Danske private organisationer. 75,003 mio. kr. fordelt på 11 bevillinger. 8. juni 2011, dagsordenspunkt 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske private organisationer. 75,003 mio. kr. fordelt på 11 bevillinger. 8. juni 2011, dagsordenspunkt 14"

Transkript

1 .N Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse Støtte til danske organisationers udviklingsaktiviteter Danske private organisationer 75,003 mio. kr. fordelt på 11 bevillinger juni 2011, dagsordenspunkt 14 Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien) , Bistand gennem private organisationer. Andre samarbejdsformer med NGO er 500 Der er realitetsbehandlet i alt 12 ansøgninger til runden med et samlet budget på 84,8 mio. kr. Det begrænsede antal skal ses på baggrund af dels effekten af de tidligere års integrering af enkeltprojekter i programmer, dels en planlagt omlægningsproces, som medfører, at flere af de modtagne programansøgninger med planlagt start i 2013 forventes at indgå i rammeaftaler på dette tidspunkt. Der er medtaget brobevillinger for tre programmer og et enkeltprojekt, som kræver bevillinger indtil afgørelsen om videreførelse i rammeaftaler foreligger som anført ovenfor. Budgettet herfor udgør i alt 75,003 mio. kr. En ansøgning afslås, og en ansøgning er videresendt til behandling hos CISU. Der i behandlingen af ansøgningerne lagt vægt på, hvorvidt indsatserne bidrager til fremme af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien samt på omkostningsbevidsthed.

2 Projektdokumentation Formål Den langsigtede målsætning for civilsamfundsstøtten, der kanaliseres gennem danske organisationer, er at bidrage til udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene som beskrevet i Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien). De konkrete mål varierer afhængigt af de enkelte aktiviteters karakter og indhold. Baggrund Civilsamfundsstrategien er retningsgivende for anvendelsen af de midler, der kanaliseres gennem danske organisationer under Civilsamfunds-bevillingen. Strategien følger de overordnede mål for dansk udviklingsbistand og bygger på principperne om fattigdomsorienteret og bæredygtig udvikling med aktiv inddragelse af kvinder og mænd i de samfundsmæssige processer. Civilsamfundsstrategien ligger med sin fokus på rettigheder fint i tråd med den nye danske udviklingsstrategistrategi, hvor menneskerettigheder og demokrati er et af fire hovedprioritetsområder. Fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning af lokale såvel som nationale og globale civilsamfundsorganisationer er nøgleord i strategien, men der kan også arbejdes med at tilvejebringe serviceydelser, f.eks. inden for uddannelse eller sundhed, såfremt der kan demonstreres sammenhæng med kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Sigtet er, at målgruppen bliver sat i stand til bedre at kunne påvirke strukturelle årsager til fattigdom, ulighed og marginalisering. Civilsamfundsstrategien understreger desuden behovet for at styrke resultatorientering og rapportering i relation til de strategiske mål. Med dette afsæt har Danida siden 2010 årligt gennemført en tværgående monitorering af de danske organisationers opfyldelse af Civilsamfundsstrategiens målsætninger. Den anvendte metode er udelukkende kvalitativ og baserer sig på indrapporteringer fra de danske organisationer. Rapporteringen sker i tillæg til organisationernes individuelle resultatberetninger, der redegør for fremdrift og konkrete resultater i forhold til bevillingsgrundlaget. Dette års tværgående rapport, der planlægges publiceret i september/oktober, sætter særlig fokus på organisationernes arbejde med den rettighedsbaserede tilgang og konkluderer bl.a. i den forbindelse, at danske organisationer generelt arbejder på områder og med tilgange, som er relevante ud fra et rettighedsbaseret perspektiv. Der identificeres en række centrale udfordringer og områder, som organisationerne opfordres til at arbejde videre med. Eksempler er anvendelse af sociale medier, f.eks. facebook, samt spørgsmålet om fokus for fortalervirksomheden, herunder om der arbejdes tematisk eller bredt i forhold til nationale politiske problemstillinger, og om der søges indflydelse i lokale, nationale eller internationale fora. Rapporten for 2011 vil blive fordelt til Styrelsens medlemmer, når den trykte publikation foreligger i midten af september. Den tværgående monitorering forventes fremover gennemført hvert andet eller tredje år. Danmark har sammen med Østrig og Sverige koordineret en evaluering af civilsamfundets deltagelse i den offentlige debat om nationale udviklingspolitikker og planer (Joint Evaluation of Civil Society Engagement in Policy Dialogue) med feltbesøg i Bangladesh, Mozambique og Uganda. Rapporten præsenteres på et offentligt møde i København den 10. september i år. Evalueringen uddyber og komplementerer en række af de problemstillinger, som er blevet identificeret i den nævnte tværgående monitorering, og det offentlige møde indgår derfor som et nyttigt bidrag til de igangværende læringsprocesser med civilsamfundet. En egentlig evaluering af den danske civilsamfundsstøtte bliver efter et indledende studie, og i koordination med repræsentanter for de danske private organisationer i en styregruppe, iværksat i efteråret Den vil ligeledes kunne uddybe og skærpe den læring, der kan drages af den løbende monitore-

3 ring. Ud over at belyse hvad der har fungeret godt henholdsvis mindre godt, forventes evalueringen at bidrage til etableringen af en stærkere referenceramme ( baseline ) for fremtidig monitorering og evaluering. Rapportudkastet skal foreligge i marts Der er de senere år gennemført en række tiltag for at effektivisere arbejdet med støtten til danske folkelige organisationer, herunder introduktion af programtilgangen under enkeltprojektmodaliteten i Hermed blev der åbnet mulighed for, at større enkeltprojektorganisationer kan få støtte til tematisk og/eller geografisk baserede programmer, som samler flere enkeltindsatser i én bevilling. Der er i dag 13 programorganisationer (AC International Børnehjælp, ADRA Danmark, Caritas Danmark, Danmission, Danske Handicaporganisationer, Foreningen Sex og Samfund, Friluftsrådet, Ghana Venskabsgrupperne, 3F, Ulandssekretariatet, Verdensnaturfonden (WWF), Vedvarende Energi, og Verdens Skove). Regeringen har besluttet at undersøge, hvorvidt ovennævnte organisationer har interesse i og kapacitet til at indgå rammeaftaler med ministeriet. Processen tilrettelægges med henblik på i første omgang at indgå rammeaftaler med op til seks organisationer med virkning fra januar 2013, og med endnu en gruppe fra januar Herefter er det tanken, at Udenrigsministeriet kun skal forvalte rammer og puljeordninger, mens administrationen af enkeltprojekter allerede fra 2013 planlægges overdraget til Civilsamfund i Udvikling (CISU, tidligere Projektrådgivningen). Derved muliggøres over tid frigørelse af ressourcer i ministeriet med henblik på styrkelse af den strategiske dialog med de større civilsamfundsorganisationer og til arbejdet med øgede krav til mål- og resultatstyring. Med Finanslovforslaget for 2013 planlægger regeringen endvidere en gradvis indfasning af nye krav til rammeorganisationernes egenfinansiering. Den samlede egenfinansierings størrelse forudses øget fra 10 pct. til 20 pct. beregnet i forhold til den enkelte organisations samlede program- og projektaktiviteter under rammeaftalen. Egenfinansieringen vil kunne sammensættes mere fleksibelt end hidtil. Minimum 5 pct. heraf forudses dog fortsat at skulle udgøres af bidrag fra kontante midler rejst i Danmark. Op til 15 pct. af egenfinansieringskravet vil fremadrettet kunne udgøres af midler fra andre donorer eller fra organisationernes internationale alliancepartnere. Organisationerne vil endvidere kunne anvende dele af de midler, som de modtager under rammeaftalerne, til EU samfinansiering. Der er indledt en dialog med NGO Forum om den nærmere udmøntning af retningslinjer for egenfinansiering. Nærværende forelæggelse af dette års ansøgningsrunde for enkeltprojekter skal ses på baggrund af den planlagte omlægningsproces, som vil betyde, at de bevilgede enkeltprojekter fra januar 2013 vil skulle forvaltes af CISU, mens programmerne vil indgå i de kommende forhandlinger om rammeaftaler. Der er således kun medtaget brofaser for de programmer, som forventes at indgå i kommende rammeaftaler. Et oplæg om de programorganisationer, som kvalificerer sig til at få rammeaftaler fra januar 2013, planlægges forelagt for Styrelsen i november Ansøgninger til runden Der har i forbindelse med runden i lighed med tidligere været gennemført eksterne gennemgange (desk appraisals) af ansøgningerne. Der er udviklet et fast format for disse gennemgange. Relevante repræsentationer har ligeledes haft mulighed for at kommentere ansøgningerne. Til denne ansøgningsrunde er der realitetsbehandlet i alt 12 ansøgninger. Det begrænsede antal skal ses på baggrund af dels effekten af de tidligere års integrering af enkeltprojekter i programmer, dels den føromtalte omlægningsproces, som medfører, at flere af de modtagne programansøgninger med planlagt start i 2013 forventes at indgå i rammeaftaler på dette tidspunkt. Der er medtaget brobevillinger for to programmer og et enkeltprojekt, som kræver bevillinger indtil en afgørelse om eventuel videreførelse i rammeaftaler foreligger som anført ovenfor. Der er ligeledes medtaget en programansøgning fra Dansk Handicap Forbund. Programmet påtænkes i forbindelse med omlægningen af civilsamfundsstøt-

4 ten at indgå i en planlagt rammeaftale med Danske Handicaporganisationer (DH) fra 2013, hvor programmet vil træde i kraft. Det forelægges Styrelsen til formel tiltrædelse, da det i givet fald vil overstige DHs bevillingskompetence på 5 mio. kr. En ansøgning under 5 mio. kr. er videresendt til CISU. Endelig er der givet et afslag. I runden er tillige inkluderet U-landskalenderprojektet for De behandlede ansøgninger fordeler sig med seks i Afrika, tre i Asien, to i Latinamerika samt et i Mellemøsten. Som bilag vedlægges: Bilag I: Liste med 11 ansøgninger, der indstilles til Styrelsens tiltrædelse. En programansøgning præsenteres i udvidet format. Bilag II: Til orientering vedlægges begrundelsen for afslaget. Budget I finansloven for 2012 er der afsat en samlet tilsagnsramme på i alt 1,023 mio. kr. til udviklingsbistand gennem private danske organisationer. Heraf er der afsat 545 mio. kr. til rammeorganisationer og 145 mio. kr. til puljeordninger (herunder CISUs Projektpulje) samt 333 mio. kr. til enkeltstående bevillinger over 5 mio. kr. Der er omallokeret 10 mio. kr. til CISUs Projektpulje, således at den samlede tilsagnsramme udgør 1,033 mio. kr. Der er tidligere i år afgivet tilsagn på i alt 879 mio. kr. fra denne ramme. Budgettet for de 11 indsatser, der indstilles til tiltrædelse i nærværende oplæg, udgør i alt 75,003 mio. kr. Væsentlige risikoelementer Der vil for de fleste aktiviteter være tale om risikoelementer, som generelt er gældende for projekt- og programgennemførelse, herunder i forhold til den politiske udvikling i modtagerlandene og de lokale partneres kapacitet og evne til at varetage deres del af aktiviteterne. Hertil kommer specifikke risikoelementer som beskrevet i de enkelte oplæg.

5

6 Bilag I - Godkendte projekter Indstilles til tiltrædelse - Styrelsens møde den 12. september 2012 Nr. Organisation Land Titel Beløb G01 Dansk Handicap Forbund Latinamerika Program: Udvikling af handicapbevægelser i Bolivia, Honduras og Nicaragua G02 International Børnesolidaritet Nicaragua Arbejdende børns ret til skolegang, fase G03 Dansk Flygtningehjælp Burma Alle børn har rettigheder U-landskalenderprojekt G04 Ulandssekretariatet G05 Brødremenighedens Danske Mission i samarbejde med Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling G06 Plan Danmark Vestafrika Allianceprogram: Vækst og beskæftigelse opbygning af kapacitet til uformelle forretnings- og kooperative netværk Congo (DRC), Tanzania Landsbybaseret primært sundhedsarbejde ved Tanganyikasøen, fase Kenya Vi skaber en børne- og ungevenlig by et rettighedsprojekt for børn og unge i Nairobis slum G07 Afrika Kontakt Sydafrika Forankring af lokaldemokrati i kystfiskersamfund, fase G08 Ulandssekretariatet Vestafrika Program: Beskæftigelse og anstændigt arbejde i Vestafrika - brobevilling G09 Fagligt Fælles Forbund 3F G10 Foreningen Sex & Samfund G11 Fagligt Fælles Forbund 3F Sydlige Afrika Vietnam Palæstina Program: Styrkelse af fagbevægelsens rolle i fattigdomsbekæmpelse og demokratisering - brobevilling Unge kvinders og mænds ret til seksuel og reproduktiv sundhed, herunder beskyttelse mod hiv og aids i landområder brobevilling Program: Styrkelse af den palæstinensiske fagbevægelses institutionalisering - brobevilling I alt

7

8 104.N.419.b.4. Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse Dansk Handicap Forbunds Latinamerika program: Udvikling af handicapbevægelser i Bolivia, Honduras og Nicaragua Dansk Handicap Forbund, 4 partnere i Bolivia, 6 i Honduras og 1 i Nicaragua 18 mio. kr (3 år/36 mdr.) 10. december 2008, dagsordenspkt. 12 Civilsamfundsstrategien, , Bistand gennem private organisationer. Andre samarbejdsformer med NGO er 500 Dansk Handicap Forbund (DHF) har ansøgt om støtte til et regionalt program i Latinamerika, som omfatter indsatser i Bolivia, Honduras og Nicaragua. Programmet bygger på erfaringer fra DHFs tidligere indsatser på handicapområdet primært i Nicaragua, hvor organisationen har arbejdet siden 1989 med gode resultater, og i Honduras siden 2009, hvorimod Bolivia er nyt fokusland. Strategien tager udgangspunkt i at støtte forholdsvis svage medlemsorganisationer af mennesker med handicap gennem rådgivning og aktiv brug af erfaringsudveksling mellem de tre deltagende lande. Her vil erfaringerne fra Nicaragua være vigtige for udviklingen af de øvrige to landes handicapbevægelser til bæredygtige og slagkraftige organisationer, der har god organisatorisk og administrativ kapacitet samt legitimitet og kapacitet til at forsvare rettighederne og dermed levevilkårene for mennesker med handicap. Programmet påtænkes i forbindelse med omlægningen af civilsamfundsstøtten at indgå i en planlagt rammeaftale med Danske Handicaporganisationer (DH) fra 2013, hvor programmet vil træde i kraft. Det forelægges Styrelsen til formel tiltrædelse, da det i givet fald vil overstige DHs bevillingskompetence på 5 mio. kr.

9 Udviklingsmål: Ved at udmønte FNs handicapkonvention og de afledte juridiske rammer respekteres og overholdes rettighederne for mennesker med handicap i Honduras, Bolivia og Nicaragua. Dette monitoreres og forsvares af mennesker med handicap (MmH) organiseret i handicaporganisationer og deres respektive paraplyorganisationer, som arbejder ud fra værdier som demokrati, gennemsigtighed, med fokus på ligestilling, enhed og koordinering, og som gradvist og progressivt forbedrer levevilkårene for mennesker med handicap. Det overordnede problem er, at organisationerne af handicappede i Bolivia og Honduras endnu ikke har tilstrækkelig organisatorisk og administrativ kapacitet til at opnå en bæredygtig og slagkraftig bevægelse, der har kapacitet til at fremme og forsvare rettighederne for MmH på virkningsfuld og koordineret vis. I Nicaragua har handicapbevægelsen med støtte fra dansk side udviklet sig positivt, men paraplyorganisationen FECONORI mangler bl.a. erfaring i at monitorere og rapportere til FN om handicapkonventionens opfyldelse. Programmål Bolivia: Fire partnere har i 2015 forbedret deres organisatoriske kapacitet med henblik på at kunne udføre koordineret og planlagt rettighedsarbejde samt øget deres kendskab til de erfaringer programmets øvrige partnere har med organisationsudvikling og rettighedsarbejde. Koordineringen mellem partnerne, såvel som i handicapbevægelsen generelt, er forbedret. Programmål Honduras: I 2015 har de seks deltagende handicaporganisationer øget deres kendskab til de erfaringer programmets øvrige partnere har med organisationsudvikling og rettighedsarbejde og øget deres organisatoriske og administrative kapacitet, inklusiv kapacitet til at udføre koordineret og planlagt rettighedsarbejde, der har synliggjort handicapbevægelsen og fremmet overholdelsen af rettigheder for MmH, især inden for sundhed, uddannelse og tilgængelighed. Programmål Nicaragua: I 2015 har paraplyorganisationen FECONORI på en koordineret måde og med deltagelse af medlemsorganisationer og lokalafdelinger gennem rettighedsarbejde styrket gennemførelsen af den internationale handicapkonvention og handicaplov 763, med særlig fokus på uddannelse, sundhed og rehabilitering, ligesom FECONORI og dets medlemsorganisationer har delt deres erfaringer med rettighedsarbejde med programmets øvrige partnere. Programmer kan gives til danske organisationer, der ikke har en rammeaftale, men som har haft et længerevarende engagement med Udenrigsministeriet om gennemførelse af et bredere felt af udviklingsaktiviteter og vurderes at besidde tilstrækkelig kapacitet, herunder at de kan administrere tilskud af en vis økonomisk størrelse. Hensigten med programkonceptet har været at støtte en sammenhængende, strategisk og langsigtet tilgang i et land/region og/eller tema/problematik. Programmerne vil derfor typisk være baseret på et længere tidsperspektiv med mulighed for større fleksibilitet i den økonomiske ramme end for enkeltprojektbevillinger. DHF har et grundigt kendskab til alle tre lande i nærværende programansøgning. Organisationen har siden 1989 arbejdet i Nicaragua og udvidede på baggrund af erfaringerne herfra samarbejdet til Honduras i Med en mindre bevilling fra CISU har DHF sideløbende forberedt en indsats i Bolivia. De samlede erfaringer har dannet grundlag for sammensætningen af nærværende program, ikke mindst fra Nicaragua, hvor der er høstet positive erfaringer med at samle handicapbevægelsen til en stærk stemme i forhold til myndigheder på lokalt og nationalt plan og dermed styrke en lang række medlemsorganisationer frem mod bæredygtighed, hvilket vil tjene som inspiration for de to andre deltagende lande. Det er DHFs erfaring bl.a. fra arbejdet i Nicaragua, at en sådan udvikling tager tid, og det skønnes nødvendigt at støtte handicapbevægelserne i Bolivia og Honduras også udover denne programperiode.

10 DHF blev stiftet i Organisationen består af 59 afdelinger fordelt på 12 amtskredse og fire specialkredse og har ca individuelle medlemmer, primært mennesker med fysiske handicap. DHFs formål er at arbejde for handicappedes interesser på lige vilkår med andre borgere. DHF har repræsentanter i en række råd og nævn, deltager i høringsprocesser om national lovgivning, og påvirker udformning af danske og EU standarder på bl.a. trafik- og tilgængelighedsområdet. DHFs internationale arbejde påbegyndtes med indsatsen i Nicaragua i 1989 og har skiftet fra at være serviceorienteret (kørestole) til en målrettet rettighedsbaseret tilgang. Det er DHFs overordnede strategi på udviklingsområdet at støtte forholdsvis svage medlemsorganisationer af MmH. Gennem rådgivning og aktiv brug af erfaringsudveksling støtter DHF udviklingen af slagkraftige, bæredygtige, demokratiske og gennemsigtige organisationer, der har god organisatorisk og administrativ kapacitet samt legitimitet og kapacitet til at forsvare rettighederne for mennesker med handicap gennem koordineret og planlagt rettighedsarbejde over for stat og samfund for at forbedre levevilkårene for MmH. Programmets primære målgruppe udgøres af ca medlemmer i 11 partnerorganisationer, hvoraf ca. halvdelen er kvinder. Den sekundære målgruppe omfatter alle mennesker med handicap i de tre lande, som skønnes at udgøre 2,4 millioner personer, igen med ca. halvdelen kvinder. Samarbejdspartnerne i Bolivia er en paraplyorganisation af døveorganisationer (FEBOS), paraplyorganisation af blindeorganisationer (FENACIEBO), en paraplyorganisation af sportsudøvende kørestolsbrugere (FEBODEIN) og en sammenslutning af amtslige paraplyorganisationer (COBOPDI). I Honduras udgøres partnerne af en paraplyorganisation for organisationer af voksne med handicap (FENOPDIH), en landsorganisation af blinde (UNCIH), landsorganisationen af fysisk handicappede (AHLMYS), landsorganisationen af døve (ANS), en paraplyorganisation af lokale organisationer af forældre til handicappede børn (FENAPA- PEDISH) samt en tværhandicaporganisation (APREH), mens paraplyorganisationen af MmH i Nicaragua (FECONORI) er den samlende faktor for hele programmet. Programmet er opbygget med en demokratisk struktur med fællesmøder for samarbejdspartnere og projektbestyrelser fra de tre lande og deltagelse af DHF fra Danmark. Programmets grundlæggende strategi er, at bæredygtige forbedringer i levevilkårene for MmH sker gennem udarbejdelse og gennemførelse af lovgivning samt ændring af befolkningens generelle syn på MmH gennem en stærk handicapbevægelse til at øve koordineret pres på beslutningstagere og påvise løsningsmodeller. DHF har gennem mange år og sammen med handicapbevægelsen i de tre deltagende lande opstillet kriterier og værdisæt for de deltagende organisationer, som skal være demokratiske, medlemsinddragende, transparente samt have prioriteret rettighedsarbejde og bestå af MmH. Derved sikres dels legitimitet til at tale på vegne af målgruppen, dels forudsætninger for at udvikle handicapbevægelsen. Støtten til organisationsopbygning sker som en kombination af krav og støtte. Kravene har organisationerne selv været med til at fastlægge, og processen med at få dem opfyldt virker organisationsopbyggende. Programmet bistår både med finansiering og rådgivning for at få opfyldt disse krav. Træning af medlemmer og lokale ledere i personlig udvikling, organisationsudvikling og fortalervirksomhed indgår som en vigtig komponent. I Bolivia vil arbejdet have endnu større fokus på organisationsudviklingen, da handicapbevægelsen organisatorisk og især administrativt er meget svag. DHFs rådgivning vil være af meget stor betydning og mindst lige så vigtig som finansieringen. Der vil blive arbejdet på at opbygge gennemsigtige regnskabssystemer hos partnerne, medlemsregistre samt forbedre planlægningen og kommunikationen til de lokale medlemsorganisationer og deres medlemmer. Endvidere vil der være stor fokus på at forene handicapbevægelsen, og skabe et mere effektivt organisationsbillede af hele bevægelsen. Der vil tillige blive arbejdet med fortalervirksomhed med f.eks. gennemførelse af den nyligt vedtagne handicaplov, specielt lovens afsnit om arbejdsintegration, samt de første skridt til at udarbejde skyggerapporter til FN.

11 I Honduras vil arbejdet stadig i høj grad have fokus på organisationsudvikling ud fra erfaringen om, at et effektivt rettighedsarbejde kræver organisationer af en vis styrke. Der vil især blive arbejdet med at opbygge stærke lokalafdelinger og tiltrække nye medlemmer, som bl.a. gøres med systematisk opfølgning og rådgivning fra hovedsædet og forbedret kommunikation med medlemmerne. Forbedret strategisk planlægning vil ligeledes være et væsentligt element. I løbet af programperioden forventes fortalervirksomhed at få større og større betydning. Handicapbevægelsen, ledet af paraplyorganisationen FE- NOPDIH, arbejder på at få revideret handicaploven, så den stemmer overens med handicapkonventionen. Der vil ligeledes være fokus på at udarbejde en skyggerapport til FN i forhold til konventionen. Endelig forventes det, at de første egentlige forbedringer af levevilkårene for MmH vil blive gennemført gennem rettighedsarbejdet, som f.eks. uddannelsen af døvetolke, som der er akut behov for. Aktiviteterne vil være træning i fortalervirksomhed, seminarer til at udarbejde forslag til ny lov, møder med relevante myndigheder og undersøgelser af forhold for MmH til brug som dokumentation for krav af forbedrede levevilkår. I Nicaragua vil der blive arbejdet med at opbygge enkle, men troværdige monitoreringssystemer til brug for skyggerapporterne til FN samt til brug for bevægelsens rettighedsarbejde i almindelighed med særlig fokus på uddannelse, sundhed og rehabilitering i gennemførelsen af den nyligt vedtagne handicaplov. Handicaploven er udarbejdet, så den stemmer overens med handicapkonventionen. I Nicaragua arbejdes der i programmet kun med én partner, paraplyorganisationen FECONORI, hvor der i det nuværende projekt er et samarbejde med syv organisationer. En væsentlig del af programmets struktur er de planlagte programfora, hvor de tre landes handicapbevægelser kan diskutere programmets generelle forhold og udveksle erfaringer. I og med at partnerne i de tre lande på mange måder er meget homogene og står overfor de samme udfordringer, har erfaringsudveksling vist sig at være en særdeles vigtig og effektiv metode til organisationsudvikling. Ofte har erfaringer kunnet overføres direkte med held fra Nicaragua til Honduras, eller i det mindste til stor inspiration. Derfor vil der også i programmet blive lagt stor vægt på erfaringsudveksling både mellem handicapbevægelserne overordnet set på makrospørgsmål som gennemførelse af FNs handicapkonvention, men også mellem søsterorganisationerne af f.eks. døve, blinde eller fysisk handicappede. Der vil også være erfaringsudveksling indenfor hvert land, og endda indenfor hver organisation. Erfaringsudvekslingen vil have form af gensidige besøg organisationerne imellem, praktikophold og studiebesøg. Det er programmets struktur i form af programbestyrelser i hvert land og et fælles forum, der vil formidle systematisering af erfaringsudvekslingerne og opsamling af læring. DHF er repræsenteret i programbestyrelser og forum, men har ingen permanent udsendte. En mindre del af budgettet vil gå til en pulje, hvor partnerne kan søge om små projekter til organisationsudvikling og rettighedsarbejde. DHF har især fra arbejdet i Nicaragua stor erfaring med administration af sådanne puljer, som har været et nyttigt instrument. Bæredygtigheden opnås som følger: Organisatorisk bæredygtighed bl.a. ved opbygning af organisatorisk kapacitet til at fastholde og tiltrække nye medlemmer og opbygning af demokratiske og transparente organisationer, da medlemsdemokrati og gennemsigtighed anses som vigtigste forudsætninger for organisatorisk bæredygtighed Opbygning af administrativ kapacitet til projektformulering og -gennemførelse, så der kan tiltrækkes midler fra internationale donorer og fra nationale myndigheder og samfundet generelt Kapacitet til rettighedsarbejde for derigennem at sikre blivende og bæredygtige forbedringer af levevilkårene for MmH.

12 Det er som tidligere nævnt DHFs erfaring bl.a. fra arbejdet i Nicaragua, at en sådan udvikling tager tid, og det skønnes nødvendigt at støtte handicapbevægelserne i Honduras og Bolivia også udover denne programperiode. Derimod er handicapbevægelsen i Nicaragua ved at være i mål. Når Nicaragua stadig har en mindre komponent i programmet skyldes det dels, at det først inden for de seneste fire år er lykkedes at stabilisere paraplyorganisationen, som derfor har behov for yderligere kapacitetsopbygning, dels at det er af stor betydning for programmet at kunne trække på de gode erfaringer fra Nicaragua. Organisationen vil arbejde målrettet med rapportering i forhold til Handicapkonventionen både i forhold til den officielle landerapport og til skyggerapporten, som handicapbevægelsen står for. Disse erfaringer er vigtige at overføre til programmets øvrige lande. Programmet er fint i tråd med målsætningerne i den danske Civilsamfundsstrategi såvel som den nye udviklingspolitiske strategi. Programmet er baseret på en rettighedsbaseret tilgang med fokus på kapacitetsudvikling og styrkelse af god regeringsførelse gennem målgruppens og partnerorganisationernes aktive deltagelse og fortalervirksomhed i de udvalgte lande med henblik på at skabe lige vilkår for et ofte marginaliseret befolkningssegment. Programmet er således også fattigdomsorienteret og tillige i overensstemmelse med Strategi for Støtte til Oprindelige Folk med understregning af, at der også inden for handicapområdet bidrages til at fremme oprindelige folks rettigheder.

13 Budgettet beløber sig til i alt 18 mio. DKK, hvoraf 55 pct. går til Honduras, 29,3 pct. til Bolivia, 6,5 pct. til Nicaragua og 9,2 pct. til regionale aktiviteter. Budgetposter I alt Pct. Programaktiviteter ,6 Øvrige aktiviteter ,9 Administration og revision ,5 Samlet programbudget ,0 Budget margin ,1 I alt Fordelt på land I alt Pct. Honduras ,0 Bolivia ,3 Nicaragua ,5 Regionale ,2 I alt programaktiviteter ,0 Fordelt på indsatser I alt Pct. Partneres egne komponenter Pulje for mindre projekter Træning Andre aktiviteter Lokale lønninger og admin I alt Øvrige aktiviteter I alt Tilsyn og reviews I alt Administration og revision I alt Administration i Danmark Revision I alt Det bemærkes, at DHFs program i forbindelse med omlægningen af civilsamfundsstøtten planlægges at overgå til administration hos paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer (DH), som forudses at overgå til en rammeaftale i 2013, hvor DFHs program vil træde i kraft. Programmet forelægges Styrelsen til formel tiltrædelse, da det i givet fald vil overstige DHs bevillingskompetence på 5 mio. kr.

14 De konkrete risici, som programmet vil udsættes for vil variere fra land til land, men en række overordnede risici vil være de samme. Det forudsættes, at den politiske situation i de tre lande forbliver så stabil, at programmets aktiviteter kan gennemføres. Erfaringen fra tidligere indsatser har vist, at handicapsektoren er mindre berørt af politisk ustabilitet grundet en høj grad af politisk uafhængighed og mindre politisk bevågenhed. Eksempelvis kunne de fleste aktiviteter gennemføres under statskuppet i Honduras, hvor tillige den store kriminalitet er en udfordring. DHF betragter ikke programmet som særligt risikofyldt med baggrund i dets fleksible opbygning, og fordi der arbejdes med 11 faste partnere fordelt på tre lande, hvorved afhængigheden af en enkelt partner undgås. Der er på Udenrigsministeriets foranledning i første kvartal 2012 blevet gennemført en kapacitetsundersøgelse af DHF i kombination med en appraisal af programdokumentet. Undersøgelsen konkluderede, at DHF havde kapacitet til at gennemføre det ansøgte program, men anbefalede en styrkelse af programdokumentet med bedre illustration af det regionale fokus og de tværgående aktiviteter, herunder den læring og udveksling, der vil ske i det regionale programforum, og af Nicaraguas bidrag til udviklingen i de øvrige lande i programmet. Endvidere blev det anbefalet, at programdokumentet og dets strategiske fokus på organisationsudvikling refererer til den igangværende omorganiseringsproces i DHF, og at partnerne får adgang til de metodiske tilgange, som er og bliver anvendt, samt at en organisationsudviklingsmanual udarbejdes, som bl.a. bygger på DHFs egne erfaringer og viden herom. Det blev tillige anbefalet at tilføje en henvisning til, at programmet - i særlig grad i Bolivia - indenfor handicapområdet bidrager til at fremme oprindelige folks rettigheder på linje med Strategi for Støtte til Oprindelige Folk. Der er fulgt op på disse anbefalinger i den endelige ansøgning på tilfredsstillende vis.

15 Bolivia: Den bolivianske handicapbevægelse blev startet i halvtredserne, og der findes nu et meget stort antal organisationer, som i modsætning til tendensen i mange andre dele af verden ikke er opdelt efter handicaptype, men mere i forhold til erhverv og geografisk tilstedeværelse. De fleste af disse handicaporganisationer er forankret i én kommune. I hvert amt er disse organisationer organiseret i paraplyorganisationer, som igen er organiseret i en overordnet paraply eller føderation. Udover dette system findes der nationale paraplyorganisationer opdelt på type af handicap, som f.eks. organisationer af blinde, døve og sportsudøvere i kørestol. Endelig findes der flere tilløb til landsdækkende paraplyorganisationer af forældre til børn med handicap. Generelt er handicapbevægelsen organisatorisk og især administrativt meget svag og splittet. Der er midlertidig stor kapacitet til at mobilisere og stor vilje til at arbejde for egne midler både som leder og som medlem. DHF har 4 partnerorganisationer: FEBOS: Paraplyorganisation af døveorganisationer med 14 lokale døveforeninger FENACIEBO: Paraplyorganisation af blindeorganisationer med 21 lokale blindeforeninger FEBODEIN: Paraplyorganisation af sportsudøvende kørestolsbrugere med 8 lokalforeninger COBOPDI National føderation, der organiserer 9 amtslige paraplyorganisationer, som igen hver især organiserer en lang række fortrinsvis lokale tvær-handicaporganisationer. Honduras: Handicapbevægelsen i Honduras er forholdsvis ung - de fleste organisationer blev dannet for år siden. Der findes mange og stærke organisationer, som har arbejdet for handicappede, men det var først i 2001, at organisationer ledet af mennesker med handicap brød ud og dannede en paraplyorganisation. I paraplyen findes der kun organisationer af voksne med handicap, da organisationer af forældre til handicappede børn er organiseret i deres egen paraply. Blinde og døve har deres egne organisationer, og der findes to organisationer for mennesker med fysisk handicap: ALFH, der er ældste, men som på det seneste ikke har formået at udvikle sig; og. AHLMYS, som fortrinsvis organiserer rygmarvsskadede, men som overvejer at åbne mere op for mennesker med andre fysiske handicaps. Der findes ingen organisation af sindslidende. Derudover findes der en række mindre tværhandicaporganisationer. DHFs faste partnere i Honduras er: FENOPDIH: Paraplyorganisation for organisationer af voksne med handicap UNCIH: Landsorganisation af blinde med 8 lokalafdelinger og medlem af FENOPDIH AHLMYS: Landsorganisation af fysisk handicappede (8 lokalafdelinger; medlem af FENOPDIH) ANS: Landsorganisation af døve (7 lokalafdelinger og medlem af FENOPDIH) APREH: Tvær-handicaporganisation fra San Pedro Sula amtet og medlem af FENOPDIH FENAPAPEDISH: Paraplyorganisation af lokale organisationer af forældre til handicappede børn med 16 medlemsorganisationer. Nicaragua: Handicapbevægelsen i Nicaragua opstod i firserne som konsekvens af borgerkrigen og har siden år 2000 udviklet sig til en stærk og politisk uafhængig bevægelse. I mange år var paraplyen præget af organisationer drevet af ikke-handicappede splittet og uden handlekraft, men siden 2008 er det organisationerne af mennesker med handicap, der har overtaget. Paraplyorganisationen FECONORI er på få år blevet en meget stærk, slagkraftig og rettighedsbaseret organisation, og det var i kraft af denne styrke, at det lykkedes at få vedtaget den nye handicaplov, som blev udarbejdet i direkte samarbejde mellem paraplyen og regeringen. De største og stærkeste organisationer i paraplyen er landsdækkende organisationer, der organiserer en handicaptype (blinde, døve, fysisk handicappede, forældre, sindslidende og døvblinde). Dog er organisationerne af sindslidende og døvblinde stadig ret svage. Desuden findes der en række lokale og ret svage tvær-handicaporganisationer. I Nicaragua fortsætter FECONO- RI som partner. De øvrige syv nicaraguanske partnere fra tidligere faser ophører med at modtage direkte støtte i programmet, da de nu er blevet selvkørende både hvad angår kapacitet og bæredygtighed. Når Nicaragua stadig har en mindre komponent i dette program skyldes det dels, at det først inden for de seneste fire år er lykkedes at stabilisere paraplyorganisationen, som derfor har behov for yderligere støtte i begrænset omfang, dels at det er af overordentligt stor betydning for programmet at kunne trække på de gode erfaringer fra Nicaragua.

16 Bolivia: Bolivia er Sydamerikas fattigste land. Ifølge Verdensbankens tal fra 2011 er BNI pr. indbygger på ca US$. Landbrugssektoren spiller fortsat en nøglerolle for Bolivias økonomi, men der er vækst bl.a. i eksporten af råolie, naturgas, zink og tin. Ifølge Verdensbanken havde Bolivia en økonomisk vækst per capita på ca. tre pct. i Bolivia er et ungt demokrati, og solide demokratiske principper er endnu ikke dybt rodfæstet. Landets menneskerettighedsproblemer er overvejende knyttet til korruption og manglende retssikkerhed, situationen i fængslerne, vold mod kvinder samt hårdhændet fremfærd fra ordensmagtens side. Den internationale donorindsats retter sig primært imod infrastruktur, vækst og beskæftigelse samt demokratiudvikling. Bolivia har siden 1970 erne modtaget udviklingsbistand fra Danmark. I perioden har den danske bistand været på knap 200 mio. kr. årligt. Da 60 pct. af befolkningen i Bolivia er oprindelige folk, har støtten til oprindelige folk været et tværgående tema for bistanden til Bolivia og er integreret i de programmer, som Danmark støtter. Honduras: Honduras økonomi er en af de mindst udviklede i Mellemamerika. Ifølge Verdensbankens tal fra 2011 er BNI per capita på ca US$. Økonomien er i vid udtrækning baseret på eksporten af kaffe og bananer. Den største aftager er USA, og eksporten til USA udgør ca. 22 pct. af Honduras økonomi. Den globale krise har ramt Honduras økonomi relativt hårdt. Ifølge Verdensbanken er den økonomiske vækst per capita faldet fra ca. fire pct. i 2006 og 2007 til ca. én pct. i På menneskerettighedsområdet knytter problemerne sig særligt til omfattende vold og kriminalitet blandt organiserede bander og et utilstrækkeligt fængselsvæsen, hvor det ofte kommer til interne opgør med dødelig udgang. Ud over fokus på landbrug og beskæftigelse har den internationale donorindsats efter statskuppet i 2009 været rettet imod demokrati og fortalervirksomhed. Danmarks yder støtte til Honduras gennem det regionale miljø- og menneskerettighedsprogram, ligesom der støttes kapacitetsopbygning i civilsamfundet og god regeringsførelse. Nicaragua: Ifølge Verdensbanken havde Nicaragua en økonomisk vækst per capita på ca. tre pct. i 2011 og et BNI på 1170 US$. Landbrugssektoren er langt den vigtigste sektor, og de primære eksportvarer er kaffe, bomuld, bananer og sukker. 15 pct. af befolkningen lever i ekstrem fattigdom. Fattigdommen er fortsat størst på landet, hvor 27 pct. af befolkningen lever for mindre end én dollar om dagen. Kriminaliteten i landet er stigende, selvom problemet ikke er så alvorligt som i andre mellemamerikanske lande. Ytringsfriheden er velfunderet i Nicaragua, og der udøves ikke systematisk repression mod befolkningen. Der rapporteres dog løbende om overtrædelse af menneskerettighederne på politistationer m.v. Den internationale donorindsats er særligt rettet imod privatsektorudvikling i landbrugssektoren, vækst og beskæftigelse. USA er landets største bilaterale donor. I perioden har den danske bistand været på knap 170 mio. kr. årligt. Den danske bistand har været anvendt primært inden for landbrug, miljø og uddannelse samt til fremme af god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder. I 2010 besluttede den danske regering at udfase den bilaterale bistand til Nicaragua. Danmark vil dog fortsat yde bistand til Mellemamerika gennem et regionalt program for menneskerettigheder, oprindelige folks rettigheder og arbejdsrettigheder.

17 Program mål 1: Bolivia De fire partnere har i 2015 forbedret deres organisatoriske kapacitet med henblik på at kunne udføre koordineret og planlagt rettighedsarbejde samt øget deres kendskab til de erfaringer programmets øvrige partnere har med organisationsudvikling og rettighedsarbejde. Koordineringen mellem partnerne, såvel som i handicapbevægelsen generelt, er forbedret. Indikatorer I 2015 findes der i Bolivia én føderation, der legitimt repræsenterer MmH, og de nationale og amtslige handicaporganisationer og paraplyer føler sig repræsenteret af denne, hvilket ikke er tilfældet i I 2015 er der blevet indledt en proces med at tilpasse love og reglementer til den internationale handicapkonvention indledt og styret af handicapbevægelsen. I 2015 er antallet af medlemsorganisationer i FEBOS, FEBODEIN og FENACIEBO øget fra 43 i 2012 til 55 i Program mål 2: Honduras I 2015 har de deltagende handicaporganisationer øget deres kendskab til de erfaringer programmets øvrige partnere har med organisationsudvikling og rettighedsarbejde og øget deres organisatoriske og administrative kapacitet, inklusiv kapacitet til at udføre koordineret og planlagt rettighedsarbejde, der har synliggjort handicapbevægelsen og fremmet overholdelsen af rettigheder for MmH, især inden for sundhed, uddannelse og tilgængelighed. Indikatorer Antallet af medlemmer i de fem partnere i programmet (AHS, UNCIH, AHMLYS, APREH y FENAPAPEDISH) er øget med 20 pct. fra fra i 2011 til fra i De honduranske partnere inklusive deres lokalafdelinger præsenterer mindst 65 skriftlige forslag og ansøgninger til handicapkontoret i justitsministeriet, basket fonden ACI-ERP og kommuner i perioden fra , hvilket svarer til en forøgelse på 45 pct. i forhold til perioden , hvor der blev udarbejdet 45 skriftlige forslag. Andelen af partnernes medlemmer, der har deltaget i medlemsmøder eller generalforsamlinger igennem det forløbne år øges fra 37 pct. i 2010 til 45 pct. i Antallet af kvinder, der deltager, svarer mindst til andelen af kvinder i organisationen. I 2015 fungerer det rådgivende råd som beskrevet i den honduranske handicaplov og er koordineret af MmH. Program mål 3: Nicaragua I 2015 har paraplyorganisationen FECONORI på en koordineret måde og med deltagelse af medlemsorganisationer og lokalafdelinger gennem rettighedsarbejde styrket gennemførelsen af den internationale handicapkonvention og handicaplov 763, med særlig fokus på uddannelse, sundhed og rehabilitering, ligesom FECONORI og dets medlemsorganisationer har delt deres erfaringer med rettighedsarbejde med programmets øvrige partnere. Indikatorer I 2015 er der for mindst 6 nicaraguanske ministerier tydeliggjort budget for handicapområdet, som påbudt af handicaploven 763. I 2015 har FECONORI udarbejdet en skyggerapport vedr. overholdelse af den internationale handicapkonvention med deltagelse af organisationernes baglande og sendt denne til FN.

18 I 2015 har FECONORI gennem rettighedsarbejde opnået, at den nicaraguanske stat har præsenteret sin rapport overfor FN vedr. overholdelse af den internationale handicapkonvention. I 2015 har MmH fået udstedt handicapcertificeringskort påbudt af lov 763 og dens reglement. Udstedelsen af certificeringskort er endnu ikke påbegyndt i 2012.

19 Kapacitetsanalyse af DHF og appraisal af Latinamerikaprogrammet, Marts 2012 Ansøgning og programdokument med budget og bilag vedrørende Udvikling af handicapbevægelser i Bolivia, Honduras og Nicaragua, April 2012

20 Styrelsens møde den 12. september 2012 International Børnesolidaritet (IBS) J.nr. 104.N.289.b.8. Nicaragua Arbejdende børns ret til skolegang, fase 3 G02 Samlede projektomkostninger Danida-finansiering Projektperiode kr kr. 10/ / Beskrivelse Projektets udviklingsmål er, at arbejdende børn i 30 kommuner i det nordlige, vestlige og sydlige Nicaragua udnytter deres ret til uddannelse og går i skole. De umiddelbare mål er, at 1) arbejdende børn har selvværd, kender deres rettigheder og har sociale og faglige kompetencer til at færdiggøre grundskolen, 2) frivillige promotorer gennemfører aktiviteterne i lektieklubber i deres lokalområde og 3) den opnåede erfaring og kapacitet bliver anvendt til at udbrede lektieklubber til nye kommuner og synliggøre børns ret til skolegang. Nicaragua anerkender børns ret til uddannelse, men 10 pct. af børnene kommer ikke i skole og under halvdelen gennemfører ikke grundskolen på normeret tid. Projektet sigter mod, at arbejdende børn, som endnu ikke går i skole, indsluses i det formelle skolesystem gennem alfabetiseringsgrupper, og børnene motiveres til at starte og fortsætte deres skolegang gennem deltagelse i lektieklubber med en begyndende demokratioplæring. Den direkte målgruppe er arbejdende børn og 590 frivillige promotorer (begge med lige kønsfordeling) fra samarbejdspartnerne samt institutionelle beslutningstagere. Den indirekte målgruppe er skoleelever i 63 skoler, forældre, lærere og sociale aktører i lokalsamfundet. Aktiviteterne omfatter udover lektieklubberne efteruddannelse af lærere for at skabe et bedre uddannelsesmiljø i skolerne og kurser og møder for forældregrupper og sociale aktører for at fremme arbejdende børns skolegang. Projektet har et stort element af fortalervirksomhed i forhold til undervisningsministeriet, politikere og andre relevante aktører. 2. Vurdering IBS blev dannet i 1992 og har siden arbejdet i Nicaragua. Basisorganisationerne er Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Socialpædagogernes Landsforbund (SL) og Pædagogisk Medhjælper Forbund (nu samlet i FOA) med i alt medlemmer. Hertil kommer 660 individuelle medlemmer. Samarbejdspartnerne vil fortsat være den landsdækkende NGO, Instituto de Promocion Humana, og den regionale Tuktan Sirpi, som tilhører en landdækkende organisation for arbejdende børn. To alliancepartnere bidrager til projektet, dels børneorganisationen MILAVF, dels en kunstnerisk formidlingsgruppe, FUNARTE. Der samarbejdes med undervisningsministeriet, lokale børnekommissioner, elevråd og andre børneorganisationer. IBS udfører ikke direkte arbejde med socialt udsatte børn i Danmark, men har gennem SL en naturlig adgang til pædagogisk ekspertise inden for dette område. Udover nærværende projekt modtager IBS støtte direkte fra Danida til demokratiopbygning vedr. børns rettigheder i Nicaragua gennem MILAVF og fra CISU til en række aktiviteter primært i Latinamerika. IBS har modtaget i alt 14 mio. kr. til to tidligere faser. Resultaterne fra 1. fase omfattede alfabetisering af markedsbørn (mål 2.200) og etablering af 85 interessegrupper, med deltagelse af ca børn. I 2. fase har 800 børn færdiggjort alfabetisering og er indskrevet i offentlige skoler, børn er med i lektieklubber og 94 pct. af 1. fases alfabetiserede børn fortsatte i skolen med støtte fra klubberne. Der er sket forbedring af undervisningsmiljøet gennem træning af lærere og opnået resultater i forhold til nye pædagogiske tiltag. Projektet har i fase 2 udviklet en brugbar metode til at sikre børns forbliven i skolen. Metoden er udrullet indenfor et forholdsvis begrænset geografisk område (7 kommuner) med en mindre diætbetaling til unge frivillige og med lønnet personale, da metodeudviklingen har krævet personalestabilitet. Resultaterne har været gode, og der har været offentlig præsentation af metode og resultater med tilstedeværelse af skolemyndigheder og undervisningsministeriet, hvis interessere er yderligere styrket og dermed også mulighederne for samarbejde. For at fremme bæredygtigheden vil man i fase 3 anvende frivilligprincippet ved opstart af lektieklubber i nye kommuner og gøre brug af partnerorganisationens MILAVF s mangeårige erfaring med frivilligt arbejde. MILAVF arbejder i 43 kommuner (ud af i alt 153 kommuner i Nicaragua), og de 23 nye kommuner er valgt, fordi MILAVF her har et stabilt samarbejde med politikere, myndigheder og sociale aktører og derfor forventer den nødvendige opbakning og dermed øget bæredygtighed. 3. Indstilling Projektet er relevant, velforberedt og i god overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien. Det er indikeret overfor IBS, at der ikke kan forventes yderligere støtte til projektet. Det indstilles, at der tiltrædes en bevilling på op til kr til 3. og sidste fase af projektet Arbejdende børns ret til skolegang i Nicaragua.

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

.N.1-14. Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Fem nye rammeorganisationer

.N.1-14. Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse. Fem nye rammeorganisationer .N.1-14. 10 Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse Fem nye rammeorganisationer ADRA Danmark, Danske Handicaporganisationer, 3F, Ulandssekretariatet og Verdens Skove 142,0 mio. kr. 2013 (12 måneder)

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk

Læs mere

Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2012

Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2012 Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2012 NGO FORUM modtog den 20. april 2012 seks ansøgninger om støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer: 1) En ansøgning fra

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

FORORD. Forord... Del 1: De danske organisationers arbejde med at gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien...

FORORD. Forord... Del 1: De danske organisationers arbejde med at gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien... DANSKE ORGANISATIONERS TVÆRGÅENDE MONITORERING AF GENNEMFØRELSEN AF MÅLSÆTNINGERNE I CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN 2010 FORORD INDHOLD Strategien for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien)

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Kirkerne i udviklingsarbejdet

Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne er i direkte kontakt med mennesker hver eneste uge og har derigennem en unik mulighed for at dele information med alle samfundsgrupper. Samarbejdet mellem kirker

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Godkendelse af støtte til større netværksinitiativer 4. december 2013

Godkendelse af støtte til større netværksinitiativer 4. december 2013 Godkendelse af støtte til større netværksinitiativer 4. december 2013 Godkendelsesprocedurer for ansøgningsrunden: På møde i det Stående Udvalg den 10. april 2013 blev et oplæg til revideret godkendelsesprocedure

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Marts 2007 RB A502/07 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...5 II. III. IV. Indledning...9

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

1. UMF- og j.nr. J.nr. 104.N.366.b.4. 2. Organisation Dialogos Att Anette Møller Pedersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Sdr.

1. UMF- og j.nr. J.nr. 104.N.366.b.4. 2. Organisation Dialogos Att Anette Møller Pedersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Sdr. Udenrigsministeriet Humanitær bistand og NGO-samarbejde Asiatisk Plads 2 1448 København K Email: hum@um.dk Indeholder denne statusrapport nogen oplysninger, som kræver specifik stillingtagen fra Udenrigsministeriet

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om misbrug af bistandsmidler under programmet for national forsoning og opbygning af civilsamfundet i Burma (kanaliseret via Den Danske Burma Komité) Juni 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord Side 2 2. Indledning Side 3 3. Mission, vision og målsætning Side 3 4. Prioriteter Side 4 4.1. Sårbarhed Side

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Vision Gennem officielt etablerede samarbejder med spejderkorps i andre lande ønsker vi i Det Danske

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Årsmøde i Genbrug til Syd 2.-3. november 2013

Årsmøde i Genbrug til Syd 2.-3. november 2013 1 Årsmøde i Genbrug til Syd 2.-3. november 2013 Tema om status og planer efter DMR-U s overtagelse af GTS i 2013 Oplæg v. Anne Charlton Christensen (ACC), Fuldmægtig i Udenrigsministeriets kontor for Humanitær

Læs mere

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde Funktionsbeskrivelse for Globalt Fokus bevillingssystem 1. Overordnede set-up Dette korte papir vil opridse det overordnede set up og de underliggende principper for Globalt Fokus bevillingssystem, samt

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk RAPPORT 25. MARTS 2015 Antikorruptionsberetning 2014 rødekors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Aktuelle Korruptionssager... 4 2.1 Zimbabwe (C1029)... 4 2.2 Uganda (C1290)... 4 2.3 Guinea (C1298)... 4 2.4

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

Økonomisk tilskud til dansk deltagelse i EU s Twinningprojekter i forbindelse med FINS-ordningen (Forberedelse af Institutionsopbygning)

Økonomisk tilskud til dansk deltagelse i EU s Twinningprojekter i forbindelse med FINS-ordningen (Forberedelse af Institutionsopbygning) Udenrigsministeriet Februar 2014 Kontoret for det Europæiske Naboskab Økonomisk tilskud til dansk deltagelse i EU s Twinningprojekter i forbindelse med FINS-ordningen (Forberedelse af Institutionsopbygning)

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

De danske NGO ers folkelige forankring 2004

De danske NGO ers folkelige forankring 2004 De danske NGO ers folkelige forankring 2004 August 2004 De danske NGO ers folkelige forankring 2004 Udenrigsministeriet Danida August 2004 2 Indhold Første del 1. Baggrund...7 1.1. Rapportens Indhold...7

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI SYSTE M ATISK ME NNE SKE R ETTIGHEDSOVERVÅGNI N G MED GE NNE M SLAGSKR A FT INTRO SYSTEMATISK MENNESKERETTIGHEDSOVERVÅGNING MED GENNEMSLAGSKRAFT MISSION ˮInstitut for

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Revideret og vedtaget af udvalget for Fritid & Fællesskab august 2015 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse side 1 2. Hvornår skal der søges om midler

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

CICED Community for International Cooperation in Education and Development

CICED Community for International Cooperation in Education and Development CICED Community for International Cooperation in Education and Development Titangade 11 w 2200 København N w info@ciced.dk w www.ciced.dk w +45] 4189 7131 Arbejdsprogram 2014-2015 Indledning CICED går

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Puljen til støtte af kapacitetsudvikling. Faglige netværk og kapacitetsudviklingsaktiviteter. Retningslinjer og bevillingskriterier

Puljen til støtte af kapacitetsudvikling. Faglige netværk og kapacitetsudviklingsaktiviteter. Retningslinjer og bevillingskriterier Puljen til støtte af kapacitetsudvikling Faglige netværk og kapacitetsudviklingsaktiviteter Retningslinjer og bevillingskriterier MAJ 2012 Retningslinjer og bevillingskriterier Side 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr-

ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr- ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr- 250.000 kr.) Kapacitetsudvikling er enkeltstående netværksaktiviteter eller afgrænsende aktivitetsforløb, som normalt skal afvikles inden for et år.

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia BilagKB130618pkt 0802 Information om organisationen Hensigtserklæring Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia Organisationens navn på eget sprog FIRST Scandinavia Kontaktperson i organisationen

Læs mere