Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i bioteknologi. Bacheloruddannelsen i bioteknologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 11. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 4. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Bachelor (BSc) i bioteknologi Engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Biotechnology jf. 12, stk. 3 i uddannelsesbekendtgørelsen. Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Adgangskrav, jf. det naturvidenskabelige hovedområde i bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 13: - Dansk A - Engelsk B - Matematik A - Fysik B og Kemi B eller - Fysik B og Bioteknologi A ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8265 AUDD 8265 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 11. Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for biologi. 4 Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen).

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2018 svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Bacheloruddannelse i Bioteknologi Aarhus Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 9 Bacheloruddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for bioteknologi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for bioteknologi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i bioteknologi består af: Kernefaglig ekspert Professor Jan Øivind Moskaug, Institutt for medisinske basalfag, Universitetet i Oslo, Norge. Jan Øivind Moskaug er uddannet cand.scient. fra Afdeling for cellebiologi, Universitetet i Oslo og Det Norske Radium Hospital samt ph.d. fra Matematisk-Naturvitenskaplig Fakultet, Universitetet i Oslo. Han er ansat som professor og afdelingsleder på Afdeling for biokemi på Institutt for medisinske basalfag, Medisinsk Fakultet på Universitetet i Oslo. Han er desuden ekstern lektor på Atlantis Medical Highschool i Oslo og ekstern censor for medicinsk uddannelse ved Universitetet i Tromsø. Han underviser på uddannelserne i medicin, ernæring og odontologi og hans hovedforskningsområde er karakterisering og funktion af mesenchymale stamceller fra adipost væv. Aftagerrepræsentant Funktionschef, Nanna Kristensen Soni, Novozymes A/S, Danmark. Nanna Kristensen Soni er uddannet cand.scient. i eksperimentel biologi fra Syddansk Universitet og har en ph.d. i biologi fra Imperial College of Science, Technology and Medicine, London, begge dele med fokus på T celle immunologi. Efter en post doc på Panum Instituttet har hun været ansat i forskningen i ALK-Abello og derefter Novozymes, dels som forsker og dels som leder. Som Funktionschef for Organisations Udvikling arbejder hun med at udvikle og uddanne organisationen og medarbejderne så de er rustede til at løse opgaverne i dag og fremover. Studerende Stud.polyt., Anna Sandersen, bioteknologi, Danmarks Tekniske Universitet. Anna Sandersen er bachelor i sundhed og produktion fra Danmarks Tekniske Universitet. Hun har i løbet af sit studie været på et halvt års udvekslingsophold i Zaragoza i Spanien og har arbejdet som studentermedhjælp i laboratoriet på Institut for Kemiteknik på Danmarks Tekniske Universitet. Desuden er hun studievejleder i den centrale studievejledning på Danmarks Tekniske Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 25. januar 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark ang. bacheloruddannelsens struktur: ng%20og%20struktur 6. februar supplerende dokumentation modtaget ang. - aftagerdialog - beskæftigelse - frafald 5

9 9. februar 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. uddannelsens struktur. 24. februar 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. - beskæftigelse - forskningsdækning - frafald. 26. marts 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. Frafaldsundersøgelse. 28. marts 2012 supplerende dokumentation indhentet ang. Udviklingsråd: aspx 11. april 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. uddannelsens forskningsdækning. 15. april 2012 supplerende dokumentation vedr. uddannelsens forskningsdækning. 24. april 2012 supplerende dokumentation ang. tilrettelæggelsen af de tekniske fagelementer på uddannelsen. 23. maj 2012 supplerende dokumentation modtaget ang. kandidatuddannelser som uddannelsen giver adgang til. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 9. februar 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 30. april 2012 Høringssvar modtaget 15. maj 2012 Sagsbehandling afsluttet 1. juni 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni

10 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i bioteknologi på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. 7

11 Grundoplysninger Udbudssted Aarhus Sprog Dansk Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

12 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Bacheloren har gennem uddannelsen erhvervet og udviklet en række intellektuelle, faglige og praktiske kompetencer: - bacheloren har kendskab til bioteknologi bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for bioteknologi - bacheloren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge - bacheloren kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger - bacheloren kan strukturere egen kompetenceudvikling - bacheloren er i stand til at sætte sig ind i nye emneområder inden for faget - bacheloren kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger - bacheloren kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger. (Bilag 2) 9

13 Bacheloruddannelsens struktur Bacheloruddannelsen i bioteknologi har et samlet omfang af 180 ECTS-point og indeholder følgende: Det obligatoriske program i bioteknologi (130 ECTS-point): - Almen biokemi () - Almen kemi () - Almen molekylærbiologi () - Bioteknologiske produkter og processer () - Bioteknologiske produkter og processer (projekt) (10 ECTS-point) - Eksperimentel molekylærbiologi () - Fysisk biokemi 1 () - Fysisk biokemi 2 () - Genetik () - Industriel fermentering () - Introduktion til bioteknologi () - Mikrobiologi () - Organisk kemi (10 ECTS-point) - Praktisk regulering og instrumentering () - Procesteknik 1 () - Procesteknik 2 () - Reaktionsteknik () - Teknisk kemi () - Uorganisk kemi () - Videnskabsteori og etik () - Videregående biokemi (10 ECTS-point) - Videregående molekylærbiologi () - Makroskopisk fysisk kemi () Støttefag inden for matematik, statistik og datalogi (20 ECTS-point): - Calculus 1 () - Calculus 2 () - Introduktion til programmering () - Statistik og databehandling (3. kvarter) () Valgfrie kurser (10 ECTS-point) Bachelorprojekt (20 ECTS-point). Bachelorprojektet kan ændres til et omfang af 10 ECTS-point, hvorved omfanget af valgfrie kurser øget til 20 ECTS-point i alt. (Dokumentationsrapport, s. 7) Uddannelsens struktur 12. kvarter 11. kvarter Philosophy of Engineering Statistik og databehandling Bachelorprojekt (10 ECTS) 20 ECTS-point 10. kvarter 9. kvarter Kemi- og bioteknologisk projekt 10 ECTS-point Videregående biokemi 10 ECTS-point Valgfrie kurser 10 ECTS-point 10

14 8. kvarter Industriel fermentering Videregående molekylærbiologi Mikrobiologi 7. kvarter Reaktionsteknik Eksperimentel molekylærbiologi Genetik 6. kvarter Procesteknik 2 Praktisk regulering og instrumentering Fysisk biokemi 2 5. kvarter Procesteknik 1 Makroskopisk fysisk kemi Fysisk biokemi 1 4. kvarter 3. kvarter Teknisk kemi Introduktion til it (Introd. til programmering) Almen molekylærbiologi Almen biokemi Organisk kemi 10 ECTS-point 2. kvarter Calculus 2 Bioteknologiske produkter og processer Uorganisk kemi 1. kvarter Calculus 1 Introduktion til bioteknologi Almen kemi Bioteknologikurser Støttefag (Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark, d. 25. januar 2012) 11

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Af dokumentationsrapporten s. 4 fremgår det, at der ved Det Naturvidenskabelige Fakultet pr. 1. januar 2010 er nedsat et aftagerpanel bestående af i alt 11 medlemmer, hvoraf følgende fem ifølge institutionen repræsenterer de mest centrale arbejdsmarkedsområder for bacheloruddannelsen i bioteknologi: - Forskningschef Henrik Jørgen Andersen (Arla Foods amba) - Adm. Direktør Kjær Andreasen (Daka Biodiesel Production a.m.b.a) - Executive Vice President Henrik Dalbøge (Health and Nutrition, Chr. Hansen A/S) - Lægefaglig chef Claus Thomsen (Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital) - Synteseudviklingschef Ib Winckelmann (Cheminova a/s) Ifølge universitetet har panelet til opgave, at diskutere centrale spørgsmål i relation til kvalitetssikring og udvikling af fakultetets uddannelsesportefølje samt spørgsmål i relation til fakultetets overordnede strategi for uddannelse og talentudvikling (Dokumentationsrapport, s. 4). Foreløbig har der været afholdt ét møde i aftagerpanelet i 2010, hvor følgende emner blev diskuteret: - Uddannelserne ved fakultetet - Dimittendanalyse - Rekruttering og vejledning - strategi og praksis - Kvalitetssikring af uddannelse (Dokumentationsrapport, s. 4-5). På mødet blev der ikke fundet anledning til at diskutere bacheloruddannelsen i bioteknologi specifikt, men aftagerpanelet støttede fakultetets overvejelser om et generelt større uddannelsesmæssigt fokus på områderne energi, fødevarer og miljø (Dokumentationsrapport, s. 5). Universitetet anfører endvidere, at der i forbindelse med omstruktureringen af Aarhus Universitetet vil blive nedsat nye og mere uddannelsesnære aftagerpaneler (jf. bilag 6). For bacheloruddannelsen i bioteknologi vil panelet blive nedsat i primo 2012 med repræsentanter fra: - fødevareindustri - medicinalindustri - hospitalssektoren - kemisk industri - konsulentvirksomheder (Dokumentationsrapport, s. 5). Ifølge universitetet finder dialogen med aftagere desuden sted gennem et udbredt forskningssamarbejde med erhvervslivet på de enkelte institutter. Disse kontakter er, i relation til uddannelse, mere uformelle og mindre systematiske end ovenstående, men bidrager til fakultetets samlede billede af de udbudte uddannelsers samspil med arbejdsmarkedet og opfattes af fakultetet som særdeles værdifulde og relevante. (Dokumentationsrapport, s. 5). Ledelsen oplyste på besøget, at en væsentlig del af underviserne tidligere har arbejdet i industrien eller indgår i projektsamarbejder med industrien, hvilket skaber en god kontakt til relevante aftagere. Ifølge ledelsen har denne dialog eksempelvis medført, at et kursus i termodynamik er blevet styrket. Derudover nævnte le- 12

16 delsen kontakten til en aftager fra Lundbeck, der har givet flere gode input til uddannelsen, som dog ikke har ført til konkrete ændringer. Underviserne bekræftede på besøget, at de i udpræget grad har dialog med relevante aftagere. Denne dialog finder sted dels gennem forskningssamarbejder og dels i forbindelse med de studerendes bachelorprojekt, der for omkring 50 % vedkommende udarbejdes i samarbejde med en virksomhed (eksempelvis Grundfos, Vitalys, Arla og Agrotech). Her er underviserne i løbende kontakt med aftagerne og aftagerne påvirker endvidere bachelorprojekternes indhold gennem samarbejdet. Ledelsen oplyste endelig, at det er universitetet i samarbejde med studielederen, der formidler kontakten til virksomhederne i forbindelse med de studerendes bachelorprojekter. Det fremgår desuden af dokumentationsrapporten og supplerende oplysninger, at der er nedsat et såkaldt Udviklingsråd, der er et samarbejde omkring forskning og uddannelser mellem Det Naturvidenskabelige Fakultet og Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Udviklingsrådet er sammensat af repræsentanter fra industrien, fra det politiske niveau og fra faglige organisationer og erhvervsorganisationer. Ifølge universitetet fungerer Rådet som bindeled til det omgivende samfund og skal medvirke til at sikre en fortsat udvikling af ingeniøruddannelserne på Aarhus Universitet (Dokumentationsrapport, s. 5; supplerende dokumentation indhentet d. 28. marts 2012). Da Bacheloruddannelsen i bioteknologi er adgangsgivende til flere civilingeniøruddannelser, høres udviklingsrådet også i uddannelsesmæssige spørgsmål omkring uddannelsen i bioteknologi. (Dokumentationsrapport, s. 5). Ledelsen oplyste på besøget, at Udviklingsrådet har været toneangivende i udviklingen af bacheloruddannelsen i bioteknologi. Universitetet skriver endvidere, at studielederen for Bacheloruddannelsen i bioteknologi også er studieleder for de ingeniørrettede uddannelser som bioteknologi giver adgang til og er dermed også aftager, hvilket sikrer optimal mulighed for afstemning af uddannelsen med de uddannelser, den er adgangsgivende til. (Dokumentationsrapport, s. 5). Universitetet oplyser i supplerende dokumentation, at hovedparten af uddannelsens bachelorer fortsætter på en kandidatuddannelse på AU. Nedenfor anføres andelen af bachelorer i bioteknologi, der fortsatte på en kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet, opgjort for KOT-årgangene Årgang 2006 Årgang 2007 Årgang % 42 % 82 % (Supplerende dokumentation modtaget d. 6. februar 2012) Akkrediteringspanelet konstaterer, at over 75 % af bachelorerne fortsatte på en kandidatuddannelse på AU indenfor samme hovedområde på årgang 2006 og 2008, men at det på årgang 2007 kun var 42 %. Akkrediteringspanelet spurgte på besøget ledelsen og underviserne om baggrunden for det lave tal for årgang Både ledelsen og underviserne oplyste, at flere studerende på årgang 2007 valgte at læse videre på DTU og AAU, da de studerende oplevede det som uklart, hvad Aarhus Universitet kunne tilbyde dem. Underviserne fortalte, at flere studerende på årgang 2007 gav udtryk for, at de ikke opfattede kvaliteten af overbygningsstudiet (kandidatuddannelsen i procesteknologi) som god nok og derfor valgte at læse videre på andre universiteter. Ifølge ledelsen besidder de ikke konkret information eller statistik om det videre studieforløb for årgang 2007, og der har ikke været bevidste forsøg på at opsøge de pågældende studerende. Panelet bemærker kritisk, at institutionen ikke kender eller har undersøgt baggrunden for, at kun 42 % af de studerende på årgang 2007 fortsatte på en kandidatuddannelse på Aarhus Universitet. Panelet konstaterer dog, at en høj andel af dimittenderne fra årgang 2006 og 2008 er fortsat på en kandidatuddannelse på universitetet. Universitetet har opgjort, hvilke kandidatuddannelser de seneste 17 dimittender, der er fortsat på AU, er blevet optaget på (Supplerende dokumentation modtaget d. 6. februar 2012). Panelet bemærker positivt, at 76,5 % er fortsat på kandidatuddannelsen i procesteknologi, som er en af de uddannelser studielederen også er studieleder for og dermed aftager for. De resterende dimittender fordeler sig på en række naturvidenskabelige kandidatuddannelser på fakultetet (Supplerende dokumentation modtaget d. 6. februar 2012). 13

17 Akkrediteringspanelet vurderer, at der på fakultetsniveau er etableret et aftagerpanel med relevante aftagere for bacheloruddannelsen i bioteknologi, men at dialogen ikke er løbende, at aftagerpanelet ikke har forholdt sig specifikt til uddannelsen, og at dialogen med aftagerpanelet ikke anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Panelet vurderer videre, at institutionen gennem de studerendes projektsamarbejder med virksomheder og undervisernes forskningssamarbejder har en omfattende uformel dialog med andre aftagere, men at dialogen ikke er systematisk og kun i nogen grad anvendes i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at studielederen i praksis fungerer som aftager i kraft af sin status som studieleder på de uddannelser, som hovedparten af bachelorerne fortsætter på, hvilket udgør uddannelsens reelle aftagerkontakt. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen i tilstrækkelig grad er i løbende kontakt med relevante aftagere, da hovedparten af bachelorerne fortsætter på en kandidatuddannelse, der har samme studieleder som bacheloruddannelsen i bioteknologi. Dialog med dimittender Det fremgår af dokumentationsrapporten, at universitetet gennemfører årlige beskæftigelsesundersøgelser, og at de bachelorer, der ikke fortsætter på en kandidatuddannelse på Aarhus Universitetet, indgår i disse. Universitetet skriver dog Antallet af besvarelser fra bachelorer i bioteknologi har imidlertid været meget lavt og kan ikke danne grundlag for en vurdering af uddannelsen i forhold til dens umiddelbare relevans for jobmarkedet. (Dokumentationsrapport, s. 6). Panelet bemærker, at det lave antal besvarelser delvist skal ses i lyset af, at flertallet af bachelorerne fortsætter på en kandidatuddannelse på Aarhus Universitet. Som beskrevet ovenfor, var det hhv. 93 %, 42 % og 82 % af uddannelsens bachelorer, der fortsatte på en kandidatuddannelse på AU, og at en stor andel fortsætter på en kandidatuddannelse, som studielederen også er studieleder for. Det bevirker ifølge universitetet, at der er kontakt til uddannelsens dimittender. Det betyder, at vi kan vurdere og dermed sikre, at de kompetencer de studerende opnår gennem Bacheloruddannelsen i bioteknologi, giver tilstrækkeligt grundlag for videre studier. (Dokumentationsrapport, s. 6). Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen gennem regelmæssige beskæftigelsesundersøgelser er i løbende dialog med de af uddannelsens dimittender, der ikke fortsætter på en kandidatuddannelse på AU, men at det lave antal besvarelser begrænser tilbagemeldingernes brugbarhed. Panelet vurderer videre, at hovedparten af bachelorerne fortsætter på en kandidatuddannelse på Aarhus Universitet, og at institutionen i tilstrækkelig grad er i dialog med uddannelsens dimittender. Beskæftigelse Universitetet oplyser, at bacheloruddannelsen i bioteknologi blev oprettet i Der foreligger derfor kun i begrænset omfang beskæftigelsestal for denne uddannelse, da uddannelsen først fra januar 2012 indgår i UI s opgørelse af nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter endt uddannelse (Dokumentationsrapport, s. 6). Bacheloruddannelsen i bioteknologi indgår i følgende gruppering trukket fra UI s statiske oplysninger: Årstal Bio/geo, Aarhus Universitet 2009 kandidatuddannelse 94 % beskæftigelse 3 % udlandet 0 % ledighed 0 % uden for arbejdsstyrken 3 % antal nyuddannede 118 (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af UI s statistiske oplysninger) Akkrediteringspanelet bemærker, at beskæftigelsestallene dækker over flere uddannelser end bioteknologi, hvilket gør det vanskeligt for panelet og universitetet at følge udviklingen for den enkelte uddannelse. Akkrediteringspanelet anerkender, at ledigheden er meget lav, og at de fleste fortsætter i videreuddannelse, hvorfor opgørelsen ikke giver grund til usikkerhed omkring beskæftigelsen for bachelorer i bioteknologi. 14

18 I forhold til de bachelorer, der ikke fortsætter på en kandidatuddannelse på AU skriver universitetet: Det har ikke været muligt at tilvejebringe information, der nærmere kan belyse beskæftigelsessituationen for bachelorer i bioteknologi. Baseret på vores erfaringer fra andre af fakultetets bacheloruddannelser er vurderingen, at relevant beskæftigelse baseret alene på bacheloruddannelsen vil være lav, og vi forventer, at i praksis alle bachelorerne er fortsat på en kandidatuddannelse ved AU eller et andet universitet. (Supplerende dokumentation modtaget d. 6. februar 2012). I forhold til beskæftigelsen for dimittender fra kandidatuddannelsen i procesteknologi, skriver universitetet: Det har desværre ikke været muligt at tilvejebringe beskæftigelsestal for kandidatuddannelsen i procesteknologi, idet uddannelsen først blev oprettet i Uddannelsen er dermed ikke medtaget i UI's undersøgelser af færdiguddannedes beskæftigelse, ligesom der ikke indgår brugbare data i fakultetets beskæftigelsesundersøgelse i (Supplerende dokumentation modtaget d. 24. februar 2012). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at institutionen ikke har kendskab til beskæftigelsen for de bachelorer, der ikke fortsætter på Aarhus Universitet, men vurderer samlet set, at det i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Det fremgår ovenfor, at hovedparten af uddannelsens dimittender fortsætter på en kandidatuddannelse på Aarhus universitet. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at det i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 6: Værdigrundlag ved Faculty of Science and Technology, Aarhus Universitet. Supplerende documentation modtaget d. 6. februar Supplerende dokumentations modtaget d. 24. februar Supplerende dokumentation indhentet d. 28. marts

19 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Bacheloruddannelsen i bioteknologi er et samarbejde mellem Ingeniørhøjskolen i Århus (IHA) og Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet, og er ifølge universitetet forankret ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Det Naturvidenskabelige Fakultet på AU. Uddannelsen kombinerer fagelementer inden for naturvidenskab og teknisk videnskab, hvilket i praksis betyder, at både undervisning og forskning er spredt ud på flere fagmiljøer på både AU (Institut for Molekylærbiologi og Genetik og Institut for Ingeniørvidenskab) og IHA (Dokumentationsrapport, s. 7ff). Overordnet er alle ingeniøruddannelser i Århus, herunder Ingeniørhøjskolens diplomingeniøruddannelser, Aarhus Universitets civilingeniøruddannelser og tekniske bacheloruddannelser (eksempelvis bacheloruddannelsen i bioteknologi), samlet under Aarhus School of Engineering (ASE), der udgør den overordnede paraply for uddannelserne. ASE er etableret i et samarbejde mellem IHA og AU og er tilknyttet Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet gennem fakultetets Institut for Ingeniørvidenskab (Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark d. 27. marts 2012). For så vidt angår sammenhængen mellem uddannelsens naturvidenskabelige kurser og forskningen på Institut for Molekylærbiologi og Genetik skriver universitetet, at såvel obligatoriske som valgfri kurser varetages af VIP er fra det relevante forskningsmiljø på instituttet. I forhold til støttekurserne og de kurser, der er en sådan emnemæssig karakter, at området forskningsmæssigt ikke er forankret ved molekylærbiologi (eksempelvis mikrobiologi), er underviserne tilknyttet det institut, hvor forskningsaktiviteten inden for området er forankret, jf. tabellen nedenfor (Dokumentationsrapport, s. 8). For så vidt angår de teknologiorienterede kurser på uddannelsen (7 fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point) skriver universitetet i dokumentationsrapporten: Kurserne undervises alle af VIP er ansat ved Institut for Ingeniørvidenskab, AU, Ingeniørhøjskolen i Århus ( ) samt Aarhus School of Engineering, hvilket sikrer uddannelsen det nødvendige fundament inden for den industrirelaterede R&D. (Dokumentationsrapport, s. 8). Universitetet anfører nedenstående tabel for at belyse sammenhængen mellem de obligatoriske kernefaglige kurser og de kursusansvarliges forskningsfelter og forskningsområder for det senest afviklede semester: 16

20 (Dokumentationsrapport, s. 8-9) For så vidt angår sammenhængen mellem de obligatoriske støttekurser og de kursusansvarlige forskningsområder for det seneste semester, opstiller universitetet tabellen nedenfor: (Dokumentationsrapport, s. 9) Panelet spurgte på besøget ind til forskningsdækningen af de tekniske fag der undervises på Ingeniørhøjskolen. Ledelsen oplyste, at Ingeniørhøjskolen har en mere industriorienteret tilgang til forskningen og dermed er mere udviklingsorienteret end bl.a. molekylærbiologi på AU. Ledelsen fortalte desuden, at man har indført en dobbeltunderviser-model på enkelte fagelementer, hvoraf den ene underviser er forskningsorienteret, mens den anden er undervisningsorienteret, for på den måde at skabe en bedre dækning i undervisningen. Ifølge ledelsen er der planer om at indføre denne ordning på flere fag, men kun i begrænset omfang, da det er en omkostningstung ordning. Herudover fremhævede ledelsen, at der i forbindelse med uddannelsens tilbli- 17

21 velse blev ansat en professor inden for de tekniske fag på Ingeniørhøjskolen, og at institutionen er i proces med at rekruttere yderligere to undervisere. Endelig oplyste ledelsen, at uddannelsen i enkelte tilfælde har lånt undervisningskompetence fra bl.a. kandidatuddannelsen i procesteknologi til de fag der undervises på IHA. Universitetet har i supplerende oplysninger fremsendt CV og publikationslister for underviserne på de tekniske fagelementer og heraf fremgår det, at det primært er studieleder Peter Kristensen og professor John Nieland, der er forskningsaktive (jf. supplerende dokumentation modtaget d. 24. februar 2012, 11. april 2012 og 15. april 2012). Universitetet skriver endvidere i supplerende dokumentation, at Alle de tekniske fagelementer, der indgår i bacheloruddannelsen er udviklet på baggrund af input fra den uddannelsesansvarlige (Peter Kristensen) samt den uddannelsesansvarlige fra den akkrediterede bacheloruddannelse i kemi og teknologi (Thomas Vosegaard/Mogens Hinge). Kurserne udvikles på den baggrund af den bioprocestekniske gruppe ledet af John Nieland. Ved udvikling af kurserne er der altså tre primære spillere: den uddannelsesansvarlige, John Nieland og underviseren. (Supplerende dokumentation modtaget d. 24. april 2012). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at forskningsmiljøet bag de tekniske fag på uddannelsen er smalt og kun dækkes af to VIP er, men vurderer, at tilrettelæggelsen af fagelementerne i tilstrækkelig grad sikrer forskningsdækningen. Panelet vurderer samlet set, at der i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet oplyser: Forskningsområdet bag bacheloruddannelsen er ikke specifikt professions- eller praksisrettet. Samspillet mellem forskning og uddannelsens praksisfelt, defineret som aftagere, sker primært gennem forskningssamarbejder mellem forskere og relevante virksomheder. (Dokumentationsrapport, s. 10). Uddannelsens tilrettelæggere Ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen ligger hos studienævnet for ingeniøruddannelserne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, hvor alle formelle beslutninger tages. Studienævnet består af 8 medlemmer ligeligt fordelt mellem VIP er og studerende. Universitetet oplyser: VIP erne er valgt blandt fakultetets videnskabelige medarbejdere, medarbejdere ved Ingeniørhøjskolen i Århus med mindst en måneds ansættelse på Aarhus Universitet og blandt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets medarbejdere med tilknytning til civilingeniøruddannelserne. De studerende er valgt blandt studerende ved de 10 tekniske bacheloruddannelser og civilingeniøruddannelser (Dokumentationsrapport, s. 10). Tilrettelæggelsen af uddannelsen og uddannelsens fagelementer sker i et tæt samspil mellem studienævn, studieleder, centerleder og uddannelsesudvalg (Dokumentationsrapport, s. 10; bilag 5). Uddannelsesudvalget for bacheloruddannelsen i bioteknologi mødes én gang om måneden og har udover 3 studerende syv VIP-medlemmer: - Lektor Tinna V. Stevnsner (formand) - Lektor Michael Etzerodt - Lektor Gregers Rom Andersen - Lektor Pia Møller Martensen - Lektor Peter Kristensen (studieleder) - Lektor Thomas Schmitt-John - Professor Claus Oxvig (Bilag 4) De studerende tilkendegav på besøget, at de oplever en god sammenhæng mellem undervisningen på universitetet og Ingeniørhøjskolen. Ifølge underviserne var der enkelte mindre startvanskeligheder i samarbejdet, men at det fungerer problemfrit nu. 18

22 Akkrediteringspanelet vurderer, at VIP erne er placeret centralt inden for relevante fagområder i tilknytning til uddannelsen og af deres CV er fremgår det, at de alle er forskningsmæssigt aktive inden for fagområderne (jf. Bilag 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for områder, der er relevante for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet opgør fordelingen af undervisningen mellem VIP og DVIP for det akademiske år 2010/2011 i nedenstående tabel: (Dokumentationsrapport, s. 11) Landsgennemsnittet for det teknisk videnskabelige/naturvidenskabelige hovedområde var i 2010 på 6,80. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet opgør antal studerende, antal VIP og stud/vip-ratio for seneste akademiske år nedenfor: (Dokumentationsrapport, s. 12) Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det ifølge universitetet ikke er muligt at angive en STÅ/VIP-ratio for den enkelte uddannelse på årsværksbasis: Universitetets opgørelse af STÅ sker jf. Myndighedskravene, hvorefter aktiviteten skal knytte sig til udbyderen af den pågældende eksamen og ikke til den studerendes indskrivningsforhold. (Dokumentationsrapport, s. 18). De studerende fortalte på besøget, at de kun oplever en begrænset kontakt til forskerne på uddannelsens to første år, men at de altid har mulighed for at kontakte underviserne selvstændigt. På 3. år oplever de studerende imidlertid i høj grad at have en tæt kontakt til underviserne, bl.a. i forbindelse med bachelorprojektet. De studerende tilkendegav desuden, at studieleder er meget engageret, hjælpsom og nem at komme i kontakt med. Endelig oplyste de studerende, at de har en tæt kontakt til de instruktorer og ph.d.-studerende, der underviser på uddannelsen, hvilket opleves som positivt. Det er akkrediteringspanelets samlede vurdering, at de studerende på bacheloruddannelsen i bioteknologi i tilstrækkelig grad har mulighed for at have en tæt kontakt til uddannelsens tilknyttede VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylærbiologi er fagligt forankret ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik og understøttes forskningsmiljømæssigt af den del af instituttet, der tidligere hed Molekylærbiologisk Institut. Nedenstående opgørelse gælder derfor kun denne del af instituttet og dækker over 35 fastansatte medarbejdere: 9 professorer og 26 lektorer samt omkring 80 post.docs/adjunkter og 90 Ph.d.er. 19

23 (Bilag 8, s. 1) Nøgletal for de institutter der varetager dels støttefagsundervisningen og dels den undervisning, hvor forskningsfeltet ikke er tilknyttet Institut for Molekylærbiologi og Genetik: (Dokumentationsrapport, s. 9-10) Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at forskningsmiljøet på Ingeniørhøjskolen er smalt (jf. supplerende oplysninger modtaget d. 24. februar 2012, 11. april 2012 og 15. april 2012), men vurderer samlet, at forskningsmiljøerne, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 4: CV for VIP medlemmer af undervisningsudvalget ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Faculty of Science and Technology, Aarhus Universitet Bilag 5: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Faculty of Science and Technology, Aarhus Universitet Bilag 8: Publikationsliste ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Faculty of Science and Technology, Aarhus Universitet Supplerende dokumentation modtaget d. 24. februar Supplerende dokumentation modtaget d. 11. april Supplerende dokumentation modtaget d. 15. april Supplerende dokumentation modtaget d. 24. april

24 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Bacheloruddannelsen i bioteknologi er omfattet af de generelle bestemmelser fastsat i Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 814 af 29/06/2010, 12, stk. 3. Bacheloruddannelsen giver dimittenderne ret til følgende titel: Dansk: Bachelor (BSc) i bioteknologi Engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Biotechnology (Dokumentationsrapport, s. 20) Uddannelsens er placeret indenfor det naturvidenskabelige hovedområde og det fremgår af studieordningen, at uddannelsens formål og indhold er rettet mod bioteknologiske problemstillinger og dermed er i overensstemmelse med uddannelsens navn (Dokumentationsrapport, s. 14; bilag 2). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Nedenfor er universitetets fremstilling af sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og bachelorniveauet i Ny dansk kvalifikationsramme gengivet: 21

25 (Dokumentationsrapport, s. 15) Akkrediteringspanelet bemærker, at det ikke fremgår af kompetenceprofilen, at de studerende lærer at formidle til ikke-specialister og bemærker videre kritisk, at det er uklart, i hvilket omfang kompetenceprofilen understøtter de studerendes evne til at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2: Studieordning for bacheloruddannelsen i bioteknologi ved Faculty of Science and Technology, Aarhus Universitet 22

26 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Af dokumentationsrapporten s. 16 fremgår det, at de gymnasiale krav til bacheloruddannelsen i molekylærbiologi fra optaget 2008 er: - Dansk A - Engelsk B - Matematik A - Fysik B og Kemi B eller - Fysik B og Bioteknologi A Bacheloruddannelsen i molekylærbiologi er ifølge dokumentationsrapporten s. 23: tilrettelagt med henblik på at gøre overgangen fra gymnasieskolen til universitetsstudium overskuelig og pædagogisk/didaktisk sammenhængende for de studerende. Dette sikres ved at tidlige kurser, hvis muligt, tager udgangspunkt i den viden de studerende har erhvervet gennem den adgangsgivende gymnasiale uddannelse. Som eksempel kan nævnes Calculus 1, hvor der i formål står: Kursets mål er - med udgangspunkt i de matematikkundskaber, som deltagerne har tilegnet sig i gymnasiet at give deltagerne kendskab til og forståelse af grundlæggende metoder, begreber og resultater (...) (Dokumentationsrapporten, s. 16; bilag 2). Et andet tilsvarende eksempel er almen kemi, hvor det i kursets formål fremgår Med udgangspunkt i gymnasialt B-niveau udbygger kurset den studerendes viden indenfor almen kemi (Dokumentationsrapport, s. 16). Endelig fremgår det af supplerende oplysninger, at kurset i Introduktion til bioteknologi bl.a. har til formål at skabe et fælles niveau for de studerende der starter på uddannelsen (Supplerende dokumentation modtaget d ). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Det fremgår af dokumentationsrapporten, at uddannelsens obligatoriske kurser skal følges i en bestemt rækkefølge, hvor kurser placeret tidligt i forløbet er forudsætningskrav for kurser placeret senere i studiet. Denne rækkefølge sikrer, at der via uddannelsens indledende kurser opnås grundlæggende viden om fagområdet, hvilket senere følges op af mere avancerede og læringsmæssigt komplekse kurser (Dokumentationsrapport, s. 24). Af dokumentationsrapporten fremgår det videre, at progression og faglig sammenhæng i uddannelsen overordnet sikres via studienævnets godkendelsesprocedure for samtlige kursusaktiviteter, samt ved at der i undervisernes konkrete tilrettelæggelse af de enkelte kurser tages særskilt hensyn til kursets placering (Dokumentationsrapport, s. 16). Akkrediteringspanelet bemærker herudover positivt, at den valgfri del af studieprogrammet sammensættes under vejledning af VIP er tilknyttet uddannelsen med et detaljeret kendskab til fagområdet, og at det samlede studieprogram skal godkendes af uddannelsesudvalgsformanden og studielederen. Således fremgår det af dokumentationsrapporten, at For de valgfrie elementer må den studerende ikke tilmeldes eksamener inden godkendelsen foreligger (Dokumentationsrapport, s. 17). De studerende fortalte på mødet, at de generelt oplever, at fagene hænger godt sammen, og at der er en god sammenhæng mellem kurser på hhv. Ingeniørhøjskolen og Det Naturvidenskabelige Fakultet. Eksempelvis tilkendegav de studerende, at kurset i almen kemi giver dem en viden, som de kan bruge på kurserne i uorga- 23

27 nisk og organisk kemi. Enkelte studerende gav imidlertid udtryk for, at det kan være svært at se, hvad de skal bruge matematik og programmering til senere i studiet. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Ifølge dokumentationsrapporten sikres sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil via studienævnets godkendelsesprocedure for uddannelsens kursusudbud: Ved studienævnets godkendelse af kursusudbuddet for uddannelsen sikres det, at læringsmålene for det enkelte kursus overordnet er i overensstemmelse med kompetenceprofilen for uddannelsen som helhed, og at summen af kurser og studieelementer i et studieprogram kan opfylde kompetenceprofilen. Det sikres endvidere, at læringsmålene for det enkelte kursus er i overensstemmelse med de progressionskrav, der stilles af kursets tidsmæssige placering i studieforløbet. Godkendelsesproceduren sikrer endvidere, at kurserne indeholder den nødvendige og forskningsbaserede indføring i fagets teori, metode og empiri, samt at det anvendte undervisningsmateriale er baseret på relevant og aktuel forskning ( ) (Dokumentationsrapport, s. 28). I forlængelse af ovenstående bemærker akkrediteringspanelet positivt, at læringsmålene for uddannelsens enkelte fagelementer udarbejdes på baggrund af den såkaldte SOLO-taksonomi (Structure of the Observed Learning Outcome), som i korthed er et begrebsapparat, der beskriver læringsmål i et hierarki af tiltagende kompleksitet af den opnåede viden (Dokumentationsrapport, s ). I dokumentationsrapporten redegør universitetet for sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og kompetenceprofilen. Eksempelvis fremgår det, at læringsmålet under viden Bacheloren har kendskab til bioteknologi bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for bioteknologi, bl.a. understøttes af læringsmålene for kurserne: - Videregående molekylærbiologi, hvor den studerende ved kursets afslutning forventes at kunne Beskrive posttransskriptionel processering af RNA samt redegøre for hvilke enzymer og RNA species, der indgår i processeringerne, og hvorledes de fungerer og, - Bachelorprojektet, hvor den studerende forventes at kunne Reflektere over metoder til analyse og løsning af en bioteknologisk problemstilling. (jf. bilag 3). Det fremgik af møderne med de studerende og underviserne, at de studerende opnår kompetencer i mundtlig og skriftlig formidling, men ikke i formidling til ikke-specialister. Akkrediteringspanelet spurgte desuden underviserne, hvor de studerende lærer at håndtere komplekse og udviklingsorieterede situationer i studieeller arbejdssammenhænge. Ifølge underviserne er det noget de studerende lærer på bachelorprojektet. Underviserne oplyste endvidere, at der er en tæt kobling mellem bacheloruddannelsen i bioteknologi og kandidatuddannelsen i procesteknologi, hvor denne kompetence udvikles yderligere. Det samme gør sig gældende i forhold til kandidatuddannelsen i molekylærbiologi. Akkrediteringspanelet bemærker, at de studerende ikke opnår kompetencer i formidling til ikke-specialister, men vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Universitetet opgør frafaldet på uddannelsens 1. år for perioden (landsgennemsnittet på hovedområdet er angivet i parentes) således: (Supplerende oplysninger modtaget d. 24. februar 2012) 24

28 Akkrediteringspanelet konstaterer, at frafaldet dækker over lille population, idet frafaldstallene drejer sig om hhv. 4, 4 og 8 personer. Akkrediteringspanelet noterer videre, at frafaldet er stigende, og at det i 2010 var på 32 % og dermed over 33 % højere end landsgennemsnittet for hovedområdet. Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at fakultetet som respons på det høje frafald, har iværksat en række tiltag med henblik på at identificere årsager og reducere frafaldet: - ansættelse af to undervisningsrådgivere ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, der skal styrke undervisningen generelt ved instituttet - fremtidig større fokus på information af kommende studerende, med henblik på bedre forventningsafstemning - detaljeret undersøgelse af frafaldsårsager for KOT-årgang 2011 gennem spørgeundersøgelse blandt de studerende, der har forladt uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 21). Universitetet oplyser i supplerende dokumentation, at undersøgelsen af frafaldårsager forventes initieret tidligt efterår 2012, så snart frafaldet på 1. år KOT-årgang 2011 er opgjort (Supplerende dokumentation modtaget d. 26. marts 2012). Akkrediteringspanelet spurgte på besøget til baggrunden for det høje frafald i Både underviserne og de studerende tilkendegav, at en væsentlig del af frafaldet kan tilskrives studerende, der havde haft bioteknologi som 2. eller 3. prioritet og derfor er skiftet til andre studier. De studerende tilkendegav endvidere, at de generelt oplever et relativt højt frafald, og at alle dem der er faldet fra på deres årgang, er ældre studerende. Ledelsen fortalte, at de løbende modtager frafaldstal, og at der reageres, hvis tallene er alarmerende. Ledelsen oplyste desuden, at der på fakultetet er eksempler på, at højt frafald har ført til, at der er blevet udsendt spørgeskemaer til de studerende for at identificere årsagen, men det er ikke blevet gjort på bioteknologi. Ifølge ledelsen tager de den nødvendige dialog med nærmiljøet og vurderer på den baggrund, hvorvidt der er grund til at reagere. Ifølge ledelsen er det ønsket fremadrettet at skabe et bedre overblik over de studerendes videre færd og baggrundene for at de falder fra. Hertil oplyste institutlederen, at de har planer om at tilknytte en fast VIP på årgangene, der skal afholde faste møder med de studerende med henblik på at mindske frafaldet og identificere årsagerne. Endelig nævnte ledelsen, at IT-platformen også kan benyttes bedre til at skabe dialog med de studerende. Akkrediteringspanelet bemærker, at institutionen ikke har klart definerede standarder for, hvornår studieledelsen skal reagere på frafaldet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i 2010 havde et højt frafald, men at det drejer sig om få studerende, og at studieledelsen er opmærksom på problemet og har iværksat tiltag for at undersøge baggrunden og dermed reducere frafaldet. Prøveformer Af dokumentationsrapporten fremgår det, at der i forbindelse med fastlæggelsen af prøveformer på bacheloruddannelsen i bioteknologi generelt tages hensyn til alignment med kursets øvrige elementer og det sikres, at den pågældende prøveform kan anvendes ved udprøvningen af de givne læringsmål (Dokumentationsrapport, s. 22). Det resulterer i følgende procentvise fordeling af prøveformerne. (Dokumentationsrapport, s. 22) 25