Murerfaget i Bevægelse Vejledning 4 - Ny innovationskultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Murerfaget i Bevægelse Vejledning 4 - Ny innovationskultur"

Transkript

1 Murerfaget i Bevægelse Vejledning 4 - Ny innovationskultur - National koordinering af udvikling og erfaringsdeling Niels Haldor Bertelsen SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009

2 Titel Murerfaget i Bevægelse Vejledning 4 - Ny innovationskultur Undertitel - National koordinering af udvikling og erfaringsdeling Serietitel Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2009 Forfatter Niels Haldor Bertelsen Redaktion Sprog Dansk Sidetal Litteraturhenvisninger English summary Emneord ISBN Pris Tekstbehandling Niels Haldor Bertelsen Tegninger Niels Haldor Bertelsen Fotos Murerfaget i Bevægelse Omslag Tryk Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: XXXXX: Murerfaget i Bevægelse Vejledning 4 - Ny innovationskultur National koordinering af udvikling og erfaringsdeling. (2009)

3 Indhold Forord Indledning Udfordringer for byggeriet og fremtidens byggeplads Byggefirmaerne og håndværkernes reaktion på udfordringerne Innovative byggefirmaer og håndværkere trækker udviklingen Udbredelse af erfaringer og innovationstakt Sammenhæng mellem praksis, uddannelse og forskning Fælles koordinering af innovationen Henvisninger

4 Forord Murerfaget er et gammelt og traditionsrigt håndværksfag. Gennem tiden har faget skabt smukke og holdbare bygninger, som har præget den danske bygningskultur på mange fronter. Tænk blot på Kronborg, Grundtvigskirken, Østerbro i København eller de røde 1½-plans murermestervillaer. Mange af disse bygninger kan dækkes af et slogan, man kan læses på bagklappen af lastbiler fra en teglleverandør Bagt i går holdbar til Men faget kan ikke leve på tradition alene. Der skal også tænkes nyt og skabes udvikling og forandring i faget. Murerfaget skal tilpasse sig de nye produktionsformer og samarbejdsrelationer indenfor byggeriet, og murerfaget skal være med til at løse byggeriets problemer. Murerfaget skal altså både være tradition og vision. Denne vision vil faget realisere gennem Murerfaget i Bevægelse, som er et langsigtet udviklingsprojekt, som Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget har igangsat i samarbejde med SBi, Dansk Byggeri, 3F og MURO samt de tekniske skoler. Projektet blev igangsat i 2005, og første udviklingsbølge afsluttes i I den periode har projektet fået økonomisk støtte fra: - Realdania - Undervisningsministeriet - Martha og Paul Kerrn-Jespersens Fond - Bygge- og Anlægsfonden - Murerfagets Fællesudvalg - Københavns Murerlaug. Den første publikation i Murerfaget i Bevægelse Byggestyring for fagentreprenører, som viser udviklingsmuligheder for murerfirmaer, blev udgivet i 2006 som SBi-rapport 2006:10. Anden publikation "Murerfaget i Bevægelse - et innovationsprojekt", som beskriver projektets målsætninger og aktiviteter, blev udgivet i Tredje publikation Murerfaget i Bevægelse Vejledning 1 Demo-byggerier blev udgivet i De to sidste er udgivet af Forlaget Tegl og trykt i stk. og udsendt til fagskoler og murerfirmaer i Danmark. Denne fjerde vejledning er en af de seneste tre vejledninger, som udgives samtidig af SBi til gratis kopiering fra Den beskriver, hvordan det faglige udvalg koordinerer og styre samarbejder på landsplan mellem de forskellige innovationscentre for at understøtte den ny innovationskultur i murerfaget. Tilsammen fremlægger de seks publikationer resultatet af Murerfaget i Bevægelse for perioden , og de bliver dermed rygraden i en ny innovationskultur i murerfaget og andre byggefag. Vejledningen retter sig primært mod det faglige udvalg og fagets organisationer samt fagskolerne, murerfirmaer og håndværkere. I vejledningen arbejdes også med områder, som kan have interesse for producenter, leverandører, rådgivere og forskere samt andre faggrupper og skoler, som ønsker at bidrage til byggeriets udvikling. Det faglige fællesudvalg vil gerne takke projektets sponsorer samt alle der har bidraget til realisering af Murerfaget i Bevægelse. Vi håber, at læserne vil få glæde af vejledningen og støtte murerfagets udvikling hvert med deres bidrag. 4 Morten Bo Petersen Formand for Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget

5 1. Indledning Et stort problem for murerfaget er, at fastholde en langsigtet udvikling og forbedring af effektivitet, økonomi og kvalitet fra sag til sag. Et andet problem er den begrænsede overføring af erfaringer mellem praktisk byggeri, undervisning, udvikling og forskning, samt hvordan praksisnær uddannelse bliver forankret på byggepladsen. Et tredje problem for murerfaget er, at man ikke har tradition for systematisk dokumentation af effektivitet, økonomi og kvalitet samt erfaringsdeling om samarbejde og ledelse. Formål og målsætning Murerfaget i Bevægelser har til formål, at fremme innovation, innovationskompetence og samarbejde om innovation, og at støtte indføring og udvikling af en ny innovationskultur i murerfaget. Dette gøres gennem lanceringen af en fælles innovationsmodel for murerfaget, som er beskrevet i fem vejledninger, der har fokus på hvert sit delområde i innovation. Målet med denne indsats er at forbedre virksomhedernes og byggeprocessernes effektivitet og byggeriernes kvalitet og økonomi. Et andet mere langsigtet mål er at forbedrer fagets omdømme og troværdighed overfor kunder, samarbejdsparter og offentligheden. Målgrupper og samarbejdsparter Den primære målgruppe for arbejdet i Murerfaget i Bevægelser er: Murerfirmer, deres ledelser og håndværkerne. Fagskolerne, deres ledelse og lærere er bærere og drivkraften i forankringen af denne nye innovationskultur. De gennemfører udviklingen i et nært samarbejde med innovative byggeparter, forskningen, myndigheder og andre interesserede, og Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget er omdrejningspunkt for koordineringen af denne store og vigtige opgave for faget. De centrale parter i innovationsprocessen i Murerfaget i Bevægelse er vist i figur 1 højre del. Vejledningen 4. Murerfaget i Bevægelse En ny innovationskultur styret af det faglige udvalg 1. Demobyggerier til måling af resultater 2. Eksperimentarium for firmaer og svende Lokale innovationscentre Lokal drivkraft og samlingspunkt for udvikling Vejledningen 3. Kommunikation med kunder og andre Parter i innovationsprocessen 3. Undervisning 1. Murer/byggefag Firma/håndværker Byggesager udvalg 2. Leverandører og rådgivere 4. Forskning Figur 1. Vejledningen virker i sammenhæng med de andre vejledninger jf. venstre figur, som samlet beskriver innovationsmodellen for Murerfaget i Bevægelse, og som retter sig mod innovationsprocessens parter jf. højre figur. Innovationsmodellens fem vejledninger Murerfagets fælles innovationsmodel beskrives i de fire vejledninger: 5

6 - Vejledning 1 Demo-byggerier: Om hvordan firmaer og håndværker gennemfører afprøvning og dokumentation af udvikling på demo-byggerier, og hvordan de tilegner sig kompetence i afprøvning og overføring af resultater fra eksperimentarium til praksis på byggesager. - Vejledning 2 Eksperimentarium: Om hvordan firmaer og håndværkere gennemfører udvikling af produkter, værdier og processer på fagskoler og virksomhedsforlagt, og hvordan de tilegner sig kompetence i udvikling. - Vejledning 3 Kommunikation: Om hvordan firmaer og håndværker udvikler kommunikation med kunder, brugere, samarbejdsparter og offentligheden, og hvordan de tilegner sig kompetence i kommunikation og samarbejde. - Vejledning 4 Ny innovationskultur: Om hvordan det faglige fællesudvalg koordinerer innovationen mellem fagskoler, murerfirmaer, håndværkere og samarbejdsparter, og hvordan de fremmer en ny resultatorienteret innovationskultur i murerfaget. Vejledningerne retter sig mod hvert sit område, og de kan læses hver for sig eller i sammenhæng. Fx retter den første sig mod de faktiske forhold på byggepladsen og den sidste retter sig mod den overordnede koordinering af udviklingen og fremme af en ny innovationskultur i murerfaget. Sammenhængen mellem de fire vejledninger er vist i figur 1 venstre del. Flere erfaringer og mere information findes på og Indhold og opbygning af vejledning 4 Byggeriet har mange problemer og udfordringer, som der skal findes løsninger på, hvis man i fremtiden skal kunne klare den øgede internationale konkurrence og kundernes stigende krav. Der sker samtidig store ændringer i byggeriets organisering, og der er derfor behov for udvikling og fornyelse også i murerfaget. Denne fornyelse kræver en kraftig medvirken fra faget selv, og her er innovative firmaer og håndværkere udpeget som lokomotiver for denne udvikling, og de tekniske skoler virker som lokale innovationscentre og samlingspunkt for den lokale udvikling. Vejledning 4 Ny innovationskultur beskriver den metode styregruppen for Murerfaget i Bevægelse fra har anvendt for at etablere en ny innovationskultur i murerfaget, som skal bidrag til løsning af fagets udfordringer. De andre vejledninger virker som operationelle og specifikke værktøjer på hvert sit felt i tilknytning til vejledning 4. Vejledning 4 beskriver de principper som ligger bag den ny innovationsmodel, som skal fremme innovation på håndværkernes betingelser, så de bedre kan indgå i en ligeværdig udvikling sammen med andre. Vejledningen er en hjælp til Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget og styregruppen for Murerfaget i Bevægelse. Vejledningen giver dem forslag til, hvorledes de kan koordinere den nationale udvikling og erfaringsdeling, og hvorledes de kan støtte de lokale innovationscentre og de innovative lærere, firmaer, håndværkere. Vejledningen er beskrevet i syv kapitler, hvor kapitel 1 given et overblik og indledning til vejledningen. Kapitel 2-6 beskriver i forskellige trin den innovationsmodel som anvendes i Murerfaget i Bevægelse. Disse fem kapitler kan med fordel læses i sammenhæng som baggrund for kapitel 7. I kapitel 7 er foreslås, hvorledes den fælles koordinering af innovationen i Murerfaget i Bevægelse kan styres og hvilke opgaver styregruppe og projektleder har. Kapitlerne er skrevet med baggrund i den praksis og de erfaringer styregruppen for Murerfaget i Bevægelse fra har indhøstet. 6

7 Vejledningen er den første af sin slags om, hvordan man etablerer og driver en fælles udviklingsplatform for en gruppe af byggeriets håndværkere, og hvordan det faglige udvalg deres uddannelse kan styre det nationale samarbejde om innovation. Det må derfor forventes, at denne og de øvrige vejledninger skal ajourføres, når man har indhøstet erfaringer med den næste udviklingsbølge af Murerfaget i Bevægelse eller Byggefagene i Bevægelse. Det er derfor vigtigt for den videre udvikling, at man styrker erfaringsoverføringen. Det gør man ved at bruge vejledningerne og samtidig beskrive sine egne erfaringer i forhold til vejledningernes opdeling, så alle erfaringer herved kan nyttiggøres i de kommende udviklingsbølger. Nye typer teglsten er udviklet af teglværker, og innovative lærere og svende har udviklet nye dekorative indervægge på EUC Nord og nye badeværelsesmiljøer og dekorativt murerarbejde på EUC Sjælland og Selandia. 7

8 Kunder Ejendomsmarkedet Leverandører Byggemarkedet Rådgivere Hovedentrepre. Fagentrepre. o Murer o.. Produdcenter Produktmarkedet 2. Udfordringer for byggeriet og fremtidens byggeplads Byggeriet har behov for fornyelse og udvikling. Der laves for mange fejl, priserne er for høje, kvaliteten er for dårlig, og byggeriet har et dårligt image hos kunderne og befolkningen i almindelighed. Der er et behov for løsning af disse problemer og effektivisering af byggeriet, som kan gøre det mere konkurrencedygtigt og modstå globaliseringen. Det er det folketinget og myndighederne hele tiden fremfører, og de presser ustandseligt byggeriet med nye regler og krav for at fremme denne udvikling og ny industrialisering. I medierne er der også meget fokus på byggeriets dårligdomme, men samtidig ser vi også mange nye bolig- og byggeprogrammer, hvor befolkningen bliver fodret med nye og spændende muligheder. Det er denne nye virkelighed, som byggeriet skal lære at reagere på. Men her har byggeriet et grundlæggende problem. De går oftest i forsvarsposition og kritisere myndigheder, medier og kunderne for deres manglende forståelse og indsigt i byggeriets særlige problemer. Eller også er de passive og modvillige og reagerer først, når de får et direkte pålæg eller krav fra myndigheder og kunder. Byggeriet og dermed også murerfaget står altså overfor følgende centrale udfordringer, som der er behov for langsigtede løsninger på: For dårlig kvalitet og for mange fejl og mangler. For høje prise og for lav effektivitet. For dårlig image hos kunder, myndigheder og offentligheden. For passiv og reaktiv over for nye krav om udvikling og forandring. Myndigheder og offentlighed Lovgivning og image Bygning Pris Kvalitet Uddannelse, udvikling og forskning Videnmarkedet Figur 2. Murerfaget i Bevægelse er murerfagets svar på byggeriets udfordringer, og hvor lokale innovationscentre realiserer fagets ny innovationsmodel sammen med innovative murerfirmaer, murere og andre byggeparter. 8 Murerfaget i Bevægelse er murerfagets svar på disse udfordringer, og hvordan man skabe en langsigtet udvikling af murerfaget i forhold til: En ny industrialisering med fokus på byggepladsen og planlægning. Forandring i uddannelsen og ny viden fra udvikling og forskning. Murerfirmaerne og medarbejdernes holdning til forandring og fornyelse. Hvem der kan være lokomotiv og trække udviklingen i den rigtige retning. Hvorledes erfaringerne kan fordeles til en bred anvendelse i branchen. Hvorledes der skabes en varig og selvkørende model for innovation.

9 Der sker i dag ændringer i det ledelsesmæssige samarbejde på byggesager i form af bl.a. nye partnerskabsaftaler mellem bygherrer, rådgivere og entreprenører. Disse nye samarbejdsformer er et supplement til de kendte entrepriseformer som fag-, hoved- og totalentreprise, og de stiller bl.a. krav om mere åbenhed og tillid i samarbejdet mellem virksomhederne. De vil uden tvivl også få indflydelse på det faglige arbejde hos fagentreprenørerne og i byggesjakkene, herunder hvorledes den faglige, økonomiske og tidsmæssige styring vil komme til at foregå i praksis. Det vil fortsat være en udviklingstendens, at en større og større andel af byggepladsproduktionen bliver flyttet til industriproduktion, som det for år tilbage skete med betonelementer, køkkener og vinduer. Denne flytning vil få indvirkning både på planlægningen og ikke mindst på det faglige arbejde hos fagentreprenørerne, idet mere og mere arbejde bliver monteringsarbejde. Desuden vil planlægning og projektering mere og mere foregå på industrielle præmisser. Det foregår fx i arbejdet med lean construction, som er udvikling af en mere strømlinet og trimmet byggeproduktion, og med fremme af mass customization, som kombinerer masseproduktion og kundetilpassede produkter. Selv traditionstunge fag som murerfaget vil også mærke denne udvikling og skulle tilpasse sig de nye behov. Der arbejdes også med forskellige former for sjak og forslag til andre typer håndværkeruddannelse som fx multihåndværkere, tværfaglige sjak, den selvstyrende byggeplads og modulopbygget håndværksuddannelse. Den fremtidige udvikling for fagentreprenørerne og byggepladsen forventes derfor at ville ske i følgende tre retninger: 1. Den faglige udvikling: Monteringsarbejde, specialisering og høj faglighed. 2. Den tværfaglige udvikling: Tværfaglige sjak og flersidige kompetencer. 3. Den selvstyrende udvikling: Flere ledelseskompetencer til byggesjakket. Selvstyrende murersjak på nybygning i Rødekro. Den faglige udvikling bygger på en god faglig grund- og efteruddannelse, som også er grundlaget for de øvrige udviklingsretninger. Videreudviklingen sker på den ene side i retning af mere specialisering og mere monteringsarbejde, som gør produktionen mere effektive. Denne udvikling er nok den fremherskende i dag. På den anden side foregår der en videreudvikling i retning af større faglighed, som kan tilfredsstille den kræsne kunde, og som skal have løst særlige og vanskelige opgaver som fx restaureringsopgaver og bygnings- og brugertilpassede designerløsninger. Den tværfaglige udvikling er på vej, og i den samles flere fag i det samme byggesjak, men denne udvikling har lidt sværere ved at slå igennem, idet de 9

10 faglige barrierer ofte kan være en hindring. Virksomhederne prøver at overvinden disse ved sammenlægninger, så man ikke samtidig skal arbejde på tværs af forskellige virksomhedskulturer. Tværfagligheden rummer også mulighed for at håndværkerne og byggesjakkene supplerer deres faglige kompetencer med andre typer kompetencer så som kompetence i æstetik, energibesparelse, indeklimaforhold, miljøforbedringer og konstruktionssikkerhed. Herigennem vil de faglige grænser mellem håndværksfagene og mellem håndværkerne og rådgiverne blive opblødt og opgavetilpasset. Set fra kundens synspunkt er den tværfaglige udvikling en fordel. De undgår fx at skulle forstå og tage stilling til, hvilke fag der skal løse de enkelte opgaver, og de kan nøjes med et ansvarligt firma eller håndværker, som de drøfter pris, kvalitet og løsninger med, og som søger for den interne koordinering. I den selvstyrende byggeplads vil mester og rådgiverne give mere ledelses- og beslutningsansvar til byggesjakkene, så de får ansvar for mere end den faglige og tværfaglige styring. Det kan fx dreje sig om ansvar for kvalitetsstyring, arbejdssikkerhed, materialeleverancer samt bygherre og kunde kontakt. Denne udvikling vil fx kunne fremmes på områder, som er vanskelige at detailplanlægge, og hvor der er behov for hurtige beslutninger. Modsat den selvstyrende byggeplads kan man også forvente, at nogle sjak får mindre selvstyre og bliver rene produktionssjak, som ledes hierarkisk med ordre og kontrol. Valget mellem disse to retninger afhænger meget af ledelsesformen og opgavetypen i de enkelte virksomheder og på de forskellige byggepladser. Murværk fra kælderen i Colosseum i Rom, som blev bygget i år e.kr. under kejser Vespasian. 10 En fjerde udviklingsretning, som kan supplere og gå på tværs af de tre andre, er en forbedring af byggefirmaernes og byggesjakkenes innovationskompet ence. Innovation er udvikling af produkter og processer fra idé til realisering og salg på markedet, som giver et bedre udbytte og konkurrenceevne. Innovation kan også indeholde forbedring af formidling, samarbejde og læring, hvis det kan bidrage til udviklingen målt på fakturaen. I den gode innovationsproces motiverer man og støtte og videreudvikler forbedringsforslag og nytænkning. Man arbejder systematisk på at bearbejde og konkretiserer forslagene, så de bliver realiseret som effektivisering af processer og forbedringer af produkter. Man arbejder også for en mere brugerdreven innovation, hvor udviklingen tager afsæt i kundernes behov, og hvor de øn-

11 2. Tværfaglighed skede forbedringer skaber mere værdi for både virksomheden og dens kunder. Da den fjerde udviklingsretning er svag hos mange fagentreprenører og håndværkere og samtidig kan bidrage til at styrke de øvrige udviklingsretninger, er den valgt som fokusområde for Murerfaget i Bevægelse. Det er ønsket, at den sammen med andre initiativer kan styrke virksomhederne og håndværkerne, så de bliver bedre til selv at styre udviklingen og at vælge den form for ledelse, faglighed og fornyelse, de ønsker at arbejde med. Udviklingsretninger 4. Innovation 1. Faglighed 3. Selvstyring Figur 3. De tre centrale udviklingsretninger for fagentreprenører, byggesjak og håndværkere i dansk byggeri: 1. Faglighed, 2. Tværfaglighed og 3. Selvstyring. Murerfaget i Bevægelse har fokus på den fjerde udviklingsretning 4. Innovation, som skal skabe en bedre innovationskompetence og effektiv innovation på håndværkernes præmisser, og som understøtter udvikling af de tre andre. Bispebjerg Bakke i København, hvor Bjørn Nørgaard havde udfordret murerne til nytænkning og kreativ udvikling. 11

12 L Markedskrav H 3. Byggefirmaerne og håndværkernes reaktion på udfordringerne Byggemarkedet er som sagt hele tiden i bevægelse og forandre sig i forhold til de andre markeder jf. figur 2 (Ejendomsmarkedet, produktmarkedet, videnmarkedet og myndighedskrav), hvilket hele tiden giver nye udfordringer hos byggefirmaer og håndværkere. Udfordringer som de bør forstå og kan vil reagere på, så deres konkurrenceevne og kompetenceniveau til stadighed er intakt. Men hvordan reagere de på disse udfordringer? Blandt de mindre fagentreprenører vil mange (hvis ikke lagt de fleste) reagere passivt og reaktivt, hvilket vil sig, at de venter med at reagere på forandringer i markedet så lang tid som muligt. De vil afvente specifikke, gentagende og kraftige krav fra myndigheder og deres kunder, og de vil lade andre firmaer gå foran og vise vejen og tage den økonomiske risiko. Man kan sige, at de er på bagkant med udviklingen, og at de ikke er risikovillige. Nogle forsøger at finde en niche i markedet, hvor kundekravene er svage, og hvor der ikke stilles større krav end dem de i forvejen kan honorere. Kun en mindre del af firmaerne reagerer proaktivt og kreativt på nye og skrappere markedskrav og udfordringer. Disse firmaer forsøger løbende at analyse kundeønsker og indsamle tidlige signaler på ændringer i markedet og lovgivningen, og de vil forsøge at forudsige konkurrenternes reaktion herpå. Disse firmaer vil hele tiden tænke i udvikling og forandring af deres firma, så de kan opfylde de stigende markedskrav. Ofte vil de også være med til at skabe nye markedsmuligheder. Man kan sige, at de hele tiden ønske at være på forkant med udviklingen. Reaktion på udfordringer 1. Reaktiv og forsvarende - Balance + Vision Første skridt: - Hvorfra? - Retning? - Størrelse? 2. Kreativ og proaktiv L Konkurrenceevne H Figur 4. Byggefirmaernes kan reagere på to måder på ændrede markedsvilkår. Retning på og omfang af deres reaktion afhænger af deres placering i markedet, og de strategiske valg de gør. 12 Byggefirmaernes reaktioner på markedsvilkårene og de øgede krav fra myndigheder og kunder foregå altså i to forskellige retninger:

13 Den reaktive retning, hvor man ikke ændre kompetence og forsøger at holde sin position, men man kan evt. flytter til markedssegment med svagere konkurrence. Den proaktive eller kreative retning, hvor man målrettet forbedre sin kompetence og konkurrenceevne, så den hele til er tilpasset eller på forkant med markedskrav. Firmaernes reaktion vil desuden være afhængig af deres udgangspunkt og placering på markedet, altså hvilket konkurrenceniveau de har på det aktuelle markedssegment. Har de en lav konkurrenceevne, kan det give en type reaktion, og har de en høj konkurrenceevne, kan det give en anden type reaktion. Betjener de en given kundegruppe på et geografisk område med et givet produkt kan reaktionen være på en måde, og flytter de til et andet markedssegment, skal betjening af de nye kundegrupper måske også ændres. Det tredje forhold, som er vigtigt for karakteriseringen af firmaernes reaktion overfor udfordringer, er reaktionens størrelse og omfang, altså hvor stor en indsats lægger firmaerne i den ønskede forandring. Disse tre forhold danne tilsammen det beskrivelsesmønster, som man kan bruge til at karakterisere et firmas reaktion på udfordringer og ændrede markedsvilkår. Vi regner desuden med, at man langt hen ad vejen også vil kunne bruge dette reaktionsmønster for byggefirmaer på lignende måde på håndværkerne og byggesjakket. I Murerfaget i Bevægelse vil vi derfor bruge principperne i figur 4 til at karakterisere både byggefirmaer, byggesjakket og håndværkere. Jeg kan sagtens nå et par skifte mere. - Om jeg får ondt af det på lang sigt? Det kan da godt være, men så må jeg finde på noget til den tid. 13

14 4. Innovative byggefirmaer og håndværkere trækker udviklingen Murerfaget har allerede gennem flere år vist, hvordan de dygtigste lærlinge kan løfte det faglige niveau og konkurrere internationalt. De bedste murerlærlinge i Danmark har siden 1999 dystet om at blive den danske deltager i World Skills. Hvert år har skolerne trænet lærlingene intenst for at blive vinderskolen. Sponsorer har støttet trænerteams og træningsophold i udlandet, og dansk-, nordisk- og verdensmesterskaberne har giver positiv presseomtalte for faget. I 2007 førte det til en bronzemedalje i Shizuoko i Japan for Esben Kirk Therkildsen. Men det giver også genlyd i Undervisningsministeriet. Ved en reception den 28. september 2009 for de 15 hjemvendte danske deltagere i World Skills i Calgary i Canada, sagde Undervisningsminister Betel Haarder bl.a.: "Vi skal reklamere for erhvervsuddannelserne. Ikke for noget falsk, men for noget ægte. Og det gør vi her i dag. I er rollemodeller for andre unge." Esben Kirk Therkildsen da han i 2006 vandt Danmarksmesterskabet i Herning Messecenter. 14 Vi har på de foregående sider set, hvordan byggefirmaer og håndværkere reagerer forskelligt på byggeriets skiftende markedsvilkår og udfordringer. Vi skal nu se på konkurrenceforholdene på et givet produkt- eller markedssegment, og se på hvordan forskellige typer firmaer kan påvirkes. Vi skal herigennem udbygge en bedre forståelse af de proaktive og kreative og se på, hvem der er de innovative frontløbere, som Murerfaget i Bevægelse kan bruges til at sætte gang i udviklingen. Et markedssegment er betegnelsen for et sammenligneligt produkt eller ydelse, der leveres til en afgrænset kundegruppe indenfor et vist geografisk område. Et markedssegment kan fx være renovering af badeværelser i almennyttige boliger i Nordjylland. Det kan også være skalmuring af nye par-

15 Stykomkostning Tabere celhus på Lolland. På et sådan konkret markedssegment kan firmaerne rangordnes efter deres omkostninger og stykpris for det givne produkt eller ydelse, og kunder kan, hvis sådanne sammenligninger er åbne og tilgængelig, vælge den bedste leverandør. Det ser vi fx, når vi skal ud og købe en ny fladskærm eller et nyt køleskab. Her kan vi i forbrugerblade og på varedeklarationer sammenligne produkternes pris og kvalitet, og vi kan som kunde vælge den for os bedste vare til prisen. Denne åbne konkurrence vil med tiden vise, hvem der er taber- og hvem der vindefirmaer. Selvom disse forhold ikke er så tydelige for murerfirmaerne, er det i princippet de samme konkurrencemæssige forhold, som er gældende for murerfirmaer. Firmaernes placering på det givne markedssegment kan fx illustreres som vist i figur 5. I søjlerne er vist de forskellige firmaers omkostninger, og de to vandrette linjer vist henholdsvis den øvre og nedre pris, som kunder betaler for det sammenlignelige produkt eller ydelse. De svageste firmaer med den højeste omkostning er vist til venstre, og de stærke og konkurrencedygtige firmaer med den laveste omkostning er vist til højre. Markedsplacering Pres Øvre pris Nedre pris Rykkere Springere Frontløbere Lokke Virksomheder Figur 5. Firmaer kan på et givet markedssegment rangordens efter deres omkostninger pr. produkt eller ydelse, som for kunderne er sammenlignelige. Påvirkningen af firmaerne er forskellig afhængig af deres placering. De svage firmaer med de høje omkostninger betegnes som tabere og springere, og de har kun en lille eller negativ margen mellem deres omkostninger og den nedre markedspris. Det sætter dem i en svær situation, hvor de derfor ofte alene vil have fokus på prisen, medens de ikke har øje for deres dårlige effektivitet og kvalitet. Ved et fortsat prispres vil taberne opgive og forlade markedet, medens springerne vil forsøge at tage springet til en bedre placering på markedet eller et andet segment. Det kan de kun gøre, hvis de får muligheden for det og gennemfører en målrettet indsats herfor. De stærke firmaer med lave omkostninger, som har en stor margen mellem deres omkostninger og markedsprisen og dermed mulighed for at sælge med en god fortjeneste, betegnes frontløbere. De mærker ikke et markedspres på prisen, og de kan vælge at bruge deres overskud på forskellig måde. Nogle af disse er proaktive og kreative, og de vil ofte bruge deres overskud til kreativ nytænkning og udvikling processer, produkter og firmaet som helhed. Disse firmaer er svære at påvirke med et økonomisk pres, men de vil kunne lokkes gennem motivation og kreative forslag. Måske kan de motivers til at bruge deres overskud og kreativitet til udvikling og forandring af 15

16 branchen. De er derfor interessante lokomotiver og frontløber for branchen, som vil kunne trække og drive udviklingen, især hvis man kan samordne deres kræfter efter en fælles vision. Mellemgruppen kaldes rykkerne. De ligger trykt i midten, og deres placering flytter sig kun langsomt over tid, og de føler ikke behov for de store ændringer eller deltagelse i ny initiativer. De vil gerne deltage i kurser og modtage ny viden, som de tror, de umiddelbart vil kan få gevinst af. De har ikke den store interesse i risikovillig udvikling, og de deltager gerne i brancheforeninger, hvis man ikke lægger for mange bånd på dem og presser dem ind i fælles brancheudvikling. Rykkerne tager derimod gerne ved lære af frontløberne og vil gerne kopiere deres løsninger og gode ideer. De er derfor modtagelige for læring fra kollegaer eller rådgivere, de har tillid til. I Murerfaget i Bevægelse er det derfor vigtigt, at være bevidst om, hvilke typer af firmaer og håndværkere, der arbejdes med i henholdsvis udvikling og læring, samt hvilke holdninger og udgangspunkt de har. Murerfaget i Bevægelse vil derfor anvende de generelle principper i forståelsesmodellerne i figur 3, 4 og 5, og de vil både blive anvendt på firmaer, byggesjak og håndværkere samt på fagskoler og lærere. Nye typer indervægge udstillet i Herning Messecenter i

17 5. Udbredelse af erfaringer og innovationstakt Spørgsmålet er nu, hvorledes man fastlægger en fornuftig udviklingstakt, og hvorledes erfaringerne bedst udbredes fra de innovative firmaer, håndværkere og lærere til resten af murerfaget og branchen som helhed. Vedrørende udbredelse af erfaringer til mindre firmaer, viser erfaringer fra andre brancher, at små firmaer helst modtager råd fra kollegaer eller fra deres normale rådgivere, som de ofte er i kontakt med og har tillid til. Det kan fx være deres revisor eller deres bankrådgiver, men tekniske skoler kan også gøre sig fortjent til den tillid. Figur 6. Børn spejler sig i de voksnes handlinger, og spejlneuroner i hjernen styrer denne ubevidste sociale kopiering. Et andet væsentligt element ved overføring af udviklingserfaringer er brugen af illustrative eksempler og handlinger, som modtageren nemt kan overfører til sin dagligdag. Eksemplerne skal vise, hvordan umiddelbart svære og uigennemskuelige problemer kan løses, og hvordan en ny løsning kan blive et godt og bedre alternativ til dagens praksis. En illustration som giver modtageren lyst til selv at prøve og tilegne sig de nye erfaringer. De fleste har vel oplevet en sådan ahaoplevelse, hvor man efter at have fået en løsning demonstreret siger: "Nåh, kan man gøre det på den måde, så kan jeg nemt selv gøre det." Eller vi har oplevet det hos børn, som kopierer både de gode og dårlige sider, af det vi voksen gør. De er lige som et ekko eller et spejlbillede af de vokse og de store børn, de omgås. Dette fænomen er bl.a. beskrevet af et italiensk forskerteam på universitetet i Parma under ledelse af professor Giacomo Rizzolatti. Ved en tilfældighed viste nogle forsøg med hjerneaktiviteter hos aber, at deres hjerner kopierede de bevægelser forsøgslederen gjorde, når han fx greb ud efter en banan. Disse hjernereaktioner var endda 10 gange hurtigere end de bevidste reaktioner, som styrede abernes bevægelser. Men aberne bevægede sig ikke. Det interessante var, at disse ubevidste reaktioner genfindes ved mennesker, og at de virker på alle vore sanser. Når vi ser, hører og lugter andre 17

18 menneskers reaktioner, så følger vores hjerne med dem ved at spejle og kopiere dem uden, at der samtidig komme en tilsvarende fysisk reaktion. De hjerneceller eller neuroner, der reagerer på den måde, kaldes spejlneuroner eller på engelsk mirror neurons. Hvad denne nye viden kan bruges til udtrykkes godt i følgende citat fra 1996 af professor Giacomo Rizzolatti: Vores samfund kan selvfølgelig lære os bevidst at modarbejde den oplevelse, som vores spejlneuroner giver os, men på et helt basalt biologisk plan er vi hele tiden øjeblikkeligt åbne over for andre menneskers handlinger og følelser. Hvis vi ser et andet menneske være ulykkelig, vil vi straks mærke det i os selv. Vores biologi gør os ekstremt sociale. Det tro jeg er meget værdifuldt. Skal vi oversætte det til byggeriet, og hvorledes vi får skabt en positiv læring og udvikling i murerfaget, kan det fx udtrykkes ved følgende kæde af sammenhænge: Lærlinge skal kunne spejle sig i gode lærere og svende. Gode svende og mestre kan påvirke andre svende og mestre. Gode firmaer kan tiltrække og give tilfredse kunder, som kan give et positivt image for branchen. Vi skal altså sørge for, at de illustrative eksempler virker som gode spejle for de forskellige modtagergrupper i branchen, hvis murerfaget skal have bredde i sin udvikling og erfaringsanvendelse. Og vi skal samtidig være bevidst om, at hver af dem vil vælge deres spejl, ud fra det de oplever, som er vigtige for dem. Vi vil nu se på den takt og form for udviklingen, som vil være velegnet til gennemførelse af udvikling hos byggeriets håndværkere. Her foreslås, at man mest anvender en praksisnær og anvendelsesorienteret fremgangsmåde, hvor udviklingen skabes gennem trinvist opbyggede erfaringer. Det kaldes en induktiv udviklingsmetode. Den passer godt sammen med principperne for social spejling og kopiering i læringsprocessen, og den er velegnet til områder, hvor viden er begrænset, og hvor vi har behov for at blande en økonomisk, teknisk, kreativ, æstetisk og social udvikling. Denne fremgangsmåde er fx beskrevet godt af den franske naturvidenskabsmand og filosof René Descarte i 'Metoden' fra 1637, hvor han giver følgende læresætninger for udvikling: "Hvert af de vanskelige problemer, jeg skulle undersøge, deles i så mange dele, som dette var muligt og som det var nødvendigt for at få den bedste løsning derpå. Jeg begyndte med de genstande, som var de simpleste og de letteste af forstå, for så lidt efter lidt at stige gradvis op til forståelsen af de mest sammensatte, og sådan at jeg forudsatte en vis orden mellem de genstande, som ikke af naturen fremtræder i rækkefølge. Som supplement hertil kan vi også bruger følgende læresætning fra vor egen filosof Søren Kirkegård, hvor han forklare, at dybere forståelse først kommer, når man ser tilbage: "Livet forstås baglæns men må leves forlæns." 18 En anden indfaldsvinkel i diskussionen er, hvilke barrierer, der vil blokere for udviklingen og udbredelsen af erfaringer, eller hvordan man finder incitamenter, der i stedet kan fremme den. Her har Ole Michael Jensen, SBi i 2008 givet et godt bidrag til denne diskussion ved sit indlæg Incitamenter og barrierer - Hvordan fremmes energibesparelser i eksisterende bygninger, herunder lejeboliger? Det er godt nok rettet med energibesparelse i lejeboliger, men er lige så anvendelig indenfor murerfagets innovation og udbredelse af erfaringer. Han siger bl.a., at folk som ikke ønsker at flytte sig udviklingsmæssigt, meget vel kan se barrierer

19 og meget gerne vil tale om dem. Men selvom man fjerner barriererne er det ikke begrundelse for, at de så vil flytte sig. Her skal der i stedet incitamenter til. Så det væsentligste er ikke at fjerne barriererne, men at skabe tydelige incitamenter for at folk vil flytte sig udviklingsmæssigt. Han sammenligner det med en hækkeløber, der står over for sine hække og planlægger, hvordan han skal springe over dem. Er anden person som ikke sports interesseret, og som står overfor de samme hække, han ser dem ikke som barrierer, han skal over, for han har slet ikke tænkt sig at skulle flytte Incitamenter sig i den retning. Se illustrationen i figur 7. INGEN INCITAMENTER INGEN BARRIERER Barrierer INCITAMENTER BARRIERER Ressourcer Viden Løsninger Spar energi 7 Figur 7: Diskussion om barrierer er uinteressant, hvis der ikke er incitamenter til at bevæge sig over barriererne. Ole Michael Jensen, SBi. Ole Michael Jensen opstiller i tilknytning hertil en virkemiddelmodel, som er illustreret i figur 8. Virkemidlerne kan opdeles i incitamenter, barrierer og resultater, og barriererne behandles i følgende fire trin: Ressourcer, viden, løsninger og iværksættelse. 7 Virkemiddel-model Virkemidler Incitamenter Barrierer - Ressourcer - Viden - Løsning - Iværksættelse Resultater 8 Figur 8. Virkemiddelmodel opdelt i incitamenter, barrierer og resultater. Ole Michael Jensen, SBi. Ovenstående forskellige forklaringer er samlet i følgende fire punkter, som vil være grundlaget for innovation og udbredelse af erfaringer i Murerfaget i Bevægelse: 1. Udviklingsarbejdet opdeles i et antal adskilte trin, som tilsammen føre fra idé over løsninger til resultat. 19

20 2. Man starter med løsning af de simpleste og letteste og opnår forståelse ved at se tilbage på forløbet, og gradvis stiger man op til forståelse af de mest komplicerede. 3. Illustrative eksempler, som er tilpasset de aktuelle modtageres situation og behov for forandring, beskrives og bruges til erfaringsoverføring. 4. Man giver mulighed for, at andre ubevidst kan kopierer, spejler og tage ved lære af de handlinger, som man tydeligvis har haft succes med. 5. Erfaringer, nytænkning og gode råd modtages bedst fra kollegaer eller samarbejdsparter man arbejdet tæt sammen med og har tillid til. Videnudbredelsen i Murerfaget i Bevægelse sker altså fra de innovative til de lærende i byggeriet, og man bruger illustrative eksempler, som kollegaer har vist, de har haft succes med. Udviklingen sker i adskilte trin, hvor man løser de letteste først, og trin for trin arbejder sig igennem de sværeste. Udviklingstakten passes sammen med muligheden for udbredelsen til den øvrige del af branchen. Videnudbredelse De lærende Gode eksempler tilpasset til modtagerne De innovative Figur 8. Illustrative og brugertilpassede eksempler overfører erfaringer fra de innovative i murerfaget til de lærende i murerfaget og andre segmenter i branchen. 20

21 6. Sammenhæng mellem praksis, uddannelse og forskning Hvis den brugerorienterede innovation skal styrkes hos fagentreprenørerne, er der behov for at praksis i firmaer og på byggepladsen samarbejder bedre om udvikling og uddannelse med andre virksomheder, fagskoler og forskning. Den offentlige forskning i Danmark gennemgå store forandringer. Midlerne bliver mere målrettet særlige områder så som nanoteknologi og højteknologi, og sektorforskningen og mindre universiteter bliver sammenlagt til få store universiteter. Forskningen bliver samtidig mere international for at hæve forskningshøjden, men samtidig har den lavteknologiske, anvendelsesorienterede og nationale forskning i offentligt regi vanskeligere vilkår. Særligt har den offentlige forskning vedrørende byggeriet været faldende de senere år. Den offentlige undervisning i Danmark gennemgå også store forandringer i disse år. Der er meget fokus på evaluering og måling af skolernes indbyrdes kvalitet, og skoler mærker et stor pres gennem nye og specifikke krav og overvågning. Økonomien bliver styret af tilgangen af elever gennem taxameter tilskud fra det offentlige, og der oprettes flere internationale linjer, og der er mere international udveksling. Fagskolerne har gennemgået sammenlægning til store kompetencecentre, og der er et pres på dem for bedre at kunne håndtere de svage elever fra folkeskole og få flere unge igennem en erhvervsfaglig grunduddannelse. Figur 9. Der mangler sammenhæng mellem produktion, formidling og anvendelse af viden, som skal give udvikling og fornyelse i byggeriet. Det rammer især de mindre byggefirmaer. Murerfaget i Bevægelse skal bygge bro mellem parterne på videnmarkedet og skabe et gunstigt udviklings- og læringsklima for murerfaget. Mange i byggeriet oplever videnproduktion, forskning, videnformidling og uddannelse som spredt, usammenhængende, vanskeligt tilgængeligt og ofte med stor afstand til den daglige praksis i byggeriet. I byggeriet foregår den væsentligste udvikling hos producenterne ved systematisk udvikling af nye produkter og automatisering af produktionen. De store entreprenører gennemføres løbende udvikling af deres organisation med særlig fokus på lean 21

SBi 2011:09. Murerfaget i Bevægelse Vejledning 4 - Ny innovationskultur - National koordinering af udvikling og erfaringsdeling

SBi 2011:09. Murerfaget i Bevægelse Vejledning 4 - Ny innovationskultur - National koordinering af udvikling og erfaringsdeling SBi 2011:09 Murerfaget i Bevægelse Vejledning 4 - Ny innovationskultur - National koordinering af udvikling og erfaringsdeling Murerfaget i Bevægelse Vejledning 4 - Ny innovationskultur - National koordinering

Læs mere

Murerfaget i Bevægelse Vejledning 3 - Kommunikation

Murerfaget i Bevægelse Vejledning 3 - Kommunikation Murerfaget i Bevægelse Vejledning 3 - Kommunikation - Udvikling, metoder, resultater og erfaringer Niels Haldor Bertelsen SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Murerfaget

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Læs mere

Murerfaget i Bevægelse Vejledning 2 - Eksperimentarium

Murerfaget i Bevægelse Vejledning 2 - Eksperimentarium Murerfaget i Bevægelse Vejledning 2 - Eksperimentarium - Udvikling, metoder, resultater og erfaringer Niels Haldor Bertelsen SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Murerfaget

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14

Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 Femern bælt tunnellen Forretningsmuligheder for logistikydelser København den 21/3 2014, kl. 10-14 12:50 Produktivitet og effektivitet i byggelogistik - Nyt forskningsprojekt støttet af Trafikstyrelsen

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen?

Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? Udvikling af byggeprocesser Hvad ligger i kortene, og hvor er byggeriet på vej hen? AlmenNet projekt Industrialisering ved fsb Tirsdag den 8. maj 2012 Domea Frederikssund Indlæg ved Niels Haldor Bertelsen,

Læs mere

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER PLANLÆGNING, GENNEMFØRELSE OG DOKUMENTATION AF EKSTERN GRANSKNING SBI-ANVISNING 246 1. UDGAVE 2014 1000 120 Granskning

Læs mere

Korroderede trådbindere i murværk

Korroderede trådbindere i murværk SBi-anvisning 211 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere 1. udgave, 2005 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare

Læs mere

BVU*net kompetencegruppe og forslag til spørgeramme

BVU*net kompetencegruppe og forslag til spørgeramme BVU*net Projekt 3 Renoveringsuddannelse BVU*net kompetencegruppe og forslag til spørgeramme BVU*net samarbejder med Advice om analyse af undervisning og kompetencer i bygningsrenovering på de forskellige

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010 SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering 1. udgave, 2010 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner

Dokumentation af bærende konstruktioner Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Virksomhederne som driver af innovation i byggeriet

Virksomhederne som driver af innovation i byggeriet Virksomhederne som driver af innovation i byggeriet Erfaringer fra virksomheder i byggebranchen Teknologisk Institut d. 8. februar 2011 1 Jesper Salling Nielsen Kort om mig 25 år erfaring fra byggebranchen

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen.

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen. 7. INDSATSOMRÅDER 7. INDSATSOMRÅDER Med udgangspunkt i identifikationen af problemer er formålet i dette kapitel at give bud på hvordan disse problemer kan imødekommes i form af indsatsområder. rne er

Læs mere

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20.

EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Styregruppemødet. 20. EU s initiativ til opgradering af byggebranchens arbejdsstyrke inden for energieffektivitet og vedvarende energi Styregruppemødet 20. Juni 2012 Forslag til dagsordenen 1. Status for Status quo rapporten

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Forretningsudvikling i teori og praksis

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Forretningsudvikling i teori og praksis Holbæk Regionens Erhvervsråd Forretningsudvikling i teori og praksis Forretningsudvikling teori Dagsorden v/jesper Salling Nielsen Forretningsudvikling praksis v/arkitekt Thomas Kullegaard Jesper Salling

Læs mere

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen Produktivitetskommissionen Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier København, den 26. september 2012 BAT/sb Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen BAT-kartellet takker for invitationen til

Læs mere

AMU medvirker til en bedre byggeproces

AMU medvirker til en bedre byggeproces AMU medvirker til en bedre byggeproces Elsborg & Schantz Innovative læringsrum Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) det handler om at blive involveret og engageret i processen! Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

Koordineringsrådets opgaveliste ajourført for hver KR-møde

Koordineringsrådets opgaveliste ajourført for hver KR-møde Koordineringsrådets opgaveliste ajourført for hver KR-møde Opgavelisten er udarbejdet i tilknytning til beslutninger i Koordineringsrådet (KR), og den opdateres løbende og viser de enkelte opgavers stade.

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Sæt kursen for din virksomhed og bliv klar til fremtidens udvikling

Sæt kursen for din virksomhed og bliv klar til fremtidens udvikling Sæt kursen for din virksomhed og bliv klar til fremtidens udvikling Skab sammenhæng og synergi mellem mål, handleplan og et procesorienteret ledelsessystem Skab udvikling på baggrund af bevidst styring

Læs mere

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 18. december 2014 Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune 1. Resume Forslag om etablering af tværmagistratligt projekt:

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik 1. udgave, 2009 Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Er du dygtig nok til at blive faglært?

Er du dygtig nok til at blive faglært? 13. februar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Er du dygtig nok til at blive faglært? Opgaverne på erhvervsuddannelserne stiller allerede i dag høje faglige krav til eleverne, og kravene fortsætter

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Årsmøde 2008 - Lean Construction Construction Norge Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Pernille Walløe COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Direkte +45

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund:

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund: Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C Baggrund: Albertslund 14. marts 2011 Vi har i forbindelse med arbejdet i Plan C og partnerkredsens deltagelse i idégenerering

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Gør virksomheden interaktiv. Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel

Gør virksomheden interaktiv. Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel Gør virksomheden interaktiv Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel Gør virksomheden interaktiv Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel November 2004 FORFATTERE Udviklingschef

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR

BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR BRUGERNES OG BYGHERRENS ROLLE I UDVIKLINGEN AF EN NY BYGGEKULTUR Knud Erik Busk, Formand for Bygherreforeningen i Danmark Indhold: INDLEDNING...2 BYGHERREFORENINGEN I DANMARK...2 IKKE KUN EN KØBENHAVNER-KLUB...2

Læs mere

Koordineringsrådsmøde 1 (KR1) 15. marts 2011 - referat

Koordineringsrådsmøde 1 (KR1) 15. marts 2011 - referat BVUnet.dk Netværkssamarbejdet for Byggeriets Videns- og Uddannelsesinstitutioner Koordineringsrådsmøde 1 (KR1) 15. marts 2011 - referat Tid: Tirsdag den 15/3 2011, kl. 10.00-14.00 Sted: Syddansk Erhvervsskole

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål:

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål: UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017 Formål: Klatresporten udvikler sig hurtigt I følge IFSC (International Federation of Sport Climbing) kommer der 3.000 nye klatrere til hver dag. Ses på sammenlignelige lande

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Projekt Nye Samarbejdsformer

Projekt Nye Samarbejdsformer Projekt Nye Samarbejdsformer arbejdspapir om brug af workshops ved partnering INFORMATION Erhvervs- og Boligstyrelsen Oktober 2001 1 Indhold 3 Forord 4 Nye samarbejdsformer - partnering 5 Workshops Hvorfor

Læs mere

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen SBi-anvisning 238 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011

Læs mere

Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER

Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER SBI-ANVISNING 181 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1994 SBI-anvisninger er forskningsresultater bearbejdet til brug ved planlægning, projektering,

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere