På grundlag heraf opfordres Byrådet til at opgive mølleplaceringen på Skaføgård ved overgangen til Pindstrup Mose.

Transkript

1 1 of 6 INDSIGELSE til Syddjurs Kommune mod udkast til vindmølleplan for Skaføgård (forslag til lokalplan nr kommuneplantillæg nr. 12) og tilhørende miljørapport Jeg finder ikke, at Syddjurs Kommune i forbindelse med udformningen af udkast til vindmølleplan for vindmøller på Skaføgård og tilhørende miljørapport har handlet i overensstemmelse med ånd og bogstav i Planloven og Miljøvurderingsloven (se note a), idet Byrådet har undladt at henvise til faktuel videnskabelig viden om kæmpevindmøllernes sundheds- og sygdomseffekter på mennesker og dyr. Planen er dermed lovstridig og bør stilles i bero, indtil der er indhentet den fornødne viden til, at Byrådet kan træffe sin afgørelse på et kvalificeret grundlag (note a). Som begrundelse for sine mølleplaner anfører Byrådet, at det ønsker at bidrage til Energiaftalen mellem KL og regeringen fra maj Byrådet vil med sine foreslåede mølleplaceringer i kommunen (Skiffard, Kærende og Skaføgård) bidrage med ca. 23 MW af de i alt 150 MW, der ønskes sikret på landsplan for 2010 og 2011 inden udgangen af Da der samtidig arbejdes på højtryk i andre kommuner for at gøre det samme, må det nødvendigvis føre til en enorm overkapacitet. I forvejen har vi en del biogasanlæg i kommunen og har dermed allerede en grøn profil, hvorfor tiden og borgernes penge (det koster på nuværende tidspunkt 1 MIA på landsplan at få indpasset møllestrømmen i det nuværende net) kunne bruges mere fornuftigt til at finde alternative energiformer og placeringer og afvente nye og bedre teknologier frem for at ødelægge den smule nogenlunde uberørt natur, som stadig findes på Djursland. Kæmpevindmøller er jo heller ikke ligefrem fremmende for turismen. De planlagte kæmpevindmøller ( m) er endnu ikke testet til bunds med hensyn til skadevirkningerne på menneskers og dyrs, herunder husdyrs, sundhedstilstand eller med hensyn til deres eventuelle sygdomsfremkaldende effekt, men et hastigt voksende antal forskningsrapporter fra ind- og udland tyder på, at der er tale om endda meget store problemer, ikke kun for de naboer, der bor inden for en afstand på min. 4 x møllehøjden, som de danske regler foreskriver, men også for mennesker, der bor i en afstand på mellem 2 og 5 km.. De danske grænser er fastsat på grundlag af erfaringerne fra små møller på et meget spinkelt grundlag og er ikke baseret på faktisk gennemførte undersøgelser af udsatte personer over længere tid, hvilket er et krav i den gældende lovgivning. Skaføgårdmøllerne ønskes placeret på godsets yderste areal mod nord ud mod Pindstrup Mose. En af møllerne står inden for skovbyggelinjen, og møllerne ligger i og i umiddelbar nærhed af 3- beskyttet natur. Den rekreative værdi af de tilstødende arealer og jagtmulighederne dér vil være lig nul, hvis møllerne etableres, og alle dyr i området (husdyr såvel som vildt) vil blive udsat for en kraftig vindmøllestøj og vibrationer. Vildtet vil fortrække, mens kvæget jo ikke kan løbe væk og derfor vil blive udsat for støjen og vibrationerne. Enhver, der betragter områder med vindmøller, vil selv kunne konstatere, at der hersker en gold atmosfære i møllernes nærhed, når møllerne er i gang, og da vi ( de fire ejere) har 5,3ha jord ca. 150m. fra møllerne (matr. 3bz), vil vi selvfølgelig protestere herimod. Desuden er der for lidt kendt forskning mht. møllestøjens indvirkning på vildt og husdyr. Der er dog observationer, som viser, at bl.a. heste og får ikke befinder sig særlig godt i nærheden af vindmøller. Professor i husdyrs adfærd, Jan Ladewig, cand.med.vet. PHD, oplyser adspurgt herom: angående eventuel indflydelse af støj fra vindmøller på husdyr kan jeg hermed meddele, at der mig bekendt ikke er foretaget videnskabelige undersøgelser heraf på 1

2 2 of 6 husdyr. Da dyrs høre- og følesans generelt er væsentligt mere udviklet end hos mennesker, er der imidlertid ingen biologisk grund til at antage, at påvirkningen er anderledes på dyr end på mennesker. Endvidere er det påvist, at visse dyrearter (f.eks. elefanter) benytter lavfrekvente lyde i deres kommunikation, samt at husdyr (f.eks. heste og svin) reagerer på vibrationer i det underlag, de står på (jord eller gulv). (note b) Der findes desuden flagermus i området. De vil i høj grad blive udsat for møllernes skadelige virkninger. Canadiske undersøgelser har vist, at flagermus, som er fundet døde i møllers nærhed, ikke har vist tegn på at være kollideret med møllevingerne, som man måske ville være tilbøjelig til at tro, men det har derimod ved obduktion kunnet konstateres, at de har fået lungerne sprængt, efter at de under flyvning i møllernes nærhed er blevet voldsomt påvirket af den lavfrekvente lyd og af svingninger. Disse svingninger påvirker også menneskers organer. Det er veldokumenteret, at støj, især om natten, medfører søvnforstyrrelser (for indtil % af møllenaboerne, jf. bl.a. E. Pedersen, A. Harry, M. Nissenbaum, N. Perpoint), kronisk hovedpine (op til 76 %), kvalme, svimmelhed, koncentrationstab, hjertekarsygdomme og blodtryksforstyrrelser, overvægt, sukkersyge og svækkelse af immunsystemet, i visse tilfælde med dødelig udgang. Dødeligheden er øget med op til 26 % (Hublin C) ved utilstrækkelig søvnvarighed og kvalitet. Gravide, børn og unge samt gamle er særligt udsatte. Personer med bl.a. blodtryksforstyrrelser, epilepsi, migræne, depressioner, hørenedsættelse, køre- og søsyge har øget risiko for en forværring af lidelserne og kan påregne et øget medicinforbrug. Andelen af lavfrekvent støj og infralyde tiltager relativt med afstanden fra møllen. Infralyde kan ikke afskærmes, men trænger ind i boliger, og kan ved interferens danne stående bølger, der bevirker store forskelle i belastningerne i forskellige bygningsdele. På grund af måleteknikkerne med A-kurve-korrektion i det laveste frekvensområde får man let indtryk af, at lydtrykket er ret lavt, hvor det faktisk kan ligge på niveauer på decibel uden korrektion. Infralyd har således en betydelig biologisk effekt (kan slå mennesker ihjel i ikke ret meget højere doser) og udløser selv i relativt lave niveauer hormon- og blodtryksforandringer, dårlig søvnkvalitet (Waye K) og derved stress med heraf følgende alvorlige kroniske sygdomme, f.eks. kredsløbslidelser. Den individuelle reaktion på belastningerne varierer en hel del, men vi ved ikke på forhånd, ud over de førnævnte grupper, hvem der reagerer kraftigt herpå. Endvidere er det en kendt sag, at lavfrekvente lyde fremkalder hormonelle virkninger hos sovende, der ikke vågner, men hvor søvnkvaliteten påvirkes. Samtidig kommer der blodtryksstigninger. Alt dette fører ved længere tids udsættelse (fra måneder til år) til varig blodtryksforhøjelse og hjerte-karsygdomme. Verdenssundhedsorganisationen WHO fastslog i 1999, at lavfrekvent støj kan medføre helbredsskader hos mennesker. For ganske nylig er der foretaget undersøgelser af det indre øres måde at opfange og formidle signaler til hjernen ved udsættelse for lavfrekvent støj og infralyde, og det er blevet beskrevet, hvordan lavfrekvent støj rent faktisk forstærkes i det indre øre (Reichenbach 2010). En anden undersøgelse (Salt A 2010) viser, at lavfrekvent støj under høretærsklen direkte aktiverer nerver i det indre øre. Salt konkluderer: This raises the possibility that exposure to the infrasound component of wind turbine noise could influence the physiology of the ear. Kroppen reagerer altså på lyd, vi ikke er bevidste om eller ikke kan høre (se note b). 2

3 3 of 6 Da Pindstrups, Ringsøs, Hedeskovs og Mosevejs beboere bor i en afstand fra møllerne (inden for 2 km s afstand), hvor de vil blive påvirket af møllestøjen, finder jeg det dybt foruroligende, at Byrådet er mere optaget af kronhjortens brunst (som var et af argumenterne for den nuværende placering) end af sundheden for de omkring 800 beboere i mølleområdets effektzone i strid med lovgivningen. Ifølge kommunens repræsentant ved møllemødet i Pindstrup var løsningen på eventuelle problemer at sælge huset, hvis man ikke kunne tåle støjen. Samtidig må disse borgere dog ifølge ejendomsmægler Jonny Laursen fra Nybolig i Rønde regne med, at deres hus ved salg vil falde mellem 30 og 40 % i værdi, hvis de da kan få det solgt. KONKLUSION: Såvel kommunens vindmølleplan (forslag til lokalplan nr. 348 og forslag til kommuneplantillæg nr. 12) som miljørapporten er i direkte modstrid med Planloven (note a), idet - planen ikke tager hensyn til eller respekterer menneskets livsvilkår, - den ikke sikrer bevarelsen af landskaber, - den ikke forebygger støjulemper, - og offentligheden (beboerne i Pindstrup, Ringsø og Hedeskov) ikke har været inddraget i planlægningsarbejdet. og i direkte strid med Miljøvurderingsloven (note a), - idet der ikke er taget hensyn til befolkningens sundhed og de indbyrdes forhold mellem de øvrige faktorer i lovens 1, stk. 2, - idet der i det udsendte materiale ikke er taget stilling til den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet eller er angivet rimelige alternativer (anden placering, større sikkerhedsafstande), - idet Byrådet ikke har hørt relevante sundhedsmyndigheder for at sikre sig, at det meget ensidige og mangelfulde materiale fra miljømyndighederne og deres rådgiverfirma, Delta, er blevet suppleret med de seneste nationale og internationale resultater inden for sundhedsforskningen ( 7, stk. 1+ 4), - idet Byrådet ikke (bilag 1) har taget højde for ethvert eksisterende relevant problem, herunder den store gruppe af velkendte, alvorlige lidelser hos mennesker (se også bilag 1 stk. f) og ejendomsværditab i de nærliggende byer Pindstrup, Ringsø, Hedeskov og Mosevej (bilag 2, stk 1), - idet de ikke indeholder en beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der påtænkes gennemført for at føre tilsyn med beboernes gener, symptomer eller sygdomme som følge af møllernes drift (bilag 2, stk. 2), - idet der ikke er taget højde for ødelæggelsen af det rekreative element og jagtmulighederne i de omgivende 3-beskyttede områder samt dyrevelfærden (bilag 2). På grundlag heraf opfordres Byrådet til at opgive mølleplaceringen på Skaføgård ved overgangen til Pindstrup Mose. 3

4 4 of Note a): Planloven og Miljøvurderingsloven I Planloven hedder det 1: Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk. 2. Loven tilsigter særlig, 1) at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte amtskommuner og kommuner, 2) at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, 3) at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, 4) at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og 5) at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. I Miljøvurderingslovens 1 hedder det: 1. Lovens formål er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Stk. 2. Miljøvurderingen omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. 7. Den myndighed, der tilvejebringer planen eller programmet, skal udarbejde en miljørapport, der fastlægger, beskriver og evaluerer den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse og rimelige alternativer under hensyn til planens eller programmets mål og geografiske anvendelsesområde. Stk. 2. Miljørapporten skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag 1. Miljørapporten skal dog kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad den indeholder, og på hvilket trin i et eventuelt planhierarki planen eller programmet befinder sig. Stk. 3. Oplysninger om planens eller programmets indvirkning på miljøet, der tilvejebringes som følge af anden lovgivning, kan benyttes med henblik på at give de oplysninger, der er nævnt i stk. 2. Stk. 4. Myndigheden skal høre andre myndigheder, hvis områder berøres af forslaget til plan eller program, inden der tages stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten, jf. også Ved den endelige godkendelse eller vedtagelse af planen eller programmet skal myndigheden tage hensyn til miljørapporten, som er udarbejdet efter 7, herunder også til eventuelle miljøpåvirkninger, som ikke i øvrigt varetages efter den lovgivning, i henhold til hvilken planen eller programmet tilvejebringes, og til resultaterne af en eventuel nabostatshøring, udtalelser fra andre myndigheder og offentligheden efter 8. 4

5 5 of 6 Stk. 2. Myndigheden skal udarbejde en sammenfattende redegørelse for, 1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, 2) hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og 3) hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet. Bilag 1 Oplysninger omhandlet i 7,stk. 2: De oplysninger, der i henhold til 7 skal gives, er følgende: a) En skitsering af planens eller programmets indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer. b) De relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres. c) Miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt. d) Ethvert eksisterende miljøproblem, som er relevant for planen eller programmet, herunder navnlig problemer på områder af særlig betydning for miljøet som f.eks. de områder, der er udpeget efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF. e) De miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller medlemsstatsplan, og som er relevante for planen eller programmet, og hvordan der under udarbejdelsen af den/det er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn. f) Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer. g) Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel væsentlig negativ indvirkning på miljøet af planens eller programmets gennemførelse. h) En kort skitsering af grunden til at vælge de alternativer, der har været behandlet, og en beskrivelse af, hvorledes vurderingen er gennemført, herunder eventuelle vanskeligheder (som f.eks. tekniske mangler eller mangel på knowhow), der er opstået under indsamlingen af de krævede oplysninger. i) En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning, jfr. 9, stk. 2, og 11. j) Et ikke-teknisk resumé af de oplysninger, der blev givet under ovennævnte punkter. Bilag 2 Kriterier for bestemmelse af den sandsynlige betydning af den indvirkning på miljøet, der er omhandlet i 4, stk Planernes karakteristika, idet der navnlig tages hensyn til: i hvilket omfang planen eller programmet kan danne grundlag for projekter og andre aktiviteter med hensyn til beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser eller ved tildeling af midler, i hvilket omfang planen har indflydelse på andre planer, herunder også planer, som indgår i et hierarki, planens eller programmets relevans for integreringen af miljøhensyn, specielt med henblik på at 5

6 6 of 6 fremme bæredygtig udvikling, miljøproblemer af relevans for planen eller programmet og planens eller programmets relevans for gennemførelsen af anden miljølovgivning (f.eks. pla forbindelse med affaldshåndtering eller vandbeskyttelse). 2. Kendetegn ved indvirkningen og det område, som kan blive berørt, idet der navnlig tages hensyn indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet indvirkningens kumulative karakter indvirkningens grænseoverskridende karakter faren for menneskers sundhed og miljøet (f.eks. på grund af ulykker) indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning, som kan blive berørt) værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, som følge af: særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller -grænseværdier og intensiv arealudnyttelse og indvirkningen på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus p nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan. Officielle noter 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, (EF-Tidende 2001 nr. L 197, side 30). 2) Denne indvirkning bør omfatte sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende og midlertidige, positive og negative virkninger. Note b): Skrivelse fra Jan Ladewig, cand.med.vet. PHD, professor i husdyrs adfærd (Institut for Produktionsdyr og Heste ved Københavns Universitet Note c): Artikel af Laila Kempel i AOIB: Interview med speciallæge i samfunds- og arbejdsmedicin Mauri Johansson fra Bording ( + Mauri Johanssons indsigelse mod Bording-Ikast Kommunes vindmølleplaner for Ulkær Mose, Ingrid Søgaard Johannson Bakkegården, Pindstrup 8550 Ryomgård 6