Kære minister, gæster og deltagere.

Transkript

1 SIDE 1 Kære minister, gæster og deltagere. Verden er sårbar. Vulkanasken fra Island, svineinfluenzaen fra Mexico eller braget fra Lehman Brothers. Alle er en påmindelse om, hvor skrøbelig den moderne verden er. Hvor tæt vores liv hænger sammen. Når økonomien vender, går ingen fri. Heller ikke os. Både forsikrings- og pensionsselskaber klarede finanskrisen, da den var værst. Alligevel tabte pensionsselskaberne sidste år 70 mia. kr. i afkast. Så jo, vi er sårbare. Den fremgang, vi nu sporer, skal vi bruge til at polstre os. Vi er godt i gang. Men den økonomiske puls er mat. Skadesforsikringsselskaberne har færre værdier at forsikre. Pensionsselskaberne får færre pensionsindbetalinger for første gang i mands minde. Fordi ledigheden er steget. Vi skal bruge krisen klogt. Bankerne var med til at blæse boblerne større. Men det er ikke her, krisens årsag skal findes. Med et uhørt højt aktivitetsniveau og meget store ubalancer i verdenssamhandlen var der lagt i kakkelovnen til en gedigen konjunkturnedgang. Det er populært at give bankerne skylden. Det politiske mantra er mere regulering og større kapitalkrav. Alle vil for alt i verden forhindre en ny lammelse af verdensøkonomien. Om man er Obama eller Løkke. Staterne har ilet til med storstilede hjælpepakker til bankerne. Nu forlanger de hånd i hanke. Reaktionen er forståelig. Men kunsten er at ramme rigtigt. Det, der lyder som slagkraftige løsninger, kan vise sig at være forkert medicin. Ja, måske endog en dødelig overdosis. Det, der lyder som bedre beskyttelse af forbrugerne, kan ramme dem i ryggen. Solvens II På forsikrings- og pensionsområdet sætter krisen sit præg på de nye, europæiske solvensregler. Processen er langt fremme. Der er god fornuft på en række punkter. Det er klogt, at solvenskravene afspejler virksomhedernes reelle risiko. Der er klogt, at virksomhederne kan få solvenskravet ned ved at styre deres risici effektivt. Og det er klogt, når myndighederne ikke mindst de danske lægger vægt på governance, ledelse og rapportering. Men fornuften i Solvens II trues lige nu fra flere sider. Vi frygter for alt for stramme kapitalkrav. Fordi kravene utilsigtet vil ramme forbrugerne som en boomerang. Hvor alvorligt, ved vi ikke præcist endnu. Selskaberne skal først regne på de præcise konsekvenser af de såkaldte QIS 5 i efteråret. I disse dage lægges forudsætningerne fast.

2 SIDE 2 Men hvis vi skulle følge anbefalingerne fra den europæiske sammenslutning af finanstilsyn CEIOPS, ville selskaberne få et dobbelt eller ligefrem tredobbelt kapitalkrav. Den dosis ville ramme branchen i solar plexus. En så kraftig medicin ville ikke engang indfri det politiske formål: at beskytte forbrugerne. Tværtimod. Den kunne koste såvel garantiprodukterne som de livslange ydelser livet. Den ville overvælte risikoen på kunderne både risikoen for kurstab og risikoen for et langt liv. Det vil være misforstået forbrugerbeskyttelse. Vi frygter også for de danske realkreditobligationer. Dem har pensions-selskaberne mange af. Det giver pensionskunderne et stabilt, langsigtet afkast. Og det giver boligejerne en sikker, langsigtet finansieringskilde. Det er en fin arbejdsdeling. Solvens II kan komme til at true de danske realkreditobligationer. Danske pensionsog forsikringsselskaber kan blive tvunget til at vælge dem fra. Fordi de bliver for dyre. Det er ingen tjent med. For hvem skal finansiere lange danske boliglån, hvis ikke langsigtet dansk pensionsopsparing? Hvis græske statsobligationer samtidig stemples som mere sikre, så lyder det som noget fra P1 s morgensatire. Men det kan blive alvor. Vi frygter for samfundets vækst og innovation. For de forudsætninger, der barsles med i Solvens II, vil lægge gift for enhver drøm om at investere pensionsmidlerne i vækst og innovation. Husk udgangspunktet. Direktivet skal dosere den medicin, der bedst forebygger en ny finanskrise. Hverken mere eller mindre. Men finanskrisen viste jo netop, at pensions- og forsikringsselskaberne havde polstret sig i tide og styr på deres risici. Vi gik ikke ned. Vi lærte, at det gamle sikkerhedsnet virkede. For vores branche. Vi lærte også, at smidighed er godt. Når krisen kradser, er der brug for at kunne tilpasse sig. Vi behøver regler, der modvirker og ikke forstærker spiralen, når først det går nedad. Derfor fik vi aftalen om en ny rentekurve. Den har tjent os og kunderne godt. Vi er derfor på vagt, når det kribler for at regulere bredt og dybt. Vi tager gerne vores medicin, hvis den fremmer et sundt og stærkt finansielt system til gavn for forbrugerne og samfundsøkonomien. Men større kapitalbuffere er ingen mirakelkur. Større kapitalbuffere er ikke gratis. Regningen lander i sidste ende hos kunderne i form af højere priser, svækket konkurrence og større risiko. Uden at det var hensigten. Vi kender ikke de endelige solvensregler. Men vi frygter lige nu kursen. Vi kan nå et godt resultat endnu. Det kræver, at alle mand sætter alle sejl til. Vi kæmper videre side om side med det danske finanstilsyn. For et smidigt Solvens II-direktiv. Der ikke kvæler sund forretning, gode produkter og investeringer i innovation og vækst.

3 SIDE 3 Ansvarlig ledelse En ny finanskrise kan også tages i opløbet med dygtig ledelse og effektivt tilsyn. Alle har en interesse i effektiv og professionel virksomhedsledelse. Kunderne, aktionærerne og politikerne. Det kræver bestyrelser og direktører med de rigtige kompetencer. Det kræver gennemsigtighed, så ledelserne altid kan holdes fast på deres ansvar. Er lovgivning lykken? Ikke hvis den udhuler ledelsens ansvar og beslutningskraft i det enkelte selskab. Mange vil gerne have mere hånd i hanke med direktørers løn og bonus. Det er strømpilen både i Bruxelles og her hjemme. Med bankpakke 2 har politikerne en legitim interesse i, hvordan bankerne forvalter deres penge. Det samme gælder ikke for forsikring og pension. Vi modtager ikke offentlige penge. Hvordan vi aflønner vores topchefer, skal vores bestyrelser og aktionærer bestemme. Selvfølgelig skal det ikke kunne betale sig at bringe sit selskab på fallittens rand. Det har der heller ikke været skyggen af eksempler på hos de danske forsikrings- og pensionsselskaber. Så fornuftige rammer, ja detaljerede krav, nej. Tilsyn Vi har brug for et effektivt finanstilsyn. Det er betingelsen for tillid til finanssektoren. Det lærte finanskrisen os. Det danske finanstilsyn er en værdifuld partner for os og branchen. Vi deler ambition om at sikre finansiel stabilitet og tillid til sektoren. Tilsynet har fået flere muskler. Der kan deles bøder ud, afsættes ledelser og stilles kapitalkrav. Det skal til. Fælles europæiske tilsynsregler kan også blive et fornuftigt fremskridt. Flere selskaber i Danmark er internationale med hele Norden som hjemmemarked og forretning i også andre europæiske lande. Det er bøvl til ingen verdens nytte med regler, krav og indberetninger i utallige varianter. Lad os få et fælles sæt regler og en fælles praksis for deres håndhævelse. På den måde behøver selskaber ikke at shoppe for at få bedste tilsyn. Udfordringerne Vender vi blikket udad, står det danske samfund over for markante udfordrin-ger. Nok er der lyspunkter i økonomien. Men de offentlige kasser er under pres og det bliver kun værre. Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. Paradoksalt nok side om side med voksende ledighed. Pensions- og forsikringsselskaberne har en stærk interesse i, at disse udfordringer bliver tacklet. For os er målet et langtidsholdbart samfund, hvor borgere og virksomheder får de rette incitamenter til at gøre det rigtige.

4 SIDE 4 Skat Det holdbare velfærdsamfund skal tilskynde befolkningen til at spare op. For jo mere danskerne sparer op, desto mindre vil de ligge de offentlige kasser til last. En høj opsparing hviler på tillid. Pilles der snart hist snart pist i skattereglerne, lægger det gift for tilliden til systemet. Her spiller politikerne et farligt spil. For nok ønsker regeringen, at danskerne sparer op. Men så meget skal der åbenbart heller ikke spares op. Kommer man for godt i gang, sænker politikerne bommen. Danskerne fik et loft over, hvor meget de kan betale ind til deres ratepension. Og de fik med stort besvær en særskat på store pensionsudbetalinger. Loftet er trods alt det mest intelligente af de to. Det vil puffe opsparingen over på de livsvarige ydelser. Det har Danmark brug for med en befolkning, der lever længere og længere. Særskatten brød en grundsætning nemlig at pension beskattes helt som løn ved udbetaling. Derfor var vi imod særskatten. Men det politiske flertal stod klippefast: Pensionister med store opsparinger skulle ikke utilsigtet vinde for meget på skattelettelserne. Vi valgte at anerkende dette rationale. Særskatten landede i den mindst ringe udgave. Men i sit stille sind må selv regeringen spørge sig, om provenuet på 35 millioner står mål med anstrengelserne. Ikke uden grund opgav SR-regeringen i sin tid selvsamme skat. Enten blev den uretfærdig eller også for bøvlet. Det var godt set. Nu gælder alt om at skabe ro om opsparingen. Det har Danmark brug for. Sundhedsforsikringer Det holdbare velfærdssamfund handler også om sundhed. Arbejdsgiverne skal tilskyndes til at tage et medansvar for deres medarbejderes sundhed. Det er de fleste enige i. Sundhedsordninger vinder frem på arbejdspladserne bl.a. med støtte fra fagbevægelsen. På den måde får LO-medarbejdere skattefri adgang til behandling hos fx kiropraktor, massør og fysioterapeut. Men sundhedsforsikringer, nej. Hvor sundhedsordninger er god arbejdsgiverlatin, er sundhedsforsikringerne skidt velfærd, mener kritikerne. Det er en frugtesløs ideologisk krig. Også i lyset af at mere end en million danskere har arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Lad os komme op af skyttegravene. Vi er alle enige om, at det skattebetalte sundhedsvæsen er fundamentet. Men sundhedsforsikringerne forsvinder ikke. Uanset skattefradrag. Vi har ikke råd til at dømme sundhedsforsikringerne ude. Og slet ikke nu, hvor vi iflg. finansministeren skal vænne os til nul-vækst i de offentlige budgetter.

5 SIDE 5 Administration Det holdbare velfærdssamfund skal sikre gode vækstbetingelser for sine virksomheder. Hertil hører at lette virksomhedernes administration. Men vores selskaber mærker ingen lettelser. Tværtom. Vi slås. Reguleringen og nye krav til administration har mange ansigter og kommer fra mange hjørner: Nye skatter, nye krav om beregninger, oplysninger og opgørelser. De kan altid begrundes. Vi jagter enhver mulighed for at finde lettere administrative veje. Men så brager vi ind i skattestoppet. Den skæbne led fx et af vores forslag om en lidt enklere administration af PALskatten. I sig selv en teknisk detalje, men en stor administrativ opgave, som vi foreslog forenklet. Forslaget ville ikke koste staten en krone. Det ville spare selskaberne 25 fuldtidsstillinger i administration. Men niks. Skattestoppet tillader ikke, at nogle enkelte kunder får lidt mindre, mens andre lidt mere. Argumentet overbeviser ikke. Og slet ikke når man samtidig trækker en milliard kroner ekstra ud af vores selskaber med en fremrykket lønsumsafgift for at finansiere landbrugspakken. Det er at fortolke skattestoppet som elastik i metermål. Partnerskaber Det holdbare velfærdssamfund hviler på stærke partnerskaber. Intet moderne velfærd uden forsikring og pension. Også i Danmark, hvor såvel forsikring som pension fletter sig ind i lovgivningen og det fælles, skattefinansierede tilbud. Vores pensionssystem i tre søjler er måske det fineste eksempel på en gennemtænkt arbejdsdeling mellem det offentlige, skattebetalte tilbud og det private. Det burde inspirere. Forsikringer har ikke samme klare rolle, men lovgiverne ved og vi ved at forsikringer ofte rummer nøglen til nye og bedre løsninger for forbrugerne. I det lys har vi fået en ny Stormflodsordning. Her får forbrugerne bedre og hurtigere hjælp. Flere får mulighed for erstatning og der bliver adgang til at klage over afgørelser i stormflodssager. På samme måde vedtog Folketinget en obligatorisk byggeskadeforsikring. Formålet var at beskytte forbrugerne mod byggeskader. Tanken var rigtig, men ordningen utilstrækkelig. Alt for mange smyger sig uden om lovens krav. Det hul skal lappes.

6 SIDE 6 I et nyt partnerskab med Sundhedsstyrelsen sikrer vi, at kritisk syge patienter automatisk får besked om, at de kan have ret til udbetaling fra en forsikring. På den måde vil færre gå glip af den erstatning, de har ret til. Med Justitsministeriet arbejder vi for en bedre huseftersynsordning. Vi ønsker bedre tilstandsrapporter, der klarere viser, hvilken stand huset er. Vi ønsker klarere regler for, hvad ejerskifteforsikringen dækker og ikke dækker. Det vil give færre skuffede boligejere. Enigheden er stor. Alligevel trækker den ny ordning ud. Vi har været langmodige partnere. Forsikringsselskaberne er også partnere i forebyggelsen. Derfor er vi med i regeringens nye indbrudspakke. Fordi bekæmpelsen af det hastigt stigende antal indbrud kræver alles medvirken myndighedernes, politiets og vores. Vi vil samarbejde om fælles registrering af stjålne ting og om bedre rådgivning om indbrudssikring. Og vi vil lancere fælles forebyggende kampagner. Forsikringsselskaberne har i det hele taget en klar interesse i at forebygge skader og erstatninger oplagt i samarbejde med myndighederne. Hvad enten det handler om at forhindre sygdom og nedslidning eller oversvømmelse fra for små og nedslidte kloakker. Det er i samfundets interesse, at vi forebygger. Vi er i gang og tro mig: Det er kun begyndelsen. Forbrugeren Vores verden begynder og ender med forbrugeren. Vi arbejder for forbrugeren. Fordi oplyste og tilfredse forbrugere er gode kunder. Derfor er forbrugeren også vores sag. Vi har skabt klare fremskridt. Har det været let? Nej. Vi balancerer konstant på en knivsæg. Mellem ønsket om ubegrænset information og klart overblik. Mellem ønsket om skræddersyede tilbud og enkle valg. Mellem knivskarp konkurrrence og fælles standarder. Vi tog et første stort skridt, da Forsikring & Pension i 2006 vedtog en 18-punktsplan. Målet var mere åbenhed og gennemsigtighed. Den er fuldt gennemført i år. Vi lægger nu ny forbrugerplan 2010 frem med nye konkrete initiativer, der skal lette forbrugerens valg. Det handler om at styrke forbrugerens overblik med nye sammenligningsredskaber og enklere information. Det handler om klarhed så forbrugerne bedre ved, hvad der gælder. Men alt det fortæller vi jer mere om lige om lidt. Vi skal gøre, hvad vi kan for at lette forbrugernes vilkår. Velvidende at forsikring og pension aldrig bliver lige så let som at tanke sin bil. Det er blot ikke nok. Forbrugerne har ondt i motivationen. Selv med god information, masser af sammenligningsværktøjer og hotlines, batter det ikke, hvis forbrugerne ikke vil.

7 SIDE 7 I dag bruger den enkelte forbruger i snit mere tid på at læse reklamer end på privatøkonomien. Hver tredje dansker kender ikke de mest simple finansielle begreber. De redskaber som fx Pensionsinfo og Forsikringsguiden vi tilbyder, er unikke efter international målestok. Men der er for få, der kender og bruger dem. Mange ved slet ikke, om det er let eller svært at finde ud af sin pension eller forsikring. For de har aldrig prøvet. Billedet forstærkes jo mindre uddannelse den enkelte har. Den nød skal vi knække. Det handler om mennesker, om økonomi og social ansvarlighed. Derfor inviterer vi i dag til en åben debat om den kompetente og motiverede forbruger.