Økonomi og Aktivitetsrapport 2/2012. Social- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 Økonomi og Aktivitetsrapport 2/212 Social- og Sundhedsudvalget

2 Forord... 3 Økonomirapport Økonomirapport... 5 Aktivitetsrapport Antal borgere, der modtager hjemmehjælp i eget hjem a - Timer pr. borger pr. måned Fordelingen af personlig og praktisk hjælp Sygefravær i ældreplejen Antal modtagne genoptræningsplaner Plejetakster for færdigbehandlede patienter Aktivitetsbestemt medfinansiering a - Antal indlagte borgere, somatik b - Antal indlagte borgere, psykiatri Hjælp, omsorg eller socialpædagogisk støtte Varige botilbud Midlertidige botilbud Alkoholbehandling og behandling for stofmisbrug Antal modtagere af førtidspension... 23

3 Forord Som led i Greve Kommunes budgetstyring i 212 udarbejder administrationen Økonomi- og Aktivitetsrapporter 2 gange om året. Økonomi- og Aktivitetsrapporterne (ØA-rapporter) giver en orientering om status på økonomi, forbrug og de vigtigste aktivitetstal, der er valgt som relevante til at vise udviklingen på udvalgsområdet. ØA-rapporterne forelægges for udvalgene i møder op til Byrådsmøderne i hhv. marts og december. lene, som indgår i ØA-rapporter, kan være opgjort med forskellige intervaller afhængigt af indhold og tilgængelighed af data til at opgøre aktiviteten. Derudover vil Økonomirapporten fra ØA-rapporterne indgå som en del af årets to budgetopfølgninger med politisk behandling i juni og september måned. Økonomirapport Økonomirapporteringen består af en økonomirapport, der viser nettodriftsudgifter i 1. kr. Forbruget i ØA-rapport 2 vises pr. 31. oktober 212. Ved et jævnt fordelt forbrug vil forbrugsprocenten efter 1 måneder være 83,3 %. Der er dog områder af kommunens økonomi, hvor forbruget erfaringsmæssigt ikke forløber jævnt fordelt hen over året. Økonomirapporten viser udvalgets nettodriftsudgifter pr. 31. oktober 212 fordelt på hovedaktivitet indenfor udvalgets budgetområder. Rapportens kolonner viser: oprindeligt budget, korrigeret budget, forbrug pr. 31. oktober 212, forbrugsprocent, samt forbrugsprocenten på samme tidspunktet det foregående år. Økonomirapport 5.1 Retsbestemte sikringsydelser Førtidspensioner og personlige tillæg Forbrugsprocenten pr. 31. oktober er 8. Den lidt lave procent skyldes et lidt lavere forbrug af personlige tillæg. Der er dog også tekniske udsving som følge af forskydning i refusion. Udviklingen følges frem til BO1/213. Budgettet forventes overholdt. Kontante ydelser Forbrugsprocenten på 49 er den samme som sidste år på denne tid. Der er tale om en teknisk forskydning, idet der er hjemtaget refusion forlods. Budgettet forventes overholdt. 5.2 Voksne og handicap Folkeskolen m.m. Budgettet vedrører specialundervisning for voksne, hvor der er brugt 88 % af budgettet pr. 31. oktober. Den største udgift på området er abonnementsbetalingen til SpecialCenter Roskilde (det tidligere CSU), og her er der betalt forud for hele året. Afvigelsen er således af teknisk karakter, og forventes ikke at få økonomiske konsekvenser. Budgettet på området forventes overholdt. 28. november 212 Side 3 af 23

4 Tilbud til ældre og handicappede Forbrugsprocenten pr. 31. oktober er 79. Den lidt lave procent er udtryk for et lavere forbrug til hjælpemidler, som skyldes, at der er et antal sager, hvor der er bevilget hjælpemidler, men hvor udgifterne endnu ikke er afholdt. Budgettet forventes anvendt. Tilbud til voksne med særlige behov Der er kun brugt 71 % af budgettet pr. 31. oktober. En relativt lav forbrugsprocent på dette tidspunkt er helt normalt, fordi mange regninger til udenbys døgn- og dagtilbud opkræves bagud. Der er derfor altid mange regninger, der bogføres sidst på året. I 212 forventes dog et mindreforbrug på ca. 3,2 mio. kr., primært som følge af den gennemførte revisitation af alle borgere i løbet af 211/212. Mindreforbruget indgår i anden sag på dagsordenen om administrative effektiviseringer. Budgettet forventes herefter anvendt. 5.3 Hjemmepleje Tilbud til ældre og handicappede Forbrugsprocenten pr. 31. oktober er 8. Den lave forbrugsprocent sammenlignet med sidste år skyldes, at der i indeværende års forbrugsprocent er indeholdt mellemkommunale refusioner for tre kvartaler til forskel fra sidste år, hvor der kun indgik refusioner for to kvartaler, samt at der udestår betaling af private leverandører af pleje. Budgettet forventes anvendt. 5.4 Sundhed Sundhedsudgifter mv. Forbrugsprocenten på 65 er den samme som sidste år ved denne tid. Årsagen til den lave forbrugsprocent er, at der er et efterslæb i forbindelse med afregning af aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet til regionen. Således indeholder økonomirapporten kun afregning til og med august. Budgettet forventes anvendt. 28. november 212 Side 4 af 23

5 Økonomirapport Oprindeligt Forbrug pr. Forbrugs % Forbrugs % budget 212 budget Beløb i tusinder 5 Social og Sundhedsudvalget Retsbestemte sikringsydelser Faste ejendomme Sundhedsudgifter m.v Førtidspensioner og personlige tillæg (48) Kontante ydelser Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål 2 Voksne og handicap Faste ejendomme Folkeskolen m.m Ungdomsuddannelser Central refusionsordning Dagtilbud m.v til børn og unge Tilbud til børn og unge med særlige behov Tilbud til ældre og handicappede Rådgivning Tilbud til voksne med særlige behov Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål Politisk organisation Administrativ organisation Hjemmepleje Central refusionsordning Tilbud til ældre og handicappede Politisk organisation Administrativ organisation Sundhed Sundhedsudgifter m.v Administrativ organisation november 212 Side 5 af 23

6 Aktivitetsrapport 1 - Antal borgere, der modtager hjemmehjælp i eget hjem Antal borgere der modtager hjemmehjælp efter 83 i serviceloven nettobudget 212 (mio. kr.) -72,5 Tallet viser antal borgere pr. måned i perioden jan-sep 212. Y-aksen er sat til mellem 1. og 1.4 borgere, da det ellers er vanskeligt at se udviklingen Diagrammet viser udviklingen i antallet af borgere i kommunen, der modtager hjemmehjælp. Som det fremgår af grafen, har der været et fald i antallet af borgere i den pågældende periode. Dette kan bl.a. henføres til skarpere visitering samt den rehabiliterende indsats. Således er de rehabiliterende ydelser ikke medtaget i denne opgørelse, da hjælpen ydes i henhold til en anden paragraf. Antallet af borgere kan have budgetmæssige konsekvenser, hvis faldet er kombineret med et fald i antallet af ydelser pr. borger. Sammenhængen er dog ikke entydig, hvorfor et fald i antallet af borgere ikke nødvendigvis vil medføre et fald i udgifterne til området. 28. november 212 Side 6 af 23

7 1a - Timer pr. borger pr. måned Antal timer pr. borger pr. måned der modtager hjemmehjælp efter 83 nettobudget 212 (mio. kr.) -72,5 Tallet viser antal borgere pr måned i perioden jan-sep 212. Y-aksen er sat til mellem 1. og 1.4 borgere, da det ellers er vanskelig at se udviklingen Tabellen viser udviklingen over antallet af timer som hver borger modtager i gennemsnit. Som det fremgår af grafen har der i den pågældende periode været en stigning fra 15,3 timer i januar til 15,6 timer i september. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med den rehabiliterende indsats, idet de borgere, der tilbydes disse ydelser er relativt lettere end de resterende borgere. Dette bevirker, at de letteste borgere udgår af denne opgørelse, hvilket forøger antallet af timer, der i gennemsnit tildeles den tilbageværende population. Antallet af timer pr. borgere kan have budgetmæssige konsekvenser. Dog vil en stigning i antallet af timer ikke medføre et stigende udgiftsbehov, hvis der samtidig kan konstateres et fald i antallet af modtagere. 28. november 212 Side 7 af 23

8 2 - Fordelingen af personlig og praktisk hjælp Fordeling af visiterede timer til praktisk og personlig pleje nettobudget 212 (mio. kr.) -72,5 Tallet viser antal borgere pr måned i perioden jan-sep 212. Y-aksen er sat til mellem 1. og 1.4 borgere, da det ellers er vanskelig at se udviklingen Tabellen viser udviklingen i fordelingen af visiterede timer til praktisk og personlig pleje. Som det fremgår, er der en nogenlunde stabil fordeling mellem de to ydelsestyper. Dog er tendensen, at andelen af personlig pleje timer udgør en stadig større andel af det samlede antal timer. Den demografiske udvikling samt opgaveglidningen fra sundheds- til ældreområdet på sigt vil medføre, at flere borgere vil få behov for hjemmehjælp, hvilket igen vil medføre en stigning i antallet af timer. Denne udviklings budgetmæssige konsekvenser er søgt imødekommet ved dels, at tilpasse serviceniveauet og dels ved at gøre borgerne mere selvhjulpne gennem en rehabiliterende indsats og anvendelsen af velfærdsteknologi. 28. november 212 Side 8 af 23

9 3 - Sygefravær i ældreplejen Sygefravær i ældreplejen netto-budget 211 (mio. kr.) -229, Sygefraværet omfatter kun den ansattes egen sygdom Opgørelsen er udarbejdet i LBN-systemet i KMD s Lønsystem på baggrund af registreret sygefravær i Fraværssystemet. Tallene i opgørelsen svarer til de tal, der er benyttet i forbindelse med afrapportering af den kvartalsvise personalestatistik for 3. kvartal 212. Efter et fald i sygefraværet i 1. kvartal 212 er fraværet i 2. og 3. kvartal på niveau med samme kvartaler i 211. Diagram 1: Sygefravær i ældreplejen 9,% 8,% 7,% 6,% 5,% 4,% 3,% 2,% 1,%,% 5,4% 3. kvartal 21 7,1% 4. kvartal 21 Sygefravær i ældreplejen 8,4% 1. kvartal 211 6,2% 2. kvartal 211 5,8% 3. kvartal 211 8,% 4. kvartal 211 7,1% 1. kvartal 212 6,5% 2. kvartal 212 5,7% 3. kvartal 212 Sammenhængen mellem sygefraværet og budgettet medfører, at udgifterne til eksterne vikarer kan stige, i det omfang det vælges at erstatte den sygdomsramte medarbejder med en vikar. Afhængigt af sygdommens længde vil kommunen dog modtage refusion for den afholdte lønudgift i henhold til sygedagpengereglerne. 28. november 212 Side 9 af 23

10 4 - Antal modtagne genoptræningsplaner Antal modtagne genoptræningsplaner nettobudget 212 (mio. kr.) -9,4 Udover specialiseret genoptræning på sygehus og almen genoptræning (begge Sundhedsloven) dækker budgettet også genoptræning efter Serviceloven. Diagrammet viser udviklingen i antallet af genoptræningsplaner for hhv. den almene genoptræning i kommunen og den specialiserede genoptræning på sygehus. Den almene genoptræning udgør ca pct., og den specialiserede genoptræning udgør ca pct. af genoptræningsplanerne. Der er dog et vist udsving i tallene, hvilket sandsynligvis kan tilskrives sæsonudsving. For hver genoptræningsplan igangsættes der et genoptræningsforløb. Modtagne genoptræningsplaner januar til september Almen genoptræning Specialiseret genoptræning Lineær (Almen genoptræning) Lineær (Specialiseret genoptræning) Kilde: træningsenheden Ingen bemærkninger. 28. november 212 Side 1 af 23

11 5 - Plejetakster for færdigbehandlede patienter Plejetakster for færdigbehandlede patienter nettobudget 212 (mio. kr.) -1,1 Udgifterne pr. liggedag for 212 er maksimalt kr. pr. dag. Nogle patienter kan ikke udskrives til eget hjem efter endt sygehusbehandling, selvom de er færdigbehandlede, fx fordi de er for svage til at klare sig i eget hjem. Diagrammet viser udviklingen i antallet af liggedage forbundet med færdigbehandlede patienter. Der ses en stigning fra 211 til 212 i det gennemsnitlige antal liggedage pr. måned for færdigbehandlede patienter inden for både somatikken og psykiatrien. Antal liggedage pr. måned - færdigbehandlede patienter, somatikken liggedage somatikken 211 liggedage somatikken 212 gennemsnit 211 gennemsnit 212 Kilde: esundhed Anm.: Liggedage for færdigbehandlede patienter opgøres den måned, hvor patienten udskrives fra sygehus, hvilket kan medføre udsving i tallene. For 212 er der data for januar-oktober. 28. november 212 Side 11 af 23

12 Antal liggedage pr. måned - færdigbehandlede patienter, psykiatrien liggedage psykiatrien 211 liggedage psykiatrien 212 gennemsnit 211 gennemsnit Kilde: esundhed Anm.: Liggedage for færdigbehandlede patienter opgøres den måned, hvor patienten udskrives fra sygehus, hvilket kan medføre udsving i tallene. For 212 er der data for januar-oktober. For at reducere udgifterne til færdigbehandlede patienter inden for somatikken kan kommunen tage borgerne hjem til en rehabiliteringsplads eller en plejebolig i kommunen. Udgifterne i 212 skal blandt andet ses i sammenhæng med forsinkelsen af ibrugtagning af Langagergård Plejecenter. 28. november 212 Side 12 af 23

13 6 - Aktivitetsbestemt medfinansiering nettobudget 212 (mio. kr.) Aktivitetsbestemt medfinansiering -158,9 Diagrammet viser de kommunale udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet, dvs. udgifter forbundet med stationær og ambulant somatik, stationær og ambulant psykiatri, praksissektoren, samt genoptræning under indlæggelse. Udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering januar til august 212, mio. kr. 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, januar februar marts april maj juni juli august Udgifter somatikken Udgifter psykiatrien Udgifter praksissektoren Lineær (Udgifter somatikken) Lineær (Udgifter psykiatrien) Lineær (Udgifter praksissektoren) Kilde: esundhed Anm.: Udgifter til somatikken inkluderer her udgifter til stationær genoptræning. Der er ikke inkluderet data for praksissektoren for august måned. Der blev i 212 indført en ny medfinansieringsmodel, der blandt andet betyder, at kommunernes grundbidrag er inkluderet i medfinansieringstaksterne. På trods af denne ændring forventes områdets budget overholdt. 28. november 212 Side 13 af 23

14 6a - Antal indlagte borgere, somatik nettobudget 212 (mio. kr.) Antal indlagte borgere, somatik (Se under aktivitetstal 6) Diagrammet viser antallet af udskrevne borgere, der har været indlagt til stationær behandling inden for somatikken. Bemærk at Y-aksen er sat til mellem 64 og 86 udskrivninger, da det ellers er vanskelig at se udviklingen. Udskrivninger somatikken januar til august Udskrivninger somatikken Lineær (Udskrivninger somatikken) 64 januar februar marts april maj juni juli august Kilde: esundhed Ingen bemærkninger. 28. november 212 Side 14 af 23

15 6b - Antal indlagte borgere, psykiatri nettobudget 212 (mio. kr.) Antal indlagte borgere, psykiatri (Se under aktivitetstal 6) Diagrammet viser antallet af udskrevne borgere, der har været indlagt til stationær behandling inden for psykiatrien. Udskrivninger psykiatrien januar til august Udskrivninger psykiatrien Lineær (Udskrivninger psykiatrien) januar februar marts april maj juni juli august Kilde: esundhed Ingen bemærkninger. 28. november 212 Side 15 af 23

16 7- Hjælp, omsorg eller socialpædagogisk støtte Antal borgere bevilget støtte efter 85 i serviceloven nettobudget 212 (mio. kr.) -31,5 Tallet viser aktuelt borgerantal på 85 i henholdsvis eksterne tilbud og i kommunens eget tilbud PPV samt gennemsnitspris for de eksterne tilbud 85 anvendes i stigende omfang som alternativ til længerevarende og midlertidige botilbud efter i serviceloven. Der er kun medtaget de borgere, hvor Greve Kommune er betalingskommune Målgruppen for støtte efter 85 er borgere med betydelig nedsat funktionsevne. Nedenstående figur 1a viser udviklingen i antallet af borgere, der aktuelt modtager støtte efter servicelovens 85 og hvor Greve Kommune er betalingskommune. Derudover er opgjort antallet af helårspladser. I beregningen af helårspladser indgår borgerne kun med den periode, der skal betales for, dvs., der tages højde for de ændringer, der sker i løbet af året. Figur 1a: Antal borgere med støtte efter 85 i eksterne tilbud Antal borgere Antal helårsborgere 1 dec-9 dec-1 jan-11 okt-11 jan-12 sep november 212 Side 16 af 23

17 I figur 1b vises udviklingen i antal borgere i interne tilbud i PPV. Det har kun været muligt at opgøre antal borgere fra 211 og frem. Figur 1b: Antal borgere med støtte efter 85 i interne tilbud (PPV) Antal borgere jan-11 okt-11 jan-12 sep-12 I figur 2 vises udviklingen i gennemsnitsprisen pr. helårsplads i eksterne tilbud. Det har kun været muligt at opgøre gennemsnitsprisen fra 211. Ved udgangen af september 212 er gennemsnitsprisen kr. Der opgøres ikke en gennemsnitspris på PPV s tilbud, da PPV har fast budget. Figur 2: Støtte efter 85 i eksterne tilbud, gennemsnitspris Gennemsnitspris pr. helårsborger (kr.) jan-11 okt-11 jan-12 sep-12 Ingen bemærkninger. 28. november 212 Side 17 af 23

18 8 - Varige botilbud Antal borgere i varige botilbud efter 18 i serviceloven nettobudget 212 (mio. kr.) -43, Tallet viser antallet af borgere i varige botilbud samt gennemsnitsprisen. Der er kun medtaget de borgere, hvor Greve Kommune er betalingskommune Målgruppen for varige botilbud er borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Nedenstående figur 1 viser udviklingen i antallet af borgere, der aktuelt bor i varige botilbud efter serviceloven og hvor Greve Kommune er betalingskommune. Derudover er opgjort antallet af helårspladser. I beregningen af helårspladser indgår borgerne kun med den periode, der skal betales for, dvs., der tages højde for de ændringer, der sker i løbet af året. Som det fremgår, er antallet af borgere i varige tilbud for nedadgående. Opgjort som helårspladser har der været tale om en nedgang fra 6,6 pladser i december 29 til nu 55,2 pladser i september 212. Nedgangen skyldes en blanding af dødsfald, revisitering til tilbud efter andre paragraffer (typisk 85 og 17) og hjemtagelse til egne tilbud i PPV Figur 1: Varige botilbud, antal borgere og helårspersoner Antal borgere Antal helårsborgere 1 dec-9 dec-1 jan-11 okt-11 jan-12 sep november 212 Side 18 af 23

19 I figur 2 vises udviklingen i gennemsnitsprisen pr. helårsplads. Ved udgangen af september 212 er gennemsnitsprisen 757. kr. Figur 2: Varige botilbud, gennemsnitspris dec-9 dec-1 jan-11 okt-11 jan-12 sep-12 Gennemsnitspris pr. helårsborger (kr.) Som følge af nedgangen i antallet af borgere i varige botilbud forventes der i 212 et mindreforbrug på ca. 2 mio. kr. Mindreforbruget indgår i en anden sag på dagsordenen om administrative effektiviseringer, jf. de indledende bemærkninger til økonomirapporten på budgetområde november 212 Side 19 af 23

20 9 - Midlertidige botilbud Antal borgere i midlertidige botilbud efter 17 i serviceloven netto-budget 212 (mio. kr.) -27,4 Tallet viser antallet af borgere i midlertidige botilbud samt gennemsnitsprisen Der er kun medtaget de borgere, hvor Greve Kommune er betalingskommune Målgruppen for midlertidige botilbud er borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Nedenstående figur 1 viser udviklingen i antallet af borgere, der aktuelt bor i midlertidigt botilbud efter serviceloven og hvor Greve Kommune er betalingskommune. Derudover er opgjort antallet af helårspladser. I beregningen af helårspladser indgår borgerne kun med den periode, der skal betales for, dvs., der tages højde for de ændringer, der sker i løbet af året. Som det fremgår, varierer antallet af borgere i midlertidige botilbud henover året. Set over hele perioden december 29 til september 212 er antallet stigende. Opgjort som helårspladser har der været tale om en stigning fra 32,1 pladser i december 29 til nu 39,6 pladser i september 212. Stigningen skyldes dels revisitering fra tilbud efter andre paragraffer (typisk 85 og 18) og dels nyvisiteringer af primært unge, som visiteres til botræning. Figur 1: Midlertidige botilbud, antal borgere og helårspersoner dec-9 dec-1 jan-11 okt-11 jan-12 sep-12 Antal borgere Antal helårsborgere 28. november 212 Side 2 af 23

21 I figur 2 vises udviklingen i gennemsnitsprisen pr. helårsplads. Ved udgangen af september 212 er gennemsnitsprisen 696. kr. Figur 2: Midlertidige botilbud, gennemsnitspris Gennemsnitspris pr. helårsborger (kr.) 1. dec-9 dec-1 jan-11 okt-11 jan-12 sep-12 Ingen bemærkninger. 28. november 212 Side 21 af 23

22 1 - Alkoholbehandling og behandling for stofmisbrug Antal borgere i behandling for alkohol og/eller stofmisbrug netto-budget 212 (mio. kr.) -8,7 Tallet viser antal borgere i aktuel behandling for alkoholmisbrug og/eller stofmisbrug Alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling ses under ét Nedenstående figur viser udviklingen i antallet af Greveborgere, der aktuelt er i behandling for alkohol- eller stofmisbrug. Herudover viser figuren, hvor mange af disse borgere, der er visiteret til døgntilbud, og det fremgår også, hvor mange af borgerne der er under 18 år. I tallet indgår borgere i behandling i både eksterne tilbud og i kommunens egne tilbud: Greve Rusmiddelcenter og Omega. Som det fremgår, har der siden marts 21 været et stigende antal borgere i behandling til gengæld er antallet af borgere i døgntilbud, som er den dyreste behandlingsform, generelt lavt. Antallet af unge under 18 ligger set over hele perioden stabilt fra 3 unge i marts 21 til 31 unge ved udgangen af september 212. Figur 1: Antal borgere i behandling for alkohol- og stofmisbrug mar-1 nov-1 jan-11 okt-11 jan-12 sep-12 Antal borgere i behandling i alt Heraf i døgntilbud Heraf unge under 18 år i Omega Ingen bemærkninger. 28. november 212 Side 22 af 23

23 11 - Antal modtagere af førtidspension Antal modtagere af førtidspension netto-budget 212 (mio. kr.) -163,6 Tallet viser antallet af borgere, der modtager førtidspension i Greve Kommune Kan ses i sammenhæng med den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, samt den demografiske udvikling. Antal modtagere af førtidspension i Greve Kommune har de sidste mange år ligget meget stabilt med en svagt nedadgående tendens det seneste år. I løbet af de seneste ti år har det samlede antal ligget mellem som det højeste antal modtagere i november 23 i og som det laveste i august 212. Figur 1: Antal modtagere af førtidspension Ny lov Samlet Gl. lov Den 1. marts 213 overtager Udbetaling Danmark udbetalingen af førtidspension. Greve Kommune beholder budgettet til førtidspensioner fratrukket statsrefusionsdelen. 28. november 212 Side 23 af 23