NYHEDSBREV MARTS 2010

Transkript

1 NYHEDSBREV MARTS 2010 MIDTVENDSYSSELS LÆRERKREDS Udfordringer for den nye kredsstyrelse i den kommende periode. Af formand Inge Haaber Pedersen Det næste år i en ny kredsstyrelsesperiode vil byde på mange udfordringer. Jeg tror, at de 4 nedennævnte bliver de største. Kommunale budgetter De kommunale budgetter ligger foran os. Med regeringens udmelding om smalhals de kommende år pga. af finanskrise og det deraf opståede konvergensprogram får vi en stor opgave med at overbevise de kommunale politikere om deres ansvar for den lokale folkeskole. Kommunerne må og skal tage ansvar for folkeskolen. Rammevilkårene for alle børn på alle skoler i en kommune skal være de samme - alle skal f.eks. have krav på at få den rette undervisning, alle skal have det vejledende timetal, der skal være plads til holddannelse. Det må være en politisk beslutning og ansvar og ikke et fordelingsspørgsmål på den enkelte skole. Derfor må mål og ressourcer være i harmoni, men jeg kan frygte, at det bliver nødvendigt at slås for bare at opretholde de ressourcer, som der i dag tildeles folkeskolen. Med en bebudet nulvækst over de næste år, og et sundhedsvæsen, som skal holdes uden for denne nulvækst, er det svært at se, at det ikke medfører serviceforringelser på kommunale kerneområder. Allerede på nuværende tidspunkt er flere kommuner i gang med at fyre lærere pga. dårlig økonomi. OECD har gennemført en profitanalyse af, hvor mange penge, der kan hentes ved at styrke elevernes præstationer inden for fag som læsning, matematik og naturfag. Beregninger viser, at hvis den generation, der fødes i 2010, får øget deres kundskaber, vil det give OECD landene en ekstra samlet gevinst på 630 milliarder kr.! Analysen er den første af sin art og understreger, at selv om mange lande i disse år står over for store besparelser på de offentlige budgetter, er langsigtede investeringer i uddannelsessystemet helt afgørende for den fremtidige konkurrenceevne. Så kommunerne bør tænke sig om, inden de skrider til drastiske løsninger! Skolestrukturdebat i Jammerbugt Kommune I Jammerbugt Kommune er debatten om skolestruktur åbnet. I udkast til tidsplan skal beslutningen I dette nummer: om skolestrukturændringer træffes på kommunalbestyrelsesmøde den 18. november. Kredsen har op til det første temamøde i kommunalbestyrelsen i februar møde sendt et brev til politikerne med kredsens overvejelser. Her skrev vi, at vi mener, at det er af største betydning, at debatten og den endelige afgørelse ikke kun baseres på bygningsmasse og provenu ved evt. skolenedlæggelser, men at begrebet kvalitet bør defineres og debatteres. Vi skriver i brevet, at vi mener, at alle 21 skoler i kommunen er udviklingsorienterede, og at de giver eleverne de bedste forudsætninger for at udvikle sig fagligt, kreativt og socialt. I oplægget til B & F udvalget lægges der dog op til en åben debat; skolerne skal inddrages i forhold til udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget. Det er dog påfaldende, at forældrebestyrelser og lærernes organisation ikke nævnes i oplægget, hvor det også kan undre os, at styregruppen er foreslået helt uden forældre -, elev - og medarbejderrepræsentanter. (fortsættes næste side) Udfordringer for den nye kredsstyrelse i den kommende periode. 1 Send en kopi af din arbejdsskadeanmeldelse til kredsen 2 Kredskontoret i påsken 2 Øget kvalitet i Jammerbugt Kommunes skolevæsen 3 Ingen besparelser på timerne til skolerne i Brønderslev i næste skoleår 4 Generalforsamling Ny periode store beslutninger. 5 Fraktion 4 - Rundtur på Mors 6

2 Side 2 NYHEDSBREV MARTS 2010 Rummelighed og arbejdsmiljø Efter kredsens rummelighedsundersøgelse sidste forår har vi arbejdet videre med problematikken og også haft foretræde for skoleudvalget i begge kommuner. Vi har foreslået både over for forvaltningerne og politikerne, at det bør være et indsatsområde i kommunerne. Som vi skrev i skr. beretning, har Skiveegnens Lærerforening, Lederforeningen og Skive Kommune i fællesskab besøgt alle skoler for at høre, hvad lærerne mener, og hvad der trykker, og der er sat gang i en proces, hvor der er fokus på området. Vi kunne meget godt tænke os en lignende proces og vil presse på for at få den sat i gang. Der er, som kredsen ofte har fremhævet, ikke tvivl om, at folkeskolen er og skal være rummelig, men for den enkelte elev, de øvrige elever i klassen og lærernes skyld er og skal der også være grænser for rummeligheden. Konsekvenserne for den manglende balance mellem krav og ressourcer ser vi bl.a. her på kredskontoret, når dygtige og velfungerende lærere ikke kan håndtere presset mere. Efteruddannelse, fælles opmærksomhed på skolerne, sikkerhedsgruppernes og TR s fokus på området kan være vejen frem, men frem for alt er det en lokalpolitisk udfordring, især med knappe ressourcer, at drøfte, hvordan man løser problemet med et voksende pres på og en voksende udgift til specialundervisningsområdet i forhold til de ressourcer, der så forsvinder ud af normalområdet. OK11 I næste nummer af nyhedsbrevet vil der være et indlæg om hovedstyrelsens foreløbige krav til overenskomst 2011, men der er planlagt besøg på skolerne i maj og juni for at drøfte OK kravene med jer. Tillidsrepræsentanterne er inviterede til Års til møde med Anders Bondo den 6. maj, og derefter går det løs. Kredsstyrelsen skal indsende kredsens opsamling af krav senest den 25. juni, og kongressen vedtager kravene først i september. Alt i alt tror jeg, at det bliver en hård omgang for vores forhandlere pga. finanskrisen, men de vil naturligvis gøre deres bedste for at opnå et anstændigt resultat. Send en kopi af din arbejdsskadeanmeldelse til kredsen Af sagsbehandler Johnny Hydén Kredsen tilbyder rådgivning i forhold til din anmeldte arbejdsskadesag. Det gælder både ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Vi har ændret en smule i vores interne procedure for rådgivning i arbejdsskadesager. Hvis du som medlem ønsker rådgivning i forhold til din arbejdsskadesag, skal du fortsat selv henvende dig til kredskontoret. I praksis er det nok, at du til kredskontoret sender en kopi af den arbejdsskadeanmeldelse, du har lavet til kommunens/arbejdspladsens forsikringsselskab. Derefter kontakter kredsen dig direkte. Du kan eventuelt få din sikkerhedsrepræsentant til at hjælpe dig. Kredskontoret har lukket 27. marts - 5. april. Du kan, hvis du har et uopsætteligt spørgsmål, komme i kontakt med kredsen ved at indtale en besked på tlf , som dagligt aflyttes eller sende en mail til 150@dlf.org Du vil derefter blive kontaktet.

3 Side 3 NYHEDSBREV MARTS 2010 Øget kvalitet i Jammerbugt Kommunes skolevæsen Af borgmester Mogens Gade, Jammerbugt Kommune Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at der er kvalitet og store kvaliteter i Jammerbugt Kommunes skolevæsen, som ikke mindst skyldes det engagement, som hersker både blandt ansatte, ledelse og brugere. Hvad mener jeg egentlig med kvalitet: Jo jeg tror, at kvalitet hænger sammen med skolens funktion, som et lokalt kulturcenter, kvalitet hænger sammen med de sociale kompetencer eleverne erhverver, kvalitet hænger sammen med det faglige udbytte eleverne får, kvalitet hænger sammen med de arbejdsmetoder og den kreativitet eleverne står med som redskaber til deres fremtidige virke i et samfund i konstant udvikling m.m. Det er mit indtryk, at der i høj grad i vores skolevæsen og på den enkelte skole leves op til min definition af kvalitet i folkeskolen. Nu melder udfordringen sig så hvordan øger vi kvaliteten i Jammerbugt Kommunes skolevæsen. Her er det vi kommer til at diskutere det redskab der hedder strukturer og organisering. Og det kommer vi til at gøre igennem hele 2010 i en åben dialog med alle skolens interessenter. Via en god proces omkring skolepolitikken har kommunalbestyrelsen i efteråret 2008 vedtaget en fremadrettet skolepolitik og dermed er der udstukket nogle overordnede retningslinjer for folkeskolens fremtidige udvikling. Der er sat fokus på 7 temaer: inklusion, trivsel og sundhed, læring, skoleledelse, forældresamarbejde, oplevelse og sammenhænge - og de fysiske rammer. Sammen med skolepolitikken og de overordnede målsætninger for folkeskolen generelt har vi i princippet allerede defineret den fremtidige kvalitet i Jammerbugt Kommunes skolevæsen og for den enkelte skole. Her bliver strukturdebatten en debat, som skal være med til at svare på, om vi ved at ændre skolestrukturen og den måde vi organiserer på kan øge den samlede kvalitet i Jammerbugt Kommunes skolevæsen velvidende, at en decentral struktur er en kvalitet i sig selv. Men som nogle populært har sagt: Driver vi skole for lokalsamfundet eller for børnene. Jeg fristes til at sige begge dele. Men der kommer naturligvis et tidspunkt, hvor vægtskålen tipper for meget ned til lokalsamfundet frem for at tilgodese børnene og den samlede økonomi i skolevæsenet. Det bliver en svær debat vi tager hul på jeg håber vi vil passe på hinanden, så vi alle kommer helskindet ud på den anden side. Så min vision for Jammerbugt Kommunes skolevæsen er at, vi får så meget for pengene som overhovedet muligt i forhold til min indledende definition af kvalitet. Jeg ved også, at der kræves prioriteringer. For mig er antallet af undervisningstimer vigtigt vi tildeler ressourcer til folkeskolevæsenet ud fra ønsket om, at det er muligt at læse det vejledende timetal. I praksis er det af forskellige grunde svært. Derfor er det vigtigt, at en fremtidig struktur vil sikre den enkelte elev flere undervisningstimer i øvrigt et valgløfte. Det er også vigtigt med et folkeskolevæsen med plads til forskellighed ud fra de lokale prioriteringer, der foretages via en dialog mellem brugere, ansatte og ledelse. Det bliver mere og mere anerkendt, at også de fysiske rammer har stor betydning for det samlede udbytte af skolegangen derfor skal der hvert år afsættes store beløb på anlægskontoen, så vi så hurtigt som muligt kan få den fysiske udviklingsplan gennemført Den vigtigste ressource Jammerbugt Kommune har for at blive en succes er medarbejderne det gælder også indenfor skolevæsenet. Derfor skal Jammerbugt Kommunes skolevæsen også være en god arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder dygtige medarbejdere. For ud over at elevernes trivsel som bekendt er afgørende for indlæringen ja, så er læreren den enkeltfaktor der betyder mest når vi taler om kvalitet i undervisningen. Folkeskolen i Jammerbugt Kommune får her i 2010 fuld opmærksomhed via en forhåbentlig kvalificeret kvalitetsog strukturdebat. Folkeskolen er sammen med børnepasningen og hjemmeplejen de kommunale basale serviceopgaver. Jeg ser frem til, at resultatet af den kommende kvalitetsog strukturdebat bliver en langtidsholdbar organisationsmodel for folkeskolen i Jammerbugt Kommune, som sikrer målet med hele øvelsen: Øget kvalitet i Jammerbugt Kommunes skolevæsen.

4 Side 44 NYHEDSBREV NYHEDSBREV MARTS Ny periode store beslutninger. Af Formand BFU Jammerbugt kommune Søren Brink Som nyvalgt og konservativ er det klart, at jeg går til opgaven med krum hals, og med håb og forventning om at kunne udrette en masse. Som uddannet folkeskolelærer og med stor interesse for jeres / vores felt, er jeg glad for herigennem, at få lov til at lufte nogle af mine ideer og holdninger. Noget af det første, og største der kommer til at være på dagsordnen i den nye valgperiode er skolestrukturdebatten. Der er mange grunde til, at jeg som konservativ har valgt at være en af fortalerne for at vi skal have en ændring af skolestrukturen i Jammerbugt kommune. Den vigtigste, og den der til stadighed fylder i mit univers, er vigtigheden af at sikre, at vi også i fremtiden kan drive god skole i Jammerbugt. Sikre, at der er ressourcer nok til at vi kan følge med udviklingen, og opfylde de krav til rammer og materialer der til stadighed bliver større. For mig handler det om kvalitet, og der er ingen tvivl om at vi i dag har meget høj kvalitet i vores skoler i kommunen. Der er dog heller ingen tvivl om, at de forskellige rammer, størrelser og fremtidige udfordringer i form af befolkningstilvækst, eller nærmere mangel på samme i flere områder af vores store område, nødvendiggør at vi allerede nu handler. I valgkampen sagde jeg, ganske vist lidt provokerende, men alligevel, at der skal lukkes 3 skoler i den nærmeste fremtid. Den påstand var for en stor del fremsat for at få lidt mere fokus på debatten, men der var nu en stor grad af sandhed i udtalelsen. Om det bliver 3 skoler, 3 bygninger, eller om det bliver mange flere eller færre, vil den kommende tids debat vise. Min egen personlige mening som konservativ er helt klart, at det er nødvendigt at vi får lukket et antal bygninger. Noget andet der optager mig meget er selve den måde vi i dag driver skole på. Jeg mener at vi i Jammerbugt har en stor kapacitet i kraft af jer lærere. I driver til stadighed god skole over hele kommunen. Om vi som politikere giver jer de bedste muligheder for fortsat at gøre dette, er så mere tvivlsomt. Jeg mener skolen er blevet for inkluderende. Vi skal naturligvis arbejde med rummelighed i udpræget grad, men når jeg hører jer som lærere sige fra, og sige at nu er grænsen nået, så mener jeg, vi som politikere har pligt til at lytte og handle. Mange af de løsninger der er blevet dækket ind under inklusion, har vel i virkeligheden handlet om økonomi. Det må ikke være økonomien der kommer til at ødelægge en klasse, et arbejdsliv eller for den sags skyld en hel skole. Derfor er det også så utroligt vigtigt at vi får handlet nu på strukturområdet, for kun på den måde kan vi få frigivet midler til at give alle vores børn de rigtige tilbud. 10. klasse bliver også et af den kommende valgperiodes emner. Flere forslag ligger på området, og der er endnu ikke noget klart billede af hvad der kommer til at ske. I skoleåret bliver der 10. klasse i Jetsmark, i Aabybro og i et samarbejde imellem Brovst og Fjerritslev skoler, og alle 3 tilbud forventer vi og skolerne selv os meget af. På min opfordring har vi i kommunen sat gang i at undersøge muligheden for at lave familieklasser. Ideen med disse klasser er at kunne tilbyde en meget mild og tidlig indsats til familier og børn, der med tiden, uden handling vil blive udsatte, og i værste fald ende med at blive tabt. I en sådan klasse vil forældrene være med i skole, og det bliver således et fælles projekt lærere og forældre imellem, at hjælpe barnet tilbage på sporet. Jeg håber at nogen af jer har lyst til og mod på at være en del af dette projekt. I første omgang vil et pilotprojekt blive sat i søen, men mit håb er, at vi kan få klasser der geografisk kan dække hele kommunen. Personligt vil jeg også gerne, at vi i samarbejde med jer, i perioden får diskuteret nogle faglige ting. Fx har jeg en tanke omkring niveaudeling interesseopdeling i de ældste klasser, som nogle allerede eksperimenterer lidt med. Det synes jeg er enormt spændende og vejen frem, både med muligheden for at dele efter niveau og interesse, men naturligvis stadig med fokus på folkeskolens sociale forpligtigelser og faglighed! Vi har en god skole, og jeg håber at jeg og mit udvalg i samarbejde med kommunalbestyrelsen og jer, kan fastholde og udvikle vores skole. Hvis bedre er muligt, er godt ikke godt nok? Jeg ser frem til samarbejdet og perioden.

5 Side 55 NYHEDSBREV NYHEDSBREV MARTS Ingen besparelser på timerne til skolerne i Brønderslev i næste skoleår heldigvis Af FTR Grete Andersen I forbindelse med vedtagelsen af budget 2010 besluttede byrådet en rammebesparelse på 2 %. Udmøntningen af besparelsen har ligget i de respektive fagudvalg, hvor vi som folkeskole hører under Børne-og Skoleudvalget. MED-udvalgene har været inddraget i dette arbejde og har haft mulighed for at komme med udtalelser, inden de politiske udvalg har truffet den endelige afgørelse. Længe i processen har der været peget på besparelser enten i forhold til skolernes udmeldte timetal eller klassedelingstallet, MEN nu er det slået fast, at der ikke bliver tale om besparelser på folkeskolernes timetal i det næste skoleår. Brønderslev Kommune er derfor ikke med i den lange række af kommuner, der skal spare på folkeskoleområdet og af denne grund må se frem til fyringsrunder blandt lærerne - heldigvis. I forrige nummer af bladet Folkeskolen fremgik det, at Brønderslev Kommune var blandt disse kommuner, men dette er altså ikke tilfældet. Når Brønderslev blev nævnt i Folkeskolen skyldes det,at kredsens indberetning til DLF om besparelser fandt sted, mens der stadig var planer om besparelser. Generalforsamling 2010 Frit efter noter fra TR Bodil Nielsen Aså Skole Kredsens nyansatte sagsbehandler spillede for til foreningssangen, som de ca. 120 fremmødte traditionen tro indledte generalforsamlingen med. Også tro mod traditionen blev konsulent Troels Østergård, DLF, valgt som dirigent. - Tænk sig : han glæder sig over sneen, vist som den eneste den aften. For nu at blive ved traditionerne - så var der heller ikke i år bemærkninger eller kommentarer til formandens beretning trods årets nyeste påfund: Summepause med mulighed for at stille skriftlige spørgsmål til kredsstyrelsen. Ikke engang budget eller kontingent kunne give anledning til debat / spørgsmål. Alt er i skønneste orden - trods et beskedent, men ventet underskud. Valgene til formand, delegerede og kredsstyrelsesmedlemmer faldt alle ud som foreslået af kredsstyrelsen: genvalg på alle pladser. Inden der blev givet fri til det store spisefrikvarter takkede Grete på kredsstyrelsens vegne Inge for samarbejdet. En enkelt TR spurgte, om man kunne forvente en underskrevet arbejdstidsaftale i Jammerbugt Kommune inden skoleårets start Så blev der endelig frikvarter, og om det kan man sige, at dér var det ikke noget problem at få snakken i gang. Tak for hyggeligt samvær. Generalforsamling 2011 foregår torsdag den 17. marts

6 Side 66 NYHEDSBREV NYHEDSBREV MARTS Fraktion 4 Sidste frist for tilmelding senest fredag den 9 april 2010 Pris: 200kr. Som indsættes på kontonr.: Reg.nr.: 0400 konto