER 2018
KVALITETSSTANDARDER 2018 1.15 Genoptræning Lovgrundlag for ydelse Bevillingskompetence Hvilket behov dækker 140 i Sundhedsloven og 86, stk. 1, 88, stk. 2 i Serviceloven. Ishøj Kommune, Ældre og rehabilitering
Læs mereArbejdspapir tekstforslag til udarbejdelse af Den Gode Genoptræningsplan (G-GOP)
Arbejdspapir tekstforslag til udarbejdelse af Den Gode Genoptræningsplan (G-GOP) Arbejdspapiret skal være med til at sikre kvaliteten af genoptræningsplanens indhold, og dermed beskrivelsen af patientens
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk KL s høringssvar vedr. udkast til revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud
Læs mereSpecialiseret vs. almen genoptræning
Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Specialiseret vs. almen genoptræning Kommunalreformen
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereSlagelse Kommune. Hvordan udvikles et fælles sprog der kan skabe grundlag for tværfaglig- og tværsektoriel koordinering?
Slagelse Kommune Hvordan udvikles et fælles sprog der kan skabe grundlag for tværfaglig- og tværsektoriel koordinering? Om os Den 16. største kommune i Danmark 77.500 indbyggere Ca. 7.260 medarbejdere
Læs mereICF International Klassifikation af Funktionsevne
Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne
Læs mereSvarfrister ved genoptræning efter hospitalsophold ( 140 i Sundhedsloven)
1 Kvalitetsstandard for genoptræning efter sundhedsloven 140 Lovgrundlag 140 i Sundhedsloven Kommunalbestyrelsen har i henhold til bekendtgørelsen til 140 i Sundhedsloven pligt til at tilbyde genoptræning
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereGodkendt: August 2016
1 of 5 Overskrift: Hjerneskadekoordinering Akkrediteringsstandard: Hjerneskaderehabilitering Godkendt: August 2016 Revideres næste gang: August 2017 Formål: At sikre at borgere med følger efter hjerneskader
Læs mereKommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade
Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereSamarbejdsforum, Somatik, Aalborg Universitetshospital
Plan og Kvalitet Leder Af Sund Info Lise Søndergaard +4597661359 lise.soendergaard@rn.dk Sagsnummer 2015-005875 DAGSORDEN Samarbejdsforum, Somatik, Aalborg Universitetshospital 28. juni 2016 kl. 14.00-16.00.
Læs mereGENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE
DECEMBER 2014 GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE En faglig visitationsretningslinje hjerneskade en faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen
Læs mereLovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009
Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereAlmen genoptræning efter udskrivning fra sygehus sundhedslovens 140
Almen genoptræning efter udskrivning fra sygehus sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om almen genoptræning. Hvem kan få almen
Læs mereNotat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Læs mereSpecialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur
Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehus
Kvalitetsstandard for genoptræningstilbud efter udskrivelse fra sygehus Lovgrundlag Sundhedsloven 140 Hvad er formålet med Formålet med er, at du efter indlæggelse modtager et genoptræningstilbud med henblik
Læs mereCentral udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks
Læs mereBekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet
Læs mereSyddjurs Kommunes værdigrundlag:
Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 27. februar 2019 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi
Læs mereGenoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus. Ved Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen
Genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus Ved Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen Velkommen Præsentation Hvorfor er vi her? Dagens program Væsentligste ændringer/sum
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Rammeaftale for kronikerområdet Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Godkendt december 2015 Rammeaftale for Kronikerområdet 1. Rammeaftalens generelle
Læs mereIndsatsområdet Træning
Indsatsområdet Træning 1. Målgruppe Indsatsområdet omfatter alle patienter, både børn og voksne, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt vurderet behov for genoptræning. Aftalen omfatter
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereOversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning
Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye bekendtgørelse og
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008
ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mere- genoptræning og rehabilitering
Høringsudkast 5. november 2014 Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering
Læs mereKvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.
Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal
Læs mere1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1
1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 2 of 5 Lovgrundlag Kommunal genoptræning ydes henholdsvis efter Lov om Social Service, 86 og Sundhedslovens
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2017
Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Elsebeth Elsted Sundheds-og Omsorgsudvalgsmøde d. 13.3 2017 Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Område Sundhed
Læs mereServicetjek på hjerneskadeområdet
Servicetjek på hjerneskadeområdet Præsentation af proces og anbefalinger til drøftelse på seminar- Dansk Selskab for Neuro Rehabilitering V. Line Riddersholm, Ergoterapeut, Senior konsulent. Afrapportering.
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereKriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007
Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007 Godkendt i Styregruppen vedr. grundaftale den 10.05.07 1 Baggrund Specialiseret og
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse
Læs mereVEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006
VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 Publikationen kan rekvireres ved henvendelse til: Indrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for Kommunal Sundhed Slotsholmen 10-12 1216 København
Læs mereKvalitetsstandard. Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Sundhedslovens 140 Genoptræning 2019 1 Kommunal genoptræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Formålet er, at Tønder Kommune kan tilrettelægge og tilbyde borgerne sammenhængende og effektive
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning
Center for Ældre og Omsorg 6 Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140. 2019 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse med
Læs mereOversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning
Oversigt over opmærksomhedspunkter vedrørende ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræning Nedenstående skema indeholder en oversigt over de opmærksomhedspunkter, der er i den nye bekendtgørelse og
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2017
Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: Godkendt på Sundheds-og Omsorgsudvalgsmøde d. 2017 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Område
Læs mereTemadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010
Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At
Læs mereRehabiliteringsforløb og hjemmehjælp
Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp - nye elementer i lovgivningen Social- og sundhedspolitisk konsulent Beate Jarl bj@etf.dk 53 36 49 21 Aktuelle love, vejledninger mv. Bekendtgrelse og vejledning om
Læs mereReferat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau den 23. august 2016
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Center for Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140. Lov om social service 11 og 44. 2019 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til børn,
Læs mereHøring over rapport om evaluering af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af
Læs mereBilag 2: Retningslinjer om genoptræning fra Sundhedsaftalen
Bilag 2: Retningslinjer om genoptræning fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Det gode genoptræningsforløb Når borgeren er udskrivningsklar, gør hospitalet følgende: Vurderer, om borgeren har behov for en genoptræningsplan
Læs mereVelkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Program onsdag den 11. april 9.00-10.15 9.00 9.30 Velkomst og morgenkaffe Introduktion til Taleinstituttet
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereSundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar i forhold til udkast til bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra
Læs mereHØRINGSFORSLAG. Grundaftale om genoptræning
HØRINGSFORSLAG Grundaftale om genoptræning 29. februar 2008 1 Krav nr. 1: Arbejdsdeling Den arbejdsdeling, som er aftalt mellem regionen og kommunerne i forhold til levering af genoptræning til patienter
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereSocial og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016
Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.
1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig
Læs mereKL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade
KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereStifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN
Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen
Læs mereAlmen genoptræning efter udskrivning fra sygehus sundhedslovens 140
Almen genoptræning efter udskrivning fra sygehus sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om almen genoptræning. Kvalitetsstandarden
Læs mere