Referat: MØDEREFERAT. Ekspertgruppemøde om projekt Udgående og rummelig stofmisbrugsbehandling Mødedato: Mandag den 20. januar 2014 kl

Transkript

1 MØDEREFERAT Mødets tema: Ekspertgruppemøde om projekt Udgående og rummelig stofmisbrugsbehandling Mødedato: Mandag den 20. januar 2014 kl Dato: Kontoret for voksne med sociale problemer Jette Nyboe Sted: Socialstyrelsen, Landemærket 9, 1119 København K, mødelokale 2 Til stede: Afbud fra Referent: Helle Petersen; Socialoverlæge København Nanna W. Godtfredsen; Gadejuristen Karina Find; Rådet for Socialt Udsatte Anja Bloch; Brugernes akademi Lars Benjaminsen; PhD SFI Alberte Bryld Burgaard; Rådgivningscenter København, Tina Johnsen; Behandler, Fremskudt behandling, København Anne Kristiansen; Center for misbrugsbehandling, Århus (i stedet for Vinnie Thomsen) Katrine V. Nissen; Center for misbrugsbehandling, Århus Niels Helmer Jensen; Behandlingscenter Odense Jørgen Kjær; Brugerforeningen Stine Kjær; Socialstyrelsen Jette Nyboe; Socialstyrelsen Nynne Ravnsted-Larsen; Socialstyrelsen Lene Linde, Behandlingscenter Odense Vinnie Thomsen; Center for misbrugsbehandling, Århus Nynne Ravnsted-Larsen og Stine Kjær Referat: Kommentarer til kommissoriet Socialstyrelsen har udsendt et kommissorium for ekspertgruppen, som præciserer gruppens rolle i forløbet. Ekspertgruppen har følgende kommentarer til dette: Ang. definition af målgruppen: Målgruppen beskrives som borgere med et blandingsmisbrug kombineret med komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer. Det blev påpeget, at det ikke er alle borgere i målgruppen, der har et blandingsmisbrug. Det blev derfor foreslået at ændre formuleringen blandingsmisbrug til kaotisk misbrug. Ang. manglende udpegning af Københavns kommune:

2 Der blev spurgt til, og beklaget, at Københavns kommune ikke er blevet udtaget til projektet. Dels fordi at stofproblematikken i København er massiv, og der derfor er behov for omfattende ressourcer til at løfte opgaven. Dels fordi, at Københavns kommune tiltrækker mange borgere fra omegnskommuner, hvilket er en væsentlig problematik, som projektet kunne bidrage til at kaste lys over. På det første følgegruppemøde for den samlede stofmisbrugspakke blev det blandt andet fremhævet, at København i forvejen har rigtig mange opsøgende tilbud, og at der er brug for at indsatser målrettet de mest udsatte med stofmisbrug i provinsen. I København blev projekt Fremskudt sagsbehandling desuden startet primo 2013, og projekt Udgående og rummelig stofmisbrugsbehandling bygger blandt andet på erfaringerne fra dette projekt. Præsentation af den foreløbige model for Udgående og rummelige stofmisbrugsbehandling. Socialstyrelsen præsenterede den overordnede model for Udgående og rummelig stofmisbrugsbehandling, som den ser ud foreløbigt. Præsentationen affødte en række diskussioner: Hvordan defineres stofmisbrugsbehandling i projektet? Det blev foreslået, at skelne mellem akutte og langsigtede indsatser, hvor de akutte indsatser forholder sig til borgerens kaotiske situation her og nu, mens de langsigtede indsatser i højere grad retter sig imod stofmisbrugsbehandlingsresultater i form af eksempelvis skadesreduktion, stabilisering, nedsat stofbrug eller stoffrihed. Det blev desuden fremhævet, at det er væsentligt ikke at adskille stofmisbrugsbehandling fra eksempelvis sundhedsfaglige og boligsociale indsatser, da disse områder i praksis griber ind i hinanden. En af kernekomponenterne i behandlingsmodellen er metoden Motivating Interview (MI). Gruppen påpegede, at MI kræver et højt refleksionsniveau, god hukommelse, koncentrationsevne mv., hvilket kan være svært at efterleve for målgruppen. Der er dog mange gode værdier i MI, og der er evidens for metoden. Det bør dog undersøges, om evidensen dækker denne målgruppe. En deltager påpegede, at det er vigtigt at arbejde det metodiske værdigrundlag grundigt igennem. Det blev anbefalet, at tage ved lære af hjemløsestrategien og arbejde med recovery og alle borgerens livsdimensioner på en gang. Eksempelvis har Assertive Community Treatment (ACT) vist sig at være virkningsfuld i forhold til at rumme målgruppen og dens komplekse problematikker. Den lægger op til et mere helhedsorienteret syn på, hvad stofmisbrugsbehandling er og kan være. Socialstyrelsen vil sammen med projektkommunerne, evaluator og ekspertgruppen arbejde videre med at beskrive, hvad stofmisbrugsbehandling i modellen helt konkret består i, og hvordan snitfladerne til relevante sociale og sundhedsfaglige indsatser og samarbejdspartnere defineres. 2/5

3 Skal stofmisbrugsbehandlingsmodellen påtvinges eller støtte kommunernes arbejde? Der blev udtrykt bekymring for, om kommunerne på sigt bliver påtvunget at implementere den Udgående og rummelige stofmisbrugsbehandlingsmodel. Flere deltagere pegede på, at der er store forskelle mellem kommunerne, eksempelvis i forhold til stofproblematik, boligsituation mv., og at disse forskelle bør afspejles i modellen, hvis den skal give mening. Det blev yderligere påpeget, at målgruppens problemer er komplekse, og at det kan være relevant at supplere modellen med andre metoder og på anden vis tilpasse modellen til den lokale kontekst i kommunen. Socialstyrelsen er opmærksom på, at modellen skal kunne rumme forskelle kommunerne imellem. Derfor er modellen inddelt i hhv. faste og flydende elementer (se tilsendte dokument om Præcisering af kernekomponenter ). Denne opdeling giver snor til, at modellen kan tilpasses lokale forhold i de enkelte kommuner. Målgruppen Hovedparten af målgruppen er mellem år af etnisk dansk oprindelse. Der er dog også yngre borgere i målgruppen og borgere af anden etnisk oprindelse end dansk. Her påpegede gruppen, at det er vigtigt at overveje, om der er behov for en differentieret indsats i forhold til disse målgrupper. Præsentation af og debat om modellens seks kernekomponenter med fokus på rummelighed i stofmisbrugsbehandlingen og brobygningen til andre sociale og sundhedsfaglige tilbud. Oplæg om kernekomponenterne affødte en række diskussioner: Hvordan skal projektet skabe større rummelighed i de eksisterende tilbud? Flere deltagere mente, at det var uklart, hvordan modellens kernekomponent om rummelighed i de eksisterende behandlingstilbud er tænkt. Det blev fremført, at der i forvejen arbejdes med rummelighed i misbrugscentrene, og at etablering af en udgående behandling indgår i dette arbejde. Det blev foreslået at spørge brugerne, hvordan de oplever rummeligheden på centrene. I forlængelse af dette blev det foreslået, at evalueringen måler på brugernes oplevelse af indsatsen, og her blev WHO s trivselsindeks anbefalet som målemetode. Der var enighed om, at rummelighed og arbejdet med at udfordre systembarrierer er væsentlige opmærksomhedspunkter i indsatsen. Medarbejderne kan fx forpligtes til at nedskrive systembarrierer, som efterfølgende behandles i et ledelsesfora. Der var desuden enighed om vigtigheden af at inddrage brugerne i afdækning af systembarrierer fx ved brugerinterviews. I 3/5

4 diskussionen af målinger blev vigtigheden af, at de opstillede indikatorer afspejler målgruppens situation pointeret. En deltager gjorde opmærksom på at målgruppen typisk ikke har kreditværdighed til at få et mobilabonnement, så de må i stedet bruge taletidskort. Det betyder, at det er dyrt for målgruppen at hænge i en telefonkø, som de ofte skal når de kontakter systemet telefonisk. Mere rummelighed kunne fx være et frikaldsnummer, som målgruppen kan ringe til. Hvordan skabes rummelighed i rammerne for substitutionsbehandling? Der blev påpeget nogle særlige problematikker fx i forhold til rammerne for lægernes arbejde. Det er nødvendigt for lægerne at regulere og observere medicinindtagelsen, da brugernes reaktion på medicinen kan variere meget. Det blev desuden fremført, at brugerne er klar over, at de løber en risiko ved indtagelse af medicinen, og at de burde have ret til at vælge for sig selv. Eksempelvis kunne man forestille sig en model for medicinudlevering med informeret samtykke, eller en model med lavtærskel-substitutionsmedicinering, som det kendes fra Holland. Hermed kunne brugernes oplevelse af at være underlagt/afhængig af systemet mindskes. Det blev understreget, at der også er interesse blandt lægerne for at skabe større rummelighed og fleksibilitet i substitutionsbehandlingen - eksempelvis blev muligheden for et sted, som holder natåbent, nævnt. Helle Petersen, socialoverlæge i København, tilbød at tage initiativ til en arbejdsgruppe med socialoverlægerne fra Odense og Aarhus, hvor muligheder og begrænsninger i forbindelse med substitutionsbehandling drøftes på et sundhedsfagligt forsvarligt niveau. Socialstyrelsen bakker op om initiativet. Hvordan sikres en bæredygtig brobygning mellem stofmisbrugsbehandlingen og relevante sociale og sundhedsfaglige indsatser? Flere deltagere mente, at der eksisterer en uklar skillelinje mellem stofmisbrugsbehandling og sociale og sundhedsfaglige indsatser. Der er behov for en klar definition af, hvad begreber som social indsats, sundhedsfaglig indsats og stofmisbrugsbehandling dækker over i forhold til projektet og målgruppen. En af de vigtigste opgaver for de udgående behandlere er at skabe relation til borgere i målgruppen og at arbejde på, at relationen munder ud i, at et stofmisbrugsbehandlingsforløb sættes i gang. Denne proces kan fx gå via at støtte borgeren i at få sundhedsfaglig hjælp, kontakt med relevante myndighedsmedarbejder herunder jobcentermedarbejder. Fokus i indsatsen skal dog være på 4/5

5 stofmisbrugsbehandlingen, herunder at skabe bæredygtig kontakt med og inddragelse af relevante parter. 5/5