Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Rådhuset, Grenaa Mødelokale i Jobcentret Dato: Onsdag den 29. januar 2014 Start kl.: 16:10 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (A) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Baldrian Kudsk Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Christian Balle Palmkvist Gleerup (V) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Børne- og ungdomsudvalgets mødeplan for Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for Politikker på velfærdsområdet Tildeling af håndværkerydelser for ny daginsitution i Auning Status på ny daginstitution i Grenaa Ventilationsanlæg på Auning Skole. Tildeling af håndværkerydelser Status på ventilationsprojekt på Vestre Skole Ressourcefordelingsmodel for den almene del af skoleområdet Folkeskolereformen - organisering af og indhold i SFO og juniorklubber Fremtidig forældrebetalingsstruktur i SFO Tidsplan for afholdelse af skolebestyrelsesvalg Forsøg med folkeskolens afgangsprøver i skoleåret 2013/ Henvendelse fra forældregruppe i Auning vedr. oprettelse af friskole Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalget ultimo december Projekt Teledialog Orientering Ankeafgørelser Tildeling af totalrådgivningsopgave vedr. ny daginstitution i Vivild...34 Bilagsoversigt...35 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets mødeplan for A00 14/2 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Der er udarbejdet en samlet plan for afholdelsen af møder i 2014 i de stående udvalg, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Forvaltningen har derudover udarbejdet et forslag til en mere detaljeret plan for børne- og ungdomsudvalgets møder og aktiviteter i Mødeplanerne er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at børne- og ungdomsudvalgets mødedatoer i 2014 godkendes 2. at børne- og ungdomsudvalget tager stilling til udvalgsmødernes start- og sluttidspunkt 3. at forslaget til detaljeret plan for børne- og ungdomsudvalgets møder og aktiviteter godkendes. Bilag: 1 Åben Mødekalender for BUU 5314/14 2 Åben Politisk mødekalender 1. og 2. halvår /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingens punkt 1 og 3. 1

4 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget beslutter, at udvalgsmødernes start- og sluttidspunkter i 2014 følger tidspunkterne i den udarbejdede møde- og aktivitetsplan. 2

5 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for A00 14/2 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet forslag til børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for Arbejdsplanen sættes på dagsordenen til hvert udvalgsmøde og kan således udvides og revideres i forhold til hvilke nye arbejdsopgaver, der dukker op og i forhold til tidspunkterne for behandlingen af de enkelte udvalgssager. Arbejdsplanen skal således ses som et dynamisk planlægningsredskab. Forslaget til arbejdsplan for 2014 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 godkendes. Bilag: 1 Åben Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 3

6 Børne- og ungdomsudvalget Politikker på velfærdsområdet P22 14/1449 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På velfærdsområdet findes der en række politikker, som beskriver de overordnede visioner og mål for kommunens servicetilbud og aktiviteter i forhold til de forskellige målgrupper. Desuden findes der et stort antal konkrete og operationelle delpolitikker, planer og kvalitetsstandarder. Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse har vedtaget de politikker og kvalitetsstandarder, der gælder for kommunens borgere. På mødet vil der blive orienteret om, hvilke politikker og kvalitetsstandarder, der primært vedrører børne- og ungdomsudvalgets område. En oversigt over politikker og kvalitetsstandarder på velfærdsområdet er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om politikker og kvalitetsstandarder på børne- og ungdomsudvalgets område tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Oversigt over politikker på velfærdsområdet 13172/14 2 Åben Oversigt over kvalitetsstandarder på velfærdsområdet 5189/14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 4

7 Børne- og ungdomsudvalget Tildeling af håndværkerydelser for ny daginsitution i Auning A00 12/4265 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 12. november 2013 hovedprojektet for en ny daginstitution i Auning. Samtidig besluttede kommunalbestyrelsen, at håndværkerydelserne skulle sendes i offentligt udbud. Kommunalbestyrelsen besluttede desuden på sit møde den 22. januar 2013, at der skulle indhentes to priser for håndværkerydelserne: én pris for etablering af en daginstitution på 917 m 2 med plads til 25 vuggestuebørn og 95 børnehavebørn. I alt 120 børn. én pris for etablering af en daginstitution på m 2 med plads til 25 vuggestuebørn og 125 børnehavebørn. I alt 150 børn. Håndværkerydelserne har nu været udbudt, og nedenstående tabel viser billigste konditionsmæssige tilbud for de to størrelser daginstitution. Entreprise Tilbudsgiver Tilbudssum, daginstitution til 120 børn Tilbudssum, daginstitution til 150 børn Murerentreprise Gerstrøm Entreprenør ApS Tømrerentreprise HN Byg & Montage Tømrermester Hans Kirk Randers Gulventreprise Flex Gulvmontering Malerentreprise Maleranpartsselskabet Tipsmark Malerfirmaet Carsten Sørensen VVS-entreprise Grotrian A/S Ventilationsentreprise KK Ventilation A/S El-entreprise FA-EL A/S I alt Det skal bemærkes, at Skandek Tagelementfabrik A/S blev begæret konkurs to dage efter, der var afholdt licitation på håndværkerydelserne. Virksomheden er eneste danske leverandør af 5

8 Børne- og ungdomsudvalget de tagkassetter, som skal benyttes i forbindelse med tømrerentreprisen. Konkursen kan få betydning for, om der skal projekteres en ny tagkonstruktion. Dette kan medføre, at det bliver nødvendigt at justere tidsplanen og budgettet for byggeriet. Forvaltningen har fået oplyst, at der arbejdes på en hurtig rekonstruktion af Skandek Tagelementfabrik A/S. På børne- og ungdomsudvalgets møde og de efterfølgende møder i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen vil der blive givet en aktuel status på hvilke konsekvenser, konkursen kan få for byggeriet. Ifølge tidsplanen skal byggeriet påbegyndes primo marts Med udgangspunkt i, at den valgte tagkonstruktion kan fastholdes og Skandek Tagelementfabriks A/S konkurs ikke får indflydelse på tidsplanen, forventes en daginstitution til 120 børn færdigbygget primo januar 2015, mens en daginstitution til 150 børn forventes færdigbygget medio februar Økonomiske konsekvenser Der er givet en samlet anlægsbevilling på 17 mio. kr. til etablering af en daginstitution til 120 børn. Anlægsbevillingen er frigivet af to omgange på kommunalbestyrelsens møder den 13. marts 2012 og den 12. november Desuden har kommunalbestyrelsen på sit møde den 21. maj 2013 besluttet, at udgiften til etablering af solceller til produktion af el skal finansieres af energirenoveringspuljen. Udgiften udgør kr. Det samlede budget for etableringen af en daginstitution til 120 børn er således på 17,210 mio. kr. Ud af den samlede anlægsramme udgør den budgetterede udgift til håndværkerydelser ca. 13,500 mio. kr. Da den samlede tilbudssum for håndværkerydelserne er på 14,678 mio. kr., medfører dette, at det er nødvendigt at foretage en række justeringer i byggeriet. Det er forvaltningens vurdering efter at have gennemgået byggeriet med byggerådgiverne at det er muligt at etablere en daginstitution til 120 børn inden for den afsatte budgetramme uden, at det ændrer på lokalernes funktion eller bygningens samlede udtryk. Justeringerne er beskrevet i en oversigt, der er vedlagt som bilag. Ved etablering af en daginstitution til 150 børn forventes den samlede udgift at udgøre 20,285 mio. kr. Det vil sige, at der er en difference i forhold til det samlede budget på 3,075 mio. kr. 6

9 Børne- og ungdomsudvalget Efter de tilsvarende bygningsjusteringer som ved en daginstitution til 120 børn, kan differencen reduceres til 1,897 mio. kr. Det er forvaltningens vurdering, at det ikke vil være muligt at finansiere denne merudgift uden at gennemføre væsentlige ændringer af byggeriets størrelse og samlede udtryk. Budgetter for byggeriet er vedlagt som bilag. Det kan oplyses, at m 2 -prisen for en daginstitution til 120 børn vil være ca kr. Hvis daginstitutionen skal rumme 150 børn, udvides bygningsarealet med 133 m 2. Udgiften til udvidelsen vil være på ca kr. pr. m 2. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at der tages stilling til, om der skal etableres en daginstitution til 120 børn eller en daginstitution til 150 børn. 2. at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1,897 mio. kr. på omkostningssted XA , som finansieres af kassebeholdningen, såfremt der træffes beslutning om at etablere en daginstitution til 150 børn. 3. at der indgås aftale med de tilbudsgivere, der har afgivet billigste tilbud på den størrelse daginstitution, der vælges, jf. pkt at byggeriet påbegyndes primo marts Bilag: 1 Åben Budget for ny daginstitution til 150 børn i Auning /14 2 Åben Budget for ny daginstitution til 120 børn i Auning /14 3 Åben Justeringer af udbudte håndværkerydelser for ny daginstitution i Auning /14 7

10 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget indstiller under punkt 1, at der etableres en daginstitution til 150 børn. Børne- og ungdomsudvalget tiltræder indstillingens punkt

11 Børne- og ungdomsudvalget Status på ny daginstitution i Grenaa A00 12/4265 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 10. december 2013, at det afholdte udbud på murerentreprisen og tømrerentreprisen i forbindelse med opførelsen af en ny daginstitution i Grenaa skulle annulleres, og at de to entrepriser skulle genudbydes. De to entrepriser er efterfølgende blevet genudbudt med licitation den 23. januar 2014 kl Skandek Tagelementfabrik A/S, der er eneste danske leverandør af de tagkassetter, der skal bruges til den nye daginstitution, er den 10. januar 2014 taget under konkursbehandling. Det har derfor været nødvendigt at udskyde licitationstidspunktet for tømrerentreprisen, da nogle tilbudsgivere ikke har haft mulighed for at indhente priser fra leverandøren og dermed heller ikke har haft mulighed for at afgive tilbud på tømrerentreprisen. Hvis Skandek Tagelementfabrik A/S hurtigt rekonstrueres vil konkursen kun medføre en mindre forsinkelse af byggeriet af den nye daginstitution. Konsekvensen af konkursen kan imidlertid i værste tilfælde blive, at der skal projekteres en ny tagkonstruktion, og som følge heraf vil det være nødvendigt med en væsentlig justering af byggetidsplanen og eventuelt anlægsbudgettet for byggeriet. På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive givet en aktuel status på hvilke konsekvenser, konkursen kan få for byggeriet. Økonomiske konsekvenser På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at vurdere, om Skandek Tagelementfabriks konkurs vil få økonomiske konsekvenser for byggeriet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 9

12 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 10

13 Børne- og ungdomsudvalget Ventilationsanlæg på Auning Skole. Tildeling af håndværkerydelser A00 13/14756 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med et tilsynsbesøg på Auning Skole den 25. juni 2012 har Arbejdstilsynet afgivet et påbud om sikring af en passende luftkvalitet i skolens undervisningslokaler og lignende lokaler i alt ca. 40 lokaler. For at blive i stand til at efterkomme Arbejdstilsynets påbud har kommunalbestyrelsen på et møde den 19. marts 2013 besluttet, at der skal etableres balanceret mekanisk ventilation med et centralt ventilationsanlæg på Auning Skole. Efterfølgende har kommunalbestyrelsen på et møde den 12. november 2013 godkendt et hovedprojekt for etableringen af ventilationsanlæg på Auning Skole og samtidig besluttet, at håndværkerydelserne skal sendes i offentligt udbud. Hovedprojektet er udarbejdet af Krogh Madsen A/S, der er Norddjurs Kommunes totalrådgiver i byggesagen. I forbindelse med gennemførelsen af byggeprojektet har Arbejdstilsynet desuden pålagt kommunen at benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Til denne opgave er valgt firmaet Crecea A/S. Udbuddet på håndværkerydelserne er nu afsluttet, og nedenstående tabel viser, hvem der har afgivet det billigste konditionsmæssige tilbud. Entreprise Tilbudsgiver Tilbudssum Råhusentreprise Murerfirmaet Torben Nielsen Stenvad ApS kr. Tømrerentreprise Tømrer- og snedkerfirma Lars Nielsen ApS kr. Malerentreprise Malerfirmaet Carsten Sørensen kr. Ventilationsentreprise GK Danmark A/S kr. Elentreprise Auning El-service kr. I alt kr. 11

14 Børne- og ungdomsudvalget I løbet af udbudsperioden er der blevet afholdt et møde mellem repræsentanter fra den autoriserede arbejdsmiljørådgiver Crecea A/S, totalrådgiver Krogh Madsen A/S, arbejdsmiljøorganisationen på Auning Skole og forvaltningen. På mødet blev det klarlagt, at der samtidig med etableringen af ventilationsanlæg i skolens hovedbygning også er behov for at etablere ventilation i et mindre antal lokaler, som ikke har været omfattet af det oprindelige projekt. Hvis ikke der etableres ventilation i lokalerne vurderes det, at det vil blive pålagt af Arbejdstilsynet ved førstkommende tilsynsbesøg. Der er tale om manglende ventilation i skolens ældste bygning (fra 1905), som i stueetagen benyttes af en specialklasse og på 1. sal benyttes af bl.a. en læseklasse. Desuden er der tale om manglende ventilation i en mindre sidebygning, der ligger nordvest for skolens hovedbygning, og som benyttes af to specialklasser. Det er forvaltningens vurdering, at der er mulighed for at optage forhandling med de vindende tilbudsgivere om løsning af ekstraopgaven med etablering af ventilation i de resterende lokaler uden, at opgaven skal sendes i udbud. Dette skyldes, at der er tale om en begrænset anlægsudgift, og at ventilationsanlæggene i disse lokaler skal integreres i den samlede ventilationsløsning for hele skolen. En oversigtsplan med angivelse af i hvilke lokaler, der etableres ventilation, er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser På baggrund af det afholdte udbud vil den samlede udgift til etablering af ventilationsanlæg på Auning Skole blive på ca. 9,134 mio. kr. Heri indgår udgiften til de udbudte håndværkerydelser på 6,872 mio. kr., udgifter til etablering af ventilation i bygningen fra 1905 og den mindre sidebygning på henholdsvis 0,450 mio. kr. og 0,350 mio. kr. samt en række udgifter til bl.a. byggerådgivere, uforudsete udgifter, forbrug i byggeperioden, tilslutningsafgifter, forsikring, miljøscreening mv. Et samlet budget for etableringen af ventilationsanlæg på Auning Skole er vedlagt som bilag. 12

15 Børne- og ungdomsudvalget Efter afholdelsen af udbuddet har forvaltningen sammen med totalrådgiveren Krogh Madsen A/S gennemgået anlægsprojektet med henblik på at identificere mulige områder, hvor udgiften til håndværkerydelserne kan reduceres. Det er vurderingen, at der kun vil være mulighed for at opnå en besparelse i størrelsesordenen 0,410 mio. kr. bl.a. ved helt at undlade malerarbejde efter installationen af anlægget og ved at etablere synlige indvendige ventilationskanaler i en del af skolens hovedbygning. Forvaltningen anbefaler, at disse besparelser ikke gennemføres, idet anlægsarbejdet vil komme til at fremstå ufærdigt uden malerarbejder, og at de synlige ventilationskanaler vil medføre øgede driftsudgifter til rengøring. Som tidligere bemærket i forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af sagen er der ikke afsat et anlægsbudget til afholdelse af udgiften til etablering af ventilationsanlæg på Auning Skole. Det bemærkes samtidig, at der i 2012 på børne- og ungdomsudvalgets område var en anlægspulje på 9,5 mio. kr., som blev tilført kassebeholdningen i forbindelse med regnskabsafslutningen for På kommunalbestyrelsens møde den 19. marts 2013 er der givet en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,550 mio. kr. Der skal nu gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på den resterende del af udgiften til anlægsprojektet dvs. 8,584 mio. kr. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at der etableres ventilationsanlæg på Auning Skole 2. at der indgås aftale med de tilbudsgivere, der fremgår af den ovenstående oversigt 3. at der frigives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 8,584 mio. kr. på omkostningssted XA , som finansieres af kassebeholdningen 4. at byggeriet startes primo marts Bilag: 1 Åben Oversigtsplan for etablering af ventilation på Auning Skole 12863/14 13

16 Børne- og ungdomsudvalget Åben Budget for ventilation på Auning Skole 12969/14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget tiltræder indstillingen. 14

17 Børne- og ungdomsudvalget Status på ventilationsprojekt på Vestre Skole P00 13/10404 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen orientere om arbejdet med etablering af ventilationsanlæg på Vestre Skole på baggrund af påbud fra Arbejdstilsynet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 15

18 Børne- og ungdomsudvalget Ressourcefordelingsmodel for den almene del af skoleområdet G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen godkendte kommunalbestyrelsen på sit møde den 22. oktober 2013 en overordnet drejebog for arbejdet med reformen. I drejebogen er en række arbejdsgrupper og dertil hørende opgaver beskrevet. En af disse arbejdsgrupper vedrører ressourcefordelingsmodeller for den almene del af skoleområdet. Arbejdsgruppen har været bredt sammensat og bestået af to skoleledere, 1 medarbejderrepræsentant fra DLF, 1 medarbejderrepræsentant fra BUPL, 1 medarbejderrepræsentant fra FOA samt medarbejdere fra forvaltningen. Arbejdsgruppen anbefaler på baggrund af arbejdet, at den fremtidige ressourcetildeling i lighed med den nuværende model sker ud fra en elevtalsbaseret model kombineret med tildelingen af et grundbeløb til mindre skoler. En nærmere beskrivelse af arbejdsgruppens anbefaling er vedlagt som bilag. I forbindelse med beregningen af forskellige modeller er forvaltningen blevet opmærksom på en uhensigtsmæssighed i den nuværende, overordnede ressourcefordelingsmodel på skoleområdet. I denne model opdeles den samlede budgetramme for de variable decentrale udgifter på henholdsvis indskolingen, mellemtrinene og udskolingen på baggrund af befolkningsprognosetal i stedet for det faktiske elevtal. Da en del af eleverne i udskolingen vælger at gå på efterskole eller påbegynder en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, medfører opdelingen ud fra befolkningsprognosen, at andelen af de ældste elever overvurderes. 16

19 Børne- og ungdomsudvalget Ved at anvende det faktiske elevtal opnås en opdeling af budgettet mellem indskoling, mellemtrin og udskoling, som i højere grad afspejler aktivitetsniveauet på de forskellige klassetrin. En nærmere beskrivelse af forskellen mellem en model, der er baseret på befolkningsprognosetal og en model baseret på det faktiske elevtal er vedlagt som bilag. Forslaget har været sendt til høring i bestyrelser og lokaludvalg på skoler og i børnebyer. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev den samlede budgetramme på skoleområdet udvidet med 7,1 mio. kr. på grund af folkeskolereformen. De økonomiske konsekvenser for skolernes budgettildeling, dels ved at anvende den af arbejdsgruppen anbefalede ressourcefordelingsmodel, og dels ved at opdele budgetrammen ud fra det faktiske elevtal i stedet for befolkningsprognosetal er belyst i de vedlagte bilag. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at ressourcetildelingen sker efter en elevtalsbaseret model med timetallene 30, 33 og 35 timer for henholdsvis kl., 4.-6 kl. og kl. som vægtning af eleverne. 2. at skoler med 0-99 elever tildeles kr. i grundbeløb, skoler med tildeles kr., og skoler med elever tildeles kr. 10. Klasse- Center Djursland og 10. klasse på Auning Skole tildeles ikke grundbeløb. 3. at der fortsat afsættes en central pulje på 2,0 mio. kr. årligt til kompensation for utilsigtede budgetmæssige konsekvenser, som fordeles af skole- og dagilbudschefen. 4. at den overordnede udmøntning af budgetrammen for de variable decentrale udgifter på henholdsvis kl., kl. og kl. sker efter det faktiske elevtal. 17

20 Børne- og ungdomsudvalget at budgettildelingen til 10. klasse ændres fra 89 pct. til 100 pct., såfremt indstillingens punkt 4 godkendes. Bilag: 1 Åben Arbejdsgruppens anbefaling af ressourcefordelingsmodel /13 2 Åben Notat vedr. overgang fra fordeling af budgetrammen på baggrund af /13 befolkningsprognosetal til fordeling efter faktisk elevtal 3 Åben Høringssvar - 10kcd 8554/14 4 Åben Høringssvar - Auning Skole 3600/14 5 Åben Høringssvar - Børneby Glesborg 8456/14 6 Åben Høringssvar - Børneby Mølle 6329/14 7 Åben Høringssvar - Djurs Lærerforening 5234/14 8 Åben Høringssvar - Kattegatskolen 5225/14 9 Åben Høringssvar - Område Auning 5450/14 10 Åben Høringssvar - Toubro Børneby 5691/14 11 Åben Høringssvar - Vivild Skole 4955/14 12 Åben Høringssvar - Ørsted Børneby 7715/14 13 Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby /13 14 Åben Høringssvar - Distrikt Ørum /13 15 Åben Høringssvar - Områdeudvalg for skole og dagtilbud 2340/14 16 Åben Høringssvar - Vestre Skole /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget tiltræder indstillingens punkt 1 og 2. Tom Bytoft, Niels Basballe og Pia Bjerregaard tiltræder indstillingens punkt 3. Lars Østergaard og Christian Gleerup indstiller, at der ikke afsættes en central pulje på 2,0 mio. kr. årligt til kompensation for utilsigtede budgetmæssige konsekvenser, men at beløbet i stedet udmøntes direkte til skolerne. Steen Jensen og Ulf Harbo tager forbehold i forhold til indstillingens punkt 3. 18

21 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget tiltræder indstillingens punkt 4 og 5. 19

22 Børne- og ungdomsudvalget Folkeskolereformen - organisering af og indhold i SFO og juniorklubber G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 22. oktober 2013 en drejebog for implementeringen af den nye folkeskolereform i Norddjurs Kommune. Det blev i den forbindelse besluttet at nedsætte i alt 13 arbejdsgrupper, som hver for sig skal fremkomme med forslag til implementeringen af delelementer i folkeskolereformen. En af de nedsatte grupper er arbejdsgruppe 6, hvis opgave har været at fremstille et forslag til Organisering af og indhold i SFO og juniorklubber i Norddjurs Kommune set i relation til folkeskolereformens overordnede målsætninger. Arbejdsgruppens opdrag har været, at udarbejde forslag til: hvad SFO ernes kerneopgave er fremadrettet i forhold til at sikre elevernes læring og trivsel hvordan SFO erne skal organiseres fremadrettet herunder hvordan der sikres sammenhæng mellem skole og SFO hvad klubtilbuddenes kerneopgave er fremadrettet i forhold til at sikre elevernes læring og trivsel hvordan klubtilbuddene skal organiseres fremadrettet herunder hvordan der sikres sammenhæng mellem skole og klubtilbud. Forslaget er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af to ledelsesrepræsentanter fra skolerne, en ledelsesrepræsentant fra SFO, en ledelsesrepræsentant fra UngNorddjurs, to medarbejderrepræsentanter fra BUPL, en medarbejderrepræsentant fra FOA og en forvaltnings-repræsentant. Forslaget er vedlagt som bilag. 20

23 Børne- og ungdomsudvalget Forslaget skal sendes til høring i bestyrelser, fælleselevråd, lokale MED-udvalg, handicaprådet og integrationsrådet. Desuden skal forslaget drøftes i Område MED-udvalget for skoler og dagtilbud. Høringsfristen er mandag den 17. februar Økonomiske konsekvenser Forslaget gennemføres inden for den økonomiske ramme, som er fastlagt i forbindelse med vedtagelsen af budget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget sendes til høring i bestyrelser, lokale MED-udvalg, fælleselevrådet, handicaprådet og integrationsrådet. Bilag: 1 Åben Forslag fra arbejdsgruppe 6 - Organisering af og indhold i SFO og juniorklubber 12593/14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 21

24 Børne- og ungdomsudvalget Fremtidig forældrebetalingsstruktur i SFO G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen godkendte kommunalbestyrelsen på sit møde den 22. oktober 2013 en overordnet drejebog for arbejdet med reformen. I drejebogen er en række arbejdsgrupper og dertil hørende opgaver beskrevet. En af disse arbejdsgrupper vedrører forældrebetalingsstrukturen i SFO og klubtilbud i Norddjurs Kommune, idet den længere skoledag begrænser SFO/klubtilbuddenes traditionelle åbningstid. Arbejdsgruppen har været bredt sammensat og bestået af en skoleleder, en SFO-leder, en medarbejderrepræsentant fra BUPL, en medarbejderrepræsentant fra FOA samt medarbejdere fra forvaltningen. Arbejdsgruppens opgave har været at belyse tre typer af forældrebetalingsstrukturer: En enhedsordning, hvor forældrene betaler én pris og frit kan disponere over hele SFO ens åbningstid En modulordning, hvor forældrene betaler for de dele af åbningstiden, de ønsker at benytte SFO En taxameterordning, hvor forældrene betaler for deres faktiske forbrug af SFO På grund af, at klubtilbuddene alene har åbent om eftermiddagen, ser arbejdsgruppen ikke grund til, at der ændres i den nuværende forældrebetalingsstruktur på klubområdet. Arbejdsgruppen har derfor fokuseret på forældrebetalingsordninger på SFO-området. Arbejdsgruppen har på baggrund af opdraget opstillet argumenter for og imod de forskellige modeller. På baggrund af dette arbejde, kan arbejdsgruppen ikke komme med en entydig anbefaling af, om der skal vælges en enhedsordning eller en modulordning. Men det er arbejdsgruppens anbefaling, at den fremtidige forældrebetalingsstruktur ikke kommer til at bestå af en taxameterordning. At en taxameterordning frarådes af arbejdsgruppen skyldes 22

25 Børne- og ungdomsudvalget primært, at ordningen vil medføre en væsentlig administrationsopgave, at der skal udvikles et nyt it-system og at arbejdsgruppen ikke har kendskab til, at der er andre kommuner, som har erfaringer med denne type ordninger. En nærmere beskrivelse af arbejdsgruppens arbejde er vedlagt som bilag. Forslaget skal sendes til høring i bestyrelser, lokaludvalg, handicaprådet og integrationsrådet Høringsfristen er mandag den 17. februar Økonomiske konsekvenser I forbindelse med gennemførelsen af den overordnede beregning af de økonomiske konsekvenser ved gennemførelsen af folkeskolereformen er der taget højde for, at forældrebetalingstaksten reduceres forholdsmæssigt svarende til reduktionen i SFOåbningstiden gældende fra august Det vil sige, at forældrebetalingstaksten reduceres fra den nuværende takst på kr. pr. måned til en månedlig betaling på kr. Derudover er der i budgettet for afsat 1,5 mio. kr. i 2014 og 3,0 mio. kr. i overslagsårene til nedsættelse af forældrebetalingstaksten og tilpasning af økonomien i SFO ved et eventuelt frafald. Hvis der alternativt vælges en modulordning bestående af et morgen-, et eftermiddags- og et feriemodul, vil taksterne for modulerne være som følger: 659 kr. pr. måned i 11. måneder for morgenmodulet 922 kr. pr. måned i 11 måneder for eftermiddagsmodulet 366 kr. pr. måned i 11 måneder for feriemodulet. Ovenstående takster er udregnet på baggrund af de nuværende elevtal og under antagelse af, at forældrebetalingen udgør 73 % af udgifterne til SFO. 23

26 Børne- og ungdomsudvalget Hvis det ved en modulordning fastholdes, at den maksimale pris ved valg af alle tre moduler ikke må overskride den nuværende pris i enhedsordningen på kr., vil det medføre en kommunal merudgift på 2,78 mio. kr. Da åbningstiderne i SFO en reduceres væsentligt med gennemførelsen af skolereformen, er det usikkert, om efterspørgslen vil være den samme i den nye ordning. I det vedlagte bilag er der opstillet eksempler på den kommunale merudgift, hvis efterspørgslen reduceres med henholdsvis 10%, 20% og 30%. Hvis de 1,5 mio. kr. afsat i budget 2014 og de 3,0 mio. kr. afsat i overslagsårene anvendes til en generel takstnedsættelse i den nuværende enhedsordning, vil det være muligt at reducere forældrebetalingstaksten fra kr. til kr. pr. måned. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til forældrebetalingsmodeller i SFO sendes til høring i bestyrelser, lokaludvalg, handicaprådet og integrationsrådet. Bilag: 1 Åben Arbejdsgruppens anbefaling vedr. forældrebetalingsstruktur i SFO /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 24

27 Børne- og ungdomsudvalget Tidsplan for afholdelse af skolebestyrelsesvalg G01 14/1390 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et forslag til tidsplan for gennemførelsen af valg til skolebestyrelser i løbet af 1. halvår På børne- og ungdomsudvalgets møde vil skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen gennemgå planen og orientere om det kommende skolebestyrelsesvalg. En tidsplan for gennemførelsen af valget er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tidsplanen for gennemførelsen af valg til skolebestyrelser godkendes. Bilag: 1 Åben Skolebestyrelsesvalg - tidsplan 12535/14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 25

28 Børne- og ungdomsudvalget Forsøg med folkeskolens afgangsprøver i skoleåret 2013/ P20 14/1375 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Undervisningsministeriet har den 8. januar 2014 udsendt meddelelse om, at der igen i skoleåret 2013/2014 er mulighed for at deltage i forsøg med folkeskolens prøver. Forsøgene omfatter: samfundsfag, historie og kristendomskundskab skriftlig fremstilling i dansk i 9. klasse med adgang til internettet fremmedsprog fysik/kemi. Initiativet er en del af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen. Formålet med forsøgene er at undersøge mulighederne for at skabe en styrket sammenhæng mellem undervisning, arbejdsformer og prøver i grundskolen. Forsøgsordningen har fokus på gruppeprøver, inddragelse af it samt produkt- og projektorienterede prøveformer. Baggrunden er et ønske om at skabe mere virkelighedsnære og tidssvarende prøveformer, der kan styrke elevernes engagement og motivation. Et eksempel på et forsøg er gruppeprøve i fysik/kemi. Her går eleverne op i grupper på 2-3 elever. Selve bedømmelsen er individuel og afspejler den enkelte elevs præstation. Der er helt de samme krav til, hvad den enkelte elev prøves i, som i den ordinære prøve. Denne praktiskmundtlige prøveform giver eleverne mulighed for at demonstrere faglig fordybelse og i fællesskab udføre praktisk forsøgsarbejde under prøven. Et andet eksempel er prøve med 24-timers forberedelse i samfundsfag, historie og kristendom. Her arbejder eleverne med et lodtrukket prøveoplæg. Forberedelsestiden er 24 timer og omfatter udarbejdelse af et produkt. Eleverne får forberedelsestid inden eksaminationen, hvor 26

29 Børne- og ungdomsudvalget der stilles uddybende spørgsmål. Eleverne indleder eksaminationen med et oplæg knyttet til produktet. Efterfølgende gennemføres en samtale om det samlede prøveoplæg. Ansøgning om deltagelse i forsøg med folkeskolens prøver skal indsendes senest den 1. februar Følgende skoler ønsker at søge dispensationer til nedenstående forsøg: Auning Skole - forsøg med gruppeprøve i fysik/kemi Ørum Skole - forsøg med 24 timers forberedelse i samfundsfag, historie og kristendom, forsøg med gruppeprøve i fysik/kemi og forsøg med skriftlig fremstilling i dansk (adgang til internettet) Vestre Skole - forsøg med gruppeprøve i fysik/kemi. For alle skolers vedkommende gælder, at forsøgene omfatter alle 9. klasser på skolerne. Økonomiske konsekvenser Deltagelse i forsøget har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at skolernes ansøgninger om deltagelse i forsøg med folkeskolens prøver i 2013/2014 godkendes. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 27

30 Børne- og ungdomsudvalget Henvendelse fra forældregruppe i Auning vedr. oprettelse af friskole I00 14/1608 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Medlemmerne af børne- og ungdomsudvalget har modtaget en henvendelse fra tre borgere, der ønsker at afholde et møde med udvalget om oprettelse af en friskole i Auning. Henvendelsen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget tager stilling til, om der skal afholdes et møde med borgerne. Bilag: 1 Åben Henvendelse fra borgergruppe i Auning 12488/14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget beslutter at invitere forældregruppen til børne- og ungdomsudvalgets møde den 26. februar kl

31 Børne- og ungdomsudvalget Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalget ultimo december S00 13/650 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Overordnet konklusion Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på ca. 12,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. ultimo december viser, at der forventes et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. ekskl. overførte midler. For de overførte driftsmidler på 7,9 mio. kr. forventes der et samlet forbrug på ca. 0,4 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 27,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årsager: Drift Det forventede mindreforbrug skyldes uforbrugte midler på skole- og dagpasningsområdets fælleskonti på ca. 6,3 mio. kr. For aftaleenhederne på området forventes et samlet mindreforbrug på ca. 3,0 mio. kr. På myndighedsafdelingens område forventes et merforbrug på ca. 4,9 mio. kr. (ekskl. overførsler). Merforbruget skyldes en betydelig stigning i antallet af underretninger, der efterfølgende har medført en stigning i antallet af anbringelser og forebyggende foranstaltninger. 29

32 Børne- og ungdomsudvalget Anlæg Det forventede mindreforbrug på 27,3 mio. kr. på anlæg skyldes primært en forskydning i opstartstidspunktet for byggerierne af de nye daginstitutioner i Auning, Grenaa og Allingåbro. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 667,4 663,0-4,4 Overførte driftsmidler 7,9 0,4-7,6 Drift i alt 675,4 663,4-12,0 Anlæg 47,7 20,4-27,3 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget godkender budgetkontrollen. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo december 2013 for børne- og 5895/14 ungdomsudvalget 2 Åben Anlæg - bilag til budgetopfølgning december /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 30

33 Børne- og ungdomsudvalget Projekt Teledialog A00 14/730 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil myndighedschef Helle Støve give en orientering om et forsøgsprojekt med anvendelse af teledialog mellem anbragte børn/unge og deres kommunale sagsbehandler. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 31

34 Børne- og ungdomsudvalget Orientering A00 14/1458 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Ansættelse af ny skoleleder i Auning Ansættelse af leder af PPR, konsulenter og administrative medarbejdere på skole- og dagtilbudsområdet Jobrotationsprojekt for dagplejere og pædagogmedhjælpere Bevilling af midler til fælles kommunalt projekt vedrørende overvægtige børn KL s børnetopmøde den januar 2014 i Aalborg Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 32

35 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser K03 14/1316 Lukket sag Sagsgang: BUU 33

36 Børne- og ungdomsudvalget Tildeling af totalrådgivningsopgave vedr. ny daginstitution i Vivild A00 13/19295 Lukket sag Sagsgang: BUU 34

37 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 1. Børne- og ungdomsudvalgets mødeplan for Mødekalender for BUU (5314/14) 2. Politisk mødekalender 1. og 2. halvår 2014 (15461/14) 2. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2014 (150668/13) 3. Politikker på velfærdsområdet 1. Oversigt over politikker på velfærdsområdet (13172/14) 2. Oversigt over kvalitetsstandarder på velfærdsområdet (5189/14) 4. Tildeling af håndværkerydelser for ny daginsitution i Auning 1. Budget for ny daginstitution til 150 børn i Auning. (12717/14) 2. Budget for ny daginstitution til 120 børn i Auning. (12711/14) 3. Justeringer af udbudte håndværkerydelser for ny daginstitution i Auning. (12735/14) 6. Ventilationsanlæg på Auning Skole. Tildeling af håndværkerydelser 1. Oversigtsplan for etablering af ventilation på Auning Skole (12863/14) 2. Budget for ventilation på Auning Skole (12969/14) 8. Ressourcefordelingsmodel for den almene del af skoleområdet 1. Arbejdsgruppens anbefaling af ressourcefordelingsmodel (154084/13) 2. Notat vedr. overgang fra fordeling af budgetrammen på baggrund af befolkningsprognosetal til fordeling efter faktisk elevtal (155447/13) 3. Høringssvar - 10kcd (8554/14) 4. Høringssvar - Auning Skole (3600/14) 5. Høringssvar - Børneby Glesborg (8456/14) 6. Høringssvar - Børneby Mølle (6329/14) 7. Høringssvar - Djurs Lærerforening (5234/14) 8. Høringssvar - Kattegatskolen (5225/14) 9. Høringssvar - Område Auning (5450/14) 10. Høringssvar - Toubro Børneby (5691/14) 11. Høringssvar - Vivild Skole (4955/14) 12. Høringssvar - Ørsted Børneby (7715/14) 13. Høringssvar - Allingåbro Børneby (162881/13) 14. Høringssvar - Distrikt Ørum (163821/13) 15. Høringssvar - Områdeudvalg for skole og dagtilbud (2340/14) 16. Høringssvar - Vestre Skole (168158/13) 9. Folkeskolereformen - organisering af og indhold i SFO og juniorklubber 1. Forslag fra arbejdsgruppe 6 - Organisering af og indhold i SFO og juniorklubber (12593/14) 10. Fremtidig forældrebetalingsstruktur i SFO 1. Arbejdsgruppens anbefaling vedr. forældrebetalingsstruktur i SFO (164389/13) 35

38 Børne- og ungdomsudvalget Tidsplan for afholdelse af skolebestyrelsesvalg 1. Skolebestyrelsesvalg - tidsplan (12535/14) 13. Henvendelse fra forældregruppe i Auning vedr. oprettelse af friskole 1. Henvendelse fra borgergruppe i Auning (12488/14) 14. Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalget ultimo december Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo december 2013 for børne- og ungdomsudvalget (5895/14) 2. Anlæg - bilag til budgetopfølgning december 2013 (11108/14) 36

39 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (A) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Baldrian Kudsk Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Christian Balle Palmkvist Gleerup (V) 37

40 Bilag: 1.1. Mødekalender for BUU Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 5314/14

41 20. januar 2014 Mødekalender for børne- og ungdomsudvalget 2014 Dato Aktivitet Sted 29. januar 2014 kl Introduktionsmøde I for kommunalbestyrelsen vedr. børneog ungdomsudvalgets område Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa 29. januar 2014 kl januar 2014 kl februar 2014 kl februar 2014 kl februar 2014 kl marts 2014 kl Konstituerende møde i børne- og ungdomsudvalget Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg hos Børneby Glesborg og daginstitution Savværket Besøg hos Børneby Ørum og Fjellerup Børnehave Besøg hos UngNorddjurs afdeling i Ørum Introduktionsmøde II for kommunalbestyrelsen vedr. børneog ungdomsudvalgets område Møde i børne- og ungdomsudvalget Indvielse af ombygning ved Kattegatskolen (kl ) Besøg hos Kattegatskolen (overbygningen) (kl ) Besøg hos den kommunale tandpleje (kl ) Mødet afholdes i mødelokalet på jobcentergangen på rådhuset i Grenaa Mødet afholdes i mødelokale på jobcentergangen på rådhuset i Grenaa Glesborg Bygade 81 i Glesborg Knud Albæksvej 5 i Gjerrild Skolebakken 33 i Ørum Niels Iuels Plads 1 i Fjellerup Overbrovej 50A i Ørum Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Mødet afholdes i mødelokale på jobcentergangen på rådhuset i Grenaa Åboulevarden 64 i Grenaa Åboulevarden 64 i Grenaa Åboulevarden 64 i Grenaa

42 18. marts 2014, kl marts 2014 kl april 2014 kl april 2014 kl Besøg hos Kattegatskolen (indskoling og mellemtrin) samt besigtigelse af trafikløsning ved Skolebakken og byggegrund til ny daginstitution i Grenaa (kl ) Besøg hos 10. Klasse-Center Djursland (kl ) 1. spadestik til ny daginstitution i Auning (kl ) (forud for gruppemøder og KB-møde kl >) Indvielse af udbygning og ombygning på Auning Skole (kl ) Besøg på Auning Skole (kl ) Besøg hos Allingåbro Børneby (kl ) Møde i børne- og ungdomsudvalget (kl ) Dialogmøde med handicaprådet (kl ) Dialogmøde med integrationsrådet (kl ) Dialogmøde med ungdomsrådet (kl ) Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og områder (kl ) 1. spadestik til ny daginstitution i Grenaa (kl ) (forud for KB-temamøde, gruppemøder og KB-møde kl >) Skolebakken 20 i Grenaa Stadion Allé 5 i Grenaa Sdr. Fælledvej 4 i Auning Sdr. Fælledvej 4 i Auning Sdr. Fælledvej 4 i Auning Plantagevej 11 i Allingåbro Allingåbro Børneby, Plantagevej 11 i Allingåbro Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Mødet afholdes i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Skolebakken 20i Grenaa

43 24. april kl april 2014 kl maj 2014 kl juni 2014 kl august 2014 kl august 2014 kl september 2014 kl Besøg hos Djurslandsskolen (4 afdelinger) Besigtigelse af tidligere skolebygninger i Voldby Besøg hos Børneby Mølle (kl ) Møde i børne- og ungdomsudvalget (kl ) Besøg hos Vivild Børneby (kl ) Møde i børne- og ungdomsudvalget (kl ) Besøg hos Børneby Toubro (kl ) Møde i børne- og ungdomsudvalget (kl ) Besøg hos Familiehuset (Grenaaafdeling) (kl ) Besøg hos Norddjurs Børnecenter (kl ) Ekstraordinært BUU-møde vedr. budget 2015 (kl ) Besøg hos Vestre Skole (kl ) Møde i børne- og ungdomsudvalget (kl ) Indvielse af ny daginstitution i Allingåbro (kl ) Fællesmøde med arbejdsmarkedsudvalget (kl ) (forud for gruppemøder og KB-møde Djursvej 10 i Ørum Dystrup Tværvej 6 i Ørum Strandvej 18 i Fjellerup Stendyssevej 6-10 i Stenvad Sangstrupvej 32 i Voldby Ålsrodevej 3 Børneby Mølle, Ålsrodevej 3 Bakkegårdsvej 8 i Vivild Vivild Børneby, Bakkegårdsvej 8 i Vivild Lyngbyvej 40 i Lyngby/Trustrup Børneby Toubro, Lyngbyvej 40 i Lyngby/Trustrup Gymnasievej 5 i Grenaa Trekanten 34 i Grenaa Norddjurs Børnecenter, Trekanten 34 i Grenaa Vestergade 7 i Grenaa Vestre Skole, Vestergade 7 i Grenaa Allingåbro Børneby, Plantagevej 11 i Allingåbro Mødet afholdes i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa

44 11. september 2014 kl september 2014 kl oktober 2014 kl oktober 2014 kl november 2014 kl december 2014 kl kl >) Dialogmøde med handicaprådet (kl ) Dialogmøde med integrationsrådet (kl ) Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og områder (kl ) Besøg hos UngNorddjurs, Åboulevarden (kl ) Møde i børne- og ungdomsudvalget (kl ) Besøg hos daginstitutionerne i Område Grenaa: Vuggestuen Åboulevarden Vores Hus Regnbuen Landsbyen Gymnasievejens Børnehave Skovbørnehaven Børnehaven Frihedslyst Besøg hos Ørsted Børneby (kl ) Møde i børne- og ungdomsudvalget (kl ) Besøg hos daginstitutionerne i område Auning (kl ): Bette-Bo Nyvang Skovvang Møde i børne- og ungdomsudvalget (kl ) Møde i børne- og ungdomsudvalget Juleafslutning Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Mødet afholdes i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Åboulevarden 64 i Grenaa UngNorddjurs, Åboulevarden 64 i Grenaa - Åboulevarden 68, Grenaa - Chr. Winthers 9, Grenaa - Lupinskrænten 6, Grenaa - Robstrupvej 44, Grenaa - Gymnasievej 1, Grenaa - Ydesvej 3, Grenaa - Pejmarksvej 3, Voldby Rougsøvej 168 i Ørsted Ørsted Børneby, Rougsøvej 168 i Ørsted - Elmelundsvej 9 i Øster Alling - Nyvangsvej 40 i Auning - Rolighedsvej 13 i Auning Skovvang, Rolighedsvej 13 i Auning Mødet afholdes i mødelokale xx på rådhuset i Grenaa

45 Forår 2015 Medio marts 2015 Primo april 2015 Ultimo april 2015 Medio maj 2015 Studietur for BUU 1. spadestik til ny daginstitution i Vivild Indvielse af ny daginstitution i Auning Indvielse af ny daginstitution i Grenaa Indvielse af UngNorddjurs lokaler i Allingåbro Bakkegårdsvej 8 i Vivild Sdr. Fælledvej 4 i Auning Skolebakken 20 i Grenaa Plantagevej 11 i Allingåbro

46 Bilag: 1.2. Politisk mødekalender 1. og 2. halvår 2014 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 15461/14

47

48

49 Bilag: 2.1. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2014 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

50 Norddjurs Kommune 24. januar 2013 KKN Børne- og ungdomsudvalget arbejdsplan for januar 2014 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Introduktionsmøde for kommunalbestyrelsen vedrørende børne- og ungdomsudvalgets område 29. januar 2014 kl Mødet afholdes i et af mødelokalerne i jobcentret på rådhuset i Grenaa Konstituerende møde i børne- og ungdomsudvalget Valg af formand og næstformand 29. januar 2014 kl Mødet afholdes i et af mødelokalerne i jobcentret på rådhuset i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets mødeplan for 2014 Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 (inkl. plan for institutionsbesøg) Oversigt over politikker, planer og kvalitetsstandarder på børneog ungdomsudvalgets område Behandling af forslag til tildeling af håndværkerydelser i forbindelse med opførelse af ny daginstitution i Auning Status på ny daginstitution i Grenaa Behandling af forslag til løsning, tildeling af håndværkerydelser og frigivelse af anlægsbevilling til ventilationsanlæg på Auning Skole Status på arbejdet med gennemførelsen af ventilationsprojekt på Vestre Skole Behandling af forslag til ny ressourcetildelingsmodel på den almene del af folkeskoleområdet som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og lokaludvalg) 1

51 Drøftelse af forslag til indhold i og organisering af SFO og klubtilbud som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet samt til drøftelse i område MED-udvalget på skole- og dagtilbudsområdet) Drøftelse af forslag til forældrebetalingsstruktur for SFO og klubtilbud som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, lokaludvalg, handicaprådet og integrationsrådet samt til drøftelse i område MED-udvalget på skole- og dagtilbudsområdet) Behandling af forslag til tidsplan for afholdelse af valg til skolebestyrelser Behandling af ansøgning om forsøg med folkeskolens afgangsprøver i skoleåret 2013/2014 Behandling af henvendelse fra borgere i Auning vedrørende oprettelse af friskole Budgetkontrol for december 2013 / forventet regnskab 2013 Orientering om Projekt Teledialog mellem anbragte børn/unge og deres sagsbehandler Orientering o Ansættelse af ny skoleleder i Auning o Ansættelse af leder af PPR, konsulenter og administrative medarbejdere på skole- og dagtilbudsområdet o Jobrotationsprojekt for dagplejere og pædagogmedhjælpere o Bevilling af midler til fælles kommunal projekt vedrørende overvægtige børn o KL s børnetopmøde den januar 2014 i Aalborg Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Behandling af forslag til valg af totalrådgiver i forbindelse med byggeri af ny daginstitution i Vivild (lukket dagsorden) 20. februar 2014 kl Institutionsbesøg Besøg hos Børneby Glesborg og daginstitutionen Savværket 2

52 Besøg hos Børneby Ørum og Fjellerup Børnehave Besøg hos UngNorddjurs afdeling i Ørum 26. februar 2014 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Introduktionsmøde for kommunalbestyrelsen vedrørende børne- og ungdomsudvalgets område 26. februar 2014 kl Mødet afholdes i et af mødelokalerne i jobcentret på rådhuset i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Stillingtagen til børne- og ungdomsudvalgsmedlemmernes tilknytning til bestyrelserne på skole- og dagtilbudsområdet Behandling af principper for anvendelsen af midlerne i børneog ungdomsudvalgets udviklingspulje i 2014 herunder forløbet for den videre proces Status på anvendelsen af midler fra børne- og ungdomsudvalgets udviklingspulje i 2013 Behandling af statusvurdering af økonomien i forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen Behandling af forslag til indhold i og organisering af SFO og klubtilbud som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) Behandling af forslag til forældrebetalingsstruktur for SFO og klubtilbud som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser, lokaludvalg, handicaprådet og integrationsrådet) Drøftelse af forslag til indhold i og organisering af en længere og mere varieret skoledag som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet samt til drøftelse i område MED-udvalget på skole- og dagtilbudsområdet) Drøftelse af forslag til tilpasning og indretning af de fysiske rammer på skoler og i børnebyer med henblik på etableringen af arbejdspladser til medarbejdere som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet samt til drøftelse i område MED-udvalget på skole- og dagtilbudsområdet) 3

53 Drøftelse af forslag til ny tilrettelæggelse af skolebuskørsel som følge af skolereformens længere skoledag (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, lokaludvalg, fælleselevrådet og handicaprådet) Drøftelse af forslag til gennemførelse af kommunens digitaliseringsstrategi med henblik på elever og medarbejderes adgang til it infrastruktur (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) Drøftelse af revideret plan for it-anskaffelser på skoleområdet (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og, integrationsrådet) Drøftelse af revideret plan for it-anskaffelser på dagtilbudsområdet (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til Norddjurs Kommunes kompetencefordelingsplan Drøftelse af forslag til placering og etablering af et nyt juniorklubtilbud i den midterste del af kommunen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Drøftelse af forslag til udvidelse af antallet af vuggestuepladser i én af de nuværende daginstitutioner i Grenaa, så antallet af vuggestuepladser i den nye daginstitution kan reduceres (sendes efterfølgende til høring i områdebetyrelsen, handicaprådet og integrationsrådet) Drøftelse af forslag til nye skolebestyrelsers sammensætning mv. (sendes efterfølgende til høring hos bestyrelser og øvrige interessenter på skoleområdet) Orientering om afsendt ansøgning til Socialministeriet om etablering af samarbejde med Socialstyrelsens Task Force om gennemførelsen af en kvalitetsanalyse og videreudvikling af sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet Budgetkontrol for januar 2014 Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner og plejefamilier Status på implementeringen af folkeskolereformen 4

54 Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Kompetencerådet dagsorden/referat Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 11. marts 2014 kl Indvielse af ombyggede og istandsatte lokaler på Kattegatskolen i Grenaa (Åboulevarden) 11. marts 2014 kl Institutionsbesøg Besøg hos Kattegatskolen (overbygningen - Åboulevarden) Besøg hos den kommunale tandpleje (Åboulevarden) Besøg hos Kattegatskolen (indskoling og mellemtrin) samt besigtigelse af trafikløsning ved Skolebakken og byggegrund til ny daginstitution i Grenaa Besøg hos 10. Klasse-Center Djursland 18. marts 2014 kl spadestik til ny daginstitution i Auning 26. marts 2014 kl Auning Skole, Sdr. Fælledvej 4 Indvielse af til- og ombyggede lokaler på Auning Skole 26. marts 2014 kl Mødet indledes på Auning Skole, Sdr. Fælledvej 4. Den resterende del af mødet afholdes i Allingåbro Børneby, Plantagevej 11 i Allingåbro Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg på Auning Skole Besøg hos Allingåbro Børneby Tildeling af håndværkerydelser i forbindelse med opførelsen af en ny daginstitution i Grenaa 5

55 Behandling af hovedprojekt for etablering af lokaler på Allingåbroskolen til UngNorddjurs Behandling af forslag til opstart af et ungdomsunivers i Norddjurs Kommune Status på arbejdet med etablering af lokaler til det nye ungdomsuninvers Behandling af forslag til nye vedtægter for ungdomsrådet Behandling af forslag til nye skolebestyrelsers sammensætning mv. (inkl. høringssvar fra bestyrelser og øvrige interessenter på skoleområdet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard på sundhedsområdet med henblik på at afgive høringssvar til voksen- og plejeudvalget Behandling af forslag til indhold i og organisering af en længere og mere varieret skoledag som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) Behandling af forslag til tilpasning og indretning af de fysiske rammer på skoler og i børnebyer med henblik på etableringen af arbejdspladser til medarbejdere (inkl. høringssvar fra bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) Behandling af forslag til tilrettelæggelsen af skolebuskørsel som følge af skolereformens længere skoledag (inkl. høringssvar fra bestyrelser, lokaludvalg, fælleselevrådet og handicaprådet) Behandling af forslag til gennemførelse af kommunens digitaliseringsstrategi med henblik på elever og medarbejderes adgang til it infrastruktur (inkl. høringssvar fra bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) Behandling af revideret plan for it-anskaffelser på skoleområdet (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af revideret plan for it-anskaffelser på dagtilbudsområdet (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til en partnerskabsaftale på folkeskole- 6

56 området med de faglige organisationer Drøftelse af forslag til fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og lokaludvalg samt til drøftelse i område MED-udvalget på skole- og dagtilbudsområdet) Drøftelse af forslag vedrørende udvikling af undervisningen og opsætning af konkrete læringsmål for alle elever som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) Drøftelse af forslag til en decentral ressourcetildelingsmodel for SFO på specialundervisningsområdet (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, ungdomsrådet, handicaprådet og integrationsrådet) Budgetkontrol for februar 2014 Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner og plejefamilier Drøftelse af årsrapport for 2013 for myndighedsafdelingens tilsyn med døgninstitutioner og plejefamilier (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og integrationsrådet Drøftelse af årsrapport for 2013 om utilsigtede hændelser på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet, ældrerådet samt brugerog pårørenderådene) Status på implementeringen af folkeskolereformen Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Kompetencerådet dagsorden/referat Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 7

57 8. april 2014, kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med handicaprådet 8. april 2014, kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med integrationsrådet 8. april 2014, kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med ungdomsrådet 8. april 2014, kl Mødet afholdes i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og områder Status på arbejdet med gennemførelsen af den nye folkeskolereform Status på gennemførelsen af valg til de nye skolebestyrelser 22. april 2014 kl spadestik til ny daginstitution ved Skolebakken i Grenaa 24. april 2014 kl Institutionsbesøg Besøg hos Djurslandsskolen (4 afdelinger): o Djursvej 10, Ørum o Dystrup Tværvej 6, Ørum o Strandvej 18, Fjellerup o Stendyssevej 6-10, Stenvad Besigtigelse af tidligere skolebygninger i Voldby, Sangstrupvej 32 i Voldby 30. april 2014 kl Mødet afholdes i Børneby Mølle, Ålsrodevej 3 Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg hos Børneby Mølle Behandling af forslag til placering og etablering af et nyt 8

58 juniorklubtilbud i den midterste del af kommunen (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til anvendelse af anlægsmidler til etablering af en ny juniorklub Behandling af forslag til udvidelse af antallet af vuggestuepladser i én af de nuværende daginstitutioner i Grenaa, så antallet af vuggestuepladser i den nye daginstitution kan reduceres (inkl. høringssvar fra områdebestyrelsen, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og lokaludvalg) Behandling af forslag vedrørende udvikling af undervisningen og opsætning af konkrete læringsmål for alle elever som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) Behandling af forslag til anvendelse af lokalerne i den lukkede Bønnerup Børnehave Drøftelse af forslag til hvordan arbejdstiden for medarbejderne på Djurslandsskolen, i 10. Klasse-Center Djursland og i 10. klasse på Auning Skole kan blive sidestillet med arbejdstiden for medarbejderne på de øvrige skoler fra og med 2015 (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og lokaludvalg samt til drøftelse i område MED-udvalget på skole- og dagtilbudsområdet) Drøftelse af forslag til anvendelse af de afsatte midler til kompetenceudvikling for medarbejdere i SFO, som eventuelt bliver overtallige som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og lokaludvalg samt til drøftelse i område MED-udvalget på skole- og dagtilbudsområdet) Drøftelse af forslag til styrkelse af sundhedsplejens tidlige opsporing og forebyggende indsats ved undersøgelse af fire årgange (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Drøftelse af forslag til forbedring af dagplejens fysiske rammer i Grenaa (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) 9

59 Drøftelse af forslag til kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og lokaludvalg samt til drøftelse i område MED-udvalget på skole- og dagtilbudsområdet) Budgetkontrol for marts 2014 Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner og plejefamilier Behandling af årsrapport for 2013 for myndighedsafdelingens tilsyn med døgninstitutioner og plejefamilier (inkl. høringssvar fra handicaprådet og integrationsrådet) Status på implementeringen af folkeskolereformen Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Kompetencerådet dagsorden/referat Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 28. maj 2014 kl Mødet afholdes i Vivild Børneby, Bakkegårdsvej 8 i Vivild Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg hos Vivild Børneby Behandling af forslag til og prioritering af anlægsønsker til budget 2015 på børne- og ungdomsudvalgets område Behandling af forslag til en samlet plan for udmøntningen af kvalitetsfondspuljen Anlægsprojekt på Djurslandsskolen o Behandling af forslag til påbegyndelse af et projekt med renovering af Djurslandsskolen o Stillingtagen til om der skal udarbejdes forslag til budget 2015 om, at en del af kvalitetsfondspuljen skal anvendes til renovering af Djurslandsskolen Behandling af forslag til en styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet (inkl. høringssvar fra bestyrelser, ungdomsrådet, handicaprådet og integrationsrådet) 10

60 Behandling af forslag til en decentral ressourcefordelingsmodel for SFO på specialundervisningsområdet (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og lokaludvalg) Behandling af forslag til hvordan arbejdstiden for medarbejderne på Djurslandsskolen, i 10. Klasse-Center Djursland og i 10. klasse på Auning Skole kan blive sidestillet med arbejdstiden for medarbejderne på de øvrige skoler fra og med 2015 (inkl. høringssvar fra bestyrelser og lokaludvalg) Behandling af forslag til anvendelse af de afsatte midler til kompetenceudvikling for medarbejdere i SFO, som eventuelt bliver overtallige som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og lokaludvalg) Behandling af forslag til rammeaftale 2015 for social- og specialundervisningsområdet (den del der vedrører udviklingsstrategien) Behandling af årsrapport for 2013 om opgaveløsningen hos de privatpraktiserende tandlæger Status på udviklingen i ventelisten til den fælleskommunale tandregulering Nøgletal for tandsundheden i Norddjurs Kommune og sammenligningskommuner Drøftelse af forslag til en ny integrationspolitik i Norddjurs Kommune (sendes efterfølgende til høring i integrationsrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet, LBR, bestyrelser og øvrige politiske fagudvalg) Budgetkontrol for april 2014 Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner og plejefamilier Behandling af årsrapport for 2013 om utilsigtede hændelser på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet (inkl. høringssvar fra handicaprådet, ældrerådet samt bruger- og pårørenderådene) 11

61 Status på implementeringen af folkeskolereformen Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Kompetencerådet dagsorden/referat Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 25. juni 2014 kl Mødet afholdes i Børneby Toubro, Lyngbyvej 40 Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg hos Børneby Toubro Behandling af forslag til udbudsform for totalrådgivning og håndværkerydelser samt frigivelse af anlægsbevilling vedrørende renovering af daginstitutionen Frihedslyst Tildeling af håndværkerydelser i forbindelse med etablering af lokaler på Allingåbroskolen til UngNorddjurs Behandling af forslag til styrkelse af sundhedsplejens tidlige opsporing og forebyggende indsats ved undersøgelse af fire årgange (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til forbedring af dagplejens fysiske rammer i Grenaa (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af evaluering af fritidspasordningen for socialt udsatte børn og unge Behandling af forslag til en plan for det kommende arbejde med en ny overordnet skole- og dagtilbudspolitik og en ny overordnet socialpolitik herunder hvordan politikere, borgere, bestyrelser, råd, medarbejdere og ledere i højere grad kan blive aktivt involveret i udarbejdelsen af politikkerne, og hvordan det sikres, at politikkerne bliver mere anvendelige og et reelt afsæt for nye initiativer Behandling af forslag til hvordan fremtidige kvalitetsstandarder skal udformes, så de bliver mere sammenhængende og helhedsorienterede og bidrager til at skabe en tættere integration 12

62 mellem de enkelte serviceydelser og aktiviteter på velfærdsområdet Budgetkontrol for maj 2014 Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner og plejefamilier Status på implementeringen af folkeskolereformen Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Kompetencerådet dagsorden/referat Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 20. august 2014 kl Institutionsbesøg Besøg hos familiehuset (Grenaa-afdeling), Gymnasievej 5 i Grenaa Besøg hos Norddjurs Børnecenter, Trekanten 34 i Grenaa 20. august 2014 kl Mødet afholdes i Norddjurs Børnecenter, Trekanten 34 i Grenaa Ekstraordinært møde i børne- og ungdomsudvalget Budget august 2014 kl Mødet afholdes på Vestre Skole, Vestergade 7 i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg på Vestre Skole Behandling af forslag til en ny integrationspolitik i Norddjurs Kommune (inkl. høringssvar fra integrationsrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet, LBR, bestyrelser og øvrige politiske fagudvalg) Behandling af status på de økonomiske konsekvenser af folkeskolereformens påvirkning af efterspørgslen efter SFOordningen 13

63 Drøftelse af forslag til en målstyret skole som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og lokaludvalg samt til drøftelse i område MED-udvalget på skole- og dagtilbudsområdet) Drøftelse af evaluering af principper for optagelse af børn i dagpasningstilbud (sendes efterfølgende i høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Status på det decentrale samarbejde mellem myndighedsafdelingen, PPR og de enkelte enheder på skole- og dagtilbudsområdet Status på det fælleselevrådets arbejde og aktiviteter i 2014 og anvendelsen af midler afsat i budget 2014 Status på arbejdet med etablering af jobrotationsprojekter på børne- og ungdomsudvalgets område Budgetkontrol for juni/juli 2014 Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner og plejefamilier Status på implementeringen af folkeskolereformen Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Kompetencerådet dagsorden/referat Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 2. september 2014 kl Allingåbro Børneby, Plantagevej september 2014 kl Mødet afholdes i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Indvielse af ny daginstitution i Allingåbro Fællesmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og arbejdsmarkedsudvalget 14

64 11. september 2014 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med handicaprådet Budget september 2014 kl Mødet afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med integrationsrådet Budget september 2014 kl Mødet afholdes i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og områder Status på opstarten af de nye bestyrelser Budget 2015 Status på gennemførelsen af folkeskolereformen 24. september 2014 kl Mødet afholdes hos UngNorddjurs, Åboulevarden 64 i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg hos UngNorddjurs s afdeling på Åboulevarden i Grenaa Behandling af forslag til en målstyret skole som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og lokaludvalg) Drøftelse af forslag til kvalitetsrapporten på skole- og dagtilbudsområdet herunder forslag til kommende indsatsområder i 2015 og tal for undervisningseffekt (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet, integrationsrådet, ungdomsrådet og bestyrelser) Drøftelse af resultater af sprogvurdering af børn i dagtilbud og børnehaveklasse (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Drøftelse af forslag til pædagogiske læreplaner i dagtilbud (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til rammeaftale 2015 for social- og specialundervisningsområdet (den del der vedrører styringsaftalen) 15

65 Budgetkontrol for august 2014 Halvårlig statistik vedrørende utilsigtede hændelser Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner og plejefamilier Status på implementeringen af folkeskolereformen Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Kompetencerådet dagsorden/referat Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 23. oktober 2014 kl Institutionsbesøg Besøg hos daginstitutionerne i Område Grenaa: o Vuggestuen Åboulevarden, Åboulevarden 68 o Vores Hus, Chr. Winthersvej 9 o Regnbuen, Lupinskrænten 6 o Landsbyen, Robstrupvej 44 o Gymnasievejens Børnehave, Gymnasievej 1 o Skovbørnehaven, Ydesvej 3 o Børnehaven Frihedslyst, Pejmarksvej 3, Voldby 29. oktober 2014 kl Mødet afholdes i Ørsted Børneby, Rougsøvej 168 Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg hos Ørsted Børneby Behandling af forslag til hovedprojekt for byggeriet af en ny daginstitution i Vivild Behandling af forslag til udbudsform for totalrådgivning og håndværkerydelser samt frigivelse af anlægsbevilling vedrørende renovering af daginstitutionen Frihedslyst Behandling af evaluering af principper for optagelse af børn i dagpasningstilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) 16

66 Budgetkontrol for september 2014 Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner og plejefamilier Status på implementeringen af folkeskolereformen Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Kompetencerådet dagsorden/referat Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Behandling af forslag til valg af totalrådgiver i forbindelse med renovering af daginstitutionen Frihedslyst (lukket dagsorden) 26. november 2014 kl Institutionsbesøg Besøg hos daginstitutionerne i Område Auning: o Bette-Bo, Elmelundsvej 9 i Øster Alling o Nyvang, Nyvangsvej 40 i Auning o Skovvang, Rolighedsvej 13 i Auning 26. november 2014 kl Mødet afholdes i Skovvang, Rolighedsvej 13 i Auning Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af forslag til kvalitetsrapporten på skole- og dagtilbudsområdet herunder forslag til kommende indsatsområder i 2015 og tal for undervisningseffekt (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af resultater af sprogvurdering af børn i dagtilbud og børnehaveklasse (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Behandling af forslag til pædagogiske læreplaner i dagtilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) Budgetkontrol for oktober 2014 Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner og plejefamilier 17

67 Status på implementeringen af folkeskolereformen Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Kompetencerådet dagsorden/referat Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Resultater af de nationale test på folkeskoleområdet (lukket dagsorden) 17. december 2014 kl Mødet afholdes i et af mødelokalerne i jobcentret på rådhuset i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Evaluering af Norddjurs Kommunes beredskab i forbindelse med sager om seksuelle overgreb og vold mod børn og unge Budgetkontrol for november Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner og plejefamilier Status på implementeringen af folkeskolereformen Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2014 Orientering o Kompetencerådet dagsorden/referat Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Juleafslutning Øvrige dagsordenspunkter i 2014 Drøftelse af forslag til reviderede retningslinier for gennemførelsen af tilsyn på børne- og ungeområdet (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet og integrationsrådet) Status på projekt om styrket sundhedsindsats for socialt udsatte 18

68 og sårbare grupper af børn og unge, og til fremme af mental sundhed og trivsel blandt skolebørn i Norddjurs kommune Status på deltagelse i projekt Ny Nordisk Skole Status på deltagelse i tolærerforsøg Status på implementeringen af ungdomspolitikken Status på implementeringen af den sammenhængende børnepolitik, handicappolitikken, politikken for inklusion og tidlig indsats, politikken for folkeskolens klasse samt politikken for it og læring Studietur for BUU i 1. kvt Dagsordenspunkter i 2015 Afholdelse af dialogmøde med det fælleselevrådet i Norddjurs Kommune (jan.) Tildeling af håndværkerydelser i forbindelse med byggeri af ny daginstitution i Vivild (jan.) Behandling af status på de økonomiske konsekvenser af folkeskolereformens påvirkning af efterspørgslen efter SFOordningen (jan./feb.) Drøftelse af forslag til, hvordan der sikres fuld kompetencedækning på alle kommunens skoler i 2020 som følge af folkeskolereformen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) (jan.) Behandling af forslag til, hvordan der sikres fuld kompetencedækning på alle kommunens skoler i 2020 som følge af folkeskolereformen (inkl. høringssvar fra bestyrelser, lokaludvalg og fælleselevrådet) (feb.) Behandling af forslag til hovedprojekt vedrørende renovering af daginstitutionen Frihedslyst (1. kvt.) Drøftelse af evalueringsrapport og forslag til eventuel justering af indhold i og organisering af SFO og klubtilbud (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet) 19

69 Behandling af evalueringsrapport og forslag til eventuel justering af indhold i og organisering af SFO og klubtilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og integrationsrådet Behandling af forslag til gennemførelse af brugerundersøgelser på børne- og ungdomsudvalgets område 20

70 Bilag: 3.2. Oversigt over kvalitetsstandarder på velfærdsområdet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 5189/14

71 Eksisterende kvalitetsstandarder på velfærdsområdet primo 2014 Myndighedsafdelingens område Kvalitetsstandard for 85 - Bofællesskaber med/uden døgndækning på handicap- og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for 85 - Bostøtte til hjemmeboende borgere Kvalitetsstandard for 97 - Ledsageordning for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Kvalitetsstandard for 99 - Støtte- og kontaktpersonordning Kvalitetsstandard for Særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb på handicap- og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for Aktivitets- og samværstilbud på handicap- og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for Døgnaflastningstilbud på handicap- og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for Botilbud på handicap- og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for 96 - BPA-ordning Kvalitetsstandard for kontaktpersonordning for døvblinde Kvalitetsstandard for 100 nødvendige merudgifter (voksen) Kvalitetsstandard for STU-tilbud / Ravnholtskolen Kvalitetsstandard for tilbud om kompenserende specialundervisning for voksne Kvalitetsstandard for visitation til ydelser på handicap- og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for forebyggende foranstaltninger for sårbare børn og unge Kvalitetsstandard for sagsbehandling på børne- og ungeområdet kvalitetsstandard for handicapkompenserende ydelser på børneområdet Kvalitetsstandard for behandling af underretninger Socialområdet Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for specialtandpleje Kvalitetsstandard for tilbud på rusmiddelområdet (alkohol- og stofmisbrugsbehandling) Kvalitetsstandard for PPR Kvalitetsstandard for sundhedsplejen Kvalitetsstandard for Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning Kvalitetsstandard for Norddjurs Kommunes tandpleje tilbud Kvalitetsstandard for Norddjurs Børnecenter Kvalitetsstandard for Norddjurs Kommunes bosteder for unge

72 Kvalitetsstandard for Norddjurs Kommunes støttekontakttilbud til unge Kvalitetsstandard for tilbud i juniorklubber Kvalitetsstandard for familiehusets samlede servicetilbud Sundheds- og omsorgsområdet Kvalitetsstandard for 95 - BPA-ordning kvalitetsstandard for leverandør af mad kvalitetsstandard for leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp kvalitetsstandard for handicapkørsel kvalitetsstandard for plejecentre Kvalitetsstandard for bevilling af støtte til køb af bil Kvalitetsstandard for afløsning i eget hjem Kvalitetsstandard for A-ydelser på høreområdet Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning Kvalitetsstandard for hjælpemidler Kvalitetsstandard for individuel befordring Kvalitetsstandard for kommunale tilbud til borgere med demens Kvalitetsstandard for pasning af nærtstående Kvalitetsstandard for boliger Kvalitetsstandard for praktisk bistand og pleje mv. Kvalitetsstandard for sygeplejeydelser Kvalitetsstandard for uddelegering af sygeplejeopgaver Kvalitetsstandard for visitation til ydelser på plejeområdet Kvalitetsstandard for ydelser på høre- og synsområdet Kvalitetsstandard for sundhedsfremme og forebyggelse Skole- og dagtilbudsområdet Kvalitetsstandard for tilsyn med dagtilbud Kvalitetsstandard for Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard for tilbud om sprogscreening Kvalitetsstandard for familieskolens aktiviteter

73 Bilag: 3.1. Oversigt over politikker på velfærdsområdet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 13172/14

74 Oversigt over politikker, kvalitetsstandarder mv. på velfærdsområdet Overordnede politikker Øvrige områder Overordnede politikker* Ældrepolitik Handicappolitik Sundhedspolitik Sammenhængende børnepolitik Skole- og dagtilbudspolitik Socialpolitik Kommuneplan Kultur- og fritidspolitik (godkendt d. 13/ ) (godkendt d. 12/ ) (revideret udgave (revideret udgave (forventes udarbejdet 2. halvår 2014/1. halvår 2015) (forventes udarbejdet 2. halvår 2014/1. halvår 2015) (forventes revideret 2015) (forventes revideret 2016/2017) godkendt d. 20/8-2013) godkendt d. 11/ ) (forventes revideret 2016/2017) (forventes revideret 2016/2017) Konkrete og operationelle delpolitikker, planer mv. Konkrete og operationelle delpolitikker, planer mv.* = Sammenhæng til overordnet politik Ældrebolighandlingsplanen Den sociale rammeaftale for 2014 Politik for inklusion og tidlig indsats Beskæftigelsesplan for 2014 (byggerier afsluttet 2013) (forventes godkendt d. 17/9-2013) (godkendt d. 15/5-2012) (forventes revideret 2016/2017) Politik til forebyggelse af sygehusindlæggelser Sundhedsaftalen for Politik for folkeskolens årgang Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune (1. fase godkendt d. 19/6-2012, 2. fase godkendt den 23/5 2013, (godkendt d. 30/ ) (godkendt d. 15/5-2012) (forventes godkendt revideret 2016/2017) fase forventes godkendt i andet halvår 2014) Plan for rehabilitering på ældreområdet Supplerende delaftaler til sundhedsaftalen Handleplan for læsning Indkøbspolitik (godkendt i forbindelse med vedtagelsen (hjerneskadeområdet, palliativ indsats, demens, kræft og børn med cerebral parese) (godkendt d. 3/3-2009) (godkendt d. 21/ ) af budget 2011) (godkendt d. 11/ / 21/ / 13/ / 21/ / 22/ ) Velfærdsteknologipolitik Frivilligpolitik Politik for it og læring Politik vedrørende almene boliger (godkendt d. 23/ ) (forventes revideret 2015) (godkendt d. 12/ ) (der forventes en ny frivilligpolitik i 2017) (godkendt d. 11/ ) (forventes revideret 2016/2017) (godkendt d. 18/ ) Demenspolitik Integrationspolitik Evalueringsrapport for skole- og dagtilbudsstrukturen (godkendt d. 17/9-2013) (forventes revideret 2016) (revideret udgave forventes godkendt 1. halvår 2014) (revideres igen i 2017/2018) (behandlet d. 18/6-2013) Servicepolitik på voksen handicap- og psykiatriområdet Udbygnings- og renoveringsplan på skole- og dagtilbudsområdet (Udviklingsplan for daginstitutionsområdet) (godkendt d. 12/4-2011)(forventes revideret 2015) (behandlet d. 21/5-2013) (forventes godkendt den 28/ ) (revideret udgave forventes godkendt 3. kvt. 2013) Læring og dagtilbud Tilsynspolitik - praktisk bistand og pleje til borgere i eget hjem Ungdomspolitik (forventes godkendt 2015/2016) (godkendt d. 11/ ) (godkendt d. 22/ ) (forventes revideret 2015) Politik for leg og læring (forventes godkendt 2015/2016) Kvalitetsstandarder og retningslinier mv. Kvalitetsstandarder på sundheds- og omsorgsområdet Pris- og kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp og madservice Kvalitetsrapport for folkeskolen 21 stk. Vedtægter for bruger- og pårørenderåd Pædagogiske læreplaner Kvalitetsstandarder på socialområdet 12 stk. Beredskab i forbindelse med seksuelle overgreb og vold mod børn og unge Faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet Myndighedsområdet 18 stk. Kvalitetsstandarder på skole- og dagtilbudsområdet 4 stk. En mere detaljeret oversigt over kvalitetsstandarder mv. findes i et selvstændigt bilag. Retningslinier for fastlæggelsen af den valgfrie servicebetaling i botilbud Sundhedsberedskabsplan * Udvalgte politkker mv. med væsentlig betydning for service- og aktivitetsniveauet på velfærdsområdet.

75 Bilag: 4.1. Budget for ny daginstitution til 150 børn i Auning. Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 12717/14

76 Budget for ny daginstitution i Auning til 150 børn Håndværkerudgifter Løst inventar og legeplads Tilslutningsafgifter Rådgivning (arkitekt, ingeniør og revision) Omkostninger (bl.a. forbrugsudgifter i byggeperioden, diverse jordundersøgelser, forsikring mv.) Andet (uforudsete udgifter, vinterforanstaltninger og indeksregulering) Udgifter i alt Budget Merudgift

77 Bilag: 4.2. Budget for ny daginstitution til 120 børn i Auning. Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 12711/14

78 Budget for ny daginstitution i Auning til 120 børn Håndværkerudgifter Løst inventar og legeplads Tilslutningsafgifter Rådgivning (arkitekt, ingeniør og revision) Omkostninger (bl.a. forbrugsudgifter i byggeperioden, diverse jordundersøgelser, forsikring mv.) Andet (uforudsete udgifter, vinterforanstaltninger og indeksregulering) Udgifter i alt Budget

79 Bilag: 4.3. Justeringer af udbudte håndværkerydelser for ny daginstitution i Auning. Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 12735/14

80 Justeringer i udbudte håndværkerydelser for ny daginstitution i Auning 0.0 Byggeplads 0.09 Byggepladsskilt udgår 0.1 Vinterforanstaltninger Vinterforanstaltninger udgår Justeringer for murerentreprisen 1.0 Jordarbejdet 1.05 Bundsikringer for flise reduceres som følge af belægningsreducering omkring bygningen 1.07 Højde på trådhegn og låger reduceres til 1,2 m i højden 2.0 Kloakarbejdet 2.04 Nedsivningsfaskiner (kassetter), ændres til regnvandstunnel fabr. ScanPlast 3.0 Betonarbejdet stk. punktfundamenter for søjler ved overdækning i.fbm. personaleafsnit udgår 3.04 Tykkelsen på terrændækket reduceres til 100 mm 4.0 Betonelementarbejdet 5.0 Stålarbejdet Stk. stålsøjler + 1 stk. stålbjælke udgår i.fbm. at overdækning ved personaleafsnit udgår 5.16 Brandbeskyttelse af stål udgår. 6.0 Murerarbejdet 6.03 Alternativ type gulvklinke 6.03A Gulvklinker udgår i vådrum (excl. udetoilet) Terrænbefæstelses- og gartnerentreprisen 7.02 Overdækkede cykelstativer udgår af projektet 7.03 Levering og montering af handicapskilte udgår 7.05 Belægninger på P-plads og kørefast belægning ændres til 8 cm SF-sten 7.07 Flisebelægning rundt om bygningen reducers fra 6 rækker fliser til 4 rækker fliser 7.07A Flisebelægning ved personaleafsnit udgår, idet overdækning udgår 7.12 Anlæggelse af boldbane udgår Øvrige besparelser Skur drejes parallelt med bygning, belægning reduceres og erstattes af græs, hegn reduceres Justeringer for tømrerentreprisen 8.0 Tømrerarbejdet 8.02 Ovenlysvinduer i krybberum udgår 8.04 Udhængskonstruktion i.fbm. overdækning ved personaleafsnit udgår 8.06 Højden på stenkonstruktionen reducers, hvor tagbegrønning udgår

81 10.0 Lukningsarbejdet Højden på Alu-inddækning på stern reduceres, hvor tagbegrønning udgår 10.05A Alu-inddækning på stern ved overdækning ved personaleafsnit udgår 11.0 Tagpap-dækningssarbejdet Varmttagkileisolering i.fbm. overdækning ved persoanleafsnit udgår Tagpapdækning i.fbm. tagpapdækning ved personaleafsnit udgår Tagbegrønning - udgår Justeringer for gulventreprisen 13.0 Gulvbelægningsarbejdet Gulvbelægning i vådrum (excl. udetoilet) ændres fra klinker til vinyl Justeringer for VVSentreprisen 15.0 Indv. afløb, vand og sanitet 15.03C Fradrag for anden type sanitetsudstyr (blandingsbatterier, brusearangement, kroge etc.) 16.0 Varmearbejdet Radiatorer under siddenicher udgår Øvrigt: Diverse optimeringer i samarbejde med- og efter forhandling med entreprenør Udvendig belysning 4 stk. parkarmaturer udgår på P-plads Lysinstallationer Udv. stikkontakter på facade på depoter/krybberum udgår Levering og montering af belysningsarmaturer Levering af alternative fabrikater belysningsarmaturer Justeringer for elentreprisen Levering og tilslutning af håde hvidevare Fradrag for lev/mont. af alternative hvidevare (ovne, køl, frys etc.) Type på opvaskemaskine bibeholdes Fradrag for levering af Miele VM/TT, som erstattes af 7 kg husholdningsvaskemaskine og aftrækstørretumbler (fortsat i fabr. Miele eller tilsvarende) Øvrigt: Diverse optimeringer i samarbejde med- og efter forhandling med entreprenør

82 Bilag: 6.1. Oversigtsplan for etablering af ventilation på Auning Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 12863/14

83

84 Bilag: 6.2. Budget for ventilation på Auning Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 12969/14

85 Budget for etablering af ventilation på Auning Skole Håndværkerudgifter efter afholdt licitation Udgift til etablering af ventilation i bygning fra 1905 som benyttes af specialklasse mv Udgift til etablering af ventilation i mindre sidebygning, som benyttes af to specialklasser Tilslutningsafgifter mv Udgifter (uforudsete udgifter, forbrugsudgifter, mv.) Rådgivning (advokat, arkitekt, ingeniør og revision) Omkostninger (afholdelse af udbud, forsikring, miljøscreening, byggesagsbehandling mv.) Udgifter i alt

86 Bilag: 8.1. Arbejdsgruppens anbefaling af ressourcefordelingsmodel Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

87 ABB Notat vedr. arbejdsgruppens anbefaling af ressourcefordelingsmodel Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i folkeskolereformens overordnede mål drøftet fordele og ulemper ved forskellige modeller. Modellerne er således blevet vurderet med henblik på at finde en fordelingsmodel, som understøtter og er i tråd med intentionerne bag reformen. Overordnet set har arbejdsgruppen arbejdet med emnet på fire niveauer: 1. En elevtalsbaseret model vs. en klassetalsbaseret model - eller en kombination. 2. Vægtning efter timetal (30, 33 og 35 ugentlige timer for henholdsvis 0.-3., og kl.) eller vægtning efter andel fagopdelt og understøttende undervisning eller en kombination. 3. Tildeling af et grundbeløb efter samme kriterier og samme størrelse som den nuværende model, eller en ændring af henholdsvis tildelingskriterier og beløbsstørrelse. 4. Bibeholdelse af en central pulje på 2,0 mio. kr. eller ophævelse, hvorved rammen, som fordeles efter budgettildelingsmodellen, udvides med 2,0 mio. kr. Med udgangspunkt i folkeskolereformens fokus på læring, individuelle læringsmål for alle elever og øget mulighed for holddeling frem for traditionel klasseundervisning har ovenstående elementer været drøftet. Samtidig har et centralt element i arbejdet været at skabe en enkel og gennemsigtig budgettildelingsmodel. Vedrørende spørgsmålet om en elevtals- vs. klassetalsbaseret model er det arbejdsgruppens anbefaling, at der fremadrettet sker en budgettildeling pr. elev. Elevtalsprincippet er det samme som i den nuværende budgettildelingsmodel. Arbejdsgruppens anbefaling bygger på reformens øgede fokus på individuelle læringsmål og øget mulighed for holddeling, hvilket en elevtalsbaseret budgettildeling vil være med til at understøtte. Med en elevtalsmodel vil udgiften pr. elev være mere ensartet i hele kommunen. Modsat kan en klassetalsmodel være med til at fastholde en traditionel klasseopdeling, da ressourcerne fordeles pr. klasse uanset, om en klasse f.eks. har 18 eller 26 elever. En 1

88 klassetalsmodel vil derudover give større forskelle i udgifterne pr. elev, hvor udgifterne pr. elev vil være højere på skoler med lave klassekvotienter end på skoler med høje klassekvotienter. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at en elevtalsmodel kan være en udfordring for skoler med lave klassekvotienter, idet ressourcerne til afholdelse af en klassetime vil være færre end for en skole med højere klassekvotienter. Det er imidlertid arbejdsgruppens vurdering, at dette ikke er anderledes end med den nuværende budgettildelingsmodel, og med reformens øgede muligheder for holddeling vil denne ulempe reduceres med reformen. Ligeledes vil tildeling af et grundbeløb til de mindre skoler reducere forskellene mellem skoler med lave klassekvotienter og skoler med høje klassekvotienter. Med reformen erstattes de nuværende minimumstimetal for det enkelte klassetrin med ugentlige timetal på henholdsvis 30, 33 og 35 timer for henholdsvis kl., kl. og klasse. Et andet centralt element i reformen er sondringen mellem fagopdelt og understøttende undervisning. Forholdet mellem fagopdelt og understøttende undervisning varierer mellem de forskellige klassetrin. Arbejdsgruppen har på den baggrund undersøgt og drøftet timetallene som vægtning samt timetallene kombineret med forholdet mellem fagopdelt og understøttende undervisning som vægtning. Beregninger viser, at fordelingen mellem de forskellige inddelinger ikke varierer væsentligt ved brug af de to forskellige vægtninger. På baggrund af den begrænsede forskel og ønsket om en enkel og gennemskuelig tildelingsmodel, er det arbejdsgruppens anbefaling, at vægtningen af elever i den kommende budgettildelingsmodel sker efter timetallene på henholdsvis 30, 33 og 35 timer. I den nuværende ressourcefordelingsmodel tildeles skoler med 0-99 elever kr. i grundbeløb, skoler med tildeles kr., og skoler med elever tildeles kr. 10. Klasse-Center Djursland og 10. klasse på Auning Skole tildeles ikke grundbeløb. Arbejdsgruppen har drøftet, om ressourcetildelingsmodellen fortsat skal operere med et grundbeløb til mindre skoler. Ud fra overvejelser om, hvad grundbeløbet i dag kan være med til at kompensere mindre skoler for, er det arbejdsgruppens opfattelse, at der ikke er forhold i reformen, som ændrer på disse forhold. Det drejer sig bl.a. om grundtildeling til tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, MED-udvalg, faglige vejleder. Udgifterne hertil udgør en forholdsvis større andel af den samlede tildeling til fagpersonale på mindre skoler sammenlignet med større skoler. Derudover kan mindre skoler have større udfordringer med at opnå fuld dækning af linjefag, hvorfor antallet af undervisere pr. klasse kan være højere på disse skoler. 2

89 Opfattelsen af, at reformen ikke ændrer på ovenstående forhold kombineret med, at arbejdsgruppen ikke finder objektive argumenter for at ændre på beløbsstørrelse eller inddelingen af skolestørrelse, medfører, at arbejdsgruppen anbefaler en fastholdelse af grundbeløbet som i den nuværende form. Endelig har arbejdsgruppen drøftet behovet for den nuværende 2 mio. kr. pulje. Det centrale puljebeløb på 2,0 mio. kr. er afsat til kompensation for eventuelle skævheder i fordelingen, og beløbet fordeles af skole- og dagtilbudschefen. Arbejdsgruppen ønsker en enkel og gennemsigtig ressourcetildelingsmodel, hvorfor det anbefales, at de 2 mio. kr. indgår i det samlede puljebeløb, som skal fordeles efter vægtningen af timetal. I nedenstående tabel er de budgetmæssige konsekvenser af en ændring af modellen opstillet. Det skal bemærkes, at den samlede budgetramme er udvidet med kr. pga. skolereformen. I tabellen er 2,0 mio. kr. puljen ikke fordelt på skolerne: Elevtal Nuværende ressourcefordelingsmodel Ændrede model inkl. rammeudvidelsen på 7,1 mio. kr. Difference 10.klasse-Center Djursland Allingåbroskolen Auning skole klasse Auning Glesborg skole Langhøjskolen Mølleskolen Rougsøskolen Toubroskolen Vestre skole Ørum skole Kattegatskolen mio. kr. pulje til fordeling I alt Det fremgår af tabellen, at samtlige skoler opnår en øget budgettildeling med den ændrede model og rammeudvidelsen på 7,1 mio. kr. Det skal bemærkes, at repræsentanten for DLF i arbejdsgruppen af principielle årsager ikke ønsker at anbefale en særlig budgettildelingsmodel og tilføjer: DLF mener, der skal være lige vilkår for 3

90 lærernes virke, så de kan løfte skolereformens udfordringer på en kvalitativ fornuftig vis uanset hvor i kommunen, de har ansættelse. Det er kommunalbestyrelsen, der skal fastlægge det kommunale serviceniveau for skolevæsenet. 4

91 Bilag: 8.2. Notat vedr. overgang fra fordeling af budgetrammen på baggrund af befolkningsprognosetal til fordeling efter faktisk elevtal Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

92

93

94

95

96

97

98 Bilag: 8.3. Høringssvar - 10kcd Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 8554/14

99 10. KLASSE-CENTER DJURSLAND NORDDJURS KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget Charlotte Sørensen Dato: Grenaa, d. 14. januar, 2014 HØRINGSSVAR vedr. Forslag til ressourcefordelingsmodel for den almene del af skoleområdet. Skolebestyrelsen ved 10. Klasse-Center Djursland tager det udsendte forslag til efterretning. Vi anbefaler en elevtalsbaseret model, idet vi har gode erfaringer med den måde at fordele ressourcen på, hvor den unges læring og fleksibiliteten er i centrum. De aktuelle tal i beregningsmodellen, og hvad der ligger til grund for dem, kan være svært at gennemskue. Skolebestyrelsen ønsker at anføre, at der på 10kcd løses en særlig opgave med at gøre de unge uddannelsesparate, hvilket bør afspejles i modellen eller en evt. supplerende tildeling. Den centrale pulje på 2 mio. kr. ønsker vi bibeholdt til særlige og uforudsete forhold. Med venlig hilsen Marianne Basse Formand Lissi Pedersen Skoleleder Adresse: Telefon: Telefax: Stadion Allé Lissi@10kcd.dk DK Grenaa

100 Bilag: 8.4. Høringssvar - Auning Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 3600/14

101 Auning december 2013 Til Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Bestyrelsen ved Auning Skole har behandlet høringsmaterialet og ønsker at udtale følgende: Vi bakker op om principperne i den nye fordelingsmodel, der i sit udgangspunkt er en fortsættelse af den nuværende. Vi finder det dog yderst uheldigt, at man i forbindelse med gennemgangen af ressourcemodellen i den kommunale arbejdsgruppe, i forbindelse med implementering af forudsætningsgrundlaget for den nye Folkeskolereform opdager fejlen hvor der tidligere tildeltes ressourcer efter prognosetal, nu retter det og tildeler ressourcer efter de faktiske tal. Den tildelingsmodel er selvfølgelig, den korrekte måde at gøre det på på sigt Men at rette fejlen nu alene rent matematisk, får den konsekvens, at Auning Skole skal implementere den nye Folkeskolereform med en budgetreduktion på kr.!! Idet Auning Skole tildeles kr til implementering af den nye Folkeskolereform, men mister kr pga. forslag til ny ressourcefordelingsmodel Det er klart, at ressourcerne skal tildeles skolerne efter de faktiske elevtal. Men fejlen bør give anledning til, at man går ind og kigger på startbeløbet til de mindre skoler. Disse beløb er fastlagt i forhold til de tidligere fejbehæftede tildelinger. Når fejlen rettes nu, betyder det, at grundskolerne får en ekstra tilførsel på kr. I forhold til nu.

102 Det bør alt andet lige betyde mindre behov for et grundbeløb. Bestyrelsen ved Auning Skole foreslår derfor følgende: 1) at grundbeløbet til de mindre skoler (under 299 elever) revurderes 2) at forsikringspuljen på 2.0 mio. kr. sløjfes midlerne fordeles til de decentrale enheder Eksterne specialundervisningsmidler: Dette er ikke til høring men vi ønsker alligevel at knytte en bemærkning hertil, da pengene fra dette område også spiller en rolle i forhold til ovenstående. Vi står noget undrende overfor beslutningen om, at der foreslås en central pulje på 2.0 mio. kr. til ekstern specialundervisning, når B og U samtidig peger på en model, der bygger på socioøkonomiske faktorer. Vi er nervøse for, at en central pulje kan fastholde en ekskluderende tænkning, idet man har et sikkerhedsnet i baghånden. De to puljer tilsammen udgør i alt 4 mio. kr. Dette svarer til ca. 9 lærerstillinger! Det undrer også, at vi ser, at midlerne først udmøntes fra d. 1. Januar Vi er i fuld gang med at implementere inklusionspolitikken, og vi har brug for ekstra midler til denne opgave her og nu. Inklusion kræver ekstra hænder og kompetenceudvikling, samtidig med at vi arbejder på en ændring af hidtidig praksis. Vi finder det nødvendigt, at midlerne kommer ud samtidig med opgaverne, og derfor allerede pr. 1.august 2014 På bestyrelsens vegne Tom Quist Rasmussen Susanne Damsgaard-Larsen Bestyrelsesformand konst. skoleleder

103 Bilag: 8.5. Høringssvar - Børneby Glesborg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 8456/14

104 Glesborg d. 14. januar 2014 Børneby Glesborg Høringssvar Ressourcefordelingsmodel for den almene del af skoleområdet. Bestyrelsen i Børneby Glesborg har drøftet høringsmaterialet vedr. Ressourcefordelingsmodel for den almene del af skoleområdet. Bestyrelsen i Børneby Glesborg finder høringsmaterialet rigtig godt gennemarbejdet og støtter op om alle arbejdsgruppens anbefalinger. Vi vurderer, at arbejdsgruppens anbefalinger, herunder den elevtalsbaserede budgettildelingsmodel, støtter godt op om den nye folkeskolereforms fokus på læring ud fra individuelle læringsmål og muligheder for holddelinger på den enkelte skole. Men vi er samtidig opmærksomme på, at en elevtalsbaseret budgettildelingsmodel kan medføre store udfordringer for skoler med lavere klassekvotienter. Derfor vil tildelingen af et grundbeløb til de mindre skoler være medvirkende til i et vist omfang at reducere forskellen mellem skoler med lave og høje klassekvotienter, så børn og forældre i store træk kan forvente nogenlunde lige muligheder for alle elever, uanset hvor man bor i Norddjurs Kommune og, uanset hvilken skole man er tilknyttet. Tildelingen af grundbeløbet er også en vigtig faktor i forhold til at kompensere de mindre skoler for den forholdsvis større andel af den enkelte skoles samlede budgettildeling, som går til f.eks. TR, MED-udvalg, faglige vejledere mv. Vi bakker endvidere op om arbejdsgruppens fokus på, at det skal være en enkel og gennemsigtig ressourcefordelingsmodel. Som en naturlig konsekvens heraf, støtter vi forslaget om, at de 2 mio. fremadrettet indgår i det samlede puljebeløb, som skal fordeles. At ressourcefordelingsmodellen bliver ændret fra at bruge befolkningsprognosetal til at bruge det faktiske elevtal og, at budgetfordelingen dermed kommer til at afspejle det reelle behov og aktivitetsniveau, der er i henholdsvis indskoling, mellemgruppe og udskoling, bakker vi naturligvis arbejdsgruppen op i. Vi støtter ligeledes op om, at vægtningen i den kommende ressourcefordelingsmodel foretages i forhold til timetallene i indskolingen, mellemgruppen og udskolingen - altså henholdsvis 30, 33 og 35 timer. Bestyrelsen i Børneby Glesborg indstiller derfor til, at ressourcefordelingsmodellen for den almene del af skoleområdet følger arbejdsgruppens anbefalinger. Med venlig hilsen Karin Riis Fmd. bestyrelsen i Børneby Glesborg

105 Bilag: 8.6. Høringssvar - Børneby Mølle Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 6329/14

106 Mølleskolen Ålsrodevej Grenaa Dato: 13. januar 2014 Telefon: Jour. nr.: /skolebestyrelsen/ /høringssvar vedr. ressourcetildelingsmodeller januar 2014 Til Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Att. Charlotte Sørensen, cs@norddjurs.dk senest den Møllebestyrelsens høringssvar vedrørende ressourcetildelingsmodeller. I forbindelse med gennemførelse af folkeskolereformen besluttede kommunalbestyrelsen, at der skule nedsættes en kommunal arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til ressourcetildelingsmodeller for den almene del af skoleområdet. Bestyrelsen har på møde den drøftet: 1. Arbejdsgruppens notat vedr. forslag til ressourcetildelingsmodel samt 2. Notat vedr. overgang fra fordeling af budgetrammen på baggrund af befolkningsprognosetal til fordeling efter faktiske elevtal. Ad 1) Det er arbejdsgruppens anbefaling, at der fremadrettet sker en budgettildeling pr. elev. Dette understøtter intentionerne bag folkeskolereformen. Det sker på baggrund af folkeskolereformens fokus på læring, individuelle læringsmål for alle elever og mulighed for holddeling frem for traditionel klasseundervisning. Desuden sker det ud fra en enkel og gennemsigtig budgettildelingsmodel. Bestyrelsen er enig i, at budgettildelingsmodellen skal understøtte intentionerne bag folkeskolereformen for alle skoler Norddjurs kommune. I materialet peger arbejdsgruppen på, at med en elevtalsmodel vil udgiften pr. elev være mere ensartet i hele kommunen. Dette mener bestyrelsen dog ikke med mindre der tildeles de mindre skoler et grundbeløb. Derfor hilser bestyrelsen det meget velkomment, at arbejdsgruppen gør opmærksom på, at en elevtalsmodel kan være en udfordring for mindre skoler, og at arbejdsgruppen foreslår, at der sker en tildeling af et grundbeløb til mindre skoler, som i den nuværende form. Dette kompenserer for forskellige klassekvotienter samt grundtildeling til tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, MED-udvalg, faglige vejledere mm. Politikerne har besluttet en skole/børneby-struktur, og ressourcetildelingen må tage højde for dette. Bestyrelsen vurderer at de foreslåede grundbeløb lyder fornuftige og håber, at de vil kompensere for udfordringerne for de mindre skoler.

107 Bestyrelsen peger på, at 2,0 mio. kr., som skole- og dagtilbudschefen har kunnet fordele til kompensation for eventuelle skævheder og uforudsete hændelser/begivenheder fortsat skal eksistere, som skole- og dagtilbudschefen kan bruge. Bestyrelsen mener altså ikke, at den skal indgå i det samlede puljebeløb, som fordeles efter vægtningen af timetal. Bestyrelsen gør opmærksom på, at Børnecenteret ligger i Børneby Mølles distrikt. Bestyrelsen foreslår, at ressourcetildelingsmodellen tager højde for dette, hvis støttekrævende børn bor på Børnecenteret. Dette kan reservepuljen for eksempel anvendes til. Ad 2) Bestyrelsen hilser det meget velkomment og er enig med forvaltningen i, at fordelingen af budgetrammen skal ske på baggrund af de faktiske elevtal. Vi har igennem nogle år oplevet, at det faktiske antal elever, som vi sendte videre til overbygningsskolen var mindre end det antal elever vi kunne have sendt (prognosetallet). På baggrund af dette er årgang blevet tildelt en større del af budgetrammen end det faktiske elevtal tilsiger. At det faktiske elevtal har været mindre end prognosetallet hang sammen med, at nogle elever valgte andre skoler udenfor kommunen, og nogle af de ældste elever gik på efterskole. Som det fremgår af tabellen i notatet, så betyder det, at der sker en omfordeling fra klasse til 0. kl., indskolingen og mellemtrinnene på baggrund af de faktiske elevtal. Med tildeling af budget på baggrund af det faktiske elevtal vil budgetfordelingen i højere grad afspejle antallet af elever og dermed aktivitetsniveauet i henholdsvis 0. kl., indskolingen, mellemtrinene og overbygningen. Bestyrelsen peger på: Budgettildelingsmodellen skal understøtte intentionerne bag folkeskolereformen for alle skoler Norddjurs kommune. Der tildeles et grundbeløb til de mindre skoler, som foreslået i arbejdsgruppens indstilling. At skole- og dagtilbudschefen har en pulje på, 2,0 mio. kr., som han kan fordele til kompensation for eventuelle skævheder og uforudsete hændelser/begivenheder. Bestyrelsen gør opmærksom på, at Børnecenteret ligger i Børneby Mølles distrikt, og at budgettildelingsmodellen tager højde for dette. At fordelingen af budgetrammen i fremtiden sker på baggrund af det faktiske elevtal. Med venlig hilsen På Møllebestyrelsens vegne Frederik Nicolajsen bestyrelsesformand

108 Bilag: 8.7. Høringssvar - Djurs Lærerforening Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 5234/14

109 Djurs Lærerforening Danmarks Lærerforening - Kreds 134 Kolind den Høringssvar til Norddjurs Kommune vedr. ressourcetildelingsmodeller for skole/børnebyområdet. Djurs Lærerforening har, som organisationsrepræsentant, siddet i arbejdsgruppe 2, for at diskutere alle fordele og ulemper i forhold til budgettildelingsmodellerne. Vi har konstruktivt bidraget til perspektiveringen af de mange skitserede muligheder. Djurs Lærerforening mener, at der på Norddjurs Kommunes skoler/børnebyer skal være lige vilkår for lærernes virke og for en kvalitativ udførelse af opgaven under den nye folkeskolereform. Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for, at der kan drives god skole. Ligesom de har ansvaret for, at der afsættes de nødvendige ressourcer til den nye folkeskolereform. Derfor er det kommunalbestyrelsen, der ud fra de perspektiverede modeller samt det vedtagne kommunale serviceniveau, skal tage stilling til hvilken model, man vil anvende fremadrettet. DLF peger derfor ikke på én specifik fordelingsmodel. Venlig hilsen Lisbeth Bøwes Kredsformand kreds 134 Djurs Lærerforening LIBS@dlf.org / Djurs Lærerforening Kreds 134 Ebdrupvej Kolind @dlf.org

110 Bilag: 8.8. Høringssvar - Kattegatskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 5225/14

111 Til Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Høringssvar Ressourcefordelingsmodel for den almene del af skoleområdet Bestyrelsen på Kattegatskolen har behandlet høringsmaterialet og ønsker at udtale følgende: Vi bakker op om principperne i den nye fordelingsmodel, der i sit udgangspunkt er en fortsættelse af den nuværende. Vi er derimod kede af at skulle konstatere den faktiske betydning af den nye model, idet det betyder, at Kattegatskolen skal gennemføre folkeskolereformen for kr (differencen mellem nuværende tildelingsmodel og den nye). Konsekvensen er alt andet lige at skolereformen på Kattegatskolen skal implementeres med det nuværende antal ansatte. Det betyder, at det nuværende serviceniveau ikke kan fastholdes. Det vil være færre timer til f.eks. holddeling. Det er selvfølgelig svært at argumentere for den tidligere model; det er klart at ressourcerne skal tildeles efter faktiske elevtal og ikke prognosetal. Men fejlen bør give anledning til, at man ser på grundbeløbet til de mindre skoler. Disse beløb er fastlagt i forhold til de tidligere fejlbehæftede tildelinger. Fejlretningen betyder, at grundskolerne får en ekstra tilførsel og det bør alt andet lige betyde mindre behov for et grundbeløb. Bestyrelsen på Kattegatskolen foreslår derfor: 1) At grundbeløbet til de mindre skoler (under 299 elever) revurderes 2) At forsikringspuljen på 2.0 mio. kr. sløjfes midlerne fordeles til de decentrale enheder På skolebestyrelsens vegne Jesper Lykkegaard Carlsen bestyrelsesformand Afdeling: Åboulevarden Grenaa kattegatskolen@norddjurs.dk

112 Bilag: 8.9. Høringssvar - Område Auning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 5450/14

113 OMRÅDE AUNING Norddjurs Kommune Att.: Børne- og ungdomsudvalget Høringssvar forslag til ressourcefordelingsmodel for den almene del af skoleområdet. Bestyrelsen i Område Auning har ingen yderligere bemærkninger til det udsendte høringsmaterialet På vegne af bestyrelsen i Område Auning Formand Pia Pors.

114 Bilag: Høringssvar - Toubro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 5691/14

115 Høringssvar vedrørende Ressourcetildelingsmodel på skoleområdet 13. januar 2014 Toubro børneby ønsker at udtale følgende: Vi mener, at arbejdsgruppens forslag om en ressourcetildelingsmodel, der fastholder en tildeling pr. elev samt et grundbeløb til de mindre enheder, som vi kender den i dag, virker fornuftig. Det er af og til en udfordring for de mindre enheder som vores, at få økonomien til at hænge sammen, da en klasse med 11 elever skal have lige så mange dansk- og historietimer som en klasse med 26 elever. Dog kan de muligheder der ligger for holddelinger i den nye folkeskolereform til en vis grad gå ind og kompensere for dette. Derudover mener vi, at det må være en absolut selvfølge, at fordelingen af budgetrammen foregår på baggrund at de faktiske tal og ikke et prognosetal. Alt andet ville være ulogisk og uacceptabelt. Svend Janerka Formand Toubro Børnebys bestyrelse Lyngbyvej Trustrup Tel toubrobørneby@norddjurs.dk

116 Bilag: Høringssvar - Vivild Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 4955/14

117 Børne- og ungdoms udvalget Norddjurs kommune Vivild Børneby d Høringssvar fra fællesbestyrelsen og MED i Vivild børneby vedrørende: Ressourcefordelingsmodel for den almene del af skoleområdet. Fællesbestyrelsen og MED ved Vivild Børneby ønsker at udtale følgende: Vi bakker op om arbejdsgruppens anbefaling om en ressourcefordelingsmodel på baggrund af elevtal, vægtning efter timetal og et grundbeløb. Elevtalstildelingen er principielt rigtig i forhold til skolereformen med dens øgede fokus på individuelle læringsmål og øget mulighed for holddeling. Det vil betyde, at store klasser får en større tildeling. Det er i overensstemmelse med, at der er mere arbejde med at lave individuelle læringsmål, følge op på dem og sætte nye mål for store klasser end for små klasser. Vi er enige i argumenterne for at give grundtildelinger til de små skoler, og argumenterne for at vægte tildelingerne til klassetrinnene efter timetallene på henholdsvis 30, 33 og 35 ugentlige timer. I det tilsendte høringsmateriale er det beskrevet, hvordan fordelingen af budgetrammen har fundet sted på baggrund af befolkningsprognosetal i stedet for de faktiske elevtal, hvilket har medført at ressourcetildelingen til kl har været overvurderet. Det er godt, at sammenhængen er blevet opdaget og beskrevet, så tildelingen fremover kan finde sted efter de faktiske elevtal, så budgetfordelingen afspejler antallet af elever og dermed aktivitetsniveauet på de forskellige klassetrin. Vi ser helst, at skolernes budgetter tilrettes efter de faktiske elevtal til , men senest pr På vegne af Fællesbestyrelsen og MED for Vivild Børneby Martin Hyldgaard Jonna Nielsen Martha Vestergaard Fællesbestyrelsesformand Børnebyleder Næstformand MED

118 Bilag: Høringssvar - Ørsted Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 7715/14

119 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 15. januar 2014 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til forslag til tildelingsmodel for ressourcer til skolernes normalundervisning i Norddjurs Kommune Bestyrelsen i Ørsted Børneby har behandlet forslaget i møde d. 11. december 2013, og MED-udvalget i Ørsted Børneby har behandlet forslaget i møde d. 13. januar 2014, og de udtaler i fællesskab følgende: Vi finder den foreslåede tildelingsmodel grundlæggende forkert og ude af balance med kommunalbestyrelsens hensigtserklæring i forhold til at bevare de små skoler i kommunen. Modellens grundlæggende princip om, at tildeling af ressourcerne som udgangspunkt skal ske efter elevtal betyder, at de bevarede små skoler næsten alle får store vanskeligheder med at give børnene den undervisning, de har krav på. Det skyldes, at skolerne har nogle elevtal i deres områder, som giver et lavt gennemsnitligt elevtal i klasserne. Det betyder så, at eleverne på de små skoler faktisk må nøjes med mindre undervisning end på de større skoler. Bestyrelsen på Auning skole har beregnet, at deres elever, når de møder eleverne fra fødeskolerne i 7. klasse, har fået ½ års undervisning mere end deres nye klassekammerater. Det skyldes ikke dårlig ledelse på de små skoler eller speciel god ledelse på de større, men udelukkende den skævhed, som den valgte ressourcetildelingsmodel medfører. Vi har den helt generelle holdning, at hvis man vil bevare de små skoler, så må man også betale det, det koster, at give børnene her den samme undervisning, som på de større skoler. Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

120 Situationens alvor er ikke ligefrem proportional med skolernes størrelse og elevtal. Selvom Rougsøskolen efter elevtal er den største grundskole i kommunen, så rammes den alligevel hårdest af alle af elevtalstildelingen. Det skyldes, at vi til gengæld har den laveste klassekvotient. Vi har de sidste 2 år kun overlevet med nød og næppe i kraft af en væsentlig andel i den 2 millioners pulje, som er afsat til at afbøde de værste konsekvenser af modellen. Denne pulje var nok tænkt som en midlertidig foranstaltning, men den kan slet ikke undværes fremadrettet. Det er meget let at se, at hvis man fortsætter med princippet om elevtalstildeling, så vil vi på Rougsøskolen være 100 % afhængig af denne puljes fortsatte tilstedeværelse og af, at vi fortsat vil få broderparten af puljen. Vi vil meget stærkt anbefale, at man vælger en alternativ model, hvor det ikke er nødvendigt med sådanne redningspuljer, som vi principielt er modstandere af. Når en tildelingsmodel kræver sådanne reparations-ordninger så er det en grundlæggende forkert model! Vi har forsøgt at se konstruktivt på, hvad der er behov for i denne situation, og det har bragt os til at foreslå følgende tildelingsmodel til skolerne: 1. Grundbeløb til ledelse og andre faste udgifter evt. med de nugældende satser. 2. Et beløb beregnet efter det konkrete antal klasser på skolen og den regelbundne nødvendige undervisning i disse klasser 3. Efter disse 2 grundtildelinger kan resten af den samlede ressource så fordeles rent efter elevtal. Denne model vil give den undervisningsmæssige ligestilling af eleverne på de små og større skoler, som kan berettige, at man taler om at bevare de små skoler. Afsluttende vil vi sige, at vi ser med stor undren på den yderligere skævhed, der de sidste par år har været mellem grundskolerne og overbygningsskolerne i form af tildelingen af ressourcer til et stort antal elever, som slet ikke går på overbygningsskolerne. Det er muligt, at nogen vil mene, at vi har sovet i timen, men vi mener ikke at have haft tal til rådighed for overbygningsskolerne, så vi har kunnet opdage denne helt urimelige ekstratildeling, som overbygningsskolerne har oppebåret. Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

121 Det har ikke været svært at få øje på eksempelvis forskellen i niveauet for ITinvesteringer på skolerne, men vi har bare ikke kunnet se, at baggrunden faktisk var denne beregningsmæssige fejl. Denne fejl skal efter vores opfattelse naturligvis rettes omgående gerne med en overgangskompensation til grundskolerne, så vi måske kan indhente lidt af de tabte i disse år med denne favorisering af overbygningsskolerne. På MED-udvalgets og bestyrelsens vegne. Venlig hilsen Henning Hansen Formand for MED-udvalget Stig Vestergaard formand for bestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

122 Bilag: Høringssvar - Allingåbro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

123 Allingåbro Børneby Til Børne- og ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune d. 4. december 2013 Høringssvar vedr. Ressourcefordelingsmodel for den almene del af skoleområdet : Fællesbestyrelsen og MED-udvalget ved Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: Vi bakker op om arbejdsgruppens anbefaling om en resursefordeling på baggrund af elevtal, vægtning efter timetal og grundbeløb. Elevtalstildelingen er principielt rigtig i forhold til skolereformen med dens øgede fokus på individuelle læringsmål og øget mulighed for holddeling. Det vil betyde, at store klasser får en større tildeling. Det er i overensstemmelse med, at der er mere arbejde med at lave individuelle læringsmål, følge op på dem og sætte nye mål for store klasser end for små klasser. Samtidig er det dog helt nødvendigt at påpege, at en elevtalstildeling fordrer, at der er de nødvendige resurser til at drive også små skoler med lave klassekvotienter. Dvs. at der skal være resurser nok til, at også små klasser kan have en lærer, ellers risikerer man ad tildelingsvejen at lukke skoler også selvom der med den nye reform bliver flere muligheder for holddeling. Vi er enige i argumenterne for at give grundtildelinger til de små skoler og for at vægte tildelingerne efter timetallene på henholdsvis 30, 33 og 35 ugentlige timer. Resursetildelingsmodellen bør laves, så der ikke er behov for en pulje til at kompensere for skævheder i fordelingen. Vi forventer, at skævhederne elimineres gennem de små skolers grundtildeling. Hvis dette ikke er muligt, men det er nødvendigt at afsætte disse puljemidler, bør der beskrives klare og objektive kriterier for at få del i puljen. I det tilsendte høringsmateriale er det beskrevet, hvordan fordelingen af budgetrammen har fundet sted på baggrund af befolkningsprognosetal i stedet for de faktiske elevtal. Selvsagt er det meget tilfredsstillende, at sammenhængen er blevet beskrevet, så tildelingen fremover kan finde sted efter de faktiske elevtal, så budgetfordelingen afspejler antallet af elever og dermed aktivitetsniveauet på de forskellige klassetrin. Vi ser helst, at skolernes budgetter tilrettes efter de faktiske elevtal straks, og senest pr På Fællesbestyrelsens og MED-udvalgets vegne Pia Saaby Jensen Formand for Fællesbestyrelsen Knud Erik Lyng Næstformand i MED-udvalget Allingåbro Børneby, Plantagevej 11 og Granbakkevej 28, 8961 Allingåbro.

124 Bilag: Høringssvar - Distrikt Ørum Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

125 Til Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Høringssvar Ressourcefordelingsmodel for den almene del af skoleområdet Bestyrelsen i distrikt Ørum har behandlet høringsmaterialet og ønsker at udtale følgende: Vi bakker op om principperne i den nye fordelingsmodel, der i sit udgangspunkt er en fortsættelse af den nuværende. Dog er det noget af en bet at konstatere, at Ørum Skole står til at indføre Folkeskolereformen med en tilførsel på blot kr. (nuværende tildeling , ny tildeling efter retning af fejl ). Endnu værre ser det ud for Auning Skole, der får et minus på kr. Konsekvensen er alt andet lige at skolereformen på de større skoler skal implementeres med det nuværende antal ansatte. Det betyder, at det nuværende serviceniveau ikke kan fastholdes. Det vil være færre timer til f.eks. holddeling. Det er selvfølgelig soleklart, at ressourcerne skal tildeles efter faktiske elevtal og ikke prognosetal. Men fejlen bør give anledning til, at man går ind og kigger på startbeløbet til de mindre skoler. Disse beløb er fastlagt i forhold til de tidligere fejlbehæftede tildelinger. Fejlretningen betyder, at grundskolerne får en ekstra tilførsel på kr. i forhold til nu. Det bør alt andet lige betyde mindre behov for et grundbeløb. Bestyrelsen i distrikt Ørum foreslår derfor følgende: 1) At grundbeløbet til de mindre skoler (under 299 elever) revurderes 2) At forsikringspuljen på 2.0 mio. kr. sløjfes midlerne fordeles til de decentrale enheder

126 Ekstern specialundervisning: Dette er ikke til høring men vi ønsker alligevel at knytte en bemærkning hertil, da penge fra dette område også spiller en rolle i forhold til ovenstående. Vi står noget undrende overfor beslutningen om, at der foreslås en central pulje på 2.0 mio. kr. til ekstern specialundervisning, når B og U samtidig peger på en model, der bygger på socioøkonomiske faktorer. Vi er lidt nervøse for, at en central pulje kan fastholde en ekskluderende tænkning, idet man har et sikkerhedsnet i baghånden. De to puljer tilsammen udgør i alt 4 mio. kr. Dette svarer til ca. 9 lærerstillinger som kan undervise ca. 220 lektioner i alt (gennemsnit 736 klokketimer om året). Ørum Skole udgør ca. 10% - dvs. vi kunne få 22 lektioners undervisning mere, hvis de to puljer fjernes. Eller mere end 2 lektioner pr. årgang. Ansætter man i stedet pædagoger eller undervisningsassistenter kunne man få endnu flere varme hænder. På papiret lyder det meget godt, at der er en forsikringspulje, hvis man kommer i uføre eller får ekstraordinært store udgifter i forhold til inklusion. Men i virkelighedens verden kan tilbageholdelsen af disse centrale midler måske i stedet skabe problemerne, idet temmelig mange ressourcer først kommer i spil, når skaden er sket. De var bedre brugt forebyggende. Kaare Christensen Bestyrelsesformand Karsten Refsgaard Distriktsleder

127 Bilag: Høringssvar - Områdeudvalg for skole og dagtilbud Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 2340/14

128 Høringssvar fra medarbejderne i Områdeudvalg for skole- og dagtilbud Høringssvar til ressourcefordelingsmodel Områdeudvalg for skole- og dagtilbud har afholdt møde den og har drøftet Høringsmaterialet. Vi har følgende udtalelse til ressourcefordelingsmodellen: Medarbejderne mener, at der skal være lige vilkår for medarbejdere i Norddjurs kommune. Derfor vil områdeudvalg for skole- og dagtilbud ikke pege på en bestemt ressoucefordelingsmodel. Det er dog vigtigt at alle medarbejder har lige vilkår, for at kunne udfører deres arbejde på en kvalitativ måde, når den nye folkeskolereform træde i kraft. Det er politikerne der sætter rammerne og har ansvaret for et godt skolevæsen i Norddjurs Kommune. Derfor er det jer, der skal tage stilling til ressoucefordelingsmodellen. På vegne af medarbejderne i Områdeudvalg for skole- og dagtilbud Michael Aagaard Laursen Næstformand

129 Bilag: Høringssvar - Vestre Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

130 Til Børne- og ungdomsudvalget D. 12/ Høringssvar Ressourcefordelingsmodel for den almene del af skoleområdet Bestyrelsen ved Vestre Skole har behandlet høringsmaterialet og ønsker at udtale følgende: Vi bakker op om principperne i den nye fordelingsmodel, der i sit udgangspunkt er en fortsættelse af den nuværende. Vi finder det uheldigt, at man i forbindelse med gennemgangen af ressourcemodellen i forbindelse med folkeskolereformen opdager fejlen med at tildele ressourcer efter prognosetal og ikke de faktiske tal, hvilket i øvrigt er den korrekte form at gøre det på. Denne sammenblanding kan have en meget negativ effekt i forhold til reformen, i det der er et par skoler, der reelt ikke får flere ressourcer til at implementere reformen med. Det skal nævnes, at Vestre Skole med sin jævne fordeling af elever over alle ti årgange ikke har dette problem. Men fejlen bør give anledning til, at man eventuelt går ind og kigger på startbeløbet til de mindre skoler. Disse beløb er fastlagt i forhold til de tidligere fejlbehæftede tildelinger. Fejlretningen betyder, at grundskolerne får en ekstra tilførsel på kr. i forhold til nu. Det bør alt andet lige betyde mindre behov for et grundbeløb. Bestyrelsen ved Vestre Skole foreslår derfor følgende: 1) At grundbeløbet til de mindre skoler (under 299 elever) revurderes 2) At forsikringspuljen på 2.0 mio. kr. sløjfes midlerne fordeles til de decentrale enheder Bestyrelsen stiller desuden spørgsmålstegn ved, om der er taget højde for afledte omkostninger mht. drift og etablering ved implementeringen af skolereformen. Her tænkes f.eks. ekstra rengøring af toiletter på en længere skoledag, øget sekretær- og pedelbistand, ekstra åbningstid i skoleboden, større forbrug af vand og varme osv. Eksterne specialundervisningsmidler: Dette er ikke til høring men vi ønsker alligevel at knytte en bemærkning hertil, da penge fra dette område også spiller en rolle i forhold til ovenstående. Vi står noget undrende overfor beslutningen om, at der foreslås en central pulje på 2.0 mio. kr. til ekstern specialundervisning, når B og U samtidig peger på en model, der bygger på socioøkonomiske faktorer. Vi er lidt nervøse for, at en central pulje kan fastholde en ekskluderende tænkning, idet man har et sikkerhedsnet i baghånden. Det er også med underen, at vi ser, at midlerne til den først udmøntes fra 1. januar Vi er i fuld gang med at implementere inklusionspolitikken, og vi har brug for ekstra midler her og nu. Inklusion kræver ekstra varme hænder samtidigt med, at vi arbejder på en ændring af den pædagogiske praksis. Vi ser gerne, at midlerne kommer ud allerede pr. 1. august På bestyrelsens vegne Jens Holst Formand Tlf.: vestreskole@norddjurs.dk Vestergade Grenaa

131 Bilag: 9.1. Forslag fra arbejdsgruppe 6 - Organisering af og indhold i SFO og juniorklubber Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 29. januar Kl. 16:10 Adgang: Åben Bilagsnr: 12593/14

132 Forslag fra arbejdsgruppe 6: Organisering af og indhold i SFO og juniorklubber Skole- og dagtilbudsafdelingen Januar 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

133 2 Forord Med folkeskolereformen er der opstillet 3 nationale mål for folkeskolen: 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Norddjurs Kommunes SFO er og juniorklubber spiller en væsentlig rolle i, at kommunen opfylder de ovenstående nationale mål. Som følge af folkeskolereformen skal det derfor sikres, at en del af SFO erne og juniorklubbernes kerneopgave bidrager til reformens mål omkring elevernes trivsel og læring. Ligeledes skal det sikres, at organiseringen af SFO og juniorklubber bidrager hertil. Nærværende materiale beskriver et forslag til, hvordan disse bidrag kan udmønte sig i praksis. Arbejdsgruppen har konkret haft til opgave at svare på nedenstående spørgsmål. hvad SFO ernes kerneopgave er fremadrettet i forhold til at sikre elevernes læring og trivsel. hvordan SFO erne skal organiseres fremadrettet herunder hvordan der sikres sammenhæng mellem skole og SFO. hvad juniorklubtilbuddenes kerneopgave er fremadrettet i forhold til at sikre elevernes læring og trivsel. hvordan juniorklubtilbuddene skal organiseres fremadrettet herunder hvordan der sikres sammenhæng mellem skole og juniorklubtilbud. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af to ledelsesrepræsentanter fra skolerne, en ledelsesrepræsentant fra SFO, en ledelsesrepræsentant fra UngNorddjurs, to medarbejderrepræsentanter fra BUPL, en medarbejderrepræsentant fra FOA samt en forvaltningsrepræsentant. God læselyst! Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

134 3 Læsevejledning SFO og juniorklubber er enheder, der som en del af deres virke skal bidrage til opfyldelsen af de nationale mål for folkeskolen. 1 Nærværende materiale forholder sig alene til den del af enhedernes fundament, kerneopgave og organisering, som skal bidrage til netop dette. Materialet er derfor ikke et forslag til SFO og juniorklubbers samlede fundament, samlede kerneopgave og samlede organisering. Dette forventes beskrevet i en kommende kvalitetsstandard for SFO er samt i en kommende revidering af gældende kvalitetsstandard for juniorklubber i UngNorddjurs. Det skal også præciseres, at materialet kun forholder sig til den kerneopgave og den organisering, der vedrører den rene SFO-tid og den rene juniorklubtid, der foreligger hhv. før skolestart om morgenen og når skolen er slut om eftermiddagen. Spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan personalet fra hhv. SFO og juniorklubtilbud kan indgå i selve skoledagen og undervisningen, beskrives i forslaget fra arbejdsgruppe 5: En længere og mere varieret skoledag. 2 Med disse præciseringer på plads består materialet af 7 afsnit: 1 Se evt. Kvalitetsstandard for juniorklubber i UngNorddjurs, 2013 for et fuldt indblik i juniorklubbernes kerneopgave. For SFO ernes vedkommende er der for nuværende ikke et politisk vedtaget grundlag for deres kerneopgave og organisering. Dette har hidtil været udlagt til decentral beslutning. 2 Forslaget fra arbejdsgruppe 5: En længere og mere varieret skoledag drøftes på børne- og ungdomsudvalgets møde den 26. februar 2014, hvorefter forslaget sendes i høring. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

135 4 Folkeskolereformen i Norddjurs Kommune: Afsnittet giver en kort introduktion til, hvordan implementeringen af folkeskolereformen foregår i Norddjurs Kommune herunder hvordan der skabes sammenhæng mellem folkeskolereformen og de lokale politikker, der allerede er vedtaget i kommunen. Faktaoplysninger: Afsnittet viser målgruppen for og antallet af SFO er og juniorklubber i kommunen. Ligeledes viser afsnittet, hvordan SFO ernes og juniorklubbernes åbningstider ser ud. Fundament for SFO og juniorklubber: Afsnittet præsenterer arbejdsgruppens forslag til et pædagogisk fundament for SFO er og juniorklubbernes virke altså den del af fundamentet, der skal sikre, at SFO er og juniorklubber bidrager til, at børnene bliver så dygtige, som de kan og trives så godt, som de kan, uanset deres sociale baggrund (jf. de nationale mål for folkeskolen). Kerneopgave SFO og juniorklubber: Afsnittet viser arbejdsgruppens forslag til, hvad SFO erne og juniorklubbernes kerneopgave skal indeholde fremadrettet for at bidrage bedst muligt til opfyldelsen af de nationale mål for folkeskolen. Organisering SFO og juniorklubtilbud: Afsnittet præsenterer arbejdsgruppens forslag til den fremtidige organisering af SFO er og juniorklubber med særligt henblik på sammenhæng til skolerne. Forældresamarbejde: Afsnittet beskriver arbejdsgruppens forslag til, hvad der bør kendetegne forældresamarbejdet i SFO er og juniorklubber, således at også dette bidrager på bedst mulig måde til opfyldelsen af de nationale mål for folkeskolen. Implementering: Afsnittet slutter materialet af med en kort beskrivelse af, hvordan implementeringen af den fremtidige kerneopgave og organisering i SFO er og juniorklubber kan igangsættes gennem udarbejdelse af lokale implementeringsplaner og efterfølgende løbende dialog. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

136 5 Folkeskolereformen i Norddjurs Kommune I Norddjurs Kommune er der nedsat 13 arbejdsgrupper til at udarbejde forslag inden for forskellige delelementer i folkeskolereformen. Én af disse arbejdsgrupper er gruppe 6, der har udarbejdet dette forslag. Rammen for arbejdet i alle 13 arbejdsgrupper er, ud over folkeskolereformen, de lokale politikker i Norddjurs Kommune, der har berøring med skoleområdet: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang Sammenhængende børnepolitik De lokale politikker bygger i høj grad på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen. Politikkerne har ligesom reformen fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. For eksempel genfindes følgende elementer fra folkeskolereformen på forskellig vis i Norddjurs Kommunes Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for folkeskolens årgang samt Politik for it og læring: Fokus på forpligtende teamarbejde som udgangspunkt for medarbejdernes arbejde Inklusionstænkning Styrkelse af de fagprofessionelles kompetencer Inddragelse af digitale læremidler Inddragelse af andre professioner/frivillige i undervisningen Mere fleksible rammer om klasselærerfunktionen Mere fysisk aktivitet og på en ny måde Fokus på forældrenes rolle og ansvar og systematisk medinddragelse af disse Denne sammenhæng mellem tænkningen i folkeskolereformen og tænkningen i de lokale politikker betyder, at der grundlæggende er et stærkt fundament for at realisere fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune, idet kommunens skoler siden 2012 har arbejdet med mange af de elementer, der indgår i folkeskolereformen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

137 6 Faktaoplysninger Dette afsnit viser målgruppen for og antallet af SFO er og juniorklubber i Norddjurs Kommune. Ligeledes viser afsnittet de nuværende åbningstider i de forskellige tilbud og de forventede åbningstider efter 1. august 2014, hvor folkeskolereformen træder i kraft. Målgrupper SFO er for børn i klasse. Den enkelte skolebestyrelse kan beslutte, at der optages børn, der går i 4. klasse i SFO Juniorklubber er for børn i aldersgruppen år. Juniorklubberne har en særlig forpligtelse over for de foreningsløse og udsatte børn. Målgrupperne ændres ikke som følge af folkeskolereformen. Placering Figur 1: Kort over SFO'er og juniorklubber i Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

138 7 Der er en SFO på alle kommunens skoler. Der er fire juniorklubber placeret i følgende skoledistrikter: Auning: Fristedet, Stadion Alle 2, Auning (normering: 25) Rougsø: Ørsted juniorklub, Rougsøvej 170, Ørsted (normering: 30) Vestre: Enggården, Lergravsvej 1, Grenaa (normering: 50) Kattegatskolen: Grenaa Juniorklub, Åboulevarden 64, Grenaa (normering: 50) Efter den 1. august 2014 udvides de nuværende juniorklubber med en femte, der placeres i midten af kommunen (normering: 30) Åbningstider På skoledage tilbydes åbningstid i SFO mandag-torsdag i tidsrummet fra kl til Fredag i tidsrummet fra kl til kl På skolefridage tilbyder SFO åbningstid i 11 timer mandag-torsdag og 10 timer fredag. Den enkelte skolebestyrelse kan beslutte en tilpasning af de daglige åbningstider til lokale forhold. For Djurslandsskolen og specialklasserne er der specielle SFO-ordninger. Med folkeskolereformens ikrafttræden den 1. august 2014 bliver børnenes skoledag i gennemsnit ca. 2 timer længere, end den er i dag, hvilket naturligt vil medføre, at børnene er tilsvarende kortere tid i SFO. Alle juniorklubber har i dag samme åbningstid i hele kommunen, kl Dog har Grenaa Juniorklub og Enggården udvidet åbningstid i skoleferier fra kl Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

139 8 Fundament for SFO og juniorklubber I det følgende præsenteres arbejdsgruppens forslag til det pædagogiske fundament, som SFO er og juniorklubber (herefter tilbud ) skal arbejde ud fra, når de i deres daglige virke skal hjælpe børnene med at blive så dygtige, som de kan og trives så godt, som de kan uanset social baggrund, jf. de nationale mål for folkeskolen. For at skabe denne sammenhæng mellem de aktiviteter, der foregår i tilbuddene på den ene side og de nationale mål på den anden side, forslår arbejdsgruppen, at tilbuddene arbejder på et pædagogisk fundament, hvor man: arbejder systemisk anerkendende (se forklaring side 10) arbejder forskningsbaseret med børnenes trivsel arbejder forskningsbaseret med børnenes læring Figur 2: Pædagogisk fundament for det daglige virke i SFO'er og juniorklubber 3 nationale mål for folkeskolen: Aktiviteter i SFO Aktiviteter i juniorklubber 1) Alle elever skal blive så dygtige, som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Fundament: Systemisk anerkendende tilgang (se forklaring side 10) Forskningsbaseret tilgang til børnenes trivsel Forskningsbaseret tilgang til børnenes læring I det følgende beskrives elementerne i fundamentet nærmere. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

140 9 Systemisk anerkendende tilgang Arbejdsgruppen foreslår, at den systemisk anerkendende forståelse bliver rygraden i tilbuddenes arbejde med børnenes trivsel og læring. Forskningsmæssigt er denne tilgang velbegrundet i forhold til den systemiske og anerkendende teoris bidrag til en større indsigt og forståelse for de læreprocesser og relationer, der dannes mellem mennesker. Når man tænker og handler systemisk, er grundantagelserne, at: Børn altid lærer og udvikler sig i relation til andre. Vanskeligheder opstår i relationer og bæres ikke af det enkelte barn alene. Børn godt kan have iboende, individuelle vanskeligheder i så fald kan de voksne bedst gøre en forskel for barnets læring og trivsel ved at fokusere på at skabe ændringer i barnets miljø og i barnets relationer. Det er derfor, en systemisk tankegang giver flere handlemuligheder. Børn har gode grunde til at gøre det, de gør, ud fra deres perspektiv Når man tænker og handler anerkendende, gør man det ud fra grundantagelsen om, at: Børn har behov for at føle sig lyttet til, at føle sig accepteret, bekræftet, forstået anerkendt Anerkendelse af barnet skaber selvværd, tryghed og tillid, som er med til at understøtte læring og udvikling af både sociale og faglige ressourcer Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

141 10 Som fagprofessionel i tilbuddene betyder det, at man hver dag møder børnene, hvor de er, og arbejder med det enkelte barns trivsel og læring på alle fronter ved at opbygge gode og stærke relationer, så hvert barn indgår i et aktivt og engageret fællesskab. Det betyder også, at man som fagprofessionel har en tilgang til børnene, der bygger på en positiv tro på det enkelte barns ressourcer og evner, og at børn kan selv eventuelt med lidt hjælp fra engagerede voksne, der viser tillid og giver ansvar. Ud over at være rygrad i tilgangen til børnene foreslår arbejdsgruppen også, at den systemisk anerkendende tilgang skal være rygraden i samarbejdet kollegaer imellem og samarbejdet med forældrene. Forskningsbaseret tilgang til at øge elevernes trivsel Arbejdsgruppen foreslår, at man som fagprofessionel i tilbuddene arbejder forskningsbaseret med børnenes trivsel. Det teoretiske grundlag herfor findes i Skolebørns-undersøgelserne, der er et resultat af et 20-årigt samarbejde mellem WHO og Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). Studierne i skolebørnsundersøgelserne fremhæver fire faktorer, der har betydning for elevers trivsel. Disse fire faktorer er: Forbundethed: Anerkendelse: Bevægelse: Kontrol: At barnet er en del af et fællesskab og udvikler sig i fællesskab med andre At barnet bliver set som den person, barnet er og oplever, at det udfordres tilpas i overensstemmelse med dets potentiale At barnet kan vælge og have indflydelse på, hvad det foretager sig At barnet har overblik over sin situation og tilstrækkelig forståelse af, hvad det kan forvente. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

142 11 Når man som fagprofessionel vurderer et barns trivsel, gennemgår man systematisk, om der er en eller flere af de fire faktorer, det især giver mening at sætte fokus på eller at ændre. I forhold til de aktiviteter, der igangsættes i tilbuddene, skal man i forlængelse heraf sikre, at disse giver børnene de bedst mulige betingelser for at opleve Forbundethed, Anerkendelse, Bevægelse og Kontrol. De fire faktorer kan i øvrigt genfindes i Norddjurs Kommunes visitationsgrundlag, der blev politisk godkendt i Forskningsbaseret tilgang til at øge elevernes læring Det står centralt i folkeskolereformen og i de nationale mål for folkeskolen, at eleverne skal blive så dygtige, som de kan uanset deres sociale baggrund. Ét af de elementer, der skal bane vejen for, at børnene bliver så dygtige, som de kan er, at skolerne skal arbejde med målstyret undervisning. Mere konkret handler målstyret undervisning om, at der skal arbejdes med faglige læringsmål for alle elever. Hvordan arbejdet med målstyret undervisning skal foregå i Norddjurs Kommune og hvilket forskningsbaseret grundlag, det skal foregå på beskrives i forslaget fra arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever. 3 Arbejdet med målstyret undervisning foregår naturligvis i skoletiden, men arbejdsgruppen anbefaler, at de fagprofessionelle i tilbuddene - SFO er og juniorklubber - kender de faglige læringsmål, der er opstillet for børnene. Denne vidensdeling mellem skolen og tilbuddene sikrer, at de fagprofessionelle i tilbuddene kan understøtte barnets faglige læring i andre situationer og i andre læringsmiljøer end de, der findes i skolen og dermed understøtte, at eleven også bliver fagligt dygtigere. De fagprofessionelle i tilbuddene skal altså ikke selv opstille de faglige læringsmål for børnene, men de skal kende til de faglige læringsmål, som børnene arbejder med i skoletiden. 3 Arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever, fremlægger sit forslag til arbejdet med målstyret undervisning i børne- og ungdomsudvalget den 26. februar 2014, hvorefter forslaget sendes i høring. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

143 12 Kerneopgave SFO og juniorklubber Med det pædagogiske fundament på plads beskriver det følgende afsnit arbejdsgruppens forslag til en række emner, der udgør det konkrete indhold i tilbuddenes kerneopgave. Beskrivelse skal ses som et udtryk for arbejdsgruppens forslag til, hvad der skal indgå i kerneopgaven, når tilbuddene skal bidrage til opfyldelsen af de nationale mål. Arbejdsgruppen foreslår, at tilbuddene arbejder systematisk med følgende emner i hverdagen: Figur 3: Arbejdsgruppens forslag til emner, der udgør indholdet i SFO er og juniorklubbers kerneopgave Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

144 13 Forventningen er, at hvis tilbuddene arbejder systematisk med mål og aktiviteter inden for de ovenstående emner, så medfører det, at børnene opbygger en række kompetencer, der øger deres muligheder for at blive så dygtige som de kan og trives så godt som de kan jf. de nationale mål for folkeskolen. F.eks.: Når børnene arbejder med og udvikler deres ordforråd og kropssprog (emne nr. 3), så giver det dem nogle kompetencer, der både er relevante i et undervisningsperspektiv: Jeg kan deltage i undervisningen og udtrykke det jeg gerne vil og i et trivselsmæssigt perspektiv: Jeg kan med mit verbale sprog og med mit kropssprog signalere over for mine kammerater, hvis eksempelvis min grænse er nået. Valget af de ovenstående emner i tilbuddenes kerneopgave bunder i en række overvejelser. For det første er der i valget af emner et vist overlap til indholdet i de pædagogiske læreplaner, der arbejdes ud fra på 0-6 års området. Formålet med de pædagogiske læreplaner er at opbygge og udvikle børnenes nysgerrighed og motivation i forhold til lære noget og blive klogere. Formålet er også at opbygge og udvikle børnenes selvværd og integritet, så de kan gebærde sig og håndtere både fremgang og modstand i skolen og senere i livet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

145 14 Disse formål er stadig relevante i en SFO- og juniorklubsammenhæng, hvor børnene stadig er i gang med at opbygge og vedligeholde eksempelvis den nysgerrighed, den motivation og det selvværd, der skal øge både deres læring og deres trivsel (jf. de nationale mål for folkeskolen). Ligeledes er dette overlap med til at sikre, at der er sammenhæng mellem de pædagogiske indsatser på hele 0-14 års området. For det andet har arbejdsgruppen valgt at sætte særlig fokus på it med emnet: It, medier og kommunikation. Baggrunden herfor er, at it er et grundvilkår i et moderne og globaliseret samfund, og derfor skal børnene have kompetencer inden for it, der er på linje med deres kompetencer til at kunne læse, skrive og regne. Tilvalget af emnerne har naturligvis medført en række fravalg af andre mulige emner. I stedet for de valgte emner kunne man have inddraget et emne om f.eks. kunst og kultur eller globalisering. Arbejdsgruppen har dog vurderet, at de udvalgte emner er de, der med størst sandsynlighed vil føre til, at aktiviteterne i tilbuddene understøtter de nationale mål for folkeskolen. Arbejdet med hvert emne tager gennemgående udgangspunkt i det enkelte barns nysgerrighed, interesser og kompetencer, således at tilbuddene understøtter udviklingen af børnenes naturlige iderigdom og kreativitet og skaber et miljø, der tilskynder til innovation og lyst til at tage initiativ på egne ideer. Aktiviteterne inden for hvert emne planlægges desuden gennemgående med Politik for inklusion og tidlig indsats for øje, således at planlægningen og gennemførelsen af aktiviteterne skaber mulighed for, at alle børn kan være aktive og ligeværdige deltagere i fællesskabet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

146 15 I gennemgangen af de enkelte emner (side 18-35) er der en mere grundig beskrivelse af baggrunden for valget af det pågældende emne samt argumentation for, hvordan det pågældende emne bidrager til, at Norddjurs Kommune opfylder de nationale mål for folkeskolen. Inden denne gennemgang er det dog en række andre til- og fravalg, der skal belyses i arbejdsgruppens forslag. Obligatorisk eller frivilligt? Arbejdet med de 7 ovenstående emner i kerneopgaven er obligatorisk. Det betyder, at alle tilbud systematisk skal indarbejde planlagte pædagogiske aktiviteter i deres årsplaner og derved sikre, at alle børn kommer til at arbejde med alle emner i forskellige pædagogiske aktiviteter henover et år. At aktiviteterne skal være planlagte betyder ikke, at alle børn nødvendigvis skal lave den samme aktivitet på samme tid aktiviteterne skal være tilpasset det enkelte barn eller børnegruppe og kan derfor se forskellige ud. Til gengæld betyder det, at man som forælder til et barn i kommunens SFO er og juniorklubber kan forvente, at ens barn i løbet af et år systematisk deltager i forskellige planlagte pædagogiske aktiviteter, hvor ens barn har mulighed for at udvikle og opbygge sine kompetencer inden for de forskellige emner. Og som barn betyder det, at der vil være aktiviteter, som man ikke kan sige nej til. Arbejdsgruppen anbefaler, at der inden for hvert emne findes en balance mellem planlagte (og for børnene obligatoriske) aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter, og at der samtidig levnes plads til selvvalgte aktiviteter inden for helt andre emner end de syv obligatoriske. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

147 16 En balance, der på den ene side sikrer, at tilbuddene systematisk bidrager til, at alle børn opbygger de kompetencer, der er nødvendige for at nå de nationale mål for folkeskolen. Og en balance, der på den anden side sikrer, at der også er plads til, at børnene selv kan bestemme, hvad de skal lave. Den præcise udmøntning af balancen for det enkelte barn vurderes ud fra en pædagogisk faglig vurdering, der foretages af de fagprofessionelle. Arbejdsgruppens anbefaling af denne balance mellem de obligatoriske og selvvalgte aktiviteter bunder i, at arbejdsgruppen gerne vil sikre børnenes lovfæstede ret til medbestemmelse omkring hvilke aktiviteter, der skal foregå i tilbuddene. Denne ret til medbestemmelse er særlig relevant at understøtte i skoleåret 2014/2015, idet børnene her skal igennem en omstillingsproces fra deres nuværende skoledag til en skoledag, der i gennemsnit bliver ca. 2 timer længere. I denne omstillingsproces er det forventeligt, at nogle børn vil have et ekstra behov for at selv at kunne bestemme indholds- og aktivitetsniveauet i tilbuddene. I denne anbefaling ligger samtidig et fravalg. I stedet for denne balance kunne man som den ene yderpol have valgt, at langt de fleste aktiviteter var obligatoriske eller i den anden yderpol have valgt, at børnene selv fuldt ud bestemmer, hvad de vil lave eller have valgt et helt tredje niveau mellem disse to poler. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

148 17 Ud over de planlagte aktiviteter, hvor der arbejdes med emnerne i kerneopgaven, så vil de fagprofessionelle i tilbuddene også naturligt komme til at arbejde med emnerne i hverdagen mere spontant, når der opstår situationer, der kræver det. Eksempelvis arbejder man med sprog og sociale kompetencer i en situation, hvor der opstår en konflikt i hverdagen. For såvel de planlagte som de spontane aktiviteter gælder, at tilbuddene i særlig grad skal sikre, at de sårbare, udsatte og truede børn tænkes ind i aktiviteterne. Herved sikres, at tilbuddene understøtter den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune. 4 Central eller decentral udmøntning? Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at det lægges ud til de enkelte ledelser og de fagprofessionelle i tilbuddene at sikre selve udmøntningen af kerneopgaven. Det betyder, at det er det enkelte tilbud, der beslutter, hvilke konkrete aktiviteter, der skal planlægges inden for de forskellige emner. Arbejdsgruppen foreslår denne løsning, fordi der geografisk og personalemæssigt er stor forskel på de vilkår, som tilbuddene agerer under. Geografisk ligger nogle af tilbuddene i de store byer Auning og Grenaa, hvor der f.eks. er flere idrætsfaciliteter og et større udbud af kulturfaciliteter end i de mindre byer. Personalemæssigt varierer antallet af personaler i eksempelvis en SFO også betragteligt, alt efter om man er en forholdsvis lille skole med få elever eller en stor skole med mange elever. Valget af den decentrale udmøntning indebærer igen et fravalg. I stedet for den decentrale løsning kunne man have valgt, at arbejdsgruppen definerede en række specifikke aktiviteter, som alle tilbud skulle udføre i løbet af året, men netop på grund af de ovennævnte forskelle finder arbejdsgruppen det mest hensigtsmæssigt, at det enkelte tilbud har mulighed for at tilrettelægge hverdagen ud fra de specifikke lokale betingelser. Efter denne gennemgang af de til- og fravalg, der ligger bag arbejdsgruppens forslag beskrives i det følgende det konkrete indhold inden for hvert af de 7 emner, som arbejdsgruppen foreslår, skal indgå i tilbuddenes kerneopgave. 4 Læs den sammenhængende børnepolitik her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

149 18 1. Alsidig personlig udvikling Hvordan tager man vare på sit liv, og hvordan ser det ud, når man ikke gør det? Hvad er jeg særlig god til? Hvor går mine grænser? Hvordan fortæller jeg til andre, at mine grænser er nået? Kan jeg spille fodbold så længe jeg gider? At børnene skal opnå en alsidig personlig udvikling handler grundlæggende om, at børnene skal opbygge et selvværd, en integritet og række konkrete handlekompetencer, der gør det muligt for dem at kunne tage ansvar for deres eget liv og egen situation under hensyntagen til fællesskabets rammer. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet og giver tro på og erfaring med, at man selv kan have indflydelse på verden og realisere sine tanker. Børnene bevarer og udvikler deres nysgerrighed, og de får mod til at prøve ting af og tænke og handle innovativt. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Heri ligger, at børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Børnene skal kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Igen er de voksne vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

150 19 Endelig skal børnene lære at strukturere deres egen tid og gennemføre dét, de har sat sig for i skolen og i fritiden. Det at have prøvet at udfolde sine potentialer og derigennem øget sit selvværd, det at kunne håndtere konflikter med de andre børn og håndtere følelsesmæssige konflikter inden i sig selv, det at kunne mærke sine egne grænser, og det at kunne strukturere sin tid er alle vigtige erfaringer og kompetencer at have med sig i en undervisningssituation. Det er kompetencer og erfaringer, der eksempelvis bevirker, at man som barn er motiveret for at lære noget og indgå aktivt i undervisningen, ligesom man med disse kompetencer i bagagen hurtigere er klar til undervisning, når timen starter også selvom der har været en konflikt i frikvarteret. Samlet set er det derfor arbejdsgruppens vurdering, at elementet omkring børnenes alsidige personlige udvikling er meget centralt i bestræbelserne på at opnå de nationale mål for folkeskolen: at de skal blive så dygtige som de kan trives så godt som de kan uanset deres sociale baggrund. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

151 20 Målet er, at børnene: lærer at hvile i sig selv og tro på eget værd lærer deres egne styrker og begrænsninger at kende lærer deres følelser at kende og kan agere hensigtsmæssigt i forhold til dem kan håndtere konflikter med de andre børn på en hensigtsmæssig måde lærer at strukturere deres egen tid og gennemføre dét de har sat sig for Alsidig personlig udvikling i juniorklubben I juniorklubben arbejder vi f.eks. med ungtil-ung eller barn-til-barn læring. Når børnene ved noget eller kan noget, vokser de meget af at få lov at lære det fra sig til andre, der interesserer sig for det samme. Når det gælder computerspil eller it generelt kan vi endda af og til tale om barntil-voksen læring. Man kan tydeligt se en stor indflydelse på selvværdet, når børnene oplever, at vi og andre er opmærksomme på deres potentialer. Alsidig personlig udvikling i SFO I SFO en kan vi f.eks. lege rollelege eller arrangere små dramastykker, hvor børnene får forskellige roller. Nogle gange giver vi dem roller, der ligger langt fra børnenes egen personlighed f.eks. beder vi en stille pige om at være sådan én, der råber og skriger. Det giver dem mulighed for at lege med tanken om at handle på en anden måde, end de plejer og eksperimentere med, hvordan en bestemt adfærd påvirker andre. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

152 21 2. Sociale kompetencer Hvad er en god ven? Kan gode venner blive uvenner? Hvordan kan jeg se de andres grænser? Hvordan arbejder man sammen med andre? Hvornår har alle det godt i fællesskabet? Som menneske er man afhængig af at føle sig anerkendt og værdifuld for andre i de fællesskaber man er en del af det er ligeså vigtig for menneskets personlige, sociale og faglige udvikling, som det er for kroppen at få ilt. At indgå i fællesskaber er således en forudsætning for, at man som barn og som voksen kan lære noget og udvikle sig. Norddjurs Kommune har defineret, hvad der skal kendetegne de fællesskaber, der skal være i kommunens SFO er og juniorklubber. Konkret står der i visionen for Politik for inklusion og tidlig indsats, at: Alle børn og unge oplever mulighed for at være aktive og ligeværdige deltagere i anerkendende og inkluderende fællesskaber i skole og dagtilbud med fokus på læring og udvikling. At få adgang til fællesskabet kræver, at man har sociale kompetencer. Udviklingen af sociale kompetencer er således nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børnene støttes i at danne venskaber og lære, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og det er her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Børnene skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

153 22 De ovennævnte sociale kompetencer er essentielle i både et undervisningsmæssigt perspektiv og i et trivselsmæssigt perspektiv. Som nævnt er det at føle sig anerkendt og værdifuld i fællesskabet afgørende for, at man kan lære noget og trives og nøglen til fælleskabet ligger i de sociale kompetencer. Og netop derfor er veludviklede sociale kompetencer afgørende for, at børnene kan blive så dygtige som de kan og trives så godt som de kan (jf. de nationale mål for folkeskolen). Målet er, at børnene: etablerer og udvikler relationer og får mulighed for at udvikle venskaber lærer at være aktive deltagere i og tage ansvar for fællesskabet har kendskab til og forståelse for sociale spilleregler kan leve sig ind i andres situation og vise hensyn til andre Sociale kompetencer i SFO Det er faktisk imponerende at se, hvor mange sociale færdigheder, børnene får trænet, når de f.eks. beslutter sig for at arrangere en FIFA-turnering på Playstation. De skal jo både finde ud af, hvem der kan være med og undgå, at nogen bliver kede af det eller vrede. Så skal de have arrangeret, at deres tid ved computeren ligger i rette rækkefølge, hvem skal starte, og hvem skal spille mod hvem. Så skal de forhandle om typen af turnering og blive enige om fremgangsmåden. Og pludselig er der én, der bliver hentet, og så må de invitere en anden med i Sociale kompetencer i juniorklubben I juniorklubben arrangerer vi af og til overnatninger for børnene. Det, at de pludselig er så intensivt sammen en hel aften og nat, hvor de både spiser, snakker, hører musik, børster tænder og sover sammen giver tit et ordentlig boost til relationerne. I juniorklubben er det også vores styrke, at børnene kan få venner og danne nye fællesskaber på tværs af skoler Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

154 23 3. Sprog og andre udtryksformer Hvorfor skal jeg lære at læse? Kan man fortælle en tegning? Kan man læse musik? Kan man sige noget uden at sige noget? Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, som alle benytter sig af. Børn skal støttes i at udvikle deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. For at kommunikere rigtigt er det vigtigt, at børnene forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er derfor vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter både i skoletiden og i fritiden. Det er også vigtigt at træne sproget, fordi sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger således af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne. Endelig er sproglige færdigheder en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Udviklingen af sprog og læsning hænger tæt sammen. I Norddjurs Kommunes Handleplan for læsning beskrives, hvordan sprogtilegnelse er en forudsætning for læseudvikling, og hvordan begge dele er en løbende proces, der foregår og må Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

155 24 understøttes alle steder. Ligeledes er det stærke fokus på sprog forankret på skole- og dagtilbudsområdet ved, at der foreligger en politisk vedtaget Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering, der fokuserer målrettet på børnenes sproglige viden og færdigheder. 5 På baggrund af ovenstående anser arbejdsgruppen det at kunne beherske sproget som en yderst central kompetence at besidde for børnene i undervisningen, når de skal indsamle viden om faget og omsætte den viden igen. Tilsvarende er beherskelsen af sproget og dets virkemidler også afgørende for børnenes trivsel, da det eksempelvis giver dem mulighed for at udtrykke forskellige følelser på en hensigtsmæssig måde. Samlet set er stærke sproglige kompetencer dermed afgørende i børnenes bestræbelser på at opfylde de nationale mål for folkeskolen. 5 Læs Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering her (kræver internetadgang). Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

156 25 Målet er, at børnene: lærer at bruge sproget til at udtrykke egne grænser både verbalt og nonverbalt lærer at bruge sproget hensigtsmæssigt i fællesskabet både verbalt og nonverbalt lærer at afkode andres intentioner både verbalt og nonverbalt lærer at bruge forskellige udtryksformer Sprog og andre udtryksformer i SFO Vi har rigtig mange daglige aktiviteter, hvor sproget er i fokus, eller hvor sproget stimuleres som en sidegevinst. Bare den simple - men vigtige - aktivitet at sætte sig ned og læse en bog sammen med barnet. Det giver så mange muligheder for at have en dialog om forskellige emner, og tit bliver bogen udgangspunkt for lange samtaler om noget, barnet er kommet i tanker om ved at høre en god historie. Sprog og andre udtryksformer i juniorklubben Vi laver f.eks. en juniorklub-avis. Sidste gang var der 20 børn fra to klubber med til at lave den. Børnene måtte skrive om lige det, de havde lyst til. Nogle anmeldte en fodboldkamp og andre skrev om deres yndlingsdyr. Børnene lærte en masse om genrer og om, hvilke virkemidler, man kan bruge i en avis, og de levede sig helt ind i legen og var super stolte af avisen Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

157 26 4. Sundhed og livsstil Hvordan kan jeg se og smage, at maden er sund? Hvorfor er det godt at blive forpustet? Hvordan ved jeg, hvornår det er tid til at gå i bad? Hvad sker der, hvis man sover for lidt? Hvad kan jeg gå til i fritiden, hvis jeg ikke vil gå til fodbold og håndbold? Hvad kan jeg lave, når jeg ikke går i SFO eller juniorklub længere? Børn skal introduceres for det sunde valg i forhold til kost og søvn. Sund mad samt regelmæssig og tilstrækkelig søvn har ikke kun betydning for børnenes fysiologiske udvikling, men gør også, at børnene eksempelvis har lettere ved at koncentrere sig i undervisningen, fordi de fysisk og psykisk har et større overskud. Børnene skal også introduceres for det sunde valg i forhold til at bruge sin krop og bevæge sig og de skal udfordres til at bevæge sig hver dag. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, deres udholdenhed og deres bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. I forlængelse her af skal børnene gennem tilbuddene også introduceres for det brede foreningsliv med henblik på at skabe en aktiv fritid. At bruge kroppen og bevæge sig er dog ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. At kunne tage vare på sin personlige hygiejne er også en vigtig kompetence at have for børnene. Den personlige hygiejne kan udgøre en barriere for, at børnene er en del af fællesskabet og dermed en barriere for deres muligheder for at lære og trives optimalt. Endelig handler sundhed ikke kun om at have det godt fysisk. Det handler også om at have det godt med sig selv og andre at have det psykisk godt. Denne del af sundheden beskrives under emnerne Alsidig personlig udvikling og Sociale kompetencer. Samlet set er det at kende det sunde valg i forhold til kost, søvn, bevægelse og personlig hygiejne og at efterleve dette sunde valg igen et element, der optimerer børnenes mulighed for at blive så dygtige som de kan og trives så godt som de kan. På den baggrund er det arbejdsgruppens vurdering, at dette element i kerneopgaven også understøtter de tre nationale mål for folkeskolen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

158 27 Målet er, at børnene: foretager det sunde valg i forhold til kost foretager det sunde valg i forhold til søvn lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om motion for børn (min. 60 min. pr. dag) lever op til Norddjurs Kommunes sundhedspolitik (KRAM-faktorerne) 6 lærer at tage vare på deres personlige hygiejne Sundhed og livsstil i SFO I SFO er bevægelse f.eks. en helt naturlig og integreret del af hverdagen. Børnene drøner rundt på mooncars, de sjipper, de spiller fodbold de fleste børn kan heldigvis slet ikke lade være. I øjeblikket er levende stratego et hit hos os. I denne form for stratego er børnene selv brikker i et full-size stratego-spil. Børnene inddeles i to hold, og alle får en titel fra spillet, f.eks. general, oberst, spejder eller bombe. Så skal man prøve at fange hinanden og når to mødes, er det selvfølgelig laveste rang, der dør. Sundhed og livsstil i juniorklubben Det er ikke så længe siden, vi lavede en sanselabyrint, hvor vejen gennem labyrinten var fyldt med oplevelser til alle sanserne. Man kunne både se, røre, føle, lytte, føle, smage, lugte, gå balance og hoppe. Børnene synes, det var rigtig sjovt, men derudover lærte de jo også meget netop om vore sanser og hvor afhængige, vi er af dem. 6 KRAM-faktorerne refererer til Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Læs Norddjurs Kommunes sundhedspolitik her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

159 28 5. Natur og naturfænomener Hvorfor skal jeg være ude? Hvorfor skal jeg have beskidte fingre nogle gange? Hvorfor bliver bladene gule? Hvorfor er det godt at undre sig? Hvordan finder man ud af det, man ikke ved? Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre nye spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt. Naturen er en skatkiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge viden de kan bringe med ind i undervisningen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

160 29 Endvidere giver naturen børnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de bliver formidlet på det teoretiske plan. Det gælder f.eks. modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. På baggrund heraf er det arbejdsgruppens overbevisning, at det at kende til, udforske og afprøve naturen er helt afgørende i bestræbelserne på, at børnene skal opfylde de nationale mål for folkeskolen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune

161 30 Målet er, at børnene: får mulighed for at være i, sanse og opleve naturen og derigennem udvikle sig fysisk og psykisk oplever naturen som et eksperimentarium, hvor man kan hente viden om forskellige sammenhænge lærer at bruge naturen hensigtsmæssigt lærer naturens særtegn og kendetegn at kende Natur og naturfænomener i SFO Naturen indgår på en selvfølgelig måde i det meste af vore udeleg, f.eks. når vi graver, bygger huler eller tager på fisketur. Vi tager meget imod de oplevelser, naturen bringer, f.eks. ting, vi kan finde i skoven eller på jorden. Tingene bliver samlet op, talt om og undersøgt. En gang var der nogle børn, der fandt en død agerhøne. Den tog vi med hjem til SFO en, hvor vi plukkede fjerene af den og kogte den. Så pillede vi kødet af og studerede skelettet Natur og naturfænomener i juniorklubben I juniorklubben er vi ude hver dag fra marts til november. Vi tilbereder mad fundet i naturen og gerne over bål. Børnene trives med, at der er plads og højt til loftet, og så lærer de en masse ved at have træ, dyr, jord og planter mellem hænderne. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune