Brørupskolen. Drifts- og udviklingsaftale Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Transkript

1 Brørupskolen Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør

2 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central del af styringsprincipperne i Vejen Kommune. Aftalestyring finder sted inden for rammerne af visionerne og værdigrundlaget. Aftalestyring skal være med til at sikre, at Vejen Kommune udfører sine opgaver økonomisk fornuftigt og med høj kvalitet og dermed fremstår som en moderne og serviceorienteret virksomhed. Intentionen med aftalestyring er at skabe en klar sammenhæng mellem de politisk fastlagte overordnede visioner og værdier og de konkrete handlinger i afdelinger og institutioner. Drifts- og udviklingsaftalen udgør grundlaget for de gensidige aftaler og regler, der skal gælde mellem afdelingschefen og institutionslederen. Drifts- og udviklingsaftalen er et styringsredskab for afdelingschefen og institutionslederen. Drifts- og udviklingsaftalen skal synliggøre de mål, som institutionen arbejder med og udgør dermed et redskab til dialog om kommunens vision, målsætninger og udvikling. Denne aftale erstatter drifts- og udviklingsaftalen for Aftalens varighed Aftalen gælder fra 1. januar 2013 til 31. december dog gælder pkt. 3 Indsatsområder og mål for skoleåret

3 2. Arbejdsområde Brørupskolen Brørupskolen varetager en række opgaver inden for undervisning og fritidstilbud efter folkeskoleloven. Skolen er en faseopdelt skole med 3 spor på alle årgange. Skolen har afdelinger på Skolegade og Byagervej. Skolens elever kommer fra Brørup området, og skolen modtager elever fra Lindknud/Hovborg området efter 6. årgang. Skolen har et SFO- tilbud for årgang, samt et førskole-tilbud for elever til kommende børnehaveklasse fra 1. april. 3

4 3. Indsatsområder og mål Byrådet har fastlagt følgende indsatsområder og overordnede målsætninger på aktivitetsområdet: (målsætningerne hentes fra temastrategien, temaplaner og øvrige politiske beslutninger) 1. Sygefravær 2. Effektivisering 3. Kvalitetsudvikling Tema: Sygefravær Direktionen har besluttet at videreføre sygefraværsmålene fra 2012 (2011). For fagområderne betyder det, at sygefraværet skal nedbringes til: Område Mål 2013 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 1,47 % Forsyningsvirksomheder m.v. 1,06 % Transport og infrastruktur 3,25 % Undervisning og kultur 4,58 % Sundhedsområdet 2,47 % Sociale opgaver og beskæftigelse 4,87 % Fællesudgifter og administration m.v. 2,80 % Sum: 4 % Byrådet har fastlagt følgende indsatsområder og overordnede målsætninger på aktivitetsområdet: (målsætningerne hentes fra temastrategien, temaplaner og øvrige politiske beslutninger) Sygefravær for 2011 for skoleområdets del af Undervisning og Kultur er opgjort til 4,61 %. 4

5 Tema: Effektivisering. Effektiviseringsstrategi Byrådet har i marts 2011 vedtaget en effektiviseringsstrategi. Strategien skal medvirke til at borgerne oplever en kommunal service, hvor der er fokus på kvalitet i opgaveløsningen, for de ressourcer der er til rådighed. Arbejdet med effektivisering ses som et aktivt samarbejde mellem politikere, ledere, medarbejdere og borgere om at udvikle, nytænke og indføre nye løsninger, arbejdsmetoder og arbejdsgange. Byrådets mål Vejen kommunes institutioner skal opnå og dokumentere konkrete effektiviseringer. Det skal ske gennem en forbedringskultur og et systematisk ledelsesmæssigt fokus på effektivitet i den daglige opgaveløsning. Disse effektiviseringsgevinster tilfalder institutionerne selv, til at udvikle kerneydelserne. Opfølgning og metode: Afdelingscheferne udarbejder en halvårlig redegørelse, også for at få de gode historier frem. Redegørelsen videreformidles til direktion og byråd. Vejen kommunes har uddannet en række konsulenter der kan hjælpe med at optimere arbejdsprocesser. Institutionerne har mulighed for at få hjælp herfra. Effektiviseringssekretariatet samler og videreformidler gode historier, primært via nyhedsbrevet KomVejen. Tema: Kvalitetsudvikling: Skolen vælger i samarbejde med Dagtilbud & Skole udviklingsindsatser, der tager afsæt i de udfordringer, skolen har i forhold til de otte udfordringer fra Kvalitetsrapporten (KR12). 1. Skrivning og læsning i alle fag fastholde gode læseresultater som forudsætning for læring i alle fag 2. Naturfag udvikling af moderne læringsmiljøer og bedre resultater i test og prøver 3. Drenge- og pigeresultater - målrettet, inkluderende og differentieret indsats 4. Elevernes medindflydelse på egne læringsprocesser og undervisningens indhold og tilrettelæggelse 5. It i læringsprocesserne og brug af tidssvarende undervisningsmaterialer i alle fag 6. Undervisningsdifferentiering og holddannelse tilrettelæggelse af mere fleksibel undervisning 7. Kompetenceudvikling - såvel det fag-faglige som det pædagogiske område målrettes den inkluderende indsats 8. Elevfravær - tydelige retningslinjer for at mindske elevfraværet. (se Bilag 5) 5

6 På baggrund af de politisk udmeldte indsatsområder og målsætninger vil vi arbejde med følgende klare mål: (udfyldes af institutionslederen i samarbejde med afdelingschefen) Direktionens mål: Tema Sygefravær Status Baggrund og forudsætninger Brørupskolen har højt sygefravær (5,95%). Dog er andelen af syge medarbejdere procentvis lavere end kommunalt gennemsnittet Dette forklares med at skolen har nogle få medarbejdere, som er langtidssyge meldte. Sygefraværs statistikker viser en positiv udvikling Mål Hvad vil vi opnå? Vi vil fortsat reducere langtidssygefraværet samt det øvrige sygefravær. Vi vil gerne opnå målet 4, 58 % Tegn På hvilke måder kan vi se, at vi er på vej mod målet? (succeskriterier) Sygefraværsstatistikken viser en forbedring. Tiltag Hvilke handlinger vil vi igangsætte? Vi har fokus på sygefraværet. I samarbejde med MED skal der udvikles en strategi for etablering af en positiv udvikling. Der holdes samtaler med medarbejdere, når sygefraværet giver anledning til bekymringer. Kommunens skemaer til kontaktsamtaler bruges. Fælles skoleudviklings projekt om skolens værdier, vision, mission Dokumentation og evaluering Hvordan vil vi dokumentere og vurdere, om vi har nået målet? Sygefraværsstatistik 2014 Evaluering af medarbejder trivsel samt sygefravær i MED Politisk fastsatte indsatsområder: 6

7 Tema Effektivisering Status Baggrund og forudsætninger Brørupskolen er i en udviklingsfase, hvor vi skal finde de rigtige organisatoriske strukturer, for en faseopdelt skole som er placeret på to matrikler. Mål Hvad vil vi opnå? En skole hvor 100 % af elever og personale føler sig trygge med kendte rammer Budget i balance Tegn På hvilke måder kan vi se, at vi er på vej mod målet? (succeskriterier) Øget medarbejder trivsel. Højere forældre tilfredshed. Nedbringelsen af skolens (og SFO) underskud. Tiltag Hvilke handlinger vil vi igangsætte? Sammenfletning af PLC og resurseteamet, så vi skaber en paraply af resursepersoner. Omorganisering af ledelsesteamet. Dokumentation og evaluering Hvordan vil vi dokumentere og vurdere, om vi har nået målet? Trivselsundersøgelser blandt medarbejdere, elever og forældre. TUS MUS Regnskabsopfølgning. Arbejdsgange som understøtter elevernes, så vel som medarbejdernes trivsel og udvikling. Udarbejdelse af en politik vedrørende skole/hjem dialog. Videre udvikling af rammen for teamsamarbejde (se bilag 1) 7

8 KR12 Læsning og skrivning i alle fag Fase 1 Læseresultaterne i fase 1 har hidtil været tilfredsstillende og samlet set ligget i middelområdet. Ny struktur med aldersintegreret undervisning indføres fra august I skoleåret omfattes elever i 0. og 1. årgang af den nye ordning. At læseresultaterne som minimum fastholdes og på sigt forbedres (skoleåret 14-15). At andelen af dygtige elever stiger og andelen af elever med dårlige resultater falder. Forbedrede testresultater for alle elevgrupper på sigt. Lærersamarbejde om holddeling og læse-stavekurser. Varierede og differentierede undervisningsmateri aler. Eleverne arbejder med lyst og interesse. Eleverne vælger bøger af passende sværhedsgrad. At eleverne er beviste om egne mål. At undervisningen målrettes den enkelte elev, så der er udfordringer for alle. -1. årgang: Aldersblandede kompetencehold i dansk størstedelen af skoleåret. Holdsammensætning på baggrund af elevernes læseudvikling afdækket ved hjælp af LUS-skema. På baggrund af LUS målrettes undervisningen på holdene de enkelte elevgrupper/ den enkelte elev. Anvendelse af evalueringsredskaber, som inddrager eleverne: målcirkler, portfolio eller lignende årgang: Læse-stavekurser i perioder fordelt på skoleåret. Bestemmelse af læseudviklingsstandpunkt ved hjælp af LUS-skema. Kommunale og nationale test. Iagttagelse. Drøftelser på teammøder og teamsamtaler. Holddannelser på tværs af årgangene og evt. også på langs i 8

9 kursusperioderne. Eleverne fordeles på hold ud fra deres læseudvikling. Undervisningen på holdene målrettes de enkelte elevgrupper/ den enkelte elev. KR12 Læsning og skrivning i alle fag fase 2 Standpunkt i dansk er fint, men det skal som minimum fastholdes og gerne forbedres. Vi startede et målrettet forløb vedrørende faglighed i skoleåret 12-13, dette arbejde fortsætter i Andelen af elever med gode resultater skal stige og andelen af elever med dårlige resultater skal falde. Prøveresultater er bedre. Elever har lettere ved at forstå tekster. De kan løse de stillede opgaver. De har øget lyst til at søge faglig viden. Øget deltagelse i undervisning, øget stillingtagen, argumentation og diskussionslyst. Større begejstring. Mere selvstændigt arbejde. Kursus for 4. kl. lærere i faglig læsning. Arbejdet med faglig læsning i årgangsteams. Aftale om fælles begrebssprog hos lærerne. Aftale om materialebrug. Alle lærere omkring klassen skal arbejde med faglig læsning. Periodiske læsebånd med faglig læsning. Nationale tests. Læsetest OS, TL, LÆS5. TUS. Elevsamtale (vedrørende børns begejstring). 9

10 KR12 Naturfag - matematik Fase 1 Gode resultater i nationale test. I skoleåret har lærerne i stigende udstrækning benyttet konkrete og digitale undervisningsmate rialer i matematikundervis ningen. Ny struktur med aldersintegreret undervisning At testresultaterne som minimum fastholdes og på sigt forbedres. At andelen af dygtige elever stiger og andelen af elever med dårlige resultater falder. Eleverne skal være funktionelle læsere. De skal blive bedre til at spotte kernen i teksten. De skal kunne sortere i de oplysninger, der er i en tekst. Deres faglige begrebsverden skal øges. De skal have angrebsteknikker til faglig læsning. Eleverne skal have øget læseforståelse. Eleverne arbejder med lyst og interesse. Eleverne arbejder med varierede og differentierede undervisningsmateri aler. Konkrete materialer er let tilgængelige for eleverne. Værkstedsundervisning indgår som en naturlig del Aldersblandede holddannelser i matematik i årgang ud fra forskellige holddannelseskriterier. Lærersamarbejde om planlægning og gennemførelse af undervisningen. Anvendelse af evalueringsredskaber, som inddrager eleverne. Løbende evaluering og brug af forskellige test på vej mod Nationale Test i 3. årgang. Iagttagelse. Drøftelser på teammøder og teamsamtaler. 10

11 indføres fra august I skoleåret omfattes elever i 0. og 1. årgang af den nye ordning. af undervisningen. IT indgår som en naturlig del af undervisningen. Lærersamarbejde om holddannelser, planlægning og gennemførelse af undervisningen. Indretning af fleksible læringsmiljøer med let adgang til konkrete materialer. At undervisningen målrettes den enkelte elev, så der er udfordringer for alle. At eleverne får mulighed for at lære på mange måder. KR12 Naturfag - matematik Fase 2 Resultaterne for naturfag er ikke tilfredsstillende Undervisningen i natur/teknik skal styrkes, så indlæringen kan være så god, at det højner resultatet ved afgangsprøverne i de naturfaglige fag generelt. Natur/teknik skal fylde mere i elevernes og de ansattes bevidsthed. Fagets status skal højnes. Natur/teknik lokalet skal indrettes som et inspirerende faglokale, der virker fremmende for elevernes lyst til at udforske og eksperimentere. Dette afhænger dog af skolens muligheder for at afsætte midler til Bedre testresultater og bedre resultater in fremtidige afgangsprøver (skoleåret 17-18) 11

12 det. KR 12 Undervisni ngsdifferen tiering og hold dannelse: Fase 2 Holddeling som inklusions tiltag KR12 Drenge- og piger resultater, inkluderen de og differentier et indsats Fase 2 Inklusion med fokus på den enkelte elev. Trivselsundersøgel se viser generel god tilfredshed. Der er dog plads til forbedring, især for elever med særlige udfordringer. Der er i arbejdet med holddelinger på tværs af årgangene, og det viser sig at have positiv effekt for trivslen ud over at have god effekt indlæringsmæssigt Der er udviklet mange gode arbejdsgange, vi er blevet gode til at opfange de elever, der har brug for ekstra støtte. I klassesammenhæng kunne vi stadig bruge flere redskaber for at inkludere alle med faglig og social Andel af elever med særlige udfordringer som undervises fuld ud i klassen skal stige i løbet af skoleåret Fremgang i nationaltest resultater og UVM undersøgelser for elever med særlige udfordringer. Færre konflikter klasserne imellem. Fokus på fagligt samarbejde, mærke værdien af at blive dygtige sammen på tværs af klasserne. Arbejdsro for elever og ansatte. Alle føler, at de udvikles og trives. Når vi sammensætter hold til fagligt samarbejde på tværs af klasserne, skal vi fortsat tænke fagfagligt, men også i høj grad inklusion, så også denne side udvikles. Med udgangspunkt i klassekonferencernes dokumenter planlægges forløb, så både inklusion og faglighed tilgodeses og styrkes. Lærerne opkvalificeres med praktiske værktøjer: Klasserumsledelse, undervisningsdifferenti ering, udvikling af elevernes eksekutive funktioner. Vi vil gøre brug af lokale kræfter, personer fra resurseteamet, evt. suppleret med hjælp udefra. Faglige tests. UVM undersøgelse. MUS TUS UVM undersøgelse Nationaltest 12

13 KR 12 udvikling for øje. KR 12 Elevernes medindflyd else på egne læringsprocesser Fase 3 Brørupskolen har udviklingspotentiale i forhold til resultater ved test og afgangsprøver. I fase 3 arbejdes der aktivt mod det fremtidige ungdoms uddannelses valg. Dette med fokus på den enkelte elevs styrker og udfordringer. Der laves individuelle uddannelsesforløb og elevaftaler. Hold dannes med fokus på hver Brørupskolens elevers resultater forbedres inden slutning af skoleåret Andel af elever med gode resultater skal stige med 10% Andel af elever med dårlige resultater skal falde med 10%. Elever trives og følger sig som værdifulde individer i skolens fællesskab. Elever som afslutter folkeskolen i Brørup har et højt optag til ungdomsuddannelserne og høj gennemførelsesprocent. Brørupskolen har en tydelig evalueringspraksis og kultur, som bruges til at forbedre lærings muligheder. Eleverne deles i stamhold, med tilknyttet kontaktlærer. Kontaktlærerne er tovholdere for teamets arbejde med trivsel. Den enkelte elevs trivsel er et fælles ansvar. Kontaktlærer og eleven vil have regelmæssige samtaler ifht. læringsmål, trivsel, faglig udvikling og læringsmiljø. Elevsamtaler med om elevens udbytte af undervisning samt Løbende evaluering af ny skoleform fra både elever og lærere. Kvalitative interviews med elever og lærere. Uddannelsesplaner/portfolio Trivselsundersøgelser Spørgeskemaer Nationaltest resultater Afgangsprøve resultater 13

14 enkelt elevs udvikling. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev og der er positive høje forventninger til den enkelte elev. Eleven er medbestemmende for egen udvikling Fokus på de sociale og de faglige færdigheder Den innovative tankegang dyrkes Glæden ved at lære bibeholdes Trivsel er i højsædet Tryghed i dagligdagen Struktur og klare rammer Mulighed for at opbygge relationer Størst muligt fagligt udbytte for den enkelte udarbejdelse af individuelle handleplaner Undervisning foregår som udgangspunkt i stamklasserne. Årligt aftales forløb på tværs af stamklasserne i fagene dansk, matematik og evt. engelsk, med et antal uger, hvor eleverne arbejder aldersintegreret. Ved skoleårets planlægning vil flest mulige fag parallellægges, så vi fra årsskiftet 2013/14 har mulighed for at styrke holddeling. KR 12 Kompetenceudvikling Fase 3 Vi har et læringsmiljø som statistisk viser, at vi skaber gode At lærerne får redskaber til at arbejde systematisk med elevernes udbytte Et lærings og arbejdsmiljø som fremmer læring, inklusion og glæde, hvor eleven opnår At alle lærerne deltager i et kursusforløb, hvor målet er det samme som beskrevet i vores Kvalitative interviews med elever og lærere. TUS samtaler. Nationale test og afgangsprøver 14

15 resultater med de fagligt dygtige elever men mindre gode resultater med de fagligt svaqe elever. Vi har en dygtig lærerskab som skal have fokus på at hæve den fagligst svageste gruppe. af undervisning, herunder elevernes lyst til at lære, bevidsthed om egne styrker og studiestile. indsigt i egne styrker og potentialer. Eleverne skal præstere deres bedste til test og til afgangsprøverne. Eleverne har lyst til videre uddannelse og er uddannelsesparate. mål resultater. Undervisningsmiljø undersøgelse. Procentdele af elever der går videre til en ungdomsuddannelse Institutionens egne mål: Tema Stærke børnefælle sskaber Fase 1 Status Baggrund og forudsætninger Mange børn trives, men vi oplever samtidig børn, der ofte indblandes i konflikter og har brug for hjælp. Mål Hvad vil vi opnå? 100 % af børn oplever sig som værdifulde deltagere i skolens sociale og faglige fællesskaber. Tegn På hvilke måder kan vi se, at vi er på vej mod målet? (succeskriterier) Glade børn. Robuste børn. Alle børn trives. Alle børn oplever skolen som et trygt sted at lære og være. Tiltag Hvilke handlinger vil vi igangsætte? Der nedsættes en arbejdsgruppe, som kommer med forslag til en koordineret indsats i og på tværs af klasser/ hold (stikord: skolevenner, venskabsklasser, legegrupper, Dokumentation og evaluering Hvordan vil vi dokumentere og vurdere, om vi har nået målet? Løbende evaluering på teammøder samt teamsamtaler. Trivselsundersøgelser. Forældreevaluering. Plan for trivselsarbejdet i fase 1 foreligger. 15

16 Færre konflikter børnene indbyrdes. Børnene udviser omsorg for hinanden. Temaet behandles på forældremøder og klasseforældreråd smøder. klasseledelse, klassemøder, girafsprog, konfliktløsning). Skolens resursepersoner inden for AKT og inklusion bidrager med praktiske værktøjer. Forældrene inddrages i arbejdet for stærke børnefællesskaber. Inklusion med fokus på individ i fællesskab med andre. Fase 2 Fase 2 er en stor enhed, hvor der stadig skal arbejdes med fællesskab og trivsel. Godt læringsmiljø, som spejles i gode resultater i UVM og APV (>80% tilfredshed) Elever og ansatte trives godt. Højt fagligt udbytte. God omgangstone. Omsorg for hinanden og de fysiske omgivelser. Der er i fasen vedtaget en bevægelsespolitik, som bygger på skolens trivselspolitik. Her skal der sættes handlinger på ud fra de vedtagne principper. Vi skal holde hinanden fast i, at tiltagene er vigtige og givtige for trivsel og give gode muligheder for indlæring. UVM og APV Sygefraværsstatistikker MUS TUS 16

17 17

18 4. Budgettet (udfyldes af Intern Service - Budget) Budgettet for [Institutionens navn] udgør [x,x] mio. kr. Budgettets hovedposter fremgår af nedenstående tabel. Budget Navn og område: B2013 Budgetforudsætninger: Institutionen er omfattet af lønsumsstyring. Institutionen er omfattet af overførselsadgang mellem budgetårene. Der henvises i øvrigt til de vedlagte bilag 1 og 2. [Afdelingschefens og institutionslederens eventuelle tilføjelser eller præciseringer] (Se Bilag 1 og 2) 18

19 5. Kompetencer og ansvar Afdelingschefen indgår drifts- og udviklingsaftalen med lederen af daginstitutionen inden for rammerne af den politiske og administrative organisation. Institutionslederen har ansvaret for den daglige drift af institutionen såvel fagligt som økonomisk, administrativt og personalemæssigt. Drifts- og udviklingsaftalen får gyldighed ved borgmesterens og direktørens underskrift på forsiden. (se Bilag 3) 6. Opfølgning på drifts- og udviklingsaftalen Institutionslederen har ansvar for, at der følges op på mål og økonomi i drifts- og udviklingsaftalen. Med mindre andet aftales lokalt skal institutionslederen som minimum fremsende en skriftlig redegørelse til afdelingschefen umiddelbart efter aftaleperiodens ophør. Redegørelsen skal indeholde en opfølgning på de mål, der er fastsat i aftalen. Redegørelsens præcise form fastlægges af den enkelte afdelingschef. Redegørelsen danner grundlag for den årlige opdatering af aftalen. [Afdelingschefens og institutionslederens eventuelle tilføjelser eller præciseringer. Skal der fx aftales hyppigere opfølgninger?] 7. Bilag til aftalen Bilag 1: Lønsumsstyring Bilag 2: Overførselsadgang Bilag 3: Kompetencer Bilag 4: Øvrige administrative forhold Bilag 5: KR12 19