Skaτ Februar Skatteministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skaτ Februar 2008. Skatteministeriet"

Transkript

1

2 Skaτ Februar 2008 Skatteministeriet

3 Skaτ Februar 2008 Udgiver: Skatteministeriet København 2008 Tryk: Schultz A/S ISBN: ISBN: (Internet) Yderligere eksemplarer kan bestilles hos: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K Tlf.: E-post adresse: Publikationen udleveres gratis så længe oplag haves og kan også hentes på Forsideillustration: Skatteministeriet set fra havnefronten

4 Indhold Tabel-, figur- og boksfortegnelse Regelforenkling Administrative byrder pålagt af det offentlige virker principielt på samme måde som skatter, der forvrider og reducerer skatteydernes forbrugsmuligheder. Det er derfor vigtigt af samfundsøkonomiske hensyn, at reducere omfanget af de administrative byrder. Byrderne skal således sammenholdes med de gevinster som de kan resultere i. De administrative byrder for erhvervslivet vedrørende skatteministeriets lovgivning er siden november 2001 lettet for næsten 1,9 mia. kr. svarende til en reduktion på godt 20 pct. Samlet set er byrderne lettet for godt 3 mia. kr. for alle ministerområder. I denne artikel beskrives arbejdet med regelforenkling på skatteområdet. Flad skat Flade skatter i forskellige udformninger har været ivrigt debatteret i indog udland i de seneste år. Men hvad betyder flade skatter egentlig? Denne artikel ser på de teoretiske og praktiske fordele og ulemper samt erfaringer fra lande, der har indført flade skatter. Virkningen af tre forskellige eksempler med indførelse af flade skatter i Danmark vises også. Skatteændringer og konjunkturpolitik Skattestop indebærer, at det ikke er muligt at anvende skatteforhøjelser i konjunkturpolitikken. I artiklen undersøges, om der derved reelt er opgivet et redskab mod overophedning i den økonomiske politik. Konklusionen er, at skatteforhøjelser oftest er mindre egnede til at føre konjunkturpolitik i sær sammenlignet med andre finanspolitiske instrumenter. Skatteforhøjelser er upræcise og har ofte mindre virkning på en eventuel overophedning på arbejdsmarkedet end den isolerede efterspørgselsvirkning. Efterspørgselsvirkningen af højere skatter er væsentlig mindre end mindre vækst i offentlig beskæftigelse eller færre offentlige investeringer især i lande med høj importkvote, og skattetryk. Herudover vil højere skatter ofte reducere udbuddet af arbejdskraft. Nettovirkningen på overefterspørgsel efter arbejdskraft er derfor beskeden. Virkningerne på udbud og efterspørgsel kan herudover være forsinkede. For visse skatter er det overvejende sandsynligt, men langt fra sikkert, at en forhøjelse både på kort og langt sigt vil føre til ekstra pres på arbejdsmarkedet, fordi udbudseffekten er væsentlig større end efterspørgselseffekten. For mange andre skatter, er det overvejende sandsynligt, men langt fra sikkert, at forhøjelse netto vil reducere presset på arbejdsmarkedet på enten kort eller langt sigt.

5 Aktuelle skattepolitiske initiativer Dette er den faste artikel i Skat, der denne gang indeholder en gennemgang af de væsentligste forslag på skatteministerens lovprogram for 2006/2007 og 2007/2008.

6 Tabel-, figur- og boksfortegnelse Regelforenkling Tabel 1 Samlede administrative omkostninger og ABC-fordelingen, 2001 Tabel 2 De 10 mest omkostningsfulde love og bekendtgørelser på Skatteministeriets område (samfundsniveau) november 2001 Tabel 3 Udviklingen i de administrative omkostninger fra november 2001 og frem til 30. juni 2006 Tabel 4 De 10 mest omkostningsfulde love og bekendtgørelser på Skatteministeriets område (samfundsniveau) 30. juni 2006 Tabel 5 Sammenligning af administrative omkostninger ved moms Figur 1 Eksempler på informationsforpligtelser, oplysningskrav og aktiviteter Figur 2 Målsætning og faktisk udvikling i administrative omkostninger Flad skat Tabel l Europæiske landes indførelse af flad skat Tabel 2 Skattestrukturen i europæiske lande der har indført flad skat samt i DK og EU, 2004 Tabel 3 Skattesatser i Slovakiet før og efter flad skat-reformen Tabel 4 Samlet ændring i skat for familier model A Tabel 5 Samlet ændring i skat for familier model B Tabel 6 Samlet ændring i skat for familier model C Figur 1 Implicitte skattesatser på arbejdsindkomst i EU-landene 2004 opdelt på skatter og sociale bidrag Figur 2 Marginalskattesatser inklusiv sociale bidrag i Rusland før og efter flad skat-reformen i 2001 Figur 3 Gennemsnitlige skattesatser for tre flad skat eksempler Figur 4 Ændringer i gennemsnitsbeskatningen ved tre flad skat eksempler

7 Skatteændringer og konjunkturpolitik Tabel 1 Virkninger på efterspørgslen af at reducere den offentlige beskæftigelse henholdsvis forhøje indkomstskat svarende til 1 promille af BNP = 1,626 mia. kr. i 2006 Tabel 2 Virkninger på realt BNP og beskæftigelse (1. år til 4. år) af umiddelbare reduktioner i udgifter og eller forhøjelser af skatter med 1 mia. kr. Tabel 3 Nødvendig selvfinansieringsgrad, der sikrer at udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft stiger lige meget som funktion af sammensat marginalskat og andel af skattelettelse, der øger efterspørgselen efter dansk arbejdskraft Tabel 4 Eksempel på hvordan en skatteforhøjelses med 1 mia. kr. påvirker overefterspørgsel efter arbejdskraft i Danmark ved usikkerhed i udbuds- og efterspørgselsvirkningerne Figur 1 Stigning i udbud af arbejdskraft Figur 2 Virkning af stigning i efterspørgsel efter arbejdskraft Boks 1 Efterspørgsel efter arbejdskraft på kort og langt sigt Boks 2 Virkning på efterspørgsel efter dansk arbejdskraft af at forhøje skatter Boks 3 Eksempel på at skatteforhøjelser øger efterspørgslen efter dansk arbejdskraft Boks 4 Eksempel på beregning af virkning på arbejdsudbud af skatteforhøjelse Boks 5 Hvornår skaber et ekstra udbud sin egen efterspørgsel Boks 6 Selvfinansieringsgrader Bilagstabel 1 Virkning på efterspørgselen efter arbejdskraft af at afskedige personer a kr. i den offentlige sektor Bilagstabel 2 Virkning på efterspørgslen efter dansk arbejdskraft af at hæve en skat med 333,333 mio. kr. Aktuelle skattepolitiske initiativer Figur 1 Selskabsskattesatser i Danmark og EU Figur 2 Marginalskattestrukturen før og efter skattelettelserne i 2004 og i 2009 Figur 3 Andel af arbejdsstyrken med gevinst under kr. om måneden ved beskæftigelse

8 Regelforenkling Regelforenkling Administrative byrder pålagt af det offentlige virker principielt på samme måde som skatter, der forvrider og reducerer skatteydernes forbrugsmuligheder. Det er derfor vigtigt af samfundsøkonomiske hensyn, at reducere omfanget af de administrative byrder. Byrderne skal således sammenholdes med de gevinster som de kan resultere i. De administrative byrder for erhvervslivet vedrørende skatteministeriets lovgivning er siden november 2001 lettet for næsten 1,9 mia. kr. svarende til en reduktion på godt 20 pct. Samlet set er byrderne lettet for godt 3 mia. kr. for alle ministerområder. I denne artikel beskrives arbejdet med regelforenkling på skatteområdet. 1. Indledning Der tales om regelforenkling i blandt andet Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finansministeriet og om rule simplification i EU. Men hvad går det egentlig ud på og hvordan sker det? Artiklen ser nærmere på begrebet. Regelforenkling vil ofte være til gavn for samfundsøkonomien i bred forstand. De ressourcer, der bruges til at opfylde den offentlige regulering, kan reduceres og dermed frigøres til andre og mere produktive formål. Regelforenkling kan frigøre ressourcer både hos myndigheder, borgere og erhvervsliv. Artiklen tager udgangspunkt i regeringens målsætning om at reducere de administrative byrder for erhvervslivet og handler derfor kun om regelforenkling for virksomheder. 1 I artiklen bliver regelforenklingen for erhvervslivet sat ind i de bredere skattepolitiske rammer. De administrative byrder for erhvervslivet er kun et om end vigtigt mål for den samlede skattepolitik. Skatteopkrævningen belaster også samfundsøkonomien via det offentliges administrative udgifter og ikke 1 Skattemyndighederne arbejder også løbende med regelforenkling til gavn for borgere og skattemyndigheder. Se f.eks. artiklerne Fusionen og Det selvangivelsesløse samfund i Skaτ, Januar

9 Regelforenkling mindst via de forvridninger skattesystemet skaber. Samtidig skal skatteopkrævningen kunne håndhæves så hensyn til lighed og retssikkerhed respekteres. Ligesom der kan være ønsker om at skattesystemet skal varetage særlige hensyn f.eks. i forhold til fordelingspolitikken eller miljøet. Ofte vil disse forskellige mål og hensyn skulle afvejes mod hinanden i den praktiske skattepolitik. 2. Regeringens målsætning Det er regeringens målsætning at reducere de administrative byrder for erhvervslivet med op mod 25 pct. frem til Arbejdet med at lette de administrative byrder kaldes i daglig tale for forenklingsarbejdet. Siden regeringens tiltræden i 2001 har forenklingsarbejdet været højt prioriteret. Regeringens målsætning er i god tråd med EU s Lissabon Strategi. Heri anbefaler Kommissionen, at medlemsstaterne arbejder for en bedre national lovgivning og en bedre EU-lovgivning. Dette uddybes i afsnit 7. Forenklingsarbejdet er en del af regeringsgrundlaget. Det er senest fremhævet i Mulighedernes samfund, november 2007, hvor det fremgår, at regeringen vil sikre de bedst mulige rammer for dansk erhvervsliv: Regeringen vil fortsætte indsatsen for at lette virksomhedernes administrative byrder med op mod 25 pct. frem til Regeringen vil fremlægge en afbureaukratiseringsplan med særlig fokus på lettelse af oplevede byrder for små og mellemstore virksomheder. Planen følger op på de nedsatte byrdekomitéer og det igangsatte afbureaukratiseringsprojekt, hvor byrderne kortlægges ud fra et virksomhedsperspektiv. Forenklingsarbejdet sker kort fortalt ved først at kortlægge virksomhedernes administrative byrder og derefter systematisk at gennemgå lovene for at finde forenklingsmuligheder. Forslag til ny lovgivning med administrative konsekvenser skal vurderes af regeringens økonomiudvalg, hvis de indeholder administrative byrder for mere end timer på samfundsniveau årligt, med henblik på at sikre, at der ikke indføres nye administrative byrder, medmindre der er væsentlige grunde hertil. Forenklingsarbejdet foregår i tæt dialog med erhvervslivet, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem det tværministerielle afbureaukratiseringsprojekt Byrdejægerne. Projektet er et samarbejde mellem Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet

10 Regelforenkling Herudover har Regeringen nedsat flere byrdekomitéer (forenklingsgrupper) under ministerier med megen erhvervsrettet regulering. I komitéerne deltager såvel embedsmænd fra diverse ministeriet samt repræsentanter for relevante brancheorganisationer og virksomheder. Formålet er at undersøge, hvordan barrierer for små og mellemstore virksomheder kan reduceres, med særligt fokus på de krav, der opleves generede i virksomhederne. Der er tale om en ny tilgang, hvor embedsmænd bl.a. besøger virksomhederne for at afdække, hvilke regler og processer, der kan opleves som særligt belastende og virksomhederne. Formålet med forenklingsarbejdet er også udover at skabe nogle gode rammer for erhvervslivet at give øget vækst. Modelberegninger tyder på at en forenkling af de administrative byrder med 1 mia. kr. giver et øget bruttonationalprodukt på 1,4 mia. kr. 2 I de følgende afsnit vil de enkelte faser i forenklingsarbejdet blive nærmere beskrevet. 3. AMVAB-metoden Hovedprincipper og afgrænsning Første skridt i forenklingsprocessen er som nævnt at kortlægge de administrative pligter, som virksomhederne er pålagt. Kortlægningen går ud på at måle de administrative byrder, så det synliggøres, hvad byrderne koster virksomhederne i tid - og i kroner og øre. I Danmark sker målingen af de administrative byrder efter den såkaldte AM- VAB-metode, hvor AMVAB står for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. Målemetoden der tager udgangspunkt i den såkaldte standard cost metode har været benyttet i Holland siden For at sikre en fælles opbakning til metoden, blev erhvervslivet og offentlige myndigheder hørt om deres syn på metoden, inden den blev valgt. Denne 2 Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet (2005). Beregningerne er foretaget i Copenhagen Economics Trade Model (CETM), som er en statisk ligevægtsmodel. Beregningen tager udgangspunkt i, at der gives administrative lettelser for 1 mia. kr. fordelt på brancher i økonomien svarende til deres andel af det samlede antal beskæftigede i Danmark og den tyder på, at den forventede stigning i arbejdsproduktiviteten vil føre til, at den samlede værditilvækst i økonomien vil stige med knap 1,4 mia. kr. på længere sigt. Der henvises herudover til kilden. 3 Du kan læse udførligt om AMVAB-metoden på

11 Regelforenkling dialog har gjort, at der i dag er en fælles forståelsesramme for AMVABmetoden og forenklingsarbejdet. Inden AMVAB-metoden og resultaterne af AMVAB-målingerne beskrives, kan det være hensigtsmæssigt at kaste et blik på, hvilke omkostninger det danske skattesystem har for virksomhederne. Den største omkostning ved skattesystemet er selve betalingen af skatter og afgifter på ca. 812 mia. kr. årligt (2007). Hovedparten af skatte- og afgiftsbetalingerne indbetales af virksomhederne på vegne af virksomhederne selv, ejerne, de ansatte eller kunderne. En del af skatteprovenuet anvendes direkte til finansiering af det offentliges udgifter til administration og kontrol af skattelovgivningen. I 2007 er der afsat ca mio. kr. til dette formål. Skattesystemet har imidlertid også væsentlige omkostninger som følge af, at skatter og afgifter forvrider borgeres og virksomheders beslutninger i forhold til en verden uden skatter og afgifter. Et eksempel herpå er, at gevinsten ved at arbejde en ekstra time er mindre, når der skal betales skat af arbejdsindkomst, i forhold til hvis indkomsten ikke var pålagt skat. Det medfører, at nogle mennesker ønsker at arbejde mindre. Både borgerne og samfundet får hermed et såkaldt forvridningstab. Isoleret set bliver velfærden dermed forringet af skatteopkrævningen, når der ses bort fra de positive virkninger af de offentlige udgifter. De administrative omkostninger for virksomhederne er de omkostninger, som virksomhederne må bære for at kunne leve op til de krav, der stilles i skattelovgivningen og af skattemyndighederne. Der er tale om omkostninger ud over selve skattebetalingen og ud over forvridninger som følge af skatten. De konkrete administrative omkostninger for virksomhederne er bl.a. lønomkostninger og omkostninger til kontorhold til at opgøre, angive og indbetale f.eks. skatter på virksomhedens overskud, afgifter på virksomhedens produkter og kildeskatter på virksomhedens lønudgifter. Der kan være tale om interne omkostninger til personale, som udfører ovenstående handlinger eller om omkostninger til ekstern bistand. Irritationsbyrder forbundet med at skulle sætte sig ind i komplicerede skatteregler er også omkostninger for virksomhederne, men disse indgår ikke i AMVAB-målingen. Omkostninger til skatteplanlægning indgår heller ikke i AMVAB-målingerne. Normalt skelnes mellem brutto og netto administrative omkostninger. Afholdelsen af administrative omkostninger kan have positive virkninger for virk

12 Regelforenkling somhederne. Virksomhederne får f.eks. kredit med betaling af skatter og afgifter. Moms afregnes først mellem dage efter, at en vare er solgt. Indeholdte A-skatter afregnes 11 dage efter udbetalingen af løn i mindre virksomheder, og punktafgifter afregnes i gennemsnit 30 dage efter salg. Denne kreditfordel der i praksis er en transferering fra staten til virksomhederne udgør f.eks. 1 mia. kr. for moms og 0,35 mia. kr. for punktafgifter 4, hvilket trækkes fra virksomhedernes bruttoomkostning. Sådanne kreditfordele modregnes ikke i AMVAB-målingen. Målingen overvurderer derfor på dette punkt de reelle omkostninger for virksomhederne ved at følge skatte- og afgiftslovgivningen. Skattereglerne er desuden ofte baseret på regnskabsoplysninger, som virksomhederne i kraft af regnskabslovgivningen i forvejen skal udfærdige 5. Det er oftest en fordel for en virksomhed at have formelle regnskaber og procedurer, idet det øger effektiviteten og gennemsigtigheden af virksomhedens forretning. AMVAB-metoden tager imidlertid ikke hensyn til, at en virksomhed ville have valgt selv at bære en del af omkostningerne, hvis en skatte- eller regnskabsregel ikke eksisterede. AMVAB-metoden måler således alene de umiddelbare administrative bruttoomkostninger, mens irritationsbyrder, likviditetsfordele og andre fordele ikke indgår i målingen. Den del af de administrative omkostninger, som bliver udført udelukkende på grund af krav fra det offentlige de administrative byrder bliver ikke præcist udskilt ved AMVAB-målingen. Men AMVABmålingen bruges som en tilnærmet værdi til de faktiske administrative byrder Identifikation af administrative byrder Inden virksomhedernes administrative omkostninger kan måles, skal byrderne identificeres. Med AMVAB identificeres de områder, hvor virksomhederne har pligt til at stille informationer til rådighed for skattemyndighederne eller en tredjepart. AMVAB-målingen omfatter alle love og bekendtgørelser med informationsforpligtelser og oplysningskrav til private danske virksomheder. I det omfang internationale regler er implementeret i dansk lovgivning, indgår de også i målingerne. Desuden indgår frivillige regler i det omfang, de generelt vurderes at være nødvendige for virksomhedernes udnyttelse af deres muligheder 6. 4 Beregnet som rentevirkningen før skat ved en rente på 5 pct. af den gennemsnitlige kredittid ganget med skattebetalingen. 5 Årsregnskabsloven og bogføringsloven hører formelt under Økonomi- og Erhvervsministeriet. En del af byrderne er i AMVAB-målingerne overført til Skatteministeriets opgørelse som følge af sammenhængen med skattelovgivningen. 6 De regler, som virksomhederne følger, fordi det er nødvendigt i forhold til at være på markedet indgår i målingen. En frivillig regel vurderes at være nødvendig at efterleve, når ho

13 Regelforenkling Når antallet af informationsforpligtelser er identificeret, bliver det undersøgt, hvilke oplysninger virksomhederne skal give for at leve op til informationsforpligtelsen. Der blev oprindeligt identificeret 413 informationsforpligtelser ved kortlægningen af Skatteministeriets lovgivning. Et eksempel på de informationsforpligtelser og oplysningskrav, der udspringer af en punktafgiftslov, er vist i figur 1. Lovteksten i afgiftsloven indeholder en række krav til virksomhederne om at gennemføre forskellige aktiviteter, bl.a. registrering, angivelse og afregning. Hver af disse informationsforpligtelser opfyldes ved, at virksomheden afgiver en række oplysninger. De specifikke oplysninger kan fremgå af selve loven eller af tilknyttede bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger Virksomhedernes aktiviteter Virksomhederne udfører en række forskellige administrative aktiviteter for at kunne opfylde de enkelte loves oplysningskrav. En del aktiviteter kræver et internt ressourceforbrug i form af medarbejderes tidsforbrug, mens andre aktiviteter kræver ekstern bistand fra revisorer, advokater o.lign. Aktiviteterne er i AMVAB opdelt i 16 standardtyper. Standardaktiviteterne er bl.a. at sætte sig ind i regelsættet, informationsindsamling, opstilling af tal, indberetning, afregning/indbetaling samt kopiering, distribution og arkivering. Måleenheden i AMVAB-analysen er den normalt effektive virksomhed. Det er en virksomhed, der håndterer de administrative opgaver på en gennemsnitlig effektiv måde. Den normalt effektive virksomhed er fundet ved interviews med et antal virksomheder og ekspertskøn afgivet af rådgivere inden for målgruppen. Omkostningerne forbundet med den enkelte aktivitet er for Skatteministeriets lovgivning fastsat skønsmæssigt på baggrund af en række interviews med indtil videre 205 virksomheder (juli 2007) og en række eksperter. I interviewrunden bliver virksomhederne også spurgt, om de har forslag til forenkling af de eksisterende regler, hvilke regler der er særligt irriterende, og om indberettede oplysninger alene laves til det offentliges brug eller også anvendes af virksomheden selv. vedparten af de virksomheder, der har mulighed for at følge reglen, vælger at gøre det. Som et eksempel på dette kan nævnes virksomhedernes ansøgning om landbrugsstøtte

14 Regelforenkling Figur 1. Eksempler på informationsforpligtelser, oplysningskrav og aktiviteter Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2005a) og (2005b)

15 Regelforenkling Beregningen af de samlede omkostninger ved en given regel sker altså ved at se på antal aktiviteter og på omkostningerne ved de enkelte oplysningskrav. Den interne og eksterne tid omregnes til kroner efter en række standard timesatser. Der sondres mellem omstillingsomkostninger og løbende omkostninger. Omstillingsomkostninger måles kun i forbindelse med en AMVABmåling, der gennemføres forud for et lovforslags gennemførelse. Løbende årlige omkostninger indgår både i AMVAB-målinger af eksisterende lovgivning og forud for gennemførelsen af ny lovgivning mv. såkaldte ex ante målinger AMVAB-målingernes sikkerhed AMVAB-målingerne er forbundet med en vis usikkerhed. Der er tale om et skøn over omkostningerne ved de enkelte aktiviteter og over hvor mange virksomheder, der er omfattet af de enkelte oplysningskrav og informationsforpligtelser. Skatte- og afgiftslovgivningen er særdeles omfangsrig og indeholder regler rettet mod både enkeltstående virksomheder og mod mange virksomheder. Det er vanskeligt at udarbejde en operationel metode, som kan håndtere alle typer af krav og forpligtelser fra skattemyndighederne med en ensartet høj grad af sikkerhed. Usikkerheden i forbindelse med AMVAB-målingerne er særligt knyttet til antallet af virksomheder, der er omfattet af en given regel, og til hvor hyppigt en given pligt skal opfyldes. Desuden er der usikkerhed vedrørende afgrænsningen af den normalt effektive virksomhed. 4. Byrder på Skatteministeriets område 4.1. Udgangspunktet for AMVAB-målingerne Skatteministeriets erhvervsrettede lovgivning blev første gang AMVABmålt i perioden august 2004 til marts Arbejdet med at indsamle og analysere datamateriale til målingen blev foretaget af konsulentfirmaet Rambøl Management. I juni 2005 blev den såkaldte AMVAB-rapport på Skatteministeriets område offentliggjort (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2005a)). Rapporten findes på Rapporten beskriver de samlede omkostninger ved Skatteministeriets lovgivning, og hvilke love og bekendtgørelser der er de administrativt mest omkostningstunge på Skatteministeriets område. Rapporten gengiver de - 8 -

16 Regelforenkling væsentligste resultater for målingen, bl.a. hvilke informationsforpligtelser der er de mest omkostningsfulde. Herudover beskrives hvor stor en del af Skatteministeriets lovgivning, der er henholdsvis national lovgivning eller stammer fra EU-regulering, da dette har betydning i relation til, hvorledes forenklingsarbejdet skal gribes an. Love baseret på EU-regulering er vanskeligere at forenkle, da den bagvedliggende EU-regulering eventuelt først skal forenkles i samarbejde med de øvrige EU-lande. AMVAB-rapporten indeholder desuden en måling af ændringerne i lovgivningen fra 2001 til 2005, og oplysning om hvordan målingen for fremtiden opdateres. Første opdatering blev offentliggjort i maj 2006 og dækkede perioden frem til 30. juni Anden opdatering offentliggøres i maj 2007 og dækker perioden 1. juli 2005 til 30. juni Endelig indeholder rapporten en række forslag til forenkling, som virksomhederne selv er kommet med i forbindelse med interviews, og en række irritationsbyrder, som er en række pligter ved lovgivningen, der føles særligt irriterende for virksomhederne at udføre. Eksempler på irritationsbyrder er at samme oplysning skal indberettes til flere myndigheder, og at der er for korte svarfrister i sommerferieperioder. Datagrundlaget for AMVAB-målingen er samlet i en database, hvorfra der kan trækkes oplysninger til brug for forenklingsarbejdet. Databasen er ikke offentligt tilgængelig. AMVAB-målingen er et vigtigt værktøj i arbejdet med forenklinger. Den er grundlaget for det videre arbejde med systematisk at gennemgå reglerne for at finde ud af, hvor der er mulighed for forenkling, og hvor ressourcerne skal lægges Byrder på Skatteministeriets område i 2001 De samlede administrative omkostninger på Skatteministeriets område blev i AMVAB-rapporten målt til ca. 9,1 mia. kr., da regeringen tiltrådte i november Det vil sige, at de danske virksomheder tilsammen var pålagt administrative omkostninger som følge af skattelovgivningen for ca. 9,1 mia. kr. årligt. Det svarede til ca. 1,4 pct. af de samlede indtægter fra skatter og afgifter

17 Regelforenkling Tabel 1. Samlede administrative omkostninger og ABC-fordelingen, 2001 Omkostninger Omkostninger (pct.) ABC-regulering (pct.) (mio. kr.) A B C I alt for skatteministeriet ,0 13,2 6,2 80,6 Kilde: AMVAB-databasen. Det fremgår også af tabel 1, hvor stor en del af områderne, der er henholdsvis A-, B- og C-regulering. A-regulering betyder, at lovgivningen er direkte bundet op på internationale forpligtelser, bl.a. EU-regulering. B- regulering betyder, at lovgivningen er en følge af internationale forpligtelser, men de konkrete administrative krav er formuleret fra dansk side. C- regulering betyder, at lovgivningen udelukkende er baseret på nationale krav. C-regulering er som udgangspunkt lettest at forenkle, da der ikke er nogen internationale bindinger. Lovgivningen på Skatteministeriets område er også i AMVAB-rapporten inddelt i fire hovedområder: Skattepligtig indkomst Løn og A-skat Indirekte skatter Andre indeholdelses- og indberetningspligter Skattepligtig indkomst Lovgivningen om skattepligtig indkomst er uden sammenligning den mest byrdefulde på Skatteministeriets område. Omkostningerne udgjorde over halvdelen af de samlede byrder på Skatteministeriets område, da forenklingsarbejdet blev sat i gang. De mest byrdefulde love på området er virksomhedsskatteloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven i nævnte rækkefølge. Længere nede kommer selskabsskatteloven og pensionsbeskatningsloven. De mest byrdefulde aktiviteter er specifikationskrav til skatteregnskabet og indberetning af skatteregnskab. Af andre byrdefulde aktiviteter er forskudsregistrering, fordeling af erhvervsindkomst mellem ægtefæller og kontrol- og tilsynsbestemmelser. Området er næsten udelukkende national regulering (C-regulering). Løn og A-skat Lovgivningen om løn og A-skat stod for pct. af virksomhedernes samlede byrder

18 Regelforenkling De mest byrdefulde love på området er kildeskatteloven og skattekontrolloven. De mest byrdefulde aktiviteter er månedlig oplysning til medarbejderne om indeholdelse af A-skat og årlig oplysning til medarbejdere om indberettede beløb til SKAT. Området er udelukkende national regulering (C-regulering). Indirekte skatter Området pålagde virksomhederne administrative omkostninger svarende til ca. ¼ af de samlede omkostninger på Skatteministeriets område. De mest byrdefulde love på området omfatter momsloven og toldloven. Herudover er der en række afgiftslove, der tilsammen medfører en stor byrde. De mest byrdefulde aktiviteter er toldangivelser. Området er i vidt omfang styret af international regler (A- og B-regulering), der er vanskelige er forenkle som følge af EU-lovgivningen. Andre indeholdelses- og indberetningsforpligtelser Omkostningerne på området udgjorde ca. 5 pct. af de samlede byrder. Området omfatter lovgivning, som ikke kan kategoriseres under de øvrige hovedområder, f.eks. bankernes indberetningspligter. Området er næsten udelukkende national regulering (C-regulering). De 10 mest omkostningsfulde love I AMVAB-rapporten er de 10 mest omkostningsfulde love og bekendtgørelser opstillet på Skatteministeriet område, jf. tabel 2. Denne opstilling giver en fornemmelse af, hvilke love der giver problemer, og hvor en systematisk gennemgang af lovene kan begynde, hvilket der er mere om i afsnit

19 Regelforenkling Tabel 2. De 10 mest omkostningsfulde love og bekendtgørelser på Skatteministeriets område (samfundsniveau) november 2001 Administrative omkostninger Lov Samfundsniveau mio. kr. Andel af samlede omkostninger pct. Mindstekravsbekendtgørelsen ,5 Skattekontrolloven ,3 Momsloven ,3 Toldloven 650 7,1 Kildeskatteloven 541 5,9 Lov om vægtafgift af motorkøretøjer 330 3,6 Pensionsbeskatningsloven 120 1,3 Færdselsloven (nummerplader) 107 1,2 Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv ,1 Elafgiftsloven 56 0,6 Top-10 i alt ,0 I alt for Skatteministeriet ,0 Kilde: Som det ses tegnede de 10 mest byrdefulde love og bekendtgørelser sig for ca. 91 pct. af omkostningerne på Skatteministeriets område i De tre mest byrdefulde love og bekendtgørelser var (og er) mindstekravsbekendtgørelsen, skattekontrolloven og momsloven, som tilsammen udgjorde godt 70 pct. af de samlede byrder. Byrderne er således centreret om en ganske lille del af lovgivningen, og forenklingsarbejdet er derfor i høj grad afhængig af, hvor stort et forenklingspotentiale der er på dette område. Mindstekravsbekendtgørelsen skaber de største administrative omkostninger. Den indeholder primært regler om selvangivelse og skattemæssigt årsregnskab, og den store byrde skyldes, at alle virksomheder hvert år er berørt af loven. Der er store udgifter forbundet med selvangivelsen, bl.a. fordi der i stort omfang anvendes ekstern bistand som revisorer og andre rådgivere. Skattekontrolloven medfører bl.a. pligt til at indberette en række oplysninger, der bruges til skattemyndighedernes kontrol. Momsloven regulerer hele momssystemet med registrering, måneds-, kvartals- og halvårlig afregning, indberetning og andet. En stor del af momsloven udspringer af EU momsdirektiver, hvilket besværliggør forenkling af loven

20 Regelforenkling 5. Hvor langt er vi? 5.1. Basismålingen og udviklingen i administrative byrder AMVAB-rapporten giver et billede af de byrder, som Skatteministeriets lovgivning medførte for virksomhederne pr. 1. august Det vil sige, at målingen tager hensyn til al lovgivning, som er trådt i kraft senest den 1. august Denne måling kaldes for basismålingen. Samtidig indeholder AMVAB-rapporten en måling af ændringerne i lovgivningen i perioden november 2001 (nulpunktsmålingen) til august 2004 (basismålingen), hvilket giver et overblik over udviklingen i de administrative byrder siden regeringens tiltræden i november Med basismålingen er der etableret en database, som kan bruges ved vurderingen af effekten af regelændringer i de kommende år. Hvert år vil udviklingen i de administrative byrder blive målt ved at se på, hvilke lovændringer, digitaliseringer og andre forenklinger der har været i løbet af et folketingsår, og om de har medført ændringer i de administrative byrder. Målingen sker for folketingsåret, som går fra første tirsdag i oktober i et år til første tirsdag i oktober det efterfølgende år. Den første periode efter basismålingen går dog fra august 2004 til 30. juni Disse tal er offentliggjort af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i maj 2006, jf. nedenfor. I 101 forenklinger og en lettere hverdag for alle er beskrevet de konkrete lettelser, der har været på Skatteministeriet område fra 2001 til udgangen af Pjecen findes på I figur 2 er udviklingen i de administrative byrder for erhvervslivet vist fra regeringen trådte til i november 2001 og frem til statusdagen for den anden opdatering af AMVAB-rapporten den 30. juni Det fremgår heraf, at Skatteministeriet pr. 30. juni 2006 er godt på vej imod målsætningen om at nedbringe de administrative byrder med op mod 25 pct. frem til Således er byrderne i skatteministeriets lovgivning indtil videre reduceret med knap 21 pct., jf. tabel

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Endelig version Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering af Forsvarsministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Forsvarsministeriets

Læs mere

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Erhvervsudvalget (2. samling) R 14 - Offentligt Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af 15/6 05 om erhvervslivet og reguleringen 2003/04. (Redegørelse

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Skatteministeriets område i perioden 1. juli 2005 til 30. juni

Læs mere

Q&A vedr. metode under fase 1

Q&A vedr. metode under fase 1 Q&A vedr. metode under fase 1 Vejledning: Q&A opdateres løbende med præciseringer og afklaringer vedr. AMVABmetoden og fremgangsmåden for målingerne. De senest indkomne/opdaterede spørgsmål og svar vil

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Endelig version Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering af Kulturministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Kulturministeriets

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering - Skatteministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomheders administrative omkostninger af erhvervsrelateret regulering på Skatteministeriets område frem

Læs mere

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1 1PT Dette PT DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 6 Dato: 12. januar 6 Bilag om de administrative omkostninger

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdatering af Skatteministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på Skatteministeriets område i perioden

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0045 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0045 Den Skatteudvalget L 149 - Bilag 3 O Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0045 Den Til Folketingets Skatteudvalg Ad lovforslag nr. L 149 Som varslet i bemærkningerne til lovforslaget oversendes hermed resultatet

Læs mere

AMVAB-OPDATERING AF SKATTEMINISTERIET

AMVAB-OPDATERING AF SKATTEMINISTERIET AMVAB-OPDATERING AF SKATTEMINISTERIET AKTIVITETSBASERET MÅLING AF VIRKSOMHEDERNES ADMINISTRATIVE BYRDER VED ERHVERVSRELATERET REGULERING PÅ SKATTEMINISTERI- ETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2008 TIL 30. JUNI

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Administrative lettelser på funktionærrettens område)

Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Administrative lettelser på funktionærrettens område) Fremsat den 2007 af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Administrative lettelser på funktionærrettens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 2 Offentligt Notat SKATTEMINISTERIET Departementet Skatte- og Afgiftsadministration 17. april 2008 8. april 2008 J.nr. 2008-251-0070 Grundnotat om Europa-Kommissionens

Læs mere

AMVAB Justitsministeriet

AMVAB Justitsministeriet MUUSMANN A/S Research & Consulting COWI A/S AMVAB Justitsministeriet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2005 Indholdsfortegnelse FORORD...4 1. RESUMÉ...5 2. INDLEDNING...11 2.1. BAGGRUND FOR MÅLINGEN...12

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms Lovforslag nr. L 75 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Tony.Nielsen@skat.dk Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeren har den 13. april 2010

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: af Økonomi- og Erhvervsministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på Økonomi- og Erhvervsministeriets

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Endelig version Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering af Indenrigs- og Sundhedsministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Skats plan for kontrol i 2017

Skats plan for kontrol i 2017 - 1 Skats plan for kontrol i 2017 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skat udarbejder hvert år en oversigt over de kontrolaktiviteter, som Skat har planlagt at gennemføre i løbet af året. Aktivitetsplanen

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

FSR-SURVEY. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning.

FSR-SURVEY. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning FSR-SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdatering af Transport- og Energiministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på Transport- og Energiministeriets

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdatering af Beskæftigelsesministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Det nye Skatteministerium

Det nye Skatteministerium Det nye Skatteministerium April 2004 Man må ikke forlange, at borgerne skal betale skat med glæde. Men borgere og virksomheder bør kunne forlange, at skatten kan betales uden unødigt besvær. Derfor har

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029 Den Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 31- forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger,

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en) 7949/16 ADD 2 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 12. april 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: DRS 6 COMPET 156 ECOFIN 289 FISC 53 CODEC 461

Læs mere

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 158 Offentligt 23. februar 2009 Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten a) Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 124 Offentligt 2. februar 2009 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts

Læs mere

Revisorbranchens Ekspertpanel. Skat

Revisorbranchens Ekspertpanel. Skat Revisorbranchens Ekspertpanel Skat Juni 2 Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat Stor viden om skattemæssige forhold er et af de statsautoriserede revisorers varemærke. FSR har på den baggrund spurgt Revisorbranchens

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDER OM SKATTEREGLER

DANSKE VIRKSOMHEDER OM SKATTEREGLER DANSKE VIRKSOMHEDER OM SKATTEREGLER RAPPORT FSR DANSKE REVISORER 14/09/2016 INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND, FORMÅL OG METODE HOVEDKONKLUSIONER RESULTATER 3 4 5-12 2 BAGGRUND, FORMÅL OG METODE Baggrund: Denne

Læs mere

April Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt

April Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt Statsrevisorerne 2009-10 Beretning nr. 14 Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 7. april 2014 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt April 2014 FORTSAT

Læs mere

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og selskabsloven (lempelse af revisionspligten)

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og selskabsloven (lempelse af revisionspligten) Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk Internet: www.fsr.dk Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Att.

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdatering af Skatteministeriet Aktivitetsbaseret måling af nes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Skatteministeriets område i perioden

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. maj 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Skatteministeriet har den 3. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag til direktiv til FSR- danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har den 3. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag til direktiv til FSR- danske revisorer med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 7. marts 2016 Høring om forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt. Side 1 af 13

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt. Side 1 af 13 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 241 Offentligt Side 1 af 13 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L, M, N, O vedrørende L 154 om midlertidig udskydelse af betalingsfrister i Skatteudvalget

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Januar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs indsatsstrategi (II) (beretning nr. 13/2010) 7. januar

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om gennemsigtighed vedrørende

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde 14.03.2012 Skatteministeriet har sendt et lovforslagsudkast i høring

Læs mere

Redegørelse af 31. maj 2006 om erhvervslivet og reguleringen 2004/05

Redegørelse af 31. maj 2006 om erhvervslivet og reguleringen 2004/05 Økonomi- og Erhvervsministeriet Redegørelse af 31. maj 2006 om erhvervslivet og reguleringen 2004/05 Økonomi- og erhvervsministeren 1 Indledning Regeringen har siden 2001 arbejdet målrettet med at reducere

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen. Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

AMVAB Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

AMVAB Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender MUUSMANN A/S Research & Consulting COWI A/S AMVAB Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2005 Indholdsfortegnelse FORORD...4 1. RESUMÉ...5 2. INDLEDNING...12

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 99 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. december 2009 2009-0020853 /mtg KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Resumé

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og EY. 6. februar 2015

Erhvervsstyrelsen og EY. 6. februar 2015 Erhvervsstyrelsen og EY 6. februar 2015 Ex ante måling af de administrative konsekvenser ved forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, momsloven, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift

Læs mere

Juni 2006. Rapport fra komiteen vedrørende reduktion af de administrative byrder på skatteområdet

Juni 2006. Rapport fra komiteen vedrørende reduktion af de administrative byrder på skatteområdet Juni 2006 Rapport fra komiteen vedrørende reduktion af de administrative byrder på skatteområdet Indhold 1. Indledning...3 2. Resumé...4 3. Kommissorium...5 4. Komiteens sammensætning...6 5. Byrdekomiteens

Læs mere

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 99 Offentligt 26. februar 2008 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 1. Implementering

Læs mere

Skat har en plan 1. del

Skat har en plan 1. del - 1 Skat har en plan 1. del Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT offentliggør hvert år en plan over, hvilke brancher eller skatteområder skattevæsenet det kommende år særligt vil interessere

Læs mere

Grund- og Nærhedsnotat

Grund- og Nærhedsnotat Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0185 Bilag 1 Offentligt Notat Til Folketingets Europaudvalg (Kopi til Folketingets Skatteudvalg) 22. juni 2012 J.nr. 2012-721-0039 Grund- og Nærhedsnotat Forslag til Rådets

Læs mere

Forslag. Lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms

Forslag. Lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms Lovforslag nr. L 154 Folketinget 2008-09 Fremsat den 25. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\578269\Dokumenter\ fm :7 k03 bj. Fremsat den 15. maj 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\578269\Dokumenter\ fm :7 k03 bj. Fremsat den 15. maj 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 215 Folketinget 2008-09 Fremsat den 15. maj 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat

Læs mere

Ex ante måling af de administrative konsekvenser ved sygedagpengereformen

Ex ante måling af de administrative konsekvenser ved sygedagpengereformen Ex ante måling af de administrative konsekvenser ved sygedagpengereformen Erhvervsstyrelsen Dato: 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 1 2. Populationsopdatering 2 2.1 Bekendtgørelse om sygedagpenge

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og EY. 26. januar 2015

Erhvervsstyrelsen og EY. 26. januar 2015 Erhvervsstyrelsen og EY 26. januar 2015 Ex ante måling af de administrative konsekvenser ved forslag til lov om ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

AMVAB - Beskæftigelsesministeriet

AMVAB - Beskæftigelsesministeriet AMVAB - Beskæftigelsesministeriet Samlet rapport, juli 2005 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Resumé...12 1.1 Indledning...12 1.2 Om målingen...12 1.3 Overordnede resultater

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. september 2014 J.nr. 14-2611052 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven. Lovforslag nr. L 13 Folketinget 2015-16

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven. Lovforslag nr. L 13 Folketinget 2015-16 Lovforslag nr. L 13 Folketinget 2015-16 Fremsat den 7. oktober 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven (Ophævelse af

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0452 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat 2. september 2016 J.nr. 16-0830820 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration ABL Forslag

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Skattecenter København SELMNR. CVR-/SE-nr. Sluseholmen 8B 28 68 93 06 2450 København SV Virksomhedsform Administrationsselskab CVR-/SE-nr.

Skattecenter København SELMNR. CVR-/SE-nr. Sluseholmen 8B 28 68 93 06 2450 København SV Virksomhedsform Administrationsselskab CVR-/SE-nr. Indkomståret Selskabsselvangivelse 2012 Skattecenter København SELMNR. CVR-/SE-nr. Skattemyndighed Sluseholmen 8B 28 68 93 06 2450 København SV Virksomhedsform Administrationsselskab CVR-/SE-nr. Navn og

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere

Læs mere

Den 29. januar i år kom Skatteministeriets grænsehandelsrapport Status over grænsehandel

Den 29. januar i år kom Skatteministeriets grænsehandelsrapport Status over grænsehandel Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt 7. april 2015 J.nr. 15-0450122 Samrådsspørgsmål X - Tale til besvarelse af spørgsmål X den 14. april 2015 Spørgsmål Ministeren

Læs mere

SURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk

SURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Ernst & Young 1 April 2012 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB Ex ante-måling af Bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd, der udfører mobile vejtransportaktiviteter Indholdsfortegnelse

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere