Data om censur og bedømmelse. Tabelrapport med data fra de videregående uddannelsesinstitutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Data om censur og bedømmelse. Tabelrapport med data fra de videregående uddannelsesinstitutioner"

Transkript

1 Data om censur og bedømmelse Tabelrapport med data fra de videregående uddannelsesinstitutioner

2

3 Data om censur og bedømmelse Tabelrapport med data fra de videregående uddannelsesinstitutioner 2016

4 Data om censur og bedømmelse 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

5 Indhold 1 Indledning 5 2 Omfanget af censur Fordelinger af ECTS-point på bedømmelsesformer opgjort i procent Fordelinger af ECTS-point på bedømmelsesformer opgjort i ECTS-point Fordelinger af ECTS-point på bedømmelsesformer udvalgte uddannelser 22 3 Ressourceforbrug på bedømmelse 29 4 Kommentarer til opgørelsesmetoder Kommentarer til opgørelsesmetode for ECTS-fordeling Kommentarer til opgørelsesmetode for ressourceforbrug til bedømmelse med Kommentarer til opgørelsesmetode for ressourceforbrug til bedømmelse uden 41 Appendiks Appendiks A: Vejledning fra Uddannelses- og Forskningsministeriet 45

6 1 Indledning Regeringen har besluttet at igangsætte et analyse- og udvalgsarbejde vedrørende censorsystemet for de videregående uddannelser. Formålet med analyse- og udvalgsarbejdet er en systematisk gennemgang af censorområdet set i forhold til prøve- og eksamenssystemet med henblik på en modernisering, således at udbytte og ressourceforbrug modsvarer hinanden, og uden at det sker på bekostning af de studerendes retssikkerhed. På den baggrund er der blevet nedsat et udvalg med otte medlemmer, der skal lave et grundigt eftersyn af censorområdet. Censorudvalget har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at bidrage til udvalgets arbejde med fire analyser, der skal danne grundlag for drøftelser i udvalget. De fire analyser baserer sig på følgende kilder: 1 Høring blandt institutionerne med fokus på udbyttet af censorsystemet 2 Workshop med studerende om eksamensbedømmelse og retssikkerhed 3 Spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd med fokus på rekruttering af censorer 4 Data fra institutionerne om fordeling af ECTS-point og ressourceforbrug på censur/bedømmelse. Denne tabelrapport præsenterer data om censur og bedømmelse, som de 33 institutioner med videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) har indsendt til EVA. Institutionerne har for det første indsendt data om omfanget af censur i de enkelte uddannelser, hvor de har redegjort for fordelingen af ECTS-pointene på tre bedømmelsesformer: censur (omtales ofte som ) censur (omtales ofte som intern censur) (fx godkendelse af et kursusforløb på baggrund af afleverede opgaver eller tilstedeværelse). Institutionerne har for det andet indsendt data om deres ressourceforbrug til bedømmelse med censur (ofte omtalt som ) og uden censur (ofte omtalt som intern censur). UFM havde udformet en vejledning til institutionernes arbejde med at indsamle de efterspurgte data (se appendiks A), og institutionerne fik ligeledes tilsendt et institutionsspecifikt Excel-ark til indberetningen af data. Alle 33 institutioner med videregående uddannelser har indsendt data i løbet af indsamlingsperioden. Indsamlingsperioden var oprindelig sat til at løbe fra 8. februar til 8. marts 2016, men perioden blev reelt forlænget til 1. april EVA kontaktede efterfølgende 14 institutioner for at give dem mulighed for at kontrollere rigtigheden af indberettede tal, der syntes at være fejlbehæftede. Dataindsamlingen blev endeligt afsluttet 3. maj Det er vigtigt at være opmærksom på, at de indberettede data fra institutionerne og dermed også sammentællingerne på tværs af institutioner er behæftet med usikkerhed på forskellige måder. Det skyldes blandt andet, at institutionerne har benyttet forskellige opgørelsesmetoder, og at nogle data er baseret af skøn. Der er særlig stor usikkerhed om opgørelserne af ressourceforbrug til bedømmelse uden censur. Omfanget af censur i de enkelte uddannelser Uddannelsesinstitutionerne har i vid udstrækning været i stand til at indberette data om omfanget af censur i de enkelte uddannelser ud fra den ønskede opdeling mellem bedømmelse med censur, bedømmelse uden censur og bedømmelse uden. Data om censur og bedømmelse 5

7 Flere institutioner har haft udfordringer med at angive en præcis fordeling af ECTS-point mellem de tre bedømmelsesformer, fordi studieordningerne har indbygget en valgfrihed for de studerende, som påvirker fordelingen. I nogle tilfælde har institutionerne derfor valgt at indberette intervaller for, hvordan fordelingen af ECTS-pointene kan se ud på specifikke uddannelser. Hvor det har været muligt, har EVA her taget udgangspunkt i et gennemsnit af den mindste og største værdi i intervallerne. For uddannelser på nogle institutioner har det ikke været muligt at tage udgangspunkt i et gennemsnit, da summen af ECTS-point i så fald ville være højere eller lavere end uddannelsernes samlede antal ECTS-point. Efter dialog med EVA har disse institutioner dog været i stand til at angive tal for, hvordan fordelingen af ECTS-point på de forskellige bedømmelsesformer ser ud for en studerende på et typisk uddannelsesforløb. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har efter forudgående aftale udelukkende indberettet gennemsnitlige tal for hver uddannelsestype, dvs. henholdsvis professionsbacheloruddannelser (diplomingeniøruddannelser), akademiske bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og voksenuddannelser, og ikke for pointfordelingen på de specifikke uddannelser. Det skyldes, at studieordningerne indeholder stor fleksibilitet og valgfrihed. De indberettede tal er baseret på stikprøver. DTU har dog indsendt specifikke tal for fordelingen på to uddannelser med atypiske antal ECTS-point. Københavns Universitet (KU) har ligeledes efter forudgående aftale indberettet tal for den procentvise fordeling af de faktisk bedømte ECTS-point i studieåret 2014/15 på de tre bedømmelsesformer for hver af de udbudte uddannelser. Fordelingen er beregnet på baggrund af udtræk fra det studieadministrative system, STADS. EVA har efterfølgende omregnet de indberettede tal til ECTS-point ud fra det totale antal ECTS-point på den enkelte uddannelse og efter dialog med KU. KU gør opmærksom på, at den valgte metode kan give et meget skævt billede ved uddannelser, hvor der i perioden er aflagt få bedømmelser/resultater. Efter samråd med KU har EVA derfor valgt at udelade uddannelser, hvor produktionen af ECTS-point var under 200 i studieåret 2014/15. Der kan dog fortsat være uddannelser på KU, der kommer til at optræde i tabellerne, som om kun et lavt antal ECTS-point bedømmes med. Mange af tabellerne indeholder gennemsnit af ECTS-point fra flere uddannelser og institutioner. EVA har afrundet resultaterne af de beregnede gennemsnit til nærmeste hele tal. På grund af afrundingen kan summen af ECTS-point fordelt på de forskellige bedømmelsesformer derfor være højere eller lavere end det samlede antal ECTS-point for en uddannelse. Ressourceforbrug til bedømmelse med censur og uden censur Uddannelsesinstitutionerne har i vid udstrækning været i stand til at trække data om ressourceforbruget til bedømmelse med censur fra deres økonomisystemer. Udgifterne til honorering af censorer registreres således på mange institutioner som separate poster, men nogle steder er det ikke muligt at skelne mellem ressourceforbrug til vederlag/løn og øvrige udgifter. Institutionerne har også i nogen grad kunnet trække tal for øvrige udgifter, fx til censorernes transport og forplejning. Institutionerne har dog i højere grad anvendt skøn i opgørelsen af øvrige udgifter, ligesom de i flere tilfælde ikke har medtaget udgifter til fx overnatning, klargøring af lokaler, efterfølgende oprydning mv. Kun enkelte institutioner har kunnet trække tal for udgifterne til bedømmelse uden censur i deres økonomisystemer. I stedet har institutionerne benyttet en række forskellige fremgangsmåder til at fremkomme med et estimat. Fx har flere institutioner estimeret udgifterne til løn til bedømmelse uden censur som en procentdel af udgifterne til vederlag/løn til bedømmelse med censur. Efterfølgende er udgifterne til øvrige omkostninger igen estimeret som en procentdel af den estimerede udgift til løn til bedømmelse uden censur. Der er således samlet set primært tale om grove estimater behæftet med væsentlig usikkerhed. Uddannelsesinstitutionerne har også andre udgifter til ud over det indberettede ressourceforbrug til de løbende bedømmelser. Det gælder ikke mindst udgifterne til løn og sekretariats-betjening af censorformandskaberne. En enkelt institution havde medtaget specifikke udgifter til censorformandskaberne i sin indberetning. Efter dialog med institutionen trak EVA dog Data om censur og bedømmelse 6

8 disse udgifter fra tallene i den videre databehandling. En enkelt anden institution nævner, at udgifter til formandskab er medtaget under øvrige udgifter til bedømmelse med censur. Det har ikke været muligt at trække disse udgifter fra i den videre databehandling, da udgifternes størrelse ikke er angivet. Data om censur og bedømmelse 7

9 2 Omfanget af censur 2.1 Fordelinger af ECTS-point på bedømmelsesformer opgjort i procent Tabel 1 Bedømmelsesformer fordelt på typer af videregående uddannelser Erhvervsakademiuddannelser (N = 123) Professionsbacheloruddannelser (N = 232) Akademiske bacheloruddannelser (N = 334) Akademiske kandidatuddannelser (N = 506) Kunstneriske bacheloruddannelser (N = 5) Kunstneriske kandidatuddannelser (N = 5) Voksenuddannelser Akademiuddannelser (N = 130) Diplomuddannelser (N = 123) Masteruddannelser (N = 89) Andre efter- og videreuddannelser (N = 7) Note: Tallene angivet i de tre første kolonner summerer visse steder ikke til 100 % på grund af afrunding. Data om censur og bedømmelse 8

10 Tabel 2 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med erhvervsakademiuddannelser Copenhagen Business Academy (N = 10) Erhvervsakademi Dania (N = 14) Erhvervsakademi Kolding (N = 6) Erhvervsakademi Lillebælt (N = 18) Erhvervsakademi Sjælland (N = 14) Erhvervsakademi MidtVest (N = 9) Erhvervsakademi SydVest (N = 10) Erhvervsakademi Aarhus (N = 13) Københavns Erhvervsakademi (N = 10) Metropol UC (N = 2) University College Nordjylland (N = 13) VIA University College (N = 3) Aarhus Universitet (N = 1) Note: Se tabel 1 for den gennemsnitlige fordeling for erhvervsakademiuddannelser. Note: Tallene angivet i de tre første kolonner summerer visse steder ikke til 100 % på grund af afrunding. Data om censur og bedømmelse 9

11 Tabel 3 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med professionsbacheloruddannelser Copenhagen Business Academy (N = 7) DTU (N = 17) Danmarks Medie- og Journalistikhøjskole (N = 6) Erhvervsakademi Dania (N = 2) Erhvervsakademi Kolding (N = 3) Erhvervsakademi Lillebælt (N = 12) Erhvervsakademi Sjælland (N = 7) Erhvervsakademi MidtVest (N = 2) Erhvervsakademiet SydVest (N = 6) Erhvervsakademi Aarhus (N = 9) Fredericia Maskinmesterskole (N = 2) Københavns Erhvervsakademi (N = 10) MARTEC (N = 2) Maskinmesterskolen København (N = 2) Metropol UC (N = 15) Professionshøjskolen UCC (N = 7) SIMAC (N = 6) Syddansk Universitet (N = 12) University College Lillebælt (N = 11) University College Nordjylland (N = 20) University College Sjælland (N = 10) University College Syddanmark (N = 13) VIA University College (N = 28) Aalborg Universitet (N = 9) Aarhus Maskinmesterskole (N = 2) Aarhus Universitet (N = 12) Note: Se tabel 1 for den gennemsnitlige fordeling for professionsbacheloruddannelser. Note: Tallene angivet i de tre første kolonner summerer visse steder ikke til 100 % på grund af afrunding. Tabel 4 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med akademiske bacheloruddannelser Copenhagen Business School (N = 20) DTU (N = 16) IT-universitetet København (N = 3) Københavns Universitet (N = 82) Roskilde Universitet (N = 4) Syddansk Universitet (N = 68) Aalborg Universitet (N = 67) Aarhus Universitet (N = 74) Note: Se tabel 1 for den gennemsnitlige fordeling for akademiske bacheloruddannelser. Note: Tallene angivet i de tre første kolonner summerer visse steder ikke til 100 % på grund af afrunding. Data om censur og bedømmelse 10

12 Tabel 5 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med akademiske kandidatuddannelser Copenhagen Business School (N = 20) DTU (N = 28) IT-universitetet København (N = 4) Københavns Universitet (N = 105) Roskilde Universitet (N = 37) Syddansk Universitet (N = 86) Aalborg Universitet (N = 116) Aarhus Universitet (N = 110) Note: Se tabel 1 for den gennemsnitlige fordeling for akademiske kandidatuddannelser. Note: Tallene angivet i de tre første kolonner summerer visse steder ikke til 100 % på grund af afrunding. Tabel 6 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med kunstneriske bacheloruddannelser Arkitektskolen Aarhus (N = 1) Designskolen Kolding (N = 1) KADK (N = 3) Note: Se tabel 1 for den gennemsnitlige fordeling for kunstneriske bacheloruddannelser. Tabel 7 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med kunstneriske kandidatuddannelser Arkitektskolen Aarhus (N = 1) Designskolen Kolding (N = 1) KADK (N = 3) Note: Se tabel 1 for den gennemsnitlige fordeling for kunstneriske kandidatuddannelser. Note: Se tabel 55 for uddybende kommentar om fordelingen af ECTS-point fra Arkitektskolen Aarhus. Data om censur og bedømmelse 11

13 Tabel 8 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med akademiuddannelser Copenhagen Business Academy (N = 12) Danmarks Medie- og Journalistikhøjskole (N = 2) Erhvervsakademi Dania (N =19) Erhvervsakademi Kolding (N = 8) Erhvervsakademi Lillebælt (N = 13) Erhvervsakademi Sjælland (N = 8) Erhvervsakademi MidtVest (N = 10) Erhvervsakademi SydVest (N = 6) Erhvervsakademi Aarhus (N =12) Københavns Erhvervsakademi (N =9) University College Lillebælt (N = 1) Metropol UC (N = 4) Professionshøjskolen UCC (N = 2) University College Nordjylland (N = 15) University College Syddanmark (N = 5) VIA University College (N = 4) Note: Se tabel 1 for den gennemsnitlige fordeling for akademiuddannelser. Data om censur og bedømmelse 12

14 Tabel 9 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med diplomuddannelser Copenhagen Business Academy (N = 4) Copenhagen Business School (N = 9) DTU (N = 6) Danmarks Medie- og Journalistikhøjskole (N = 6) Erhvervsakademi Kolding (N = 1) Erhvervsakademi Lillebælt (N = 2) Erhvervsakademi Sjælland (N = 1) Erhvervsakademi Aarhus (N = 4) IT-universitetet København (N = 1) Københavns Erhvervsakademi (N = 2) Københavns Universitet (N = 1) Metropol UC (N = 13) Professionshøjskolen UCC (N = 4) Roskilde Universitet (N = 1) Syddansk Universitet (N = 8) University College Nordjylland (N = 5) University College Lillebælt (N = 7) University College Sjælland (N = 10) University College Syddanmark (N = 8) VIA University College (N = 18) Aalborg Universitet (N = 4) Aarhus Universitet (N = 8) Note: Se tabel 1 for den gennemsnitlige fordeling for diplomuddannelser. Note: Tallene angivet i de tre første kolonner summerer visse steder ikke til 100 % på grund af afrunding. Tabel 10 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med masteruddannelser Copenhagen Business School (N = 7) DTU (N = 6) IT-universitetet København (N = 3) Københavns Universitet (N = 9) Roskilde Universitet (N = 7) Syddansk Universitet (N = 10) Aalborg Universitet (N = 20) Aarhus Universitet (N = 27) Note: Se tabel 1 for den gennemsnitlige fordeling for masteruddannelser. Note: Tallene angivet i de tre første kolonner summerer visse steder ikke til 100 % på grund af afrunding. Data om censur og bedømmelse 13

15 Tabel 11 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med andre efter- og videreuddannelser Københavns Universitet (N = 4) Metropol UC (N = 4) Aarhus Universitet (N = 1) Note: Se tabel 1 for den gennemsnitlige fordeling for andre efter- og videreuddannelser. Note: Tallene angivet i de tre første kolonner summerer visse steder ikke til 100 % på grund af afrunding. 2.2 Fordelinger af ECTS-point på bedømmelsesformer opgjort i ECTS-point Tabel 12 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med erhvervsakademiuddannelser med 120 ECTS-point Eksamination Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Copenhagen Business Academy (N = 8) Erhvervsakademi Aarhus (N = 11) Erhvervsakademi Dania (N = 13) Erhvervsakademi Lillebælt (N = 16) Erhvervsakademi Sjælland (N = 12) Erhvervsakademi MidtVest (N = 7) Erhvervsakademi SydVest (N = 9) Erhvervsakademi Kolding (N = 6) Københavns Erhvervsakademi (N = 9) Metropol UC (N = 1) University College Nordjylland (N = 11) VIA University College (N = 3) Aarhus Universitet (N = 1) Data om censur og bedømmelse 14

16 Tabel 13 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med erhvervsakademiuddannelser med 150 ECTS-point Copenhagen Business Academy (N = 2) Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max Erhvervsakademi Dania (N = 1) Erhvervsakademi Lillebælt (N = 2) Erhvervsakademi Sjælland (N = 2) Erhvervsakademi MidtVest (N = 2) Erhvervsakademi SydVest (N = 1) Erhvervsakademi Aarhus (N = 2) Københavns Erhvervsakademi (N = 1) Metropol UC (N = 1) University College Nordjylland (N = 2) Tabel 14 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med professionsbacheloruddannelser med 90 ECTS-point Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Copenhagen Business Academy (N = 6) Erhvervsakademi Dania (N = 1) Erhvervsakademi Kolding (N = 2) Erhvervsakademi Lillebælt (N = 10) Erhvervsakademi Sjælland (N = 5) Erhvervsakademi MidtVest (N = 2) Erhvervsakademi SydVest (N = 4) Erhvervsakademi Aarhus (N = 7) Københavns Erhvervsakademi (N = 5) Metropol UC (N = 1) University College Nordjylland (N = 8) VIA University College (N = 3) Data om censur og bedømmelse 15

17 Tabel 15 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med professionsbacheloruddannelser med 210 ECTS-point Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Copenhagen Business Academy (N = 1) DTU (N = 15) Danmarks Medie- og Journalistikhøjskole (N = 1) Erhvervsakademi Dania (N = 1) Erhvervsakademi Kolding (N = 1) Erhvervsakademi Lillebælt (N = 2) Erhvervsakademi Sjælland (N = 1) Erhvervsakademi SydVest (N = 1) Erhvervsakademi Aarhus (N = 2) Københavns Erhvervsakademi (N = 4) University College Lillebælt (N = 8) Metropol UC (N = 11) Professionshøjskolen UCC (N = 6) Syddansk Universitet (N = 12) University College Nordjylland (N = 10) University College Sjælland (N = 9) University College Syddanmark (N = 11) VIA University College (N = 19) Aalborg Universitet (N = 9) Aarhus Universitet (N = 10) Note: DTU har angivet et gennemsnit for de forskellige uddannelsestyper. Det er derfor ikke muligt at angive et minimum og et maksimum på de forskellige bedømmelsestyper. Data om censur og bedømmelse 16

18 Tabel 16 Bedømmelsesformer fordelt institutioner med professionsbacheloruddannelser med 240 ECTS-point Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. DTU (N = 1) Danmarks Medie- og Journalistikhøjskole (N = 3) Erhvervsakademi Sjælland (N = 1) Metropol UC (N = 2) Professionshøjskolen UCC (N = 1) SIMAC (N = 1) University College Lillebælt (N = 3) University College Nordjylland (N = 1) University College Sjælland (N = 1) University College Syddanmark (N = 1) VIA University College (N = 3) Note: Se tabel 56 for uddybende kommentar om fordelingen af ECTS-point fra SIMAC. Note: Metropol UC bemærker i sin indberetning, at der på læreruddannelsen alene ligger ECTS-point på modulerne, mens kompetencemålsprøverne ikke har ECTS. Der afvikles otte eksterne kompetencemålsprøver og en intern kompetencemålsprøve. Tabel 17 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med professionsbacheloruddannelser med 270 ECTS-point Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. DTU (N = 1) Fredericia Maskinmesterskole (N = 1) Københavns Erhvervsakademi (N = 1) MARTEC (N = 1) Maskinmesterskolen København (N = 1) SIMAC (N = 1) VIA University College (N = 1) Aarhus Maskinmesterskole (N = 1) Aarhus Universitet (N = 1) Note: Se tabel 56 for uddybende kommentar om fordelingen af ECTS-point fra SIMAC. Data om censur og bedømmelse 17

19 Tabel 18 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med akademiske bacheloruddannelser med 180 ECTS-point Copenhagen Business School (N = 20) Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max DTU (N = 16) IT-universitetet København (N = 3) Københavns Universitet (N = 58) Roskilde Universitet (N = 4) Syddansk Universitet (N = 67) Aalborg Universitet (N = 67) Aarhus Universitet (N = 60) Note: Et lavt eller højt antal ECTS-point for uddannelser på Københavns Universitet kan alene skyldes opgørelsesmetoden. Tabel 19 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med akademiske bacheloruddannelser med 240 ECTS-point Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Københavns Universitet (N = 12) Aarhus Universitet (N = 8) Note: Et lavt eller højt antal ECTS-point for uddannelser på Københavns Universitet kan alene skyldes opgørelsesmetoden. Data om censur og bedømmelse 18

20 Tabel 20 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med kandidatuddannelser med 120 ECTS-point Copenhagen Business School (N = 20) Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max DTU (N = 28) IT-universitetet København (N = 4) Københavns Universitet (N = 63) Roskilde Universitet (N = 36) Syddansk Universitet (N = 85) Aalborg Universitet (N = 114) Aarhus Universitet (N = 108) Note: Et lavt eller højt antal ECTS-point for uddannelser på Københavns Universitet kan alene skyldes opgørelsesmetoden. Note: DTU har angivet et gennemsnit for de forskellige uddannelsestyper og det er derfor ikke muligt at angive et minimum og et maksimum på de forskellige bedømmelsestyper. Tabel 21 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med kandidatuddannelser med 180 ECTS-point Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Københavns Universitet (N = 1) Roskilde Universitet (N = 1) Syddansk Universitet (N = 1) Aalborg Universitet (N = 1) Aarhus Universitet (N = 1) Tabel 22 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med kunstneriske bacheloruddannelser med 180 ECTS-point Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Arkitektskolen Aarhus (N = 1) Designskolen Kolding (N = 1) KADK (N = 3) Data om censur og bedømmelse 19

21 Tabel 23 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med kunstneriske kandidatuddannelser med 120 ECTS-point Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Arkitektskolen Aarhus (N = 1) Designskolen Kolding (N = 1) KADK (N = 3) Note: Se tabel 55 for uddybende kommentar om fordelingen af ECTS-point fra Arkitektskolen Aarhus. Tabel 24 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med akademiuddannelser med 60 ECTS-point Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Copenhagen Business Academy (N = 12) Danmarks Medie- og Journalistikhøjskole (N = 2) Erhvervsakademi Aarhus (N = 12) Erhvervsakademi Dania (N = 19) Erhvervsakademi Kolding (N = 8) Erhvervsakademi Lillebælt (N = 13) Erhvervsakademi Sjælland (N = 8) Erhvervsakademi MidtVest (N = 10) Erhvervsakademi SydVest (N = 6) Københavns Erhvervsakademi (N = 9) Metropol UC (N = 4) Professionshøjskolen UCC (N = 2) University College Lillebælt (N = 1) University College Nordjylland (N = 15) University College Syddanmark (N = 5) VIA University College (N = 4) Data om censur og bedømmelse 20

22 Tabel 25 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med diplomuddannelser med 60 ECTS-point Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Copenhagen Business Academy (N = 4) Copenhagen Business School (N = 9) DTU (N = 6) Danmarks Medie- og Journalistikhøjskole (N = 6) Erhvervsakademi Kolding (N = 1) Erhvervsakademi Lillebælt (N = 2) Erhvervsakademi Sjælland (N = 1) Erhvervsakademi Aarhus (N = 4) IT-universitetet København (N = 1) Københavns Erhvervsakademi (N = 2) Københavns Universitet (N = 1) Metropol UC (N = 13) Professionshøjskolen UCC (N = 4) Roskilde Universitet (N = 1) Syddansk Universitet (N = 8) University College Lillebælt (N = 7) University College Nordjylland (N = 5) University College Sjælland (N = 10) University College Syddanmark (N = 8) VIA University College (N = 18) Aalborg Univeristet (N = 4) Aarhus Universitet (N = 8) Note: DTU har angivet et gennemsnit for de forskellige uddannelsestyper og det er derfor ikke muligt at angive et minimum og et maksimum på de forskellige bedømmelsestyper. Data om censur og bedømmelse 21

23 Tabel 26 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner med masteruddannelser med 60 ECTS-point Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Gnsnit. Min. Max. Copenhagen Business School (N = 7) DTU (N = 6) IT-universitetet København (N = 3) Københavns Universitet (N = 7) Roskilde Universitet (N = 7) Syddansk Universitet (N = 10) Aalborg Universitet (N = 20) Aarhus Universitet (N = 27) Note: DTU har angivet et gennemsnit for de forskellige uddannelsestyper og det er derfor ikke muligt at angive et minimum og et maksimum på de forskellige bedømmelsestyper. 2.3 Fordelinger af ECTS-point på bedømmelsesformer udvalgte uddannelser Tabel 27 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner der udbyder markedsføringsøkonomuddannelsen Copenhagen Business Academy (N = 1) Erhvervsakademi Dania (N = 1) Erhvervsakademi Kolding(N = 1) Erhvervsakademi Lillebælt (N = 1) Erhvervsakademi MidtVest (N = 1) Erhvervsakademi Sjælland (N = 1) Erhvervsakademi SydVest (N = 1) Erhvervsakademi Aarhus (N = 1) University College Nordjylland (N = 1) VIA University College (N = 1) Data om censur og bedømmelse 22

24 Tabel 28 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner der udbyder laborantuddannelsen Copenhagen Business Academy (N = 1) Erhvervsakademi Aarhus (N = 1) Erhvervsakademi Lillebælt (N = 1) Erhvervsakademi MidtVest (N = 1) Erhvervsakademi Sjælland (N = 1) Metropol UC (N = 1) University College Nordjylland (N = 1) Tabel 29 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner der udbyder sygeplejerskeuddannelsen Metropol UC (N = 1) Professionshøjskolen UCC (N = 1) University College Lillebælt (N = 1) University College Nordjylland (N = 1) University College Sjælland (N = 1) University College Syddanmark (N = 1) VIA University College (N = 1) Tabel 30 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner der udbyder folkeskolelæreruddannelsen Metropol UC (N = 1) Professionshøjskolen UCC (N = 1) University College Lillebælt (N = 3) University College Nordjylland (N = 1) University College Sjælland (N = 1) University College Syddanmark (N = 1) VIA University College (N = 1) Note: Ved University College Lillebælt er angivet et gennemsnit af de tre læreruddannelser. Note: Metropol UC bemærker i sin indberetning, at der på læreruddannelsen alene ligger ECTS-point på modulerne, mens kompetencemålsprøverne ikke har ECTS. Der afvikles otte eksterne kompetencemålsprøver og en intern kompetencemålsprøve. Note: Professionshøjskolen UCC bemærker i sin indberetning, at det ikke er muligt at afrapportere fyldestgørende for moduler, der både er omfattet af lokal udprøvning og national udprøvning. Se tabel 53 for uddybende kommentar. Data om censur og bedømmelse 23

25 Tabel 31 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner der udbyder akademisk bachelor i medicin Københavns Universitet (N = 1) Syddansk Universitet (N = 1) Aalborg Universitet (N = 1) Aarhus Universitet (N = 1) Tabel 32 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner der udbyder akademisk bachelor i sociologi og socialvidenskab Copenhagen Business School (N = 1) Københavns Universitet (N = 1) Syddansk Universitet (N = 1) Aalborg Universitet (N = 1) Note: Tallene angivet i de tre første kolonner summerer ved Københavns Universitet ikke til 180 på grund af afrunding. Tabel 33 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner der udbyder akademisk bachelor i dansk og nordisk Københavns Universitet (N = 1) Syddansk Universitet (N = 1) Aalborg Universitet (N = 1) Aarhus Universitet (N = 1) Note: Tallene angivet i de tre første kolonner summerer ved Syddansk Universitet ikke til 180 på grund af afrunding. Tabel 34 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner der udbyder kandidat i medicin Københavns Universitet (N = 1) Syddansk Universitet (N = 1) Aalborg Universitet (N = 1) Aarhus Universitet (N = 1) Note: Tallene angivet i de tre første kolonner summerer ved Københavns Universitet ikke til 180 på grund af afrunding. Data om censur og bedømmelse 24

26 Tabel 35 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner der udbyder kandidat i sociologi og socialvidenskab Københavns Universitet (N = 1) Roskilde Universitet (N = 1) Syddansk Universitet (N = 1) Aalborg Universitet (N = 1) Aarhus Universitet (N = 1) Tabel 36 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner der udbyder kandidat i dansk og nordisk Københavns Universitet (N = 1) Roskilde Universitet (N = 1) Syddansk Universitet (N = 1) Aalborg Universitet (N = 1) Aarhus Universitet (N = 1) Tabel 37 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner der udbyder kunstnerisk bacheloruddannelse i arkitektur Arkitektskolen Aarhus (N = 1) KADK (N = 1) Tabel 38 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner der udbyder kunstnerisk bacheloruddannelse i design Designskolen Kolding (N = 1) KADK (N = 1) Data om censur og bedømmelse 25

27 Tabel 39 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner der udbyder kunstnerisk kandidat i arkitektur Arkitektskolen Aarhus (N = 1) KADK (N = 1) Note: Se tabel 55 for uddybende kommentar om fordelingen af ECTS-point fra Arkitektskolen Aarhus. Tabel 40 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner der udbyder kunstnerisk kandidat i design Designskolen Kolding (N = 1) KADK (N = 1) Tabel 41 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner der udbyder akademiuddannelsen i international handel og markedsføring Copenhagen Business Academy (N = 1) Erhvervsakademi Aarhus (N = 1) Erhvervsakademi Dania (N = 4) Erhvervsakademi Kolding (N = 1) Erhvervsakademi Lillebælt (N = 1) Erhvervsakademi MidtVest (N = 1) Erhvervsakademi Sjælland (N = 1) Erhvervsakademi SydVest (N = 1) Københavns Erhvervsakademi (N = 1) University College Nordjylland (N = 2) Note: Ved University College Nordjylland og Erhvervsakademi Dania er angivet et gennemsnit af akademiuddannelserne i International handel og markedsføring. Note: Tallene angivet i de tre første kolonner summerer visse steder ikke til 60 på grund af afrunding. Data om censur og bedømmelse 26

28 Tabel 42 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner der udbyder akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion Copenhagen Business Academy (N = 1) Erhvervsakademi Aarhus (N = 1) Erhvervsakademi Dania (N = 3) Erhvervsakademi Lillebælt (N = 1) Erhvervsakademi MidtVest (N = 1) Erhvervsakademi Sjælland (N = 1) Erhvervsakademi SydVest (N = 1) Erhvervsakademi Kolding (N = 1) Københavns Erhvervsakademi (N = 1) University College Nordjylland (N = 1) Note: Ved Erhvervsakademi Dania er angivet et gennemsnit af de tre akademiuddannelser. Note: Tallene angivet i de tre første kolonner summerer ved Copenhagen Business Academy ikke til 60 på grund af afrunding. Tabel 43 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner der udbyder den sundhedsfaglige diplomuddannelse Metropol UC (N = 1) Professionshøjskolen UCC (N = 1) University College Lillebælt (N = 1) University College Nordjylland (N = 1) University College Sjælland (N = 1) University College Syddanmark (N = 1) VIA University College (N = 1) Data om censur og bedømmelse 27

29 Tabel 44 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner der udbyder diplomuddannelsen i ledelse Copenhagen Business Academy (N = 1) DTU (N = 1) Erhvervsakademi Aarhus (N = 1) Erhvervsakademi Sjælland (N = 1) Københavns Erhvervsakademi (N = 1) Metropol UC (N = 1) Professionshøjskolen UCC (N = 1) University College Lillebælt (N = 1) University College Nordjylland (N = 1) University College Sjælland (N = 1) University College Syddanmark (N = 1) VIA University College (N = 1) Tabel 45 Bedømmelsesformer fordelt på institutioner der udbyder masteruddannelsen i business administration Copenhagen Business School (N = 2) Syddansk Universitet (N = 1) Aalborg Universitet (N = 1) Aarhus Universitet (N = 1) Note: Ved Copenhagen Business School er angivet et gennemsnit af de to masteruddannelser. Note: Tallene angivet i de tre første kolonner summerer ved Copenhagen Business School ikke til 60 på grund af afrunding. Data om censur og bedømmelse 28

30 3 Ressourceforbrug på bedømmelse Tabel 46 Ressourceforbrug fordelt på typer af videregående uddannelsesinstitutioner Vederlag/løn (kr.) Øvrige udgifter (kr.) Samlede udgifter (kr.) Procentvis fordeling Erhvervsakademier % % % Professionshøjskoler % % % Maritime Institutioner ( ) ( ) % ( ) (10.000) % % Universiteter % ( ) ( ) % % Kunstneriske institutioner % % % Alle institutioner ( ) ( ) % ( ) ( ) % ( ) ( ) % Note: Bemærk at de samlede udgifter i flere tilfælde er højere end udgifter til vederlag/løn og øvrige udgifter lagt sammen. Det skyldes, at nogle institutioner ikke har kunnet opdele udgifterne, men kun har kunnet angive et tal for de samlede udgifter. Tallene for vederlag/løn og øvrige udgifter er i disse tilfælde sat i parentes. Note: Tallene er behæftet med usikkerhed. Tallene for bedømmelse uden er primært grove estimater behæftet med væsentlig usikkerhed. Data om censur og bedømmelse 29

31 Tabel 47 Ressourceforbrug fordelt på erhvervsakademierne Vederlag/løn (kr.) Øvrige udgifter (kr.) Samlede udgifter (kr.) Procentvis fordeling Copenhagen Business Academy % % % Erhvervsakademi Dania % % % Erhvervsakademi Kolding % % % Erhvervsakademi Lillebælt % % % Erhvervsakademi Midtvest % % % Erhvervsakademi Sjælland % % % Erhvervsakademi SydVest % * % % Erhvervsakademi Aarhus % % % Københavns Erhvervsakademi % % % Alle erhvervsakademier % % % Note: * ikke angivet. Note: Tallene er behæftet med usikkerhed. Tallene for bedømmelse uden er primært grove estimater behæftet med væsentlig usikkerhed. Data om censur og bedømmelse 30

32 Tabel 48 Ressourceforbrug fordelt på professionshøjskolerne Vederlag/løn (kr.) Øvrige udgifter (kr.) Samlede udgifter (kr.) Procentvis fordeling Danmarks Medie og Journalistikhøjskole % % % Metropol % * % % Professionshøjskolen UCC % % % University College Lillebælt % * % % University College Nordjylland % * % % University College Sjælland % % % University College Syddanmark % % % VIA University College % % % Alle professionshøjskoler % % % Note: * ikke angivet. Note: Tallene er behæftet med usikkerhed. Tallene for bedømmelse uden censur er primært grove estimater behæftet med væsentlig usikkerhed. Data om censur og bedømmelse 31

33 Tabel 49 Ressourceforbrug fordelt på de maritime uddannelsesinstitutioner Vederlag/løn (kr.) Øvrige udgifter (kr.) Samlede udgifter (kr.) Procentvis fordeling Fredericia Maskinmesterskole * * % * * % % MARTEC % % % Maskinmesterskolen København % % % SIMAC % % % Århus Maskinmesterskole % % % Alle maritime uddannelsesinstitutioner ( ) ( ) % ( ) (10.000) % ( ) ( ) % Note: * ikke angivet. Note: Bemærk at de samlede udgifter i de tre nederste rækker for alle maritime uddannelsesinstitutioner er højere end udgifter til vederlag/løn og øvrige udgifter lagt sammen. Det skyldes, at Fredericia Maskinmesterskole ikke har kunnet opdele udgifterne, men kun har kunnet angive et tal for de samlede udgifter. Tallene for vederlag/løn og øvrige udgifter er derfor sat i parentes. Note: Tallene er behæftet med usikkerhed. Tallene for er primært grove estimater behæftet med væsentlig usikkerhed. Data om censur og bedømmelse 32

34 Tabel 50 Ressourceforbrug fordelt på universiteterne Vederlag/løn (kr.) Øvrige udgifter (kr.) Samlede udgifter (kr.) Procentvis fordeling Copenhagen Business School % % % DTU % * * * 0 % % IT-universitetet København % % % Københavns Universitet % * * % % Roskilde Universitet % % % Syddansk Universitet % * % % Aalborg Universitet % % % Aarhus Universitet % % % Alle universiteter % ( ) ( ) % ( ) ( ) % Note: * ikke angivet. Note: Bemærk at de samlede udgifter i de to nederste rækker for alle universiteter er højere end udgifter til vederlag/løn og øvrige udgifter lagt sammen. Det skyldes, at Københavns Universitet ikke har kunnet opdele udgifterne for bedømmelse uden, men kun har kunnet angive et tal for de samlede udgifter. Tallene for vederlag/løn og øvrige udgifter er derfor sat i parentes. Note: Tallene er behæftet med usikkerhed. Tallene for er primært grove estimater behæftet med væsentlig usikkerhed. Data om censur og bedømmelse 33

35 Tabel 51 Ressourceforbrug fordelt på de kunstneriske uddannelsesinstitutioner Vederlag/løn (kr.) Øvrige udgifter (kr.) Samlede udgifter (kr.) Procentvis fordeling Designskolen Kolding % % % KADK % % % Arkitektskolen Århus % % % Alle kunstneriske uddannelsesinstitutioner % % % Note: Tallene er behæftet med usikkerhed. Tallene for bedømmelse uden censur er primært grove estimater behæftet med væsentlig usikkerhed. Data om censur og bedømmelse 34

36 4 Kommentarer til opgørelsesmetoder 4.1 Kommentarer til opgørelsesmetode for ECTS-fordeling Tabel 52 Kommentarer til opgørelsesmetode for ECTS-fordeling fra erhvervsakademierne Institution Kommentar Copenhagen Business Academy Erhvervsakademi Dania Erhvervsakademi Kolding Erhvervsakademi Lillebælt Erhvervsakademi Midtvest Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademi SydVest Erhvervsakademi Aarhus Københavns Erhvervsakademi Ift. voksenuddannelserne har CPH Business Academy angivet intervaller, da det afhænger hvilke fagmoduler, der vælges inden for uddannelsen. I tabellerne bruges midterværdien af disse intervaller. På erhvervsakademiuddannelserne produktionsteknolog, finansøkonom og serviceøkonom er der angivet et interval. I tabeller med fordelingen af bedømmelsestyper fordelt på uddannelsestyper og tabeller hvor der regnes opstilles gennemsnit bruges derfor midterværdien af disse intervaller. Ingen kommentarer. Ingen kommentarer. Fordelingen af intern og ekstern bedømmelse er baseret på et skøn, da det eksakte antal af ECTS bedømt ved hhv. intern og på uddannelserne både er afhængig af de valgte studieretninger og de valgte valgfag. Ingen kommentarer. Ingen kommentarer. Fordelingen af intern og ekstern bedømmelse er baseret på et skøn, da det eksakte antal af ECTS bedømt ved hhv. intern og på uddannelserne både er afhængig af de valgte studieretninger og de valgte valgfag. Ved to professionsbachelorer (Økonomi og Informationsteknologi, Business and IT) er der 30 ECTS-point som valgfag, som enten kan være intern eller. I disse beregninger er der fordelt 15 ECTS-point henholdsvis intern og. Tabel 53 Kommentarer til opgørelsesmetode for ECTS-fordeling fra professionshøjskolerne Institution Kommentar Danmarks Medie- og Journalisthøjskoltervaller (Diplomuddannelse i digital journalistik, visuel journalistik, analystisk journali- På fire diplomuddannelser har Danmarks Medie- og Journalistik højskole angivet instik og kommunikation), da antal ECTS-point anhænger af valgte valgfag. I tabeller med fordelingen af bedømmelsestyper fordelt på uddannelsestyper og tabeller hvor der regnes opstilles gennemsnit bruges derfor midterværdien af disse intervaller. Metropol Fortsættes næste side Det skal bemærkes, at der på læreruddannelsen alene ligger ECTS på modulerne mens kompetencemålsprøverne ikke har ECTS. Der afvikles otte eksterne kompetencemålsprøver og en intern kompetencemålsprøve. Uddannelserne kræftsygeplejerske og sundhedsplejerske er specialuddannelser der er udbudt af Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen og dermed ikke under Ministeriet for Videregående Uddannelser. De er dermed omfattet andre regler i forhold til fordelingen af bedømmelse med og uden. Data om censur og bedømmelse 35

37 fortsat fra forrige side Institution Kommentar Professionshøjskolen UCC University College Lillebælt University College Nordjylland University College Sjælland University College Syddanmark VIA University College Der er mange kombinationsmuligheder på den pædagogiske diplomuddannelse. Det betyder, at antallet af ECTS med henholdsvis og intern bedømmelse kan variere. Fx kan man vælge moduler, så man har 55 ECTS med, og så har man følgelig kun 5 ECTS med intern bedømmelse. Det samme gælder den sundhedsfaglige diplomuddannelse. I tabeller med fordelingen af bedømmelsestyper fordelt på uddannelsestyper og tabeller hvor der angives et gennemsnit bruges derfor midterværdien af disse intervaller. Note til folkeskolelæreruddannelsen: Flere moduler er både omfattet af lokal udprøvning og national udprøvning. I tabellerne indgår de i kategorien, men disse moduler burde i princippet også indgå i Bedømmelse uden, da der er tale om en dobbeltudprøvning. Dette gælder følgende moduler: Modulprøve i Pædagogik og Lærerfaglighed modul 1 (10 ECTS), Modulprøve i Pædagogik og Lærerfaglighed modul 2 (10 ECTS), Modulprøve i Pædagogik og Lærerfaglighed modul 3 (10 ECTS), Modulprøve i undervisningsfag 1, modul 1 (10 ECTS), Modulprøve i undervisningsfag 1, modul 2 (10 ECTS), Modulprøve i undervisningsfag 1, modul 3 (10 ECTS), Modulprøve i undervisningsfag 1, modul 4 (10 ECTS), Modulprøve i undervisningsfag 2, modul 1 (10 ECTS), Modulprøve i undervisningsfag 2, modul 2 (10 ECTS), Modulprøve i undervisningsfag 2, modul 3 (10 ECTS), Modulprøve i undervisningsfag 3, modul 1 (10 ECTS), Modulprøve i undervisningsfag 3, modul 2 (10 ECTS), Modulprøve i undervisningsfag 3, modul 3 (10 ECTS). Ingen kommentarer. Ingen kommentarer. Alle moduler på pædagoguddannelsen taler ind i et kompetenceområde, som den studerende skal udprøves i. Eneste undtagelse er valgmoduler, hvor den studerende gerne må gå til prøve indenfor et andet kompetenceområde end det område, den studerendes valgmoduler taler ind i. Der er to valgmoduler af hver 10 ECTS. Ingen kommentarer. Tallene på erhvervsakademiuddannelsen designteknolog er fra gammel studieordning, og der er kommet ny studieordning i august 2015 hvor der er kommet intern censur på. Til uddannelsen Multiplatform storytelling and production, prof.bach. er uddannelsen ny, og omkostningerne er derfor ikke dækkende da ikke alle eksminr er gennemført i På uddannelsen Informations- og kommunikationsteknologi, ing.prof.bach.er en difference pga. tilpasning af ECTS i forhold til skiftende studieplaner. På Professionsbachelorenpædagog giver summen ikke 210, da nogle prøver samler op på sidste semester, især på gammel uddannelse.på Diakoni og socialpædagogik, prof.bach. er 60 af de 145 ECTS-point med censur fra praktik. I forbindelse med VIAs interne kvalitetsarbejde er uddannelsen Animation (prof. Bach) blevet opmærksom på, at antallet af ECTS-point, der bedømmes med censur, ikke er i overensstemmelse med det bekendtgørelsesfastsatte krav om minimum 30 % af det samlede antal ECTS-point for uddannelsen. Der er iværksat en proces med henblik på justering af studieordningen. Den justerede studieordning træder i kraft fra 1. september Der gøres opmærksom på, det i uddannelsens eksisterende studieordning ikke er tydeliggjort, at der er en stor arbejdsbelastning på et produkt, som ikke indgår i den eksamensvurdering (pt. opgjort til 10 ECTS) i forbindelse med den afsluttende bachelorprøve. Dette forhold vil indgå i revisionen af studieordningen. Tabel 54 Kommentarer til opgørelsesmetode for ECTS-fordeling fra universiteterne Institution Kommentar Copenhagen Business School DTU Fortsættes næste side Tallene er opgjort efter den seneste og gældende studieordning, men der vil være studerende på gamle studieordninger, hvor antallet af ECTS med censur kan variere. Derudover kan omfanget af censur være påvirket yderligere af valgfag på uddannelserne HD 2. del Finasiering, HD 2. det Økonomstyring og procesledelse og Erhvervsøkonomi og informationsteknologi, cand. merc (it). DTU har foretaget gennemsnitlige beregninger for de forskellige uddannelsestyper, og ikke redegjort for pointfordelingen på de specifikke uddannelser. Beregningerne er baseret på stikprøver. Af denne grund er det i visse tabeller ikke muligt at angive et minimum og et maximum for DTU. Data om censur og bedømmelse 36

38 fortsat fra forrige side Institution Kommentar IT-universitetet København Københavns Universitet Roskilde Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Aarhus Universitet Ingen kommentarer. KU har angivet en procentvisfordeling mellem bedømmelse med censur, uden censur og uden. Derefter er fordelingen af ECTS-point beregnet med udgangspunkt i, hvor mange ECTS-point de enkelte uddannelser har i alt. I de fleste tilfælde indgår specialiseringer generelt i registreringen for det centrale fag fra det tilsendte data fra KU. De resterende tilfælde har EVA lagt specialiseringer sammen med centralfag. Ingen kommentarer. Biokemi og molekylær biologi, bach. og Pædagogik, supplement efter kandidatuddannelse og Erhvervssprog og IT markedskommunikation er ikke medtaget, da der ikke var angivet ECTS eller fordi der var angivet et ukorrekt antal ECTS-point. Kandidaten Global Innovation Mannagement er kun sat til 60 ECTS-point, da det kun er det ene år der tages på AAU. AU har angivet obligatoriske og valgfrie ECTS-point. Efter aftale med AU og deres vurdering af, hvordan det typisk ser ud, er de valgfrie ECTS-point fordelt på følgende måde: på kandidaten er 60 af de valgfrie ECTS-point point med censur og 40 af de valgfrie ECTS-point uden censur. På bacheloren fordeles de valgfrie ECTS-point med 50 på henholdsvis bedømmelse med censur og uden censur. På professionsbachelorer har AU beregnet en gennemsnitlig fordeling mellem er med og uden censur. Andelen af valgfrie elementer med censur står i parentesen efter uddannelsen: Elektrisk energiteknologi, inge.prof.bach (76 %), bygning, ing.prof.bach (73 %), Elektronik, ing.prof.bach (78 %), Informations- og kommunikationsteknologi, ing.prof.bach (65 %), kemi (kemiteknik), ing.prof.bach (33 %), maskinteknik, ing.prof.bach (79 %), bygningsdesign, ing.prof.bach (76 %), Bioteknologi, ing.prof.bach (23 %), sundhedstenologi, ing.prof.bach (64 %). Tabel 55 Kommentarer til opgørelsesmetode for ECTS-fordeling fra de kunstneriske uddannelsesinstitutioner Institution Kommentar Arkitektskolen Aarhus Designskolen Kolding KADK På arkitektuddannelsen har det været en generel fortolkningsregel, at når der i bekendtgørelser mv. står uddannelsen uspecificeret er der tale om hele arkitektuddannelsen. Dvs. at når Arkitektskolen Aarhus vurderer om mindst en tredjedel af uddannelsen er dokumenteret ved eksterne prøver ses på bachelor- og kandidatuddannelsen samlet. Således er 120 af de samlede 300 ECTS dokumenteret ved eksterne prøver. ECTS-point fordelingen for kandidatuddannelsen tager udgangspunkt i et scenarie, hvor den studerende ikke tager på udveksling. Ingen kommentarer. Data om censur og bedømmelse 37

39 Tabel 56 Kommentarer til opgørelsesmetode for ECTS-fordeling fra de maritime uddannelsesinstitutioner Institution Kommentar Fredericia Maskinmesterskole Københavns Maskinmesterskole MARTEC SIMAC Aarhus Maskinmesterskole Ingen kommentarer. Ingen kommentarer. ECTS-point uden er i denne forbindelse praktik. Hos SIMAC er ECTS-point med løbende bedømmelse og ECTS-point under praktik slået sammen som ECTS-point uden. SIMAC er underlagt en anden bekendtgørelse hvilket betyder, at mindst halvdelen af det teoretiske faglige indhold skal være evalueret med eksamen. Praktikken tæller altså ikke med i dette. Der henvises til følgende: Bek. nr af 17. december 2012 kap. 8 stk. 2., Bek. nr af 17. december 2012 kap. 8 stk. 2., Bek. nr af 17. december 2012 kap. 8 stk. 2. Derudover er henvises til Kap. 2 i bek. nr af 14. december 2009 med tilføjelser, Bedømmelses- og eksamensformer jfr. Kap. 3 i bek. nr af 14. december 2009 med tilføjelser, Maskinmesteruddannelsen jfr. bek. nr af 17. december 2012, Skibsføreruddannelsen jfr. bek. nr af 17. december 2012, Juniorofficersuddannelsen jfr. nr af 17. december 2012, Seniorofficersuddannelsen jfr. nr af 22. december Ingen kommentarer. 4.2 Kommentarer til opgørelsesmetode for ressourceforbrug til bedømmelse med Tabel 57 Kommentarer til opgørelsesmetode for ressourcer til bedømmelse med fra erhvervsakademierne Uddannelsesinstitution Kommentar Copenhagen Business Academy Konterede udgifter til censorvederlag, refunderede rejs- og opholdsudgifter samt forplejning. Erhvervsakademi Dania Erhvervsakademi Kolding Erhvervsakademi Lillebælt Erhvervsakademi MidtVest Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademi Sydvest Erhvervsakademi Aarhus Fortsættes næste side Skønnet er beregnet ud fra de reelle lønudbetalinger til censur og disses rejseudgifter i Ingen kommetarer. I forlængelse af overenskomsten 2013 opgøres ikke særskilt løn til egne undervisere (eksaminatorer) ved eksamen. Ingen kommetarer. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i et helt gennemløb pr. uddannelse. Der er regnet med gennemsnitsholdstørrelser på 25. Erfaringsmæssigt vil 20 % af de studerende skulle til reeksamen. Der er ikke taget højde for 3. eksamensforsøg. I forbindelse med gruppetakster er der regnet med en gennemsnitsgruppe på 3,5 studerende. Der er udelukkende beregnet løn til den eksterne Censor. Til beregningen på Efter- og videreuddannelsesområdet er der taget udgangspunkt i akademiuddannelsen i Ledelse. Timelønnen er taget fra takstkataloget. Øvrige omkostninger er trukket fra LDV. Baseret på træk fra regnskabssystemet. Med udgangspunkt i registreringer i SLS samt i bogføringen er der foretaget et skøn over udgifterne til såvel vederlag/løn som øvrige udgifter. I øvrige udgifter indgår kr. vedrørende andel af censorsekretatiatet for Data om censur og bedømmelse 38

40 fortsat fra forrige side Uddannelsesinstitution Kommentar Københavns Erhvervsakademi Samlet udgifter til censur for fuldtidsuddannelser (Inkl. reeksamen). Derudover udgør udgifter til censorsekretariatet på kr. årligt betydelig udgift af samlede censoromkostninger. Derudover har KEA angivet udgifter til løn og øvrige udgifter for deltidsuddannelser, så det både er for intern og. Dette har de gjort, da det ikke er muligt at adskille budgetmæssigt, da KEA benytter sig af eksterne til begge typer af censur og derfor betaler censorhonorar. I oversigten er disse estimater fordelt på intern og efter den procentvise fordeling af ECTS-point, der er mellem bedømmelse med censur og uden censur. Andre bemærkninger: Tidsforbruget pr. studerende til eksamen er afgørende for udgiftsniveauet, da censorhonorar pr. time (og lønudgifter til eksaminator og intern censor) udgør de største udgifter ved eksamensafholdelse. For eksempel er eksamen i forbindelse med afgangsprojektet af længere varighed og derfor dyr. Afholdelse af reeksaminer er med til at øge udgiftsniveauet med ca. 20. For efter- og videreuddannelse er det faktiske antal afholdte eksaminer mere sigende for omfang end ECTS- omfanget i studieordninger. Det vil være individuelt forskelligt, hvilke moduler kursisterne vælger og dermed hvilken eksamensformer der afholdes. Ved udgifter til ekstern og intern censur skal medtænkes: udgifter til løn til eksaminator udgør en betydelig post; Udgifter til censorsekretariatet udgør kr. årligt, og bør derfor også medregnes ift. institutionsudgifter; Udgifter til administration, IT support, planlægning og afvikling af eksamen; Udgifter til bygningsdrift i forbindelse med eksamen; Udgifter til studievejledning og støtte i forbindelse med eksamen. Tabel 58 Kommentarer til opgørelsesmetode for ressourcer til bedømmelse med fra professionshøjskolerne Uddannelsesinstitution Kommentar Danmarks Medie og Journalistikhøjskole Metropol Professionshøjskolen UCC UC Syddanmark University College Lillebælt University College Nordjylland University College Sjælland VIA University College Lønudgifter er trukket fra Danmarks Medie- og Journalistikhøjskole økonomisystem, men øvrige udgifter kan kun blive et skøn, da data ikke er umiddelbart tilgængelige uspecificeret på denne måde, og er formentlig også sat for lavt i forhold til de reelle udgifter til censorer. Vederlag/løn dækker over træk fra Metropols løndatabase. Lønudgifter til egne undervisere/eksaminator indgår ikke i opgørelsen. Opgørelsen er baseret på et groft gennemsnit på prøver med censur pr. år. Øvrige udgifter er baseret på omkostninger til diverse udlæg, udokumenterede nattillæg og skattefri km samt estimerede omkostninger til forplejning. Udgifter til løn/vederlag er trukket fra UCC's lønsystem og indeholder censorhonorar samt feriegodtgørelse; der indgår ikke udgifter til de censorer, der har fået indregnet deres arbejdstid hos deres faste arbejdssted. Øvrige udgifter er dækker censorformandskab, forplejning, transport, evt. hoteludgift mv. Ingen kommetarer. Oplysninger vedr. ressourceforbrug er indhentet ved dataudtræk for økonomi- og personaleafdelingen i UCL. Omkostninger til censur i 2015 trukket fra økonomisystem. Øvrige udgifter består af honorar til eksamensvagter, samt forplejning og rejseudgifter til censorer. Data er opgjort på baggrund af datatræk foretaget af VIAs Lønadministration baseret på lønudbetalinger til eksterne censorer anvendt i 2015 på de angivne uddannelser på ark 1 "Omfanget af censur". Øvrige udgifter dækker: kørsel, time/dagpenge, broafgift, taxa og censorernes udlæg vedr. hotel. Hoteludgifter betalt af VIA har det ikke været muligt at opgøre og indgår således ikke i data. Data om censur og bedømmelse 39

41 Tabel 59 Kommentarer til opgørelsesmetode for ressourcer til bedømmelse med fra de maritime uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitution Kommentar Fredericia Maskinmesterskole MARTEC Maskinmesterskolen København Udtræk fra Navision/SLS. SIMAC Aarhus Maskinmesterskole Der er kun angivet samlet forbrug og ikke opdelt på løn/vederlag og øvrige udgifter. Tallene er opgjort uden udgifter til eksamenstilsyn og andre udgifter forbundet hermed. Vi anvender ikke et system hvor censorer er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Ingen kommetarer regnskabstal for censorvederlag og hotel, transport og forplejning. Tabel 60 Kommentarer til opgørelsesmetode for ressourcer til bedømmelse med fra universiteterne Uddannelsesinstitution Kommentar Copenhagen Business School Vederlag/løn indeholder: Censorvederlag, sats A; B-Indkomst; Feriegodtgørelse; Særlig feriegodtgørelse; Andre sociale bidrag; ATP. Øvrige udgifter indeholder: Skattefri timeog dagpenge; Udlæg efter regning (rejseafregning); Skattefri km-godtgørelse. DTU Beløbet er for kalenderåret IT-universitetet København Københavns Universitet Roskilde Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Aarhus Maskinmesterskole Aarhus Universitet Kilde: EVA 2016 Afholdte udgifter. Det bedes bemærket, at omkostningerne ikke kan sammenholdes med data om omfanget af censur. Data vedr. omfang af censur beror på en opgørelse af censur for en konstrueret normalstudieplan for en studerende. Dvs. på semestre hvor der er valgfrihed, og hvor den studerende kan vælge mellem et antal valgfag beror opgørelsen omfang af censur på ét eksempel på et udvalgt valgfag. I opgørelsen af ressourceforbrug til bedømmelse med censur indgår alle kurser og projekter med censur. Begge opgørelser er et skøn over de samlede udgifter til bedømmelser med ekstern censur for ekskl. phd-bedøm og deltid/master. I omkostningerne til øvrige udgifter indgå skønsmæssige vurderinger. Ingen kommetarer regnskabstal for censorvederlag og hotel, transport og forplejning. Vederlag/løn til bedømmelse med censur tager udgangspunkt i udbetalt løn til stillingstype 351 i regnskabet 2015, denne stillingstype dækker over censorer. De øvrige udgifter svarer til 3 af lønudgifterne, hvilket er et bud, da udgifterne til censorer ikke opgøres særskilt. Tabel 61 Kommentarer til opgørelsesmetode for ressourcer til bedømmelse med fra de kunstneriske uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitution Kommentar Arkitektskolen Aarhus Designskolen Kolding KADK Baseret på de konkrete udgifter i regnskabsår Der er ikke medregnet udgifter til klargøring af lokaler til bedømmelser, oprydning efter bedømmelser mv. Ingen kommetarer. Opgørelse af udgifter til honorar til eksterne censorer samt opgørelse af udgifter til rejseomkostninger og forplejning. Data om censur og bedømmelse 40

42 4.3 Kommentarer til opgørelsesmetode for ressourceforbrug til bedømmelse uden Tabel 62 Kommentarer til opgørelsesmetode for ressourcer til bedømmelse uden fra erhvervsakademierne Uddannelsesinstitution Kommentar Copenhagen Business Academy Skønnet på baggrund af udtræk fra eksamensdatabase for 2. halvår 2015 Erhvervsakademi Dania Erhvervsakademi Kolding Erhvervsakademi Lillebælt Erhvervsakademi MidtVest Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademi Sydvest Erhvervsakademi Aarhus Københavns Erhvervsakademi Skønnet er beregnet ud fra uddannelsernes skøn over timeforbrug i 2015 og en timepris på kr. 395,-. Ingen kommetarer. I forlængelse af overenskomsten 2013 opgøres ikke særskilt løn til egne undervisere (eksaminatorer) ved eksamen. Ingen kommetarer. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i et helt gennemløb pr. uddannelse. Der er regnet med gennemsnitsholdstørrelser på 25. Erfaringsmæssigt vil 20 % af de studerende skulle til reeksamen. I forbindelse med gruppetakster er der regnet med en gennemsnitsgruppe på 3,5 studerende. Der er udelukkende beregnet løn til den "eksterne Censor. Efter- og videreuddannelsesområdet anvender ikke intern censor. Timelønnen er beregnet som et gennemsnit af det pædagogiske personales løn. Der vil kunne argumenteres for kørsel dette er dog ikke medtaget. Der er ikke forplejning ved interne bedømmelser. Opgjort ud fra medgået tid til mundtlig eksamen. Tallet er fremkommet på baggrund af antal hold på uddannelserne i året 2015 samt det forventede tidsforbrug til eksamener med interne censorer/bedømmere. Da der ikke længere timeregistreres er det et skøn der er foretaget af uddannelseschefer og uddannelsesledere. Satsen til beregning af lønudgifterne er 335 kroner, som er gennemsnitslønnen inkl. feriepenge for undervisere pr. november Tallet dækker udgifter til både videregående heltidsuddannelser samt de videregående uddannelser i videreuddannelsessystemet for voksne. Øvrige udgifter: det er ikke muligt at udskille budgetmæssigt, de er stor variation på om underviser selv har madpakke med eller om uddannelsen giver frokost/kaffe. Løn: Vi har beregnet antal prøver af x varighed uden censur pr. studerende pr. semester til underviserløn på 220 kr. pr time- gennemsnitstakst. Varighed af censur: Stor variation fra 20 minutter (forberedelse og prøve) op til 300 min (forberedelse og prøve). Inklusiv reeksamen, eksklusiv praktikeksamen og valgfagseksamen samt eksterne vejledere ifm. fx bygningskontruktøreksamen. Derudover har KEA angivet udgifter til løn og øvrige udgifter for deltidsuddannelser, så det både er for intern og. Dette har de gjort, da det ikke er muligt at adskille budgetmæssigt, da KEA benytter sig af eksterne til begge typer af censur og derfor betaler censorhonorar. I oversigten er disse estimater fordelt på intern og efter den procentvise fordeling af ECTS-point, der er mellem bedømmelse med censur og uden censur. Data om censur og bedømmelse 41

43 Tabel 63 Kommentarer til opgørelsesmetode for ressourcer til bedømmelse uden fra professionshøjskolerne Uddannelsesinstitution Kommentar Danmarks Medie og Journalistikhøjskole Metropol Professionshøjskolen UCC UC Syddanmark University College Lillebælt University College Nordjylland University College Sjælland VIA University College Danmarks Medie og Journalistikhøjskole har ikke data på bibedømmere i økonomisystemet pindet ud på denne måde. Derfor er dette tal er fremkommet efter udregning med timeforbrug og en gennemsnits timeløn på en underviser. Tallet er forbundet med stor usikkerhed, og er formentlig for lavt. Det er væsentligt at bemærke, at vi udelukkende har forholdt os til bibedømmere her - efter forespørgsel. Dvs. det vi i daglig tale kalder intern censur. Den type prøver er en del af de prøver, der er gemt i de ECTS, der er angivet under eksamen uden censur på det andet faneblad. Øvrige udgifter er ikke forsøgt estimeret, da det vil blive et meget usikkert skøn, og udgiften her er formentlig begrænset. Metropols undervisere registrerer ikke deres opgaver og/eller tidsforbrug på enkeltaktiviteter. Og bedømmelser uden censur dækker over en bred variation af prøveformer fra "tilstedeværelse", kliniske prøver, variationer af skriftlige og mundtlige prøver samt kombinationer heraf. Tidsforbruget er derfor meget variabelt. Estimatet er beregnet pba. et groft gennemsnit på prøver uden censur pr. år. Ofte deltager mere end én underviser/eksaminator. Metropols interne timepris for en underviser er 425,-. Vigtigt for Metropol at slå fast, at opgørelsen er et groft estimat. Skønsmæssigt fastsatte lønomkostninger med udgangspunkt i timeforbrug og en intern timeafregningspris på 325 kr. Ingen kommetarer. Oplysninger vedr. ressourceforbrug er indhentet ved manuelle beregninger i de enkelte områder. Tallene er vanskelige at præcisere og opdele i forhold til løn og øvrige udgifter. Det er derfor nødvendigt at præcisere de forbehold der skal inddrages i forhold til det oplyste ressourceforbrug. Lønnen er udregnet på baggrund af det udmeldte timetal fra områderne. Herefter er det samlede timetal ganget om med en sats på kr. 375,00, som er det faktiske timetal ved køb/salg af timer internt i UCL. Ydermere bør det præciseres at der er flere forbehold og udfordringer som skal bemærkes: (1) At der i tallet ikke er taget højde for inkluderede timer til forberedelse, gruppeprøver i forhold til antallet af studerende (hvor antallet af studerende afgør den forbrugte tid), samt studerende der er frafaldet ved eksamen eller er faldet fra pga. sygdom, orlov mv. (2) I enkelte eksaminer foregår votering telefonisk, hvor det også er et estimat i forhold til forbrugt tid, der gør sig gældende ved beregningerne. Dette bør indgå i vurderingen af det fremkomne skøn, da alle parametre kan have betydning for det reelle antal total-timer. (3) Det er ikke muligt at dele løn og øvrige udgifter eks. timer til transport o. lign., da der ikke anvendes specifikke koder hertil i registreringssystemerne i UCL. (4) At der i tallene kan forekomme beregninger, hvor såvel eksaminator og medbedømmere indgår. Skøn af timer til mere end én eksaminator er foretaget af uddannelsernes studieledere. Der er udregnet med en timepris på 500 kr. Omkostningerne til bedømmelse uden censur er estimeret ud fra en andel af bedømmelse med censur. Tallene er udtryk for et estimat af ressourceforbruget til bedømmelse uden censur (løn og øvrige udgifter til bibedømmer/intern censor og fratrukket hovedeksaminator). Der er tale om aggregerede data indberettet fra VIA s fire faglige hovedområder. Data dækker over en lang række forhold i VIA s uddannelserne, som har stor indflydelse på ressourceforbruget til bedømmelse uden censur. Eksempelvis er en række uddannelser nye uddannelser, ligesom en række uddannelser står i en overgangsfase mellem ny og gammel studieordning. Data er således alene er udtryk for et estimat af et øjebliksbillede og behæftet med stor usikkerhed. Data om censur og bedømmelse 42

44 Tabel 64 Kommentarer til opgørelsesmetode for ressourcer til bedømmelse uden fra de maritime uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitution Kommentar Fredericia Maskinmesterskole MARTEC Maskinmesterskolen København SIMAC Århus Maskinmesterskole Der er kun angivet samlet forbrug og ikke opdelt på løn/vederlag og øvrige udgifter. Tallene er opgjort uden udgifter til eksamenstilsyn og andre udgifter forbundet hermed. Der er lavet nogle skønsmæssige beregninger, men det kan ikke opgøres realistisk, da denne opgave er en del af undervisernes samlede arbejdsportefølje. Gennemsnitstimeløn for anvendt interne censorer udgør 230,- kr. Det anslås, at intern censor i gennemsnit bruger 2 af sin arbejdstid ved censur af et 5 ECTS fagmodul. 5 ECTS udløser 25 samlet arbejdstid. Skønnet baserer sig på, at 50 af de studerende optages på ordningen 270 ECTS. (27/5x2+36/5x2)/2/100x1680x350 (timeløn). Tabel 65 Kommentarer til opgørelsesmetode for ressourcer til bedømmelse uden fra universiteterne Uddannelsesinstitution Kommentar Copenhagen Business School DTU IT-universitetet København Københavns Universitet Roskilde Universitet Syddansk Universitet University College Nordjylland University College Sjælland Aalborg Universitet Aarhus Universitet CBS har ikke øvrige udgifter til bibedømmere, da det er egne ansatte. Det bemærkes at bedømmelse uden censur ihht vejledningen kun omfatter udgifter til medbedømmer (tidligere kaldet intern censur). CBS udgifter til bedømmere er ikke medtaget og de fleste eksaminer uden censur bedømmes kun af en intern bedømmer. Udgifterne er trukket fra CBS' økonomisystem og er således ikke en skøn, men de faktiske udgifter. DTU anvender i stort omfang og som hovedregel ved alle mundtlige bedømmelser (også ved den mundtlige bedømmelse i forbindelse med rapporter). Det vil sige, at der stort set ikke er behov for at benytte kolleger ved bedømmelserne. Der kan derved ikke estimeres omkostninger på disse. Skulle omfanget af blive reduceret vil DTU fastholde, at der skal være en kollega til stede ud over eksaminator ved de mundtlige bedømmelser. Omkostningen for dette antages at blive tilsvarende vederlaget for. Størstedelen af universitetets prøver er eksterne prøver, dvs. med censur. Interne prøver bedømmes kun af eksaminator. Mundtlige prøver må ikke afholdes som interne prøver. Estimatet er behæftet med væsentlig usikkerhed. Ressourceforbrug til intern censur opgøres ikke systematisk på tværs af hele KU. Opgørelsen er derfor baseret på stikprøver fra to af KU s seks fakulteter, og derefter omregnet til et samlet estimat af KU s ressourceforbrug til intern censur for studieåret 2014/15. Ressourceforbruget er ikke opdelt på "løn" og "øvrige udgifter", der er imidlertid kun meget få udgifter til andet end løn. Der er ingen registrering af løn ved bedømmelse uden censur. Ca. 45 pct. af RUC s STÅ er med. Antages det at de resterende 55 pct. koster det samme som med censur kan det anslås at udgiften til løn uden censur er ca 15,5 mill. kr. censur er beregnet med udgangspunkt i et estimat om timeforbrug og et estimat for lønudgifter. På baggrund af dette er der beregnet lønudgiften til intern censur i Skøn af timer til mere end én eksaminator er foretaget af uddannelsernes studieledere. Der er udregnet med en timepris på 500 kr. Omkostningerne til bedømmelse uden censur er estimeret ud fra en andel af bedømmelse med censur. Ingen kommetarer. Vedr. løn til bedømmelse uden censur anslårs lønudgifterne i BSS Studier til at være 9,5 mio. kr., lønudgifter i censorformandskabet anslås til kr., derudover anslås det, at institutssekretariaterne bruger kr. i løn på eksamen. Øvrige udgifter anslås i BSS Studier til at være 0,5 mio. kr., driften for censorformandskabet anslås til kr., dertil kommer betaling til øvrige censorformandskaber på anslået kr. Data om censur og bedømmelse 43

45 Tabel 66 Kommentarer til opgørelsesmetode for ressourcer til bedømmelse uden fra de kunstneriske uddannelsesinstitutioner Uddannelsesinstitution Kommentar Arkitektskolen Aarhus Designskolen Kolding KADK Baseret på skønnede gennemsnit svarende til: gennemsnitstimeløn 300 kr.; gennemsnitstid pr. bedømmelse på ½ time inkl. forberedelse; gennemsnitligt antal bedømmelser pr. år:1600. Der er ikke medregnet udgifter til klargøring af lokaler til bedømmelser, oprydning efter bedømmelser mv. Ingen kommetarer. Baseret på et skøn over antallet af timer brugt til intern censor ganget med en gennemsnitlig timeløn. Data om censur og bedømmelse 44

46 Appendiks A Vejledning fra Uddannelses- og Forskningsministeriet Data om censur og bedømmelse 45

47 Data om censur og bedømmelse 46

48 Data om censur og bedømmelse 47

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Søgning 2015 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 19. marts, 2015 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen

Læs mere

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012

Læs mere

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015)

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser

Læs mere

PAES - STÅ PROGNOSE 2012

PAES - STÅ PROGNOSE 2012 PAES - STÅ PROGNOSE 2012 STÅANTAL ØKONOMI BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 HVIS 1,5% STÅ KOMMER TIL INDEN 30. SEPTEMBER Arbejdslivsstudier 24,00 24,00

Læs mere

På vej mod et nyt koncept

På vej mod et nyt koncept På vej mod et nyt koncept foreløbige overvejelser 1 Titel lorem ipsum dolor sit amet Den politiske aftale Uddannelsesakkrediteringer i en overgangsfase Institutionsakkrediteringer (3-4 år) Gennemgang af

Læs mere

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler Tabelrapport 1 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Indhold Indledning s. 4 Indledende spørgsmål s. 5 Meritansøgningen s. 5 Resultat af

Læs mere

Professionshøjskolen UCC (Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole) Sygeplejerske 36

Professionshøjskolen UCC (Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole) Sygeplejerske 36 Notat Bilag 1: Dimensionering 2015/16 institutionsvis 4. juni 2015 Juridisk enhed Uddannelse UFMs dimensionering 2015/16 Professionshøjskolen UCC (Bornholms Sundheds og Sygeplejeskole) Sygeplejerske 36

Læs mere

Akkrediteringsrådets årsberetning for 2014

Akkrediteringsrådets årsberetning for 2014 Akkrediteringsrådets årsberetning for 2014 Akkrediteringsrådet Side 2 Akkrediteringsrådets årsberetning for 2014 Akkrediteringsrådets årsberetning for 2014 Akkrediteringsrådet Citat med kildeangivelse

Læs mere

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society 1. Adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Performance Design og Dansk Performance Design og Historie

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Målretning af SVU

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Forslag. Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner Lovforslag nr. L 91 Folketinget 2014-15 Fremsat den 10. december 2014 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen) Forslag til Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående

Læs mere

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 5 Offentligt. Prækvalifikation

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 5 Offentligt. Prækvalifikation Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 5 Offentligt Prækvalifikation Resultater og erfaringer 2013 til 2015 RUVU s rapport om resultater og erfaringer med prækvalifikation Med lov

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 98 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. december 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om statens

Læs mere

Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende

Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende BEK nr 1550 af 23/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmaked og Rekruttering, j.nr. 2014-3766 Senere

Læs mere

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013 Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept 2. maj 2013 Status Forslag til ny akkrediteringslov forventes vedtaget i maj Bekendtgørelse sendes herefter i høring Lov og bekendtgørelse forventes at træde i kraft

Læs mere

7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen. Bilagsrapport

7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen. Bilagsrapport 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 2013 7-trins-skalaen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange videregående uddannelser Lægevidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2011 Indhold Side 1. PræSentation af ProfeSSionShøjSkoleSektoren.... 4. 1.1. Institutioner.... 4. 1.2. Professionshøjskolerne.set.i.et.videregående.uddannelsesbillede.... 5

Læs mere

Til institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser mv. og videregående uddannelser under lov om åben uddannelse

Til institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser mv. og videregående uddannelser under lov om åben uddannelse Til institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser mv. og videregående uddannelser under lov om åben uddannelse Orientering om Forslag til finanslov for finansåret 2014 27.

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Notat. Ligestillingsrapport for Uddannelses- og Forskningsministeriet Modtager: Ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Notat. Ligestillingsrapport for Uddannelses- og Forskningsministeriet Modtager: Ministeren for børn, undervisning og ligestilling Notat Modtager: Ministeren for børn, undervisning og ligestilling Ligestillingsrapport for 2015 1. Indledning Efter Ligestillingslovens 5 stk. 4 skal den enkelte ressortminister udarbejde en ligestillingsrapport

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 42 Offentligt Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2015-16 Fremsat den [dato] 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag

Læs mere

Institution Optagelsesområdenr. Uddannelse Undervisningssprog

Institution Optagelsesområdenr. Uddannelse Undervisningssprog Institution Optagelsesområdenr. Uddannelse Undervisningssprog Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 32010 Designer, København K, Studieretning: Beklædningsdesign,

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

CHRISTIAN NYHOLM HK KOMMUNAL

CHRISTIAN NYHOLM HK KOMMUNAL CHRISTIAN NYHOLM HK KOMMUNAL 1 PROGRAM Indledning Del 1 Omkof hvordan man minimerer tvistesager Prøvetid, sygdom, barsel med mere. Del 2 Kompetenceudvikling og arbejdsmiljø/arbejdsglæde Elevuddannelsen

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet 31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 256 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 256 Offentligt Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 256 Offentligt Ansøgertallet pr. 15. marts til Undervisningsministeriets videregående uddannelser Nedenfor opdeles ansøgerne på type, område og

Læs mere

(KPB) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Hovedinstitution Udd5 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Hovedtotal Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole

(KPB) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Hovedinstitution Udd5 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Hovedtotal Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole (KPB) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Skoleår Hovedinstitution Udd5 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Hovedtotal Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Sygeplejerske,prof.bach. 7,13 7,94 6,88 7,35 Bornholms Sundheds-

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

I lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelser foretages følgende ændringer:

I lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelser foretages følgende ændringer: 6. oktober 2014 Forslag til Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ( krav om prækvalifikation af nye uddannelser, som er fremkommet ved sammenlægning af eksisterende

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere. KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011

DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere. KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011 DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011 1 DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere KL og Dansk Socialrådgiverforening er enige om, at diplomuddannelser indenfor det

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Ansøgningen er blevet vurderet af Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU). Vurderingen er vedlagt som bilag.

Ansøgningen er blevet vurderet af Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU). Vurderingen er vedlagt som bilag. Erhvervsakademi Kolding Iba@iba.dk Udkast til afslag på godkendelse Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi Koldings

Læs mere

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd 2016 Rekruttering

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Til erhvervsakadem ier og professionshøjskoler, der udbyder dim ensionerede videregående uddannelser under Undervisningsministeriet

Til erhvervsakadem ier og professionshøjskoler, der udbyder dim ensionerede videregående uddannelser under Undervisningsministeriet Til erhvervsakadem ier og professionshøjskoler, der udbyder dim ensionerede videregående uddannelser under Undervisningsministeriet Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser

Læs mere

Statusrapport 2014-15 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat

Statusrapport 2014-15 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat Statusrapport 2014-15 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat v/sekretariatsleder Peter Thode Loft Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev Tlf.: 7266 5160 pc@ucsyd.dk Indledning I det forløbne år har opgaverne

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Sektorregnskab for erhvervsakademier 2009

Sektorregnskab for erhvervsakademier 2009 Sektorregnskab for erhvervsakademier 2009 Erhvervsakademierne omfatter institutioner, der er godkendt af undervisningsministeren til at udbyde og varetage uddannelse på et videregående niveau: erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Undersøgelse af omfang af planlagt og aflyst undervisning på professionshøjskolerne. 8. april 2009 Sags nr.: 002.33D.121

Undersøgelse af omfang af planlagt og aflyst undervisning på professionshøjskolerne. 8. april 2009 Sags nr.: 002.33D.121 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Undersøgelse

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse CBS cbs@cbs.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af CBS ansøgning om godkendelse af ny uddannelse, truffet følgende udkast

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 168 Offentligt Poul Erik Mouritzen Studieleder for masterstudierne Institut for statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Bliv mere attraktiv Og håndter din hverdag lettere. Christian Nyholm Uddannelsespolitisk konsulent HK KOMMUNAL

Bliv mere attraktiv Og håndter din hverdag lettere. Christian Nyholm Uddannelsespolitisk konsulent HK KOMMUNAL Bliv mere attraktiv Og håndter din hverdag lettere Christian Nyholm Uddannelsespolitisk konsulent HK KOMMUNAL Program Attraktiv Hvorfor og for hvem? Bedre arbejdsmiljø Vær i flow Find vej i uddannelsesjunglen

Læs mere

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc. BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding, Odense, Esbjerg, Sønderborg og Slagelse 1. feb 2015 1 af 9 Dette

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3.

Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3. Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (K) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3. Nøgletal 1. GENEREL INSTITUTIONSBESKRIVELSE Institutionsadresse

Læs mere

Akkrediteringsrådets årsberetning for 2013. Akkrediteringsrådet. Akkrediteringsrådet

Akkrediteringsrådets årsberetning for 2013. Akkrediteringsrådet. Akkrediteringsrådet Akkrediteringsrådets årsberetning for 2013 Akkrediteringsrådet Akkrediteringsrådet Side 2 Akkrediteringsrådets årsberetning for 2013 Akkrediteringsrådets årsberetning for 2013 Akkrediteringsrådet Citat

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud.

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Revision 1 af 9 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

Statusrapport 2013-14 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat

Statusrapport 2013-14 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat Statusrapport 2013-14 fra Professionshøjskolernes Censorsekretariat v/sekretariatsleder Peter Thode Loft Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev Tlf.: 7266 5160 pc@ucsyd.dk Indledning I det forløbne år har opgaverne

Læs mere

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet

Læs mere

Årgang 2008. Årgang 2007. Total optaget 67 150 100 44 14 18 9 6 1 409. Årgang 2008. Årgang 2009. Årgang 2010

Årgang 2008. Årgang 2007. Total optaget 67 150 100 44 14 18 9 6 1 409. Årgang 2008. Årgang 2009. Årgang 2010 Optaget via KOT2012 fra Svendborg Gymnasium og HF I alt er 409 fra Svendborg Gymnasium og HF optaget via KOT 2012. Heraf: 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 Total optaget 67 150 100 44 14 18

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA

Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA Meritordning på bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA for personer med følgende uddannelser fra erhvervsakademierne: Markedsførings-, Finans-, Logistik-, Service-, Handelsøkonom og Financial Controller

Læs mere

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Studievalg og optagelse. Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og optagelse. Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og optagelse Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland 3.g / htx /hhx 2.g / htx /hhx Indkredsning 1.g / htx /hhx Information Studievalg og videregående uddannelse Inspiration Studievalgsprocessen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Institutionernes arbejde med ECTS 1

Projektbeskrivelse. Institutionernes arbejde med ECTS 1 Projektbeskrivelse Institutionernes arbejde med ECTS 1 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse af brug af ECTS-point på erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter og

Læs mere

Censorformandskabet for Bioanalytikeruddannelsen September 2012

Censorformandskabet for Bioanalytikeruddannelsen September 2012 Årsberetning, 1. oktober 2011 30. september 2012 Censorformandskabet Censorformandskabets sammensætning, 1. august 2008 31. juli 2012 Sys Johnsen, Uddannelseskoordinator, Bioanalytikeruddannelsen i Region

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015 Administrationsbachelor - katalog over valgmoduler september 2015 Professionshøjskolen Metropol VIA University College (VIA UC) University College Lillebælt (UCL) University College Sjælland (UCSJ) University

Læs mere

Modtager(e): Ministeren for Ligestilling og Kirke. Ligestillingsrapport 2013 for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Modtager(e): Ministeren for Ligestilling og Kirke. Ligestillingsrapport 2013 for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Notat Modtager(e): Ministeren for Ligestilling og Kirke Ligestillingsrapport 2013 for Innovation og Videregående 1. Indledning Efter Ligestillingslovens 5 stk. 4 skal den enkelte ressortminister udarbejde

Læs mere

Notat. Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående

Notat. Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående Notat Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående uddannelser Initiativet om øget brug af dimensionering på de videregående uddannelser indgik i regeringens vækstudspil Danmark

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Optag 2016. Udviklingen i grænsekvotienter. Nr. 14

Optag 2016. Udviklingen i grænsekvotienter. Nr. 14 Optag 2016 Udviklingen i grænsekvotienter Nr. 14 1. Udvikling i grænsekvotienter 50 pct. af uddannelserne (optagelsesområderne) har, som det ses af tabel 1.1, i år flere kvalificerede ansøgere end studiepladser

Læs mere

Forslag. Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 39 Offentligt UDKAST. UDS, CFJ, den 12. december til

Forslag. Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 39 Offentligt UDKAST. UDS, CFJ, den 12. december til Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 39 Offentligt UDS, CFJ, den 12. december 2016 UDKAST Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser,

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser (Begrænsning af dobbeltuddannelse)

Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser (Begrænsning af dobbeltuddannelse) 1 Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser (Begrænsning af dobbeltuddannelse) 1 I lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 13 Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 13 Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 13 Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 13 Sygepleje Praksis -, udviklings- og forskningsviden...

Læs mere

Referat af møde i censorformandskabet 24. september 2013.

Referat af møde i censorformandskabet 24. september 2013. Anders Rosdahl 8. november 2013 Referat af møde i censorformandskabet 24. september 2013. Deltagere: Cecilie Sveistrup, Hanne Gillett, Ida Husby, Karen Søndergaard, Mariane Furbo, Pia Øxenberg Hansen,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Videregående uddannelser og eliteidræt. Fleksible vilkår for eliteidrætsudøvere på de videregående uddannelser i Esbjerg Kommune

Videregående uddannelser og eliteidræt. Fleksible vilkår for eliteidrætsudøvere på de videregående uddannelser i Esbjerg Kommune Videregående uddannelser og eliteidræt Fleksible vilkår for eliteidrætsudøvere på de videregående uddannelser i Esbjerg Kommune Aalborg Universitet Aalborg Universitet Esbjerg udbyder ingeniør og IT-relaterede

Læs mere

Besparelser rammer den nye læreruddannelse hårdt

Besparelser rammer den nye læreruddannelse hårdt Ref.: MT mt@uc-dk.dk +45 33 38 22 00 02. september 2015 Besparelser rammer den nye læreruddannelse hårdt Professionshøjskolerne er midt i at indfase den nye læreruddannelse og med at udfolde de politiske

Læs mere

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Meritordning for Markedsførings-, Finans-, Logistik-, Service- og Handelsøkonomer til bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA

Meritordning for Markedsførings-, Finans-, Logistik-, Service- og Handelsøkonomer til bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA Meritordning for Markedsførings-, Finans-, Logistik-, Service- og Handelsøkonomer til bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA Esbjerg,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser. Lovforslag nr. L 69 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser. Lovforslag nr. L 69 Folketinget Lovforslag nr. L 69 Folketinget 2016-17 Fremsat den 9. november 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Ulla Tørnæs) Forslag til Lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Administrationsbachelor - katalog over valgmoduler september 2015

Administrationsbachelor - katalog over valgmoduler september 2015 Administrationsbachelor - katalog over valgmoduler september 2015 Professionshøjskolen Metropol VIA University College (VIA UC) University College Lillebælt (UCL) University College Sjælland (UCSJ) University

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2007-2009

Rapport vedr. beskæftigelsen for. Finansøkonomer årgang 2007-2009 Rapport vedr. beskæftigelsen for Finansøkonomer årgang 2007-2009 marts 2010 1. Grundlag Denne rapport redegør for beskæftigelsessituationen for finansøkonomer årgang 2007 2009 godt et halvt år efter dimissionen

Læs mere

Erhvervsakademi Kolding iba@iba.dk. Udkast til afslag på godkendelse

Erhvervsakademi Kolding iba@iba.dk. Udkast til afslag på godkendelse Erhvervsakademi Kolding iba@iba.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi Koldings ansøgning om godkendelse

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2014

Evaluering af Studiepraktik 2014 Evaluering af Studiepraktik 2014 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2014... 1 Institutioner og uddannelser... 1 Ansøgere... 1 Hvor mange prioriteter søgte praktikanterne i 1. ansøgningsrunde?...

Læs mere

Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret :50:53

Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret :50:53 Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret 12-10-2016 09:50:53 Oversigt over valg Fields Studienævn Campus Values Socialt Arbejde Aalborg Rapporten er udskrevet af ADM\cbe, 12.10.2016 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet

Læs mere