DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE"

Transkript

1 "#$$%#&%' $#$()%#&%' *+(#&#&%' DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE "#$%&'()*+",-"#&"./,$#+0#"*$# ')(,",&%$#&%+1/+($*#,#2+13+*% AUGUST 2012 "#$%&'$()%*+,$-#$-.--/%01"#$%2+3'3$,4%2$-,"(5#$- "#$"%"&'()*%"&+(,+-.&/( 0*+12131(45&(61.1+/3*%+/.78(9:7"*;.<*+(=*2<"&+21"1

2 "#$%&$' Regularly, news stories on politicians dos and don ts end up on the front pages of tabloids as well as more serious newspapers. During the past decade, a number of powerful and significant Danish politicians have gone through media storms resulting from their sex lives, alcohol and hotel habits, personal finances, various kinds of misuse of power in political positions, etc. Although personal political scandals have become an integrated part of Danish politics, the phenomenon has not been examined thoroughly in the Danish context. For this reason, this thesis aims to give a solid analysis of the personal political scandal in Denmark. Through an explorative study of three personal political scandals, the thesis suggests that the personal political scandal in Denmark consists of four distinctive characteristics: the violations, the media coverage, the handling, and the political involvement. The three scandals, examined in the thesis, are former Prime Minister Lars Løkke Rasmussen s case on the wrongfully completed annexes, current Prime Minister Helle Thorning-Schmidt s case on her and husband Stephen Kinnock s private tax relations, and former Minister for Integration Birthe Rønn Hornbech s case on illegal administration of statelessness. The thesis finds that personal political scandals in Denmark exist in the sphere between private and public and that violations of legal, normative, and second degree are present in all three scandals. Also, the thesis states that a specific characteristic for personal political scandals in Denmark is what we have defined as the practice as you preach dimension, which implies that Danish politicians behavior must correspond with what they lecture others to do. The media coverage was shown to be of significant importance, as all three scandals were made public as a consequence of a revelation in the media. The media also plays a crucial role as a political actor in the scandals. The three scandalized politicians handling of the cases clarified that professionalization is an implicit part of Danish politics, although it was not present in all cases. Finally, one cannot diminish the role of other politicians and political institutions in scandals that are per definition personal in their substance. This supports the argument that we must examine institutional and personal political scandals independently and that the personal political scandal is as much private as it is public. As a result of the empirical and analytical findings, the final chapter in the thesis discusses the increasing need for political reforms and openness in the Danish administration. Because the personal political scandal has turned out to be a permanent component of Danish politics, the main contribution of the thesis remains that more research in the field of personal political scandals in Denmark is needed in order for us to understand the dimensions and the effects of the phenomenon. 1

3 ()*+,-*#.,%$/0)/-#/' "#$%&$' 1 "#$%&'()"#$%*'(+%$%"(),-$..$% / -'.,(&"#$%&'() 0 23($/-'14'()*-/*)()0' 5 121&3$4',.$)&%$.$#,5&6&7,58,.$%$%+58$%-$.9&)$ : 12;8$5$7&'&)$%$58$*"%&75'5('3".')'&7$&7,58,.$% < 12=3%"-.$>*"%>+.$%'5(? A 11 1; 23($/-'64'$/,%(' 17 ;21*"%,58%'5($%'*$.)$)>$..$>>$8'$%"(3".')'7 1/ ;2;*"%,58%'5($%'3".')'&7$'5&)')+)'"5$% 10 ;2=>$8'$%5$&+8#'7.'5( ;; ;2/>$8',.'&$%'5("(3%"*$&&'"5,.'&$%'5( ;: ;203".')'&7$&7,58,.$% =0 ;2:"3$%,)'"5,.'&$%'5("(,5,.9)'&7$3,%,>$)%$ /< 23($/-'84'9/$,*/' 7: =21*"%&75'5(&8$&'(56$)$7&3."%,)'#)&3$4',.$ /A =2;4,&$&)+8'$) 0D 0D 0= =20#,.(,*>$)"8$6'58C".8&,5,.9&$ 0? =2:+58$%&F($.&$5&%$.',-'.')$)"(#,.'8')$) 0A =2<7"85'5(''58C".8&,5,.9&$5 :D =2?,5,.9&$>"8$. :: 23($/-'74'"/#2%(;/-#/'.'#2)*-/%)/#'+,;/*3/%#,)/%',0'.,%-<"' 5= /21&7,58,.$%5$&C"#$83$%&"5$% :? /2;&7,58,.$%5$&*"%.F- <D )->#/' =6 =6 A/ A? ' 2

4 :218$5>$8'$%$8$&7,58,.$ 1DD :2;),-."'8'&$%'5("(&7,58,.$B"+%5,.'&)'7 1D= :2=3$%&"5*%$>&)'..'5($%'>$8'$%5$ 1D0 11D 11; 23($/-'B4'+C)*$/%()0' 117 <21&)%,)$('$%'8$)%$&7,58,.$% 11/ <2;8$.7"57.+&'"56CE58)$%'5( 1;D 23($/-'=4'3,-($(#2'();,-;/%()0' 166?213".')'7$%5$&'5#".#$%'5( 1;=?2;*"%#,.)5'5($5&'5#".#$%'5( 1=1?2=8$.7"57.+&'"563".')'&7'5#".#$%'5( 1=< 23($/-':4'*(#2D##(,)'.'3/%#,)-(0/',0'()#$($D$(,)/--/'2,)#/2;/)#/%' 18: A213$%&"5.'($7"5&$7#$5&$% 1=A A2;'5&)')+)'"5$..$7"5&$7#$5&$% 1/< 23($/-'1A4'2,)2-D#(,)' 15A 1D21&3$4',.$)&*+58 1:D 1D2;3$%&3$7)'#$%*"%*%$>)'8'(*"%&75'5('3$%&"5.'($3".')'&7$&7,58,.$% 1:; -($$/%$D%-(#$/' 157 -'.,(/67"8$>,5+,. 1?1 -'.,(068,5&7$3".')'&7$&7,58,.$%1A?DH;D1; 1?= ' 1AA 3

5 ,;/%#(0$',;/%'.(0D%/%',0'$"/--/%'.(0D%/%' *'(+%16"#$%&'()"#$%&3$4',.$)&7,3').$% 1; *'(+%;6%,C,)I&C$,*$%&3$%&"5,.'&$%'5( == *'(+%=6>$8',.'&$%'5(G3$%&"5,.'&$%'5(G3%"*$&&'"5,.'&$%'5("(8$53".')'&7$&7,58,.$ =/ *'(+%/6*%,,*&.F%'5('>$8'$%5$)'.3$%&"5.'(3".')'&7&7,58,.$ =A *'(+%06C"%55$&J&)%,)$('$% /0 *'(+%:6"3$%,)'"5,.'&$%'5( /? *'(+%<6,5,.9&$>"8$. :< *'(+%?6,5),.,%)'7.$%3%28,('-'.,(&&,($5 <; *'(+%A6)'8&.'5B$"#$%-'.,(&&,($5 <= *'(+%1D6,5),.,%)'7.$%3%28,('&7,))$&,($5K*F%&)$8$. <0 *'(+%116,%)'7.$%3%28,('&7,))$&,($5K,58$58$. <: *'(+%1;6)'8&.'5B$"#$%&7,))$&,($5 << *'(+%1=6,5),.,%)'7.$%3%28,('&),)&.F&$&,($5 <A *'(+%1/6)'8&.'5B$"#$%&),)&.F&$&,($5?D $"/--/%' ),-$.16,5),.,*&7,58,.$%*%,;DDDH;D1;*"%8$.)3E3,%)' 01 ),-$.;68$)%$+8#,.()$&7,58,.$% 0= ),-$.=68$+8#,.()$8,(-.,8$ 00 ),-$./63".')'&7$8"7+>$5)$% 0: ),-$.06)'8&3$%'"8$%G&F($7%')$%'$%G,5),.,%)'7.$%"(3".')'&7$8"7+>$5)$% 0? :1 :; ),-$.?67"8$>,5+,.CE58)$%'5( :/ ),-$.A67"8$>,5+,.3".')'&7'5#".#$%'5( :0 ),-$.1D68$*'%$*,&$%'&7,58,.$5&*"%.F- <D <1 A1 A/ A0 A: A? ),-$.;;6,5),.,%)'7.$%3%28,(-.,8'8$)%$&7,58,.$% 1D= ),-$.;=6,%)'7$.)93$%'8$)%$&7,58,.$% 1D: ),-$.;/6>$8'$3$%&"5,.'&$%'5($5'8$)%$&7,58,.$% 1D: ),-$.;063$%&"5L&+-&),5&&7,))$&,($5&)"8$.$ 1D? 11; ),-$.;<6&)%,)$('$%'8$)%$&7,58,.$% 110 ),-$.;?6.+77$)C$8'8$)%$&7,58,.$% 11A ),-$.;A63".')'&7'5#".#$%'5('8$)%$&7,58,.$% 1;; ),-$.=D6"3&,>.'5(3E3".')'7$%5$&'5#".#$%'5( 1;A ),-$.=16"3&,>.'5(3E*"%#,.)5'5($5&'5#".#$%'5( 1=: 4

6 "(-0#,;/%#(0$' -MNOP1,QMN=$RSTRUNOPQVW48SXYGZMNOP/XP0RSTRUNOPQ[MU[QM[VR\MONRQ2 -MNOP1,H1'NMPPRS[OYNRQMR]^MNYRU]OT]RQ_-MNOPG&QOQ[N`[R[OPR]_2 -MNOP;,H;BNMPPRS[OYNRQMR]^MNYRU]OT]RQ_-MNOPG-MNOP[[OPR]_2 -MNOP=,H=$NMPPRS[OYNRQMR]^MNYRU]OT]RQ_-MNOPG&aOQQR[OPR]_2 -MNOP1,G;4XP;(GURSONNRRSNbU^MNRSGNMPPRSUXP[XY[RVOSOQR^MNRSVW\UHSXYYR]2 "(-0'1' EZR]Q[OYSWUM']U^`U[SRQ[cUTONPRQA2^RZScOS;D11YRU-MSQdR%`]]CXS]ZR\d "(-0'1"' *XS[NOPXPZRYeSa]M]PRSQMNNXTXYM]U^`U[SRQYRUURNRN[RG.=?G^SRY[OQO^-MSQdR%`]] CXS]ZR\d;?2XaQXZRS;D1D "(-0'1&' 5XQOQ^SO-MSQdR%`]]CXS]ZR\dQMN']U^`U[SRQ[cUTONPRQ;<2fO]cOS;D1D "(-0'1*' $]URNMPQaXYYM[[XSMcY^XSR]c]URS[`PRN[R[aXYYM[[MX]R]M[QOQ[N`[R[OPR]G;02YOf;D11 "(-0'1/' +UaO[QQMNaXYYM[[XSMcY^XSR]c]URS[`PRN[R[aXYYM[[MX]R]M[QOQ[N`[R[OPR]G;=2YOSQ[;D11 "(-0'1.' 3SR[[RYRUURNRN[R^SO']QRPSOQMX][YM]M[QRSMRQG1/2fO]cOS;D11 "(-0'10' 3SR[[RYRUURNRN[R^SO']QRPSOQMX][YM]M[QRSMRQG112fO]cOS;D11 "(-0'1+' 3SR[[RYRUURNRN[R^SO&QOQ[YM]M[QRSMRQXY-MSQdR%`]]CXS]ZR\d[O^[aRUMPRN[RG?2YOSQ[;D11 "(-0'1('' %RURP`SRN[RQMN[QOQ[YM]M[QRSR]XY']QRPSOQMX][YM]M[QRSMRQZRdO]UNM]PO^[OPR]G<2YOSQ[;D11 "(-0'6' 3OSOPSO^;D[V`SP[YWN^SO3RS4NOc[R]QMN[QOQ[YM]M[QRS,]URS[*XPd%O[Yc[[R]G;<2YOSQ[;DD? "(-0'6"' 3SR[[RYRUURNRN[RXYWZR]Q[OYSWUM8RQ3XNMQM[aHFaX]XYM[aR+UTONPYRU.OS[.`aaR %O[Yc[[R]G<2OVSMN;DD? "(-0'6&' EZR]Q[OYSWUM8RQ3XNMQM[aHFaX]XYM[aR+UTONPA2OVSMN;DD?YRU.OS[.`aaR%O[Yc[[R] "(-0'6*' 7X]aNc[MX]RS]RO^&c]UdRU[YM]M[QRSMRQ[c]URS[`PRN[RG<2OVSMN;DD? "(-0'6/' 5XQOQXY&c]UdRU[YM]M[QRSMRQ[c]URS[`PRN[RG<2OVSMN;DD? "(-0'6.' 3SR[[RYRUURNRN[RXYWZR]Q[OYSWUM8RQ3XNMQM[aHFaX]XYM[aR+UTONPYRU,]URS[*XPd %O[Yc[[R]G;A2OVSMN;DD? "(-0'60' EZR]Q[OYSWUM8RQ3XNMQM[aHFaX]XYM[aR+UTONPG=D2OVSMN;DD?YRU,]URS[*XPd%O[Yc[[R] "(-0'6+' 5XQOQXY,]URS[*XPd%O[Yc[[R][ZR[TOSRN[RO^[OYSWU[[V`SP[YWNR]R^SO8RQ3XNMQM[aH FaX]XYM[aR+UTONP "(-0'6('' &QOQ[^XSTONQ]M]PR]CXTRU[QOUR][ZSRTQMNR]SeaaRZXSPRSRYRUO^TM[]M]PO^OQPWM]UM ZMNOP[[OPR]G1/2YOf;DD? "(-0'6E'' #RfNRU]M]PXYYM]M[QRSR][cUPM^QRSG&QOQ[YM]M[QRSMRQG1D2fc]M;DD? "(-0'8' -2)2J[]XQOQXY_&QRVdR]7M]]X\aXP[V`SP[YWNRQXYZR[aOQ]M]PM8O]YOSa_ "(-0'8"' 3RQRS.X^Q[SRURP`SRN[RQMN[aOQQRYM]M[QRS)dXS>gPRS3RURS[R]G;02]XTRYZRS;D11 "(-0'8&' $SNM]P,]URS[R][SRURP`SRN[RQMN[aOQQRYM]M[QRS)dXS>gPRS3RURS[R]G;02]XTRYZRS;D11 "(-0'8*' 7XYYM[[XSMcY^XS&aOQQR[OP[aXYYM[[MX]R]G=D2fO]cOS;D1; "(-0'8/' 3RQRS.X^Q[O]UR]SRURP`SRN[RQMN[aOQQRYM]M[QRS)dXS>gPRS3RURS[R]G=D2UR\RYZRS;D11 "(-0'7' 7XURYO]cON "(-0'?'.M[QRXTRS[aO]UONRSM8O]YOSa^SO1A?DQMN;D11 ' 5

7 23($/-'14'()*-/*)()0'' Øl og smøger på skatteborgernes regning; en ægtefælle, der ikke betaler skat i Danmark; rod i privatøkonomien; en arabisk oversættelse af en bog om jægersoldater i krig; cafémøder med rockere og fejlbehandling af statsløse er blot nogle af de sager, der har udviklet sig til politiske skandaler i Danmark de seneste år. Det skorter ikke med saftige forsider på såvel formiddagsaviser som mere seriøse dagblade, der hævder, at de har fanget en politiker på det forkerte ben. I de senere år har en lang række betydningsfulde danske politikere således fået ørene i maskinen af den danske presse. Alle er de blevet målt og vejet af medierne nogle er fundet for lette, andre har ufortrødent fortsat deres politiske karriere. Politiske skandaler er blevet en integreret del af politik, som medier, politikere og politiske institutioner forholder sig til med jævne mellemrum. Det konventionelle billede af de politiske skandaler er, at medierne ikke lægger fingrene imellem i skildringen af politikernes fejl og mangler både i offentlige og private sammenhænge. Samtidig kommenterer politikerne heftigt på de politiske skandalesager, særligt hvis sagerne omhandler politiske modstandere, mens embedsværket oftest forsøger at holde sig langt ude af skandalerne. Men hvad ved vi egentlig videnskabeligt om politiske skandaler? I en ny undersøgelse af politiske skandaler påviser Sigurd Allern og Ester Pollack, at der er sket en stigning i antallet af politiske skandaler i de nordiske lande (Allern et al., 2012; Thompson, 2002; Blach-Ørsten, 2011). Det gælder især Danmark, hvor antallet af skandaler har bevæget sig fra 22 skandaler i perioden til hele 54 skandaler fra Antallet af skandaler er altså næsten tredoblet fra 90 erne til 00 erne (Allern et al., 2012: 35). I dette speciale argumenterer vi for, at skandaler ikke blot er flygtige fænomener, der sætter medierne i selvsving i kortere eller længere perioder. Vi finder frem til en række kendetegn ved og konsekvenser af den personlige politiske skandale, som tilsammen viser, at det vi definerer som den personlige politiske skandale er blevet en fast bestanddel af dansk politik. 1F1'#GHIJKLHMN'OHLHPKQN4'#RKQSKLHO'HO'TQSHOUHLVNMH' Forskningsmæssigt kan vi altså konstatere, at politiske skandaler i nordisk sammenhæng forekommer i stadigt stigende omfang. Men selvom politiske skandaler fylder mere og mere i medierne, er politiske skandaler ikke undersøgt tilstrækkeligt i politologisk sammenhæng (Bhatti et al., 2012: 1). Kun få studier har undersøgt skandalernes væsen og de betingelser, der er med til at forme deres fremkomst, udvikling og konsekvenser. En af årsag til dette kan være skandalens natur: 6

8 En skandales udgangspunkt er en handling eller begivenhed, der overtræder normer eller love (Thompson, 2002: 26-27). Uanset hvilken type overtrædelse, der ligger til grund, er skandalen dermed et betændt emne, der kan være svært at undersøge. En anden årsag til den manglende forskning i politiske skandaler kan være, at et grundvilkår for en skandale er uforudsigeligheden (Thompson, 2002: 83). Uanset hvor professionelt er kommunikationsberedskab, en politiker har, er de personlige politiske skandaler i høj grad ukontrollerbare, fordi de kan tage uforudsigelige drejninger undervejs 1 (Bhatti et al., 2012; Blach-Ørsten & Lund, 2012: 104). Politiske skandaler er dog væsentlige fænomener at studere inden for politologien, fordi de udstiller det politiske spil og de mekanismer, der ligger i feltet mellem medier og politik. Samtidig kan de føre til reelle politiske konsekvenser (Bhatti et al., 2012: 1-2; Thompson 2002: ). I lyset af skandalers betydning udgør den manglende empiriske forskning i politiske skandaler og deres konsekvenser et videnshul, som betyder, at vi hverken kender de politiske skandalers karakter, årsagerne til deres fremkomst eller deres betydning tilstrækkeligt. Det sætter vi os for at undersøge i dette speciale gennem tre nyere politiske skandaler i Danmark: Lars Løkke Rasmussens bilagssag, Helle Thorning-Schmidts skattesag og Birthe Rønn Hornbechs statsløsesag. Fordi politiske skandaler i dag udspringer af en offentliggørelse i medierne og dermed først udvikler sig til egentlige skandaler i det øjeblik, de er medierede (Thompson, 2002: 43), er medierne undersøgelsens primære kilde. Specialet undersøger derfor de tre politiske skandaler ud fra en indholdsanalyse af mediernes dækning af skandalerne. 1F6'*HQ'HRNJNMHOHQSH'WXONRQJQY'J'GXLJMJNRH'NRKQSKLHO' Specialet tager udgangspunkt i den sparsomme eksisterende forskning i politiske skandaler. Inspirationen er hentet i John B. Thompsons værk Den politiske skandale fra 2002 og fra henholdsvis Mark Blach-Ørstens danske undersøgelse af politiske skandaler fra 2011 og Sigurd Allern og Ester Pollacks undersøgelse af skandaler i Norden fra Et konceptuelt problem ved den eksisterende forskning er dog, at den ikke i tilstrækkelig grad skelner mellem personlige politiske skandaler og institutionelle politiske skandaler. De institutionelle politiske skandaler er policy skandaler, som er forbundet med offentlig politik eller handlinger udført af statslige eller offentlige kontrollerede institutioner. I modsætning til personlige politiske skandaler involverer de 1 Det er netop tilfældet med skattesagen, som er en af de tre udvalgte sager i specialet. Skattesagen tog den uforudsigelige drejning, at Steven Kinnocks seksualitet og dermed ægteparret Kinnock og Thornings ægteskabelige status under en uge inden dette speciales afleveringsfrist blev et issue i skattesagen (Davidsen-Nielsen, Maltesen & Østergaard, 2012, 25. august). 7

9 ikke direkte individuelle politiske aktører (Kerby & Chari, 2002: 411). De personlige politiske skandaler handler om politiske personers rolle som henholdsvis politiker og privatperson i rummet mellem den offentlige og den private sfære (Allern & Pollack, 2012: 14). De tre skandaler i dette speciale hører altså til i kategorien personlige politiske skandaler, og det er derfor denne skandalekategori, specialet undersøger. Igennem hele specialet foretager vi en sondring mellem den private og den offentlige sfære, idet personlige politiske skandaler, i modsætning til institutionelle politiske skandaler, både kan befinde sig i den offentlige og den private sfære. Specialet opererer derfor med følgende definition af den personlige politiske skandale: "#$%#&'($)*+#%()*,*'-#'-.$/.)#0(&#-(11#&23/#*/#$(00#$,)*+#(+*/#$%&*4.,#'05&#(+#&%#&'($)*+ (+%()*,*'-60(&/*'-.$/.)#&$#7.$/)#&(1%()*,*'-#%#&'($)*+7#/#&*0(&1.00()-#,*$+'%()*,*-#&#(+1*$*',&#8 Baggrunden for definitionen vil blive udpenslet tydeligere i specialets teorikapitel. 1F8'3OXULHZWXOZTLHOJQY' Specialets undersøgelse er udformet som et eksplorativt casestudie, fordi eksplorative studier er nyttige i de tilfælde, hvor begreber og forståelse af kausalteori er svage(nørgård, 2007: 252). I studiet af den personlige politiske skandale har vi kun en relativ svag forestilling om, hvad der er årsagen til personlige politiske skandaler, og ikke mindst hvad, der kendetegner dem. Med det eksplorative afsæt er specialets formål således at kunne identificere mønstre på tværs af de tre udvalgte skandaler for derved at bidrage med en grundig beskrivelse og solid analyse af den personlige politiske skandale i Danmark. Specialet undersøger derfor de tre udvalgte personlige politiske skandaler ud fra følgende problemformulering: 94./-#$/#,#+$#&/#$%#&'($)*+#%()*,*'-#'-.$/.)#*".$1.&-6(+74*)-#-($'#-4#$'#&7.&/#$: Problemformuleringens åbenhed afspejler den eksplorative undersøgelse, vi foretager af personlige politiske skandaler. Hovedvægten i specialet vil derfor også være på analysen, det vil sige den første del af problemformuleringen, mens den anden del af problemformuleringen vil blive brugt til 8

10 at samle trådene fra analysekapitlerne i en kritisk perspektiverende diskussion. Ud fra den åbne og lukkede kodning i indholdsanalysen, har vi fundet fire parametre, som vi forventer kan spore os ind på, hvad der kendetegner en personlig politisk skandale og dens konsekvenser. De fire parametre er mediedækning, overtrædelser, håndtering og politisk involvering. Parametrene ligger til grund for følgende underspørgsmål, der understøtter første del af problemformuleringen: 94(&/.$-#$/#,#+$#&1#/*#/5-$*$+#$6(4#&,&5/#)'#&673$/,#&*$+(+%()*,*'-*$4()4#&*$+/#$%#&'($)*+# %()*,*'-#'-.$/.)#*".$1.&-: Analysens pointer om kendetegnene for den personlige politiske skandale i Danmark vil danne grundlag for specialets diskussion, der kritisk og perspektiverende vil behandle anden del af problemformuleringen: Hvilke konsekvenser har personlige politiske skandaler? 1F7'WYO[QNQJQY' Af hensyn til specialets sammenhæng og omfang har vi foretaget en række nødvendige afgrænsninger. Tidligere studier har vist, at der både er stor forskel på, hvordan man definerer en politisk skandale og på den journalistiske kultur i forskellige lande, hvilket gør det vanskeligt at definere og undersøge problemfeltet komparativt (Barker, 1994, Dalen & Skovsgaard, 2011, Blach- Ørsten, 2011). Derfor ønsker vi kun at se på politiske skandaler i Danmark. For at snævre undersøgelsesfeltet endnu mere ind, vælger vi, som definitionen indikerer, udelukkende at se på de personlige politiske skandaler, der involverer folketingspolitikere eller ministre. Vi ønsker yderligere at begrænse caseudvælgelsen til skandaler, som er forekommet efter årtusindskiftet, fordi det er her, den største stigning i antallet af skandaler har fundet sted (Ørsten, 2011: 12-14). Fordi skandaler som nævnt er medierede begivenheder, undersøger specialet personlige politiske skandaler ud fra mediedækningen 2 af de tre udvalgte skandalesager. At medierne er udgangspunkt for undersøgelsen har en række implikationer i forhold til undersøgelsens resultater. Det drejer sig særligt om det parameter, vi har valgt at kalde politisk involvering', som dækker over politiske institutioners involvering i personlige politiske skandaler. Politiske institutioner som forvaltningen og partier er svære at undersøge ud fra datamaterialet, idet medierne ofte har fokus på personen frem for institutionen (Karvonen, 2010: 4). Ud fra en vurdering af de mulige empiriske slutninger, 2 Mediedækningen består, som metodekapitlet redegør for, af avisartikler fra en række større danske dagblade. 9

11 der kunne foretages ud fra datamaterialet om partiernes betydning, fandt vi det mere hensigtsmæssigt at skærpe undersøgelsen og afgrænse os fra partiernes rolle i den personlige politiske skandale 3. På trods af undersøgelsens begrænsninger i forhold til parameteret politisk involvering, mener vi alligevel, at datamaterialet åbner op for en række centrale analytiske dimensioner i forhold til både politikere og forvaltningens involvering i den personlige politiske skandale. Samtidig betyder valget af datamateriale, at undersøgelsen står stærkt i forhold til at se på mediernes rolle i skandalerne. Med valget af datamateriale har vi samtidig afgrænset os fra at se på hvilken betydning personlige politiske skandaler har for vælgerne. Selvom de politiske implikationer af skandaler i forhold til, hvordan vælgere opfatter politik og politikere, er interessante analytiske dimensioner, er det ikke dette speciales ærinde at undersøge denne gren af politologien. I forhold til skattesagen har vi afgrænset os tidsligt og omfangsmæssigt ved primært at fokusere på den del af skandalen, der handler om Thornings personlige skatteforhold. Dermed koncentrerer specialet sig om Thorning, som sagens hovedperson, mens vi afgrænser os fra at se på Troels Lund Poulsen som en skandaleramt politiker. Vi forholder os til Troels Lund Poulsen og embedsværkets rolle i sagen i de tilfælde, det er relevant for analysen 4. En sidste afgrænsning handler om skandalers politiske natur. Skandaler hænger uløseligt sammen med magt, idet både institutionelle og personlige politiske skandaler ofte er et spørgsmål om magt og magtmisbrug 5. Men eftersom en selvstændig analyse af magt i personlige politiske skandaler ville udgøre en undersøgelse i sig selv, har vi afgrænset os fra dette. Det betyder ikke, at specialet ikke forholder sig til magtspørgsmålet, idet vi stadig inddrager problemstillinger, der drejer sig om magt særligt i forhold til mediedækning og den politiske involvering i skandaler. Magtspørgsmålet er dermed ikke et genstandsfelt i sig selv i dette speciale, men en dimension, der går på tværs af vores analytiske parametre. 3 Særligt ud fra det perspektiv, at en del af det stigende personfokus skyldes et fald i partiaktiviteten (Karvonen, 2010: 4-5), kunne vi have styrket undersøgelsens resultater i forhold til den politiske involvering ved at undersøge partiernes betydning i personlige politiske skandaler. 4 En af årsagerne til denne afgrænsning er desuden, at der forholdsvist tidligt i sagen blev nedsat en undersøgelseskommission, som skulle kulegrave den politiske involvering i skandalen. Derfor blev væsentlige informationer henlagt for offentligheden, fordi undersøgelseskommissioner medfører en begrænset aktindsigt i sagen, indtil kommissionen har fremlagt sine resultater (Lov om undersøgelseskommissioner, 1999, 31). 5 Magtspørgsmålet er centralt i den eksisterende litteratur om politiske skandaler, særligt hos Thompson, der anvender magtbegrebet den symbolske magt. Denne form for magt handler om kampen om omdømme, prestige, tillid og anseelse og derfor sætter den symbolske magtkamp hovedpersonen i en politisk skandales omdømme og tillid på spil (Thompson, 2002: , ; Blach-Ørsten, 2011: 9). 10

12 1F?'*HO'HO'JRRH'WH\HM'QXYHM'JQS'TQSHO'YTLPM[GGHM4'/M']JNMXOJNR'GHONGHRMJP' Selvom antallet af politiske skandaler er steget markant det seneste årti, er politiske skandaler ikke noget nyt fænomen i dansk kontekst. Således måtte justitsminister Peter Adler Alberti tilbage i 1908 forlade sin ministerpost efter alvorlige anklager om underslæb. Sagen blev så belastende, at også statsminister J.C. Christensen måtte trække sig 6 (Germer, 2001: 36; Henrichsen, 1993: 12). Den største danske politiske skandale til dato var dog tamilsagen i begyndelsen af 1990 erne. Her satte justitsminister Erik Ninn-Hansen i strid med ministeransvarlighedsloven behandlingen af en række sager om tamilske familiesammenføringssager i bero. Ninn-Hansen blev efter en rigsretssag idømt fire måneders fængsel 7. Skandalen er særlig interessant, fordi den trak hele den borgerlige regering under ledelse af statsminister Poul Schlüter med i faldet. Således gik hele regeringen af i 1993 fordi der, i strid med Schlüters udtalelse fra Folketingets talerstol, rent faktisk var fejet noget ind under guldtæppet (Dalen & Skovsgaard, 2011: 22; Germer, 2001: 37; Henrichsen, 1993). Herhjemme sammenlignes tamilsagen ofte med alle skandalers moder, Watergateskandalen 8 fra 1972, der sendte chokbølger gennem det amerikanske samfund. Det viste sig nemlig, at et indbrud i demokraternes hovedkvarter Watergate kunne spores helt tilbage til Det Hvide Hus. Konsekvensen var, at præsident Richard Nixon måtte trække sig som præsident to år senere (Thompson, 2002: ). Det var de to ihærdige journalister på avisen Washington Post, Bob Woodward og Carl Bernstein, der stod bag afsløringerne om Nixons indblanding, og Watergateskandalen er sidenhen blevet en idealtype på den undersøgende journalistik (Blach-Ørsten, 2011: 7). Med det historiske perspektiv in mente, er spørgsmålet derfor om stigningen i antallet af skandaler i Danmark betyder, at skandaler er blevet en fast bestanddel af dansk politik. Eller er skandalerne kun flygtige begivenheder, som holder den politiske journalistik beskæftiget? Ved at undersøge den personlige politiske skandales kendetegn og konsekvenser, vil vi forsøge at blive klogere på dette spørgsmål og dermed bidrage til forskningen på feltet. I det følgende vil vi beskrive specialets opbygning. 6 To år senere blev han dog frifundet i en rigsretssag (Germer, 2001: 36; Henrichsen, 1993: 12). 7 Erik Ninn-Hansen blev dømt ved en rigsretssag i 1995 for tilbage i 1989 at handle i strid med ministeransvarlighedslovens 5 stk. 1 (Germer, 2001: 37; Henrichsen, 1993). 8 I dag kan Watergateskandalen ses som synonym med moderne politiske skandaler generelt, fordi den handlede om, hvorvidt et lands mest magtfulde person havde hemmeligholdt brud på landets love og regler. Watergate fremhævede og synliggjorde magtforhold, som hidtil havde været skjult for den almindelige borger, og som i værste tilfælde kunne være af så grel karakter, at der var tale om kriminel adfærd (Thompson, 2002: ). 11

13 1F5'#GHIJKLHMN'XGUVYQJQY'XY'L[NHPH\LHSQJQY' Figur 1 illustrerer specialets opbygning..jyto'14',phonjym'xpho'nghijklhmn'rkgjmlho' Det følgende kapitel, kapitel 2, fremlægger specialets teoretiske fundament, der dels består af teorier, der beskriver udviklingstræk i feltet mellem medier og politik, særligt politiske institutioner og medierne, og dels teori om den politiske skandale. Teorikapitlet kobler således en række udviklingstræk på teorien om personlige politiske skandaler, og her vil den definition af den personlige politiske skandale, som specialet opererer med, også blive præsenteret. I kapitel 2 operationaliserer vi også teorien og opstiller de fire analytiske parametre, der kendetegner den personlige politiske skandale. Specialets metode udgør kapitel 4, herunder beskrivelse af casestudiet, det vil sige specialets forskningsdesign, og indholdsanalysen. Metodekapitlet behandler også caseudvælgelsen, valg og afgrænsning af datamateriale, undersøgelsens validitet og reliabilitet og afsluttes med en udførlig kodemanual for indholdsanalysen. De tre udvalgte skandaler og deres forløb beskriver vi i kapitel 5, som indledning til analysen. 12

14 Kapitlerne 6-9 er specialets analyse, der tager udgangspunkt i de fire overordnede parametre i vores analysemodel. Kapitel 6 analyserer således overtrædelser i skandalerne, kapitel 7 ser på mediedækningen, mens kapitel 8 behandler håndteringen af skandalerne. Analysens sidste del, kapitel 9, ser nærmere på den politiske involvering i skandalerne i form af både politikere og politiske institutioner. Kapitel 10 er en kritisk perspektiverende diskussion, der diskuterer den personlige politiske skandales konsekvenser med udgangspunkt i de centrale perspektiver, vi detekterede i specialets analyse. I specialets afsluttende kapitel præsenteres specialets konklusioner. Her ser vi også nærmere på rækkevidden af undersøgelsens resultater, og hvad fremtidig forskning inden for feltet med fordel kan se nærmere på. 13

15 23($/-'64'$/,%(' Fordi den personlige politiske skandale i Danmark er relativt ubeskrevet, kommer det eksplorative element i specialet til udtryk i vores teorivalg. Det skyldes for det første, at vi ikke er interesserede i at undersøge kausalsammenhænge, men retter undersøgelsen mod en enkelt variabel: den personlige politiske skandale. For det andet anvender vi teorier, der supplerer hinanden, og som alle har relevans i forhold til at karakterisere den personlige politiske skandale i Danmark. Teorikapitlet søger således at opstille teori, der beskriver den udvikling, der er forekommet i feltet mellem medier og politik. Det er i baggrunden for denne udvikling, at kendetegnene ved og konsekvenserne af den personlige politiske skandale skal findes. Kapitlet redegør dernæst for teori om den personlige politiske skandale. 6F1'.XOKQSOJQYHO'J'WHLMHM'ZHLLHZ'ZHSJHO'XY'GXLJMJR' Siden Anden Verdenskrig har det postindustrielle samfund gennemgået en række teknologiske, socioøkonomiske og politiske forandringer. De vestlige samfund har oplevet en omfattende modernisering, kollektive identiteter og traditioner er opløst til fordel for en stigende individualisering og en øget eksistentiel usikkerhed 9 (Blumler & Kavanagh, 1999: ; Giddens, 2000). I samspil med de samfundsmæssige forandringer har den politiske kommunikation og de politiske institutioner i samme tidsperiode stået over for en markant udvikling, som også har haft betydning for forekomsten af politiske skandaler (Norris, 2000: 13, 311; Thompson, 2002: 18, 62-64). I dette kapitel skitserer vi denne udvikling og kobler den på forekomsten af det øgede antal politiske skandaler. Vi lægger ud med en kort redegørelse for den historiske udvikling. I den eksisterende forskning i politisk kommunikation er der samlet set bred enighed om, at de politiske partier havde en gylden periode i 1950 erne og 1960 erne, hvor det partidominerede kommunikationssystem regerede. Derefter tog TV-æraen for alvor til, hvilket betød, at de politiske partier måtte lægge nye strategier, og at den moderne kampagne opstod (Blumler & Kavanagh 1999; Norris, 2000). Også klassepolitikken 10 blev mindre afgørende, og dermed begyndte 9 Vores ærinde er hverken at afgøre, hvilken sociologisk udvikling der har fundet sted eller med hvilke termer, den kan defineres. De samfundsmæssige forandringer har desuden fundet sted på andre områder og niveauer end den politiske kommunikation, men dette afgrænser vi os fra, da det er vores ærinde at se nærmere på forandringerne i politiske kommunikation i forhold til den politiske skandale. 10 I klassepolitikken var de økonomiske og fordelingsmæssige spørgsmål, de emner, der resulterede i klassekonflikter. Disse konflikter var udgangspunkt for den måde, man organiserede sig på i partierne, interesseorganisationerne, 14

16 partipressen 11 at miste sin betydning (Green-Pedersen, 2011: 11-12). En række gennemgribende strukturelle ændringer tvang de traditionelle, ældre medier; tv, print, radio til at indordne sig under de nye omstændigheder. I takt med at nye kommunikative teknologier vandt større indpas op gennem 1980 erne og 1990 erne gennemgik den politiske kommunikation en omfattende transformation, som blev kendetegnet af massemedierne, herunder særligt internettet 12. De elektroniske mediers fremkomst i midten af 1990 erne medførte, at den umættelige 24/7- nyhedscyklus blev intensiveret, hvilket betød, at politikere og politiske partier måtte tilpasse sig nye medieforhold for bedst at udnytte de nye muligheder (Negrine, 2008: 41-42). Nye mediers hastighed og intensitet har blandt andet betydet, at der ikke er tid til refleksion, at professionel politisk rådgivning er blevet en nødvendighed, og at kommunikation er blevet en integreret del af politik. Samtidig er den politiske arena blevet mere turbulent, mindre forudsigelig og sværere at håndtere (Blumler & Kavanagh, 1999; Hjarvard, 2008: 65-67; Negrine, 2008: 1-2, 69-71; Norris, 2000). Udviklingen har haft betydning for alle dele af samfundet vælgere såvel som politikere, politiske partier, forvaltninger og medier. I de følgende afsnit uddyber vi, hvordan udviklingen har påvirket henholdsvis de politiske institutioner og medierne, samt hvordan udviklingen hænger sammen med den personlige politiske skandale. 6F6'.XOKQSOJQYHO'J'GXLJMJNRH'JQNMJMTMJXQHO' Den offentlige sektor har i de seneste årtier gennemgået en omfattende forandring 13. Siden efterkrigstiden har den offentlige sektor oplevet en enorm vækst, som har betydet, at det offentliges opgaver er blevet større og mere komplekse, at ministrenes arbejdsvilkår er blevet mere krævende, og at behovet for kontrol med forvaltningen dermed er blevet større (Andersen, 2003: 169; Knudsen, 2007: 57-58; Andersen et al., 2003: 137). medierne og blandt vælgerne. Med klassepolitikkens endeligt, kan vælgernes stemmeadfærd ikke længere primært forklares med deres klassetilhørsforhold (Green-Pedersen, 2011: 11-12). 11 Partipressen var således stærkt svækket i begyndelsen af 1970 erne, og den er stort set forsvundet fra det danske mediebillede siden årtusindskiftet (Green-Pedersen, 2011: 12). 12 Det er en generel tendens i forskningen af politisk kommunikation at faseinddele den historiske udvikling i politisk kommunikation i det postindustrielle samfund (Negrine & Lilleker, 2002). Blumler og Kavanagh fremhæver med deres opdeling af udviklingen i det, de kalder den politiske kommunikations tre aldre, at faseinddelinger er hensigtsmæssige i forhold til at begribe og beskrive forandringer (Blumler and Kavanagh, 1999: ; Negrine, 2008: 14). 13 En af hovedforklaringerne på forandringerne i den offentlige sektor var globaliseringen, som fik idealet om velfærdsstaten til at vige for idealet om konkurrencestaten, der skulle sikre nationen overlevelse på det globale marked. Forvaltningens mål blev dermed at sikre forandring og innovation frem for stabilitet og kontinuitet. Redskabet til at sikre omstillingen var New Public Management (Knudsen, 2007: 57-58) 15

17 Dette afsnit beskæftiger sig med de forandringer, der er forekommet i den offentlige sektor. Afsnittet fokuserer på politiske institutioner, defineret som forvaltningen i form af centraladministrationen, ministre, folketingsmedlemmer samt Folketingets ombudsmand. På trods af, at vi opererer med en institutionel forståelse af medierne (Cook, 2005), vil vi behandle medierne adskilt fra de øvrige politiske institutioner dem vender vi derfor tilbage til. I det følgende ser vi på forholdet mellem ministre og embedsmænd, idet dette forhold særligt dets fejl og mangler ofte er genstand for skandaler. 6F6F1'.XOKQSOJQYHO'J'IHQMOKLKSZJQJNMOKMJXQHQ4'.XO]XLSHM'ZHLLHZ'ZJQJNMOH'XY'HZUHSNZ[QS' I Danmark var tanken med ministerialsystemet fra 1848 oprindeligt, at den enkelte minister skulle kunne agere hurtigt og handlekraftigt; han skulle være en viljestærk leder, der kunne dirigere sit embedsværk. Den klassiske embedsmands rolle, i form af Max Webers idealtypiske model for bureaukratiet 14 (Weber, 2003a: 65-71), indebar en skarp arbejdsdeling mellem forvaltningens politiske chefer her ministrene og embedsmændene. Embedsmændene tog sig af den faglige del, politikerne tog sig af det politiske (Christensen, 2004: 50-51, Christensen et al., 2007: 28). Selvom idealet formentligt aldrig reelt har eksisteret, var ministerierne tidligere små, og de ministerielle opgaver få. I dag har daglige bombardementer fra embedsmænd, parlamenter, medier, diplomater, organisationer og borgere resulteret i et stigende arbejdspres på ministrene. Arbejdspresset har flere forklaringer. De senere år er der i Danmark blevet vedtaget mellem 200 og 300 love årligt (mod cirka 30 i 1901 og 100 i 1950 erne), antallet af spørgsmål og samråd i Folketinget vokser, antallet af EU-sager stiger, sammenhængen mellem ministrenes uddannelse og erhvervsmæssige baggrund er svag, og medierne lægger et stadigt stigende tryk på ministrene. Resultatet er blandt andet, at omgivelserne frem for ministrene sætter dagsordenen 15, og at ministeren må overlade opgaver til embedsmændene. Det betyder, at ministrene sammenlignet med embedsmændene kan komme til at fremstå svage, hvis de ikke formår at sætte sig igennem, og at de lettere kan undværes (Knudsen, 2007: , 199, ). Samtidig har danske ministerier fået gennemtræk på ministertaburetterne de seneste årtier 16. Den korte ministertid betyder blandt andet, at ministrene 14 Webers idealtype består af seks krav: Beslutninger skal træffes på grundlag af generelle regler, embedsmændene rekrutteres på baggrund af deres faglige kvalifikationer, embedsmændene er ansat i livslange karrierer, organisationen er hierarkisk, der er en klar og entydig arbejdsdeling i organisationen, og embedsmændene er politisk neutrale (Christensen et al., 2007: 28) 15 En komparativ undersøgelse i perioden viser dog, at danske politikere sammenlignet med andre europæere er meget effektive dagsordenssættere (Blach-Ørsten & Esmark, 2011: 11). 16 I Poul Nyrup Rasmussens regering fra 1993 til 2001 sad en minister i gennemsnit i tre år og to måneder, mens holdbarheden var endnu lavere i Poul Schlüters regeringstid i 1980 erne (Knudsen, 2007: ). 16

18 bliver mere afhængige af embedsmændene, og at ministeransvaret risikerer at blive udhulet. Omvendt kan man argumentere for, at de vigtigste ministerposter i Danmark beror på et meget stabilt fundament, idet de mest magtfulde poster i regeringen er ikke lette at møblere rundt på. Der eksisterer et stærkt hierarki internt i danske regeringer, som deler ministrene op i A-ministre og B- ministre. A-ministre er statsministeren og andre partiledere i regeringen, som er mere magtfulde end B-ministre (Knudsen, 2007: ). Komparative undersøgelser peger også på, at statsministres indflydelse i Danmark er steget, og det samme er de centrale ministres rolle, som især styrkes af de regelmæssige møder i EU (Karvonen, 2010: 31, 103). Det stigende pres på ministrene tydeliggør imidlertid det ofte debatterede spørgsmål om samspillet mellem politikere og embedsmænd (Christensen, 1997: 389, Knudsen, 2007: ). Nutiden stiller andre krav til den gode embedsmand end Webers idealer. Udover at embedsmændene skal holde sig inden for gældende ret og efterfølge principperne om legalitet, sandhedspligt, faglighed og partipolitisk neutralitet, er det efterhånden blevet en nødvendig betingelse for topchefer i staten, at embedsmanden har politisk gefühl (Christensen, 2004: 52-53). Men omvendt har embedsmændene pligt til at sige fra, hvis den politiske ledelse er på vej til at træffe ulovlige afgørelser eller dispositioner. Forpligtelsen er retligt reguleret, hvilket betyder, at embedsmænd kan gøres retligt ansvarlige for ulovlige handlinger, på samme måde som ministre. Det tydeligste eksempel på en sådan situation er den ulovlige sagsbehandling i forbindelse med tamilsagen i 1980 erne (Christensen et al, 2007: 66). Tamilsagen viste, at der er grænser for, hvor langt embedsmændene må gå i deres betjening af ministre, men sagen er samtidig også et eksempel på, at grænsen ikke altid er tydelig i det daglige arbejde (Christensen, 2004: 52, 60-61). DJØF udarbejdede tilbage i 1993 en betænkning i kølvandet på tamilsagen: Formålet var at klargøre forholdet mellem embedsmænd og ministre, og betænkningen slog fast, at embedsmændene især bør holde sig fra partipolitikken 17 (Christensen, 2004: 53). I det store hele er danske embedsmænd dog mere politiserede, end de var tidligere. De designer politiske initiativer og bidrager med råd i forhold til at gennemføre initiativerne politisk. Embedsmændene ser ikke længere sig selv som bureaukrater, men med Tim Knudsens ord som policy-entreprenører (Knudsen, 2007: ). Samlet set har forandringerne betydet, at ministrene har svært ved at bevare den indflydelse på samfundet, de havde tidligere, og at embedsmændene har fået en mere fremtrædende rolle i 17 Det drejer sig især om tre tilfælde: i forbindelse med valg, i forbindelse med forhandlinger med oppositionen, hvor ministeren ikke er til stede, og i forbindelse med rådgivningen af ministeren på områder, der ikke relaterer sig til ministerens arbejde som minister (Christensen, 2004: 53). 17

19 politikudviklingen. Derfor er tendensen til et stigende antal politiske rådgivere 18 i dag udtalt, ligesom de politiserede embedsmænd er blevet en integreret del af det politiske system (Christensen et al., 2007: 56-57; Knudsen, 2007: 218; Negrine, 2008: 69-70). 6F6F6'3XLJMJNRH'JQNMJMTMJXQHO'XY'NRKQSKLHO' Forandringsprocesserne i de politiske institutioner hænger også sammen med de personlige politiske skandaler. I relation til de politiske institutioner kan politiske skandaler nemlig opstå som følge af anklager om, at en minister bryder med de bestemmelser, der vedrører ministerens ansvar (Blach-Ørsten, 2011: 9). I det følgende skitserer vi derfor først ministres politiske og retlige ansvar, da det er relevant for alle tre udvalgte skandaler. Væksten og den stigende kompleksitet i forvaltningen har også skabt et øget behov for kontrol, derfor redegør vi for en række kontrolmuligheder i forbindelse med skandaler. Vi ser først på undersøgelseskommissioner, dernæst på ombudsmanden og til sidst redegør vi for princippet om offentlighed i forvaltningen, da det er en central forvaltningsmæssig problemstilling i forbindelse med skandaler i form af reglerne om aktindsigt. ;8;8;8<=*$*',&#'%()*,*'-#(+&#,)*+#.$'4.& Fordi vi i Danmark har ministerstyre på centralt niveau, har ministeren det politiske og retlige ansvar for hele sin ressort (Christensen et. al, 2007: 35). Grundlovens samt ministeransvarlighedsloven bestemmer ministrenes ansvar (Germer, 2001: 33-35). I specialets sammenhæng omhandler det finansminister Lars Løkke Rasmussens rolle i bilagssagen, integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs involvering i statsløsesagen og skatteminister Troels Lund Poulsens indblanding i skattesagen. Grundloven afspejler to ansvarstyper: det politiske ansvar og det retlige ansvar. Det politiske ansvar er det ansvar, Folketinget har overfor ministrene. Dette 18 De politiske rådgivere er blandt andet de såkaldte særlige rådgivere, der adskiller sig fra almindelige embedsmænd, idet de er ansat specifikt til politisk rådgivning. Samtidig er deres ansættelse knyttet til ministerens funktionsperiode og modsat andre embedsmænd har de ikke beføjelse til at give instruktioner til det almindelige embedsværk (Betænkning 1443, 2004: 28) 19 I Grundlovens 13 hedder det blandet andet: Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov. 14 vedrører underskrivelsen af lovgivningen, og her slås det fast, at Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen. Grundlovens 15 handler om mistillid til ministrene. 15, stk. 1 slår fast, at Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham, mens stk. 2 lyder: Udtaler folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked, fungerer, indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er fornødent til embedsforretningernes uforstyrrede førelse. Endeligt slår 16 fast, at Ministrene kan af kongen eller folketinget tiltales for deres embedsførelse. Rigsretten påkender de mod ministrene for deres embedsførelse anlagte sager (Grundloven, 1953). 18

20 ansvar spænder fra almindelig kritik over ministerens embedsførelse til uddelingen af næser. I den yderste konsekvens kan det munde ud i vedtagelsen af et mistillidsvotum, sådan som det fremgår af Grundlovens (Christensen, 1997: 27). Det retlige ansvar er det ansvar, der kan gøre sig gældende gennem rigsretssystemet. Det er dog kun blevet håndhævet fem gange i danmarkshistorien siden Grundlovens vedtagelse i 1849, senest i forbindelse med tamilsagen i (Christensen, 1997: 27, 61, 106). Den sjældne brug af rigsretssager hænger sammen med, at der altid nedsættes en undersøgelseskommission eller undersøgelsesret først, fordi man ikke nedsætter en rigsret, medmindre det er sandsynligt, at der bliver fældet dom (Christensen, 1997: 539, Christensen et al., 2007: 267). Ministeransvarlighedsloven fastlægger ministrenes ansvar for deres embedsførelse det vil sige alle anliggender, ministre varetager i deres egenskab af ministre. Ministre kan straffes, hvis de forsætligt eller ved grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, Grundloven, lovgivningen eller stillingens beskaffenhed har pålagt dem, eller hvis en minister giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger. I udtrykket stillingens beskaffenhed ligger, at ministeren som øverste forvaltningschef har selvstændig pligt til at sikre, at arbejdsgangen er tilrettelagt på en sådan måde, at han eller hun bliver orienteret om alle væsentlige spørgsmål inden for sit sagsområde (Germer, 2001: 33-35). Personlige politiske skandaler kan således opstå i tilfælde, hvor en minister anklages for eller faktisk dømmes for at have brudt med ovenstående bestemmelser.ministeransvarlighedsloven fratager ikke ministre for den borgerlige straffelovs almindelige del, derfor gælder straffeloven også for ministre som privatpersoner 21 (Germer, 2001: 36). I tilfælde hvor enten en minister eller for den sags skyld et folketingsmedlem begår fejl i deres hverv eller overtræder almen lovgivning, som for eksempel i en sag, der fører til en politisk skandale, kan både ministre og folketingsmedlemmer holdes ansvarlige for deres handlinger. I naturlig forlængelse af ministeransvaret er spørgsmålet om, hvad der sker, hvis en minister ikke lever op til sit ansvar. Grundloven giver ingen anvisninger om, hvordan sager, der involverer 20 Det er dog værd at pointere, at der ikke er nogle retlige normer for, hvad der skal lægges til grund for, at Folketinget kan kritisere en ministers embedsførelse eller rejse et mistillidsvotum (Christensen, 1997: 27). 21 Til gengæld er folketingsmedlemmer sikret af den parlamentariske immunitet i kraft af Grundlovens 57. Folketingsmedlemmerne er således beskyttet mod strafforfølgelse og frihedsberøvelse i pkt, og 2. pkt. sikrer medlemmernes ytringsfrihed. Folketinget har imidlertid tradition for at ophæve den parlamentariske immunitet i tilfælde, hvor folketingsmedlemmer overtræder gældende lov. Folketingsmedlemmer er derfor i praksis ikke frataget den lovgivning, der gælder for almindelige borgere (Germer, 2001: 56-57). 19

Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol. 6. maj 2014

Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol. 6. maj 2014 2014-13 Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol Ombudsmanden modtog en klage fra et medlem af Europa-Parlamentet, som på vegne af organisationerne PROSA, NOAH

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Politiske skandaler i danske medier

Politiske skandaler i danske medier Mark Blach-Ørsten, professor (mso), Journalistik, Roskilde Universitet»Eftersom grundlaget for vores regering er folkets mening, bør det vigtigste være at sikre den, og var det op til mig at bestemme,

Læs mere

Derfor foreslår Enhedslisten at:

Derfor foreslår Enhedslisten at: Der tales ofte om at beskytte vores demokrati mod udefrakommende farer, men vi glemmer, at demokratiet ikke er kommet af sig selv, men er noget, som generationer før os har tilkæmpet sig. Enhedslisten

Læs mere

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV 1. Overordnede pointer Onsdag den 26. februar 2011 Professor, dr.jur. Niels Fenger Tak for invitationen til at komme her i dag og give en indledende

Læs mere

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der 2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Tweets fra arrangementet: #embedstillid

Tweets fra arrangementet: #embedstillid Tweets fra arrangementet: #embedstillid Et juridisk blik på de aktuelle problemstillinger Jens Peter Christensen 12 December 2014 EMBEDSVÆRKET OG DEN AKTUELLE DEBAT EN POLITOLOGISK VURDERING JØRGEN GRØNNEGÅRD

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158 Offentligt Folketinget Finansudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 14. januar 2015 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Inge

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2015-16 Fremsat den 3. februar 2016 af Pernille Skipper (EL), Stine Brix (EL), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF), Josephine Fock (ALT) og René Gade (ALT) Forslag

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det: Kendelse af 22. april 2008 (J.nr. 2007-0014802). Anmodning om aktindsigt i tilsynssager ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt Offentlighedsloven 14. (Anders Hjulmand, Lise Høgh

Læs mere

Beretning. Skattesagskommissionens beretning

Beretning. Skattesagskommissionens beretning Beretning nr. 8 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 10. marts 2015 Beretning om Skattesagskommissionens beretning 1. Udvalget for Forretningsordenens opgaver og

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Finanstilsynet kan ikke imødekomme deres anmodning om aktindsigt.

Finanstilsynet kan ikke imødekomme deres anmodning om aktindsigt. Side 1 af 8 Kendelse af 30. januar 2009 (J.nr. 2008-0017489) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedsloven 14. (Anders Hjulmand, Lise Høgh og

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a. OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Politiske skandaler i danske medier. Mark Blach-Ørsten, professor (mso), Journalistik, Roskilde Universitet

Politiske skandaler i danske medier. Mark Blach-Ørsten, professor (mso), Journalistik, Roskilde Universitet Politiske skandaler i danske medier Mark Blach-Ørsten, professor (mso), Journalistik, Roskilde Universitet Valget nærmer sig. Hvad stemte du i 2011 og hvad ville du stemme i dag? Socialdemokratiet: 23

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

26 udvidelser ligner spin

26 udvidelser ligner spin OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

SYV C E N T R A L E PLIGTER

SYV C E N T R A L E PLIGTER SYV CENTRALE PLIGTER KODEX VII KODEX VII SYV C E N T R A L E PLIGTER FOR EMBEDSMÆND I CENTRALADMINISTRATIONEN KODEX VII SYV CENTRALE PLIGTER FOR EMBEDSMÆND I CENTRALADMINISTRATIONEN Syv centrale pligter

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Meget mere demokrati - også i folketinget

Meget mere demokrati - også i folketinget En artikel fra KRITISK DEBAT Meget mere demokrati - også i folketinget Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 16. december 2011 Den seneste tids afsløringer af lækager og indblanding i en konkret skattesag

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Public Relations Branchens etiske regler

Public Relations Branchens etiske regler Public Relations Branchens etiske regler 1. Public Relations Branchen (Danmark) Public Relations Branchen er den danske sammenslutning af virksomheder i PR- og kommunikationskonsulentbranchen. Disse regler

Læs mere

Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende)

Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende) Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 20. februar 2015 Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende) Afslag fra Justitsministeriet på aktindsigt i dokumenter udvekslet mellem ministerier og

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Folketingsmedlemmet i det moderne folkestyre

Folketingsmedlemmet i det moderne folkestyre 1 1. oktober 2015 Til Folketingets Præsidium og Udvalget for Forretningsordenen Folketingsmedlemmet i det moderne folkestyre 1. Ny rapport om samspillet mellem embedsmænd og politikere Bo Smidt-udvalgets

Læs mere

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder

Afgørelse af om henvendelse fra Radio24Syv om indsigt i redegørelse, indberetning mv. vedr. varetægtsfængslet medarbejder KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Radio24Syv Att. Sofie Rye 12-02-2016 Sagsnr. 2016-0028243 Dokumentnr. 2016-0028243-11 Afgørelse af 12-02-2016 om henvendelse fra Radio24Syv om

Læs mere

Forklaringer til lovteksten og dens enkelte bestemmelser. Generelle forklaringer

Forklaringer til lovteksten og dens enkelte bestemmelser. Generelle forklaringer Forklaringer til lovteksten og dens enkelte bestemmelser Generelle forklaringer Forslaget til en ny Lov om offentlighed i forvaltningen er udarbejdet på baggrund af den principielle debat, der opstod omkring

Læs mere

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Grænsen mellem økonomi og politik Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstilling I Den største indvending synes at være utilfredshed med kapitlets

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

N O TAT. Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook. 1. Sagens baggrund

N O TAT. Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook. 1. Sagens baggrund N O TAT Et kommunalbestyrelsesmedlems offentliggørelse af oplysninger fra en personalesag på Facebook 1. Sagens baggrund Ved e-mails af 5. juli 2010 og 3. august 2010 har Frederiksberg Kommune rettet henvendelse

Læs mere

Aage Frandsen. Politik i praksis. UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm. 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Aage Frandsen. Politik i praksis. UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm. 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Aage Frandsen Politik i praksis y UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm S 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Forord 11 Indledning 13 Kapitel 1. Politik i teori og praksis 19 Hvad er politik?

Læs mere

Afslag på aktindsigt i 14 år gammelt referat af møde

Afslag på aktindsigt i 14 år gammelt referat af møde Myndighed: Underskriftsdato: 27. juni 2016 Folketingets Ombudsmand Udskriftsdato: 16. januar 2017 (Gældende) Afslag på aktindsigt i 14 år gammelt referat af møde Svar til journalist A, medie B 27-06-2016

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

Indfødsretsudvalget IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt

Indfødsretsudvalget IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt Indfødsretsudvalget 2013-14 IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM VIDEREGIVELSE AF FORTROLIGE OPLYSNINGER I FORBINDELSE MED SAGER OM INDFØDSRETS MEDDELELSE Sammenfatning: Straffelovens

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder 2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Året der gik - et medieretligt tilbageblik på 2013

Året der gik - et medieretligt tilbageblik på 2013 Året der gik - et medieretligt tilbageblik på 2013 Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur. et merc.jur. Juridisk Institut Love og regler Ny offentlighedslov med den meget omstridte ministerbetjeningsregel

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab

Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab Jacob Torfing Aarhus Byråd Silkeborg, 23. Januar, 2014 Store udfordringer Allerførst: tillykke med valget Dernæst: store udfordringer venter Udfordringskatalog:

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 16. april 2013 (J.nr. 2012-0032924) Ikke partsstatus

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012 Sag 139/2011 (1. afdeling) Generalauditøren mod T (advokat Jens Christensen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10.

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed.

Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed. Kendelse af 22. februar 1996. 95-93.584. Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed. Bank- og sparekasselovens

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Det er efter Statsforvaltningens opfattelse ikke ganske klart, om din aktindsigtsanmodning

Det er efter Statsforvaltningens opfattelse ikke ganske klart, om din aktindsigtsanmodning 2016-66296 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 08-11-2016 Henvendelse vedrørende Vejle Kommunes afslag på aktindsigt Du har den 27. august 2016 anmodet Vejle Kommune om at indbringe kommunens

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig?

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Er Kodeks for God Offentlig Topledelse ikke blot ni fine (ufarlige og symbolske) idealer om god ledelse i den offentlige sektor? Og kan den

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende Ballerup Kommunes afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende Ballerup Kommunes afslag på aktindsigt 2015-32300 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 2 4-09- 2015 Henvendelse vedrørende Ballerup Kommunes afslag på aktindsigt Du har den 6. maj 2015 klaget over Ballerup Kommunes afgørelse af

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009: Tårnby Kommune U.B. har ved mail af 6. maj 2009 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Tårnby Kommunes behandling af aktindsigtsbegæring af 27. januar 2009 om opførelse af nye gymnastik-

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Enhedslisten

Enhedslisten Enhedslisten christiansborg@enhedslisten.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 5 4 M O B I L 4 0 6 3 4 5 4 1 E E R @ H U M A N R I

Læs mere

Op ad bakke i 100 dage

Op ad bakke i 100 dage Op ad bakke i 100 dage Regeringen har fået en hård start i de danske medier. Det viser en ny undersøgelse af de første 100 dage ved magten. Negative sager som løftebrud, Moskva-penge, rygerum og sexchikane

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Et sort hul i en ny offentlighedslov. Sådan lyder Ulrik Dahlins dom over Offentlighedskommissionens forslag om en undtagelse for ministerbetjening.

Et sort hul i en ny offentlighedslov. Sådan lyder Ulrik Dahlins dom over Offentlighedskommissionens forslag om en undtagelse for ministerbetjening. OLUF JØRGENSEN 29. november 2009 kronik i Information Et sort hul i en ny offentlighedslov. Sådan lyder Ulrik Dahlins dom over Offentlighedskommissionens forslag om en undtagelse for ministerbetjening.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere