Svovlsyrebehandling af kvæggylle
|
|
- Clara Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvæg Malkekvæg Revideret: Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene indeholder udførlige beskrivelser af teknikkernes virkning på miljøet og evt. sideeffekter. BAT-bladene indeholder desuden detaljerede beregninger af de miljø-, drifts- og velfærdsøkonomiske omkostninger ved anvendelse af teknikkerne. I beskrivelsen er der samtidig taget hensyn til eventuelle fordele og ulemper vedrørende arbejdsmiljø, dyrevelfærd mv. Oprettet: Side 1 af 7 Svovlsyrebehandling af kvæggylle Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ved en undersøgelse fundet en en reduktion på ca. 50 pct. sammenlignet med referencesystemet 1. Svovlsyrebehandling af gylle har ikke nogen dokumenteret effekt på lugtemissionen fra stalden. Støv Dette er ikke undersøgt, men forventes uændret. Drivhusgasser Der forventes en lavere metanemission fra stald og lager. Ved indregning af sparet ammoniakfordampning i gødningsregnskabet forventes der en lavere lattergasemission. Energi Teknikken er forbundet med et højere energiforbrug end referencesystemet1, primært som følge af øget omrøring af gyllekanaler. Arbejdsmiljø En lavere ammoniakkoncentration i stalden forbedrer arbejdsmiljøet. Syre må ikke tilsættes manuelt på grund af fare for ætsning og svovlbrinteudvikling. Smitterisiko Dette er ikke undersøgt, men forventes uændret. Dyrevelfærd Denne er ikke undersøgt, men kan potentielt forbedre dyrevelfærden grundet en lavere ammoniakkoncentration i stalden. Affald og spildevand Teknikken giver ikke anledning til udledning af affald og spildevand. Miljøfremmede stoffer Teknikken giver ikke anledning til udledning af miljøfremmede stoffer. Virkning på lager og mark Ammoniakfordampningen under lagring er fastlagt til 1 pct. af den tilførte mængde kvælstof. Ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning er ca. 65 pct. lavere. Kvælstofvirkningen øges med procentpoint. Driftssikkerhed Teknikken er endnu så ny, at anlæggets levetid ikke kan fastlægges ud fra erfaringer. Merinvestering Der er øgede investeringer set i forhold til referencesystemet 1 Driftsomkostninger Der er øgede driftsomkostninger set i forhold til referencesystemet 1 Referencesystem: Løsdriftsstald med sengebåse og spaltegulv i gangarealer. Under spaltegulvet er en ringkanal. Dette BAT-blad er udarbejdet for Miljøstyrelsen af: AgroTech A/S (landbrugsfaglig del), NIRAS Konsulenterne (økonomisk del) og Orbicon A/S (forslag til kontrolvilkår)
2 Alle ansøgere om miljøgodkendelse af husdyrbrug skal som udgangspunkt benytte den miljømæssigt bedste tilgængelige teknologi, der på engelsk forkortes til BAT (Best Available Techniques). Miljøstyrelsen har derfor lavet en serie af informationblade kaldet BAT-blade. BAT-bladene beskriver relevante teknologier, der bør tages i betragtning, når kommunen skal vurdere, hvad der i de konkrete tilfælde skal betegnes som BAT. BAT-bladene kan også bruges af ansøgere som inspiration til at vælge de miljømæssigt bedste tilgængelige teknologier. Det skal pointeres, at det står landmanden frit for at vælge de miljøteknologier og staldsystemer, der passer ham bedst. Men emissionerne skal i sidste ende ligger under det emissionsniveau, som kommunen konkret vurderer er det bedste tilgængelige. På kan du se alle nuværende og planlagte BAT-blade. mixerbrønd, hvor svovlsyre tilsættes under omrøring og beluftning, således at gyllens phværdi sænkes til 5,5 (målværdi). Behandlingshyppigheden afhænger af gyllens ph-værdi målt før hver behandling, således at hyppigheden stiger med stigende initial ph-værdi. Ved normaldrift bliver al gylle i en ringkanal behandlet mindst én gang dagligt. Alle processer styres og overvåges automatisk. MILJØPÅVIRKNING Ammoniak En dansk undersøgelse har vist, at svovlsyretilsætning til gyllekanaler i kvægstalde kan reducere ammoniakfordampningen med ca. 50 pct. i forhold til referencesystemet¹ (Zhang et al., 2004). Figur 1: Principskitse af forsuringsanlæg i kvægstald med ringkanal. BESKRIVELSE Tilsætning af syre til gylle bevirker, at gyllens ph-værdi falder, hvorved gyllens indhold af ammonialsk kvælstof i stigende omfang omdannes til ammonium (NH 4 + ), der ikke fordamper. Ved tilsætning af 5-7 kg koncentreret svovlsyre (H 2 SO 4 ) pr kg kvæggylle sænkes gyllens ph-værdi til mellem ph 5,5 og 6,0. Anlægget til svovlsyrebehandling af gyllen er integreret med staldens ringkanalsystem og består af følgende hovedkomponenter: mixerbrønd integreret i staldens omrørebrønd, syrebeholder og kompressor (figur 1). Ved behandlingen pumpes gylle på sædvanlig vis rundt i ringkanalen i stalden ved hjælp af en røreværkspumpe placeret i en skillevæg i staldens omrøringsbrønd (Landbrugets byggeblade nr , 2004). Omrørebrøndens trykside fungerer samtidig som Lugt Der er ikke rapporteret om lugtmålinger i kvægstalde til afklaring af en eventuel lugtmæssig effekt af gylleforsuring. Der er gennemført olfaktometriske lugtmålinger i forbindelse med to forsøg af gylleforsuring i slagtesvinestalde (Pedersen, 2004 og 2007). Forsøgene påviste ingen statistisk sikker lugtmæssig effekt af gylleforsuring. Drivhusgasser Et laboratorieforsøg har vist at emissionen af metan fra svovlsyrebehandlet kvæggylle var 90 pct. lavere end den ubehandlede kontrolgylle ved målinger over 100 dage i et såkaldt semifield anlæg (Petersen og Eriksen, 2008). Et andet laboratorieforsøg viste at emissionen af metan fra kvæggylle lagret i syv uger var 67 pct. lavere end den ubehandlede kontrolgylle (Hansen, 2008). Forsøgene giver dog ikke grundlag for at præcisere effekten af gylleforsuring, men det kan konkluderes, at forsuring har en markant negativ indvirkning på metanproduktionen under lagring. Der foreligger ingen dokumentation for effekten af gylleforsuring på emissionen af lattergas. Ifølge det internationale klimapanels metodik forventes der ingen nettoeffekt af gylleforsuring på lattergasemissionen. Ved substitution af kvælstof i handelsgødning med sparet ammoniakfordampning i markens gødningsplan kan der 2
3 forventes en lavere lattergasemission (IPCC, 2006). ENERGIFORBRUG Der foreligger ingen uafhængige målinger af energiforbruget ved gylleforsuring på kvægejendomme. I henhold til InFarm A/S kan der forventes et merenergiforbrug på ca. 1 kwh pr. m 3 kvæggylle. UDENLANDSKE ERFARINGER I Holland og Tyskland har forsøg vist tilsvarende reduktion ved manuelt styret tilsætning af svovlsyre til gyllen. Der er ingen metode til automatisk tilsætning af svovlsyre. FORDELE OG ULEMPER Lagring Der kan være problemer med at opretholde et naturligt dannet flydelag på gyllebeholderen. Gældende lovgivning stiller krav om et flydelag, og det skal derfor etableres og vedligeholdes efterfølgende, hvis gylle ikke danner et naturligt flydelag. Ved etablering af et forsuringsanlæg bortfalder lovkravet om fast overdækning af gyllebeholdere ved placering helt eller delvist inden for de såkaldte bufferzoner omkring sårbare naturtyper (Husdyrgødningsbek. 16, stk. 3). Ved etablering inden for 300 m fra nabobeboelse skal gyllebeholdere dog altid forsynes med fast overdækning (Husdyrgødningsbek. 16, stk. 4). Holdbarhed af beton Den sure gylle kan have negative konsekvenser for holdbarheden ved nogle typer af beton på grund af sulfatreaktion. Anbefalingerne for valg af beton bør derfor følges, jf. Landbrugets Byggeblad nr "Vejledning i valg af betonkvalitet i forbindelse med forsuring af gylle" Arbejdsmiljø Teknikken medvirker til en reduktion i ammoniakkoncentrationen i staldrummet med forbedret arbejdsmiljø til følge. Arbejdssikkerheden i forbindelse med svovlsyretilsætning er særdeles vigtig. Dette skyldes, at der er fare for ætsning og svovlbrinteudvikling ved håndtering af svovlsyre. Der skal forefindes en leverandørbrugsanvisning samt en arbejdspladsbrugsanvisning til anlægget, jf. At-vejledning C.0.12 og C Mere information på Arbejdstilsynets hjemmeside. HELHEDSVURDERING AF TEKNIKKEN Gylleforsuring er en teknik, der reducerer ammoniakemissionen fra såvel stald, lager som ved udbringning. Baseret på Normtal for husdyrgødning (2008) kan det estimeres, at der netto spares 11 kg NH 3 -N fordampning fra stald, lager og udbringning pr. DE ved anvendelse af gylleforsuring i kvægstalde til malkekøer. Estimatet er uafhængigt af race. Forsuring af kvæggylle medfører, at indholdet af kvælstof i gyllen ab lager er ca. 5 pct. højere end ved normal gyllehåndtering. Forsuring af slagtesvinegylle medfører, at indholdet af kvælstof i gyllen ab lager er 7-13 pct. højere end ved normal gyllehåndtering. Ved slangeudlægning af forsuret gylle kan der forventes en stigning i gødningsvirkningen på pct. (Kai et al., 2008), mens forsuring ikke øger kvælstofvirkningen ved nedfældning (Sørensen og Eriksen, 2009). Drivhusgasser Gylleforsuring af kvæggylle medfører formodentlig en kraftig reduktion i emissionen af metan fra stald og lager. Omvendt medfører det øgede kvælstof-indhold i gyllen ingen forskel på lattergasemissionen. Såfremt det forøgede kvælstofindhold indgår i gødningsregnskabet og således substituerer en tilsvarende mængde kvælstof i handelsgødning kan der forventes en reduktion i lattergasemissionen (IPCC, 2006). UDBREDELSE AF TEKNIKKEN Der er 10 kvægejendomme, hvor gyllen syrebehandles (januar 2009). Syrebehandling af gyllen er relevant for nybyggeri såvel som for eksisterende stalde. Det skal i den forbindelse vurderes, om den anvendte beton i stalden er af en tilstrækkelig høj kvalitet til at modstå syrepåvirkning. Forsuring af gylle er en teknologi, der normalt implementeres på hele bedriften, da teknologien ikke egner sig til en lille del af bedriften. Det skyldes bl.a., at det normalt ikke er formålstjenligt at have to forskellige gylletyper på den samme bedrift eller at sammenblande almindelig gylle med forsuret gylle, idet der så ikke kan påregnes fuld effekt af forsuringen i lager såvel som ved udbringning. ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Gylleforsuring er ikke godkendt til brug i bedrifter, der har autorisation som økologisk virksomhed. 3
4 Gylleforsuring kan ikke anvendes i stalde med dybstrøelse eller mekanisk udmugning. DRIFTSØKONOMI De driftsøkonomiske beregninger viser de økonomiske konsekvenser for landmanden ved at implementere teknologien. Forsuringen resulterer i, at kvælstof- og svovlindholdet i den gylle som udbringes på marken øges i forhold til ikke-forsuret gylle. Det øgede kvælstof- og svovlindhold har en værdi for landmanden, idet der sker en udbyttestigning og evt. mindre behov for indkøb af handelsgødning. Beregningerne skelner mellem om denne værdi medtages eller ej. Selve anlægsinvesteringen er sammensat af tre komponenter: - Forsuringsanlæg - Montage og el - Evt. ekstra uddoseringsenhed - Evt. ekstra stor syretank En ekstra uddoseringsenhed samt syretank er kun nødvendig ved de store besætninger. Udover anlægsinvesteringen kommer løbende omkostninger til svovlsyre, vedligehold og el. Der tages endvidere højde for omkostninger til flydelag og til ekstra kalkning. Uden forsuring vil kvæggylle naturligt kunne danne flydelag, men forsuringen påvirker denne evne negativt. Det er derfor nødvendigt at etablere et kunstigt flydelag. Omkostningen til kalkningen tillægges, idet forsuringen fjerner den alkaliske virkning af gylle. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. Omkostningerne opgøres både pr. sengebås, pr. kg EKM (energikorrigeret mælk) og kg. N reduceret. Derudover opgøres omkostningen i forhold til den samlede produktionsomkostning, som er opgjort til 2,2 kr. pr. kg. EKM baseret på Fødevareøkonomisk Instituts driftsgrensstatistik 2. Det ses, at fælles for omkostningerne er, at de falder væsentligt jo større besætningsstørrelsen er. Forudsætninger for beregningerne findes i arket om beregningsforudsætninger. 2 Der er tale om 2004-tal, da driftsgrensstatistikken ikke opdateret siden 4
5 Tabel 1: Skøn over økonomiske konsekvenser af gylleforsuring i kvægstalde med ringkanal og bagskylsanlæg sammenlignet med referencesystemet. Svovlsyrebehandling Merinvestering Samlet meromkostning Samlet Værdi af Samlet merom- Samlet merom- af gyllen i stalde pr. sengebås pr. kg merom- ændret N kostning pr. kg kostning pr. kg med drænet gulv EKM ekskl. værdi kostning pr. og S EKM inkl. værdi N reduceret inkl. af sparet N og S kg N reduceret indhold af sparet N og værdi af sparet ekskl. S N og S værdi af sparet N Dyreenheder kr. kr. i % kr. kr. Kr. i % kr , , , , , , , , , , , , Beregningerne er foretaget på baggrund af nybyggeri til en produktion fra 75 til 950 DE. Økonomivurderingerne er baseret på producentoplysninger og skøn. MILJØØKONOMI Miljøøkonomiske beregninger adskiller sig fra de driftsøkonomiske beregninger ved at vurdere BATteknikken fra samfundets side. Dette betyder bl.a., at eventuelle sideeffekter udover ammoniakreduktionen, f.eks. reduktion af drivhusgasser eller lugt, tillægges en værdi og medtages i det samlede regnestykke. Det har dog ikke på nuværende tidspunkt har været muligt at vurdere størrelsen af sideeffekterne, og værdien af sideeffekterne har derfor ikke kunnet medtages i beregningerne. De miljøøkonomiske beregninger er derfor på nuværende tidspunkt mangelfulde og ikke vist i BAT-bladet 3. 3 Resultaterne fremgår af Forudsætninger for de økonomiske beregninger af BAT-teknologier Dette BAT-blad er udarbejdet for Miljøstyrelsen af: AgroTech A/S (landbrugsfaglig del), NIRAS Konsulenterne (økonomisk del) og Orbicon A/S (forslag til kontrolvilkår)
6 FORSLAG TIL DRIFTSVILKÅR I MILJØGODKENDELSER For at sikre tilsynsmyndigheden mulighed for at kontrollere at de vilkår, der er lagt til grund for en given miljøgodkendelse af et husdyrbrug, er opfyldt på driftsstedet for miljøgodkendelsen, er der i det følgende formuleret en række forslag til driftsvilkår, der efter behov kan indføjes i miljøgodkendelsen, idet det som udgangspunkt ikke er praksis at afkræve dokumentation for den faktiske virkning af miljøteknologien på ammoniakemissionen via løbende målinger. Det skal understreges, at tilsynsmyndigheden kun bør stille vilkår, såfremt det vurderes at være nødvendigt. I stald xxx skal der etableres et forsuringsanlæg i henhold til ansøgningen (efter BAT-blad Svovlsyrebehandling af kvæggylle ). Anlægget skal være i drift i året rundt (8.760 timer/år). Enhver type af driftsstop skal registreres sammen med årsagen dertil. Gyllens ph skal registreres før og efter behandling ved hjælp af datalogning. I gennemsnit skal gyllens ph-værdi inden hver behandling ligge på maksimalt ph 6,0 målt over månedsbasis. Der skal udføres daglig kontrol af forsuringsanlægget, herunder syreforbrug og kontrol af restmængde af syre i syretanken. Til sikring mod forurening af jord, undergrund og grundvand med syrespild ved lækage på syretanken, skal syretanken være dobbeltskroget og forsuringsanlæg med tilhørende syretank skal placeres på støbt bund med mulighed for opsamling af minimum den mængde syre, som syretanken kan indeholde. Der skal indgås fast serviceaftale med producenten om kontrol jf. servicemanualen, herunder kalibrering af ph-målere, minimum 2 gange årligt. Kontrol og kalibrering skal noteres i forsuringsanlæggets driftsjournal og kopi af kontrolrapporten skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden i minimum 5 år. Der kan forventes syreforbrug på 5-7 kg pr. m 3 for kvægbrug for at sikre en reduktion af gyllens phværdi reduceres til 5,5-6,0. Fastsættelse af driftsvilkår i forhold til forbruget af svovlsyre vil dog være mindre relevant, idet syreforbruget bl.a. varierer som funktion af gyllens indhold af ammoniakalsk kvælstof (TAN = NH 3 + NH 4 + ) og tørstof. I praksis kan syreforbruget afvige fra det typiske forbrug, uden at dette nødvendigvis har nogen negativ indvirkning på gyllens ph-værdi og dermed den forventede effekt på ammoniakfordampningen. Under normale lagringsforhold stiger gyllens ph-værdi lidt under lagring. Denne stigning er indeholdt i den opnåede reduktion i ammoniakfordampningen. Det er derfor ikke nødvendigt at stille krav til dokumentation af gyllens ph-værdi under lagring. Det forudsættes dog at den forsurede gylle ikke blandes med ikke forsuret gylle. 6
7 Litteratur Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materiale. At-vejledning C November Erstatter april Bekendgørelse om trykbeholdere og rørsystemer under tryk. Arbejdstilsynets bekendgørelse nr. 746 af 26. november Eriksen, J. E Hvad betyder forsuring for svovlomsætning og svovlvirkning i marken? Herning Kongrescenter, Plantekongres 2006, Frandsen, T.Q. og K.M. Schelde Gylleforsuring Infarm A/S. Orienterende undersøgelse af anlægget hos en række landmænd i samarbejde med Infarm A/S. Farmtest Bygninger nr. 41, pp. 21. Hansen, M.N., S.G. Sommer, N.J. Hutchings og P. Sørensen Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af husdyrgødning. DJF husdyrbrug nr. 84, pp. 43. IPCC (1996): IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories. IPCC. (2000): IPCC Good Practice Guidance and Uncertainty Management in National Greenhouse Gas Inventories. IPCC (2006): IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories. Volume 4 Agriculture, Forestry and Other Land Use. Kai, P., P. Pedersen, J.E. Jensen, M.N. Hansen, S.G. Sommer A whole-farm assessment of the efficacy of slurry acidification in reducing ammonia emissions. Europ. J. Agronomy 28 (2008) Landbrugets Byggeblad nr (2003): Vejledning i valg af betonkvalitet i forbindelse med forsuring af gylle. pp. 2. Landbrugets byggeblad nr (2004): Ringkanalanlæg i kvægstalde anlægs- og driftsvejledning. pp. 6. Leverandørbrugsanvisning (sikkerhedsdatablad) og teknisk datablad for stoffer og materialer. Atvejledning C Maj Erstatter At-anvisning nr af september Nørgaard N.H. (2002): Økonomisk perspektiv. Temadag om gylleforsuring, LandboNord. Pedersen, P Svovlsyrebehandling af gylle i slagtesvinestald med drænet gulv. Meddelelse nr. 683, Landsudvalget for Svin, pp. 12. Poulsen, H.D Normtal for husdyrgødning forudsætninger for staldtab. Sørensen, P Hvordan påvirker forsuring kvælstofvirkningen i marken? Plantekongres 2006, januar 2006, Herning Kongrescenter. Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning, Sammendrag af indlæg, p Zhang, G., J.S. Strøm, A.G. Hansen, A.J. Freudendal, og J.B. Rasmussen (2004): Emission af ammoniak og drivhusgasser fra naturligt ventilerede kvægstalde Måling af emission fra stalde med forskellige gulv- og gødningssystemer. Farmtest Kvæg nr. 21, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik. ISSN Sørensen, P, og J. Eriksen (2009): Effects of slurry acidification with sulfuric acid combined with aeration on the turnover and plant availability of nitrogen. Agriculture, Ecosystems and Environment 131,
Svovlsyrebehandling af gylle
Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 19.05.2009 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Svovlsyrebehandling af gylle
Læs mereSvovlsyrebehandling af gylle i sostalde
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer Dato: 20.12.2010 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde Resumé
Læs mereKøling af gyllen i svinestalde *
Miljøstyrelsens BAT-blade 1. Udgave* Svin Alle kategorier Revideret: * Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene
Læs mereSvovlsyrebehandling af gylle
Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Malkekvæg Oprettet: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning - Svovlsyrebehandling af gylle Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 9 Svovlsyrebehandling af
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereOptimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid
Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereAmmoniakfordampning fra husdyrstalde
Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereFORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING
Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6. Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker
Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 6 Tæt overdækning af gyllebeholdere Letklinker Resumé Ammoniakfordampning Der forventes en reduktion på 0 % set i forhold til referencesystemet 1.
Læs mereLuftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker
Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Disposition Hvem er VSP? Teknologiliste og Teknologiblade,
Læs mereØkonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer
Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi for malkekvæg opstaldet i staldsystemer med gyllehåndtering
Erhverv, Maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi for malkekvæg opstaldet i staldsystemer med gyllehåndtering Indledning I forbindelse med fastlæggelse af BAT-emissionsgrænseværdier for malkekvægbrug
Læs mereAmmoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning
Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereHvad er klima-effekten af forsuring?
Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin
Læs mereI BAT-bladene vurderes omkostningerne ved den bedst tilgængelige teknologi både i forhold til driftsøkonomi og ud fra et miljøøkonomisk perspektiv.
NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Miljøstyrelsen Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNIN- GER AF BAT
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006
ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereNyt om kvæggulve og spalteskrabere
Nyt om kvæggulve og spalteskrabere Kolding, d. 22. februar 2018 Temamøde om staldgulve og miljøteknologi Kristoffer Jonassen Program Baggrund Ny viden - Metode - Resultater Anvendelse af ny viden i kommende
Læs mereØkonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer
Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregning af de økonomiske forhold ved anvendelse af de beskrevne teknologier er
Læs mereAMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING
AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING Anders Leegaard Riis, miljøteknologichef EnviNa Landbrugsårsmøde 28. september 2017 AGENDA SEGES og test af miljøteknologier
Læs mereHåndtering af BAT og andre. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Håndtering af BAT og andre tekonologier i miljøgodkendelser v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Teknologiudvalget Teknologiliste Bilag 3 Teknikker i IT-ansøgningssystemet t Beskrivelse af BAT BAT-byggeblade
Læs mereGødningsbånd og hyppig udmugning
Fjerkræ Æglæggere, beriget burægsstald Revideret: Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene indeholder udførlige
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereDriftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i
Læs mereFaste drænede gulve med skraber og ajleafløb
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Staldindretning Faste, drænede gulve Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb
Læs mereAFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse
Læs mereMINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Læs mereLogbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse
Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mereAnsøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3
Silkeborg Kommune Søften 8. december 2014 Direkte tlf. 8728 2265 Mobil 2047 9620 Mail kje@lmo.dk Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 På vegne af Carsten Jacobsen, Pinnebjergvej
Læs mereSådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Læs mereSvovlsyrebehandling af gylle i smågrisestalde
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 20.12.2010 Teknologitype: Staldindretning - svovlsyrebehandling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 9 Svovlsyrebehandling af gylle i smågrisestalde
Læs mereMulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget
Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Ole-Kenneth Nielsen, Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen
Læs mereGødningstørring i stalde med gødningskumme gulvdrift - skrabeægsproduktion
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Skrabehøns Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Gødningstørring i stalde Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 6 Gødningstørring i stalde med gødningskumme
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet 18. august 2014 Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet Michael Jørgen Hansen 1), Tavs Nyord 1), Berit
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereBEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION
BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION Professor Sven G. Sommer Institut for Kemi, Biologi og Miljø, Syddansk Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN
Læs mereVejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen
Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Vi har nogle udfordringer teknologien skal hjælpe os med BAT standardvilkår
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereSkrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Staldindretning Skrabere i gangareal Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 14 Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereKemisk luftrensning med syre
Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning kemisk luftrensning med syre Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Kemisk luftrensning med syre
Læs mere1. Beskrivelse af gulvsystemer der anvendes til kalve og ungdyr for at leve op til danske miljøkrav.
Afrapportering - Projekt 2275, ap. 3, opstaldning Projektets titel: Klovsundhed: målrettet og effektfuld rådgivning og management -UDVIKLING Journal nr.: 14-0539936 ARBEJDSPAKKE 3 OPSTALDNINGENS INDFLYDELSE
Læs mereMELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kyndestoft Maskinfabrik Aps Kontaktperson Albert Hedegaard, Kyndestoft Maskinfabrik, Vesterled 38A, 7830 Vinderup, tlf. 96 13 30
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ
Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg
Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...
Læs mereSkrabere i gyllekanaler i stalde med malkekvæg
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Staldindretning Skrabere i gyllekanaler Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 13 Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekvæg
Læs mereDato for gyldighed 8. januar 2014
Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget Rævdalvej 11A 9900 Frederikshavn * 12,stk. 3 Lovbekg. nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Dato for gyldighed 8. januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereBEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereLavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte
Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke dokumenteret ammoniakreducerende effekt ved tilsætningen
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereKorrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)
Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger
Læs mereØkonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Læs mereVERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING
VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERIFIKATION AF MILJØMÆSSIGE TEKNOLOGIER TIL LANDBRUGSPRODUKTION Det erklæres hermed, at Teknologi: SyreN Fremstillet af: BioCover a/s er blevet testet i overensstemmelse
Læs meremarts 2009 Miljøkonsulent Lene Jultved
BAT på kvægbrug Miljøgodkendelse / Kvæg Kursus marts 2009 Miljøkonsulent Lene Jultved Indhold Definition og gennemgang af de 6 delelementer for BAT: Management Foder Staldindretning (dyrevelfærd) Forbrug
Læs mereDET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG
DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets
Læs mereMILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET
MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET MICHAEL JØRGEN HANSEN, TAVS NYORD, PETER KRYGER JENSEN, BO MELANDER, ANTHON THOMSEN, HANNE DAMGAARD POULSEN, PETER LUND OG LILLIE
Læs mereFOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til
Læs mereTILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE
TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE, HILTVEJ 4, 4891 TOREBY L. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2014 SAGSNR.:14/11732 Tillæg til miljøgodkendelse til svinebesætning på Hiltvej 4, 4891
Læs mereOverdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle
Teknologiudredning Version 1 Dato: 30.06.2010 Side 1 af 7 Overdækning af fiberfraktionen fra separeret gylle Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald og fra mark Lufttæt overdækning af lagre af fiberfraktionen
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereSamspil mellem miljøteknologier. Vurdering af mulighederne for at kombinere miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste
Samspil mellem miljøteknologier Vurdering af mulighederne for at kombinere miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste Titel: Samspil mellem miljøteknologier - Vurdering af mulighederne for at kombinere
Læs mereAFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse af en svineproduktion på en ejendom i Lemvig Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. november 2012 J.nr.: NMK-132-00352 (tidl. MKN-130-01083) Ref.: JANBN/ANCHE AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse
Læs mereFORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT
FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk
Læs mereBeton til landbruget. Bygningsingeniør Henrik Frederiksen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Beton til landbruget Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Landscentret Byggeri og Teknik Bygningsingeniør Henrik Frederiksen
Læs mereDin klage skal være modtaget af Natur- og Miljøklagenævnet senest den 20. januar 2017 kl (4 uger efter offentliggørelsen).
Martin Pedersen Krovej 4 6800 Varde Teknik og Miljø Erhvervscenteret Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk 21. december 2016 Afgørelse på anmeldelse af skift i dyretype
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen 1), Tavs
Læs mereTillæg til miljøgodkendelse på ejendommen: Nedervej 31, 6430 Nordborg. Meddelt d. 1. oktober 2012
Tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen: Nedervej 29-31, 6430 Nordborg Meddelt d. 1. oktober 2012 Indhold 1. Ansøger og ejerforhold... 1 2. Ansøgning om tillægsgodkendelse... 2 3. Beskrivelse af husdyrbruget...
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereMiljøkonsekvensrapport til 16a miljøansøgning
Miljøkonsekvensrapport til 16a miljøansøgning Lille Ørritslevgaard I/S Ørritslevgade 46, 5450 Otterup Køer og opdræt i eksisterende stalde Skema 205489 i Husdyrgodkendelse.dk (Angivelser i parentes efter
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereBenzoesyre til smågrise
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 24.11.2010 Teknologitype: Fodring - benzoesyre Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 8 Benzoesyre til smågrise Resumé Dette Teknologiblad gennemgår
Læs mereStatus på miljøteknologi
Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg
Læs mereOversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Oversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Bidrag til fagligt grundlag til brug ved vurdering af ansøgninger i anledning af Fødevareministeriets
Læs mereNY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle
NY MILJØLOV Chefkonsulent Bent Ib Hansen 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle Ny husdyrregulering august 2017 Ændringslov ikke en ny lov Uændret beskyttelsesniveau Fleksibilitet (bedre kunne indrette sig)
Læs mereNYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017
NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted Dato: 22. september 2017 Billund Kommune modtog den 12. juli 2017 en ansøgning
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereKøling af gylle i stalde til søer og smågrise
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer, Smågrise Dato: 26.01.2011 Teknologitype: Staldindretning køling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Køling af gylle i stalde til søer og smågrise
Læs mereJ.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.
J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af
Læs mereVejledning om hvordan du klager og om gebyrordningen kan du finde på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside,
Jens Kristian Steffensen Forsomhovej 8 6870 Ølgod Teknik og Miljø Erhvervscenteret Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk Afgørelse på anmeldelse af skift mellem
Læs mere