FISKERIETS FINANSIERINGS- FORHOLD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FISKERIETS FINANSIERINGS- FORHOLD"

Transkript

1 FISKERIETS FINANSIERINGS- FORHOLD Analyse af finansieringsforholdene i det danske fiskerierhverv AUGUST 216

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning Den økonomiske udvikling i fiskerierhvervet Finansiel udvikling i fiskerierhvervet Kvoter og priser Udvikling i danske kvoter og priser på fisk Finansiering til fiskeriet Vækstfonden Den Europæiske Hav- og Fiskerifond Danmarks Skibskredit, Fiskeribanken og Realkreditinstitutter... 16

4 1. SAMMENFATNING Som opfølgning på aftale om vækstplan for fødevarer fra april 214, som den daværende SR-regering indgik sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, har Erhvervs- og Vækstministeriet udarbejdet en analyse, der afdækker finansieringsforholdene for fiskerierhvervet. Fiskerierhvervet er et relativt lille erhverv i Danmark, men udgør en væsentlig del af indkomstgrundlaget i visse dele af landet. I de seneste år har erhvervet oplevet et fald i antallet af fartøjer og beskæftigede. Omsætningen og anlægsaktiver pr. fartøj i fiskeriet er dog steget i samme periode, hvilket afspejler, at aktiviteten koncentreres på færre, større fartøjer. Den samlede gæld, herunder især bankgæld, i fiskerierhvervet er steget betydeligt siden 24. De finansielle omkostninger målt i pct. af den samlede gæld for fiskerierhvervet har imidlertid generelt været faldende siden 28. Den stigende gæld i fiskerierhvervet sammenholdt med de faldende finansielle omkostninger indikerer, at fiskerierhvervet overordnet set ikke er kreditbegrænset. Aktiverne i fiskerierhvervet, som typisk er fartøjer og kvoter, har en sådan karakter, at de ikke i forhold til sikkerhedsstillelse for lån kan sidestilles med fx jord og bygninger. Realkreditbelåning er således kun muligt, når der er tale om fast ejendom. Danmarks Skibskredit har tidligere udbudt lån til fiskeriet med sikkerhed i fiskefartøjer. Siden 23 har Danmarks Skibskredit imidlertid ikke været aktiv inden for finansiering af fiskeriet på grund af ændringer i fiskeriets finansieringsstruktur. Lån fra pengeinstitutter er den mest udbredte finansieringskilde i fiskerierhvervet. I det omfang en fisker ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed til at opnå bankfinansiering, kan den statslige låne- og investeringsfond Vækstfonden understøtte adgangen til finansiering, både ved at tilbyde kautioner for banklån samt ved at yde direkte, efterstillede lån. Fiskerierhvervets anvendelse af Vækstfondens ordninger har imidlertid været begrænset. Det understøtter billedet af, at det generelt ikke er vanskeligt for erhvervet at opnå finansiering. Fiskeriets udviklingsmuligheder styres i høj grad af udviklingen i priser og tildelingen af kvoter, som kan variere betydeligt over årene. De seneste år har prisen på industrifisk været gunstig, mens prisen på fx torsk derimod har været stagnerende. I dansk fiskeri har fangst af industrifisk og sild haft den største betydning de senere år. Niveauet af kvoter fastsættes årligt af EU. Der er forskellige kvoter for de enkelte fiskearter, som varierer år for år. Gennem en længere årrække har der været en udvikling i fiskerierhvervet, hvor større fartøjer har opnået de bedste driftsresultater. Det er en tendens, som også afspejles i den finansielle udvikling i erhvervet, hvor de større fartøjer har et højere investeringsniveau og har øget deres gæld betragteligt mere end de mindre fartøjer. Udviklingen med en koncentration af aktiviteten og bedre resultater hos større og mere produktive fartøjer i fiskerierhvervet formodes i høj grad at afspejle indførslen af omsættelige kvoter, det vil sige, at det blev muligt at handle kvoter indbyrdes mellem fartøjer. I 23 blev der således indført omsættelige kvoter, hvilket har medført, at kvoter er blevet opkøbt af større og mere produktive fartøjer. 4

5 2. DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I FISKERIERHVERVET Fiskerierhvervet er et relativt lille erhverv i Danmark, som i 214 udgjorde,1 pct. af den danske samlede bruttofaktorindkomst. I 214 udgjorde den danske fiskeflåde 576 aktive fartøjer. 1 Til sammenligning var der mere end 2. virksomheder inden for landbrug og gartneri i 214, mens der inden for akvakultur, der består af opdræt af dyr i fersk- eller saltvand, var 19 virksomheder. Antallet af fartøjer i fiskerierhvervet er faldet med knap 29 pct. siden 28, jf. figur 1a. Målt på beskæftigelse er fiskerierhvervet også et forholdsvis lille erhverv. I 214 var der ca. 1.9 beskæftigede i fiskerierhvervet, mens der var ca beskæftigede i landbrug og gartneri og 45 i akvakultur. Antallet af beskæftigede i fiskerierhvervet er faldet med godt 16 pct. siden 28, jf. figur 1b. Fiskerierhvervet har således over en årrække været præget af et faldende antal fartøjer og beskæftigede. Figur 1a. Antal virksomheder/fartøjer Figur 1b. Antal beskæftigede Indeks (28=1) Indeks (28=1) Indeks (28=1) Indeks (28=1) Fiskeri Landbrug og gartneri Akvakultur Fiskeri Landbrug og gartneri Akvakultur Anm.: For fiskeri er antal virksomheder opgjort som regnskabsenheder, hvilket svarer til fartøjer. Kun enheder med mere end ½ årsværk og en årlig omsætning over et niveau på 27. kr. i 212 er inkluderet. Med afgrænsningen omfattes ca. 98 pct. af værdien produceret i fiskerierhvervet. Anm.: Tallene vedrører antallet af beskæftigede lønmodtagere og selvstændige ultimo november året før. Beskæftigede er målt som personer, der har bopæl i Danmark 1. januar 213, tilknytning til arbejdsmarkedet og mindst 1 times ugentligt arbejde i én uge i måneden. Mens antal virksomheder og antal beskæftigede er faldet, er omsætningen i fiskerierhvervet samlet set steget med knap 2 pct. siden 28, jf. figur 2a. 1 Afgrænsning for antal fartøjer er beskrevet i figur 1a. 5

6 Figur 2a. Omsætning for samlet branche Figur 2b. Anlægsaktiver pr. virksomhed/fartøj Indeks (28=1) Indeks (28=1) Mio. kr. 3 Mio. kr Fiskeri Landbrug og gartneri Akvakultur Fiskeri Landbrug og gartneri Akvakultur Anm.: Omsætning er opgjort som erhvervets samlede indtægter ved salg af produkter og tjenesteydelser, der vedrører virksomhedens primære drift, opgjort i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: Anlægsaktiver er opgjort pr. virksomhed eller fartøj fsva. fiskeri. Der er databrud fra 211 til 212 som følge af ændret opgørelse af værdien af fiskekvoter og -rettigheder. Databruddet er markeret med en stiplet linje. Anlægsaktiver er aktiver med en langsigtet værdi, hvis formål er at generere produktion og indtjening. Disse aktiver inkluderer bygninger, fartøjer, maskiner mv. samt fiskekvoter. Værdien af anlægsaktiverne pr. fartøj i fiskeriet er fordoblet fra 28 til 214, jf. figur 2b. Det skal ses i lyset af, at antallet af fartøjer er mindsket, samtidig med at Danmark har haft en nogenlunde konstant kvoteandel. Det har betydet, at hvert fartøj har fået flere kvoter, som indgår i fartøjernes anlægsaktiver. Den stigende omsætning i erhvervet sammenholdt med det faldende antal fartøjer og beskæftigede indikerer, at fiskeriet har gennemgået en udvikling, hvor en række fiskere har forladt erhvervet, mens de tilbageværende fiskere har styrket deres virksomhed med stigende anlægsaktiver og omsætning. En opgørelse over fartøjernes bruttoudbytte i 214, det vil sige værdien af fartøjets samlede produktion, viser, at størstedelen af produktionen sker på de største fartøjer med en længde på over 24 meter, jf. figur 3. Således producerer de største fartøjer, svarende til knap 15 pct. af det samlede antal fartøjer, ca. 65 pct. af det samlede bruttoudbytte. 6

7 Figur 3. Bruttoudbytte og antal fartøjer fordelt på fartøjslængde i 214 Bruttoudbytte, 1kr Antal Fiskefartøjer Under 15m 15-23,9m Over 24m Under 15m 15-23,9m Over 24m De største fartøjer har de seneste ti år oplevet en betydeligt større stigning i deres bruttoudbytte end de mindre fartøjer, jf. figur 4a. Også i forhold til fartøjernes driftsresultater er der en forskel i udviklingen mellem de større og de mindre fartøjer. Mens de mindre fartøjer har set en relativt begrænset udvikling i resultat pr. fartøj, har de større fartøjer generelt oplevet en stigning i resultatet pr. fartøj over perioden, jf. figur 4b. Fiskerierhvervet har således gennemgået en udvikling, hvor det har været de største fartøjer, der har formået at øge produktionen og skabe betragtelige positive resultater. Udviklingen er sket samtidig med, at der generelt er blevet færre fartøjer i alle længdegrupper. Figur 4a. Gns. bruttoudbytte fordelt på fartøjslængde Figur 4b. Gns. driftsresultat fordelt på fartøjslængde Anm.: Bruttoudbytte er værdien af den samlede produktion. Kun enheder med mere end ½ årsværk og en årlig omsætning over et niveau på 27. kr. i 212 er inkluderet. Anm.: Driftsresultatet er bruttoudbyttet fratrukket driftsomkostninger, herunder afskrivninger samt renter. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 7

8 3. FINANSIEL UDVIKLING I FISKERIERHVERVET Fra 24 frem til 211 er der for de store fartøjer sket en betydelig stigning i investeringerne pr. fartøj. Fra 211 og frem er investeringerne pr. fartøj imidlertid faldet og ligger i 214 omtrent på niveauet for 24. Investeringerne pr. fartøj har for de mindre fartøjer gennem hele perioden ligget på et relativt lavt niveau, jf. figur 5a. Erhvervs- og Vækstministeriet har tidligere vist, at en høj soliditetsgrad, det vil sige forholdet mellem egenkapitalen og samlede aktiver, navnlig for små virksomheder er forbundet med en lavere rente på virksomhedens lån. 2 Det skyldes, at virksomhedernes soliditet afspejler deres evne til at imødegå tab, hvilket har betydning for vurderingen af virksomhedens kreditværdighed. Fiskerierhvervets samlede soliditet er faldet en smule fra 28 til 214, jf. figur 5b. Soliditet afspejler blandt andet virksomhedernes aktiver, som i fiskerierhvervet i høj grad består af kvoter. Den årlige variation i kvoter kan derfor medvirke til, at soliditetsgraden for fiskerierhvervet generelt har været svingende i perioden. Udviklingen i fiskefartøjernes soliditet kan dække over store individuelle forskelle mellem fartøjer, da fiskerierhvervet er et meget heterogent erhverv, hvor der er stor forskel mellem store og små fartøjer. Figur 5a. Investeringer pr. fartøj Figur 5b. Gennemsnitlig soliditetsgrad Mio. kr. Mio. kr. Pct. Pct Under 15m 15m til 23,9m Over 24m Fiskeri Landbrug og gartneri Akvakultur Anm.: Investeringer er opgjort som gennemsnit pr. fartøj. Investeringer omfatter driftsårets samlede investeringer i fiskeriaktiver, herunder fiskerettigheder og finansielle aktiver. Der er databrud fra 211 til 212 som følge af ændret opgørelse af fiskekvoter. Danmarks Statistik vurderer endvidere, at data for investeringerne i fartøjerne er forbundet med stor usikkerhed. Den stiplede linje markerer databruddet. Anm.: Soliditetsgraden er opgjort som det samlede antal virksomheders gns. egenkapital i forhold til det samlede antal virksomheders gns. aktiver. Virksomheder med større egenkapital og aktiver vægter dermed proportionalt mere i opgørelsen end mindre virksomheder. Den stiplede linje markerer databrud som følge af ændret opgørelse af fiskekvoter. Fiskerierhvervets samlede gæld er steget siden 24, jf. figur 6a. Stigningen i den samlede gæld kan tilskrives en stigning i banklån og anden gæld, som i 214 udgjorde langt størstedelen af fiskeriets samlede gæld. Gælden til panthavere, Fiskeribanken 2 Erhvervs- og Vækstministeriet, Udlånsredegørelse for 2. halvår 213, boks 2. 8

9 (som blev nedlagt i 28) og Danmarks Skibskredit (som har udfaset deres aktiviteter i fiskerierhvervet) har været faldende over perioden. De større fartøjer har haft den største stigning i optaget gæld pr. fartøj. Fartøjer over 24 meter havde i 24 en gennemsnitlig gæld på ca. 16 mio. kr., mens den i 214 var steget til ca. 87 mio. kr. Fartøjer under 15 meter og mellem 15 og 23,9 meter havde i 214 en gennemsnitlig gæld på henholdsvis ca. 2 mio. kr. og 9 mio. kr., jf. figur 6b. Der er siden 23 gradvist blevet åbnet op for handel med fiskekvoter, jf. afsnit 4. Den stigende gæld pr. fartøj for de større fartøjer skal ses i lyset af muligheden for at tilkøbe fiskekvoter og dermed øge produktionen på de større fartøjer. Figur 6a. Fiskerierhvervets gæld fordelt på kreditorer Figur 6b. Gennemsnitlig gæld pr. fartøj fordelt på størrelse Mio. kr Mio. kr Under 15m Mellem 15 og 24 meter Over 24 meter Anm.: Branchens samlede gæld er opgjort som virksomhedernes gennemsnitlige gæld multipliceret med antal virksomheder. Samlet gæld er opgjort som summen af gæld til Fiskeribanken og Skibskreditfonden, gæld til passive parthavere og anden gæld. Den stiplede linje markerer databrud som følge af ændret opgørelse af fiskekvoter. Anm.: Fiskefartøjernes gæld er opgjort som summen af gæld til Fiskeribanken, Skibskreditfonden og passive parthavere samt anden gæld. Den stiplede linje markerer databrud som følge af ændret opgørelse af fiskekvoter. Den øgede gældsætning i fiskerierhvervet er gået hånd i hånd med faldende finansielle omkostninger. For både fiskeri, akvakultur, landbrug og gartneri har der således været faldende finansielle omkostninger set i forhold til den samlede gæld fra 28 til 214, jf. figur 7a. De faldende finansielle omkostninger siden 28 kan blandt andet tilskrives det generelt faldende renteniveau på erhvervsudlån. 3 Faldet i de finansielle omkostninger har været mindre markant for fiskeriet end for landbrug og gartneri. Det skyldes blandt andet, at landbrug og gartnerier har mulighed for at optage realkreditlån mod pant i jord eller fast ejendom. Dermed har landbrug og gartneri haft mulighed for at nyde godt af de meget lave realkreditrenter de senere år. Det beregnede renteniveau for fiskeriets gæld indikerer, at der for de mindste fartøjer opleves et lidt højere renteniveau end for de større fartøjer, jf. figur 7b. De forbedrede resultater for de større fartøjer må formodes at have givet bedre muligheder for at forrente og afdrage gæld og dermed styrket kreditværdighed. Det kan have betydning for 3 Erhvervs- og Vækstministeriet, Udlånsredegørelse juni 216 Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark. 9

10 muligheden for at kunne opnå finansiering til de betydelige investeringer, der er foretaget i de større fartøjer over en årrække. Figur 7a. Finansielle omkostninger i pct. af samlet gæld Figur 7b. Gennemsnitlig rente på gæld Pct Pct Fiskeri Landbrug og gartneri Akvakultur Anm.: Finansielle omkostninger i procent af virksomhedernes samlede gæld. Samlet gæld består af hensatte forpligtelser, langfristet gæld, kortfristet gæld til leverandører samt anden kortfristet gæld. Den stiplede linje markerer databrud som følge af ændret opgørelse af fiskekvoter. Anm.: Den gennemsnitlige rente er opgjort som renteudgifterne for året divideret med gennemsnittet af gælden primo og ultimo året. Kilde: Danmarks Statistik, beregninger fra Natur- Erhvervstyrelsen og egne beregninger. 1

11 4. KVOTER OG PRISER En væsentlig del af aktiverne i fiskerierhvervet udgøres af fiskekvoter, der svinger meget. Værdien af en væsentlig del af det, som fiskerierhvervet kan stille i pant for lån, svinger dermed betydeligt over tid. Størstedelen af det danske erhvervsfiskeri er reguleret af kvoter, der lægger rammerne for, hvor mange fisk der må landes. Kvoterne fastsættes internationalt enten af EU eller af EU i samarbejde med tredjelande, primært Norge, Island, Færøerne, Grønland og Rusland. Danmark har ret til en bestemt andel af de internationalt fastsatte kvoter baseret på historiske rettigheder. Dette kaldes i EU s fælles fiskeripolitik for princippet om relativ stabilitet, som sikrer, at fordelingen af kvoter følger den samme model år efter år. Denne model har været anvendt, siden kvoterne blev indført i EU i Der findes arter, som ikke er kvoteret, og dermed kan fiskes frit, fx skrubber og krabber. De fleste af de ikke-kvoterede arter har en meget lille betydning for fiskeriets samlede økonomi. Før 23 var de fleste fartøjer reguleret efter rationsfiskeri, det vil sige, at hvert fartøj havde en ration, som det måtte fange inden for en bestemt periode (fx en måned). Disse rationer var ikke omsættelige. I 23 blev der indført omsættelige kvoter for sild og efterfølgende for makrel, de såkaldte individuelle omsættelige kvoteandele (IOK). IOK kan under visse omstændigheder omsættes frit mellem fartøjerne. Reguleringen er senere udvidet med IOK på tobis, sperling, brisling, blåhvilling, hestemakrel og havgalt. I 25 blev der indgået en aftale om en model, hvor der blandt andet tildeles fartøjskvoteandele (FKA) til større fartøjer for de vigtigste demersale arter det vil sige torsk, tunge, rødspætte, kuller, kulmule, jomfruhummer, havtaske, rejer, pighvar, mørksej og laks. Reglerne trådte i kraft i 27. De tildelte kvoteandele er baseret på fartøjernes historiske fiskeri i årene op til indførslen af kvoteandelene. Fartøjer, som i den historiske referenceperiode havde en meget lav omsætning, fik ikke tildelt kvoteandele, men fisker i stedet på en mindre fællesmængde afsat til disse fartøjer, som kaldes mindre aktive fartøjer (MAF). Disse fartøjer er typisk under 12 meter, har meget lav aktivitet og har kun en mindre betydning for fiskeriets samlede indtjening. Efter indførslen af IOK og FKA har fiskerne handlet kvoteandele med hinanden. Dette har medført, at de tildelte kvoteandele er blevet samlet på færre fartøjer. Der er derfor langt færre fartøjer i 213 end i Der er fastsat regler, der skal sikre mod en for høj kvotekoncentration af andele på få fartøjer. Koncentrationsreglerne indebærer bl.a., at der er indført satser for, hvor store andele af IOK og FKA-kvoter, som en person eller et fartøj må besidde. Der er ligeledes begrænsninger for den samlede tonnage af fartøjer, en enkelt person må eje. 5 Koncentrationsreglerne er senest revideret 1. juli Antallet af aktive fartøjer, der driver erhvervsmæssigt fiskeri, er faldet fra 81 i 28 til 62 i Det betyder, at en person ikke må eje fartøjer, som tilsammen repræsenterer over 6. bruttotonnage. 11

12 4.1 UDVIKLING I DANSKE KVOTER OG PRISER PÅ FISK Der er generelt betydelige udsving i både udviklingen i tildelte kvoter og afregningspriserne i fiskerierhvervet. Dette påvirker fiskeriets indtjening, der vil variere betydeligt alt efter både udviklingen i de tildelte kvoter og udviklingen i afregningspriserne. Udviklingen i kvoter for de forskellige fiskearter har varieret meget fra år til år. Det gælder særligt kvoterne til pelagisk fisk, det vil sige sild og makrel. Kvoterne til pelagiske fisk faldt kraftigt fra 25 til 29, men har til gengæld været stigende de seneste år. Kvoterne til industrifisk, som omfatter en række fiskearter, der anvendes til fremstilling af fiskemel og -olie, er faldet markant og udgør i 214 blot 37 pct. af, hvad kvoterne udgjorde i 23, jf. figur 8a. De 65 største fartøjer (over 24 meter) besad i 214 gennemsnitligt kvoter til en værdi af ca. 8 mio. kr. pr. fartøj, mens fartøjerne under 15 meter og mellem 15 og 23,9 meter gennemsnitligt havde kvoter for henholdsvis ca. 2 og 1 mio. kr., jf. figur 8b. Koncentrationen af kvoter på de største fartøjer afspejler disse fartøjers investeringer, som i høj grad består af opkøb af kvoter, blandt andet fra fartøjer, der ophører med at fiske. Figur 8a. Udvikling i danske fiskekvoter Figur 8b Værdi af kvoter pr. fartøj i 214 Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Anm.: Kvoterne er udregnet som den samlede værdi af fartøjernes IOK-rettigheder, FKA-rettigheder og andre fiskerettigheder. Populationen indeholder 335 fartøjer under 15 meter, 167 fartøjer mellem 15 og 23,9 meter og 65 fartøjer over 24 meter. Prisudviklingen i fiskeriet er afhængig af det internationale udbud og efterspørgsel efter fisk. En stigning i den internationale fangst vil svække prisen, mens en stigende efterspørgsel vil styrke priserne og omvendt. Endvidere kan udsving i valutakurserne påvirke markedet. Ser man på afsætningspriserne på fisk, er der betydelige udsving for de forskellige arter set over de seneste ti år. Priserne på sild, industrifisk samt krebs og bløddyr har været stigende gennem erne, men er faldet betydeligt de seneste år. Prisen på fladfisk 12

13 tredobledes fra 24 til 27 for at falde markant fra 212 til 214. Prisen på makrel har fra 24 til 214 udvist udsving på op til 5 pct. fra år til år, men har overordnet holdt sig på nogenlunde samme niveau, jf. figur 9. Figur 9 Indekseret værdi pr. kg. Anm.: Den landede værdi (kr.) af de forskellige fiskearter er divideret med den landede vægt (kg.) af de respektive fiskearter. Figuren benytter indekserede værdier med 24=1. Kilde: NaturErhvervstyrelsen, Danmarks Statistik og egne beregninger. 13

14 5. FINANSIERING TIL FISKERIET Fiskerierhvervets adgang til finansiering er begrænset ved fiskerilovens bestemmelse om, at mindst 2/3 af aktie- eller anpartskapitalen skal ejes af registrerede erhvervsfiskere. 6 Det betyder, at investorer udefra, der er interesserede i at foretage egenkapitalinvesteringer i erhvervet, er begrænset til investeringer på op til 1/3 af aktieeller anpartskapitalen og dermed i praksis ikke kan opnå bestemmende indflydelse i erhvervet. Det gør egenkapitalinvesteringer mindre attraktive, og begrænsningen gør, at lånefinansiering i højere grad end for andre erhverv må betragtes som den primære finansieringskilde. Lån fra pengeinstitutter er da også den mest udbredte finansieringskilde i det danske fiskerierhverv og står for en stigende andel af fiskeriets finansiering, jf. også figur 6a. Når pengeinstitutter kreditvurderer virksomheder inden for fiskeriet, tillægges blandt andet indtjeningsevne og sikkerhedsstillelse stor betydning. Som for andre virksomheder gælder det, at fiskerivirksomheder med en solid forventet indtjeningsevne og med aktiver til sikkerhedsstillelse har lettere adgang til finansiering end virksomheder med svag indtjening og begrænset mulighed for sikkerhedsstillelse. Fiskerierhvervets stigende lånefinansiering i pengeinstitutter er sket samtidig med, at pengeinstitutternes samlede udlån generelt har været faldende. 7 Det kan ses som en indikation på, at fiskerierhvervet overordnet har en fornuftig forretning med en forventet sund indtjening. Det er særligt gældende for de større fartøjer. Erhvervs- og Vækstministeriets dialog med flere større pengeinstitutter i Danmark peger ligeledes på, at pengeinstitutterne hovedsageligt låner til de større fartøjer. Der stilles typisk sikkerheder i kvoterne og fiskefartøjerne. De mindre fartøjer formodes i højere grad at benytte mindre, lokale pengeinstitutter. 5.1 VÆKSTFONDEN Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der har til formål at understøtte væksten i danske virksomheder. Vækstfonden yder finansiering til små og mellemstore virksomheder med fornuftige vækstplaner, som ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed eller har for lidt egenkapital til at få finansiering fra fx pengeinstitutter. Det kan både være i form af låne- og egenkapitalfinansiering. Der samarbejdes i videst muligt omfang med private finansieringsinstitutter, således at Vækstfondens finansiering er supplement til privat finansiering. En række produkter hos Vækstfonden er tilgængelige for fiskerierhvervet, jf. boks 1. 6 Fiskeriloven Erhvervs- og Vækstministeriet, Udlånsredegørelse juni 216 Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark. 14

15 Boks 1 Produkter hos Vækstfonden tilgængelige for fiskeriet Vækstkautioner: Kan benyttes af banker ved udlån til små og mellemstore virksomheder. Vækstkautioner er en garanti på op til 75 pct. af bankens tab på lån og kreditter for op til 1 mio. kr. Vækstlån: Lån på mindst 2 mio. kr., der indgår i en samlet finansieringsløsning, som også omfatter lån fra andet finansieringsinstitut. Vækstlån er efterstillet finansiering fra andre finansieringsinstitutter. Produktet findes i varianterne vækstlån til iværksættere og grønne vækstlån, hvor der er tilknyttet en tabsramme, hvilket muliggør mere risikable lån. Ansvarlige lån: Lån på mindst 2 mio. kr., der ydes direkte til virksomheden. Ansvarlige lån tæller som egenkapital på balancen. Produktet skal ligeledes være en del af en samlet finansieringsløsning. Vækstfonden har siden 211 givet 13 vækstkautioner til fiskeri og akvakultur for i alt ca. 35 mio. kr., jf. figur 11a. Akvakultur er dog modtager af langt de fleste af de ydede kautioner, mens blot tre vækstkautioner er ydet til fiskeri. Der er givet tre vækstlån til fiskeri og akvakultur, hvoraf ét vækstlån på 5 mio. kr. er til fiskeriet, jf. figur 11b. Der er endnu ikke ydet ansvarlige lån til fiskeriet. 8 Figur 11a. Vækstkautioner til akvakultur og fiskeri (antal over søjle) Figur 11b. Vækstlån til akvakultur og fiskeri (antal over søjle) Anm.: Vækstkautioner har eksisteret i alle årene, men ordningen blev ændret i 213. Vækstfonden kunne frem til 213 kautionere for lån på op til 25 mio. kr. hvilket i 213 blev tilpasset små vækstkautioner på op til 2 mio. kr. Kilde: Vækstfonden. Anm.: Vækstlån blev lanceret i 213. I 213 blev der ligeledes etableret vækstlån til iværksættere og grønne vækstlån, som fiskerierhvervet også kan benytte sig af, hvis de opfylder de øvrige kriterier. Kilde: Vækstfonden. 5.2 DEN EUROPÆISKE HAV- OG FISKERIFOND Under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) ydes der i perioden 214 til 22 støtte til gennemførelsen af reformen af EU s fiskeripolitik i Danmark og de øvrige EUmedlemsstater. EHFF er efterfølgeren til Den Europæiske Fiskerifond (EFF), der løb i perioden 27 til 213. Under EHFF er allokeret ca. 1,5 mia. kr. fra EU til Danmark. 9 Fondens midler suppleres af nationale midler og udmøntes i projekter under det danske 8 Det bemærkes, at ikke alle ordninger har været tilgængelige i alle årene

16 Hav- og fiskeriudviklingsprogram, som er vedtaget ved en national, politisk aftale for perioden 214 til I aftalen om Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet 214 til 217 er programmidlerne målrettet hensyntagen til nye forpligtelser i EU s fiskeripolitik, herunder investerings- og udviklingsprojekter, der tilpasser dansk fiskeri til det nye forbud mod udsmid af fisk. Der er ikke afsat midler til finansiering af fx generationsskifte i fiskeriet. Under den tidligere EFF-programperiode eksisterede en dansk finansieringsordning med tilskud til yngre fiskeres køb af første fiskefartøj, som var åben for ansøgninger i perioden 28 til 213. Formålet med ordningen var at støtte unge fiskere, som ønskede at etablere sig for første gang med et fiskefartøj, og herigennem fremme generationsskiftet i fiskeriet. Denne ordning fik et begrænset antal ansøgninger og havde ved udgangen af 213 udbetalt tilskud til 16 projekter. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at hovedårsagen til den lave efterspørgsel er et EU-krav om førstegangsanskaffelse af erhvervsfartøj, idet man ikke er tilskudsberettiget, hvis man tidligere har ejet et mindre fartøj, uanset at fartøjet ikke har været anvendt som grundlag for fuldtidsbeskæftigelse. 11 Fra dansk side har man anmodet EU-Kommissionen om at lempe kravet om tidligere ejerskab af fartøj, men dette er blevet afvist og er fortsat et EUkrav for opnåelse af tilskud til køb af første fiskefartøj, hvilket gør det uattraktivt at etablere en lignende ordning under EHFF. 5.3 DANMARKS SKIBSKREDIT, FISKERIBANKEN OG REALKREDITINSTITUTTER Danmarks Skibskredit er et skibsfinansieringsinstitut, som finansierer skibe for rederier mod pant i skibene. Danmarks Skibskredit havde ultimo 214 et udlån på 43,3 mia. kr. fordelt på 538 skibe. Danmarks Skibskredit har tidligere foretaget udlån til fiskerierhvervet mod pant i fiskefartøjerne samt tilhørende kvoter og tonnage, men er ikke længere aktive inden for dette forretningsområde. Med indførelsen af omsættelige kvoter i 23 blev disse selvstændige finansieringsobjekter, og dermed kunne fartøj og kvote ikke længere betragtes samlet i finansieringsmæssig sammenhæng. Danmarks Skibskredit kan efter lovgivningen udelukkende tillægge skibe, kontanter og bankgarantier sikkerhedsmæssig værdi, mens kvoter ikke kan tillægges sikkerhedsmæssig værdi. Danmarks Skibskredit kan dermed ikke udlåne til køb af kvoter med sikkerhed i kvoterne. Selve fartøjet har en begrænset værdi, når der ikke er sikkerhed for, at fartøjet har kvoter tilknyttet. Derfor stillede Danmarks Skibskredit A/S ved udlån til et fartøj krav om også at tage pant i kvoter og tonnage (supplerende sikkerhedsstillelse). Fiskere har som oftest behov for at låne til både fartøj og kvoter, idet kvoterne kan have en væsentlig økonomisk værdi. Anden finansiering af kvoterne i fx pengeinstitutter indebar, at det ikke var muligt for Danmarks Skibskredit at tage disse som supplerende sikkerhed ved udlån til fartøjer. Således indebar finansiering via Danmarks Skibskredit, at det ikke var muligt at opnå finansiering til både fartøj og kvoter. Fiskerierhvervet kunne imidlertid finde samlede finansieringsløsninger for såvel fartøjer som kvoter i pengeinstitutterne. På den baggrund ophørte Danmarks Skibskredit med at tilbyde finansiering af fiskeriet. Fiskeribanken var et statsligt kreditinstitut, der fra 1932 til 28 ydede langfristede lån til fiskerierhvervet. I 25 blev det besluttet at nedlægge fiskeribanken på baggrund af de 1 For perioden 217 til 22 skal der vedtages en ny national, politisk aftale om udmøntningen af midlerne i EHFF. 11 Mange yngre fiskere har ejet et mindre fartøj, som ikke har været anvendt som grundlag for fuldtidsbeskæftigelse. 16

17 nye muligheder for handel med kvoter, som gjorde det mere attraktivt for pengeinstitutter at finansiere fiskerierhvervet. Realkreditinstitutter finansierer udlån ved udstedelse af obligationer. Ifølge lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. kan realkreditlån kun ydes mod pant i fast ejendom. 12 Ved realkreditbelåning er det således et grundlæggende princip, at sikkerheden bag obligationerne udgøres af et sikkert pantgrundlag med en reel realiserbar værdi, der er afspejlet i værdiansættelsen. Realkreditobligationer er derfor attraktive for investorer, hvilket medfører, at realkreditlån kan udbydes til relativt lave renter sammenlignet med fx finansiering i pengeinstitutter. Fast ejendom er traditionelt boliger, erhvervsejendomme, jord og lignende. Fiskefartøjer og fiskekvoter kan ikke betragtes som fast ejendom, hvorfor fiskerierhvervet ikke har mulighed for at finansiere sig med realkreditobligationer. 12 Jf. Bekendtgørelse af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., 2. 17

18 Fiskeriets finansieringsforhold Analyse af finansieringsforholdene i det danske fiskerierhverv Publikationen kan hentes på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside: ISBN elektronisk udgave: Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade København K Tlf evm@evm.dk 18

19 Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade København K Telefon evm@evm.dk

Kapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen

Kapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen Kapitalindeks 2017 - Risikovillig kommerciel finansiering Ole Bruun Jensen Danske SMV er hentede ca. 2,5 mia. kr. i risikovillig kommerciel finansiering i 2015 Risikovillig kommerciel finansiering i 2015

Læs mere

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 3. november 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

Industrilandinger i værdi mio. kr. Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

Industrilandinger i værdi mio. kr. Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Fiskeriets bruttoindtjening 2013:10 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 13. december 2013 I årets første

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Erhvervsfiskerkravene

Erhvervsfiskerkravene Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 607 Offentligt Modtaget 31. maj 2016 Erhvervsfiskerkravene 60 % af bruttoindkomsten skal komme fra erhvervsfiskeri. - Hovedregel:

Læs mere

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Vækstfonden Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan kan ejerskifter finansieres Sådan kommer du i gang 7. maj 2014

Læs mere

Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 26. oktober 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 198 mio. kr. som var på niveau med sidste år, og der var en forøgelse i de landede mængder på 2 %.

Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 198 mio. kr. som var på niveau med sidste år, og der var en forøgelse i de landede mængder på 2 %. Fiskeriets bruttoindtjening 2012:11 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 16. januar 2012 I årets elleve

Læs mere

Bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet var på niveau med sidste år og udgjorde 12 mio. kr.. Tilførslerne blev reduceret med 10 %.

Bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet var på niveau med sidste år og udgjorde 12 mio. kr.. Tilførslerne blev reduceret med 10 %. Fiskeriets bruttoindtjening 2011:03 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. maj 2011 I årets første tre

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om kvotekoncentrationen i dansk fiskeri

Rigsrevisionens notat om beretning om kvotekoncentrationen i dansk fiskeri Rigsrevisionens notat om beretning om kvotekoncentrationen i dansk fiskeri Februar 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2016

Læs mere

Future Greenland Mandag den 8. maj 2017 Hans Jørgen Østergaard, Erhvervskundedirektør

Future Greenland Mandag den 8. maj 2017 Hans Jørgen Østergaard, Erhvervskundedirektør Velkommen Future Greenland 2017 Mandag den 8. maj 2017 Hans Jørgen Østergaard, Erhvervskundedirektør Agenda Hvorfor Vækstfonden? Hvem kan vi finansiere? Hvad kan vi finansiere? Hvad lægger vi vægt på?

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Erhvervskundechef Peter Bo Byggeri og Anlæg Holbæk 2015+ Holbæk 3. februar 2015 Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker

Læs mere

Høsten af blåmuslinger var 24 % mindre end sidste år, og bruttoindtjeningen var uændret på 43 mio. kr.

Høsten af blåmuslinger var 24 % mindre end sidste år, og bruttoindtjeningen var uændret på 43 mio. kr. Fiskeriets bruttoindtjening 2007:06 19. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 10. august 2007 1. halvår viser

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

I forhold til i fjor var bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet reduceret med 20 % og udgjorde 24 mio. kr.. Tilførslerne blev forøget med 17 %.

I forhold til i fjor var bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet reduceret med 20 % og udgjorde 24 mio. kr.. Tilførslerne blev forøget med 17 %. Fiskeriets bruttoindtjening 2009:04 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 2. juni 2009 I perioden januar

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter VÆKSTFONDEN ANALYSE 2017 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2016 foretog Vækstfonden 810 medfinansieringer af små og mellemstore

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr Kvartalsstatistik nr. 3 217 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken

Læs mere

23. august 2018 HVER TREDJE ERHVERVSINVESTERINGSKRONE GÅR TIL GODE IDEER. Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech

23. august 2018 HVER TREDJE ERHVERVSINVESTERINGSKRONE GÅR TIL GODE IDEER. Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech 23. august 218 HVER TREDJE ERHVERVSINVESTERINGSKRONE GÅR TIL GODE IDEER Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER o o o Hver tredje erhvervsinvesteringskrone går til intellektuel

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2013

Fiskeriets Økonomi 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 5. Fiskeforarbejdning 1 Formål I dette afsnit beskrives den økonomiske situation

Læs mere

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOKindustriarter. (IOKINDUSTRI-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOKindustriarter. (IOKINDUSTRI-FE fartøj) Marts 2017 Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOKindustriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj) Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Tlf. 33 95 80 00 EAN 5798000877955

Læs mere

Fiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri

Fiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri 217 Fiskeri i tal Tac og kvoter 217 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri tac og kvoter 217 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 216 og 217. Mængderne kan i løbet

Læs mere

FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI

FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI 2017 FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI TAC OG KVOTER 2017 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 2016 og 2017. Mængderne kan i

Læs mere

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af udkast til ændring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af udkast til ændring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2018-1410 / 3271576 Fiskeripolitisk Kontor 13-07-2018

Læs mere

Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger. Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december

Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger. Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december Fiskeriets bruttoindtjening 2008:11 20. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 6. januar 2009 I perioden januar

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 4 2016 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013

UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013 UDLÅNSREDEGØRELSE Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013 JUNI 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Udviklingen i kreditinstitutternes

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE

Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret

Læs mere

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V Fax. nr. 33 95 80 00 Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Rubrik 1 FARTØJS OPLYSNINGER

Læs mere

TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation

TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation 2018 TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation TAC OG KVOTER 2018 KATTEGAT, SKAGERRAK, NORDSØEN, DE VESTLIGE FARVANDE SAMT

Læs mere

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj) Nyropsgade 30

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg.

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg. Fiskeriets bruttoindtjening 2012:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. Februar 2013 I 2012 var bruttoindtjeningen

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter VÆKSTFONDEN ANALYSE 2018 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2017 foretog Vækstfonden 804 medfinansieringer, og har siden 1992

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Velkommen. Infomøde. København, den 25. november 2015 Anders Chr. Andersen, Erhvervskundedirektør

Velkommen. Infomøde. København, den 25. november 2015 Anders Chr. Andersen, Erhvervskundedirektør Velkommen Infomøde København, den 25. november 2015 Anders Chr. Andersen, Erhvervskundedirektør Agenda Hvorfor Vækstfonden? Hvem kan vi finansiere? Hvad kan vi finansiere? Hvad lægger vi vægt på? Hvilke

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Marts Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Marts Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Marts 2017 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Forord I denne vejledning kan man læse om de regler, der gælder for godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede

Læs mere

Kreditinstitutter. Halvårsartikel 2018

Kreditinstitutter. Halvårsartikel 2018 Kreditinstitutter Halvårsartikel 2018 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Kreditinstitutter i Danmark...2 3. Fortsat høje overskud på trods af lave renteindtægter...4 4. Udlånsvækst i danske kreditinstitutter...5

Læs mere

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne

Læs mere

Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december. Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger

Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december. Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger Fiskeriets bruttoindtjening 2008:09 20. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. oktober 2008 I perioden januar

Læs mere

Rigsrevisionens beretning om kvotekoncentrationen i dansk fiskeri. afgivet til Statsrevisorerne

Rigsrevisionens beretning om kvotekoncentrationen i dansk fiskeri. afgivet til Statsrevisorerne Rigsrevisionens beretning om kvotekoncentrationen i dansk fiskeri afgivet til Statsrevisorerne August 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion og konklusion 1 1.1. Formål og konklusion 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 598 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 598 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 598 Offentligt -- AKT 2117778 -- BILAG 1 -- [ Bilag 1 - Notat om undersøgelse af regler som har relation til kvotekoncentration

Læs mere

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B 1 ØKONOMISKE FORHOLD I DET DEMERSALE FISKERI...3 Beskrivelse af indtjeningsforhold i det demersale fiskeri udarbejdet

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Vækstfonden og landbrug

Vækstfonden og landbrug Vækstfonden og landbrug Orientering om Etableringslån Landbrugskundechef Anker Bruhn Oktober 2014 Vækstfonden - Vision og mission Vision Vækstfonden skal yde et markant bidrag til innovation og vækst i

Læs mere

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg.

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg. Fiskeriets bruttoindtjening 2014:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 11. Marts 2015 I 2014 var bruttoindtjeningen

Læs mere

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 2 % til 171 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 14 % til 30,32 kr./kg.

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 2 % til 171 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 14 % til 30,32 kr./kg. Fiskeriets bruttoindtjening 2013:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 12. Februar 2014 I 2013 var bruttoindtjeningen

Læs mere

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget Fiskeriets bruttoindtjening 2009:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. Februar 2010 I 2009 var bruttoindtjeningen

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark OKTOBER 2015 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Udviklingen i kreditinstitutternes samlede

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Velkommen Early Warning landsmøde i Kolding.

Velkommen Early Warning landsmøde i Kolding. Velkommen Early Warning landsmøde i Kolding. Kolding, torsdag den 8. september 2016 Erhvervskundechef Mogens Andersen og Erhvervskundechef Marianne Jeppesen / Side 1 Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig

Læs mere

Bedre muligheder for Vækstkaution og Kom-i-gang-lån

Bedre muligheder for Vækstkaution og Kom-i-gang-lån Bedre muligheder for Vækstkaution og Kom-i-gang-lån Antal Vækstkautions-tilsagn i forhold til regionernes aktive virksomheder Nordjylland 19 pct. af VK-tilsagn 9 pct. af virksomhederne (11%) Midtjylland

Læs mere

Aktstykke nr. 55 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 55 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 55 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 55 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Henrik Holst Elstrøm & Michael Eg Vejle, den 18. december 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan gør vi Sådan kommer

Læs mere

Ansvarlig lån - initieret af Danske Bank koncernen

Ansvarlig lån - initieret af Danske Bank koncernen Ansvarlig lån - initieret af Danske koncernen Risikovillig kapital V/Direktør Erhverv Søren Jan Nielsen 08-06-2015 Nogle Fortsat virksomheder lav vækst har - SMV erne behov for mere vigtige kapital for

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør

FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør +45 2122 7243 info@skaansomtkystfiskeri.dk www.skaansomtkystfiskeri.dk 19. feb 17 Høringssvar vedr. udkast til ændring af bekendtgørelse

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2016 1 Halvårsartikel 2016 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutternes samlede overskud før skat faldt

Læs mere

Fiskeriets bruttoindtjening 2017:12

Fiskeriets bruttoindtjening 2017:12 Fiskeriets bruttoindtjening 2017:12 24. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen som kilde 24. April 2018 I 2017

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne:

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne: Københavns Politi Politigården 1567 København V København 08 09 2015 Greenpeace anmelder Henning Kjeldsen og Birthe Kjeldsen for formodet brud på Bekendtgørelse om regulering af Fiskeriet i 2014 2020 samt

Læs mere

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport 3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Sag: 369/139221

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Sag: 369/139221 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 307 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 2005 Sag: 369/139221 19. august Med henvisning

Læs mere

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

/2016. August Rigsrevisionens beretning om kvotekoncentrationen i dansk fiskeri

/2016. August Rigsrevisionens beretning om kvotekoncentrationen i dansk fiskeri 22/2016 Rigsrevisionens beretning om kvotekoncentrationen i dansk fiskeri afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger 147.281 1849 237 1976 August 2017 114.6 22.480 908 22 / 2016 Beretning

Læs mere

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Peder Andersen (med bidrag fra Max Nielsen) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk? Præsentationen 1. Hvad har vi lært?

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

Bemærkninger til høring om udkast til revideret bekendtgørelse om regulering af fiskeriet (j.nr )

Bemærkninger til høring om udkast til revideret bekendtgørelse om regulering af fiskeriet (j.nr ) Udenrigsministeriet EU og Fiskeriregulering Asiatisk Plads 2 København K Mail: fiskeri@lfst.dk spj@lfst.dk machmo@lfst.dk Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf. +45 70 10 40 40 Fax. +45 75 45 19 28

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2004

Kvartalsrapport 1. kvartal 2004 Fondsbørsmeddelelse nr. 5 6. maj 2004 Kvartalsrapport 1. kvartal 2004 Realkredit Danmark 1. kvartal 2004 1/9 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kapitaldag i Næstved. Næstved, den 23. november 2016 Anders Chr. Andersen, Erhvervskundedirektør

Kapitaldag i Næstved. Næstved, den 23. november 2016 Anders Chr. Andersen, Erhvervskundedirektør Kapitaldag i Næstved Næstved, den 23. november 2016 Anders Chr. Andersen, Erhvervskundedirektør Agenda Hvorfor Vækstfonden? Hvem kan vi finansiere? Hvad kan vi finansiere? Hvad lægger vi vægt på? Hvilke

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Kvartalsrapport kvartal 2002

Kvartalsrapport kvartal 2002 Fondsbørsmeddelelse nr. 13/2002 29. oktober 2002 Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2002 Realkredit Danmark 1.-3. kvartal 2002 1/7 Realkredit Danmark koncernen BASISINDTJENING OG PERIODENS RESULTAT 1.-3. kvartal

Læs mere

marts 2018 Indtjening i sektoren

marts 2018 Indtjening i sektoren marts 218 Indtjening i sektoren Bank- og realkreditkoncerners årsregnskaber 217 INTRODUKTION Fremgangen i dansk økonomi har for alvor bidt sig fast. De gode tider slår også igennem i bankerne, som har

Læs mere

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5

Læs mere

Fortsat pæn indtjening i bankerne

Fortsat pæn indtjening i bankerne Fortsat pæn indtjening i bankerne De danske bank- og realkreditkoncerner har fortsat pæn indtjening, selv om resultatet er lidt lavere i 1. halvår 2018 end i samme periode i 2017. Sektoren opbygger fortsat

Læs mere

Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12

Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12 Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12 25. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeristyrelsen som kilde 04. februar 2019 I 2018 var bruttoindtjeningen

Læs mere

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Om statistikken Kilder Statistikken er udarbejdet på baggrund af data fra henholdsvis Danmarks Statistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur. Definitioner

Læs mere

Vækstfonden. Thomas Stendys Hoffmann

Vækstfonden. Thomas Stendys Hoffmann Vækstfonden Thomas Stendys Hoffmann Vækstfonden bidrager til vækst Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i 3.700 danske virksomheder for et samlet tilsagn

Læs mere