DÅVILDT i Danmark. 1 Footer Luptas quam volupta

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DÅVILDT i Danmark. 1 Footer Luptas quam volupta"

Transkript

1 DÅVILDT i Danmark 1 Footer Luptas quam volupta

2 Dåvildt i Danmark I Danmark blev der udsat dådyr i tallet, bl.a. på mange øer som kongeligt jagtvildt. I dag findes dådyr flere steder i hegnede dyrehaver, i et stort antal hjortefarme samt fritlevende i det meste af landet, bortset fra større områder i Vestjylland. Bestandstætheden i lokale bestande er størst i de sydlige og østlige dele af landet, mens den generelt er mindre i Jylland. Dådyr fandtes almindeligt i Danmark i sidste mellemistid, hvorefter isen trængte bestanden ned til refugier i det nordvestlige Lilleasien og muligvis Balkan. Efter sidste istid har dådyr ikke foretaget en naturlig genindvandring til den aktuelle udbredelse i Europa; men arten er i løbet af de sidste par tusind år blevet udsat mange forskellige steder, hvilket blandt andre romerne, vikingerne og forskellige kongehuse har medvirket til. Genetikken hos dådyr i Europa repræsenterer formentlig resultaterne af århundreders menneskelig indgriben. Det er således et gennemgående træk, at tre farvevarianter (lysebrun, mørkebrun og næsten sort) dukker op i alle bestande, og at de tre farvevarianter blander sig indbyrdes. Desuden findes nogle få steder i Europa hvide dådyr, der ikke er albinoer, men en fjerde farvevariant. I 1980 erne blev der oprettet et stort antal dådyrfarme i Danmark, og det blev således i 1986 vurderet, at der var ca dådyr i disse farme. Siden er antallet af dådyrfarme blevet kraftigt reduceret. Efterårsbestanden af vildtlevende dådyr anslås i 2011 at være på dyr. Bestandene har flere steder en ulige køns- og aldersfordeling, hvilket skyldes et stort jagttryk på hjortene. Dådyret er en mere udpræget græsæder, end krondyr, der indtager blandet plantemateriale, mens rådyr er mere kræsent, og foretrækker at nippe til plante- og trævækster med et højt og let fordøjeligt næringsindhold. Dådyret stiller relativt store krav til næringsindhold af foderet, især i vintermånederne. Dådyr er en mere varmeelskende art end kron- og rådyr. Dådyret foretrækker således mere beskyttede levesteder. De forventede klimaændringer vurderes at være til gunst for dådyrbestanden i Danmark. Åbent land med mindre skove tiltaler dådyr, 2 Side Footer 2 Luptas quam volupta

3 der specielt ynder løv- og blandskov, og gerne veksler mellem skov og det åbne land. Landets optimale dådyrbiotoper findes formentlig i Øst- og Syddanmark, hvorimod krondyrs optimale biotoper muligvis er i Midt- og Vestjylland. Biotopmæssige overgangszoner mellem de to hjortearter, findes således flere steder i Jylland, men der er ingen tvivl om, at dådyr vil kunne trives fint overalt i Danmark, måske med undtagelse af de yderste klitlandskaber i Vestjylland. parker i ind- og udland. Som vegetationsplejer har dådyr vist sig at være effektiv. Hertil kommer de oplevelser for publikum, som de græssende rudler af dådyr bidrager med i de ofte parkagtige landskaber. Sådanne naturoplevelser tiltaler et bredt spektrum af naturelskere og -brugere. Dådyr bliver hyppigere trafikofre end krondyr, hvilket måske hænger sammen med, at dådyr lettere går i panik, og at rudler af dådyr i faresituationer i højere grad end krondyr kan splittes op i mindre grupper, der tilsyneladende styrter af sted uden overblik. Dådyr lever i mindre nærområder, og opfattes ofte som mere tillidsfulde i forhold til mennesker end krondyr. Når dådyr udsættes for fare, løber de normalt heller ikke så langt væk fra faren. Denne tilsyneladende tillidsfuldhed gør også, at dådyr har et stort publikumspotentiale, som der altid har været stor bevidsthed om i dyrehaver og Vidste du, at... Dådyr er en mere varmeelskende art end kron- og rådyr. Dådyret foretrækker således mere beskyttede levesteder. De forventede klimaændringer vurderes at være til gunst for dådyrbestanden i Danmark. Footer Luptas quam volupta Side 3

4 De Etiske Regler for Dåvildtjagt De Etiske Regler for Dåvildtjagt er et supplement til de generelle jagtetiske regler I de efterfølgende syv punkter er beskrevet den udvikling indenfor dåvildtjagt, der ønskes af Vildtforvaltningsrådet, samt nogle gode tommelfingerregler til, hvordan det kan nås. De Etiske Regler for Dåvildtjagt skal bidrage til at jagten udøves sikkerhedsmæssigt og biologisk forsvarligt. Det vil medvirke til at fastholde en bred accept af jagt på dåvildt i offentligheden, hvilket er grundlaget for, at jægerne fortsat kan udøve dåvildtjagt uden detaljerede restriktioner. Det er den enkelte jægers ansvar at værne om dåvildtet og dåvildtjagten ved at leve op til de følgende 7 etiske hovedregler. 1. Afskydningspolitik Afskydningen tilrettelægges, så bestanden har en naturlig køns- og aldersfordeling I nogle områder skydes der mange hjorte og få dåer og kalve. Afskydningen bør foretages, så den fordeler sig ligeligt mellem hundyr og handyr, og med størst afskydning af helt unge dyr. 2. Nabohensyn Vis nabohensyn Jagtetik drejer sig også om, at afskydningen står i et rimeligt forhold til jagtarealets størrelse. Jagtetisk er der desuden forskel på, om dåvildt skydes i deres sædvanlige opholdsområder, eller når de er tilfældigt forekommende under deres vandringer. Derfor er det vanskeligt at sætte et præcist mål for, hvornår et område er stort nok til, at en dåvildtjagt kan anses for værende jagtetisk forsvarlig. Det er godt naboskab at tilsigte, at det vildt, der skydes til også falder på ens eget område og ikke ovre hos naboen. Dåvildt falder sjældent på skudstedet, og et stykke dåvildt kan udmærket gå 100 meter med en perfekt dræbende kugle. Dette betyder i sig selv, at det kan være nabomæssigt problematisk at skyde dåvildt på helt små terræner eller tæt på naboskel. På arealer mindre end 25 hektar er det godt naboskab at skyde højest 1 stykke dåvildt pr. sæson. På meget små eller smalle arealer anbefales det at indgå naboaftaler, så jagten udøves i et fællesskab eller i det mindste i en fælles forståelse, der respekterer en bæredygtig afskydning i forhold til det samlede areal. 3. Bæredygtig jagt Jagtudnyttelsen bør være bæredygtig Bæredygtighed er et elastisk begreb, når der er tale om en vildtart, som færdes over store områder, og som ofte har forskellige foretrukne områder på de forskellige tider af året. De forskellige områder har en forskellig bæreevne. Derfor er det kun muligt at angive et skøn for, hvad der med rimelighed kan anses for en bæredygtig udnyttelse af en bestand. I de fleste områder vil en afskydning på højest 1 stykke dåvildt pr hektar pr. sæson kunne betegnes som værende bæredygtig. På større ejendomme vil afskydningen normalt ligge på et lavere niveau. 4 Side Footer 4 Luptas quam volupta

5 En bæredygtig jagtudnyttelse kan ikke måles ved at holde den samlede afskydning i Danmark op imod bestandsudviklingen. Bæredygtigheden skal i stedet vurderes indenfor de enkelte områder, hvor dåvildtet findes. Dåvildtets kerneområder rummer de af dåvildtet krævede 3 elementer: ro, dækning og føde. I disse områder kan der skydes flere dyr pr. arealenhed end i yderområderne, hvor bestanden er tyndere, og hvor afskydningen skal være mindre for at give dyrene mulighed for at etablere faste bestande. til bevægelige kunstige mål er en god jagtskydningstræning. Tørtræning med åbne øjne og sving i riflen giver også en forbedret jagtskydning. Brug skydestige eller skydetårn, hvis der er mulighed for det. 5. Anskydninger Vær meget opmærksom på skudtegn Lad være med at skyde til friske dyr, hvis du allerede har skudt til et dyr, der ikke ligger synligt og forendt Brug altid hunde fra Schweissregistret Anskydninger vil vi beklageligvis aldrig blive fri for; men den enkelte dåvildtjæger bør gøre sit til, at antallet af anskydninger bliver så lavt som overhovedet mulig. Det skylder jægerne hinanden og dåvildtet. Selv erfarne dåvildtjægere kan have meget svært ved sikkert at afgøre, om et skud ramte dyret eller var helt forbi. Mængden af schweiss kan tilsvarende være forsvindende lille, selv ved gode og dræbende skud. Dyrene er stærke og kan gå meget langt med en god kugle. 4. Skydning Vær særdeles opmærksom på, hvilket dyr du skyder på Dåvildt bør kun skydes i sideskud Vælg så vidt muligt at skyde på dyr, der er i ro Afgiv ikke chancebetonede skud Træn på skive og bevægeligt mål Dåvildtjagt giver let forøget puls hos jægeren, og der kan være et behov for at tage hurtige beslutninger. Når dyrene optræder i rudler, kræver det større overblik. Hold hovedet så koldt som muligt og registrer, hvad der sker. På denne måde vil de fleste jagtsituationer få et godt forløb. Dådyr er store dyr, og er derfor lette at ramme. Der er dog stadig en risiko for anskydninger. De fleste har ikke problemer med at ramme et fast lille mål på 100 meters afstand på en skydebane, men jagtskydning kan være anderledes og skydning til bevægeligt mål er meget anderledes. Træn og kend din egen begrænsning. Selv træning med luftbøsse Brug Schweisshunde til eftersøgning af påkørt eller anskudt vildt Side 55 Footer Luptas quam volupta

6 De Etiske Regler for Dåvildtjagt skal bidrage til at jagten udøves sikkerhedsmæssigt og biologisk forsvarligt. Det vil medvirke til at fastholde en bred accept af jagt på dåvildt i offentligheden, hvilket er grundlaget for, at jægerne fortsat kan udøve dåvildtjagt uden detaljerede restriktioner. Er der den mindste tvivl om, hvorvidt et dyr er ramt eller ej, så lad være med at starte en eftersøgning. Afmærk i stedet skudsted og det sted, hvor dyret sidst blev set, og tilkald en hundefører fra Schweissregistret med erfaring i eftersøgning af stort hjortevildt. Eftersøgning af anskudt dåvildt kan være en meget svær opgave. Hjælp derfor hundeføreren med gode og præcise observationer og afmærkninger i terrænet, og lad være med at skyde til flere dyr i det samme område. 6. Jagtudøvelse Tryk- og drivjagter i oktober/november kræver hensyn og omtanke Skyd ikke diegivende dåer før sidst på jagtsæsonen Der skal forløbe mindst 3 uger mellem afholdelse af tryk- og drivjagter Afhold højest 3-4 fællesjagter pr. sæson på det samme revir Til drivjagt bør der kun benyttes hunde, der ikke driver hårdere end nødvendigt, og samtidig er under fuld kontrol Forstyrrelser i brunsttiden bør holdes på et minimum, og større arrangementer i denne periode er forstyrrende for det sociale mønster i forbindelse med brunsten. Sørg så vidt muligt for at friholde nogle områder, når der afholdes tryk- og drivjagter. Pürschjagt er mere skånsom, men hvis flere pürscher samtidig over et helt jagtterræn, så kan det virke som en drivjagt. De fleste kalve dier stadig i november, og hvis dåen skydes bliver kalvens betingelser gennem vinteren forringet. Skyd derfor smaldåer først, selv om det kræver god tid og nogen erfaring at skelne mellem smaldåer og dåer. Dåvildt fordrer fred og ro. I etableringsfasen i nye områder er netop fred og ro en af nøglefaktorerne. Udvælgelsen af de hunde, der deltager i en drivjagt er meget vigtig. Det er for unuanceret alene at udvælge efter hunderace, da det er den enkelte hunds unikke evner og dressur, der er det afgørende. Vælg kun hunde, der hele tiden er under førerens fulde kontrol. Hunden må ikke drive længere og hårdere end hensynet til skytterne nødvendiggør. Det bør være en selvfølge, at hver enkelt hund udviser den nødvendige respekt for det nedlagte vildt. Alene ud fra vildtets efterfølgende brugsværdi som menneskeføde, er det kritisabelt at de benyttede hunde rører det nedlagte vildt. 7. Lokal dialog Planlæg dåvildtafskydningen i dit lokalområde sammen med dine naboer Flere steder i landet praktiserer større eller mindre grupper af lodsejere og jægere et samarbejde om dåvildtet. Et sådant samarbejde kan være mere eller mindre formelt, men under alle omstændigheder bidrager de til en fælles ansvarsfølelse for bestandene. Det gælder også, når dåvildtet anretter uacceptabelt store skader i jordbruget. Bidrag selv til denne dialog og det deraf følgende samarbejde. 6 Side Footer 6 Luptas quam volupta

7 De Regionale Hjortevildtgrupper Hver af de regionale grupper består af 6 personer, som repræsenterer følgende foreninger, organisationer m.v.: 1 repræsentant for Danmarks Jægerfor bund, der er formand for arbejdsgruppen. 1 repræsentant for Dansk Landbrug. 1 repræsentant for Dansk Skovforening. 1 repræsentant, der i fællesskab udpeges af Dansk Landbrug og Dansk Skovforening. 2 repræsentanter med biologisk og jagtmæssig indsigt, som repræsenterer de grønne foreninger i Vildtforvaltningsrådet, heraf mindst 1 person fra Danmarks Natur fredningsforening. Danmark er inddelt i et antal regioner. For hver region er nedsat en hjortevildtgruppe, der arbejder med kron- og dåvildtforvaltning. Formålet er at sikre en bæredygtig forvaltning af hjortevildt i Danmark herunder: At sikre, at hjortevildt får udbredelse i nye danske lokalområder. At sikre en bæredygtig og demokratisk jagt, herunder: - stedvist at mindske afskydning af unge hjorte, - stedvist at lempe jagttryk og afskydning på forholdsvist små terræner, - at styrke jagtetikken, At sikre vildtafværgning og regulering ved omfattende vildtskader på afgrøder. At sikre befolkningen rimelige muligheder for at opleve hjortevildt i naturen. Grupperne har hver især følgende hovedopgaver: At udbrede kendskabet til De Etiske Regler for dåvildtjagt. At gå i dialog og agere, hvis der konstateres brud på De Etiske Regler for dåvildt jagt. At medvirke til at skabe et overblik over både kronvildets og dåvildets bestandsudvikling og sammensætning. At medvirke til at skabe overblik over afskydningen. At medvirke til at skabe overblik over de skader som kronvildt og dåvildt forvolder i jordbruget. Til understøttelse af det overordnede formål har De Regionale Hjortevildtgrupper bl.a. mulighed for at foreslå ændringer af de lokale jagttider. Naturstyrelsens lokale enheder varetager sekretariatsfunktionen for de regionale hjortevildtgrupper, der derfor kan kontaktes igennem Naturstyrelsen. Det er også muligt at finde de lokale hjortevildtgrupper via kort på Naturstyrelsens hjemmeside på www. naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/jagt/ Vildtraad/Hjortevildtforvaltning/Lokal/12.htm Footer Luptas quam volupta Side 7

8 Forebyggelse af skader på land og skovbrugsarealer Afhængig af bestandstætheden anretter dåvildtet skader på såvel land- som skovbrugsarealer. Landbrugsafgrøder spises og nedtrampes. I modsætning til kronvildtet skræller dåvildt gerne løvtræer. Ønsker en landmand ikke dåvildt på sine marker, kan han skræmme dyrene væk, og Naturstyrelsen giver meget gerne råd og vejledning i, hvordan det kan lade sig gøre. Er den lokale dåvildtbestand imidlertid stor, så er problemet med at jage dyrene bort, at det blot er en anden, der må lægge areal til. Derfor er en god og åben lokal dialog om afskydning en væsentlig forudsætning for, at der ikke er landmænd, der tvinges til at leve med store skader på deres afgrøder. Kontakt derfor din hjortevildtgruppe, hvis der lokalt er alvorlige samarbejdsproblemer. Kontakt Naturstyrelsen Er lokal dialog om bestandsstørrelse m.v. ikke mulig, er det en opgave for De Regionale Hjortevildtgrupper at forsøge at udvirke lokale løsninger på problemerne. Dette kan kun ske i et åbent og positivt samarbejde, hvor dialog er nøglebegrebet. Har afværgeforanstaltninger været forsøgt, og det alligevel viser sig, at den bedste løsning for landmanden er, at der skal skydes et antal dyr udenfor den normale jagttid, kan Naturstyrelsen kontaktes, for en nærmere drøftelse af mulighederne herfor. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf Side Footer 8 Luptas quam volupta

9 Fodring af dåvildt umiddelbar nærhed af en foderplads. fodring med naboer til terrænet. Det er forbudt at udfodre dåvildt med jagt for øje, ligesom der ikke må skydes dåvildt i Fodring af dåvildt kan være et rigtig godt værktøj til at nedsætte afgrødeskader hos en nabo. Omvendt kan fodring af dåvildt dog også have en negativ effekt på f.eks. nabobevoksninger, naboafgrøder, dyrenes naturlige adfærd samt dyrenes naturlige sundhedstilstand. Der er mange overvejelser, der skal tages i betragtning før en eventuel beslutning om at fodre dåvildt. Helt centralt står det hensigtsmæssige i at drøfte den påtænkte Hensynet til terrænet og vegetationens udseende spiller også en rolle, da intensiv fodring ikke altid er noget kønt syn. Endelig er det helt afgørende, at der af hensyn til dyrene, fodres jævnt igennem hele sæsonen, og ikke brat stopper når f.eks. når jagtsæsonen slutter. Dåvildtet er under normale forhold ikke mere udsat for sygdomme end landets øvrige hjortearter. Bestandsspredning og udsætning I dag er der stadig her i landet ønsker om udsætninger af dåvildt. For hver enkelt udsætning skal der ligge en konkret tilladelse fra Naturstyrelsen, da udsætning af vildt ifølge en særlig bekendtgørelse ikke er generelt tilladt. Vildtforvaltningsrådet har anbefalet Naturstyrelsen, at der gives tilladelse til udsætning af dåvildt, såfremt Den Regionale Hjortevildtgruppe enstemmigt siger god for ansøgningen. Rådet vurderer, at dåvildtet på grund af sin lange forhistorie her i landet, er naturligt hjemmehørende i Danmark. Der er i dag streng kontrol af handel med hjortevildt, for blandt andet at forebygge spredning af kvægtuberkulose til det frie hjortevildt. Vidste du, at... Dådyr vandrer; men ikke over så store afstande som krondyr, og artens spredningsformåen er relativt begrænset. Dette er også årsagen til, at artens tilstedeværelse i Europa ikke alene er et resultat af en naturlig proces; men derimod er stærkt påvirket af menneskelig indgriben i form af udsætninger på egnede lokaliteter. Footer Luptas quam volupta Side 9

10 10 Footer Side 6 Luptas quam volupta

11 Dåvildtjagt Tilrettelægning af jagt på dåvildt indbefatter overvejelser om afholdelse af jagt i brunsttiden, samt viden om eftersøgning af anskudt vildt, lokale jagttider og regler for opsætning af skydetårne Brunst og bæredygtig jagt Dådyrs brunst finder primært sted i slutningen af oktober, hvilket ikke er optimalt i forhold til den danske vinter. Kalvene sættes 233 dage efter beslåningen. En effektiv og velfungerende brunst er derfor af stor betydning for bestanden, da tidligt satte kalve, giver sundere og stærkere dyr. Ombrunst hos dåerne forsinker kalvesætningen med dage pr. gang, der omløbes. Manglende brunstintensitet i dåvildtfarme giver eksempelvis kalvesætning i oktober / november. I modsætning til krondyr har dåhjortene ikke noget harem. Hjortene trækker dåerne til de faste brunstpladser gennem en overbevisende brunstadfærd. De faste brunstarenaer er helt centrale for dådyrenes formering. For at gøre brunstpladserne attraktive for dåerne, skal der være uforstyrrede faste pladser samt et antal ældre hjorte. Det vil sige hjorte, der er mindst 4 5 år gamle. I modsætning til dåerne er hjorterudlerne ret mobile i sommerperioden. Med den fornødne ro vil hjortene gennem denne mobilitet medvirke til, at der dannes nye brunstpladser, hvorved nye lokaliteter koloniseres. Regler for eftersøgning af anskydte dyr Konstateres der tegn på anskydning af dåvildt, skal dyret eftersøges med en hund fra Schweissregistret, senest 6 dagtimer efter anskydningen. Det er således ikke tilstrækkeligt at have forsøgt sig med en dygtig hund, der ikke er optaget i det officielle Schweissregister. Lokale jagttider Lokalt findes der flere særfredninger af dåvildt. For ikke at komme galt af sted, anbefales du at sætte dig godt ind i de lokale jagttider, inden du går på dåvildtjagt. Skydetårne og -stiger Reglerne for opsætning af skydetårne og -stiger er komplicerede, så det anbefales, at kontakte Naturstyrelsen, inden opsætning påbegyndes. Der skal være mindst 130 meter til din nabo, og tårnet eller stigen må ikke virke skæmmende i landskabet. Det sidste betyder i praksis, at tårnet eller stigen skal være godt gemt i bevoksning og maksimalt må være 5 meter høj. Skydetårne skal være uden overdækning. Tårne, der ikke benyttes til jagt, skal konkret være godkendt af kommunen. I modsætning til skydestiger, der diskret kan placeres f.eks. i et læbælte, så skal skydetårne altid være placeret i tilknytning til en bevoksning på mindst 0,5 hektar. Læs mere om jagt på: Footer Luptas quam volupta 11 Side 11

12 Vil du vide mere? Få mere information om dåvildt og jagt mv. på følgende hjemmesider: Naturstyrelsen: Århus Universitet, kalø: Danmarks Jægerforbund: Schweissregistret: Jacob Preil Andersen har udarbejdet en specialerapport (august 2005) i biologi ved Syddansk Universitet: Aktuel udbredelse og jagtlig udnyttelse af dåvildt Dama dama samt spredning på den frie vildtbane gennem de seneste 25 år. Denne pjece er udarbejdet af Naturstyrelsen og Vildtforvaltningsrådet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø

KRONVILDT i Danmark. 1 Footer Luptas quam volupta

KRONVILDT i Danmark. 1 Footer Luptas quam volupta KRONVILDT i Danmark 1 Footer Luptas quam volupta Kronvildt i Danmark Kronvildt og dåvildt har længe været alene om at repræsentere storvildt i Danmark, og krondyret er det største danske landpattedyr,

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt./. På Vildtforvaltningsrådets møde den 14. juni 2016 behandlede rådet indstillingen fra Den nationale Hjortevildtgruppe om plan

Læs mere

Hjortevildtjagtens 10 bud:

Hjortevildtjagtens 10 bud: Hjortevildtjagtens 10 bud: 1. Afpas afskydningen til terrænets bæreevne og i dialog med naboerne. 2. Skyd mindst én kalv for hvert nedlagt voksent dyr. 3. Overhold den frivillige fredning. 4. Skyd ikke

Læs mere

KRONVILDT. i Danmark

KRONVILDT. i Danmark KRONVILDT i Danmark Forord Der er blevet mere kronvildt i Danmark, og der er nu faste bestande i områder, hvor man ikke så kronvildt tidligere. Jeg tror, at de fleste af os er enige om, at dét er en positiv

Læs mere

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Forvaltning af kronvildt ønsker til regionale jagttider gældende fra jagtsæson 2017/18. (se vejledning) 1. Hjorte større end spidshjort 16. oktober til 31. december

Læs mere

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppen 23. november 2006 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppens redegørelse og indstilling på baggrund af rapporter fra arbejdet i de regionale grupper De regionale kronvildtgrupper skal

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t..

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t.. KRONVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Afrapportering til Vildtforvaltningsrådet 1. At udbrede kendskabet til de etiske regler for kronvildtjagt a. Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE DJURSLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2015/2016 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2015/2016 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2015/2016 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE (SKRIV NAVN FOR OMRÅDET HER!) Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE (DJURSLAND) Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE MIDTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 1/9 Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og

Læs mere

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007.

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Odsherred, den 15. november 2007 Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Dagsorden: 1. Godkendelse af ref. 2. Siden sidst, Mikkel, Asger - pressemeddelelse, medieomtale 3. Ulovlig jagt,

Læs mere

Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare

Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare TALEPAPIR Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare Kære alle sammen. --- Det talte ord gælder --- Man siger jo, at en god jæger er en tålmodig jæger. Og den egenskab må have været helt afgørende for

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav

Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav Udarbejdet i januar 2012 Styregruppen for Sydvestfyns hjortelav Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1.0. Lavets formål og sammensætning 2.0. Formålet

Læs mere

Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund

Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund Konflikter? Konflikter eksisteret ikke mellem hjortevildt og mennesker. Konflikter eksistere kun mellem mennesker med forskellige holdninger.

Læs mere

Grænseoverskridende jagt2

Grænseoverskridende jagt2 Tekst: Mads Flinterup Foto: Reiner Bernhardt Grænseoverskridende jagt2 Effektiv forvaltning - drop grænserne! Sådan lyder budskabet her i anden del af artiklen om, hvordan man forvalter kronvildt bedst

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE NORDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Det danske schweissregister. 13. april 2011 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet

Det danske schweissregister. 13. april 2011 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Det danske schweissregister 13. april 2011 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Disposition Organiseringen og forpligtelsen Historisk udvikling Optagelse i Schweiss-registret Rekrutteringen Hvad laver

Læs mere

REGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG SKOV- OG NATURSTYRELSEN

REGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG SKOV- OG NATURSTYRELSEN JAGTETISKE REGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG NATURSTYRELSEN UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET

Læs mere

DÅVILDT I DANMARK STATUS FOR BE- STAND OG UDBYTTE 2017

DÅVILDT I DANMARK STATUS FOR BE- STAND OG UDBYTTE 2017 DÅVILDT I DANMARK STATUS FOR BE- STAND OG UDBYTTE 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. november 2017 Thomas Kjær Christensen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE SYDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. <Angiv om lejeren indgår kontrakt som enkeltperson eller om lejeren repræsenterer et konsortium / jagtforening > Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. <Angiv om lejeren indgår kontrakt som enkeltperson eller om lejeren repræsenterer et konsortium / jagtforening > Lejeafgift m.m. Blåvandshuk J.nr. NST-52401-00285 Ref. odp Den xx.xx.2015 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Blåvandshuk som udlejer og som lejer indgås herved følgende

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE (DJURSLAND) Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Forslag til. Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune

Forslag til. Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune UDARBEJDET AF Middelfart Kommunes Hjortelaug SE OGSÅ LAUGETS HJEMMESIDE: WWW.MIDDELFARTKOMMUNESHJORTELAUG.DK STYREGRUPPEN februar 2012 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Årsmøde 2014, Hjortevildtgruppen Fyn, referat. Afholdt den 20. marts 2014, Centrovice Vissenbjerg. Årsberetning.

Årsmøde 2014, Hjortevildtgruppen Fyn, referat. Afholdt den 20. marts 2014, Centrovice Vissenbjerg. Årsberetning. Årsmøde 2014, Hjortevildtgruppen Fyn, referat. Afholdt den 20. marts 2014, Centrovice Vissenbjerg. Årsberetning. Kurt Nissen havde kort inden årsmødet trukket sig som formand. Jægerforbundet udpegning

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat Sydvestfyns Hjortelav Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30 I Øster Hæsinge Forsamlingshus Referat 1: Som ordstyrer blev valgt Jørgen Andersen 2 Beretning: Formanden lagde i sin beretning vægt på, at

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Principper for fastsættelse af jagttider

Principper for fastsættelse af jagttider Principper for fastsættelse af jagttider Til Vildtforvaltningsrådets behandling den 15. december 2015 Baggrund Bekendtgørelsen om jagttider revideres hvert 4. år. Ændringer foretages dels på grundlag af

Læs mere

Schweiss-registret. for at bremse ned for det dyr, som pludseligt står på vejen.

Schweiss-registret. for at bremse ned for det dyr, som pludseligt står på vejen. Schweiss-registret Schweiss-registret Hundeførerne i Schweiss-registret besidder i dag særlige kompetencer og er særligt uddannede til at løse eftersøgninger af nødstedt klovbærende vildt. for at bremse

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG PROGRAM

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG PROGRAM PROGRAM De Jagtetiske regler for kronvildt Hvor er vi nu Målsætning/regler for kronvildtlauget Kvoter og indberetning Hvad skal i være opmærksomme på i den kommende jagtsæson Hvornår er målet nået Kronvildtgruppen

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2008 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2008 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2008 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering af aktiviteter til Vildtforvaltningsrådet.

Læs mere

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er?

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er? Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012 Metoder til kronvildtregistrering (og lidt om et nyt projekt til forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland) Hvor mange mon

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m. Naturstyrelsen Vendsyssel J.nr. NST-52401-00160 Ref. MSH Den 10. februar 2015 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Vendsyssel som udlejer og som lejer

Læs mere

< lejeren indgår kontrakt som enkeltperson eller om lejeren repræsenterer et konsortium / jagtforening >

< lejeren indgår kontrakt som enkeltperson eller om lejeren repræsenterer et konsortium / jagtforening > Naturstyrelsen Østsjælland J.nr. Ref. ssp Den JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Østsjælland som udlejer og som

Læs mere

FREMTIDENS. Danmarks Naturfredningsforenings JAGT- OG VILDTFORVALTNING. i balance med naturen

FREMTIDENS. Danmarks Naturfredningsforenings JAGT- OG VILDTFORVALTNING. i balance med naturen Danmarks Naturfredningsforenings JagtPOLITIK FREMTIDENS JAGT- OG VILDTFORVALTNING i balance med naturen FREMTIDENS JAGT- OG VILDTFORVALTNING i balance med naturen INDHOLD 1. En vision for fremtidens jagt

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Information om status på kronvildtforvaltning siden sidst 3. Økonomi 4. Valg til styregruppen i delområde V. Vrøgum, Jegum, Blåvand, Koordinator

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m. Naturstyrelsen Thy J.nr. Ref. TOHAN Den 11. februar 2014 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Thy som udlejer og Som lejer indgås

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug

Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug Udarbejdet i januar 2013 Trekantområdets hjortelaug Indholdsfortegnelse 1.0. Lavets formål og sammensætning 2.0. Formålet med forvaltningsplanen

Læs mere

Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner. Jagter 2007-2008 De fire jagtforeninger afholder fællesjagter i Ikast Kommune

Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner. Jagter 2007-2008 De fire jagtforeninger afholder fællesjagter i Ikast Kommune Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner Leo Christensen Ib Kølbæk Flemming Overgård Tlf. 9725 2214 / Mobil.2325 9742 Tlf. 9725 1448 /Mobil. 2334 6368 Tlf. 8686 4448 /Mobil. 2191 8656 Ruskær og ved Raderstationen

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Styregruppens møde med Oxbøl Krondyrreservat 3. Hvad er der sket på området kronvildtforvaltning i året der er gået og hvad bringer de

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Information om status på kronvildtforvaltning siden sidst 3. Økonomi 4. Valg til styregruppen i delområde Jegum, Blåvand, V. Vrøgum, Koordinator

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer:

I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer: 1. september 2017 Forslag til Lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Mulighed for fastsættelse af nærmere regler om visse jagtformer, om jagt med visse rovfugle, om tidsbegrænsede initiativer,

Læs mere

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana.

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana. Tjekkiet Vi har fornøjelsen at kunne tilbyde jagt på nogle af de gode og velorganiserede revirer i Tjekkiet. Tjekkiet er ofte undervurderet i jagtlig henseende, men er egentlig et fremragende jagtland

Læs mere

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Sted Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Mødedeltagere Lars Jensen, (HB) Formand Claus Lind Christensen (Formand DJ) Knud

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Information om status på kronvildtforvaltning siden sidst 3. Økonomi 4. Valg til styregruppen i delområde Borre,

Læs mere

Schweissrapport Sæsonen 2007/2008

Schweissrapport Sæsonen 2007/2008 Schweissrapport Sæsonen 2007/2008 Rapport Schweissregistret 2007/2008 Udgivet af Danmarks Jægerforbund, i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen Forfattere: Foto: Grafik: Tryk og opsætning: Oplag: Mads

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

DEL 2 OM VILDTFORVALTNINGSRÅDET: Holdningernes mødested

DEL 2 OM VILDTFORVALTNINGSRÅDET: Holdningernes mødested DEL 2 OM VILDTFORVALTNINGSRÅDET: Holdningernes mødested Vildtforvaltningsrådet er mødestedet for skarpe holdninger til den danske natur og vildtforvaltning. Men det er også stedet, hvor man lytter til

Læs mere

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK)

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Til stede var: OKR: Ulrik Lorenzen (UL), Ole Knudsen (OK), Kim Klitsgaard (KK), Jørgen Andersen (JA),

Læs mere

HELT (KRON)VILDT. Kerneområdet for kronvildtet i Vestsjælland

HELT (KRON)VILDT. Kerneområdet for kronvildtet i Vestsjælland Tekst Foto Torben Møller-Nielsen Steen Axel Hansen m. fl. DET HANDLER OM kronhjorte. RIGTIGE kronhjorte. Ikke sådan nogle pistne spidshjorte, men ordentlige klepperter med krone og det hele. På Sjælland.

Læs mere

Retningslinier for arbejdet i de regionale hjortevildtgrupper

Retningslinier for arbejdet i de regionale hjortevildtgrupper Retningslinier for arbejdet i de regionale hjortevildtgrupper Formålet med disse retningslinier er at give de regionale hjortevildtgrupper et ensartet oplæg til arbejdet med at styrke forvaltningen af

Læs mere

Schweissrapport Sæsonen 2005/2006

Schweissrapport Sæsonen 2005/2006 Schweissrapport Sæsonen 2005/2006 Rapport Schweissregistret 2005/2006 Udgivet af Danmarks Jægerforbund, i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen Forfattere: Foto: Grafik: Mads Flinterup og Jytte Harder

Læs mere

Årsrapport 2011, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2011, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2011, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Afdeling for vildtbiologi og biodiversitet Grenåvej 14, 8420 Rønde. Tlf.: 89 20 15 50 E. post.: laha@dmu.dk

Læs mere

Møde i Jægerforum for Naturstyrelsen Nordsjælland

Møde i Jægerforum for Naturstyrelsen Nordsjælland Referat Møde i Jægerforum for Naturstyrelsen Nordsjælland Dato: 20/09-2016 Tidsrum: 19.00-21.30 Deltagerkreds: For jægerrådene og jagtforeningerne i Halsnæs, Gribskov, Hillerød, Fredensborg og Helsingør

Læs mere

Udbud af arealer til overdragelse af jagtretten HADERSLEV ØVELSESPLADS. Supplerende udbudsbeskrivelse

Udbud af arealer til overdragelse af jagtretten HADERSLEV ØVELSESPLADS. Supplerende udbudsbeskrivelse Udbud af arealer til overdragelse af jagtretten HADERSLEV ØVELSESPLADS Supplerende udbudsbeskrivelse 1. NAVN PÅ TERRÆN Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. AREALSTØRRELSE Haderslev Øvelsesplads

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. <Angiv om lejeren indgår kontrakt som enkeltperson eller om lejeren repræsenterer et konsortium / jagtforening > Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. <Angiv om lejeren indgår kontrakt som enkeltperson eller om lejeren repræsenterer et konsortium / jagtforening > Lejeafgift m.m. Søhøjlandet J.nr. NST-52401- Ref. LBH Den 4-3-2016 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Søhøjlandet som udlejer og som lejer indgås herved følgende kontrakt.

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Udbudsannonce. Udleje af jagten Bækkelund Plantage. Beskrivelse af lejemålet

Udbudsannonce. Udleje af jagten Bækkelund Plantage. Beskrivelse af lejemålet Udbudsannonce Udleje af jagten Bækkelund Plantage Beskrivelse af lejemålet De ca. 165 ha består af åben granskov, landbrugsarealer, hedearealer samt egeskov. Arealet ligger nord for Herningvej vest for

Læs mere

Jagten i Danmark skal være bæredygtig Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken

Jagten i Danmark skal være bæredygtig Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Tema: Vildtforvaltning Jagten i Danmark skal være bæredygtig Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Et debatoplæg til et nyt idégrundlag for jagten i Danmark, udarbejdet af biologerne

Læs mere

I mørke er alle krondyr grå

I mørke er alle krondyr grå I mørke er alle krondyr grå Steen Axel Hansen Tekst: Mads Flinterup, Danmarks Jægerforbund Foto: Mads Flinterup, Carsten Riis Olesen og Steen Axel Hansen, alle Danmarks Jægerforbund Lars Jensen, formand

Læs mere

Polen Hjortejagt - Fastpris med 5 kg hjort

Polen Hjortejagt - Fastpris med 5 kg hjort Polen Hjortejagt - Fastpris med 5 kg hjort De fleste jægere kan ikke få nok af jagten på den majestætiske kronhjort og når man har oplevet det en gang, ved man hvorfor. På dette revir, tæt ved Bydgoszcz,

Læs mere

Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn.

Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn. Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn. Til Trine Ross Laursen. Vi er betænkelige og kede af at Aage V. Jensens Naturfond har valgt,

Læs mere

Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken

Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Biodiversitet og naturoplevelse skal indtænkes i jagtpolitikken Et debatoplæg til et nyt idégrundlag for jagten i Danmark, 21. december 2012 udarbejdet af biologerne, Søren Wium-Andersen og Arne Hastrup

Læs mere

Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032)

Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032) Justitsministeriet Slotholmsgade 10 1216 København K 6. december 2010 Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032) Det Dyreetisk Råd v/justitsministeriet har

Læs mere

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Men fuglene herunder udpegningsarterne - har dårlige forhold(knopsvane, sangsvane og blishøne) Og fjordens mennesker kan ikke se fuglene

Læs mere

Polen Hjortejagt revir Slonka

Polen Hjortejagt revir Slonka Polen Hjortejagt revir Slonka De fleste jægere kan ikke få nok af jagten på den majestætiske kronhjort og når man har oplevet det en gang, ved man hvorfor. På vores revir Slonka, i det nordvestlige Polen,

Læs mere

Gemse og muflon i Slovenien 2015

Gemse og muflon i Slovenien 2015 Gemse og muflon i Slovenien 2015 Slovenien har siden 1991 været selvstændig, og er siden da blevet et elsket sted at jage, og der er en god infrastruktur, stabile forhold, samt en meget venlig befolkning

Læs mere

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter

Læs mere

Referat fra Hjortevildtudvalgsmøde Mandag den 19. oktober 2015 kl. 17.00-20.00

Referat fra Hjortevildtudvalgsmøde Mandag den 19. oktober 2015 kl. 17.00-20.00 Referat fra Hjortevildtudvalgsmøde Mandag den 19. oktober 2015 kl. 17.00-20.00 Sted Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Mødedeltagere Lars Jensen, (HB) Formand Jens Venø (HB fung. Sydjylland)

Læs mere

Jagtformer. Der findes generelt tre former for jagt på land. Hagljagt,riffeljagt og buejagt.

Jagtformer. Der findes generelt tre former for jagt på land. Hagljagt,riffeljagt og buejagt. Landjagt Jagtformer Der findes generelt tre former for jagt på land. Hagljagt,riffeljagt og buejagt. Hagljagt Jagt ved stående hund Støverjagt Trampejagt Kedeljagt Klapjagt Drivjagt Gravjagt Hagljagt Ved

Læs mere

Politik for jagt- og vildtforvaltning på Naturstyrelsens arealer

Politik for jagt- og vildtforvaltning på Naturstyrelsens arealer NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-2629-00050 Ref. cabal Den 7. juli 2015 Politik for jagt- og vildtforvaltning på Naturstyrelsens arealer Nærværende politik for jagt- og vildtforvaltning

Læs mere

Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov

Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov Såfremt du ønsker at byde på jagten skal du kontakte undertegnede. Venlig hilsen Carsten Pedersen Natur & Miljø Fredericia Kommune Gothersgade 20 7000 Fredericia

Læs mere

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Foto: Magnus Elander Institut for Bioscience Projekt Forbedret Gåsejagt Lokal organisering af jagt som led i den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås Samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet

Læs mere

Jagteftersøgninger 2014/15. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet

Jagteftersøgninger 2014/15. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Jagteftersøgninger 2014/15 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Klovbærende vildtudbytte Jagteftersøgninger 12.741 jagteftersøgninger stigning på 1% 150000 145000 140000 135000 14000 12000 10000 130000

Læs mere

Polen Hjortejagt revir Slonka

Polen Hjortejagt revir Slonka Polen Hjortejagt revir Slonka De fleste jægere kan ikke få nok af jagten på den majestætiske kronhjort og når man har oplevet det en gang, ved man hvorfor. På vores revir Slonka, i det nordvestlige Polen,

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT SDR. NYLAND OG STOKKEN, LÆSØ

JAGTLEJEKONTRAKT SDR. NYLAND OG STOKKEN, LÆSØ NST Vendsyssel J.nr. NST-52401-00312 Ref. MSH Den JAGTLEJEKONTRAKT SDR. NYLAND OG STOKKEN, LÆSØ Mellem Naturstyrelsen Vendsyssel som udlejer og

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Jagt på skovfugle med guide

Jagt på skovfugle med guide Jagt på skovfugle med guide Jagtkursus Sveg 2010 Dette kursus/jagtrejse henvender sig til den kræsne kvalitetsbeviste jæger, der vil finde tilbage til jagtens sjæl - der hvor jagten ikke kan stå alene,

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 11/12

Eftersøgningssæsonen 11/12 Eftersøgningssæsonen 11/12 Trafikeftersøgninger 2011 4.732 trafikeftersøgninger Et fald på 10% Udviklingen i antallet 6000 5000 4754 5300 5349 4000 3756 3608 3697 4326 4732 3000 2824 3450 2000 1000 1600

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT JAGT OG VILDTFORVALTNING PÅ RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT

Skov- og Naturstyrelsen RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT JAGT OG VILDTFORVALTNING PÅ RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT Skov- og Naturstyrelsen RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT September 2006 J.nr. 2001-2620/RA Ref. PB JAGT OG VILDTFORVALTNING PÅ RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT Indhold 1. Jagt- og vildtforvaltningsadministrationen (den

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2009-10 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2009-10 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2009-10 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE DJURSLAND Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Kronvildtskader i Jysk Landbrugsrådgivnings område. 3. reviderede udgave maj 2015. Udarbejdet af Peter Aalykke Jensen, Jysk Miljø

Kronvildtskader i Jysk Landbrugsrådgivnings område. 3. reviderede udgave maj 2015. Udarbejdet af Peter Aalykke Jensen, Jysk Miljø Kronvildtskader i Jysk Landbrugsrådgivnings område 3. reviderede udgave maj 2015 Udarbejdet af Peter Aalykke Jensen, Jysk Miljø Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Bestandsopgørelser fra DJ... 6 Dataindsamling,

Læs mere

Krondyr, dådyr og sika i Danmark

Krondyr, dådyr og sika i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Krondyr, dådyr og sika i Danmark Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 21/2 Faglig rapport fra DMU, nr. 512 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Finn Assens. Lad os kaldet det jagt i stedet for afskydning. Uffe Middelfart. Lad os ændre attitude og tale om jagt og forvaltning.

Finn Assens. Lad os kaldet det jagt i stedet for afskydning. Uffe Middelfart. Lad os ændre attitude og tale om jagt og forvaltning. Referat temadag Den Regionale Hjortevildtgruppe. 1.2.2014 Referent: Kurt G. Holm, Hjortevildtgruppen. No: Referat: 1 Velkomst. Velkomst ved Kurt Nissen. 2 Praktiske oplysninger v/ Lars Erlandsen Brun.

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Eftersøgningssæsonen 13/14 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Trafikeftersøgninger 2013 5.449 trafikeftersøgninger ny rekord. 7% stigning fra 2012 Trafikeftersøgninger Udviklingen 6000 5000 4000 3000

Læs mere

KRONDYR. Analyse af forvaltningen af. i Danmark. Miljø-og Energiministeriet Skov-og Naturstyrelsen 2001 J.nr. SN 1996-340

KRONDYR. Analyse af forvaltningen af. i Danmark. Miljø-og Energiministeriet Skov-og Naturstyrelsen 2001 J.nr. SN 1996-340 Analyse af forvaltningen af KRONDYR i Danmark Intern rapport fra arbejdsgruppe Miljø-og Energiministeriet Skov-og Naturstyrelsen 2001 J.nr. SN 1996-340 Foto: Peter Lassen, Hvidbjerg Klitplantage, september

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. <Angiv om lejeren indgår kontrakt som enkeltperson eller om lejeren repræsenterer et konsortium / jagtforening > Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. <Angiv om lejeren indgår kontrakt som enkeltperson eller om lejeren repræsenterer et konsortium / jagtforening > Lejeafgift m.m. Vestjylland J.nr. NST-52401-00320 Ref. jhj Den JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Vestjylland som udlejer og som lejer indgås herved følgende

Læs mere

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008.

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Kalø d. 1. februar 2008 Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2.

Læs mere

UDKAST. Forvaltningsplan for krondyr i Danmark

UDKAST. Forvaltningsplan for krondyr i Danmark UDKAST Forvaltningsplan for krondyr i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen januar 2003 FORORD... 3 1 SAMMENFATNING... 4 2 ENGLISH SUMMARY... 4 3 INDLEDNING... 4 4 HISTORIE... 5 5 BIOLOGI...

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere