Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Vestegnen Hf & VUC Uddannelse Hf Fag og niveau Kultur- og samfundspakke (historie B, religion c, samfundsfag c) Lærer(e) Hold Tomas K. Schmidt, Annette Lundbak Krabbe, Iman Hassani 2p Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Introduktion til fagene Titel 2 USA Titel 3 Korstogene (ikke eksamens tema) Titel 4 Renæssancen (ikke eksamens tema) Titel 5 Velfærdsstaten Titel 6 Flygtninge Titel 7 Ideologiernes kamp og den nye verdensorden Side 1 af 14

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Introduktion til fagene Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Introduktion til historie: Larsen, Henrik Bonne m.fl. (2005): Introduktion til historie s Frederiksen, Peter m.fl. (2001): Grundbog til historie verdenshistorien Systime. S Religion: Uddrag af læreplan for kulturfag religion Præsentation af religionsfagets metoder. Fra: Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund, side Grundbegreber til religion. Fra: Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C, side Mosebog kap. 1-2,4 og 2,4-2,25 Etik og metode i religionsfaget. Fra: Esben Andreassen m.fl.: Religion og kultur, side Analyse af tekster mv. Fra: Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C, side Ninian Smarts model over de 7 dimensioner. Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op!, Columbus 2010, s Hvem gør hvad derhjemme, Søndagsavisen Begreber: aktør struktur. Fagets discipliner: politik, økonomi og sociologi Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid: 12 lektioner af 45 min Kompetencer, læreplanens mål, progression Introduktion til historiefaget og kildekritik og billedanalyse. Side 2 af 14

3 Religion: Introduktion til religionsfaget: identitet og metoder, mytebegrebet, udefra indefra synsvinkler, generalisering/stereotypi. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/læreroplæg/CL/gruppearbejde Side 3 af 14

4 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold USA Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof: Inge Adriansen m.fl. (2012): Fokus Fra oplysningstid ti imperialisme. Gyldendal. s Peter Frederiksen (2001): Grundbog til historie verdenshistorie Systime. s Niels Bjerre Poulsen (2010): USA historie & identitet. Systime. s , 37-41, 41-45, 93-94, Michael Bach Henriksen (2002): USA i det 20. århundrede. Gyldendal. Side Kilder: Uafhængighedserklæring, Fra Peter Frederiksen (2001): Grundbog til historie verdenshistorie Systime. Theodore Roosevelt om amerikanisering af indvandrere. Fra Niels Bjerre Poulsen (2010): USA historie & identitet. Systime. Pauli Murray om at vokse op med raceadskillelse. Fra Niels Bjerre Poulsen (2010): USA historie & identitet. Systime. Martin Luther King Jeg har en drøm, Fra Michael Bach Henriksen (2002): USA i det 20. århundrede. Gyldendal. De sorte panters partiprogram, Fra Michael Bach Henriksen (2002): USA i det 20. århundrede. Gyldendal. Religion: Esben Andreasen m.fl.: Religion og kultur en grundbog, Kristendommen, side Følner og Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, s , 39-44, 55-57, Lotte Møller Bøtcher: Når Gud bliver nationalist, Columbus 2011, s. 9-10, John Winthrop om New England 5. Mosebog, 30, Begreber og stikord: Puritanere, pagtstanken, civilreligion, fundamentalisme, ritual, myte, sekularisering, Side 4 af 14

5 kreationisme Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen, USA's udfordringer, Columbus 2012 s og 192 Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op!, Columbus 2010 s og Svensk tv censurerer Pippe Langstrømpe: Begreber senmodernitet. Anthony Giddens, Thomas Ziehe Pierre Bourdieu, Kapital former og habitus Hofstedes kulturmodel. Racisme og segregation Omfang Anvendt uddannelsestid 60 lektioner af 45 Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression identitetsdannelse og socialisation sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling FÆLLESFAGLIGT: områdestudium identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/læreroplæg/CL/gruppearbejde/synopsisprojekt Retur til forside Side 5 af 14

6 Titel 3 Indhold Korstogene (ikke opgivet) Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof: Fra Grubb, Ulrik m.fl. (2005): Overblik. Gyldendal: Kapitel 4 Tidlig middelalderen, s Kapitel 5 Høj- og Senmiddelalderen, s Fra Hansen, Lars Peter Visti (2007): Korstogene idé og virkelighed. Kapitel 5 Det første korstog fra Clermont til Konstansinopel, s Kapitel 6 Det første korstog Fra Konstantinopel til Jerusalem, s Kapitel 8 Den muslimske verdens reaktion på korstogene, s Kapitel 9 Jerusalem tabt og genvundet , s. 104 Kapitel 12 Hvordan skal man forstå korstogene: Perspektiver og vurderinger, s Kilder: Tekst 3: Urban 2s tale i Clermont, 1128 Tekst 13: Ibn Athir om erobringen af Ma arat al-nu man og Jerusalem, 1230 Alle fra Hansen, Lars Peter Visti (2007): Korstogene idé og virkelighed. Kilde: Anonym korsfarers vurdering af korstogene. Fra Johnny Thiedecke (2005): Europa i Støbeskeen. Pantheon. Kilde: Jerusalems tilbageerobring set med arabiske øjne, Fra Johnny Thiedecke (2005): Europa i Støbeskeen. Pantheon. Historieopgaven Religion: Hanne Følner m.fl.: Kuplen muren graven: Jerusalem hellig by for tre religioner, side Pave Urban 2s tale i Clermont, 1128 Side 6 af 14

7 Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til religion C, Islam side Religiøs praksis i islam: De fem søjler: Koranen, Sura 3,18; 2, 238; 2, 227; 2, 185; 2, 197. Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op!, Columbus 2010 s Pashtunerne er den muld, Taleban vokser af: Feudalismen som magtform: eget materiale. Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid: 48 lektioner af 45 min Kompetencer, læreplanens mål, progression sociale og kulturelle forskelle FÆLLEFAGLIGT: globalisering og kulturmødet Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Retur til forside Side 7 af 14

8 Titel 4 Indhold Renæssancen (ikke opgivet) Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Sanne Stemann Knudsen (2005): Renæssancen om mennesket der kom i centrum. Systime. s Kilder: Billede: den athenske skole Giovanni Rucullai: Den guddommelige nåde. (kopi) Gallilai: Om naturvidenskab og religion. (kopi) Gallilais brev til kepler. (kopi) Religion: Pico della Mirandola: Om menneskets værdighed Filmen: Luther Jan Lindhardt: Mennesket frelses gennem tro Repetition af ideologierne, særligt liberalismen. Merkantilismen som økonomisk system, eget materiale Omfang Anvendt uddannelsestid: 30 lektioner af 45 Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Læreroplæg om den athenske skole Læreroplæg om overgangen fra middelalderen til renæssancen Renæssancen som periode og dens betydning Det nye menneskesyn og det nye verdensbillede Videnskab og kirken Renæssancen i Italien Kunst og arkitektur politiske ideologier Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/CL/gruppearbejde/læreroplæg Side 8 af 14

9 Retur til forside Titel 5 Indhold Velfærdsstaten Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof: Andersen, Lars & Branner, Hans & Fledstein, Lene et al. (2006): Fra verdenskrig til velfærd. København. Gyldendal. Side Artikler: Per Michael Jespersen, Amalie Kestler og Lise Schou Norgaard ( ): Corydon: Jeg tror på konkurrencestaten. Interview i Politiken. Politiken: Socialdemokraterne er klar til opgør med velfærdsstaten ( ) Kilder: Fra Andersen, Lars & Branner, Hans & Fledstein, Lene et al. (2006): Fra verdenskrig til velfærd. København. Gyldendal. Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden, K.K Steincke: En demokratisk forsørgelseslovgivning, Fra: K.K. Steincke, 1915 Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften, Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat, Jytte Hilsen m.fl.: Velfærdsydelser kan også produceres af private, Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med trykhed, dynamik og fleksibilitet, En tale. Dokumentar: Danskernes Akademi: Velfærdsstatens historie (2010) Religion: Kristendom. Fra: Lene Madsen m.fl.: Grundbog til Religion C, side Etik og velfærd. Fra: Maria Madsen m.fl.: KS- bogen, side Mosebog. 5, 7-21 Side 9 af 14

10 Lukasevangeliet kap. 10, 7-35 Matthæusevangeliet kap. 5, Undersøgelse af Kirkens Korshærs og Frelsens hærs hjemmesider: Analysemodel til hjemmesider Søren Krarup: Næstekærlighed og kristendom. Fra: Den kristne tro, 1995 (uddrag) Mathilde H. Pallesen: Ti moralske dilemmaer, der udfordrer din samvittighed. Etik dk, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op!, Columbus 2010 s (kap 9) Velfærdsstaten og den udfordringer: Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op!, Columbus 2010 s (kap 10) Statsministerens nytårstale 2016 Begreber: konkurrencestat, veldfærdsmodellerne, Residual-, universel, korporativvelfærdsstatsmodel. Stat, marked og civil samfund. Velfærdsstens udfordringer; Forventningspresset, individualisering, forsørgerbyrden. Omfang Anvendt uddannelsestid: 64 Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression - Fra skøn til ret, værdigt/uværdigt trængende, Kanslergadeforliget (socialreformen 1933), Velfærdsstatens guldalder, folkepension, Velfærdsstaten i krise fra 1970erne-'90erne, privatisering, revidering af velfærdsstaten (den moderne velfærdsstat), konkurrencestaten sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling økonomiske sammenhænge. FÆLLESFAGLIGT: det gode samfund. Væsentligste Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af Side 10 af 14

11 arbejdsformer Retur til forside Titel 6 Indhold fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Flygtninge Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Tekster: Introduktion til flygtninge. På flugt fra nazismen. Fra Den internationale flygtningepolitik: Ingen plads til jødiske flygtninge. Fra Dansk flygtningepolitik : Medmenneskelighed eller egne interesser? Fra Dansk flygtningepolitik : Flygtningestop. Fra Johan Bender (2005): Palæstinaproblemet. Gyldendal. Side Kilder: Inger Støjbergs annonce 2015 (kopi) Flygtningekonventionen FN s menneskerettighedserklæring, 1948 ( Bendixens indlæg fra The Guardian, dansk oversættelse (05. august 2015). Fra Jeannette Hansen: Stop islamiseringen af Danmark (Siad, blogindlæg). Berlingske Tidende: 60 præster fosvarer de tyske flygtninge (kopi). Leder i Information: Det er ikke sandt (kopi). Om tyske flygtninge i Danmark 1945 (kopi). Om flygtningelejre i Danmark (kopi). Supperende: Udflugt: FN-bygningen Outreach (flygtningehjælpen) foredrag. Dokumentar: Den danske løsning (2003) Religion: Den jødiske indvandring til København, i Indvandringens historie, del 1: Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C. Jødedom, side 21-48, inkl. Kildetekster. 3. Mosebog 19,1-37 Jeremias 31, Esajas kap. 11 De ti vigtigste om jødedommen. Religion.dk, Side 11 af 14

12 Jan Hjärpes teori om maksimalisme og minimalisme, traditionalist, modernist, sekularist og religiøst engagement. Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op!, Columbus 2010 s FNs rolle og funktion, eget materiale Politisk analytiker: Svært at se forskel på Venstre og Socialdemokraterne i flygtningespørgsmål: Begreber: Molins model. Magtens tredeling, Montesqiue. Demokrati, repræsentativt-, deltagelsedemokrati. Retssamfund. Menneskerettigheder. Parlamentarisme. FNs organer. Omfang Anvendt uddannelsestid: 84 Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Nazisme, jødeforfølgelsen På flugt fra nazismen. Den internationale flygtningepolitik: Ingen plads til jødiske flygtninge. Dansk flygtningepolitik : Medmenneskelighed eller egne interesser? Dansk flygtningepolitik : Flygtningestop. Staten Israels oprettelse 1948, Uafhængighedskrigen (al-nakbah), flygtningeproblemet (palæstinenserne) Flygtningesituationen i dag Italesættelsen af flygtninge under anden verdenskrig og i dag. politiske ideologier demokrati, deltagelsesmuligheder, politiske beslutninger og menneskerettigheder Væsentligste arbejdsformer Retur til forside FÆLLESFAGLIGT: globalisering og kulturmødet Klasseundervisning/CL/gruppearbejde/læreroplæg/ Side 12 af 14

13 Titel 7 Indhold Ideologiernes kamp & den nye verdensorden Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt (2008): Verden i nyeste tid Fra kold krig til krigen mod terror. S Maria Madsen m.fl (2015): KS-bogen. Columbus. Om Fjendebilleder side 76. Kilder: Kilde 1: Churchill Jerntæpppet, 1946 Kilde 3: Trumandoktrinen, 1947 Kilde 4: Marshall-hjælpen, 1947 Kilde 1, 2 og 4 er fra Olsen, Knud Ryg & Søndberg, Olaf (2010): Grundbog til historie Fra kold krig til globalisering. Systime Samuel Huntington (1996): Civilisationernes sammenstød. Fra Olsen, Knud Ryg & Søndberg, Olaf (2010): Grundbog til historie Fra kold krig til globalisering. Systime. Francis Fukuyama (1989: Historiens afslutning. Fra Olsen, Knud Ryg & Søndberg, Olaf (2010): Grundbog til historie Fra kold krig til globalisering. Systime. Ritzau: Bush sammenligner krigen mod terror med den kolde krig. Politiken Ole Wæver: Krigen mod terror stimulerer terror. Information Henning Mortensen: Fjendebilleder. Information Simon Emil Ammitzbøll: Islamismen er vor tids totalitarisme, som vi bør frygte og bekæmpe. Politiken Religion: Islam. Fra: Maria Madsen m.fl.: KS- bogen, side Uddrag af På tro kan demokrati ikke bygges af Mehdi Mozaffari, Berlingske Tidende, 18. juli Amina Tønnsen Om tørklædet. Religion dk. Ôslem Cekic: Tørklæde er også frihed. Politiken Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op!, Columbus 2010 s (kap 7) Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen: USA s udfordringer, Columbus 2012 s Begreber: Verdensorden, Multi-, bi og unipolaritet. Fukyama, Huntington. Ideologierne, Liberalisme, Socialisme og konservatisme. Supermagt. Omfang Anvendt uddannelsestid: 86 lektioner af 45 min Side 13 af 14

14 Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Den kolde krig Truemandoktrinen Marshallplanen Civilisationernes sammenstød og historiens afslutning Den nye verdensorden og krigen mod terror Fjendebilleder under den kolde krig og under krigen mod terror politiske ideologier Væsentligste arbejdsformer FÆLLESFAGLIGT: religiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektiv Klasseundervisning/CL/læreroplæg/gruppearbejde/ Retur til forside Side 14 af 14