Transkript

1 Den første kræftplan hvad er læren heraf? Cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Dansk kræftbehandling helt i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?

2 Baggrund og opstart af arbejdet med kræftplanen Offentlig debat om kræftbehandlingens kvalitet og resultater i Danmark sammenlignet med landene omkring os Maj 1998: nedsatte Sundhedsministeren en Kræftstyregruppe 1999 anmodede ministeren Kræftstyregruppen om at udarbejde en National Kræftplan 2

3 Leverancer under Kræftstyregruppen Delrapport 1 om strålebehandling (juni 1999) Delrapport 1 med Synopsis: National Kræftplan National kræftplan (februar 2000) Undersøgelser af kræftforekomst og behandlingsresultater Gennemgang af et udvalg af kræfttyper Forslag til forbedring af kræftbehandlingen Implementering 3

4 Udfordringer i udgangspunktet Flere kræftsyge i Danmark Lavere overlevelse, højere dødelighed Sammenlignet med Sverige er forskellen omkring 10% Defaitistisk holdning hos sundhedspersonalet Grund- videre- og efteruddannelse på kræftområdet Organisering af behandlingsindsatsen Apparatur til udredning og behandling 4

5 Kræftplanens anbefalinger og forslag (National Kræftplan, juni 2000) Forebyggelse De enkelte amter/hs skal tilrettelægge en treårig massiv indsats for rygeophør Forud for planlagt operation skal patienten have tilbud om hjælp til rygeophør Uddannelse af sundhedspersonalet Ajourføring af sundhedspersonalets viden om kræft Styrkelse af de sundhedsfaglige grund- og videreuddannelser specifikt på kræftområdet 5

6 Anbefalinger og forslag fortsat Henvendelse, henvisning og visitation De konkrete forslag kommer dog først senere i form af kræftpakkerne Tilrettelæggelse af diagnostik og udredning En best practice skal findes, evt. i udlandet. Men det skal vise sig at Vejle-modellen kan danne skole 6

7 Udbygning af diagnostik og behandlingskapaciteten Kapaciteten skal ligge i overkanten og være fleksibel, for at muliggøre en kort ventetid til undersøgelse og behandling ( 2 plus 2 uger ) Kikkertundersøgelser skal være udredningsmetoden (mistanke om tarmkræft) Udbygning af CT og MR scannerkapaciteten Dagtids kapacitet til kræftkirurgi sikres Udbygning af strålebehandlings kapaciteten Udbygning af kapaciteten til kemoterapi Optimering af opgave- og ressourcefordelingen 7

8 Samling af kirurgisk behandlingsekspertise Kræftkirurgi bør betragtes som en specialistopgave Videre- og efteruddannelse skal styrkes Tilstrækkelige ressourcer til løbende efteruddannelse af de involverede specialister Samling af opgaverne baseres på funktionsbærende enheder i amterne Tilstrækkeligt befolkningsunderlag og opbygning af de nødvendige specialist-teams 8

9 Anbefalinger og forslag fortsat Screening Gradvis indførelse af brystkræftscreening Forsøgsvis indførelse af tarmkræftscreening Forskning og udvikling Udbygning og nyetablering af kliniske kvalitetsdatabaser vedr. kræftsygdommene i tæt samspil mellem sygehusejerne og de faglige miljøer, især forskningsmiljøerne Etablering af faglige råd i tilknytning til databaserne Fastholde og opdatere det nationale Cancerregister Kræftrelateret sundhedstjenesteforskning Sikring af aktive kliniske forskningsmiljøer prioriteres som led i driften af lands- landsdelsafdelingerne Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd skal vurdere, om de nødvendige forskningsressourcer er til stede 9

10 Rehabilitering og palliation Behov for optræning og bearbejdelse af de psykiske reaktioner og evt. hjælp med genindtræden på arbejdsmarkedet Rehabilitering skal være et tilbud til alle kræftpatienter, skal ses som en integreret del af kræftbehandlingen Både kirurgi, medicinsk kræftbehandling og strålebehandling kan yde væsentlige bidrag i den palliative indsats Der må afsættes øgede ressourcer til kræftpatienters palliative behandling og pleje 10

11 Hvad er læren af Kræftplan 1? I de forløbne 15 år er der sket en meget markant omlægning og udvikling af kræftbehandlingen i Danmark Meget må tilskrives det nationale planarbejde og den opnåede forståelse af at implementeringen koster penge, personaleressourcer og tid Meget kan tilskrives den innovative tilrettelæggelse og spredningen af de velfungerende metoder Amterne og regionerne skal have æren for at have haft motivation og viljen til at eksekvere, hvor implementeringen er nået længst 11

12 12