Murerfaget i Bevægelse Vejledning 4 - Ny innovationskultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Murerfaget i Bevægelse Vejledning 4 - Ny innovationskultur"

Transkript

1 Murerfaget i Bevægelse Vejledning 4 - Ny innovationskultur - National koordinering af udvikling og erfaringsdeling Niels Haldor Bertelsen SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009

2 Titel Murerfaget i Bevægelse Vejledning 4 - Ny innovationskultur Undertitel - National koordinering af udvikling og erfaringsdeling Serietitel Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2009 Forfatter Niels Haldor Bertelsen Redaktion Sprog Dansk Sidetal Litteraturhenvisninger English summary Emneord ISBN Pris Tekstbehandling Niels Haldor Bertelsen Tegninger Niels Haldor Bertelsen Fotos Murerfaget i Bevægelse Omslag Tryk Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: XXXXX: Murerfaget i Bevægelse Vejledning 4 - Ny innovationskultur National koordinering af udvikling og erfaringsdeling. (2009)

3 Indhold Forord Indledning Udfordringer for byggeriet og fremtidens byggeplads Byggefirmaerne og håndværkernes reaktion på udfordringerne Innovative byggefirmaer og håndværkere trækker udviklingen Udbredelse af erfaringer og innovationstakt Sammenhæng mellem praksis, uddannelse og forskning Fælles koordinering af innovationen Henvisninger

4 Forord Murerfaget er et gammelt og traditionsrigt håndværksfag. Gennem tiden har faget skabt smukke og holdbare bygninger, som har præget den danske bygningskultur på mange fronter. Tænk blot på Kronborg, Grundtvigskirken, Østerbro i København eller de røde 1½-plans murermestervillaer. Mange af disse bygninger kan dækkes af et slogan, man kan læses på bagklappen af lastbiler fra en teglleverandør Bagt i går holdbar til Men faget kan ikke leve på tradition alene. Der skal også tænkes nyt og skabes udvikling og forandring i faget. Murerfaget skal tilpasse sig de nye produktionsformer og samarbejdsrelationer indenfor byggeriet, og murerfaget skal være med til at løse byggeriets problemer. Murerfaget skal altså både være tradition og vision. Denne vision vil faget realisere gennem Murerfaget i Bevægelse, som er et langsigtet udviklingsprojekt, som Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget har igangsat i samarbejde med SBi, Dansk Byggeri, 3F og MURO samt de tekniske skoler. Projektet blev igangsat i 2005, og første udviklingsbølge afsluttes i I den periode har projektet fået økonomisk støtte fra: - Realdania - Undervisningsministeriet - Martha og Paul Kerrn-Jespersens Fond - Bygge- og Anlægsfonden - Murerfagets Fællesudvalg - Københavns Murerlaug. Den første publikation i Murerfaget i Bevægelse Byggestyring for fagentreprenører, som viser udviklingsmuligheder for murerfirmaer, blev udgivet i 2006 som SBi-rapport 2006:10. Anden publikation "Murerfaget i Bevægelse - et innovationsprojekt", som beskriver projektets målsætninger og aktiviteter, blev udgivet i Tredje publikation Murerfaget i Bevægelse Vejledning 1 Demo-byggerier blev udgivet i De to sidste er udgivet af Forlaget Tegl og trykt i stk. og udsendt til fagskoler og murerfirmaer i Danmark. Denne fjerde vejledning er en af de seneste tre vejledninger, som udgives samtidig af SBi til gratis kopiering fra Den beskriver, hvordan det faglige udvalg koordinerer og styre samarbejder på landsplan mellem de forskellige innovationscentre for at understøtte den ny innovationskultur i murerfaget. Tilsammen fremlægger de seks publikationer resultatet af Murerfaget i Bevægelse for perioden , og de bliver dermed rygraden i en ny innovationskultur i murerfaget og andre byggefag. Vejledningen retter sig primært mod det faglige udvalg og fagets organisationer samt fagskolerne, murerfirmaer og håndværkere. I vejledningen arbejdes også med områder, som kan have interesse for producenter, leverandører, rådgivere og forskere samt andre faggrupper og skoler, som ønsker at bidrage til byggeriets udvikling. Det faglige fællesudvalg vil gerne takke projektets sponsorer samt alle der har bidraget til realisering af Murerfaget i Bevægelse. Vi håber, at læserne vil få glæde af vejledningen og støtte murerfagets udvikling hvert med deres bidrag. 4 Morten Bo Petersen Formand for Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget

5 1. Indledning Et stort problem for murerfaget er, at fastholde en langsigtet udvikling og forbedring af effektivitet, økonomi og kvalitet fra sag til sag. Et andet problem er den begrænsede overføring af erfaringer mellem praktisk byggeri, undervisning, udvikling og forskning, samt hvordan praksisnær uddannelse bliver forankret på byggepladsen. Et tredje problem for murerfaget er, at man ikke har tradition for systematisk dokumentation af effektivitet, økonomi og kvalitet samt erfaringsdeling om samarbejde og ledelse. Formål og målsætning Murerfaget i Bevægelser har til formål, at fremme innovation, innovationskompetence og samarbejde om innovation, og at støtte indføring og udvikling af en ny innovationskultur i murerfaget. Dette gøres gennem lanceringen af en fælles innovationsmodel for murerfaget, som er beskrevet i fem vejledninger, der har fokus på hvert sit delområde i innovation. Målet med denne indsats er at forbedre virksomhedernes og byggeprocessernes effektivitet og byggeriernes kvalitet og økonomi. Et andet mere langsigtet mål er at forbedrer fagets omdømme og troværdighed overfor kunder, samarbejdsparter og offentligheden. Målgrupper og samarbejdsparter Den primære målgruppe for arbejdet i Murerfaget i Bevægelser er: Murerfirmer, deres ledelser og håndværkerne. Fagskolerne, deres ledelse og lærere er bærere og drivkraften i forankringen af denne nye innovationskultur. De gennemfører udviklingen i et nært samarbejde med innovative byggeparter, forskningen, myndigheder og andre interesserede, og Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget er omdrejningspunkt for koordineringen af denne store og vigtige opgave for faget. De centrale parter i innovationsprocessen i Murerfaget i Bevægelse er vist i figur 1 højre del. Vejledningen 4. Murerfaget i Bevægelse En ny innovationskultur styret af det faglige udvalg 1. Demobyggerier til måling af resultater 2. Eksperimentarium for firmaer og svende Lokale innovationscentre Lokal drivkraft og samlingspunkt for udvikling Vejledningen 3. Kommunikation med kunder og andre Parter i innovationsprocessen 3. Undervisning 1. Murer/byggefag Firma/håndværker Byggesager udvalg 2. Leverandører og rådgivere 4. Forskning Figur 1. Vejledningen virker i sammenhæng med de andre vejledninger jf. venstre figur, som samlet beskriver innovationsmodellen for Murerfaget i Bevægelse, og som retter sig mod innovationsprocessens parter jf. højre figur. Innovationsmodellens fem vejledninger Murerfagets fælles innovationsmodel beskrives i de fire vejledninger: 5

6 - Vejledning 1 Demo-byggerier: Om hvordan firmaer og håndværker gennemfører afprøvning og dokumentation af udvikling på demo-byggerier, og hvordan de tilegner sig kompetence i afprøvning og overføring af resultater fra eksperimentarium til praksis på byggesager. - Vejledning 2 Eksperimentarium: Om hvordan firmaer og håndværkere gennemfører udvikling af produkter, værdier og processer på fagskoler og virksomhedsforlagt, og hvordan de tilegner sig kompetence i udvikling. - Vejledning 3 Kommunikation: Om hvordan firmaer og håndværker udvikler kommunikation med kunder, brugere, samarbejdsparter og offentligheden, og hvordan de tilegner sig kompetence i kommunikation og samarbejde. - Vejledning 4 Ny innovationskultur: Om hvordan det faglige fællesudvalg koordinerer innovationen mellem fagskoler, murerfirmaer, håndværkere og samarbejdsparter, og hvordan de fremmer en ny resultatorienteret innovationskultur i murerfaget. Vejledningerne retter sig mod hvert sit område, og de kan læses hver for sig eller i sammenhæng. Fx retter den første sig mod de faktiske forhold på byggepladsen og den sidste retter sig mod den overordnede koordinering af udviklingen og fremme af en ny innovationskultur i murerfaget. Sammenhængen mellem de fire vejledninger er vist i figur 1 venstre del. Flere erfaringer og mere information findes på og Indhold og opbygning af vejledning 4 Byggeriet har mange problemer og udfordringer, som der skal findes løsninger på, hvis man i fremtiden skal kunne klare den øgede internationale konkurrence og kundernes stigende krav. Der sker samtidig store ændringer i byggeriets organisering, og der er derfor behov for udvikling og fornyelse også i murerfaget. Denne fornyelse kræver en kraftig medvirken fra faget selv, og her er innovative firmaer og håndværkere udpeget som lokomotiver for denne udvikling, og de tekniske skoler virker som lokale innovationscentre og samlingspunkt for den lokale udvikling. Vejledning 4 Ny innovationskultur beskriver den metode styregruppen for Murerfaget i Bevægelse fra har anvendt for at etablere en ny innovationskultur i murerfaget, som skal bidrag til løsning af fagets udfordringer. De andre vejledninger virker som operationelle og specifikke værktøjer på hvert sit felt i tilknytning til vejledning 4. Vejledning 4 beskriver de principper som ligger bag den ny innovationsmodel, som skal fremme innovation på håndværkernes betingelser, så de bedre kan indgå i en ligeværdig udvikling sammen med andre. Vejledningen er en hjælp til Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget og styregruppen for Murerfaget i Bevægelse. Vejledningen giver dem forslag til, hvorledes de kan koordinere den nationale udvikling og erfaringsdeling, og hvorledes de kan støtte de lokale innovationscentre og de innovative lærere, firmaer, håndværkere. Vejledningen er beskrevet i syv kapitler, hvor kapitel 1 given et overblik og indledning til vejledningen. Kapitel 2-6 beskriver i forskellige trin den innovationsmodel som anvendes i Murerfaget i Bevægelse. Disse fem kapitler kan med fordel læses i sammenhæng som baggrund for kapitel 7. I kapitel 7 er foreslås, hvorledes den fælles koordinering af innovationen i Murerfaget i Bevægelse kan styres og hvilke opgaver styregruppe og projektleder har. Kapitlerne er skrevet med baggrund i den praksis og de erfaringer styregruppen for Murerfaget i Bevægelse fra har indhøstet. 6

7 Vejledningen er den første af sin slags om, hvordan man etablerer og driver en fælles udviklingsplatform for en gruppe af byggeriets håndværkere, og hvordan det faglige udvalg deres uddannelse kan styre det nationale samarbejde om innovation. Det må derfor forventes, at denne og de øvrige vejledninger skal ajourføres, når man har indhøstet erfaringer med den næste udviklingsbølge af Murerfaget i Bevægelse eller Byggefagene i Bevægelse. Det er derfor vigtigt for den videre udvikling, at man styrker erfaringsoverføringen. Det gør man ved at bruge vejledningerne og samtidig beskrive sine egne erfaringer i forhold til vejledningernes opdeling, så alle erfaringer herved kan nyttiggøres i de kommende udviklingsbølger. Nye typer teglsten er udviklet af teglværker, og innovative lærere og svende har udviklet nye dekorative indervægge på EUC Nord og nye badeværelsesmiljøer og dekorativt murerarbejde på EUC Sjælland og Selandia. 7

8 Kunder Ejendomsmarkedet Leverandører Byggemarkedet Rådgivere Hovedentrepre. Fagentrepre. o Murer o.. Produdcenter Produktmarkedet 2. Udfordringer for byggeriet og fremtidens byggeplads Byggeriet har behov for fornyelse og udvikling. Der laves for mange fejl, priserne er for høje, kvaliteten er for dårlig, og byggeriet har et dårligt image hos kunderne og befolkningen i almindelighed. Der er et behov for løsning af disse problemer og effektivisering af byggeriet, som kan gøre det mere konkurrencedygtigt og modstå globaliseringen. Det er det folketinget og myndighederne hele tiden fremfører, og de presser ustandseligt byggeriet med nye regler og krav for at fremme denne udvikling og ny industrialisering. I medierne er der også meget fokus på byggeriets dårligdomme, men samtidig ser vi også mange nye bolig- og byggeprogrammer, hvor befolkningen bliver fodret med nye og spændende muligheder. Det er denne nye virkelighed, som byggeriet skal lære at reagere på. Men her har byggeriet et grundlæggende problem. De går oftest i forsvarsposition og kritisere myndigheder, medier og kunderne for deres manglende forståelse og indsigt i byggeriets særlige problemer. Eller også er de passive og modvillige og reagerer først, når de får et direkte pålæg eller krav fra myndigheder og kunder. Byggeriet og dermed også murerfaget står altså overfor følgende centrale udfordringer, som der er behov for langsigtede løsninger på: For dårlig kvalitet og for mange fejl og mangler. For høje prise og for lav effektivitet. For dårlig image hos kunder, myndigheder og offentligheden. For passiv og reaktiv over for nye krav om udvikling og forandring. Myndigheder og offentlighed Lovgivning og image Bygning Pris Kvalitet Uddannelse, udvikling og forskning Videnmarkedet Figur 2. Murerfaget i Bevægelse er murerfagets svar på byggeriets udfordringer, og hvor lokale innovationscentre realiserer fagets ny innovationsmodel sammen med innovative murerfirmaer, murere og andre byggeparter. 8 Murerfaget i Bevægelse er murerfagets svar på disse udfordringer, og hvordan man skabe en langsigtet udvikling af murerfaget i forhold til: En ny industrialisering med fokus på byggepladsen og planlægning. Forandring i uddannelsen og ny viden fra udvikling og forskning. Murerfirmaerne og medarbejdernes holdning til forandring og fornyelse. Hvem der kan være lokomotiv og trække udviklingen i den rigtige retning. Hvorledes erfaringerne kan fordeles til en bred anvendelse i branchen. Hvorledes der skabes en varig og selvkørende model for innovation.

9 Der sker i dag ændringer i det ledelsesmæssige samarbejde på byggesager i form af bl.a. nye partnerskabsaftaler mellem bygherrer, rådgivere og entreprenører. Disse nye samarbejdsformer er et supplement til de kendte entrepriseformer som fag-, hoved- og totalentreprise, og de stiller bl.a. krav om mere åbenhed og tillid i samarbejdet mellem virksomhederne. De vil uden tvivl også få indflydelse på det faglige arbejde hos fagentreprenørerne og i byggesjakkene, herunder hvorledes den faglige, økonomiske og tidsmæssige styring vil komme til at foregå i praksis. Det vil fortsat være en udviklingstendens, at en større og større andel af byggepladsproduktionen bliver flyttet til industriproduktion, som det for år tilbage skete med betonelementer, køkkener og vinduer. Denne flytning vil få indvirkning både på planlægningen og ikke mindst på det faglige arbejde hos fagentreprenørerne, idet mere og mere arbejde bliver monteringsarbejde. Desuden vil planlægning og projektering mere og mere foregå på industrielle præmisser. Det foregår fx i arbejdet med lean construction, som er udvikling af en mere strømlinet og trimmet byggeproduktion, og med fremme af mass customization, som kombinerer masseproduktion og kundetilpassede produkter. Selv traditionstunge fag som murerfaget vil også mærke denne udvikling og skulle tilpasse sig de nye behov. Der arbejdes også med forskellige former for sjak og forslag til andre typer håndværkeruddannelse som fx multihåndværkere, tværfaglige sjak, den selvstyrende byggeplads og modulopbygget håndværksuddannelse. Den fremtidige udvikling for fagentreprenørerne og byggepladsen forventes derfor at ville ske i følgende tre retninger: 1. Den faglige udvikling: Monteringsarbejde, specialisering og høj faglighed. 2. Den tværfaglige udvikling: Tværfaglige sjak og flersidige kompetencer. 3. Den selvstyrende udvikling: Flere ledelseskompetencer til byggesjakket. Selvstyrende murersjak på nybygning i Rødekro. Den faglige udvikling bygger på en god faglig grund- og efteruddannelse, som også er grundlaget for de øvrige udviklingsretninger. Videreudviklingen sker på den ene side i retning af mere specialisering og mere monteringsarbejde, som gør produktionen mere effektive. Denne udvikling er nok den fremherskende i dag. På den anden side foregår der en videreudvikling i retning af større faglighed, som kan tilfredsstille den kræsne kunde, og som skal have løst særlige og vanskelige opgaver som fx restaureringsopgaver og bygnings- og brugertilpassede designerløsninger. Den tværfaglige udvikling er på vej, og i den samles flere fag i det samme byggesjak, men denne udvikling har lidt sværere ved at slå igennem, idet de 9

10 faglige barrierer ofte kan være en hindring. Virksomhederne prøver at overvinden disse ved sammenlægninger, så man ikke samtidig skal arbejde på tværs af forskellige virksomhedskulturer. Tværfagligheden rummer også mulighed for at håndværkerne og byggesjakkene supplerer deres faglige kompetencer med andre typer kompetencer så som kompetence i æstetik, energibesparelse, indeklimaforhold, miljøforbedringer og konstruktionssikkerhed. Herigennem vil de faglige grænser mellem håndværksfagene og mellem håndværkerne og rådgiverne blive opblødt og opgavetilpasset. Set fra kundens synspunkt er den tværfaglige udvikling en fordel. De undgår fx at skulle forstå og tage stilling til, hvilke fag der skal løse de enkelte opgaver, og de kan nøjes med et ansvarligt firma eller håndværker, som de drøfter pris, kvalitet og løsninger med, og som søger for den interne koordinering. I den selvstyrende byggeplads vil mester og rådgiverne give mere ledelses- og beslutningsansvar til byggesjakkene, så de får ansvar for mere end den faglige og tværfaglige styring. Det kan fx dreje sig om ansvar for kvalitetsstyring, arbejdssikkerhed, materialeleverancer samt bygherre og kunde kontakt. Denne udvikling vil fx kunne fremmes på områder, som er vanskelige at detailplanlægge, og hvor der er behov for hurtige beslutninger. Modsat den selvstyrende byggeplads kan man også forvente, at nogle sjak får mindre selvstyre og bliver rene produktionssjak, som ledes hierarkisk med ordre og kontrol. Valget mellem disse to retninger afhænger meget af ledelsesformen og opgavetypen i de enkelte virksomheder og på de forskellige byggepladser. Murværk fra kælderen i Colosseum i Rom, som blev bygget i år e.kr. under kejser Vespasian. 10 En fjerde udviklingsretning, som kan supplere og gå på tværs af de tre andre, er en forbedring af byggefirmaernes og byggesjakkenes innovationskompet ence. Innovation er udvikling af produkter og processer fra idé til realisering og salg på markedet, som giver et bedre udbytte og konkurrenceevne. Innovation kan også indeholde forbedring af formidling, samarbejde og læring, hvis det kan bidrage til udviklingen målt på fakturaen. I den gode innovationsproces motiverer man og støtte og videreudvikler forbedringsforslag og nytænkning. Man arbejder systematisk på at bearbejde og konkretiserer forslagene, så de bliver realiseret som effektivisering af processer og forbedringer af produkter. Man arbejder også for en mere brugerdreven innovation, hvor udviklingen tager afsæt i kundernes behov, og hvor de øn-

11 2. Tværfaglighed skede forbedringer skaber mere værdi for både virksomheden og dens kunder. Da den fjerde udviklingsretning er svag hos mange fagentreprenører og håndværkere og samtidig kan bidrage til at styrke de øvrige udviklingsretninger, er den valgt som fokusområde for Murerfaget i Bevægelse. Det er ønsket, at den sammen med andre initiativer kan styrke virksomhederne og håndværkerne, så de bliver bedre til selv at styre udviklingen og at vælge den form for ledelse, faglighed og fornyelse, de ønsker at arbejde med. Udviklingsretninger 4. Innovation 1. Faglighed 3. Selvstyring Figur 3. De tre centrale udviklingsretninger for fagentreprenører, byggesjak og håndværkere i dansk byggeri: 1. Faglighed, 2. Tværfaglighed og 3. Selvstyring. Murerfaget i Bevægelse har fokus på den fjerde udviklingsretning 4. Innovation, som skal skabe en bedre innovationskompetence og effektiv innovation på håndværkernes præmisser, og som understøtter udvikling af de tre andre. Bispebjerg Bakke i København, hvor Bjørn Nørgaard havde udfordret murerne til nytænkning og kreativ udvikling. 11

12 L Markedskrav H 3. Byggefirmaerne og håndværkernes reaktion på udfordringerne Byggemarkedet er som sagt hele tiden i bevægelse og forandre sig i forhold til de andre markeder jf. figur 2 (Ejendomsmarkedet, produktmarkedet, videnmarkedet og myndighedskrav), hvilket hele tiden giver nye udfordringer hos byggefirmaer og håndværkere. Udfordringer som de bør forstå og kan vil reagere på, så deres konkurrenceevne og kompetenceniveau til stadighed er intakt. Men hvordan reagere de på disse udfordringer? Blandt de mindre fagentreprenører vil mange (hvis ikke lagt de fleste) reagere passivt og reaktivt, hvilket vil sig, at de venter med at reagere på forandringer i markedet så lang tid som muligt. De vil afvente specifikke, gentagende og kraftige krav fra myndigheder og deres kunder, og de vil lade andre firmaer gå foran og vise vejen og tage den økonomiske risiko. Man kan sige, at de er på bagkant med udviklingen, og at de ikke er risikovillige. Nogle forsøger at finde en niche i markedet, hvor kundekravene er svage, og hvor der ikke stilles større krav end dem de i forvejen kan honorere. Kun en mindre del af firmaerne reagerer proaktivt og kreativt på nye og skrappere markedskrav og udfordringer. Disse firmaer forsøger løbende at analyse kundeønsker og indsamle tidlige signaler på ændringer i markedet og lovgivningen, og de vil forsøge at forudsige konkurrenternes reaktion herpå. Disse firmaer vil hele tiden tænke i udvikling og forandring af deres firma, så de kan opfylde de stigende markedskrav. Ofte vil de også være med til at skabe nye markedsmuligheder. Man kan sige, at de hele tiden ønske at være på forkant med udviklingen. Reaktion på udfordringer 1. Reaktiv og forsvarende - Balance + Vision Første skridt: - Hvorfra? - Retning? - Størrelse? 2. Kreativ og proaktiv L Konkurrenceevne H Figur 4. Byggefirmaernes kan reagere på to måder på ændrede markedsvilkår. Retning på og omfang af deres reaktion afhænger af deres placering i markedet, og de strategiske valg de gør. 12 Byggefirmaernes reaktioner på markedsvilkårene og de øgede krav fra myndigheder og kunder foregå altså i to forskellige retninger:

13 Den reaktive retning, hvor man ikke ændre kompetence og forsøger at holde sin position, men man kan evt. flytter til markedssegment med svagere konkurrence. Den proaktive eller kreative retning, hvor man målrettet forbedre sin kompetence og konkurrenceevne, så den hele til er tilpasset eller på forkant med markedskrav. Firmaernes reaktion vil desuden være afhængig af deres udgangspunkt og placering på markedet, altså hvilket konkurrenceniveau de har på det aktuelle markedssegment. Har de en lav konkurrenceevne, kan det give en type reaktion, og har de en høj konkurrenceevne, kan det give en anden type reaktion. Betjener de en given kundegruppe på et geografisk område med et givet produkt kan reaktionen være på en måde, og flytter de til et andet markedssegment, skal betjening af de nye kundegrupper måske også ændres. Det tredje forhold, som er vigtigt for karakteriseringen af firmaernes reaktion overfor udfordringer, er reaktionens størrelse og omfang, altså hvor stor en indsats lægger firmaerne i den ønskede forandring. Disse tre forhold danne tilsammen det beskrivelsesmønster, som man kan bruge til at karakterisere et firmas reaktion på udfordringer og ændrede markedsvilkår. Vi regner desuden med, at man langt hen ad vejen også vil kunne bruge dette reaktionsmønster for byggefirmaer på lignende måde på håndværkerne og byggesjakket. I Murerfaget i Bevægelse vil vi derfor bruge principperne i figur 4 til at karakterisere både byggefirmaer, byggesjakket og håndværkere. Jeg kan sagtens nå et par skifte mere. - Om jeg får ondt af det på lang sigt? Det kan da godt være, men så må jeg finde på noget til den tid. 13

14 4. Innovative byggefirmaer og håndværkere trækker udviklingen Murerfaget har allerede gennem flere år vist, hvordan de dygtigste lærlinge kan løfte det faglige niveau og konkurrere internationalt. De bedste murerlærlinge i Danmark har siden 1999 dystet om at blive den danske deltager i World Skills. Hvert år har skolerne trænet lærlingene intenst for at blive vinderskolen. Sponsorer har støttet trænerteams og træningsophold i udlandet, og dansk-, nordisk- og verdensmesterskaberne har giver positiv presseomtalte for faget. I 2007 førte det til en bronzemedalje i Shizuoko i Japan for Esben Kirk Therkildsen. Men det giver også genlyd i Undervisningsministeriet. Ved en reception den 28. september 2009 for de 15 hjemvendte danske deltagere i World Skills i Calgary i Canada, sagde Undervisningsminister Betel Haarder bl.a.: "Vi skal reklamere for erhvervsuddannelserne. Ikke for noget falsk, men for noget ægte. Og det gør vi her i dag. I er rollemodeller for andre unge." Esben Kirk Therkildsen da han i 2006 vandt Danmarksmesterskabet i Herning Messecenter. 14 Vi har på de foregående sider set, hvordan byggefirmaer og håndværkere reagerer forskelligt på byggeriets skiftende markedsvilkår og udfordringer. Vi skal nu se på konkurrenceforholdene på et givet produkt- eller markedssegment, og se på hvordan forskellige typer firmaer kan påvirkes. Vi skal herigennem udbygge en bedre forståelse af de proaktive og kreative og se på, hvem der er de innovative frontløbere, som Murerfaget i Bevægelse kan bruges til at sætte gang i udviklingen. Et markedssegment er betegnelsen for et sammenligneligt produkt eller ydelse, der leveres til en afgrænset kundegruppe indenfor et vist geografisk område. Et markedssegment kan fx være renovering af badeværelser i almennyttige boliger i Nordjylland. Det kan også være skalmuring af nye par-

15 Stykomkostning Tabere celhus på Lolland. På et sådan konkret markedssegment kan firmaerne rangordnes efter deres omkostninger og stykpris for det givne produkt eller ydelse, og kunder kan, hvis sådanne sammenligninger er åbne og tilgængelig, vælge den bedste leverandør. Det ser vi fx, når vi skal ud og købe en ny fladskærm eller et nyt køleskab. Her kan vi i forbrugerblade og på varedeklarationer sammenligne produkternes pris og kvalitet, og vi kan som kunde vælge den for os bedste vare til prisen. Denne åbne konkurrence vil med tiden vise, hvem der er taber- og hvem der vindefirmaer. Selvom disse forhold ikke er så tydelige for murerfirmaerne, er det i princippet de samme konkurrencemæssige forhold, som er gældende for murerfirmaer. Firmaernes placering på det givne markedssegment kan fx illustreres som vist i figur 5. I søjlerne er vist de forskellige firmaers omkostninger, og de to vandrette linjer vist henholdsvis den øvre og nedre pris, som kunder betaler for det sammenlignelige produkt eller ydelse. De svageste firmaer med den højeste omkostning er vist til venstre, og de stærke og konkurrencedygtige firmaer med den laveste omkostning er vist til højre. Markedsplacering Pres Øvre pris Nedre pris Rykkere Springere Frontløbere Lokke Virksomheder Figur 5. Firmaer kan på et givet markedssegment rangordens efter deres omkostninger pr. produkt eller ydelse, som for kunderne er sammenlignelige. Påvirkningen af firmaerne er forskellig afhængig af deres placering. De svage firmaer med de høje omkostninger betegnes som tabere og springere, og de har kun en lille eller negativ margen mellem deres omkostninger og den nedre markedspris. Det sætter dem i en svær situation, hvor de derfor ofte alene vil have fokus på prisen, medens de ikke har øje for deres dårlige effektivitet og kvalitet. Ved et fortsat prispres vil taberne opgive og forlade markedet, medens springerne vil forsøge at tage springet til en bedre placering på markedet eller et andet segment. Det kan de kun gøre, hvis de får muligheden for det og gennemfører en målrettet indsats herfor. De stærke firmaer med lave omkostninger, som har en stor margen mellem deres omkostninger og markedsprisen og dermed mulighed for at sælge med en god fortjeneste, betegnes frontløbere. De mærker ikke et markedspres på prisen, og de kan vælge at bruge deres overskud på forskellig måde. Nogle af disse er proaktive og kreative, og de vil ofte bruge deres overskud til kreativ nytænkning og udvikling processer, produkter og firmaet som helhed. Disse firmaer er svære at påvirke med et økonomisk pres, men de vil kunne lokkes gennem motivation og kreative forslag. Måske kan de motivers til at bruge deres overskud og kreativitet til udvikling og forandring af 15

16 branchen. De er derfor interessante lokomotiver og frontløber for branchen, som vil kunne trække og drive udviklingen, især hvis man kan samordne deres kræfter efter en fælles vision. Mellemgruppen kaldes rykkerne. De ligger trykt i midten, og deres placering flytter sig kun langsomt over tid, og de føler ikke behov for de store ændringer eller deltagelse i ny initiativer. De vil gerne deltage i kurser og modtage ny viden, som de tror, de umiddelbart vil kan få gevinst af. De har ikke den store interesse i risikovillig udvikling, og de deltager gerne i brancheforeninger, hvis man ikke lægger for mange bånd på dem og presser dem ind i fælles brancheudvikling. Rykkerne tager derimod gerne ved lære af frontløberne og vil gerne kopiere deres løsninger og gode ideer. De er derfor modtagelige for læring fra kollegaer eller rådgivere, de har tillid til. I Murerfaget i Bevægelse er det derfor vigtigt, at være bevidst om, hvilke typer af firmaer og håndværkere, der arbejdes med i henholdsvis udvikling og læring, samt hvilke holdninger og udgangspunkt de har. Murerfaget i Bevægelse vil derfor anvende de generelle principper i forståelsesmodellerne i figur 3, 4 og 5, og de vil både blive anvendt på firmaer, byggesjak og håndværkere samt på fagskoler og lærere. Nye typer indervægge udstillet i Herning Messecenter i

17 5. Udbredelse af erfaringer og innovationstakt Spørgsmålet er nu, hvorledes man fastlægger en fornuftig udviklingstakt, og hvorledes erfaringerne bedst udbredes fra de innovative firmaer, håndværkere og lærere til resten af murerfaget og branchen som helhed. Vedrørende udbredelse af erfaringer til mindre firmaer, viser erfaringer fra andre brancher, at små firmaer helst modtager råd fra kollegaer eller fra deres normale rådgivere, som de ofte er i kontakt med og har tillid til. Det kan fx være deres revisor eller deres bankrådgiver, men tekniske skoler kan også gøre sig fortjent til den tillid. Figur 6. Børn spejler sig i de voksnes handlinger, og spejlneuroner i hjernen styrer denne ubevidste sociale kopiering. Et andet væsentligt element ved overføring af udviklingserfaringer er brugen af illustrative eksempler og handlinger, som modtageren nemt kan overfører til sin dagligdag. Eksemplerne skal vise, hvordan umiddelbart svære og uigennemskuelige problemer kan løses, og hvordan en ny løsning kan blive et godt og bedre alternativ til dagens praksis. En illustration som giver modtageren lyst til selv at prøve og tilegne sig de nye erfaringer. De fleste har vel oplevet en sådan ahaoplevelse, hvor man efter at have fået en løsning demonstreret siger: "Nåh, kan man gøre det på den måde, så kan jeg nemt selv gøre det." Eller vi har oplevet det hos børn, som kopierer både de gode og dårlige sider, af det vi voksen gør. De er lige som et ekko eller et spejlbillede af de vokse og de store børn, de omgås. Dette fænomen er bl.a. beskrevet af et italiensk forskerteam på universitetet i Parma under ledelse af professor Giacomo Rizzolatti. Ved en tilfældighed viste nogle forsøg med hjerneaktiviteter hos aber, at deres hjerner kopierede de bevægelser forsøgslederen gjorde, når han fx greb ud efter en banan. Disse hjernereaktioner var endda 10 gange hurtigere end de bevidste reaktioner, som styrede abernes bevægelser. Men aberne bevægede sig ikke. Det interessante var, at disse ubevidste reaktioner genfindes ved mennesker, og at de virker på alle vore sanser. Når vi ser, hører og lugter andre 17

18 menneskers reaktioner, så følger vores hjerne med dem ved at spejle og kopiere dem uden, at der samtidig komme en tilsvarende fysisk reaktion. De hjerneceller eller neuroner, der reagerer på den måde, kaldes spejlneuroner eller på engelsk mirror neurons. Hvad denne nye viden kan bruges til udtrykkes godt i følgende citat fra 1996 af professor Giacomo Rizzolatti: Vores samfund kan selvfølgelig lære os bevidst at modarbejde den oplevelse, som vores spejlneuroner giver os, men på et helt basalt biologisk plan er vi hele tiden øjeblikkeligt åbne over for andre menneskers handlinger og følelser. Hvis vi ser et andet menneske være ulykkelig, vil vi straks mærke det i os selv. Vores biologi gør os ekstremt sociale. Det tro jeg er meget værdifuldt. Skal vi oversætte det til byggeriet, og hvorledes vi får skabt en positiv læring og udvikling i murerfaget, kan det fx udtrykkes ved følgende kæde af sammenhænge: Lærlinge skal kunne spejle sig i gode lærere og svende. Gode svende og mestre kan påvirke andre svende og mestre. Gode firmaer kan tiltrække og give tilfredse kunder, som kan give et positivt image for branchen. Vi skal altså sørge for, at de illustrative eksempler virker som gode spejle for de forskellige modtagergrupper i branchen, hvis murerfaget skal have bredde i sin udvikling og erfaringsanvendelse. Og vi skal samtidig være bevidst om, at hver af dem vil vælge deres spejl, ud fra det de oplever, som er vigtige for dem. Vi vil nu se på den takt og form for udviklingen, som vil være velegnet til gennemførelse af udvikling hos byggeriets håndværkere. Her foreslås, at man mest anvender en praksisnær og anvendelsesorienteret fremgangsmåde, hvor udviklingen skabes gennem trinvist opbyggede erfaringer. Det kaldes en induktiv udviklingsmetode. Den passer godt sammen med principperne for social spejling og kopiering i læringsprocessen, og den er velegnet til områder, hvor viden er begrænset, og hvor vi har behov for at blande en økonomisk, teknisk, kreativ, æstetisk og social udvikling. Denne fremgangsmåde er fx beskrevet godt af den franske naturvidenskabsmand og filosof René Descarte i 'Metoden' fra 1637, hvor han giver følgende læresætninger for udvikling: "Hvert af de vanskelige problemer, jeg skulle undersøge, deles i så mange dele, som dette var muligt og som det var nødvendigt for at få den bedste løsning derpå. Jeg begyndte med de genstande, som var de simpleste og de letteste af forstå, for så lidt efter lidt at stige gradvis op til forståelsen af de mest sammensatte, og sådan at jeg forudsatte en vis orden mellem de genstande, som ikke af naturen fremtræder i rækkefølge. Som supplement hertil kan vi også bruger følgende læresætning fra vor egen filosof Søren Kirkegård, hvor han forklare, at dybere forståelse først kommer, når man ser tilbage: "Livet forstås baglæns men må leves forlæns." 18 En anden indfaldsvinkel i diskussionen er, hvilke barrierer, der vil blokere for udviklingen og udbredelsen af erfaringer, eller hvordan man finder incitamenter, der i stedet kan fremme den. Her har Ole Michael Jensen, SBi i 2008 givet et godt bidrag til denne diskussion ved sit indlæg Incitamenter og barrierer - Hvordan fremmes energibesparelser i eksisterende bygninger, herunder lejeboliger? Det er godt nok rettet med energibesparelse i lejeboliger, men er lige så anvendelig indenfor murerfagets innovation og udbredelse af erfaringer. Han siger bl.a., at folk som ikke ønsker at flytte sig udviklingsmæssigt, meget vel kan se barrierer

19 og meget gerne vil tale om dem. Men selvom man fjerner barriererne er det ikke begrundelse for, at de så vil flytte sig. Her skal der i stedet incitamenter til. Så det væsentligste er ikke at fjerne barriererne, men at skabe tydelige incitamenter for at folk vil flytte sig udviklingsmæssigt. Han sammenligner det med en hækkeløber, der står over for sine hække og planlægger, hvordan han skal springe over dem. Er anden person som ikke sports interesseret, og som står overfor de samme hække, han ser dem ikke som barrierer, han skal over, for han har slet ikke tænkt sig at skulle flytte Incitamenter sig i den retning. Se illustrationen i figur 7. INGEN INCITAMENTER INGEN BARRIERER Barrierer INCITAMENTER BARRIERER Ressourcer Viden Løsninger Spar energi 7 Figur 7: Diskussion om barrierer er uinteressant, hvis der ikke er incitamenter til at bevæge sig over barriererne. Ole Michael Jensen, SBi. Ole Michael Jensen opstiller i tilknytning hertil en virkemiddelmodel, som er illustreret i figur 8. Virkemidlerne kan opdeles i incitamenter, barrierer og resultater, og barriererne behandles i følgende fire trin: Ressourcer, viden, løsninger og iværksættelse. 7 Virkemiddel-model Virkemidler Incitamenter Barrierer - Ressourcer - Viden - Løsning - Iværksættelse Resultater 8 Figur 8. Virkemiddelmodel opdelt i incitamenter, barrierer og resultater. Ole Michael Jensen, SBi. Ovenstående forskellige forklaringer er samlet i følgende fire punkter, som vil være grundlaget for innovation og udbredelse af erfaringer i Murerfaget i Bevægelse: 1. Udviklingsarbejdet opdeles i et antal adskilte trin, som tilsammen føre fra idé over løsninger til resultat. 19

20 2. Man starter med løsning af de simpleste og letteste og opnår forståelse ved at se tilbage på forløbet, og gradvis stiger man op til forståelse af de mest komplicerede. 3. Illustrative eksempler, som er tilpasset de aktuelle modtageres situation og behov for forandring, beskrives og bruges til erfaringsoverføring. 4. Man giver mulighed for, at andre ubevidst kan kopierer, spejler og tage ved lære af de handlinger, som man tydeligvis har haft succes med. 5. Erfaringer, nytænkning og gode råd modtages bedst fra kollegaer eller samarbejdsparter man arbejdet tæt sammen med og har tillid til. Videnudbredelsen i Murerfaget i Bevægelse sker altså fra de innovative til de lærende i byggeriet, og man bruger illustrative eksempler, som kollegaer har vist, de har haft succes med. Udviklingen sker i adskilte trin, hvor man løser de letteste først, og trin for trin arbejder sig igennem de sværeste. Udviklingstakten passes sammen med muligheden for udbredelsen til den øvrige del af branchen. Videnudbredelse De lærende Gode eksempler tilpasset til modtagerne De innovative Figur 8. Illustrative og brugertilpassede eksempler overfører erfaringer fra de innovative i murerfaget til de lærende i murerfaget og andre segmenter i branchen. 20

21 6. Sammenhæng mellem praksis, uddannelse og forskning Hvis den brugerorienterede innovation skal styrkes hos fagentreprenørerne, er der behov for at praksis i firmaer og på byggepladsen samarbejder bedre om udvikling og uddannelse med andre virksomheder, fagskoler og forskning. Den offentlige forskning i Danmark gennemgå store forandringer. Midlerne bliver mere målrettet særlige områder så som nanoteknologi og højteknologi, og sektorforskningen og mindre universiteter bliver sammenlagt til få store universiteter. Forskningen bliver samtidig mere international for at hæve forskningshøjden, men samtidig har den lavteknologiske, anvendelsesorienterede og nationale forskning i offentligt regi vanskeligere vilkår. Særligt har den offentlige forskning vedrørende byggeriet været faldende de senere år. Den offentlige undervisning i Danmark gennemgå også store forandringer i disse år. Der er meget fokus på evaluering og måling af skolernes indbyrdes kvalitet, og skoler mærker et stor pres gennem nye og specifikke krav og overvågning. Økonomien bliver styret af tilgangen af elever gennem taxameter tilskud fra det offentlige, og der oprettes flere internationale linjer, og der er mere international udveksling. Fagskolerne har gennemgået sammenlægning til store kompetencecentre, og der er et pres på dem for bedre at kunne håndtere de svage elever fra folkeskole og få flere unge igennem en erhvervsfaglig grunduddannelse. Figur 9. Der mangler sammenhæng mellem produktion, formidling og anvendelse af viden, som skal give udvikling og fornyelse i byggeriet. Det rammer især de mindre byggefirmaer. Murerfaget i Bevægelse skal bygge bro mellem parterne på videnmarkedet og skabe et gunstigt udviklings- og læringsklima for murerfaget. Mange i byggeriet oplever videnproduktion, forskning, videnformidling og uddannelse som spredt, usammenhængende, vanskeligt tilgængeligt og ofte med stor afstand til den daglige praksis i byggeriet. I byggeriet foregår den væsentligste udvikling hos producenterne ved systematisk udvikling af nye produkter og automatisering af produktionen. De store entreprenører gennemføres løbende udvikling af deres organisation med særlig fokus på lean 21

Murerfaget i Bevægelse Vejledning 3 - Kommunikation

Murerfaget i Bevægelse Vejledning 3 - Kommunikation Murerfaget i Bevægelse Vejledning 3 - Kommunikation - Udvikling, metoder, resultater og erfaringer Niels Haldor Bertelsen SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Murerfaget

Læs mere

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 12:50 Produktivitet og effektivitet i byggelogistik - Nyt forskningsprojekt støttet af Trafikstyrelsen

Læs mere

Korroderede trådbindere i murværk

Korroderede trådbindere i murværk SBi-anvisning 211 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere 1. udgave, 2005 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare

Læs mere

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen?

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? AlmenNet projekt Industrialisering ved fsb Tirsdag den 8. maj 2012 Domea Frederikssund Indlæg ved Niels Haldor Bertelsen,

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

BVU*net kompetencegruppe og forslag til spørgeramme

BVU*net kompetencegruppe og forslag til spørgeramme BVU*net Projekt 3 Renoveringsuddannelse BVU*net kompetencegruppe og forslag til spørgeramme BVU*net samarbejder med Advice om analyse af undervisning og kompetencer i bygningsrenovering på de forskellige

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Forretningsudvikling i teori og praksis

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Forretningsudvikling i teori og praksis Holbæk Regionens Erhvervsråd Forretningsudvikling i teori og praksis Forretningsudvikling teori Dagsorden v/jesper Salling Nielsen Forretningsudvikling praksis v/arkitekt Thomas Kullegaard Jesper Salling

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet Småhuses stabilitet MOGENS BUHELT HENRY HØFFDING KNUTSSON SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer installationsdele

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser

På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser På tværs af nye samarbejdskoncepter Udvikling af arbejdsmiljøvenlige byggeprocesser 7. Og 8. oktober 2008 Marianne Forman maf@sbi.dk # 1 Dagsorden 1. Projektets aktiviteter og mål 2. Projektets erfaringer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER cuneco en del af bips Dato 13. august 2013 Projektnr. 17021 Sign. Niels Haldor Bertelsen 0 Dokumentstatus Udgave

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg

Vandinstallationer installationsdele og anlæg SBi-anvisning 236 Vandinstallationer installationsdele og anlæg 1. udgave 2011 0 10 20 30 40 50 60 70 Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236

Læs mere

Gør virksomheden interaktiv. Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel

Gør virksomheden interaktiv. Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel Gør virksomheden interaktiv Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel Gør virksomheden interaktiv Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel November 2004 FORFATTERE Udviklingschef

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Gamle dyder og nye tanker kultur som fundament for udvikling og vækst

Gamle dyder og nye tanker kultur som fundament for udvikling og vækst Gamle dyder og nye tanker kultur som fundament for udvikling og vækst Udvikling på et solidt fundament Vi har udviklet os meget hos Jönsson a/s igennem vores lange historie og især i de senere år er det

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Visionær projektudvikling af ejendomme

Visionær projektudvikling af ejendomme Visionær projektudvikling af ejendomme 2 Innovater er en know-how baseret virksomhed, som beskæftiger sig med projektudvikling af ejendomme samt udlejning og salg af erhvervs-, bolig og detailprojekter

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS i:\december-2000\bolig-a-12-00.doc Af Bent Madsen 14. december 2000 RESUMÈ Journal 0203/BM PROJEKT HUS Forberedelsesfasen i Projekt Hus er slut, og der ligge 1650 sider rapporter. Nu skal målet Dobbelt

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Disposition. 1. Omfanget af det fælles udbud. 2. Overordnet tidsplan for de 6 udbud. 3. Geografisk inddeling af de 3 forsyningsområder

Disposition. 1. Omfanget af det fælles udbud. 2. Overordnet tidsplan for de 6 udbud. 3. Geografisk inddeling af de 3 forsyningsområder Disposition 1. Omfanget af det fælles udbud 2. Overordnet tidsplan for de 6 udbud 3. Geografisk inddeling af de 3 forsyningsområder 4. Aftaleomfanget i de 3 forsyningsområder - mange rammetaler - én fælles

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Workshop - Mindset, vilje og holdning

Workshop - Mindset, vilje og holdning Workshop Mindset, vilje og holdning Mindset? Hvad sælger I ud over jeres produkter? Hvad er jeres overordnet fokus? Hvad er det egentlig for et problem i løser Kommunikation: Adfærd og Mindset Service:

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Bygherre og projekterende. Forslag til 3-5 SBi-anvisninger i byggelogistik. Byggesjak. Byggeledelse. Materiel Byggevarer Affald

Bygherre og projekterende. Forslag til 3-5 SBi-anvisninger i byggelogistik. Byggesjak. Byggeledelse. Materiel Byggevarer Affald Læseretning Program Granskning Aflevering Effektiv byggelogistik i praksis Indholdsstruktur for projektweb, rapportering og anvisninger Rapporteringen af erfaringer fra projektet er opbygget som en sammenhængende

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma)

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Rammeudbud og konkretiseres i den konkrete Rammeaftale. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere