Internationalisering af små og mellemstore servicevirksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internationalisering af små og mellemstore servicevirksomheder"

Transkript

1 Internationalisering af små og mellemstore servicevirksomheder En diskussion af hvilke faktorer, der er mest bestemmende for små og mellemstore servic e- virksomheders valg af indtrængningsstrategi, og i hvor høj grad disse adskiller sig fra tidl i- gere almene internationaliseringsteorier Forfattere: Kasper T. Nielsen & Frederik Bjarkam Erhvervsøkonomisk bacheloropgave Dato for aflevering: 26/ Aalborg Universitet

2

3 Kasper Thyme Nielsen Frederik Bjarkam Kasper T. Nielsen & Frederik Bjarkam, Gruppe 63 Erhvervsøkonomisk bacheloropgave Dato for aflevering: 26/ Vejleder: Dorthe Serles Aalborg Universitet Normalsider: 55 Anslag:

4

5 Abstract The purpose of this study is to examine the most determining factors of the choice of foreign market entry mode for small and medium-sized service firms. A secondary purpose is to examine how these factors differ from the traditional theories on internationalization, because of the theories excessive focus on manufacturing firms. This study contributes to theory development in the field of internationalization of small and medium-sized service firms. Our methodological approach is to use traditional theories on the internationalization process combined with three empirical studies to discuss, which factors are the most determining for the choice of foreign market entry mode for small and medium-sized service firms. Our findings are; that four factors are the most decisive. The factors are; 1) behavioral uncertainties, 2) network relationships, 3) internationalization experiences and 4) the type of service.

6

7 Indhold Hvorfor internationalisere?... 2 Internationalisering som vækstmulighed... 3 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 6 Metodisk tilgang... 7 Opgavens design Teoretisk grundlag for opgavens diskussion Karakteristika for små og mellemstore virksomheder Karakteristika for servicevirksomheder Indtrængningsstrategier Modeller over internationaliseringsprocessen The transaction cost analysis model The Uppsala internationalization model The network model Præsentation, analyse og vurdering af udvalgt empiri Empirisk studie, 1: Why service and manufacturing entry mode choices differ Empirisk studie, 2: Network relationships and the internationalization process of small software firms Empirisk studie, 3: Choice of foreign market entry mode in service firms Sammenfatning af empiri Videre analyse og diskussion Konklusion Adfærdsmæssige usikkerheder Netværk Erfaringer Typen af service Rapportens begrænsninger Fremtidigt arbejde Litteraturliste Bøger og videnskabelige artikler Internetsider Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Hvorfor internationalisere? 1

8 Hvorfor internationalisere? Som indledende afsnit vil vi kort introducere, hvorfor det er nødvendigt for små og mellemstore servicevirksomheder at overveje internationalisering. Globalisering er kendetegnet ved en voksende global økonomisk afhængighed. Globaliseringen har i stor grad ved hjælp af teknologisk udvikling medført en dynamisk udveksling af varer, kapital, information og arbejdskraft på tværs af landegrænser i hidtil uset omfang. Dette bidrager til en gensidig afhængighed lande imellem. Derfor giver det ikke mening blot at tænke lokalt eller endda nationalt. Globaliseringen har nedbrudt de lokale og nationale barrierer og dannet et nyt globalt marked, hvor mulighederne for indtjening er langt større. På det globale marked gælder ofte andre spilleregler, og virksomheder er nødt til at respektere andre normer, politikker og kulturer. Den øgede globalisering berører ikke kun den enkelte virksomhed men i høj grad hele samfundet, da globaliseringen kan være medvirkende til ændringer i politiske og sociale forhold (Czinkota m.fl., 2009, s. 15). Behovet for internationalisering er kommet i takt med de øgede muligheder, som er opstået igennem globaliseringen. Globalisering er en tendens, hvor virksomheder køber, udvikler, producerer og sælger produkter og services i de fleste lande og regioner i verden. At internationalisere sig indebærer at lave forretning i flere lande i verden, men er ofte begrænset til en bestemt region. Virksomheder har som oftest også stadig et bestemt tilhørsforhold og er ikke globalt baseret (Hollensen, 2011, s.6). Internationalisering finder sted, når virksomheder udvider sine forretningsaktiviteter til andre markeder end sit hjemmemarked (Hollensen, 2011, s.50). Det primære motiv med internationalisering er at vækste og skabe øget profit, hvilket er i interesse for alle profitorienterede virksomheder. På figur 1 herunder følger en række af de hyppigste motiver for internationalisering. Motiverne i figuren er udslagsgivende for, om hvorvidt en virksomhed internationaliserer eller ej. Flere steder deles motiverne op i proaktive og reaktive, blandt andet i International Business af Czinkota, Ronkainen, Moffett, Marinova og Marinov fra 2009 og i Hollensen af 2011, som det også ses af figuren. Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Hvorfor internationalisere? 2

9 Figur 1: Motiver for internationalisering Kilde 1: Efter egen tilvirkning inspiration fra Hollensen, 2011, s.51 De proaktive motiver udgør stimuli for strategisk forandring med udgangspunkt i virksomheden selv, hvor de reaktive motiver beskriver stimuli, der resulterer i en form for respons fra virksomheden, og som afføder en tilpasning til forandringer i omgivelserne. De virksomheder, der internationaliserer med proaktive motiver, internationaliserer altså, fordi de gerne vil, hvorimod de virksomheder, der internationaliserer med reaktive motiver, internationaliserer, fordi de er nødt til det (Czinkota m.fl., 2009, s.218). Internationalisering som vækstmulighed I februar 2013 fremlagde regeringen sit nyeste tiltag Vækstplan DK, som bygger på en samfundsøkonomisk plan frem mod Regeringen ønsker en årlig vækst på minimum 2 procent samt en øget beskæftigelse i den private sektor på ca fuldtidsstillinger. Regeringen ser et klart uudnyttet vækstpotentiale i en øget internationaliseringsgrad blandt små og mellemstore virksomheder herefter kaldet SMV er. Over 90 procent af de danske virksomheder hører under kategorien SMV. Derudover er mere end 2/3 af arbejdsstyrken i Danmark beskæftiget inden for serviceerhvervene (Regeringen, 2013). Der er i Danmark en generel opfattelse af, at servicevirksomhederne ikke internationaliserer i lige så høj grad som produktionsvirksomhederne, og Dansk Erhverv fremlagde i 2011 en rapport, hvor de anslog at servicevirksomhederne i Danmark havde et uudnyttet årligt eksportpotentiale på 22 mia. kr. Dette har siden 2005 kostet Danmark 7500 arbejdspladser (Dansk Erhvervsperspektiv, 2010). Måske kan den manglende internationalisering af Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Hvorfor internationalisere? 3

10 servicevirksomheder skyldes manglende litteratur og manglende vejledninger rettet mod servicevirksomheder. Derfor vil vi gerne sætte fokus på små og mellemstore servicevirksomheders internationaliseringsprocesser og undersøge hvilke faktorer, der er de mest bestemmende for deres indtrængningsstrategier. Vigtigheden af internationalisering understreges yderligere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside startvaekst.dk. Erhvervsstyrelsen er en styrelse, der hører under Erhvervs- og Vækstministeriet. På denne hjemmeside kan private virksomheder søge hjælp til alskens former for vækst og herunder også internationalisering (Erhvervsstyrelsen, 2014). Derudover er der også placeret en fysisk afdeling i hver region i form af såkaldte væksthuse, der agerer som centraler for de vækstskabende aktiviteter, som erhvervsstyrelsen står for i den pågældende region. Væksthusene tilbyder viden og værktøjer til hjælp for de private virksomheder, og de formidler kontakter til konsulenter og andre sparringspartnere. For at tage et eksempel så tilbyder Væksthus Nordjylland hjælp til følgende ting i forbindelse med internationalisering; eksportpotentiale på konkrete markeder, kulturelle udfordringer og samarbejdspartnere (Væksthus Nordjylland, 2013). Foruden væksthuse findes også GoGlobal-samarbejdet. Dette er et samarbejde mellem Eksportrådet, som hører under Udenrigsministeriet, Eksport Kredit Fonden, Danida og Investeringsfonden for Udviklingslande, der modsat væksthuse udelukkende har fokus på at hjælpe virksomheder til øget udenlandsk aktivitet (GoGlobal, 2011). De fire organisationer har mulighed for på hver sin måde at assistere enten nye eller eksisterende virksomheder i forsøget på at indtage nye markeder. GoGlobal tilbyder både rådgivning til etablering af virksomhed i udlandet, markedsanalyser, hjælp til at søge udenlandske partnere og hjælp til at rekruttere medarbejdere i udlandet. Derudover tilbyder GoGlobal også finansiel rådgivning og støtte så som hjælp til lån (GoGlobal, 2011). Dette understreger igen, hvor stor værdi staten tillægger øget internationalisering. Ud fra ovenstående er det tydeligt fra en dansk synsvinkel, at staten tillægger internationalisering af danske virksomheder stor værdi, og vi finder det rimeligt at antage, at dette er noget, der er almengyldigt for størstedelen af landene i resten af verden. Det har endvidere længe været den gængse opfattelse at store multinationale virksomheder kan drage fordel af at være på flere markeder på samme tid grundet stordriftsfordele. John Naisbitt gør op med denne myte i hans kendte bog, The Global Paradox fra 1994, hvor han beskriver, at jo mere åben verdensøkonomien bliver, jo mere vil små og mellemstore virksomheder dominere. Vi har bevæget os fra troen på stordriftsfordele til stordriftsulemper. Globaliseringen har fjernet fokus fra ufleksible og store ineffektive bureaukratiske organisationer og i stedet er der plads til mindre mere fleksible, omstillingsparate og hurti- Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Hvorfor internationalisere? 4

11 gere virksomheder, da disse har langt større chance for at få succes på et udvidet globalt marked (Hollensen, 2011, preface). Dette må formodes i stor grad at hænge sammen med den krævende forbrugeradfærd. SMV er har dog ikke samme finansielle råderum som større virksomheder, og derfor bliver internationaliseringsprocesserne ofte skubbet i baggrunden, da gevinsterne herved ofte er mere langsigtede (Hollensen, 2011, side 12). Sammenlignet med større og mere kapitalstærke virksomheder er det langt mere vanskeligt at internationalisere sig for SMV er. Om de får global succes afhænger derfor i stor grad af, hvilken indtrængningsstrategi de vælger at bruge og, hvor godt de gennemfører denne, når de skal ind på et nyt marked (Hollensen, 2011, preface). Der kan imidlertid forskel på, hvordan virksomheder indtager nye markeder alt efter, om der er tale om en produktionsvirksomhed eller en servicevirksomhed. Servicevirksomheder er kendetegnet ved tre karakteristika; servicevirksomhedernes produkter er generelt immaterielle, hvilket er den største forskel på produktions- og servicevirksomheder, dog kan en serviceydelse godt forekomme via et håndgribeligt produkt som eksempelvis et stykke software på en cd eller en rapport fra en konsulentvirksomhed (Erhvervs- og vækstministeriet, 2000). Dernæst er servicevirksomheder kendetegnet ved en stor grad af personlig interaktion, og der forekommer en social interaktion mellem producenten og kunden. Sidst er servicevirksomheder også kendetegnet ved, at de ofte er afhængige af hård og blød teknologi. Eksempelvis er telekommunikation hård teknologi, hvor kommunikationsevner og kulturelle færdigheder er bløde teknologier (Erhvervs- og vækstministeriet, 2000). Keith D. Brouthers, Fox School of Business & Management Temple University, Philadelphia, og Lance E. Brouthers, University of Texas, El Paso, udgav i 2003 et empirisk studie, der undersøgte, hvorfor indtrængningsstrategier for henholdsvis produktionsvirksomheder og servicevirksomheder afviger fra hinanden. De kom frem til at de primære faktorer, som er mest bestemmende for produktionsvirksomheder i forbindelse med valg af indtrængningsstrategi, er; miljømæssige usikkerheder og tilbøjelighed til at tage risici, grundet den høje grad af kapacitetsbindinger, der er forbundet med produktion. Omvendt analyserede de sig frem til, at servicevirksomheders valg af indtrængningsstrategi i højere grad er bestemt af adfærdsmæssige usikkerheder, tillidsbånd samt servicens karakter. Dette skyldes den store grad af personlig interaktion, der er forbundet med ydelse af service (Brouthers og Brouthers, 2003). Dette empiriske studie vil være en del af fundamentet for den senere diskussion af forskelle mellem servicevirksomheder og produktionsvirksomheders bestemmende faktorer for valg af indtrængningsstrategi. Denne rapport har netop rettet dets fokus på indtrængningsstrategier for servicevirksomheder. Teorien omkring internationalisering af servicevirksomheder er mangelfuld. Servicevirksomheder bliver en større og større del af den samlede produktion, og i takt med globaliseringen er det nødvendigt for servicevirksomhederne at kunne internationalisere sig. Derfor er manglen på relevant teori omkring internationalisering af Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Hvorfor internationalisere? 5

12 servicevirksomheder en meget relevant problemstilling, da der er en bred uenighed, om hvorvidt man kan overføre de generelle determinanter for valg af indtrængningsstrategi til servicevirksomheder eller ej. Nogle mener, at determinanterne er meget generalisérbare, og andre mener, at de behøver en del modificering (Ekeledo og Sivakumar, 2003). Med dette in mente er vi nået frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvilke faktorer er bestemmende for små eller mellemstore servicevirksomheders valg af indtrængningsstrategi, og hvordan adskiller disse sig fra tidligere generelle internationaliseringsteorier? Afgrænsning I nedenstående afsnit følger der en afgrænsning, der specificerer opgavens perspektiv og dermed også vores problemfelt. Opgaven beskæftiger sig med internationaliseringsprocesser fra små- og mellemstore virksomheders synspunkt. Internationaliseringsprocessen omhandler alt fra beslutningen om at internationalisere eller ej, hvilke markeder man vil ind på, med hvilke strategier og til det endelige design af marketing mix og implementeringen og eksekveringen af dette. Vores opgave vil have fokus på indtrængningsstrategier. Vi vil løbende præsentere forskellige typer af indtrængningsstrategier, dog vil vi helt afholde os fra e-business samt informationsteknologiens muligheder. Formålet med vores opgave er, at klargøre hvilke faktorer, der er de mest bestemmende for servicevirksomheders valg af indtrængningsstrategi, og i den forlængelse hvordan disse adskiller sig fra tidligere generelle internationaliseringsteorier. Vores opgave skal fungere som et bidrag til udviklingen af teori omhandlende servicevirksomheder og forståelsen af disse, da den eksisterende litteratur er mangelfuld. Opgaven har indledningsvis givet en generel beskrivelse af globalisering og internationalisering, og derfra indsnævres opgavens fokus til indtrængningsstrategier. Vi vil introducere de tre hyppigst anvendte teorier, da de skal danne fundament for vores senere diskussion. Vores diskussion vil tage udgangspunkt i en række empiriske studier, da vi vurderer, at dette vil bidrage til en mere nuanceret diskussion af de forskellige faktorers betydning frem for at holde fokus på en enkelt virksomhed. Dette vil derfor bidrage til at give det mest valide og retvisende billede af de mest bestemmende faktorer for små og mellemstore servicevirksomheder. Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Afgrænsning 6

13 Metodisk tilgang Følgende afsnit vil redegøre for gruppens grundlæggende antagelser samt det valgte videnskabsteoretiske perspektiv, som vi vil bruge som udgangspunkt for rapportens udarbejdelse. Først og fremmest er det vigtigt at få klarlagt gruppens grundlæggende antagelser, da disse er styrende for, hvordan ny viden forstås, samt for vores meningsdannelsesproces og dermed vores endelige vurdering. Begge medlemmer af denne gruppe er i gang med en HA-bachelor, hvis primære formål er at give den studerende et grundlæggende kendskab og forståelse af virksomheder og deres relationer til omverdenen. Derfor er det også nærliggende for os, at se virksomheder som en del af et større system samfundet, som interagerer med hinanden og påvirker hinandens eksistens. Det er disse interaktioner og påvirkninger af virksomheden både fra interne og eksterne interessenter, der er med til at definere og skabe fundament for virksomhedens eksistens. Ud fra gruppens grundlæggende antagelser er det nærliggende at vælge systemsynet, og det er derfor ud fra dette perspektiv vi vil fremstille vores rapport. Systemsynet betragter sammensatte organisationer som helheder, hvor de forskellige dele (subsystemer) interagerer og skaber synergieffekter (Arbnor og Bjerke, 2009, s.114). Man kan derfor ikke se på et system uden at se på den helhed, det agerer i. Når man tager udgangspunkt i systemsynet, så er det vigtigt at huske på at summen af delene afviger fra helheden (Arbnor og Bjerke, 2009, s.53). Det er igennem relationerne systemerne imellem, at man kan opnå den effekt at to plus to kan give fem eller tre, da synergieffekter kan forekomme med både positiv eller negativ karakter. Derfor er det af afgørende nødvendighed at se på relationerne subsystemerne imellem og årsagsvirkningssammenhængene, da det er herimellem synergierne opstår. Med udgangspunkt i systemsynet skal vidensskaberen søge at være så meget i forbindelse med det aktuelle system som muligt og dernæst supplere med sekundær litteratur (Arbnor og Bjerke, 2009, s.274). Vi vælger dog i stedet at tage udgangspunkt i en række empiriske undersøgelser, og vi vil ud fra disse undersøgelser se på, hvilke sammenhænge, der er systemerne imellem, eksempelvis mellem en internationaliserende virksomhed og det nye marked. Vi vælger at bruge flere forskellige undersøgelser for at sikre en nuanceret og samtidig kritisk tilgang til opgaven. Vi vil igennem en udvælgelsesproces vælge de empiriske studier, som vi vurderer, bedst afspejler vores teoretiske valg. Samtidig vurderer vi, at vi ved at lave en analyse og diskussion ud fra disse studier har de bedste forudsætninger for at kunne besvare vores problemformulering. Vi vil fremstille vores rapport indenfor systemsynet ud fra den deduktive metode, hvilket vil sige, at vi tager udgangspunkt i teorien, hvorudfra vi vil kunne udlede mønstre og årsagsvirkningssammenhænge. Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Metodisk tilgang 7

14 Disse årsagsvirkningssammenhænge vil vi derefter efterprøve ved at studere vores udvalgte empiri, hvor vi, som tidligere nævnt, vil tage udgangspunkt i en række empiriske studier for derudfra at kunne give et retmæssigt svar på, i hvor høj grad de forskellige faktorer er bestemmende for valg af indtrængningsstrategi for servicevirksomheder. Vi vil ud fra den eksisterende litteratur se på servicevirksomheder som et subsystem med samfundet og det globale marked som overordnet system. Ontologien i opgaven består derfor af servicevirksomheder, da disse danner genstandsfeltet for vores opgave. Hvordan servicevirksomheder skal forstås, vil vi beskrive i et uddybende afsnit om servicevirksomheders karakteristika, dog har vi allerede præsenteret de mest grundlæggende i de indledende afsnit. Grundet vores arbejde med systemsynet, hvor man betragter verden som en række af sammensatte systemer, vil vi løbende i opgaven definere de systemer, som vi berører. Dette betyder samtidig, at vi ikke vil tillægge følelser nogen betydning for denne opgave, ligesom vi ikke vil stole blindt på fakta, da disse metoder hører til henholdsvis aktørsynet og det analytiske syn. Derfor vil vi prøve, at nå frem til en endelig konklusion ved at se på de interaktioner, der sker systemerne imellem, og derudfra vil vi prøve at udlede en større sammenhæng. I dette tilfælde betyder det, at vi vil se på, hvordan servicevirksomhederne interagerer med hinanden, og hvordan de interagerer med omverdenen (det overordnede system), og hvilke resultater der kommer ud af disse interaktioner, hvilket derfor udgør epistemologien i opgaven. Figur 2 herunder viser først en virksomhed, der ikke har nogle internationale aktiviteter, dernæst en virksomhed, der har. Den store blå cirkel symboliserer det globale marked, den største røde cirkel repræ- Figur 2: En internationaliserende virksomhed Kilde 2: Egen tilvirkning Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Metodisk tilgang 8

15 senterer selve virksomheden, og de små røde cirkler er virksomhedens subsystemer. For at en virksomheden kan komme ud på det globale marked, er den nødt til at få skubbet nogle af sine egne ressourcer ud på det globale marked og skabe et helt nyt subsystem. Dette kan enten være i form af et nyoprettet datterselskab i et andet land eller via en aftale med en ekstern partner, der kan importere virksomhedens varer en sådan partner vil dog ikke indgå som et subsystem for virksomheden men som et eksternt system på samme niveau. Servicevirksomheder kan yderligere opdeles i subsystemer. Blandt andet kan servicevirksomheder opdeles efter om de yder en hård eller blød service, hvilket er noget vi vil beskæftige os med senere i rapporten. Vi vil se på, hvordan en servicevirksomhed fungerer som overordnet system, og hvordan dets undersystemer interagerer med hinanden og skaber årsagsvirkningssammenhænge i forbindelse med indtrængningsstrategier. I internationaliseringssammenhæng kan et eksempel være, at en servicevirksomhed, vælger at oprette et datterselskab eller en specifik afdeling i et andet land. I dette tilfælde vil interaktionen foregå imellem virksomheden og datterselskabet. I forlængelse af dette vil vi se på, hvordan de derved skaber synergier, som kan være til gevinst for hele systemet. I vores diskussion vil vi komme nærmere ind på, hvordan servicevirksomheder kan trække på andre servicevirksomheders internationaliseringserfaringer, og som derved danner synergieffekter, som kan komme begge subsystemer til nytte. Dette kan gøre sig gældende ved brug af netværk. I systemsynet er der ikke én faktisk virkelighed, som man ser det i det analytiske syn, men man tilnærmer sig en udgave af den faktiske virkelighed. Der kan være marginale forskelle i opfattelsen af virkeligheden. Vi vil aldrig kun kunne få ét sandt billede af virkeligheden, da vi aldrig vil kunne redegøre for alle de interaktioner, som det pågældende system indgår i. Der er i princippet uendeligt mange interaktioner (Arbnor og Bjerke, 2009, s.112). Derudover vil enhver skildring af et system ligeledes være afhængig af den person, der laver skildringen, da denne persons fokus og vinkling vil være styrende for den viden, der skabes. I vores tilfælde vil vi subjektivt udvælge teori og empiri, og med disse tilvalg følger fravalg. Dette betyder i princippet, at man aldrig vil få to identiske skildringer, men dog at de vil ligge tæt op ad hinanden. Dette er også en modsætning til det analytiske syn, hvor der, som nævnt, kun er én virkelighed, og hvor dette virkelighedsbillede ikke afviger uanset hvem, der skaber denne nye viden (Arbnor og Bjerke, 2009, s.113). Ovenstående overvejelse ligger også til grund for valg af metode, da vi ligesom systemteorien heller ikke mener, at man kan opnå fuldkommen objektivitet, da viden altid vil blive bearbejdet og fortolket. Man kan derfor kun tilstræbe at opnå fuldkommen objektivitet, og vi vil derfor have objektivitet som et ledende og styrende ideal. Vi kan af tids- og kapacitetsmæssige årsager ikke have alle nuancer af synspunkter med i Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Metodisk tilgang 9

16 vores analyse, hvilket vil sige, at det ikke er den faktiske virkelighed, vi kommer til at skildre, men en tilnærmelse. Derfor kan projektet godt udarte sig anderledes, hvis vi vælger andre teorier eller anden empiri. Når man laver en undersøgelse ud fra systemsynet, er der en bestemt rækkefølge, man skal følge i bestræbelserne på at skabe ny viden. Det første man skal gøre, er, at bestemme hvilken type system, man har med at gøre, og dernæst udfærdige en beskrivelse af det - præcis som vi vil gøre i starten af opgaven, hvor vi blandt andet vil definere, hvad en servicevirksomhed er (Arbnor og Bjerke, 2009, s.57). Dernæst skal man fastlægge finale relationer, hvilket vil sige, at man klargør de fastlagte relationer, der er på tværs af subsystemerne. Dette gøres for, at man kan forstå og forklare sammenhængen i de strukturelle mønstre (Arbnor og Bjerke, 2009, s.57). I vores rapport kommer dette til udtryk ved interaktioner i forbindelse med indtrængningsstrategier, hvor vi vil se på relationerne imellem internationaliserende servicevirksomheder og de potentielle nye markeder, ligesom vi vil se på internaktionerne mellem servicevirksomheder og deres eksterne partnere, nyoprettede datterselskaber eller udenlandske afdelinger. Ud fra disse relationer kan man lave sin forudsigelse af, hvilken effekt en given faktor vil have for det pågældende system, og derfor med andre ord hvilken indtrængningsstrategi en given servicevirksomhed vil vælge. Derudfra kan man nå til det sidste punkt, hvilket er at give en retmæssig beskrivelse ud fra de foregående oplysninger, hvilket er formålet med vores diskussion, hvor vi vil diskutere vigtigheden af de forskellige determinanter, der er med til at afgøre valget af indtrængningsstrategi for servicevirksomheder (Arbnor og Bjerke, 2009, s.57). Opgavens design Opgaven starter med et indledende afsnit om globalisering, der beskriver, hvorfor det er vigtigt at internationalisere, og hvor stor vægt den danske stat tillægger dette. Dette leder frem til et afsnit, der problematiserer, hvorfor det er vigtigt med internationalisering af servicevirksomheder. Herefter kommer vi frem til vores problemformulering. De indledende afsnit afsluttes med afgrænsning og metode. Disse dele efterfølges af opgavens teoretiske afsnit, hvor vi vil karakterisere SMV er og servicevirksomheder, således læseren præcis ved, hvilke virksomheder, opgaven fokuserer på. Foruden dette vil vi give en redegørende introduktion til indtrængningsstrategier, samt en præsentation af vores tre valgte teorier. Dette danner tilsammen opgavens teoretiske grundlag. Herefter følger vores analyse og diskussion, hvor vi først vil præsentere de valgte empiriske studier, som sammen med teorien er baggrunden for besvarelsen af problemformuleringen. Resultaterne af vores analyse og diskussion sammenfattes i en konklusion. Opgaven rundes af med et afsnit om rapportens begrænsninger og et afsnit om forslag til videre arbejde. Opgavens elementer er samlet i en designfigur, som kan ses på næste side: Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Metodisk tilgang 10

17 Hvorfor internationalisere? Problemformulering Afgrænsning Metodisk tilgang Indledning, afgrænsning og metode Karakteristika af SMV er og servicevirksomheder Modeller over interationaliseringsprocessen Indtrængningsstrategier The transaction cost analysis model The Uppsala internationalization model The network model Teoretisk grundlag for opgavens diskussion Empirisk studie 1 Empirisk studie 2 Empirisk studie 3 Analyse og diskussion Præsentation af empiri, analyse og diskussion Konklusion Rapportens begrænsninger Fremtidigt arbejde Konklusion, kritik og fremtidigt arbejde Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen 11

18 Teoretisk grundlag for opgavens diskussion Vores rapport har fokus på determinanter for valg af indtrængningsstrategi, og derfor har vi søgt at inddrage teorier, der giver forskellige bud på, hvilke faktorer der influerer virksomheders valg af indtrængningsstrategi. Disse teorier vil blive præsenteret i de følgende afsnit. Flere af teorierne er af ældre dato, hvorfor vi valgt at inddrage kritikpunkter ved hver af dem, ligesom vi løbende vil argumentere for teoriernes fortsatte validitet og anvendelighed. Determinanterne fra disse teorier vil senere blive brugt i en diskussion af disse determinanters væsentlighed for små og mellemstore servicevirksomheder, hvor vi vil tage udgangspunkt i store anerkendte empiriske studier. Inden da vil vi dog først kortlægge de vigtigste karakteristika for SMV er og service, da vores diskussion tager udgangspunkt i små og mellemstore servicevirksomheder. Karakteristika for små og mellemstore virksomheder EU s generelle definition af små og mellemstore virksomheder er, at virksomheden skal have under 250 ansatte, og den må maksimalt have en omsætning på 50 millioner euro og/eller en årlig samlet balance på under 43 millioner euro (De Europæiske Fællesskaber, 2006). Derudover har SMV er en række karakteristika. SMV er har typisk meget begrænsede ressourcer grundet lille egenkapital, da ejerne typisk kun indskyder en begrænset mængde kapital i virksomheden, som hurtigt bliver udtømt (Hollensen, 2011, s.7). Ofte er ejeren heller ikke lige så veluddannede i at lede og styre en virksomhed, som direktionen er i en større virksomhed, hvor direktionen er ansat til formålet. Ejeren i en SMV er ofte entreprenører eller eksperter indenfor virksomhedens kerneprodukter (Hollensen, 2011, s.7). De har derfor generelt ikke samme ledelsesmæssige baggrund og uddannelse, som lederne i større virksomheder. Strategien i en SMV fremkommer ofte mere eller mindre tilfældigt (Hollensen, 2011, s.57). SMV en kan sagtens have formet en strategi med bevidste valg, men forandrede vilkår eller muligheder i markedet gør, at SMV erne tilpasser sig. De handler derfor i overensstemmelse med Henry Mintzbergs emergent strategies, som netop omhandler, at det vigtige for virksomhederne ikke er at kunne fuldføre den fastlagte strategi, men at kunne omstille sig, hvis der opstår situationer i virksomhedens omgivelser, hvor en anden strategi vil være mere velegnet (Gelsing m.fl., 2010, s.15). Denne form for strategitilpasning er i højere grad mulig i SMV er, da beslutningsprocesserne i store virksomheder har tendens til at trække ud grundet stigende bureaukrati. I SMV er er beslutningsprocessen kortere, da der er færre personer, der skal blive enige, og SMV er er derfor bedre rustet til hurtigere at kunne gennemføre disse tilpasninger. Denne form for strategitilpasning er også en konsekvens af, at målene for SMV er ofte er kortsigtede, og at resultaterne gerne Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 12

19 skal kunne ses på bundlinjen indenfor kort tid, hvilket vi også kort har berørt i de indledende afsnit, hvor vi redegjorde for at knappe ressourcer og kortsigtede mål ofte er en barriere for SMV ers internationaliseringsønsker. Store virksomheder har ofte mere langsigtede mål (Hollensen, 2011, s.15). Derudover er ejeren ofte personligt involveret i alle beslutningsprocesser i SMV er, og vedkommende vil derfor kunne dominere og præge virksomheden, som han eller hun ønsker. Dette medfører dog også et minus, da mange beslutningsprocesser bliver gennemført uden et tilstrækkeligt antal nuancer, og virksomheden risikerer dermed, at træffe en dårlig beslutning eller i hvert fald en beslutning, som kunne have været bedre. Til gengæld er der er ikke langt fra idé til handling i SMV er grundet den korte beslutningsproces. Et konkret ønske fra ejerens side om at få virksomheden ud på nye markeder kan derfor alene være drivkraften for igangsættelsen af en internationaliseringsproces. SMV er kategoriseres yderligere som meget fleksible, da kommunikationsvejen fra kunden til beslutningstagerne i virksomheden er mindre end i store virksomheder, og derfor kan SMV er hurtigere tilpasse sig ændringer i kundernes præferencer og imødekomme disse nye behov (Hollensen, 2011, s.15). I SMV er er der ofte en meget uformel kultur, hvilket ofte gør, at ejeren har magt og personlighed nok til at kontrollere og inspirere hele virksomheden. Det modsatte gør sig gældende i større virksomheder, hvor der gerne er en mere formel kultur, og hvor virksomheden er uafhængig af enkeltpersoner (Hollensen, 2011, s.15). Sidste afgørende forskel på SMV er og større virksomheder er måden, hvorpå de anskaffer deres information. SMV er indsamler ofte informationer via uformelle og billige metoder. Dette kan eksempelvis være via interne kilder. Større virksomheder bruger derimod ofte mere omkostningstunge informationskilder. Dette kan eksempelvis være ved hjælp af databaser eller eksterne konsulenter (Hollensen, 2011, s.17). Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 13

20 Karakteristika for servicevirksomheder Siden 1980 erne er der sket en intensivering af internationaliseringsprocesserne for servicevirksomheder. Servicevirksomheder søger fortsat at øge deres internationalisering igennem handel, datterselskaber, kommercialisering af deres brands m.m. (Cuadrado-Roura, 2010, s.257). Udviklingen af servicesektoren, især i de mest udviklede lande, taler for sig selv både i form af antal ansatte og i form af bidrag til BNP (Cuadrado-Roura, 2010, s. 258). Selvom der er forskel i udviklingen af servicesektorer fra land til land, så deler servicesektoren overalt generelt tre ligheder. For det første er servicesektoren den sektor, hvor der skabes flest jobs. For det andet øges relationen imellem produkt og service, og den sidste lighed er, at serviceaktiviteter i stor grad er blevet internationaliseret (Cuadrado-Roura, 2010, s. 258). Erhvervs- og Vækstministeriet fastslår, at servicesektoren igennem 90 erne har stået for ca. 70 % af de direkte udenlandske investeringer til og fra Danmark og tilføjer yderligere, at disse tal ikke skal ses som unikke for Danmark men nogenlunde kan overføres til de lande, som Danmark kan sammenlignes med (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2000). Det er ikke lykkedes os at finde nyere tal, men vi vurderer dog, at vi med rimelighed kan antage, at dette tal i hvert fald ikke er blevet mindre. På trods af dette er der, som nævnt, et uudnyttet årligt eksportpotentiale på yderligere 22 mia. i den danske servicesektor. I indledningen har vi kort nævnt Erhvervs- og Vækstministeriets karakteristika for, hvad begrebet service indebærer, og i det følgende vil vi præsentere den definition af service, som vil være gældende for den resterende del af rapporten. De tre nævnte karakteristika omhandler, at service er 1) immaterielt, 2) involverer ofte personlig interaktion, og 3) er afhængig af enten hård eller blød teknologi. Foruden disse karakteristika kan er tilføjes yderligere fire karakteristika, som udgør opgavens definition af, hvordan en serviceydelse adskiller sig fra et produkt. - Uhåndgribelighed - Uadskillelighed - Forskellighed - Fordærvelighed Uhåndgribeligheden af en serviceydelse, som tidligere er blevet berørt, skyldes, at kunden ikke altid ved, hvad vedkommende får, før vedkommende har modtaget selve serviceydelsen, og efterfølgende fører serviceydelsen ofte ikke nogen form for ejerskab med sig. Serviceydelsens uadskillelighed skyldes, at man sjældent kan adskille selve serviceydelsen og produktionen af den, som det ellers er tilfældet ved håndgribelige produkter. Alle serviceydelser varierer, da enhver serviceydelse er unik afhængig af vedkommende, der udfører den. Sidst er serviceydelser som oftest fordærvelige. En serviceydelse kan som regel ikke lagres, Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 14

21 ligesom et almindeligt håndgribeligt produkt kan det, da service ofte bliver produceret, leveret og solgt på samme tid (Zigler, 2012, s ). Yderligere deler vi serviceydelser op i bløde og hårde services. Hård service er services, hvor produktionen og forbruget af servicen kan adskilles, hvorimod dette ikke er tilfældet ved bløde services. Ved blød service skal producenten og forbrugeren være i tæt fysisk nærhed, så det er muligt at udføre den givne service samtidig med produktionen. Hård service har den fordel, at den kan eksporteres til udlandet i håndgribelig form. Dette kan eksempelvis en service i form af software på en CD-ROM. Virksomheder der producerer blød service har derfor begrænsede muligheder for internationalisering, idet de ikke kan eksportere deres service. De er begrænset til indgåelse af kontrakter med lokale agenter, licensing, franchising eller direkte investering, typisk i form af datterselskaber. Blød service kan bl.a. være fast food-kæder, biludlejning, konsulentvirksomheder m.m. (Erramilli, 1990, s. 57). I takt med at virksomheders værdikæder bliver mere komplekse for at øge virksomheders konkurrencefordel, vil services spille en større rolle i virksomhedernes marketing. Serviceydelsen bliver også mere kompleks, da teknologisk udvikling tillader nye måder at tilbyde services på. Internationalisering af services ses ofte som mere risikabelt end internationalisering af håndgribelige produkter. Dette skyldes, at servicevirksomheder i langt højere grad er tvunget til at have mere kontrol over deres internationalisering, da producenten og produktionen af servicen i større grad er en del af selve serviceydelsen (Hollensen, 2011, s. 90). Det er derfor ikke muligt for servicevirksomheder at internationalisere sig igennem gradvise skridt, som eksempelvis Uppsala-modellen foreviser. Modellen vil blive præsenteret i senere afsnit. Servicevirksomheder møder derfor flere udfordringer ved internationaliseringens begyndelse end almindelige produktionsvirksomheder. Dette skyldes, at de ikke har mulighed for gradvist at intensivere deres internationalisering via samme proces, hvor de langsomt kan erfare sig viden. Servicevirksomheden er derfor nødt til at finde en indtrængningsstrategi, der støtter virksomheden i håndteringen af alle disse udfordringer. I den forbindelse nævner Hollensen en række væsentlige faktorer, som teorien påpeger, at servicevirksomheder især skal tage højde for (Hollensen, 2011, 91). For det første bør servicevirksomheder fokusere på at udnytte informationsteknologiens øgede muligheder til markedsføring for at forbedre deres kendskab og relation til deres kunder. Servicevirksomheder kan i dag yde service og imødekomme sine kunders behov via en kombination af computere, telefoni, mail og lign. og behøver derfor slet ikke være fysisk tilstede. Den næste faktor som servicevirksomheder specielt bør tillægge stor opmærksomhed er den kulturelle forskel, der findes på et nyt marked i forhold til virksomheden selv. Denne har en større indflydelse på servicevirksomheder, da de ofte benytter en langt større mængde menneskelig interaktion med lokalbefolk- Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 15

22 ningen. Derfor er det helt fundamentalt for servicevirksomheder, at deres internationalisering bliver accepteret af den lokale befolkning. Eksempelvis kan det antages, at i lande, hvor kulturen tilgodeser, at børn tilbringer deres barndom i hjemmet før skolestart, vil et tilbud om en børneinstitution utvivlsomt modtages negativt, da det ikke harmonerer med kulturen. I tilfælde af større kulturelle forskelle kan servicevirksomheden imødekomme dette ved at internationalisere sig ved brug af franchising. Herigennem kan servicevirksomheder lettere levere følsomme serviceydelser, fordi de udnytter lokalbefolkningens kendskab, samt at de bruger dem til at levere servicen. Den geografiske beliggenhed kan også have en stor indflydelse. Dette er selvfølgeligt kun tilfældet, hvis der er tale om blød service. I så fald skal virksomheden placere sig alt efter, hvor efterspørgslen efter servicen er størst. Ydermere er det vigtigt for servicevirksomheder at overveje, i hvor stor grad deres service kan standardiseres på nye markeder. Dette er et centralt spørgsmål, da der findes vidt forskellige regler på hvert marked, som gør standardisering svært. Eksempelvis kan regnskabsvirksomheder ikke nødvendigvis internationalisere sig, da der findes forskellige regler og love alt efter, hvilket marked de opererer på. Foruden dette kan graden af standardisering påvirkes af den lokale befolkning eksemplificeret ved, at McDonalds ikke har standardiseret fuldstændigt på trods af, at de er repræsenteret i mere end 100 lande. BigMac-burgeren findes stort set overalt, men ellers varierer maden helt fra nudler og ris til guava juice og øl (Business Insider, 2014). Kundepræferencer varierer generelt mere indenfor service, end det ses indenfor produkter, og derfor skal servicevirksomheder især tage stillingen til standardisering af deres ydelse. Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 16

23 Indtrængningsstrategier Som et led i en internationaliseringsproces skal en virksomhed vælge en indtrængningsstrategi for at komme ud på et nyt marked. Der findes flere forskellige indtrængningsstrategier, og der er mange faktorer, som virksomheden bør overveje, inden den træffer sin beslutning om valg af indtrængningsstrategi. Derudover kan der også være forskel på hvilken indtrængningsstrategi, virksomheden bør vælge, alt efter om det er en produktionsvirksomhed eller en servicevirksomhed, da servicevirksomheder som oftest ikke har et håndgribeligt produkt men leverer en ydelse. Det er, hvilke af disse faktorer, der er af mest betydning for valget af indtrængningsstrategi for servicevirksomheder, som vi vil forsøge at udlede og give fyldestgørende svar på i denne rapport. I forbindelse med valg af indtrængningsstrategi er der, som sagt, en række faktorer, som virksomheden nøje bør overveje før den endelige beslutning træffes. Nedenstående figur giver et overblik over de væsentligste af disse faktorer. På figuren ses enten et plus eller et minus ud for hver faktor. Dette giver en indikation af, hvilken type af indtrængningsstrategi virksomheden skal bruge, alt efter hvordan de vægter den pågældende faktor. For eksempel hvis virksomheden vægter at have høj kontrol over sin udenlandske aktivitet, så antyder plusset, at virksomheden bør gå i retning af en mere hierarkisk indtrængningsstrategi. Der er tre overordnede kategorier af indtrængningsstrategier; hierarkiske, mellemliggende og eksport strategier. Disse begreber vil blive uddybet i det følgende, og der vil blive givet konkrete eksempler på indtrængningsstrategier under hver kategori. Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 17

24 Figur 3: Oversigt over bestemmende faktorer for valg af indtrængningsstrategi Kilde 3:Hollensen, 2011, s.322 Hierarkiske indtrængningsstrategier dækker over indtrængningsstrategier med høj grad af involvering og engagement. Dette kan eksempelvis være, hvis en virksomhed vælger at lave en greenfield investering, hvor den opretter et helt nyt datterselskab i det pågældende land, hvis marked virksomheden vil trænge ind på. Det kan også dække over køb af allerede eksisterende virksomheder på markedet, ligesom det kan dække over oprettelse af en eller flere nationale afdelinger i det pågældende land, eksempelvis en salgsafdeling. Disse metoder giver virksomheden kontrol med alle foretagender, og virksomheden bibeholder fuld kontrol over eget produkt og egen markedsføring (Czinkota m.fl., 2009, s.237). Grundet den høje grad af involvering og engagement er dette derfor en økonomisk tung form for indtrængningsstrategi, og med store investeringer følger også store risici. Derudover mindsker virksomheden også sin fleksibilitet på markedet, hvis virksomheden vælger en hierarkisk indtrængningsstrategi, da det vil kræve store økonomiske tab for virksomheden at komme ud af sine forpligtigelser. Dette ses også af figur 3. Omvendt kan virksomheden score hele profitten ved brug af hierarkiske indtrængningsstrategier, hvis virksomheden opnår succes på det nye marked (Czinkota m.fl., 2009, s.237). Derudover vil virksomheden også mindske sine transaktionsomkostninger ifølge transaktionsomkostningsmodellen, som vil blive præsenteret i et senere afsnit. Eksportstrategierne indbefatter, som ordet også siger, det at eksportere sine varer eller service til en importør i et andet land. Eksport kan dog foregå både ved direkte og indirekte eksport. Ved direkte eksport står virksomheden selv for kontakten til den udenlandske importør, som virksomheden kan bruge som di- Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 18

25 stributør for sine produkter i det pågældende land. Ved indirekte eksport har virksomheden en aftale med en national eksportør, som står for al kontakt og salg af virksomhedens varer til de udenlandske importører. På denne måde kan virksomheden altså trække på eksportørens erfaringer og netværk, hvilket kan være en stor fordel for en virksomhed, der er grøn indenfor området. Derudover kan det også spare virksomheden for en del omkostninger i forbindelse med selv at skulle undersøge det nye marked for potentielle partnere, og det kan samtidig godt tage lang tid at opbygge et nyt netværk (Czinkota m.fl., 2009, s.223). Til gengæld får virksomheden ved indirekte eksport ikke opbygget sit eget netværk på det nye marked. Virksomheden vil derfor ikke få sine egne erfaringer, som den kan gøre brug af i fremtiden, hvis virksomheden på et tidspunkt selv vil står for eksporten (Czinkota m.fl., 2009, s.223). Ved disse eksport metoder opnår virksomheden en høj grad af fleksibilitet i kraft af, at den lettere kan løsne sig fra deres forpligtelser til det pågældende marked, da den blot kan opsige den kontrakt, de har med den udenlandske kontakt eller med den nationale eksportør (Hollensen, s.350). Modparten kan dog sikre sig ved at få indført diverse klausuler i kontrakten, men dette er ikke noget, vi vil gå yderligere i dybden med. Eksportstrategierne er også den form for indtrængningsstrategi med den laveste risiko, da virksomheden ikke har postet penge i hverken store produktionsanlæg eller store kontrakter til medarbejdere (Hollensen, s.350). Til gengæld har virksomheden kun en lav grad af kontrol over sine produkter, alt efter hvilken aftale de har med distributøren. Som oftest er det også distributøren, der selvstændigt står for videreformidlingen af produktet med mindre andet er aftalt, og som udgangspunkt er det også distributøren, der står for markedsføring, valg af detailkæder, marketing mix m.m. (Hollensen, s.350). Eksportstrategierne er endvidere også den metode med de højeste transaktionsomkostninger, da det kan være omkostningstungt at opbygge og vedligeholde et forhold til en distributør i et andet land. Derudover skal virksomheden også bruge ressourcer på at opretholde en form for kontrol af den aftale, som de har indgået. Dette skal til for at sikre, at virksomhedens produkt ikke bliver forringet i kvalitet og således, at virksomhedens brand ikke bliver stillet i et dårligt lys jf. senere afsnit om transaktionsomkostningsmodellen. De mellemliggende indtrængningsstrategier er en mellemting mellem hierarkiske indtrængningsstrategier og eksport strategier. Der er ikke kun tale om overførsel af selve produktet fra virksomheden til partneren, som man ser det i eksport strategierne, men der er også tale om overførsel af viden og færdigheder, hvilket adskiller de to. Til gengæld er der ikke tale om nogen form for ejerskab, hvilket yderligere adskiller dem fra de hierarkiske indtrængningsstrategier, hvor den pågældende virksomhed har fuldt ejerskab over foretagendet. De mellemliggende indtrængningsstrategier dækker over eksempelvis et joint venture, men også indtrængningsformer som licensing og franchising hører under denne kategori (Hollensen, 2011, s.356). Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 19

26 Et joint venture er et partnerskab mellem virksomheder. På den måde deler virksomhederne risikoen ved at trænge ind på et nyt marked. Graden af fleksibilitet for den enkelte virksomhed bliver dermed også højere, da virksomhedernes økonomiske engagement på det nye marked ikke er så omfangsrigt, som det ville være ved en hierarkisk indtrængningsstrategi, og virksomhederne vil derfor have lettere ved at trække sig ud af markedet igen (Czinkota m.fl., 2009, s.235). Til gengæld mister virksomhederne en del af kontrollen. De er nu flere virksomheder, der skal blive enige om, hvordan produktet skal håndteres. Dette gør sig gældende ved blandt andet bestemmelse af marketing mix, valg af forhandlere og distributionskanaler samt den geografiske placering af hovedkontoret for deres joint venture (Hollensen, 2011, s.377). Dette gør også, at transaktionsomkostningerne bliver større for virksomheden, da der skal bruges ressourcer på at afholde møder for at aftale de forskellige retningslinjer for partnerskabet. Figur 4: Oversigt over indtrængningsstrategier Kilde 4: Hollensen, 2011, s.317 Inden en virksomhed vælger en af ovenstående muligheder for markedspenetrering, er der et par interne faktorer, der bør tages med i overvejelserne. Først og fremmest produktets eller servicens kompleksitet har virksomheden et særdeles komplekst produkt, bør de i højere grad overveje hierarkiske metoder, da de dermed lettere kan undgå fejl og samtidig bibeholde et højt kvalitativt niveau på produktet. Endvidere undgår virksomheden også, at skulle dele sin know-how om produktet, som eventuelle partnere eller importører ville kunne bruge til egen fordel på et senere tidspunkt (Hollensen, 2011, s.323). Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 20

27 En anden intern faktor, som virksomheden bør tage med i sin betragtning er virksomhedens egen størrelse. Er virksomheden stor i forhold til omsætning, og har virksomheden et højt kapitalgrundlag eksempelvis i form af en stor egenkapital, så kan virksomheden bedre acceptere de risici, der følger med de hierarkiske indtrængningsstrategier. Dette skyldes, at investeringen i den udenlandske aktivitet vil udgøre en mindre procentdel af det samlede kapitalgrundlag (Hollensen, 2011, s.322). Dette er ofte en hæmsko for SMV er, da de som oftest har et begrænset kapitalgrundlag. Som den sidste større interne faktor af afgørende betydning er virksomhedens erfaringer med internationalisering og de processer, det indebærer. En virksomhed med meget erfaring bør have lettere ved selvstændigt at trænge ind på nye markeder, da de kender de processer, som de skal igennem samt faldgrupperne herved (Hollensen, 2011, s.323). En virksomhed, som er grøn på området, vil derimod kunne drage fordel af at opsøge enten partnere til et joint venture eller bare starte med at eksportere til markedet ved brug af en lokal distributør (Hollensen, 2011, s.323). Der er endvidere en række af ydre faktorer, som er afgørende for hvilken form for indtrængningsstrategi, virksomheden bør vælge. Disse ses også i figur 3, hvor der nævnes sociokulturel distance mellem hjemmemarkedet og det nye marked, usikkerheder vedrørende efterspørgslen på det nye marked og det nye markeds størrelse og væksthastighed. Derudover nævnes direkte og indirekte handelsbarrierer, konkurrenceintensiteten på det nye marked og slutteligt bør virksomhedens valg af indtrængningsstrategi også påvirkes af, hvor stort udvalget er af potentielle partnere og mulige distributører på det nye marked samt kvaliteten af disse (Hollensen, 2011, s ). Sociokulturel distance skal ses som forskelle i forretningsmæssig og industrimæssig adfærd, sprog, uddannelsesniveau og kulturelle karakteristika. Des større forventet sociokulturel distance, jo mere bør virksomheden søge at vælge en eksportorienteret indtrængningsstrategi. Det må antages, at det bliver støt sværere at forudsige noget om markedet, des større den sociokulturelle distance er, og der vil helt givet være store usikkerheder for virksomheden. Hvis virksomheden ikke har en tilstrækkelig evne til at tilpasse sig det nye marked, vil den ved en eksportorienteret indtrængningsstrategi have lettere ved at trække sig ud af markedet igen (Hollensen, 2011, s.324). Uanset hvilken indtrængningsstrategi virksomheden vælger at benytte, er det altafgørende at den lokale befolkning accepterer den tilbudte service eller produkt. Der er altid en risiko for etnocentriske tendenser, hvilket betyder at forbrugerne på det nye marked frastøder det tilbudte produkt, da de hellere vil støtte lokale virksomheder på grund af en stærk nationalfølelse. Denne tendens ses især blandt ældre mennesker, der i højere grad føler sig patriotiske og konservative, end blandt yngre generationer, der i langt større grad Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 21

28 er åbne overfor fremmedhed og dermed mindre etnocentriske overfor udenlandske udbydere. Den samme tendens ses blandt højtuddannede, der i mindre grad er etnocentriske. Etnocentriske regeringer kan i stor grad forhindre internationaliseringen af en virksomhed, og i en sådan situation må virksomheden forsøge at forbedre sine relationer til regeringen og behandle den som en kunde med førsteprioritet (Sharma m.fl., 1995, s ). Det er disse faktorer, som vi vil diskutere vigtigheden af for servicevirksomheder senere i opgaven, da langt størstedelen af den anerkendte teori vedrørende indtrængningsstrategier henvender sig til produktionsvirksomheder eller i hvert fald ikke tager forbehold for forskelle mellem produktionsvirksomheder og servicevirksomheder. Ifølge vores metodiske tilgang til opgaven foretager virksomheden også et valg af, hvilken form for synergieffekt den vil efterstræbe i forbindelse med udvælgelsen af indtrængningsstrategi. Vælger virksomheden en hierarkisk indtrængningsstrategi går virksomheden efter at skabe en intern synergieffekt mellem virksomheden selv og den nyoprettede afdeling eller datterselskab, der indtræder som subsystem i det overordnede billede. Vælger virksomheden derimod en mellemliggende strategi eller en eksport strategi, så satser virksomheden på at kunne skabe en synergieffekt med en ekstern partner, der i givet fald vil indtræde som system på lige fod med den internationaliserende virksomhed. Synergieffekten består i alle tre tilfælde af, at samspillet mellem virksomheden og det nye system skal resultere i en vellykket internationaliseringsproces for den givne virksomhed. Får virksomheden ikke succes med sit foretagende, kan det derimod hævdes at synergierne har optrådt med negativ effekt, da de to systemer ikke har formået at komplementere hinanden på en sådan måde, at det endelige output blev succesfuldt. Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 22

29 Modeller over internationaliseringsprocessen Det er nu blevet gennemgået, hvilke mulige indtrængningsstrategier virksomheder kan bruge samt, hvilke faktorer der gør sig gældende i valget deraf. De følgende afsnit vil fokusere på tre af de mest velkendte teorier, der beskriver selve internationaliseringsprocessen. Disse tre teorier er; The transaction cost analysis model, The Uppsala internationalization model og The network model. I det følgende introduceres The transaction cost analysis model. The transaction cost analysis model Teorien blev udarbejdet af Ronald Coase i 1937 og er den ældste af de tre teorier. Han antog, at virksomheder fortsat vil forsøge at ekspandere indtil det punkt, hvor omkostningerne ved at organisere en transaktion internt i virksomheden er lig med omkostningen ved at lade det blive gjort eksternt (Hollensen, 2011, s. 77). Således er The transaction cost analysis model (TCA) egentligt også en økonomisk teori, der hjælper virksomheder med at beslutte om de skal producere selv, eller om de skal udnytte en ekstern partner. Teorien vil i denne sammenhæng kun blive brugt som en internationaliseringsteori, hvor der er fokus på, om en virksomhed skal lade sig internationalisere eller ej. På et marked med perfekt konkurrence vil der ikke være nogen transaktionsomkostninger. Her vil der ikke være nogen friktion imellem køber og sælger, da der ikke vil være nogen incitament til at forhindre transaktionen. I den virkelige verden vil der dog altid være friktion imellem køber og sælger, hvilket resulterer i transaktionsomkostninger (Williamson, 1973, s. 316). Følgende figur 5 illustrerer transaktionsomkostninger, samt hvad transaktionsomkostningerne indeholder. Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 23

30 Figur 5: The transaction cost analysis model Kilde 5: Hollensen, 2011, s.78 Oliver Williamson forklarede i 1973, at friktionen imellem køber og sælger, altså transaktionsomkostningerne, kan forklares ud fra opportunistisk adfærd (Williamson, 1973, s. 317). Friktionen opstår på grund af egeninteresse fra hver af parterne og omfatter, uærlighed, misledende metoder, forvrængning, forvirring og tilsvarende. For at beskytte imod denne egeninteresse indgår parterne typisk diverse klausuler og kontrakter, der er juridisk bindende, som har til formål at skabe fairness og kontrol af den indgåede aftale (Hollensen, 2011, s. 78). Ifølge Coase og Williamson vil en virksomhed altså forsøge at ekspandere internt og varetage samtlige opgaver indtil det punkt, hvor det er billigere at etablere et samarbejde med en ekstern partner. Omkostningerne ved etablering af et sådant samarbejde er bestem af transaktionsomkostningerne. Den følgende ligning beskriver transaktionsomkostningerne: Transaction cost = ex ante costs + ex post costs = (search costs + contracting costs) + (monitoring costs + enforcement costs) Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 24

31 - Search cost: Søgeomkostningerne er de omkostninger, som en virksomhed har, når den skal indsamle information om et fremmed marked og identificere potentielle samarbejdspartnere. Dette er en omkostning, der indtræffer, før virksomheden forsøger at indtage markedet. - Contracting cost: Dette er omkostninger i forbindelse med indgåelse og forhandling af aftaler med eventuelle partnere. Disse omkostninger er også forud for indtagelsen af markedet. - Monitoring cost: Dette er alle omkostninger i forbindelse med overvågning af, hvorvidt modparten overholder sine forpligtelser i den indgåede aftale. Dette er omkostninger undervejs i forløbet. - Enforcement cost: Dette er omkostninger i forbindelse håndhævelse af sanktioner, hvis modparten ikke overholder sine forpligtelser i aftalen (Hollensen, 2011, s. 79). Når disse transaktionsomkostninger er lavere ved et samarbejde end ved håndtering af opgaven internt i virksomheden, først da vil virksomheden inddrage eksterne samarbejdspartnere. Ifølge The transaction cost analysis model vil virksomheder forsøge at minimere transaktionsomkostninger så meget som muligt og vælge type af indtrængningsstrategi herefter (Hollensen, 2011, s. 79). Derfor er konklusionen på The transaction cost analysis model; er friktionen imellem køber og sælger højere (transaktionsomkostningerne) end de kontrol-omkostninger virksomheden har, når den internt varetager en opgave, så bør virksomheden internalisere. Omvendt er transaktionsomkostningerne lavere end de kontrolomkostninger, virksomheden har ved varetagelse af opgaven internt i virksomheden, så bør den eksternalisere. Ved internalisering menes der, at virksomheden varetager disse opgaver internt i virksomheden, eksempelvis ved stiftelse af egne datterselskaber eller opkøb, og omvendt ved eksternalisering menes der, at virksomheden søger at varetage en opgave igennem en ekstern partner. Følgende figur 6 demonstrerer, hvor høj grad af kontrol, risiko og fleksibilitet, der er ved henholdsvis internalisering kontra eksternalisering. Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 25

32 Figur 6: Indtrængningsstrategier og internalisering/eksternalisering Kilde 6: Hollensen, 2011, s.317 Som nævnt, fremgår det, at igennem eksternalisering har virksomheden ikke samme kontrol, som den ellers ville have haft ved internalisering. Ved internalisering har virksomheden 100 % kontrol, da alle arbejdsprocesser foregår internt i virksomheden. Fordelen ved eksternalisering ligger i, at virksomheden ikke bærer den fulde risiko, da risikoen naturligvis fordeles imellem de involverede parter. Figuren viser også, at fleksibiliteten påvirkes alt efter, om der er tale om internalisering eller eksternalisering. Fleksibiliteten er lav, når virksomheden varetager alle opgaver internt, da den har sværere ved at komme ud af de forpligtelser, den har på markedet. Hvordan en virksomhed internationaliserer, er dermed udelukkende bestemt på baggrund af transaktionsomkostningerne, og teorien tager ikke højde for markedsudvælgelse, ligesom vi vil se at The Uppsala internationalization model gør. The transaction cost analysis model har derimod kun fokus på, om den mest fordelagtige indtrængningsstrategi er via et eksternt mellemled eller via internalisering. The transaction cost analysis model har dog modtaget en del kritik, og teorien har sine klare begrænsninger. Williamson kritiseres blandt andet for at have et meget snævert syn på den menneskelige natur og især på opportunistisk adfærd og ligeledes på en snæver fortolkning af økonomiske målsætninger (Goshal og Morgan, 1996, s. 27). Goshal og Morgan påstår, at Williamsons antagelse om opportunistisk adfærd bliver en selvopfyldende profeti. Dette forklares ved at i takt med bekæmpelse af opportunistisk adfærd, da vil opportunismen kun stige (Goshal og Morgan, 1996, s. 27). De forklarer, at opportunismen mindsker den positive arv og kun bringer negative værdier med til medarbejdere. Ydermere vil opportunistisk adfærd kun Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 26

33 medføre, at eksterne partnere, eksempelvis agenter, vil føle sig mere alene og udeladt af fællesskabet, hvilket igen vil føre til mere opportunistisk adfærd (Goshal og Morgan, 1996, s. 19). Der sættes også spørgsmålstegn ved, hvorvidt transaktionsomkostninger overhovedet er fuldstændige målbare, og om det overhovedet er muligt at klarlægge opportunistisk adfærd forinden et samarbejde. Det kan være svært at forudse, hvilke friktioner der kan opstå i et givent samarbejde, og hvor omkostningstunge de kommer til at være. Dette er problematisk for teorien, da den siger, at man skal vælge den indtrængningsform, der vil skabe mindst mulige transaktionsomkostninger. Yderligere virker det også urealistisk at forestille sig, at der ingen friktion vil være internt i en virksomhed, når eksempelvis der er forhandlinger imellem datterselskab og hovedkontoret (Hollensen, 2011, s. 79). Den næste større kritik af Williamson kommer fra Poul Rind Christensen og Leif Lindmark i De sætter i deres bog; Location and Internationalization of Small and Medium-Sized Enterprises, spørgsmålstegn ved, hvorvidt teorien overhovedet bidrager, når det kommer til SMV er. Ved små og mellemstore virksomheder er manglen på ressourcer og viden ofte en stor drivkraft til eksternalisering, men på grund af kontraktlige problematikker på det åbne marked er det ikke altid en mulighed for SMV er. Derfor mener Christensen og Lindmark, at SMV er i større grad er tvunget til at samarbejde igennem netværk, hvor mulighederne på markedet bedre kan udnyttes, når de internationaliserer(hollensen, 2011, s. 80). Dette vil blive uddybet mere i afsnittene om den reviderede Uppsala model og netværksmodellen. The Uppsala internationalization model I det følgende introduceres The Uppsala internationalization model, men som det følger har teorien modtaget stor kritik, hvorfor den ene af de oprindelige forfattere valgte at lave en revideret udgave af teorien. Den reviderede Uppsala teori vil blive introduceret efter den oprindelige. Uppsala-teorien, udarbejdet af Johanson og Wiedersheim-Paul, stammer fra Uppsala Universitet og blev udformet i forbindelse med forskning af internationaliseringsmønstre af svenske produktionsvirksomheder (Johanson og Wiedersheim-Paul, 1975,s. 305). Teorien beskriver virksomheders valg af marked og indtrængningsform. Uppsala-teorien forklarer, at virksomheder først etablerer sig på nærtliggende markeder for derefter at etablere sig på fjerne markeder. Gennem erfaring på et marked opnår virksomheden viden, som derefter kan bruges ved indtrængning på nye markeder (Johanson og Wiedersheim-Paul, 1975,s. 306). Undervejs intensiverer virksomheder gradvist deres aktivitet på de allerede etablerede markeder efterhånden, som de Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 27

34 får mere erfaring, parallelt med indtrængning på nye markeder. I første omgang indtages nye markeder via eksportorienterede strategier, før der senere hen mere hierarkiske indtrængningsstrategier (Johanson og Vahlne, 1977, s. 24). Således får virksomheder først erfaring fra sit hjemmemarked, som senere kan bruges på nærtliggende markeder. Til sidst kan virksomheder bruge hele sin viden både fra sit hjemlige marked og indtagende markeder ved indtagelse af nye markeder. (Hollensen, 2011, s.74). Dermed er det virksomhedens egne erfaringer, der danner grundlag for viden om fjerne markeder. Dette er en af de grundlæggende antagelser i Uppsala teorien. Det ses som en forhindring for internationalisering, hvis en virksomhed er uvidende om et fremmed marked, da risikoen ved indtræden vil være for stor (Johanson og Wiedersheim-Paul, 1975,s. 306). Omvendt formindskes risikoen selvsagt, hvis virksomheden har stor erfaring med indtagelse af sammenlignelige markeder, og virksomheden vil derfor investere i højere grad, desto større viden virksomheden får om markedet. Johanson og Wiedersheim-Paul skelner imellem fire forskellige eksportmetode til at trænge ind på et marked. Hvert trin repræsenterer højere grader af engagement på det nye marked (Johanson og Wiedersheim-Paul, 1975,s. 307). - Trin 1: Ingen regelmæssig eksportaktivitet - Trin 2: Eksport igennem uafhængige repræsentanter - Trin 3: Etablering af et udenlandsk datterselskab - Trin 4: Udenlandsk produktion De fire faser illustreres på figur 7, som følger herunder. Figuren indeholder to typer af internationaliseringsmønstre. Den første type indeholder begrebet market commitment, som er bestemt af to faktorer. Den er bestemt af, hvor stort et økonomisk engagement virksomheden har på et givent marked (markedsføring, personale og lign.), og graden af denne forpligtelse. Graden af forpligtelsen er knyttet til vanskeligheden ved at finde en alternativ anvendelse af ressourcerne. Den anden type er geographic diversification. Geografisk diversifikation er bestemt af distancen fra hjemmemarkedet til det nye marked. Yderligere indeholder geografisk diversifikation også en psykisk distance. Den psykiske distance er defineret i form af faktorer, såsom sprog, kultur og politiske systemer, der vil forstyrre internationaliseringen (Johanson og Vahlne, 1977, s. 24). Typisk vil virksomheder ikke blot forsøge at trænge ind på geografisk tætliggende markeder, men også markeder, som virksomheden føler, at den nemmest forstår, og hvor den ser de største muligheder. Dermed formindskes risikoen også. Det skal dog nævnes, at den geografiske distance og den psykiske distance ikke altid følges ad (Johanson og Wiedersheim-Paul, 1975,s. 308). Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 28

35 Figur 7: Den trinvise internationaliseringsproces Kilde 7: Hollensen, 2011, s.75 Figuren skal begribes således, at virksomheder kun kan tage små trinvise skridt imod mere internationalisering via market commitment eller ved indtagelse af nye markeder (Johanson og Wiedersheim-Paul, 1975,s. 305). Der findes dog tre undtagelser, hvor virksomheder kan internationalisere sig langt hurtigere. For det første kan dette ske, hvis virksomheden har store ressourcer, da de kan ignorere de eventuelle konsekvenser et mislykkedes forsøg måtte have. For det andet kan en virksomhed også indtage et marked med større skridt, hvis markedet er meget forudsigeligt. Den sidste undtagelse er, hvis en virksomhed har stor erfaring fra et sammenligneligt marked (Hollensen, 2011, s. 74). På baggrund af de grundlæggende antagelser, den tidligere forskning har vist, udviklede Johanson og Vahlne i 1977 en ny model for internationaliseringsprocessen. Modellen fokuserer på den enkeltes virksomheds gradvise erhvervelse, integration og udnyttelse af viden om udenlandske markeder, samt det trinvise øgede engagement til udenlandske markeder. Modellens omdrejningspunkt er, at mangel på viden er en væsentlig forhindring for internationalisering, og at viden erhverves igennem erfaringer (Johanson og Vahlne, 1977, s. 23). Modellen er dynamisk, hvilket betyder, at resultatet af én begivenhed har indflydelse på den næste. Modellens struktur er bestemt af sondringen imellem state og change aspekter. Stateaspektet ser Johanson og Vahlne som; Market commitment og Market knowledge, hvilket omfatter virksomhedens nuværende engagement i et udenlandsk marked samt virksomhedens viden om markedet. Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 29

36 Change-aspektet indbefatter; Commitment decisions og Current activities, hvilket omfatter virksomhedens beslutning om at øge virksomhedens nuværende aktiviteter på markedet eller ej. Figur 8: De basale mekanismer for internationalisering Kilde 8: Johanson og Vahlne, 1977, s.26 Market Knowledge og Market commitment influerer begge Commitment decisions og dermed Current activities og visa versa (Johanson og Vahlne, 1977, s. 27). Dette betyder altså, at virksomhedens viden om et udenlandsk marked har indflydelse på, i hvor høj grad virksomheden vil engagere sig på markedet. Performance af de nuværende aktiviteter på markedet har ligeledes indflydelse på, hvor stort et markedsengagement virksomheden har. Så hvis en virksomhed igennem sin allerede nuværende aktivitet på et marked erfarer sig større viden om markedet, vil dette medføre, at virksomheden vil tage en beslutning om at øge sin aktivitet på markedet. Dette vil igen føre til større viden om markedet og derfor gentages samme proces. Således influerer virksomhedens nutidige internationalisering virksomhedens fremtidige internationalisering (Johanson og Vahlne, 1977, s. 27). Opsummerende kan det konkluderes, at virksomheder gennemgår kontinuerlige processer, hvor de undervejs bruger deres viden og de erfaringer, de har erfaret sig, og overfører og bruger dem på kommende markeder. Det er derfor naturligt, at virksomheder først og fremmest indtræder på markeder, der minder om allerede etablerede markeder (Forsgren og Hagström, 2007, s ). Der findes dog en del kritik af den traditionelle Uppsala-teori. Teorien er blevet stærkt kritiseret for at være deterministisk og for blot at forklare, hvordan virksomheder har internationaliseret sig frem for, Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 30

37 hvordan virksomheder kan internationalisere sig efter deres egen hensigt (Andersen, 1993, s ). Dette har dog ikke ændret sig i den reviderede Uppsala-model, da denne også er af deskriptiv karakter. Teorien er ligeledes blevet kritiseret for ikke at tage hensyn til markeders indbyrdes afhængighed, markedspotentiale og konkurrenceforhold. Således tager modellen kun højde for virksomhedernes interne forhold og udelukker eksterne faktorer. Disse faktorer har alle en stærk indflydelse på internationalisering (Hollensen, 2011, s. 75). Endnu et svagt område, teorien kritiseres for, er, at den ikke kan anvendes på servicevirksomheder. Dette skyldes, at den gradvise intensivering af aktivitet på fremmede markeder er fraværende her. I stedet er der flere eksempler på, at servicevirksomheder springer flere af trinene over og langt hurtigere indtager fremmede markeder uden at have tilstrækkelige erfaringer fra sammenlignelige markeder (Sharma og Johanson, 1987, s. 28). Yderligere findes der også flere eksempler på, at den psykiske distance heller ikke spiller så stor en rolle som først antaget (Sharma og Johanson, 1987, s. 21). Altså kan servicevirksomheder gennemgå helt anderledes internationaliseringsprocesser, end den som Uppsala-teorien foreskriver. På trods af den ellers stærke kritik har Uppsala-teorien været anderkendt siden dens oprindelse, og adskillige empiriske undersøgelser bekræfter, at commitment og experience er to vigtige faktorer i internationaliseringsprocessen. Specielt modtager teorien stærk opbakning vedrørende virksomheders opførsel ved eksport og omkring den kulturelle distance (Hollensen, 2011, s. 77). Den reviderede Uppsala teori Den ene af Uppsala-teoriens oprindelige forfatter, Jan Johanson, valgte i fællesskab med Jan-Erik Vahlne i 2009 at lave en revideret udgave af teorien grundet den hårde kritik, efterfølgende forskning og markeders generelle udvikling. Den reviderede Uppsala model har rødder i både den originale Uppsala model, men også i The network model, som Jan Johanson også har været medforfatter af. The network model vil blive præsenteret efterfølgende. Johanson og Vahlne ser i dag markedet som et spind af relationer i netværker snarere end det neoklassiske marked bestemt af uafhængige leverandører og kunder. Derfor fokuserer den reviderede Uppsala-teori ikke på den psykiske distance, men i stedet opstår der usikkerheder, når en virksomhed befinder sig udenfor et netværk og indtager rollen som outsider. Enhver virksomhed er engageret i en række forretningsmæssige relationer, og derfor arbejder virksomheder i netværker. Derfra udspringer begrebet; business networks (Johanson og Vahlne, 2009, s. 1414). Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 31

38 Opbygningen af den reviderede Uppsala model minder i høj grad om den originale, dog er der tilføjet trust-building og knowledge creation, hvoraf det fremgår af sidstnævnte, at viden skabes igennem relationer i netværker (Johanson og Vahlne, 2009, s. 1411). Først og fremmest beskriver den reviderede Uppsala-teori stadigvæk internationaliseringsprocessen for virksomheder. På baggrund af Johanson og Vahlnes senere forskning af international business, ser de begge nu på internationaliseringsprocessen ud fra et netværksperspektiv. Hovedargumentet for den reviderede udgave af teorien kan opdeles i to dele; for det første skal markedet forstås som værende opdelt i adskillige netværker, og virksomheder er forbundet i større eller mindre omfang via relationer i netværker. Derfor forudsættes det, at insidership i relevante netværker er fundamental for en succesfuld internationalisering. For det andet giver relationer muligheden for læring, trust-building og commitment, som alle ses som vigtige forudsætninger i internationaliseringsprocessen (Johanson og Vahlne, 2009, s. 1411). Det er igennem diverse relationer, at virksomheder genererer ny viden (Johanson og Vahlne, 2009, s. 1414). På daværende tidspunkt, da den originale Uppsala-teori blev udformet, var de oprindelige forfattere ikke klar over betydningen af et gensidigt engagement mellem virksomheder. I den reviderede udgave forklares, at en succesfuld internationalisering kræver et gensidigt forhold imellem den internationaliserende virksomhed og dens partnere (Johanson og Vahlne, 2009, s. 1414). Ifølge den reviderede Uppsala-teori så er virksomhedens miljø bestående af netværker og relationer, og dette er bestemmende for måden, hvorpå virksomheden lærer, opbygger tillid, udbygger engagement og identificerer nye muligheder (Johanson og Vahlne, 2009, s. 1415). Internationaliseringsprocessen er derfor bestemt af måden, hvorpå en virksomhed agerer i netværket, og hvilken position virksomheden indtager i netværket. Positionens vigtighed overskygger derfor de barrierer, den oprindelige Uppsala teori nævner. Derfor har virksomhedens nuværende relationer både betydelig indflydelse på, hvilket marked virksomheden trænger ind på, samt, ved brug af hvilken slags indtrængningsstrategi (Johanson og Vahlne, 2009, s. 1423). Nedenfor ses den reviderede Uppsala model. Ligesom dens forgænger så opdeles modellen i et stateaspekt og et change-aspekt. Modellens aspekter påvirker hinanden, og dermed skildrer modellen dynamiske kumulative læringsprocesser samt opbygning af tillid og engagement. Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 32

39 Figur 9: De basale mekanismer for internationalisering - revideret Kilde 9: Johanson og Vahlne, 2009, s.1424 Knowledge Opportunities har erstattet den tidligere kasse Market knowledge. Dette skyldes, at viden er tæt forbundet med anerkendelse af muligheder i den reviderede model. Anerkendelsen af muligheder ses som det vigtigste element i opbyggelsen viden, hvilket er det, der driver internationaliseringsprocessen. Network positions har erstattet Market Commitment, da den reviderede model antager, at virksomheder internationaliserer igennem netværker. Relationerne i netværket er bestemt af viden, tillid og engagement parterne imellem, og hvorvidt internationaliseringen har været succesfuld eller ej varierer alt efter disse faktorer. Vigtigheden af en virksomheds position i et netværk vil blive uddybet senere i afsnittet om The network model. Current activities er blevet byttet ud med; Learning, Creating, Trust-building. Dette er for at tydeliggøre de nuværende aktiviteter. Hastigheden, intensiteten og effektiviteten af læringsprocesser, generering af viden og opbygning af tillid i virksomheden er afhængig af den allerede eksisterende viden, tillid, engagement og især, i hvilket omfang virksomheden finder mulighederne i netværket for tiltalende. Den sidste kasse hedder nu Relationship commitment decisions i stedet for Commitment decisions. Relationship er blevet tilføjet for at understrege, at de forpligtende beslutninger er i forhold til relationerne i netværket. De forpligtende beslutninger vil derfor enten styrke eller svække en eller flere relationer i netværket (Johanson og Vahlne, 2009, s. 1424). The network model The network model er endnu en alternativ indgangsvinkel til internationaliseringsprocesser, og er den sidste teori, der vil blive præsenteret. The network model er lavet af Jan Johanson og Lars-Gunnar Mattsson i Jan Johanson var som bekendt også en af de oprindelige forfattere af Uppsala modellen og den revi- Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 33

40 derede Uppsala model. The network model udkom 10 år efter den oprindelige Uppsala model, og den reviderede Uppsala model kan derfor ses som værende kraftigt inspireret af The network model og den oprindelige Uppsala model. The network model er lavet på baggrund af analyse af industrielle virksomheders indbyrdes internationale afhængighed. Virksomhedens relationer på det hjemmelige marked kan bruges som broer til netværk på nye markeder. Således udnytter virksomheden sit netværk for at komme ind på nye markeder. The network model hævder, at al global handel foregår i netværk (Johanson og Mattsson, 1988, s. 287). På daværende tidspunkt havde The transactions cost analysis model forklaret, at en virksomhed enten kan internalisere via hierarkiske indtrængningsstrategier eller eksternalisere og samarbejde med en partner på det åbne marked. The network model adskiller sig fra dette. Netværket adskiller sig fra blot at eksternalisere, da der i netværket er en stærk relation imellem de samarbejdende virksomheder, hvilket der ikke nødvendigvis er i The transaction cost analysis model. Her er deres indbyrdes afhængighed bestemt af markedets prisfastsættelse, hvorimod i et netværk er parterne knyttet sammen via handelsmæssige relationer, og deres behov og evner bliver formidlet igennem disse (Hollensen, 2011, s. 80). Netværket adskiller sig også fra internaliseringen, da der som udgangspunkt ikke findes noget hierarki. Dermed findes der ikke et forhold, der ligner datterselskab moderselskab, men i stedet består netværket af lige partnere, der håndterer deres indbyrdes afhængighed bilateralt (Hollensen, 2011, s. 80). Det er hver aktørs ønske om at engagere sig og udveksle relationer, som driver netværket. Derfor er netværket også mere fleksibelt end et internt hierarkisk forhold, da hver aktør kan stoppe eller starte nye eller gamle relationer (Johanson og Mattsson, 1988, s. 292). Netværker opstår typisk i situationer, hvor samarbejde imellem bestemte aktører kan give store fordele og på markeder, hvor der ses store forandringer, da et fleksibelt netværk er at foretrække. Således sætter The network model altså fokus på relationer virksomheder imellem og ikke på virksomheden alene eller på de transaktioner, der findes virksomheder imellem (Johanson og Mattsson, 1988, s ). En helt grundlæggende antagelse i The network model er, at den enkelte virksomhed er afhængig af de ressourcer andre virksomheder besidder, og for at få adgang til disse ressourcer indgår virksomheden i netværker (Hollensen, 2011, s. 81). Det kan være svært at trænge ind i et allerede etableret netværk, da det kræver, at de allerede deltagende virksomheder er stærkt motiverede for at få en ny virksomhed med i deres netværk. En ny virksomheds deltagelse vil nemlig påvirke de resterende virksomheder og kræve, at nogle af de oprindelige delta- Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 34

41 gere omlægger deres hidtidige måde at udføre forretning på i netværket. Derfor ses det ofte, at det er virksomheder fra etablerede netværker, der tager initiativ til at invitere nye virksomheder med ind i netværket. The network model antager, at virksomheder oftest først deltager i netværker, som kun er nationale, og dermed ikke involverer udenlandske virksomheder og forretninger udenfor landets grænser. Først senere hen udvikler virksomheden sine relationer via det nationale netværk og således deltager i internationale netværker (Johanson og Mattsson, 1988, s. 292). Således internationaliserer virksomheden ved brug af de relationer, som opbygges undervejs i diverse netværker. Yderligere beskriver Johanson og Mattsson, at en virksomhed både kan udnytte sit netværk direkte og indirekte. Ved direkte udnyttelse udnytter virksomheden sine partnere i sine netværker. Ved indirekte udnyttelse udnytter virksomheden derimod sine direkte netværkers netværker. Det betyder altså, at virksomheden bruger sine egne netværkers kontakter for at finde en ny partner, som har de egenskaber, virksomheden søger. Således kan man udnytte sine egne netværker til at komme ind på nye markeder (Johanson og Mattsson, 1988, s. 292). Relationerne er både vigtige ved de første internationaliseringsforberedende processer og ved selve indtrængningen på et nyt marked (Hollensen, 2011, s. 80). I et nyetableret netværk er relationen imellem de involverede partner ofte karakteriseret ved de sociale og kognitive bånd. Dette skyldes, at repræsentanter fra diverse virksomheder skal lære hinanden og virksomhederne at kende. Efterhånden som netværkerne består, bliver relationen mellem virksomhederne mere præget af rutiner og systemer. Grunden til, at stærke relationer er et væsentligt emne i netværksmodellen, er, at det er nødvendigt for begge parter at have omfattende viden om hinanden, når de samarbejder. Nok kan der findes viden om pris og kvalitet før et samarbejde indgås, og der kan aftales diverse vilkår, men langt størstedelen af viden om samarbejdspartnere opnås kun igennem erfaringer. En stor del af en virksomheds viden kendes kun af de respektive medarbejdere, der håndterer de forskellige arbejdsprocesser i virksomheden. Dette kunne eksempelvis være, at en stor del af virksomhedens viden indenfor R&D kun kendes af chefen for R&Dafdelingen. Det er ikke nødvendigvis lederne, der har denne specialistviden, det kan også være at en specialistproduktions, - eller servicemedarbejder har en viden, som kun vedkommende besidder. Derfor er det nødvendig at have stærke relationer på forskellige niveauer i et netværk. Det tager tid at opbygge et stærkt netværk, fordi det tager tid, før en virksomhed præcis ved hvem, der har den fornødne viden fra samarbejdsvirksomheden (Johanson og Mattsson, 1988, s. 289). I den forlængelse er det næste væsentlige koncept i The network model position, ligesom man også ser det i den reviderede Uppsala-teori. Til enhver tid i en virksomheds levetid har den en bestemt position i sine netværker, der karakteriserer virksomhedens forhold til netværkets andre deltagere. Dette kan være, Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 35

42 hvor vigtig virksomheden er for de andre deltager i netværket, hvor stærkt den står i forhold til de andre deltagere eller generelt, hvilken rolle virksomheden besidder i netværket. En virksomheds position igennem tiden er bestemt af tidligere ageren og resultater i og udenfor netværket. Dette er yderligere bestemmende for fremtidige muligheder og restriktioner (Johanson og Mattsson, 1988, s. 294). Derfor er virksomhedens position en vigtig faktor for dens fremtidige internationale udvikling. Når virksomheden har identificeret deltagerne i netværkets styrker og svagheder samt deres roller i netværket, så kan virksomheden bedre se fremtidige muligheder i netværket. Derfor er en virksomhed, der befinder sig i et stærkt netværk, bedre stillet end en virksomhed, der ikke er. Hvorvidt der er tale om et stærkt netværk kommer ifølge The network model an på, hvor stærke de indbyrdes relationer er, og i hvor stor grad netværket er internationaliseret (Johanson og Mattsson, 1988, s. 296). Har netværket mange holdbare relationer til andre netværker både nationalt og internationalt, vil dette naturligvis give flere muligheder for deltagerne i netværket. Nedenfor ses figur 10. Figur 10 illustrerer de fire typer af internationaliseringsgrader en virksomhed kan befinde sig i. I figuren skelnes der imellem styrken af henholdsvis virksomheden og markedets internationaliseringsgrad. Figur 10: Typer af internationaliseringsgrader Kilde 10: Hollensen, 2011, s.83 Den første rubrik The early starter skal illustrere virksomheden, der ikke har nogen eller ganske få relationer til andre virksomheder på det internationale marked. Yderligere befinder virksomheden sig på et hjemligt marked, hvor der generelt heller ikke er nogle internationale relationer. Virksomheden kan derfor ikke drage fordel af et netværk eller af egne erfaringer, og virksomheden ved dermed ikke ret meget om fremmede markeder. Derfor må man antage, at det er risikabelt for the early starter at entrere et nyt marked (Hollensen, 2011, s. 82). Virksomheden kan dog til dels komme denne risiko til livs ved brug af et mellemled Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 36

43 eksempelvis en lokal agent. Agenten kan hjælpe med internationaliseringen, da vedkommende besidder viden om det lokale marked. The lonely international er den virksomhed, der har internationaliseret sig i større grad end dens omgivelser. The lonely international har derfor erfaringer og relationer til udlandet og har den fornødne viden til at kunne entrere nye markeder. Virksomheden skal dog ikke forvente, at den vil blive inviteret til yderligere internationalisering igennem dens netværker, da disse ikke har lige så gode internationale relationer (Hollensen, 2011, s.82). Omvendt kan virksomheden godt forvente at blive inviteret til nye netværker, da denne virksomhed er en attraktiv partner givet den store grad af internationalisering i forhold til sin omverden. Virksomheden er ikke i så høj grad afhængig af partnere eller enkelte markeder, da den har en stor viden og erfaring fra adskillige markeder og ofte har adgang til en stor mængde ressourcer. Sommetider kan kunder og konkurrenter trække en endnu ikke internationaliseret virksomhed væk fra sit hjemlige marked og tvinge den ud på det internationale marked. Når dette sker, er der tale om The late starter. The late starter har ofte svært ved at trænge igennem de allerede stærke etablerede internationale netværker og få en god position. Derfor kan The late starter få svært ved at entrere nye markeder (Hollensen, 2011, s. 83). Dog har virksomheden en fordel i forhold til The lonely international, da den her kan udnytte sit internationale netværk, som har været drivkraften bag internationaliseringen. Den sidste internationaliseringsgrad, som figuren beskriver, er The international among others. I denne situation befinder virksomheden sig i gode netværker og er allerede selv godt internationaliseret. The international among others kan udnytte sin egen position i sine nuværende netværker til at komme ind på nye markeder. På nye markeder kan den benytte sig af sin erfaring fra tidligere (Hollensen, 2011, s. 84). Her er virksomheden formentligt i stand til at internationalisere sig langt hurtigere på grund af sin store erfaring. Således kan the international among others udnytte synergieffekter fra marked til marked. The network model har ligesom de to foregående teorier også modtaget en del kritik. Ingar Björkman og Mats Forsgren kritiserer teorien for sin manglende forståelse af internationaliseringsmønstre, og for at teoriens forudsigelser for svage (Björkman, Forsgren, 2000, s. 14). De mener, at det primært skyldes, at teorien inkluderer for mange variable i sin analyse. I The Network model afhænger virksomhedens internationaliseringsgrad ikke kun af virksomhedens egne ressourcer, erfaringer, viden og position på markedet, men også af andre aktørers ressourcer, erfaringer, position på markedet, og af de andre aktørers subjektive fortolkning af markedet. Dette gør det meget komplekst at drage konklusioner om mønstre i internationaliseringen, og derfor giver The network model ikke en lige så god beskrivelse af internationaliseringsmønstre som eksempelvis Uppsalamodellen ifølge Björkman og Forsgren. Modellen bidrager med et godt øjebliksbil- Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Teoretisk grundlag for opgavens diskussion 37

44 lede af netværket og deltagerne deri men giver knap så stærke modeller til forudsigelse (Björkman, Forsgren, 2000, s. 14). Dette afspejler det faktum, at teorien blev udviklet for at forstå markedsadfærd generelt og ikke for at beskrive specifikke internationaliseringsprocesser (Björkman, Forsgren, 2000, s. 14). Yderligere kritiseres teorien for ikke at give en tydelig beskrivelse af, hvilke kriterier der adskiller de forskellige typer internationaliseringsgrader. Her menes der, at teorien ikke giver klare faktorer, der afgør, hvorvidt en virksomhed eksempelvis er The early starter eller The international among others (Chetty og Blankenburg Holm, 2000, s. 89). I den forlængelse påpeger Chetty og Blankenburg Holm også, at teorien ikke afdækker, hvordan en virksomhed skifter position i sit netværk, således at den kan fremme sine egne internationaliseringsmuligheder (Chetty og Blankenburg Holm, 2000, s. 89). Niina Nummela kritiserer The network model for hovedsageligt at fokusere på større industrivirksomheder og sjældent beskriver, hvordan SMV er udnytter deres netværker til internationalisering (Nummela, 2002, s. 25). Dette er en væsentlig begrænsning, da, som nævnt, størstedelen af dagens virksomheder er SMV er. Næste begrænsning omhandler opbygningen af relationer i netværker. Andersson understreger i 2002, at The network model ikke i detaljer beskriver, hvordan en virksomhed opbygger en stærk relation til andre aktører i sit netværk (Andersson, 2002, s. 218). Dette er kritisk, da hele teoriens omdrejningspunkt er relationen til andre aktører i netværket og opbyggelse af nye relationer. På trods af at Björkman og Forsgren kritiserer teorien for sin manglende forståelse af internationaliseringsmønstre og for at inkludere for mange variable i sin analyse, kritiseres modellen alligevel for at overse indflydelsesrige eksterne faktorer (ukontrollerbare variable). The network model ser eksempelvis helt bort fra konkurrence på hjemmemarkedet samt regeringsmæssige tiltag. Foruden dette ses der også bort fra forholdet til konkurrenter (Chetty og Blankenburg Holm, 2000, s. 90). Yderligere har teorien svært ved at forklare, hvorfor radikale strategiske forandringer finder sted. Andersson eksemplificerer, at teorien ikke kan forklare, hvorfor en virksomhed fusionerer, opkøber eller lukker enheder, hvilket alt sammen har stor indflydelse på virksomhedens strategi, struktur og ikke mindst forhold til andre aktører i netværket (Andersson, 2002, s ). Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen 38

45 Præsentation, analyse og vurdering af udvalgt empiri Vi har valgt at tage udgangspunkt i tre empiriske studier, som bidrager med hver deres indgangsvinkel til hvilke determinanter, der er de mest bestemmende for servicevirksomheders internationaliseringsproces. Alle tre empiriske undersøgelser er kvantitative studier, hvilket bidrager til, at de har større belæg for at kunne komme med generaliserende konklusioner. Dette er en afgørende faktor for udvælgelsen af netop disse studier, da vi ønsker, at lave en generel beskrivelse af de mest bestemmende determinanter i servicevirksomheders valg af indtrængningsstrategi. Vi vil holde disse tre empiriske studier op imod de tidligere præsenterede teorier for at finde ud af, om der er overensstemmelse mellem de væsentligste faktorer. De empiriske studier, som vi inddrager, er dybdegående, og de er blevet udarbejdet af erfarne og anerkendte forskere indenfor internationaliseringsprocesser. Forskerne har udarbejdet deres studier som en del af deres forskning for deres respektive universiteter. Dette bidrager til at gøre diskussionens fundament troværdigt og validt, da det ikke er os selv, som har udarbejdet en undersøgelse og subjektivt vurderet undersøgelsens resultat. Dette bidrager igen til opgavens formål. Vi vil til gengæld diskutere disse resultater og komme med en endegyldig vurdering af de forskellige faktorers betydning, og de væsentligste vil blive sammenfattet i en konklusion. Dette er også i overensstemmelse med vores metodiske indgangsvinkel om at have objektivitet som et ledende og styrende ideal. Vi vil af naturlige årsager ikke gennemgå alle elementer fra hver af teorierne men derimod fokusere på de determinanter, som de empiriske studier har vist som værende de mest indflydelsesrige. I samme ombæring vil vi naturligvis også berøre nogle af de faktorer, der traditionelt set har været af høj betydning for produktionsvirksomheder, men som har mindre eller slet ingen betydning for servicevirksomheder. Vores empiriske studier tager udgangspunkt i servicevirksomheder, men da denne opgave har fokus på små og mellemstore servicevirksomheder, vil vi selv tilføje dette element til diskussionen. Vi har udvalgt empiriske studier, således at vi sikrer, at vi har studier med forskelligt perspektiv, så alle tre tidligere præsenterede teorier diskuteres. Med dette vurderer vi, at vi bedst muligt får en så nuanceret diskussion af determinanternes betydning som muligt. Vi vurderer studiernes hovedpointer og udvælger kun de dele, der har relevans for vores problemstilling. Vi har valgt Brouthers & Brouthers studie Why service and manufacturing entry mode choices differ, som tager udgangspunkt i transaktionsomkostningsmodellen. Vi har endvidere valgt Network relationships and the internationalization process of small software firms af Coviello og Munro. Denne artikel tager udgangspunkt i The Uppsala internationalization model og The network model. Derudover har vi igennem forløbet med dette projekt erfaret, at der kan være forskel på valg af indtrængningsstrategi alt efter om virksomheden yder hård eller blød service, hvor- Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Præsentation, analyse og vurdering af udvalgt empiri 39

46 for vi også har valgt at inddrage Blomstermo, Sharma og Sallis studie Choice of foreign market entry mode in service firms, hvor disse sammenhænge undersøges. I det følgende vil vi præsentere, analysere og vurdere vores tre valgte empiriske studier. Vi vil ved hver især nævne forfatternes baggrund, og hvad der har lagt til grund for deres forskning. Vi vil derudover nævne studiernes hovedpointer samt, med hvilken metodisk tilgang studierne er blevet udarbejdet. Slutteligt vil vi argumentere for, hvorfor vi har valgt at inddrage lige præcis dette empiriske studie og med hvilket formål. Empirisk studie, 1: Why service and manufacturing entry mode choices differ Det første empiriske studie er udarbejdet af Keith David Brouthers og Lance Eliot Brouthers og er udgivet i De to professorer kommer fra henholdsvis Fox School of Business & Management Temple University i Philadelphia og University of Texas El Paso. Deres undren, som førte til at de ville lave denne forskning, bestod i, at de havde lagt mærke til, at produktionsvirksomheder og servicevirksomheder reagerede forskelligt på tre forskellige faktorer inden for transaktionsomkostningsteorien i forhold til valg af indtrængningsstrategi. Disse tre faktorer er; produktets specificitet, usikkerheder i omgivelserne og adfærdsmæssige usikkerheder. De pegede på, at flere tidligere studier har vist ovennævnte tendens, men at de alle har konkluderet, at transaktionsomkostningsteorien derfor skulle tilpasses (Brouthers & Brouthers, 2003, s.1179). Brouthers og Brouthers mente derimod, at afvigelserne ganske simpelt skyldtes, at servicevirksomheder og produktionsvirksomheder tillægger førnævnte faktorer forskellig betydning. Brouthers og Brouthers noterede sig, at tidligere studier har vist, at servicevirksomheder behøver væsentlig lavere økonomiske investeringer i forhold til produktionsvirksomheder. Til gengæld gælder der for servicevirksomheder, at produktionen af servicen og selve overleveringen af denne foregår samtidigt, ligesom at service ofte kræver mere menneskelig interaktion (Brouthers & Brouthers, 2003, s.1180). De mente derudfra alene, at det var rimeligt at antage, at servicevirksomheder derfor i højere grad vægtede adfærdsmæssige usikkerheder højere end produktionsvirksomheder. Produktionsvirksomheder ville omvendt være mere opmærksomme på usikkerheder i omgivelserne på grund af den investeringstunge tendens ved internationalisering af disse. Dette ville Brouthers og Brouthers derfor prøve at påvise igennem dette studie. De valgte at fokusere på internationalisering af vesteuropæiske virksomheder rettet mod Central- og Østeuropa grundet fire årsager; 1) adfærdsmæssige og omgivelsesmæssige usikkerheder er de største barrierer mod investeringer i denne region. Derudover er variansen af disse to faktorer meget stor ud over regionen, 2) fordi joint ventu- Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Præsentation, analyse og vurdering af udvalgt empiri 40

47 res og metoder med fuldt ejerskab er de mest foretrukne metoder for internationalisering i denne region på trods af mulige politiske barrierer, 3) det central- og østeuropæiske marked er generelt karakteriseret ved kulturer med lav grad af tillid, hvilket skaber høj adfærdsmæssig usikkerhed for firmaerne, og 4) fordi at studier fastholder, at politiske, sociale og omgivelsesmæssige usikkerheder stadig er betragtet som meget store i denne region (Brouthers & Brouthers, 2003, s.1186). Deres survey bestod af stikprøver, som de tog ud fra større og anerkendte databaser. Dette resulterede i, at de sendte spørgeskemaer ud til 400 tyske, 371 britiske og 419 hollandske virksomheder, hvoraf de samlet fik besvarelser fra 47 %. Dermed har de taget en kvantitativt metodisk tilgang til deres undersøgelse, således de bedre kunne generalisere undersøgelsens resultater. De valgte vesteuropæiske virksomheder som grundlag for deres undersøgelser med to begrundelser; først og fremmest var det fordi, at vesteuropæiske virksomheder havde været de første til at reagere på forandringer i Central- og Østeuropa og derfor udgør en stor base af virksomheder med aktive investeringer i regionen. Dernæst også fordi at en tidligere undersøgelse havde fastslået, at vesteuropæiske virksomheder udgjorde de største investorer i netop denne region (Brouthers & Brouthers, 2003, s.1186). Dog skal det nævnes som en fejlkilde i forhold til vores projekt, at udvælgelsen af de tyske og britiske virksomheder var baseret på virksomhedernes størrelse, hvor de største blev valgt til. Dette udgør en klar fejlkilde i forhold til vores rapport, da vi ønsker at holde fokus på SMV er. Vi vurderer dog, at det er rimeligt at antage, at konklusionerne er alment gyldige for alle virksomheder, og vi finder det derfor rimeligt at inkludere disse i vores analyse og diskussion. Dette gør vi fordi, at de fleste af de inkluderede virksomheder sandsynligvis hører under kategorien SMV alligevel. Derudover må vi ikke formode, at små og mellemstore servicevirksomheder i mindre grad er afhængige af menneskelige interaktioner i forhold til større servicevirksomheder. Brouthers og Brouthers arbejdede deduktivt, ligesom også vi gør det i denne rapport. De opstillede først to hypoteser for derefter at efterprøve dem. Derudover tilføjede de to ekstra variable i deres undersøgelser de undersøgte virksomhedernes villighed til at løbe risici, ligesom de undersøgte virksomhedernes villighed til at have tillid til udenlandske kontakter. Dette skyldes, at Brouthers og Brouthers mente, ligesom tidligere studier også havde vist, at disse to parametre også har en indflydelse på valget af indtrængningsstrategi. De er dog aldrig tidligere blevet inkluderet i lignende studier vedrørende transaktionsomkostninger. Deres to hypoteser er; 1) på grund af behovet for meget menneskelig interaktion er servicevirksomheders valg af indtrængningsstrategi påvirket af usikkerheder i forventet adfærd, og 2) at produktionsvirksomheders valg af indtrængningsstrategi er påvirket af usikkerheder i omgivelserne på grund af den store Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Præsentation, analyse og vurdering af udvalgt empiri 41

48 økonomiske investering, der er forbundet med internationalisering af disse (Brouthers & Brouthers, 2003, s.1180). Begge ovenstående hypoteser bekræftes igennem rapporten, ligesom at det konkluderes, at servicevirksomheders valg af indtrængningsstrategi bliver influeret af virksomhedens tilbøjelighed til at have tillid til udenlandske kontakter, og at produktionsvirksomheders valg af indtrængningsstrategi påvirkes af virksomhedens risikovillighed. Disse konklusioner er relevante for vores opgave, da vi søger at forklare, hvilke faktorer, der er bestemmende for servicevirksomheders valg af indtrængningsstrategi. Med konklusionerne in mente kan vi også bedre besvare problemformuleringens anden halvdel. Her ønsker vi at forklare forskelle i faktorernes betydning for servicevirksomheders valg af indtrængningsstrategi kontra de, der er nævnt i tidligere teorier, hvilket dette studie også giver et godt indblik i. Empirisk studie, 2: Network relationships and the internationalization process of small software firms Dette studie er udarbejdet af Nicole Coviello fra Faculty of Management ved University of Calgary i Canada og Hugh Munro fra School of Business and Economics ved Wilfrid Laurier University, Waterloo, Canada. Coviello og Munro ønskede at udarbejde dette studie, da de fandt, at det meste af litteraturen omkring internationalisering var uforholdsmæssigt meget koncentreret om store produktionsvirksomheder på trods af vigtigheden af små virksomheder og servicevirksomheder (Coviello & Munro, 1997, s.361). Det er den samme undren, der nu har ført til udarbejdelsen af vores projekt. Dette studie tager udgangspunkt i den klassiske trinvise internationaliseringsteori The Uppsala internationalization model, hvor denne rapport indføjer et netværksperspektiv. Studiet har to overordnede formål; 1) at undersøge hvordan internationaliseringsprocessen for små softwarevirksomheder kommer til udtryk i valget af fremmedmarked og valg af indtrængningsstrategi, og 2) at undersøge hvordan netværksrelationer influerer små softwarevirksomheders valg af fremmedmarked og valg af indtrængningsstrategi. Resultatet af Coviello og Munros undersøgelser viser, at internationaliseringsprocessen for små softwarevirksomheder kan beskrives som en accelereret udgave af den trinvise internationaliseringsteori, og at den er drevet og styret af en række af formelle og uformelle netværksrelationer (Coviello & Munro, 1997, s.361). Derudover konkluderer dette studie også, at disse netværksrelationer influerer både valg af fremmedmarked såvel som valg af indtrængningsstrategi (Coviello & Munro, 1997, s.361). Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Præsentation, analyse og vurdering af udvalgt empiri 42

49 Helt konkret bekrives der, at små vidensbaserede softwarevirksomheder adskiller sig fra de virksomheder, som litteraturen traditionelt set har haft fokus på, på følgende områder; de internationaliserer sig hurtigere, og virksomhederne er fuldt etablerede og forpligtede på det nye marked allerede indenfor tre år. Derudover konkluderer Coviello og Munro, at disse virksomheder er karakteriseret ved, at de bruger flere forskellige indtrængningsstrategier på samme tid, der alle er udsprunget af den indflydelse og de muligheder, der opstår igennem internationale netværker (Coviello & Munro, 1997, s.379). De skriver dog som en kritik til deres eget arbejde, at undersøgelsen tager udgangspunkt i softwarevirksomheder. Softwarevirksomheder opererer på hurtigt omskiftende markeder, hvilket også kan være en medvirkende faktor til at accelerere internationaliseringsprocessen (Coviello & Munro, 1997, s.379). Vi vurderer dog, at anden del af konklusionen vedrørende netværkers indflydelse ikke er influeret af, at det netop er softwarevirksomheder. Vi vurderer ikke, at netværkers indflydelser burde blive hverken forøget eller forringet af, at virksomhederne arbejder på hurtigt omskiftende markeder, og vi vurderer derfor, at konklusionen havde været den samme, hvis Coviello og Munro havde valgt en anden virksomhedstype indenfor servicefagene som grundlag for deres undersøgelse. Derfor vælger vi også fortsat at inkludere denne i vores projekt. Coviello og Munro skriver endvidere, at netværk er endnu vigtigere for små virksomheder, da de ikke har samme ressourcer som store virksomheder både hvad angår finansielt råderum og human kapital. Netværk er derfor meget vigtige for små virksomheder, da disse kan give adgang til mange ressourcekilder. Vi er opmærksomme på, at dette studie i skrivende stund er 17 år gammelt, men da netværk uomtvisteligt kun har fået større betydning i takt med den stigende globalisering, vurderer vi, at det er rimeligt at antage, at konklusionerne fra dette empiriske studie stadig er relevante og valide. Vi har valgt at inddrage dette empiriske studie, da vi vurderer, at dette netværksorienterede perspektiv er interessant. Det kan være medvirkende til at svare på vores problemformulering i forbindelse med, hvilke faktorer, der er bestemmende for små eller mellemstore servicevirksomheder med henblik på valg af indtrængningsstrategi samt, hvordan disse adskiller sig fra traditionelle internationaliseringsteorier, herunder specielt The Uppsala internationalization model. Dette studie påviser, at den traditionelle Uppsala model ikke holder for små servicevirksomheder, men omvendt at den reviderede model godt kan have sin gyldighed. Coviello og Munros metodiske tilgang har været multi-site case studies, fordi forfatterne søger at give et retvisende billede af små servicevirksomheder. Multi-site case studies inkluderer forskellige typer af kilder, såsom dybdegående interviews, dokumenter og tidligere arkiveret materiale i form af videnskabelige artikler. Derudover blev der udarbejdet en case database bestående af fire softwarevirksomheder fra New Zea- Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Præsentation, analyse og vurdering af udvalgt empiri 43

50 land undervejs. Yderligere har de udvalgt softwarebranchen, da de ikke mener, at denne branche er unik, og at deres resultater derfor vil være sammenlignelige med andre brancher (Coviello & Munro, 1997, s.367). Virksomhederne til undersøgelsen blev udvalgt efter, at de tidligere skulle have gennemgået internationaliseringsprocesser med både succes og fiasko. Deres informationer er indsamlet via kvalitative interviews med virksomhedernes direktører, som har været personligt involveret i internationaliseringsprocesserne. Deres rapport er udarbejdet induktivt, da de først har indsamlet empiri, for først derefter at udlede sammenhænge uden at opstille hypoteser (Coviello & Munro, 1997, s.369). Coviello og Munro gør brug af både kvantitative og kvalitative kilder. Forfatternes brug af begge typer af metodiske tilgange gør, at de dermed både får en dybdegående analyse af udvalgte virksomheder, men samtidig også en konklusion, der kan generaliseres ud på andre små eller mellemstore servicevirksomheder. Dette harmonerer med vores opgaves formål, hvorfor vi har valgt at inddrage dette studie. Empirisk studie, 3: Choice of foreign market entry mode in service firms Dette studie er udarbejdet af Anders Blomstermo og Dharam Deo Sharma fra Stockholm School of Economics, Sverige samt James Sallis fra Departement of Business Studies ved Uppsala Universitet ligeledes i Sverige. Deres arbejde udkom i 2006 og deres motiv for at lave denne undersøgelse var, at de også mente, at der kun er foretaget ganske få undersøgelser vedrørende internationalisering af servicevirksomheder på trods af stigende interesse for området. Derudover fandt de, at der er betydelig forskel på valg af indtrængningsstrategi iblandt typerne af servicevirksomheder (Blomstermo m.fl., 2006, s.213). Blomstermo, Sharma og Sallis studie har et tofoldigt formål; det primære mål er at forbedre forståelsen af valg af indtrængningsstrategi for servicevirksomheder og for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem valg af indtrængningsstrategi og typen af service, som virksomheden yder hård eller blød service. Sekundært ønsker de, at undersøge hvorvidt tidligere studiers resultater baseret på produktionsvirksomheder kan overføres til virksomheder i servicebranchen. Disse tidligere studier har samtidig dannet baggrund for udviklingen af blandt andet The Uppsala internationalization model, hvorfor vi kan benytte dette studie til undersøgelse af, hvilke faktorer der er mest bestemmende for servicevirksomheders valg indtrængningsstrategier, og hvordan disse adskiller sig fra de almene teorier. Deres rapport bidrager til udviklingen af teori indenfor internationalisering af servicevirksomheder (Blomstermo m.fl., 2006, s.212). Rapporten tager udgangspunkt i Erramilis definition af hård og blød service, hvilket vi også har gjort i dette projekt. Dette skyldes, at de med denne anerkendte definition opnår en større generalisérbarhed, ligesom at rapporten bedre kan sammenlignes med andre forskningsresultater, som baserer sig på samme Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Præsentation, analyse og vurdering af udvalgt empiri 44

51 definition (Blomstermo m.fl., 2006, s.213). Udgangspunktet i denne definition har også haft en positiv indflydelse på vores valg af dette studie. Blomstermo, Sharma og Sallis har opbygget dette empiriske studie ud fra fire grundlæggende hypoteser: 1) Ved indtræden på et nyt marked er servicevirksomheder, der yder blød service, mere tilbøjelige til at vælge mere hierarkiske indtrængningsstrategier end virksomheder, der yder en såkaldt hård service. 2) Des større tidligere erfaringer servicevirksomhederne har gjort sig på fremmede markeder, jo mere tilbøjelige vil de være til at vælge mere hierarkiske indtrængningsstrategier. 3) For at reducere friktion er servicevirksomheder tilbøjelige til at vælge mere hierarkiske indtrængningsstrategier frem for mere eksporterende metoder. 4) Des større kulturel distance der er mellem den internationaliserende servicevirksomhed og det nye marked, jo mere tilbøjelige vil virksomhederne være til at vælge mere hierarkiske indtrængningsstrategier. Hypotese 1 og 4 blev bekræftet, hvorimod der ikke var nok empirisk belæg for nummer 2 og nummer 3, hvorfor de ikke blev bekræftet. Hypotese 1 blev bekræftet, hvilket vil sige, at dette studie har påvist, at der er forskel på valg af indtrængningsstrategi, alt efter om servicevirksomheden yder en hård eller blød service. Derfor konkluderer dette studie også, at man dermed ikke bare kan overføre gamle teorier baseret på traditionelle produktionsvirksomheder til servicevirksomheder netop på grund af den forskel, der kan være servicevirksomhederne indbyrdes. Forskellen på valg af indtrængningsstrategi indenfor de to servicetyper mener Blomstermo, Sharma og Sallis kan skyldes, at servicevirksomheder, der yder blød service, har behov for en højere frekvens af interaktion med modtageren af servicen. Endvidere lader ydere af blød service til at være af den opfattelse, at oprettelse af en formel organisatorisk afdeling på det nye marked bedre sikrer, at visse informationer og opfattelser ikke bliver misforstået. Dermed opnår medarbejderne de rette kompetencer til at yde virksomhedens måske unikke service (Blomstermo m.fl., 2006, s.222). Dette medvirker derfor også til, at modtagerne af servicen oplever at kvaliteten af servicen står mål med forventningerne dertil. Yderligere vil virksomhedens egen tilstedeværelse på det nye marked også være medvirkende til, at de hurtigere kan imødekomme de nye kunders behov, samt de bedre kan administrere kundeforhold (Blomstermo m.fl., 2006, s.222). Hypotese 2, som omhandlede sammenhængen mellem tidligere erfaringer på fremmede markeder og hierarkiske indtrængningsstrategier, blev ikke bekræftet. En af grundene til dette mener Blomstermo, Sharma og Sallis kan skyldes, at i takt med at servicevirksomhederne opnår større erfaringer på fremmede markeder, vil de samtidig udvikle kompetencer, rutiner og administrative processer, der gør det lettere for Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Præsentation, analyse og vurdering af udvalgt empiri 45

52 dem at have kontrol over deres udenlandske aktiviteter uden brug af hierarkiske indtrængningsstrategier (Blomstermo m.fl., 2006, s.222). Eksempelvis kan virksomhederne være blevet integreret i store internationale netværk, hvilket kan være en kilde til viden omkring kundepræferencer og gængse metoder for ageren på fremmede markeder. Derudover har disse virksomheder gennem deres akkumulative erfaringer på fremmede markeder udviklet screeningsprocesser og rutiner, der hjælper til at virksomheden har lettere ved at vælge udenlandske markeder samt egnede udenlandske forretningspartnere til eventuelle samarbejder (Blomstermo m.fl., 2006, s.223). Hypotese 3 blev ligeledes ikke bekræftet. Denne hypotese gik på, at servicevirksomheder vil være mere tilbøjelige til at vælge mere hierarkiske indtrængningsstrategier for at reducere friktion. Svaret på den manglende bekræftelse af denne hypotese kan til dels findes i argumentationen for ikke at bekræfte hypotese 2. En forklaring på, at hypotesen ikke blev bekræftet, kan skyldes virksomhedernes opbyggelse af bedre administrative rutiner, organisatoriske processer og uformelle netværksmekanismer, så som tillid og afhængighed, for at have bedre kontrol over de udenlandske aktiviteter. Disse er medvirkende til at sænke niveauet på de friktioner, der kan opstå ved at valg af mere eksportorienterede indtrængningsstrategier. Hypotese 4, som blev bekræftet, fortalte om en sammenhæng, hvor større kulturel distance mellem den internationaliserende virksomhed og det nye marked fører til, at servicevirksomheden i højere grad vil være tilbøjelig til at vælge mere hierarkiske indtrængningsstrategier. Dette er en modsætning til sammenhængen for produktionsvirksomheder, der ved større kulturel distance søger mod de mere eksporterende indtrængningsstrategier (Blomstermo m.fl., 2006, s.223). At gøre brug af hierarkiske indtrængningsstrategier giver servicevirksomhederne bedre mulighed for at lære om de kulturelle faktorer, som de skal være opmærksomme på, på det nye marked, og derudover vil den form for indtrængning også give servicevirksomhederne mere handlefrihed (Blomstermo m.fl., 2006, s.223). Helt overordnet konkluderes det i rapporten, at der er en sammenhæng mellem valg af indtrængningsstrategi og den type service, som virksomheden yder. Servicevirksomheder, der yder blød service, er i højere grad end servicevirksomheder, der yder hård service, tilbøjelige til at vælge hierarkiske indtrængningsstrategier. I den sammenhæng konkluderes det også, at det ikke er muligt at generalisere klassiske internationaliseringsteorier over på servicevirksomheder generelt, selvom det i nogen grad kan gøres på servicevirksomheder, der yder hård service. Ovenstående konklusioner er derfor også meget interessante for vores projekt, da vi netop ønsker at undersøge hvilke determinanter, der er væsentlige for valg af indtrængningsstrategi for servicevirksomhe- Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Præsentation, analyse og vurdering af udvalgt empiri 46

53 der, ligesom vi vil se på, hvordan disse adskiller sig fra dem, der er karakteriseret i de klassiske internationaliseringsteorier. Metoden i dette empiriske studie er spørgeskema. Som hjælp til udviklingen af dette spørgeskema lavede Blomstermo, Sharma og Sallis 71 kvalitative interviews med virksomhedsledere, der har stået i spidsen for internationaliseringsprocesser. Det gjorde de for bedre at forstå internationaliseringsprocessen, så de kunne udvikle spørgeskemaet bedst muligt. Dernæst sendte de spørgeskemaet ud til 774 virksomheder. Af disse 774 spørgeskemaer var 73 ikke tilbageleveret korrekt, og 49 virksomheder var ikke internationaliseret, derfor endte stikprøven med at blive på 652 virksomheder. Ud af de 652 virksomheder var der kun 409 spørgeskemaer, som blev besvaret af virksomhedens administrerende direktør, hvilket var et krav for deltagelse i undersøgelsen. Derudover blev der sorteret yderligere fra, da ikke alle virksomhederne opfyldte kravene for at komme med i undersøgelsen eksempelvis at have minimum 20 medarbejdere. Derfor endte det samlede antal brugte spørgeskemaer på 140. Virksomhederne er blevet udvalgt via handelsregistre, erhvervsaviser og brancheregistre. Dette er derfor også et kvantitativt studie. Sidst bør det nævnes, at undersøgelsen er lavet udelukkende med svenske virksomheder (Blomstermo m.fl., 2006, s.218). Sammenfatning af empiri Følgende tabel bidrager med et overblik over de tre studiers metodiske tilgange. Empirisk studie 1 Empirisk studie 2 Empirisk studie 3 Respondentudvælgelse Stikprøver (databaser) Multi-site case Udvalgte Metode Spørgeskema Flere kildetyper Spørgeskema - Kvantitativ >< Kvalitativ Kvantitativ Kvantitativ & kvalitativ Kvantitativ Respondenters hjemmemarked England, Holland, Tyskland New Zealand Sverige Respondenters nye marked Central- og Østeuropa Ukendt Ukendt Antal adspurgte respondenter Antal deltagende respondenter 556 (47 %) 4 (100 %) 140 Respondenter kontaktet via Post Ukendt Mail Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Præsentation, analyse og vurdering af udvalgt empiri 47

54 Videre analyse og diskussion Er servicevirksomheders indtrængningsstrategier så unikke, at det er nødvendigt at udarbejde helt nye teorier, eller kan de gamle teorier tilpasses? Dette er et tema, der i mange henseender bliver glemt i litteraturen. Servicevirksomheder er igennem de seneste mange år blevet en større og større del af det moderne samfund. Derfor er dette et nutidigt og relevant problem, og det er derfor også naturligt at se på, om de faktorer, der indgår i de gamle teorier, der er udviklet med udgangspunkt i produktionsvirksomheder, stadig passer eller om de skal modificeres. The transaction cost analysis model er den første teori, som opgaven har sat fokus på. I Brouthers & Brouthers empiriske studie Why service and manufacturing entry mode choices differ diskuteres anvendeligheden af teorien på servicevirksomheder. De konkluderer igennem deres arbejde, at The transaction cost analysis model ikke behøves tilpasning til servicevirksomheder, men at forskelle i valg af indtrængningsstrategi blot skyldes, at servicevirksomheder tillægger forskellige faktorer forskellig betydning i forhold til produktionsvirksomheder. Derfor er The transaction cost analysis model ud fra dette empiriske studie også gældende for servicevirksomheder. Dermed holder transaktionsomkostningsligningen også, da alle faktorer i princippet indgår i ligningen, men faktorerne tillægges blot forskellige værdier. Servicevirksomheder vægter usikkerheder i adfærd højere end produktionsvirksomheder, der til gengæld vægter usikkerheder i omgivelserne højere. De humane faktorer er derfor vigtigere for servicevirksomheder, og der kan derfor forekomme forskelligheder i valg af indtrængningsstrategi alt efter om, det er en servicevirksomhed eller en produktionsvirksomhed, der skal internationalisere. Endvidere diskuteres det i Blomstermo, Sharma og Sallis empiriske studie Choice of foreign market entry mode in service firms, om servicevirksomheder vælger mere hierarkiske indtrængningsstrategier for at reducere friktioner, hvilket diskuteres i hypotese tre. Denne hypotese afvises, da erfaringer på de internationale markeder giver servicevirksomhederne mulighed for at opbygge kompetencer, rutiner og processer, der reducerer niveauet af friktioner og dermed også niveauet af transaktionsomkostninger ved fremtidigt brug af eksportorienterede indtrængningsstrategier. The transaction cost analysis model er opbygget efter princippet om, at virksomheder altid vil internalisere i forbindelse med deres internationaliseringsproces så længe, at de eksterne friktioner overstiger de interne. Et af kritikpunkterne ved The transaction cost analysis model har dog været, at Williamson ikke har tillagt de interne friktioner særlig høj værdi. I hypotesen ovenfor fremgår det netop, at de interne friktioner nu overstiger de eksterne grundet virksomhedens erfaringer, hvorigennem virksomheden kan have opbygget et godt netværk, som gør at de eksterne friktioner kan holdes på et meget lavt niveau. Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Videre analyse og diskussion 48

55 The Uppsala internationalization model foreskriver, at virksomheder bør internationalisere sig først på nære markeder. Dette skyldes, at disse antages at være sammenlignelige med hjemmemarkedet, og virksomheden kan derfor drage nytte af sine egne erfaringer fra hjemmemarkedet. Således hjælper erfaringer på sammenlignelige markeder til opbygning af kulturel forståelse og er derfor med til at nedbryde kulturelle forskelle og dermed den kulturelle distance. Altså er den kulturelle distance mellem et marked og en virksomhed mindre, hvis virksomheden har erfaringer fra andre sammenlignelige markeder. Derudover kan det med rette antages, at mindre kulturel distance betyder, at der er færre friktioner forbundet med eksternalisering for virksomheden i forbindelse med valg af indtrængningsstrategi. Dette betyder endvidere, at risikoen ved eksternalisering også bliver mindre, des større erfaringer virksomheden har. Disse sammenhænge illustreres i figur 11: Figur 11: Sammenhæng mellem erfaringer, kulturel distance, friktioner og risiko Kilde 11: Egen tilvirkning Det kan ligeledes udledes fra bekræftelsen af hypotese fire fra Blomstermo, Sharma og Sallis studie, som omhandler servicevirksomheders tilbøjelighed til at vælge mere internaliserende indtrængningsstrategier ved indtrængning på markeder med stor kulturel distance i forhold til virksomheden selv, at erfaringer udgør en stor rolle i forbindelse med internationalisering. Virksomheden har ved dette scenarie ingen erfaringer på sammenlignelige markeder og kan derfor ikke gøre brug af tidligere erfaringer og rutiner ved penetreringen af det nye marked, derfor vælges ofte hierarkiske indtrængningsstrategier. Således vil friktionerne ved eksternalisering være højere end ved internalisering på grund af usikkerheder i forhold til markedet, hvorfor der vælges mere hierarkiske indtrængningsstrategier. Dette gør således op med den klassiske teori om indtrængningsstrategier, hvor virksomheder, der vil entrere på markeder med stor kulturel Frederik Bjarkam og Kasper T. Nielsen Videre analyse og diskussion 49

Ambitiøse SMV er klar til at erobre nye markeder i 2018

Ambitiøse SMV er klar til at erobre nye markeder i 2018 Marie Gad, seniorchefkonsulent, msh@di.dk, 3377 3789 Allan Sørensen, chefanalytiker, als@di.dk, 3377 3912 JANUAR 2018 Ambitiøse SMV er klar til at erobre nye markeder i 2018 Halvdelen af de små og mellemstore

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

Eksportens DNA. Prof. Philipp Schröder

Eksportens DNA. Prof. Philipp Schröder Eksportens DNA Marts 2018 Den lille åbne økonomi Kilde: Danmarks Statistik. Hilsen fra elfenbenstårnet Q: Are Born Globals special? Eksportpotentiale? 1.748,- 2.242,- 11.594,- 14.490,- Kilde: Danmarks

Læs mere

Samarbejde giver ny viden og nye kunder

Samarbejde giver ny viden og nye kunder 2. februar 2007 Samarbejde giver ny viden og nye kunder Strategisk samarbejde. Et flertal af virksomhederne i Region Midtjyllands vækstpanel Det Midtjyske Vækstlag angiver, at samarbejde med andre virksomheder

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Videnrådgivernes internationale aktiviteter

Videnrådgivernes internationale aktiviteter DI VIDENRÅDGIVERNE - ANALYSE September 2014 Videnrådgivernes internationale aktiviteter DI Videnrådgiverne har i medlemsundersøgelsen fra maj/juni 2014 spurgt medlemmerne om deres internationale aktiviteter.

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Sådan får du hjælp i Væksthuset til din virksomheds eksport? Steen Lohse Væksthus Hovedstadsregionen. Vækstmøde den 28.

Sådan får du hjælp i Væksthuset til din virksomheds eksport? Steen Lohse Væksthus Hovedstadsregionen. Vækstmøde den 28. Sådan får du hjælp i Væksthuset til din virksomheds eksport? Steen Lohse Væksthus Hovedstadsregionen Vækstmøde den 28. januar 2014 Et Væksthus i hver region Målgruppen er ambitiøse virksomheder og iværksættere

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Eksportens DNA. Prof. Philipp Schröder

Eksportens DNA. Prof. Philipp Schröder Eksportens DNA March 2017 Eksportpotentiale? 1.748,- 2.242,- 11.594,- 14.490,- Kilde: Danmarks Statistik egene beregninger. Konkurrenceevne Kilde: DI Globaliseringsredegørelse 2014, World Economic Forum,

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Eksportens DNA. Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms Allan Sørensen

AARHUS UNIVERSITET. Eksportens DNA. Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms Allan Sørensen AARHUS UNIVERSITET Eksportens DNA Aarhus Kommunes Internationaliseringsudvalg d 24 februar 2016 BNP indeks (realt) Verdens tyngepunkt flytter sig, men Kilde: Verdensbanken Uudnyttet eksportpotentiale?

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland 1. Indledning. Formål, indhold og gennemførelse. Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...

Læs mere

DI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk

DI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk 12 H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V DIRaadgiverne@di.dk +45 3377 4601 raadgiverne.di.dk Dansk Industris branchefællesskab for rådgivervirksomheder Følg på LinkedIn Følg på Twitter Bestil s

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

EKSPORTBAROMETER 2013

EKSPORTBAROMETER 2013 DANSK-TYSK HANDELSKAMMERS EKSPORTBAROMETER 2013 Dansk-Tysk Handelskammer DANSKE EKSPORTØRER TROR PÅ FREMTIDEN De danske eksportører forventer, at deres eksport til Tyskland stiger i 2014. Det viser Dansk-Tysk

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.

Læs mere

Kategoriseringsmodel

Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodellen er udarbejdet og udgivet af: Fonden for Entreprenørskab Ejlskovgade 3D 5000 Odense C Mail: post@ffe-ye.dk 2018 Indhold Introduktion... 5 Fagligt indhold...

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Rådgivernes internationale aktiviteter

Rådgivernes internationale aktiviteter DI VIDENRÅDGIVERNE - ANALYSE August 2015 Rådgivernes internationale aktiviteter Rådgiverbranchens internationalisering viser sig gennem eksport, udenlandske samarbejder og netværk, etablering af datterselskaber

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Del viden og få mere innovation

Del viden og få mere innovation DI s Innovationskonference 2009 - Ny styrke til vækst DI s Innovationsundersøgelse 2009 Del viden og få mere innovation DI, Produktivitet November 2009 1 DI s innovationsundersøgelse 2009 Undersøgelsen

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler

Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler Baggrund Baggrunden for vores henvendelse og ønske om at fremlægge forslag til nye principper for kommende udbud er erfaringer fra det

Læs mere

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Indlæg v. Hans Henrik Bruhn, Nordjysk FødevareErhverv Projekt Fødevareindsatsen - et unikt

Læs mere

EKSPORTBAROMETER 2018

EKSPORTBAROMETER 2018 D a n s k -Ty s k H a n d e l s k a m m e r s EKSPORTBAROMETER 2018 Om Eksportbarometeret 2018 Dansk-Tysk Handelskammer har i tidsrummet fra den 15. oktober til den 29. oktober 2018 gennemført en rundspørge

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Velfærds Partnerskab folder_oplæg_4sidet.indd 1 02/03/

Velfærds Partnerskab folder_oplæg_4sidet.indd 1 02/03/ VelfærdsPartnerskab Nye løsninger på velfærdsområdet Fremtidens udfordring Samfundet står over for en global udfordring. Den demografiske udvikling betyder, at der er færre hænder til at løse stadig flere

Læs mere

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A

Læs mere

BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE /03/2018

BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE /03/2018 BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE 01.03.2018 AGENDA 1. Formål og tilgang til analysen 2. Overordnede megatrends 3. Vigtige sikre drivkræfter 4. Vigtige usikre drivkræfter og mulige udfaldsrum

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen.

Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen. Jysk Analyse 27. oktober 2009 Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen. Udviklingsaktiviteter. Over halvdelen af de midtjyske virksomheder har haft udviklingsaktiviteter i gang indenfor

Læs mere

Figuren nedenfor viser den overordnede proces for, hvordan ansvarlighed integreres i investeringsbeslutninger.

Figuren nedenfor viser den overordnede proces for, hvordan ansvarlighed integreres i investeringsbeslutninger. Ansvarlige investeringer i praksis Ansvarlighed er integreret i pensionskassens arbejde, før og efter investeringer foretages. Hovedparten af pensionskassens portefølje er investeringer foretaget gennem

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvornår er dit ERP-system dødt?

Hvornår er dit ERP-system dødt? Hvornår er dit ERP-system dødt? Ved du egentlig hvornår dit ERP-system er dødt? Vi giver dig vores bud på, hvilke tegn du skal holde øje med, så du kan handle i tide. Hvornår er dit ERP-system dødt? At

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Underleverandørers Internationale markedsekspansion. Poul Houman Andersen

Underleverandørers Internationale markedsekspansion. Poul Houman Andersen Underleverandørers Internationale markedsekspansion Poul Houman Andersen Hvad er en underleverandør En underleverandør producerer ydelser 1) på baggrund af ordregivers specifikationer 2) som indgår i ordregiverens

Læs mere

Del 1 Salgets forudsætninger. Til gennemsyn Forlaget 94

Del 1 Salgets forudsætninger. Til gennemsyn Forlaget 94 Del 1 Salgets forudsætninger Til gennemsyn Forlaget 94 2 g r u n d b o g i salg Salgets forudsætninger en introduktion Emnerne i bogens første del har relation til virksomhedens placering, branche, konkurrencesituation,

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Danidas business-to-business program Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Håndværksrådets internationale afdeling Vores arbejde består bl.a. i at assistere SMV er ved internationalisering

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING

Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING e Indholdsfortegnelse Indledning 3 Outsourcing Hvorfor det? 4 Fordele og ulemper ved outsourcing 5 Kendte faldgrupper 6 Hvordan skal virksomheden Outsource 6

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

heho14ae Exam name CBS Mikroøkonomi Europæisk Business Henrik Priebe Hold heho14ae Copenhagen Business School

heho14ae Exam name CBS Mikroøkonomi Europæisk Business Henrik Priebe Hold heho14ae Copenhagen Business School Exam name CBS Europæisk Business Henrik Priebe Hold heho14ae 27-06-2016 Copenhagen Business School ComputerName: AS2A-057 Page 0 of 4 SPØRGSMÅL 1: FORBERED EN OMVERDENS-ANALYSE MED FOKUS PÅ HVILKE CENTRALE

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Uddrag af artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige

Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige ANALYSE Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige Resumé De danske kommuner bruger private rådgivere til en lang række opgaver, som kommunens egne ansatte ikke selv har

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING

Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvorfor det? 4 Fordele og ulemper ved outsourcing 5 Kendte faldgrupper 6 Hvordan skal virksomheden Outsource? 6 Pris på outsourcing

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Forsøg på en definition af tværfagligt samarbejde

Forsøg på en definition af tværfagligt samarbejde Forsøg på en definition af tværfagligt samarbejde Hvad er tværfagligt samarbejde? Den enkle forklaring er at: det er når fagene arbejder sammen. Men det kan de gøre på mange forskellige måder og med mange

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave 6.1 Redegør for de forhold, der påvirker konkurrenceforholdene for virksomhederne i et land. 6.2 Beskriv, hvilke hovedformer for økonomisk politik, der normalt anvendes i forbindelse med politiske bestræbelser

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet. Semesterbeskrivelse for 1. semester på HDR

Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet. Semesterbeskrivelse for 1. semester på HDR Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 1. semester på HDR Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive Studienævn: MBA- og HD-studienævnet Studieordning:

Læs mere

Vokser dit salg, som du ønsker? TofKo Business Development A/S Afsætnings- og Virksomhedskonsulenter. Ikke kun løsninger - men resultater!

Vokser dit salg, som du ønsker? TofKo Business Development A/S Afsætnings- og Virksomhedskonsulenter. Ikke kun løsninger - men resultater! Vokser dit salg, som du ønsker? TofKo Business Development A/S Afsætnings- og Virksomhedskonsulenter Ikke kun løsninger - men resultater! Hvem er vi? Mission Vi vil medvirke til vækst - nationalt og internationalt

Læs mere

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi fordi vedligehold er mennesker

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi fordi vedligehold er mennesker Netværk for optimering af drift og vedligehold Strategi 2017-2019 fordi vedligehold er mennesker Strategi 2017-2019 Side 2 DDV strategien for 2017-2019 er en opdatering af strategien fra 2015, revideret

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Eksportens DNA. Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms. Allan Sørensen AARHUS UNIVERSITET. Marts 2015

Eksportens DNA. Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms. Allan Sørensen AARHUS UNIVERSITET. Marts 2015 AARHUS UNIVERSITET Eksportens DNA Marts 2015 1 2 Den lille åbne økonomi Kilde: Danmarks Statistik 3 Den lille åbne økonomi Kilde: Danmarks Statistik Danmarks handel med omverden Kilde: Danmarks Statistik

Læs mere

> Internationalisering og åbenhed. Holland er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering

> Internationalisering og åbenhed. Holland er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering Side 64 Internationalisering og åbenhed Sådan ligger landet > 6.00 11(4) Danmark Internationalisering og åbenhed Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for internationalisering og åbenhed er

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Temaer for kommende drøftelser Overordnede temaer, som partnerskabet skal drøfte 1. Nye teknologier og forretningsmodeller 2. Fremtidens kompetencer 3.

Læs mere

Eksport giver job til rekordmange

Eksport giver job til rekordmange Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer

Læs mere

Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2

Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2 Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet

Læs mere

Antal inviterede: 2557

Antal inviterede: 2557 TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere