Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde"

Transkript

1 Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde - hvad betyder jordbundsforhold og anvendelse? Søren O. Petersen, Carl Chr. Hoffmann og Mogens H. Greve DMU og DJF, Aarhus Universitet præsen TATION

2 Hvad betyder organiske jorde for landbrugets drivhusgasbalance? CO 2 (=kulstoftab) Metan (CH 4 ) Lattergas (N 2 O) Dansk landbrug: 13 mill. t CO 2 ækv Organiske jorde: mill. t CO 2 ækv

3 Ny kortlægning Udvælgelse af målepunkter Mindst 2% organisk stof (tørv) i -4 cm dybde Topografiske kort (1915) Analyser af pløjelaget (1975) Geologiske kort (188-) 3

4 Ny kortlægning Fordeling af målepunkter 11 nye prøvetagninger 26 ha kortlagt

5 Lokaliteter til måling af drivhusgasser Klimatiske forhold 5

6 Lokaliteter til måling af drivhusgasser Jordbundsforhold II II I I III III 6

7 Lokaliteter til måling af drivhusgasser Landbrugsstatistik I I II III II III Areal-anvendelse % I Hedeslette II Litorina/ Yoldia III Yngre moræne Permanent græs Græs i omdrift Afgrøder i omdrift

8 Lokaliteter til måling af drivhusgasser 3 grupper af marker I I II II III III Areal-anvendelse I Hedeslette II Litorina/ Yoldia III Yngre moræne Permanent græs L2 L5 L6 Græs i omdrift - L3 L7 Afgrøder i omdrift L1 L4 L8 8

9 Lokaliteter til måling af drivhusgasser 3 x 2 målepunkter i marken 9

10 Klima og jordbundsforhold Kontinuert Vandspejl Nedbør PAR Tension T +2cm T -5cm, T -1cm, T -2cm, T -5cm Ved prøvetagning Vandspejl ph Ledningsevne NO 3, NH 4 mm. T -5, 1, 3 cm Vindhastighed Vindretning Luftfugtighed Lufttryk T +2cm 1

11 Klima og jordbundsforhold Grundvandsdynamik Water table, by block Depth, water table (cm) Potato (L4) Perm. grass (L5) Grass, rotation (L3) Depth, water table (cm) Spring barley, grass undersown (L8) Perm. grass (L6) Grass, spring barley (L7) Depth, water table (cm) Block 1 Block 2 Block 3 Continuous Spring barley (L1) Perm. grass (L2) Figur. xx. Groundwater table, by block Upper panel - Region 2 Vildmosen; Middle panel - Region 3 Mørke; Lower panel - Region 1 Skjern Left - Arable crops; Centre - Permanent grasslands; Right - Grass in rotation 11

12 Måleprogram, drivhusgasser L2 Prøvetagninger L1 L2 L3 L4 L5 L6 L7 L8 L1 L3 L4 L5 L6 L7 L8 L3 L4 L5 L6 L7 L CH 4 + N 2 O NEE (CO 2 ) CH 4 + N 2 O NEE CH 4 + N 2 O NEE (CO 2 ) 12

13 Den samlede drivhusgasbalance Kuldioxid (CO 2 ) tons CO 2 ækv pr. ha pr. år tons CO 2 ækv pr. ha pr. år Lattergas CO2 Metan CO2 O: omdrift P: permanent græs 4-8 t C ha -1 år -1 L1/ O L2/ P L3/ O L4/ O L5/ P L6/ P L7/ O L8/ O 13 L1/ O L2/ P L3/ O L4/ O L5/ P L6/ P L7/ O L8/ O

14 Den samlede drivhusgasbalance Lattergas (N 2 O) tons CO 2 ækv pr. ha pr. år tons CO 2 ækv pr. ha pr. år 15 Byg Lattergas Metan CO2 Lattergas O: omdrift P: permanent græs Byg L1/ O L2/ P L3/ O L4/ O L5/ P L6/ P L7/ O L8/ O L1/ O L2/ P L3/ O L4/ O L5/ P L6/ P L7/ O L8/ O IPCC 14

15 Den samlede drivhusgasbalance Metan (CH 4 ) tons CO 2 ækv pr. ha pr. år tons CO Metan ( g CH Metan ( g CH 4 m -2 h -1 4 m -2 h -1 ) 2 ækv pr. ha pr. år ) Perm. græs (L5) Perm. græs (L6) Metan CO2 Metan Lattergas O: omdrift P: permanent græs L1/ O L2/ P L3/ O L4/ O L5/ P L6/ P L7/ O L8/ O L1/ O L2/ P L3/ O L4/ O L5/ P L6/ P L7/ O L8/ O

16 3 nye lokaliteter + L6 4 parvise målinger m/u lysesiv mg CH 4 m -2 time u. lysesiv m. lysesiv Areal oversvømmet! 1/ 6/ 1 1/ 8/ 1 1/ 1/ 1

17 Den samlede drivhusgasbalance Metan (CH 4 ) mg CH 4 m -2 time -1 sv.t. 6 t kulstof ha -1 yr -1 Grundvandsstand (Couwenberg et al., 29)

18 Den samlede drivhusgasbalance Emissionsfaktorer 15 tons CO 2 ækv pr. ha pr. år Lattergas Metan CO2 O: omdrift P: permanent græs mill tons CO 2 ækv L1/ O L2/ P L3/ O L4/ O L5/ P L6/ P L7/ O L8/ O 18

19 Ændret arealanvendelse Hvad betyder retablering af vådområder for kulstoflagring? Afbrydelse af dræning 4-8 t C pr. ha pr. år CH 4? N 2 O?

20 Konklusioner 1.Mange organiske jorde har i dag <2% tørv 2.Ingen simple principper for opskalering 3.Dræning og gødskning fremmer kulstoftab og emission af lattergas 4.Varierende grundvandshøjde (og pyrit?) fremmer emission af lattergas 5.Retablering af vådområder kan eliminere kulstoftab og måske reducere emission af lattergas men stor risiko for øget emission af metan

21 Medvirkende Bodil B. Christensen Bodil Stensgaard Carolyn Schäfer Claudia Nagy Dorte Nedergaard Erling Pedersen Finn P. Vinther Gitte Blicher-Mathiesen Henrik Stenholt Holger Bak Jørgen M. Nielsen Karen Margrethe Halkjær Jensen Karin Dyrberg Kirsten Schelde Kristian Kristensen Lars Elsgaard Lene Skovmose Marlene Venø Skjærbæk Paw Dam Rasmussen Stig T. Rasmussen Søren B. Torp Søren Erik Larsen Uffe Mensberg

22 Lokaliteter til måling af drivhusgasser Tørvedybde I. Skjern II. St. Vildmose III. Mørke L1 L2 L3 L4 L5 L6 L7 L8 Tørvedybde (cm) Afgrøder i omdrift Græs i omdrift Permanent græs 22

23 Lokaliteter til måling af drivhusgasser Management Ingen kvælstof tilført i måleperioden Ingen afgræsning Jordbearbejdning og høst som for resten af marken 23

Tørvens klimabalance

Tørvens klimabalance 24 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 3 2 1 1 Tørvens klimabalance Et forskningsprojekt skal afklare, om Danmark kan komme nærmere Kyotomålene ved at binde i bl.a. landbrugsjord. d. Det sker på baggrund

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende bestillingen: Definition af pløjning herunder anvendelige metoder til jordbearbejdning i områder

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 12. december 2011 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs?

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Hvad er klima-effekten af forsuring?

Hvad er klima-effekten af forsuring? Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

Single - resultat Firmaidræt Open 2014 - Aalborg Petanque 5.9.2014

Single - resultat Firmaidræt Open 2014 - Aalborg Petanque 5.9.2014 Single - resultat Firmaidræt Open 2014 - Aalborg Petanque 5.9.2014 # Navn Klub Score Spil Points 1. Britta Skalshøj Hjørring Firma Sport 4 4:1 57:28 2. Jimmi Nielsen Firmaidræt Hillerød 4 4:1 61:35 3.

Læs mere

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk

Læs mere

- Den faglige baggrund for lavbundsordningen -

- Den faglige baggrund for lavbundsordningen - 7 th Int. Childhood Cancer Cohort Consortium Workshop, Lyon, France AARHUS UNIVERSITY DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY 8 juni 2017 - Den faglige baggrund for lavbundsordningen - UNI VERSITET

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Firmaidræt Open 2014 Aalborg Deltagerinformation Petanque

Firmaidræt Open 2014 Aalborg Deltagerinformation Petanque Firmaidræt Open 2014 Aalborg Deltagerinformation Petanque Spillested Karolinelund Karolinelundsvej 9000 Aalborg Stævneledelse Hjørring Firmaidræt Afbud Per Møller Jensen på telefon: 23 30 25 37 Turneringsreglement

Læs mere

Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark

Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark Gitte H. Rubæk, Erik S. Kristensen, Gitte Blicher-Mathiesen, Aarhus Universitet Ole K. Borggaard, Københavns Universitet Vibeke Ernstsen, GEUS Jordanalyseudvalget

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden

Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 10. marts 2014 Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden 2007-2015 Kirsten Schelde og Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi Sammenfatning

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA

Læs mere

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU Seminar om Bioenergi fra økologiske landbrug Middelfart, 7. december 2010 Hvorfor bioenergi?

Læs mere

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange

Læs mere

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover

Læs mere

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication

Læs mere

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum Jordens behov for organisk materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum DAKOFA konference, 4. april 2011 Ingeniørforeningen, Kbh. Hvorfor har jorden

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Kvælstofomsætning i mark og markkant Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning

Læs mere

Klima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion

Klima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion Klima, zink og kobber Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion Bæredygtighed mulig CO 2 -reduktion frem mod 2050 Den danske regering har som mål, at Danmark i 2050 ikke længere bruger

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

Plads Score Medl.nr. Navn Præmie

Plads Score Medl.nr. Navn Præmie Topplaceringer for måned: 2018-09. Foreløbig! Præmie = Ja spilleren står til en Månedspræmie. Præmie = X En bedre præmie i måneden / Utilstrækkeligt antal præmier. 18 Huller: Damer A HCP max 29,0. Herrer

Læs mere

Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering

Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering & Pia Frederiksen (DMU) Bent Odgaard (AAU) Jørgen R. Rømer (Hasseris Gymnasium, Aalborg) Agrar 2000 projekt Det agrare

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Lars J. Munkholm, James K. Mutegi, Bjørn M. Petersen, Søren O. Petersen og Elly Møller Hansen. DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL

Læs mere

RESULTATLISTE Vejlestævne 2017

RESULTATLISTE Vejlestævne 2017 23-07-2017 15:04:11 - DDS SP v.3.16.4.1 RESULTATLISTE Vejlestævne 2017 Standardpistol, 25m. - Klasse JUN 1 96493 Jon Ø. Spanggaard 06-093 Haderup Skytteforening 508/81 Standardpistol, 25m. - Klasse UNG

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. oktober 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. november 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt Konference: Landmanden som vandforvalter AU Foulum 17. juni 2014 Janne Aalborg Nielsen, specialkonsulent Videncentret for Landbrug Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Tune IF Badminton (1) (1) (5) (12) (16)

Tune IF Badminton (1) (1) (5) (12) (16) Herresingle Tirsdag * 1 Kristian Korre 2 ovs 3 Claus Ulriksen 9 12 4 ovs * 5 Torben Rasmussen (3) (5) 16 13 6 ovs 7 Martin Pedersen 16 21 8 7 (5) 8 ovs 9 Peer 10 Jannick Hansen 11 ovs 6 12 (7) (9) 14 18

Læs mere

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.

Læs mere

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de

Læs mere

Ark1. * Død 5/12 1924; H. Stjernqvist indtræder. **Repræsentativ formand: Adolph Jensen (7/11 1933-31/7 1936) Side 3

Ark1. * Død 5/12 1924; H. Stjernqvist indtræder. **Repræsentativ formand: Adolph Jensen (7/11 1933-31/7 1936) Side 3 Dansk Statistisk Forenings bestyrelse gennem årene General- Formand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlem BestyrelsesmedlemBestyrelsesmedlem Revisor Suppleant 1 Revisor Suppeant 2Suppl 3 forsamling 23/11

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe

Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe 5 hours after tillage 24 hours after tillage 80 160 159.7 Cum. CO 2 Loss (g CO 2 m -2 ) 60 40 20 0 59.8 31.7 11.5 4.7 3.4 1.4 MP SS MK YK RM NT

Læs mere

Indhold af DEMO-personer til brug for søgeservices - familier:

Indhold af DEMO-personer til brug for søgeservices - familier: Indhold af DEMO-personer til brug for søgeservices - familier: SERVICES\testpersoner i Demo.doc T:\Udtræk\CPR FAMILIEN MORTENSEN: For Personnummer: 070761-4285 JENS MORTENSEN SKILT historisk civilstand

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Plads Score Medl.nr. Navn Præmie

Plads Score Medl.nr. Navn Præmie Topplaceringer for måned: 2016-05. Foreløbig! Præmie = Ja spilleren står til en Månedspræmie. Præmie = X En bedre præmie i måneden / Utilstrækkeligt antal præmier. 18 Huller: Damer A HCP max 29,0. Herrer

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

klimaudfordringen - hos 24 landmænd Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin

Læs mere

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:

Læs mere

Plads Score Medl.nr. Navn Præmie

Plads Score Medl.nr. Navn Præmie Topplaceringer for måned: 2019-07. Foreløbig! Præmie = Ja spilleren står til en Månedspræmie. Præmie = X En bedre præmie i måneden / Utilstrækkeligt antal præmier. 18 Huller: Damer A HCP max 29,0. Herrer

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

Klubmesterskab i cykling Brande Motion. Hvis der er fejl og mangler modtager jeg gerne henvendelser/jan Svendsen

Klubmesterskab i cykling Brande Motion. Hvis der er fejl og mangler modtager jeg gerne henvendelser/jan Svendsen Klubmesterskab i cykling Brande Motion. Hvis der er fejl og mangler modtager jeg gerne henvendelser/jan Svendsen Tour de Uhre Rasing/Jens Lyns Mindeløb Vi har ikke resultaterne 1984-89. I 1989 fik løbet

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons

Læs mere

Matcher. Stilling. Gruppe H1

Matcher. Stilling. Gruppe H1 Matcher 1 : Køge OK - O-63/NFR/Maribo : 55-64 2 : Køge OK - OK Skærmen Værløse : 66-50 3 : Køge OK - DSR/Fredensborg/Vinderød : 66-47 4 : O-63/NFR/Maribo - OK Skærmen Værløse : 60-47 5 : O-63/NFR/Maribo

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

DM Krocket Par. Møldrup den 10 september

DM Krocket Par. Møldrup den 10 september M1 finale Bane 1-3 Navne: Klub: 1: 2: 3: 4: 5: 6: 20'ere: Plus: Minus: Ialt: Plads: Anker M. Nielsen Poul Olesen Benny Christoffersen Tommy Risum Jensen Jørgen Kristensen Thomas Larsen Anton Gade Jan Grenaa

Læs mere

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN EN NY START FOR GRØN VÆKST - HVORDAN OG HVORNÅR? Agro Business Park 18. september 2013 Anders Peter S. Adamsen Anders Feilberg

Læs mere

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut

Læs mere

NJ Lang 2014 Stræktider -05/16/2014 Plads Navn Klasse Tid D15-20

NJ Lang 2014 Stræktider -05/16/2014 Plads Navn Klasse Tid D15-20 NJ Lang 2014 Stræktider -05/16/2014 Plads Navn Klasse D15-20 1 Kristina Præstgaard Mariager Fjord OK 1:22:03 01:46= 03:17= 05:58= 10:08= 19:24= 26:43= 38:11= 43:52= 48:10= 53:12= 65:04= 72:30= 79:44= 81:49=

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1 Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med

Læs mere

KLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE

KLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato oktober 2009 KLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASUDSLIPPET, 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULBORGSUND KOMMUNE KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASUDSLIPPET,

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM

Læs mere

Men's Section - BGK. Seneste Stableford. A - række. B - række. Skoven - Sletten, Par = 71. Sletten - Ådalen, Par = Middel stableford score 1

Men's Section - BGK. Seneste Stableford. A - række. B - række. Skoven - Sletten, Par = 71. Sletten - Ådalen, Par = Middel stableford score 1 Seneste 1 31. marts 1 1 ved start sæson: 0-16,5 for top 5: 35,8 ved start sæson: 16,6-54 for top 5: 34,2 Års Års 1021 Kjeld Andersen 10,1 1 38 12 6 1 1 4221 Allan Baun

Læs mere

Strandkrolf. Bane. Placering indv. Total indv. # Navn: Klub: 1 2 3

Strandkrolf. Bane. Placering indv. Total indv. # Navn: Klub: 1 2 3 7 Kirsten Nielsen Ny Thorup Krolf 31 33 33 97 1 D 120 Ruth Bliksted Thorup Klim Krolf 35 32 36 103 2 D 64 Kirsten Fonager Brønderslev Krudtuglerne 38 36 31 105 3 D 67 Helen Stiller Aalborg Krolf senior

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 03-11-2011 Dir.: 8715 7675 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk Side 1/7 Vedrørende effekter af halmnedmuldning

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

STARTLISTE Skoven - Sletten

STARTLISTE Skoven - Sletten 09:00 1-54 S Jensen / G Andersen 33,1 21 57 M 105 ANDERSEN, Gert 78-1045 A 16,3 20 57 M 104 JENSEN, Sven 78-3400 A 16,8 21-75 M Sørensen / H Rasmussen 43,5 27 57 M 152 SØRENSEN, Michael 78-2705 B 20,7

Læs mere

Stilling score point Viborg Ok : Mariager Fjord Ok : Ok Vendelboerne : Randers/djurs Ok :

Stilling score point Viborg Ok : Mariager Fjord Ok : Ok Vendelboerne : Randers/djurs Ok : Matcher (2-3 division) -------------------- 1 : Viborg Ok - Mariager Fjord Ok : 115-75 2 : Viborg Ok - Ok Vendelboerne : 123-76 3 : Viborg Ok - Randers/djurs Ok : 128-41 4 : Mariager Fjord Ok - Ok Vendelboerne

Læs mere

ÅRETS DANSKER 1996: BJARNE RIIS

ÅRETS DANSKER 1996: BJARNE RIIS Ugens Gallup nr. 31 1996. Kan offentliggøres i Berlingske Tidende straks. ÅRETS DANSKER 1996: BJARNE RIIS Danskerne kårer for andet år i træk Bjarne Riis til årets dansker i Gallups traditionelle undersøgelse.

Læs mere

Resultat sæson

Resultat sæson Resultat sæson 2002-2003 17/10-02 - 6/3-03 (10 spillerunder i Hvirring) 1. Bjarne Stormborg 10555 2. Henning Nielsen 5470 3. Inger Kristensen 5255 4. Grethe Nielsen 4705 5. Mogens Larsen 4635 6. Jørn Petersen

Læs mere

tune if badminton Herresingle Tirsdag * 1 Kristian Korre 2 ovs 8 3 Claus Ulriksen 4 ovs 15 * 5 Torben Rasmussen 6 ovs 7 Martin Pedersen 8 ovs 27

tune if badminton Herresingle Tirsdag * 1 Kristian Korre 2 ovs 8 3 Claus Ulriksen 4 ovs 15 * 5 Torben Rasmussen 6 ovs 7 Martin Pedersen 8 ovs 27 Herresingle Tirsdag * 1 Kristian Korre 2 ovs 8 3 Claus Ulriksen 4 ovs 15 * 5 Torben Rasmussen 6 ovs 7 Martin Pedersen 5 8 ovs 27 9 Peer 6 10 Jannick Hansen 13 11 ovs * 12 Henrik Bjerre 13 ovs 22 14 Kim

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 27. februar 2019 Journal 2019-760-001231 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Oplysning om kortgrundlag for

Læs mere

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder

Læs mere

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer? Grøn vækst og planlægning i det åbne land Hvilke muligheder og rammer? Indlæg ved debat for Jordbrugsakedemikerne, AU, den 7. december 29 Erik Steen Kristensen Disposition 1. Miljø- og vækstindsatser i

Læs mere