Virksomhedsskatteloven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsskatteloven"

Transkript

1 Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen Vejleder: Anders Lützhøft

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode/modelvalg Struktur Målgruppe Virksomhedsskatteloven Indtræden i virksomhedsordningen Indtrædelseskrav i virksomhedsordningen Selvstændig virksomhed Opgørelse af indskudskonto Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast Mulighed for medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Delkonklusion Drift i virksomhedsordningen Regulering af indskudskontoen Rentekorrektion Mellemregningskonto Hævninger i virksomheden Hensættelse til faktisk senere hævning Hæverækkefølge og den udvidede hæverækkefølge Regulering af kapitalafkastgrundlag Opsparede overskud Underskud Side 2 af 121

3 4.7 Resultatdisponering Regulering af privat gæld Delkonklusion Udtrædelse af virksomhedsordningen Udtrædelse af virksomhedsordningen uden ophør af selvstændig virksomhed Udtrædelse af virksomhedsordningen ved ophør af selvstændig virksomhed Delvis afståelse Virksomhedsomdannelse Skattepligtig virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Håndtering af privat gæld ved henholdsvis skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse Delkonklusion Case Indledning Case beskrivelse Økonomiske oplysninger Indgangsværdier Økonomiske oplysninger i perioden Beskatning uden medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Beskatning med medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Virksomhedsordning med fastforrentet lån Virksomhedsordning med variabelt forrentet lån Sammenligning af beskatning med og uden privat gæld i virksomhedsordningen Sammenligning af betalinger Sammenligning af rentesats og kapitalafkastsats Side 3 af 121

4 6.7 Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Oversigt over figurer og tabeller Figurer: Tabeller: Bilag 1: Udvikling i selskabsformer i perioden Bilag 2: Regnskab og skattemæssig opgørelse for Uden medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen: Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Med medtagelse af privat gæld som er fastforrentet i virksomhedsordningen Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Med medtagelse af privat gæld som har variabel rente i virksomhedsordningen Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Bilag 3: Regnskabs- og skattemæssig opgørelse for Uden medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen: Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Med medtagelse af privat gæld som er fastforrentet Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Med medtagelse af privat gæld som har variabel rente Regnskabsmæssig opgørelse Side 4 af 121

5 Skattemæssig opgørelse Bilag 4: Regnskab og skattemæssig opgørelse for Uden medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen: Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Med medtagelse af privat gæld som er fastforrentet i virksomhedsordningen Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Med medtagelse af privat gæld som har variabel rente i virksomhedsordningen Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Bilag 5: Regnskabs- og skattemæssig opgørelse for Uden medtagelse af privat gæld: Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Med medtagelse af privat gæld som er fastforrentet i virksomhedsordningen Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Med medtagelse af privat gæld som har variabel rente i virksomhedsordningen Regnskabsmæssig opgørelse Skattemæssig opgørelse Side 5 af 121

6 1. Indledning Fundamentalt er det danske skattesystem indrettet således, at beskatning sker progressivt efter indtjeningsevne. Skattesubjekter med høj indkomst skal bidrage forholdsvist mere til velfærdssamfundet end skattesubjekter med lav indkomst. Beskatningen reguleres i det progressive skattesystem. I de senere år har flere liberale erhverv ændret selskabsstruktur fra anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S) til personligt drevet virksomhedsformer såsom selvstændig virksomhed, Interessentskaber (I/S) og Partnerselskaber (P/S). En mulig årsag hertil er, at ejernes personlige indkomst opnår flere skattemæssige optimeringsmuligheder, som personligt drevne virksomheder tilgodeser 1. Der kan være flere forskellige årsager til, at flere vælger at drive selvstændig virksomhed eller være medejer i et Interessent- eller Partnerselskab i forhold til at være almindelig lønmodtager i et kapitalselskab. Skattesubjekterne i Danmark ønsker en optimal beskatning af deres indkomst, ved enten at spare skat eller udskyde skattebetalingen til et senere tidspunkt, hvor marginalskatten måske er faldet til et lavere niveau eller, at optimere den betalbare skat til topskattegrænsen og foretage indkomstudjævning. Ved indførsel af virksomhedsskatteloven fik selvstændige erhvervsdrivende lignende vilkår for beskatning, som hovedaktionærer i et kapitalselskab har. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt indførslen af virksomhedsskatteloven har givet nogle optimeringsmuligheder, som skattemyndighederne kan og vil have særligt fokus på? Afhandlingen vil blive afsluttet med en case, hvor en selvstændig erhvervsdrivende har hørt om muligheden for at medtage privat gæld i virksomhedsordningen. 1 Se bilag 1: Udvikling i antal nye virksomheder i perioden Side 6 af 121

7 1.1 Problemformulering Selvstændige erhvervsdrivende, interessentskaber eller partnerselskaber er kendetegnet ved, at ejerne har henholdsvis personlig hæftelse eller begrænset hæftelse for virksomhedens gæld. De er endvidere kendetegnet ved at være skattetransparent, hvorved virksomhedens indkomst bliver beskattet hos ejeren og ikke hos virksomheden. Virksomhedens indkomst vil, som hovedregel blive beskattet som personlig indkomst. Der er i overensstemmelse med virksomhedsskatteloven mulighed for at vælge beskatning efter virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Afhandlingen vil afsluttes med en case om en selvstændig erhvervsdrivende, som har drevet selvstændig virksomhed med anvendelse af virksomhedsordningen i 6 år. Indehaveren er blevet opmærksom på, at skattesubjektets nuværende rådgiver ikke har rådgivet skattesubjektet i det omfang, skattesubjektet synes nødvendigt, særligt omkring håndtering af skattesubjektets private gæld. Indehaveren ønsker i den forbindelse følgende problemstillinger belyst: - Er det muligt at medtage privat gæld i virksomhedsordningen? - Har spændet mellem renten på den private gæld og kapitalafkastsatsen en påvirkning på medtagelsen af privat gæld i virksomhedsordningen? - Hvordan skal afdrag på privat gæld håndteres i virksomhedsordningen? - Har medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen konsekvenser ved omdannelse til et kapitalselskab? Afhandlingens problemstilling vil omhandle, hvorvidt det i forhold til virksomhedsskatteloven er lovligt at medtage privat gæld i virksomhedsordningen og under hvilke betingelser både ved indtræden, drift og udtræden af virksomhedsordningen? Giver medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen problemer ved omdannelse af selvstændig virksomhed til et kapitalselskab? Problemstillingen er et område, som kan have betydning for skattesubjekters betalbare skat, hvorfor flere lønmodtagere kan se fordelen ved at have drive personlig virksomhed Side 7 af 121

8 ved siden af sit primære job. Såfremt det er lovligt, hvad skal der så til for, at det anses for lovligt i den nuværende skattelovgivning? Vil nogle skattesubjekter have større incitamentet end andre for at medtage privat gæld i virksomhedsordningen, og giver det større fokus på driften i virksomhedsordningen. 1.2 Afgrænsning Denne afhandling afgrænses fra medtagelse af beskatning ved personskatteloven og kapitalafkastordningen, idet det vurderes, at det vil blive for omfangsrigt i forhold til den teoretiske gennemgang af virksomhedsordningen og analysen af medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen for en selvstændig erhvervsdrivende. Analysen af medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen vil være foretaget på baggrund af en etableret virksomhedsordning, som har været i drift i nogle år, inden den selvstændig erhvervsdrivende bliver opmærksom på muligheden for medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen. Afhandlingen afgrænses til at omhandle perioden , afgrænsningen foretages på baggrund af, at perioden i starten var påvirket af finanskrisen i hele verden, samt en løbende forbedret økonomi. Herudover vil 2012 være det seneste indkomstår, hvor der har været selvangivelsesfrist. 1.3 Metode/modelvalg Problemstillingen vil blive besvaret ud fra den dokumentariske metode, hvilket medfører, at der i hovedtræk vil blive anvendt sekundær kvalitativ data, herudover vil der blive anvendt sekundær kvalitativ data i forbindelse med eksempler og case. Materialet som anvendes vil være litteratur vedrørende virksomhedsordningen, skattelovgivning, tidligere afgørelse samt renteniveau fra anerkendt långiver i perioden Herudover vil de korrigerede kapitalafkastsatser for perioden blive anvendt ved eksempler og Side 8 af 121

9 casen 2. Afhandlingen tager udgangspunkt i virksomhedsskatteloven, herunder virksomhedsordningen, samt andre lovgivninger, som vil understøtte problemstillingen. I forbindelse med analysen tages der udgangspunkt i nuværende praksis på området samt offentliggjorte afgørelser på området. Dette understøttes af en analyse af medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen, hvor problemstillingerne analyseres. Casen er et konstrueret eksempel til afhandlingen. Casen er konstrueret ud fra en objektiv betragtning, således at tallene ikke er konstrueret med henblik på at udvise et bestemt resultat ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen. 2 Kapitalafkastsatser : Side 9 af 121

10 1.4 Struktur Nedenfor er afhandlingens struktur beskrevet grafisk. Figur 1: Egen tilvirkning - afhandlingsstruktur 1.5 Målgruppe Afhandlingens målgruppe er personer, som anvender virksomhedsordningen, overvejer at stifte selvstændig virksomhed eller at blive medindehaver af et interessentskab eller partnerselskab. Afhandlingen vil hovedsagligt være for dem, som enten lige har fået muligheden for at drive selvstændig virksomhed, eller dem som allerede driver selvstændig virksomhed, og derved har mulighed for at anvende virksomhedsordningen. Side 10 af 121

11 Afhandlingen vil således give et indblik i hvilke muligheder, der er ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen, samt hvorledes det påvirker deres beskatning, afdrag på gæld samt påvirkning om en omdannelse fra virksomhedsordning til et kapitalselskab. Side 11 af 121

12 2. Virksomhedsskatteloven Virksomhedsskatteloven blev indført i 1987 samtidig med skattereformen, hvor udkast hertil blev udsendt i høring i Et af formålene bag skattereformen var, at give selvstændig erhvervsdrivende fuld fradragsret for erhvervsmæssige udgifter herunder renteudgifter samt bedre mulighed for konsolidering og udvidelse af virksomheden ved lempeligere beskatning af overskud. Ved indførsel af virksomhedsskatteloven var tankegangen at give selvstændige erhvervsdrivende lignede vilkår, som hovedaktionærer i kapitalselskaber. En af beskatningsformerne, som blev indført i virksomhedsskatteloven var virksomhedsordningen, som gav mulighed for at fratrække alle erhvervsmæssige udgifter, herunder renteudgifter fuldt i virksomhedsordningen. Erhvervsmæssige renteudgifter går fra at være kapitalindkomst til personlig indkomst, hvilket i 2012 svarer til et yderligere rentefradrag på ca. 66,5%, idet de erhvervsmæssige renteudgifter bliver en del af virksomhedsregnskabet. I lovforarbejdet til virksomhedsskatteloven, som blev udarbejdet i perioden 1985, blev der stillet spørgsmålstegn ved, om det var en skatteåbning for selvstændig erhvervsdrivende, at privat gæld havde mulighed for at blive en del af virksomhedsordningen. Den daværende skatteminister, svarede på problematikken for medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen, at ved negativ indskudskonto hvor det ikke kan dokumenteres, at årsagen er erhvervsmæssig gæld, vil der foretages rentekorrektion i henhold til VSL 11, også kaldet den selvkontrollerende effekt. Bestemmelsen skal mindske incitamentet for at medtage privat gæld i virksomhedsordningen, idet der foretages en rentekorrektion. En af de øvrige årsager til vedtagelse af virksomhedsskatteloven var at give selvstændig erhvervsdrivende bedre mulighed for at foretage konsolidering og udvidelse af virksomheden ved lempeligere beskatning af overskud, som opspares i virksomhedsordningen. Derved gives der mulighed for indkomstudjævning over en tidsperiode. Indkomstudjævning er grafisk illustreret nedenfor: Side 12 af 121

13 Figur 2: Egen tilvinkling - indkomstudligning Det er muligt for selvstændig erhvervsdrivende, at foretage indkomstudjævning af skattesubjektets personlige indkomst, ved optimering til topskattegrænsen i hvert indkomstår. Skattesubjektet hæver i løbet af året en del af overskuddet mens resten af overskuddet forbliver i virksomhedsordningen. Ved hævning af opsparet overskud bliver beløbet beskattet. Ved indkomstudjævning sidestilles selvstændig erhvervsdrivende med hovedaktionærer i et kapitalselskab. Selvstændig erhvervsdrivende og hovedaktionærer beskattes således ens. Aconto beskatningen foretages i henhold til selskabsskatteprocenten i hvert indkomstår, hvor overskud opspares. Løbende har der været ændringer i selskabsloven, hvoraf selskabsskatteprocenten fremgår. Nedenfor ses ændringerne i selskabsskatteprocenten siden indførselen af virksomhedsskatteloven: Selskabsskatteprocenter i perioden : Indkomstår Skatteprocent % % % % % % % Tabel 1: Selskabsskatteprocenter i perioden Lærebog om indkomstskat, 15. udgave: s Side 13 af 121

14 Som konsekvens af de ændrede selskabsskatteprocenter er aconto beskatningen også blevet mindre i virksomhedsordningen hen over årerne. Skattesubjekternes opsparede overskud kan være beskattet forskelligt. I Vækstpakken 2013 er der foretaget ændring af selskabsloven jf. Lov nr. 792 af 28/6 2013, hvor det vedtages at selskabsskatteprocenten for perioden , gradvist falder til 22% fra de nuværende 25%. Side 14 af 121

15 3. Indtræden i virksomhedsordningen Kapitlet vedrørende indtrædelse i virksomhedsordningen indeholder en beskrivelse af de generelle krav til indtræden i virksomhedsordningen, som skal opfyldes ved anvendelse virksomhedsordningen. Herudover indeholder kapitlet et afsnit vedrørende muligheden for medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen ved indtræden. 3.1 Indtrædelseskrav i virksomhedsordningen I virksomhedsskattelovens 1 er de indledende bestemmelser beskrevet. Skattesubjektet skal drive selvstændig virksomhed for at anvende virksomhedsordningen. Er skattesubjektet selvstændigt erhvervsdrivende i virksomhedsskattelovens forstand, skal nedenstående krav overholdes for, at virksomhedsordningen kan anvendes. Kravene findes endvidere i VSL 2: 1. Udarbejde særskilt regnskab for virksomheden 2. Overholdelse af bogføringsloven 3. Bogføringen skal tilrettelægges, så skattesubjektet kan adskille virksomhedsøkonomi og privatøkonomi fra hinanden 4. Ordningen skal anvendes for hele/alle virksomheder i hele indkomståret 5. Årligt skal skattesubjektet tilkendegive, hvorvidt der ønskes forsættelse med anvendelse af virksomhedsordningen, ved indsendelse af den udvidede selvangivelsen 6. Følgende oplysninger skal oplyses ved indsendelse af selvangivelse a. Indskudskonto b. Kapitalafkast c. Kapitalafkastgrundlag d. Opsparingskonto 7. Flere virksomheder anses for én virksomhed 8. Beløb som overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen Side 15 af 121

16 finder steder 9. Regnskabskravene er præciseret i bekendtgørelse 594 af 12. juni 2006, om at krav til det skattemæssige regnskab for mindre virksomheder skal overholdes. I ovenstående krav til indtræden i virksomhedsordningen er det essentielt, at bogføringen foretages præcist og i henhold til lovgivningen. Dette er med til at sikre, at skattesubjekterne ikke får større fradrag end de er berettiget til jf. virksomhedsskatteloven. Bogføringen skal kunne danne grundlag for en eventuel skattekontrol. Udover at der udarbejdes virksomhedsregnskab, skal der udarbejdes skattemæssige opgørelser af indskudskonto, kapitalafkastgrundlag, kapitalafkast samt konto for opsparet overskud. 3.2 Selvstændig virksomhed Det mest essentielle krav i forbindelse med indtræden i virksomhedsordningen er at finde ud af, hvorvidt skattesubjektet driver selvstændig virksomhed i henhold til virksomhedsskatteloven. Lovgivningsmæssigt er der ingen klar definition på hvordan begrebet selvstændig erhvervsdrivende skal defineres. Det er vigtigt at sondre mellem om den selvstændige erhvervsdrivende driver erhvervsmæssige virksomhed eller ej. Hobbyvirksomheder er defineret som værende en ikke erhvervsmæssig virksomhed, idet disse ikke kan vurderes at være skattesubjektets primære indtægtsgrundlag. Hobbyvirksomheder kan eksempelvis være foredragsholdere, revisorer med en eller meget få klienter, Den Juridiske Vejledning, som årligt udgives af SKAT, indeholder i afsnit C.C SKATs fortolkning af begrebet selvstændig erhvervsdrivende. SKAT har selv svært ved at definere, hvad en hobbypræget virksomhed er, hvilket skyldes at fortolkningen defineres ud fra sager, som har været ved domstolene. Udviklingen præges af afgørelser, som definerer praksis vedrørende definitionen på en selvstændig virksomhed. Som hovedregel vil skattesubjekter ikke kunne benytte virksomhedsordningen, hvis SKAT Side 16 af 121

17 anser skattesubjektet for at være i lønmodtagerforhold. Hobbyprægede virksomheder drives ved siden af lønmodtagerforhold, hvorfor der ikke gives lov til benyttelse af virksomhedsordningen. Skattesubjekter som driver hobbyvirksomhed gør det i egen interesse og ikke med gevinst for øje. 3.3 Opgørelse af indskudskonto Skattesubjekter, som vælger beskatning efter virksomhedsordningen, vælger dermed også at følge kravene i VSL 2. Et af kravene er opgørelse af indskudskontoen ved indtræden i virksomhedsordningen. Indskudskontoen beskrives i VSL 2. Indskud i virksomhedsordningen anses for at være overførsler fra skattesubjektet til virksomheden. Indskudskontoen opgøres ved starten af indkomståret, hvor skattesubjektet etablereselvstændig virksomhed. Indskudskontoen opgøres som værdien af de indskudte værdier med fradrag for de tilhørende passiver der indskydes. Indskud af aktiver og passiver sker efter følgende værdiansættelsesmetoder: Aktiv Værdiansættelse Fast ejendom Kontant anskaffelsessum eller offentlig ejendomsvurdering ved indkomstårets begyndelse, inkl. ombygning og forbedring Driftsmidler og skibe Afskrivningsberettiget saldoværdi. Negativ saldo fragår ikke ved opgørelse af indskudskontoen Blandet benyttet biler Afskrivningsberettiget saldoværdi Blandet benyttet telefon eller Afskrivningsberettiget saldoværdi computer med tilbehør Driftsmidler, tidligere anvendt Handelsværdi privat Varelager Værdien opgjort efter VLL 1, stk. 1-3 Goodwill Den kontantomregnede anskaffelsessum reduceret med afskrivninger Side 17 af 121

18 Løbende ydelser som led i gensidigt bebyrde aftaler Øvrige aktiver Den kapitaliserede værdi af ydelser Anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige afskrivninger. Hvis anskaffelsessum er omregnet til kontant værdi, skal denne bruges Passiv Værdiansættelse Gæld Kursværdi Løbende ydelser i gensidigt Den kapitaliserede værdi af ydelserne bebyrdede aftale Konjunkturudligningskonto Indestående på konjunkturudligningskonto i tilknytning til kapitalafkastordningen. Se VSL 22b, stk. 8 Tabel 2: Værdiansættelse af aktiver og passiver ved opgørelse af indskudskonto Hovedreglen i virksomhedsskatteloven er, at alle aktiver og passiver skal indgå i virksomhedsordningen. Der findes undtagelser, herunder medtagelse af privat gæld og blandet benyttet aktiver hvoraf disse kan indgå, der kan være tale om ejendomme, biler, driftsmidler og multimedier. Ved muligheden for at vælge virksomhedsordningen til og fra hvert år ved indsendelse af selvangivelsen, opstår en ny problemstilling. Skattesubjekter, som har været ude af virksomhedsordningen i blot ét år medfører, at indskudskontoen skal opgøres på ny, hvilket medfører ny værdiansættelse af aktiverne og passivernes værdi, som indskydes. Der findes en undtagelse vedrørende ejendomme, som har været medtaget i virksomhedsordningen indenfor de seneste 5 år, kan ejendommen indgå til den seneste værdi, som ejendommen indgik med i virksomhedsordningen, jf. VSL 3 stk. 7. Indskudskontoen vil under normale omstændigheder være positiv idet skattesubjekter, som hovedregel indskyder flere aktiver end passiver i virksomhedsordningen. Der findes undtagelser, hvor skattesubjekter indskyder flere passiver end aktiver, hvilket medfører en negativ indskudskonto. En negativ indskudskonto vil jf. VSL 3, stk. 5 kunne nulstilles såfremt skattesubjektet kan dokumentere, at de medtagne passiver er erhvervsmæssige. Hvis skattesubjektet ikke kan dokumentere, at passiverne er erhvervsmæssige, skal der Side 18 af 121

19 foretages rentekorrektion af den negative indskudskonto jf. VSL Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast Ved skattesubjektets indtræden i virksomhedsordningen skal kapitalafkastgrundlaget opgøres. Kapitalafkastgrundlaget danner grundlag for kapitalafkastet, som flyttes fra personlig indkomst til kapitalindkomst. I kapitalafkastgrundlaget indgår alle virksomhedens aktiver fratrukket virksomhedens passiver jf. VSL 8 stk. 1. Værdiansættelse af aktiver og passiver, som medtages i kapitalafkastgrundlaget, foretages på baggrund af de nævnte værdiansættelsesprincipper i tabel 1 svarende til VSL 3, stk. 2 pkt. 2-8, under indskudskonto. Fast ejendom skal i stedet indregnes i henhold til VSL 8 stk. 2: Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. 4 Der er ikke store forskelle ved opgørelse af kapitalafkastgrundlaget i forhold til opgørelse af indskudskontoen. Ved opstart af ny selvstændig virksomhed, skal kapitalafkastgrundlaget opgøres ved virksomhedens etablering. Kapitalafkastgrundlaget og indskudskontoen vil være ens såfremt fast ejendom ikke medtages, ved etablering af selvstændig virksomhed. I kapitel 3, hvor drift i virksomhedsordningen beskrives, vil regulering af kapitalafkastgrundlaget for virksomhedens udvikling beskrives. Til beregning af kapitalafkastet bruges kapitalafkastsatsen, som beskrives i VSL 9. Kapitalafkastsatsen beregnes af det simple gennemsnit af Nationalbankens opgjorte 4 Virksomhedsskattelovens 8 stk. 2. Side 19 af 121

20 kassekreditrente for ikke finansielle selskaber i de første 6 måneder af det indkomstår, hvor kapitalafkastsatsen beregnes. Kapitalafkastsatsen kan ikke blive mindre end 0%. SKAT blev ved beregning af kapitalafkastsatsen for 2011 opmærksom på, at der i beregningen af kapitalafkastsatserne i perioden er opstået fejl. SKAT offentliggjorde i den forbindelse dokumentet, SKM SKAT, hvor SKAT korrigerede kapitalafkastsatserne. Såfremt ændringen har været til ugunst for skattesubjektet, vil årsopgørelserne blive genoptaget og blive korrigeret med de nye kapitalafkastsatser. Skattesubjekter som har fordel af fejlberegningen vil ikke blive korrigeret. Nedenfor ses kapitalafkastsatserne, som anvendes i afhandlingen. År Kapitalafkastsats 3% 2% 2% 1% Tabel 3: Kapitalafkastsatser i perioden Kapitalafkastet vil være kapitalafkastgrundlaget multipliceret med kapitalafkastsatsen jf. VSL 7. Kapitalafkastet er en del af virksomhedsskatteloven og gør det mere attraktivt for selvstændig erhvervsdrivende at foretage aktive investeringer, frem for passive investeringer såsom typiske obligationsinvesteringer. Kapitalafkastet fratrækkes den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten i skattesubjektets skattepligtige indkomst i tilfælde hvor kapitalafkastgrundlaget er positivt. Nedenfor er vist et eksempel på opgørelse af kapitalafkastgrundlaget ved indtræden i virksomhedsordningen samt beregning af kapitalafkast: Side 20 af 121

21 2009 kr. Fast ejendom, anskaffelsessum Realkreditlån Kapitalafkastgrundlag Tabel 4: Kapitalafkastgrundlag ved forældrekøbseksempel Ovenstående eksempel er et forældrekøb. Kapitalafkastsatsen for indkomståret 2009, var jf. tabel 3, 3%. Kapitalafkastet beregnes på følgende måde: Kapitalafkast: (kapitalafkastgrundlag) x 3% (kapitalafkastsats) = kr Skattesubjektet vil derved blive fratrukket kr i den personlige indkomst, der beskattes som kapitalindkomst. Såfremt kapitalafkastgrundlag er 0 eller negativt, vil der ikke foretages beregning af kapitalafkast. Kapitalafkastet kan aldrig overstige årets skattepligtige overskud jf. VSL Mulighed for medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Ved indtrædelse i virksomhedsordningen kommer de første overvejelser om, hvorvidt privat gæld må medtages i virksomhedsordningen eller ej. I lovforarbejdet, som blev fremlagt i 1985, samt frem til den endelige vedtagelse af virksomhedsskatteloven i 1987, var der organisationer, som pointerede problemstillingen omkring muligheden for medtagelse af privat gæld og de konsekvenser det kunne medfører. I virksomhedsskatteloven nuværende udformning skal al erhvervsmæssig gæld medtages i virksomhedsordningen, hvorimod privat gæld som hovedregel holdes udenfor. Organisationerne som kommenterede på lovforslaget pointerede problemstillingen vedrørende rentefradrag på privat gæld ved medtagelse i virksomhedsordningen. Det er nu muligt for selvstændig erhvervsdrivende at medtage gælden i virksomhedsordningen og dermed udnytte sin fulde fradragsret for renteudgifterne af den private gæld uden Side 21 af 121

22 konsekvenser. Den daværende skatteminister understregede i den forbindelse, at der ved indførsel af virksomhedsskatteloven er indført en selvkontrollerende effekt i VSL 11, den såkaldte rentekorrektion i tilfælde hvor indskudskontoen er negativ. Den selvkontrollerende effekt vil være medvirkende til, at skattesubjekterne ikke ser incitament til at medtage privat gæld i virksomhedsordningen. Rentekorrektionen er en korrektion fra personlig indkomst til kapitalindkomst, som bør modsvare rentefradraget. Det anses som en hævning når der indskydes privat gæld i virksomhedsordningen, og skattesubjektet vil i de fleste tilfælde ikke have mulighed for at optimere til topskattegrænsen, idet hævningen overstiger topskattegrænsen. En nærmere beskrivelse fa rentekorrektion, findes i kapitel Ved indskydelse af privat gæld i virksomhedsordningen skal skattesubjektet være opmærksom på spændet mellem renten på det private lån og kapitalafkastsatsen. Spændet skal være af en begrænset størrelse for, at det det i henhold til lovforarbejdet er lovligt at medtage privat gæld i virksomhedsordningen. Ud fra et skattemæssigt spørgsmål er størrelsen af spændet ikke nærmere defineret for, at indskud af privat gæld anses for lovligt. Spændet mellem rentesatsen på den private gæld og kapitalafkastsatsen kan både påvirke rentekorrektionen positivt og negativt fra skattesubjektets synsvinkel. Spændet kan beskrives ud fra nedenstående eksempel, vedrørende positivt og negativt rentespænd: 2009 Kapitalafkastsats 4% Rente lav 2% Rente høj 6% Tabel 5: Eksempel på rentespænd Af ovenstående eksempel, er der 2%-point spænd mellem kapitalafkastsatsen og rentesatsen til den positive og negative side. Der tages udgangspunkt i den oprindelige kapitalafkastsats, som blev offentliggjort i sommeren I forhold til VSL 11, som Side 22 af 121

23 omhandler rentekorrektionen, vil den lave rente være til SKATs fordel, da skattesubjektet får en højere rentekorrektion end renteomkostningerne, som medtages i virksomhedsordningen. Den optimale løsning for skattesubjektet vil være, at renten er højere end kapitalafkastsatsen, da skattesubjektet bliver rentekorrigeret for et lavere beløb end den medtagede renteomkostning. I lovforslaget tilbage i 1985 blev der ikke angivet et konkret spænd mellem rentesatsen på den private gæld og kapitalafkastsatsen. Følgende blev pointeret i Betænkninger over forslag til lov om indkomstbeskatning af selvstændige Ved opgørelse af indskudskontoen i startsituationen kan den skattepligtige godt medregne hele gælden vedrørende blandede aktiver. Hvis indskudskontoen herved bliver negativ, skal der foretages en rentekorrektion efter 11, medmindre den skattepligtige kan dokumentere, at den medregnede gæld er erhvervsmæssig. Den rente (afkastsatsen) svarer nogenlunde til den rente, som den skattepligtige skulle betale, hvis lånet var optaget privat. Herefter vil den skattepligtige normalt ikke have fordel af fradrag for renter af privat gæld i virksomheden. 5 Ud fra Betænkninger over Forslag til lov om indkomstbeskatning af selvstændig, er det muligt at medtage privat gæld i virksomhedsordningen. Renten på den private gæld og kapitalafkastsatsen skal være tilnærmelsesvis ens. Skattemæssigt opereres der ikke med et væsentlighedsniveau, som revisionsbranchen regnskabsmæssigt gør. Spændet vil derfor være marginalt. På baggrund af lovforarbejdet og senere reguleringer i virksomhedsskatteloven vurderes det, at et spænd på +/-2%, vil være et acceptabelt niveau for medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen. Det vurderes at spændet mellem kapitalafkastsatsen og rentesatsen er tilnærmelsesvis ens, når der i de senere kapitler. Umiddelbart kan et spænd på +/-2%, lyde som et stort spring, men beløbsmæssigt vil spændet være marginalt. På baggrund af at den selvkontrollerende effekt anvendes ved medtagelse af 5 LFB : Betænkninger over Forslag til lov om indkomstbeskatning af selvstændige Side 23 af 121

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr.

Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr. Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr. 992 Law no. 992 of 09.09.2014; Changes to Virksomhedsordningen. An analysis

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Sarah Nordahl-Pedersen og Camilla Tilgreen Bruncke Afleverings dato: Den 17. maj 2010 Vejleder: Marianne Mikkelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af virksomhedsskatteloven

Forslag. Lov om ændring af virksomhedsskatteloven Lovforslag nr. L 200 Folketinget 2013-14 Fremsat den 11. juni 2014 af skatteministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 17. juli 2014 L 200 Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven H139-14 Skatteministeriet har d. 11. juni 2014 fremsendt ovennævnte

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed (Selecting how to run business in the start up phase) Hovedopgave HDR ved Copenhagen Business School Studerende: Line Bloch Møller Sascha Tejmer Larsen

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 2. Del HD(R) Afgangsprojekt 13. maj 2013 Virksomhedsomdannelse Vejleder: Anders Lützhøft Studerende: Christina Beier Andersen (xxxxxx-xxxx) Camilla Maria Skibsted Pedersen (xxxxxx-xxxx) Indhold Kapitel

Læs mere

Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger. Af advokat (L) Helle Porsfelt

Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger. Af advokat (L) Helle Porsfelt 1 Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger Af advokat (L) Helle Porsfelt hhp@hulgaardadvokater.dk Folketinget vedtog som bekendt indgrebet i virksomhedsordningen (L 200 2013/14)

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen 2011 Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen Speciale fra Cand.merc.aud.-studiet, AAU Af: Jakob Vejstrup Hansen Vejleder: John Engsig Afleveringsdato: 27-05-2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85 K/S Berlin Retail A Bilag til selvangivelsen for 2014 CVR-nr. 31 04 88 85 Navn CPR-nr. Antal anparter (i alt 100 stk.) Indholdsfortegnelse Side Ledelsens erklæring 1 Revisors erklæring om opstilling af

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Problemformulering...

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Copenhagen Business School HD (R) - Institut for Regnskab og Revision Hovedopgave, 3. semester, 2011 Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 19 Kapitel 2. Skattepligt for personer 21 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 31 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Personligt ejede virksomheder og pension

Personligt ejede virksomheder og pension Personligt ejede virksomheder og pension 23.10.2006 Udarbejdet af: Vejledere: Kim Søfeldt Tonny Vest Rene Jensen Gert Pedersen Side 1 af 119 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 4 2.0 Statistik og demografi

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

skat for selvstændige

skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige er relevant for alle, der driver selvstændig virksomhed. Her får læseren et overblik over de grundlæggende skatteregler, beregningen af indkomstskatten

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7)

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Erhvervsbeskatning. Danske Advokater

Erhvervsbeskatning. Danske Advokater Erhvervsbeskatning v/advokat Jan Børjesson, Lett Advokatfirma 20. september 2012 Danske Advokater Side 1 Opdeling af virksomhedstyper efter hæftelsesform og beskatningsform Hæftelsen Hvad hæftes der MED

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Afhandling 8. semester HD-R Forfatter: Lene Olsen (410813) Vejleder: Torben Rasmussen Skattefri virksomhedsomdannelse Handelshøjskolen I Århus 2013 Indhold Abstract...1 Forord...1 1. Indledning...1 1.1

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 21 Kapitel 2. Skattepligt for personer 23 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 35 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå VALG AF BESKATNINGSFORM asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen

Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen 1 1. Indledning Flere undersøgelser har vist, at små og mellemstore

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Forældrekøb i virksomhedsordningen - Skattemæssig optimering

Forældrekøb i virksomhedsordningen - Skattemæssig optimering Forældrekøb i virksomhedsordningen - Skattemæssig optimering (arkivfoto Shutterstock.com) Kandidatafhandling, cand.merc.aud., Aarhus Universitet 2014 Forfatter: Christian Bækmark (født: 15.07.76, studid:

Læs mere

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning Indholdsoversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark.......................................19 Kapitel 2. Skattepligt for personer....................................................

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Udfordringer og muligheder for iværksættere

Udfordringer og muligheder for iværksættere Copenhagen Business School 2012 Cand. merc. aud. studiet, Kandidatafhandling Udfordringer og muligheder for iværksættere En afhandling til brug for rådgivning af iværksættere Forfatter: Kenny Dam CPR:

Læs mere

Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi

Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi Stigende energipriser for private gjort det attraktivt at investere i vedvarende energi (VE) herunder solceller. Samtidig har nedbringelse af miljøbelastningerne

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Analyse af en færdig omdannet virksomhed Copenhagen Business School, HD(R) Vejleder: Henrik Kofod Dich Udarbejdet af: Limin K. Lauridsen Table of Contents 1. Indledning...

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Regnskabsmøde Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Skatteregnskab 2010 Indkomstopgørelse (ejendom på 115 ha.)i(en dkomstopgørelse Spec./Note 2010 2009 i 1000 kr 100 Salg af planteprodukter

Læs mere

Utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen

Utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen Utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen Copenhagen Business School 2015 Juridisk Institut Master i Skat studiet Masterprojekt Forfatter: Claus Fetterlein Vejleder: Ole Aagesen Censor: Jesper Wang-Holm

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 8 sider SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2009 Videregående skatteret Mandag den 5. januar 2009 Kl. 9.00-13.00 Alle

Læs mere