Kommunernes regnskaber 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunernes regnskaber 2013"

Transkript

1 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år

2 Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: Juni 2014 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. 2

3 1.1 Nøgletal for kommunernes regnskab 2013 KORAs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret med regnskabstal for Vi fortæller i dette notat om de væsentligste tendenser i kommunernes 2013-regnskaber på baggrund af det uvægtede gennemsnit af nøgletallene for alle 98 kommuner. Nøgletallene kan findes på KORAs hjemmeside under nøgletal eller ved at følge dette link 1.2 Resumé Gennemsnitskommunens regnskab for 2013 udgør et vendepunkt i den kommunale økonomistyring, da der for første gang i 13 år - og oveni købet i et valgår - er overskud på det samlede skattefinansierede resultat. Det betyder helt banalt, at indtægterne fra kommunale skatter og statstilskud overstiger de skattefinansierede udgifter. KORAs nøgletal viser, at dette positive resultat er opnået via et stort driftsoverskud og på trods af høje nettoanlægsudgifter. Der er derfor ikke tegn på, at gennemsnitskommunen sparer på nødvendige investeringer for at få økonomien til at hænge sammen. Æren for det flotte økonomiske resultat i 2013 skal deles mellem politikerne i kommunalbestyrelserne, de centrale og decentrale økonomifunktioner i kommunerne og de mange tusinde institutionsledere og øvrige budgetansvarlige, der forvalter kommunernes økonomi i tæt kontakt med brugere og borgere. Ikke alt er dog rosenrødt. Gennemsnitskommunen har for fjerde år i træk budgetteret for pessimistisk, da regnskabet igen i år er væsentligt bedre end budgetteret. Denne tendens er sammenfaldende med den statslige stramning af sanktionspolitikken overfor kommunerne. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt truslen om økonomiske sanktioner, der utvivlsomt har bidraget til de seneste års forbedrede styringsresultater, på negativsiden har afstedkommet en overdreven forsigtighed i kommunernes budgetlægning. 1.3 Analyse KORAs nøgletal for kommunernes økonomiske styring består for regnskabstallenes vedkommende af 15 nøgletal, der viser hovedtræk og delelementer i kommunernes regnskaber. Nøgletallene udgør tilsammen en standardiseret resultatopgørelse (12 nøgletal), som svarer til den præsentationsform, de fleste kommuner anvender i deres budgetdokumenter. De resterende tre nøgletal omhandler kommunernes nettoformue eller -gæld. Udvalgte nøgletal for gennemsnitskommunen, det vil sige det uvægtede gennemsnit af de 98 kommuner, er vist i tabel 1. 3

4 Tabel 1. Udvalgte nøgletal for gennemsnitskommunens økonomiske resultater i kr. pr. indbygger (2014 prisniveau) Værdier Budget 2013 Regnskab 2013 Budgetafvigelse Skattefinansieret driftsresultat Skattefinansieret nettoanlæg Resultat vedrørende jordforsyning Skattefinansieret resultat i alt inkl. jordforsyning Note: Alle 15 nøgletal for hver enkelt kommune kan findes på (sammentællingsdifferencer skyldes afrundinger) Følgende skal særligt fremhæves om gennemsnitskommunens økonomiske resultat i 2013: Det skattefinansierede resultat i alt inkl. jordforsyning udviser i regnskabet et overskud på 324 kr. pr. indbygger. Dette er 654 kr. bedre end budgetteret, og der er tale om det første overskud siden år Gennemsnitskommunen har ligesom i 2012 haft et betydeligt bedre driftsresultat end budgetteret. I alt er driftsresultatet kr. bedre end budgetteret, målt i kr. pr. indbygger. Samtidig er driftsoverskuddet på kr. pr. indbygger det største, der er registreret i den periode, KORAs nøgletal er opgjort for (dvs. fra og med 1998). Der har samtidig været et merforbrug på nettoanlæg i Trods merforbruget på 436 kr. pr. indbygger er nettoanlægsudgifterne dog mindre end driftsoverskuddet (2.555 henholdsvis kr. pr. indbygger). Gennemsnitskommunen kan med andre ord egenfinansiere sine anlægsudgifter via det realiserede driftsoverskud og tilmed opnå et samlet skattefinansieret overskud. Resultatet vedrørende jordforsyning er som vanligt af beskeden størrelse, -45 kr. pr. indbygger og påvirker dermed ikke gennemsnitskommunens regnskabsresultat nævneværdigt. I de følgende afsnit går vi tættere på gennemsnitskommunens samlede skattefinansierede resultat og driftsresultatet, ligesom vi ser nærmere på nettoformuen/-gælden. 1.4 Gennemsnitskommunens skattefinansierede resultat i alt Det er væsentligt for en kommune, der hverken har stor gæld eller stor formue, at det skattefinansierede resultat er i balance over årene, således at der ikke sker en utilsigtet gældsætning eller en formueopbygning. Af figur 1 nedenfor fremgår det, at gennemsnitskommunens regnskabsoverskud i 2013 er det første overskud siden år De mellemliggende underskud har i mange år været betydelige, dog med en markant bedring fra og med

5 Figur 1. Skattefinansieret resultat i alt inkl. jordforsyning for gennemsnitskommunen kr. pr. indbygger (2014-prisniveau) Budget Regnskab Ser man på, hvor mange kommuner der i de senere år har præsteret et positivt skattefinansieret resultat, er tendensen tydelig. Fra at kun ti kommuner i 2009 havde et regnskabsoverskud, var det i 2010, 2011 og 2012 henholdsvis 39, 48 og 47 kommuner, der opnåede dette. I regnskabet for 2013 opnår hele 59 kommuner et skattefinansieret overskud. Om gennemsnitskommunens regnskabsoverskud i 2013 er en enkelstående begivenhed eller en blivende tendens, bliver interessant at følge. Det bemærkes, at overskuddet i 2013 er opnået på trods af et budgetteret underskud. Dette ligner forholdene i 2010 og særligt 2012, hvor det samlede regnskabsresultat også var bedre end budgetteret, om end der i disse år stadig var tale om et samlet regnskabsunderskud. Regnskabsresultatet for 2013 er særligt bemærkelsesværdigt i lyset af, at 2013 var et kommunalt valgår. Tidligere valgår (2001, 2005 og 2009) har været kendetegnet ved særligt store budgetoverskridelser og særligt store regnskabsunderskud, men resultatet i 2013 bryder altså markant med denne tendens til slap økonomisk styring i valgår. Som nævnt ovenfor ligner regnskabsresultaterne for 2012 og 2013 hinanden på den måde, at gennemsnitskommunen i begge år har opnået et væsentligt bedre regnskabsresultat, end der oprindeligt var budgetteret med. Det er interessant at notere sig, at tendensen til positive budgetafvigelser, der begynder allerede i 2010, er tidsmæssigt sammenfaldende med sanktionspolitikken, hvor kommunerne sanktioneres for ikke at overholde aftalerne om kommunernes økonomi mellem regeringen og KL. 5

6 Der er næppe tvivl om, at sanktionspolitikken har ansporet kommunerne til en opstramning af den økonomiske styring. Men sanktionspolitikken ændrer ikke ved, at det kræver en stor politisk og organisatorisk kraftanstrengelse at levere gode økonomiske styringsresultater i en tid med knappe økonomiske ressourcer. Æren for det flotte økonomiske resultat i 2013 skal således deles mellem politikerne i kommunalbestyrelserne, de centrale og decentrale økonomifunktioner i kommunerne og de mange tusinde institutionsledere og øvrige budgetansvarlige, der forvalter kommunernes økonomi i tæt kontakt med brugere og borgere. De senere års tendens til forsigtig budgettering er naturlig i en tid med store krav til stram styring. Ideelt set ville det dog være ønskeligt med en bedre sammenhæng mellem budgetter og regnskaber. Spørgsmålet er, om en systematisk tendens til overbudgettering er en uundgåelig bivirkning ved den nuværende sanktionspolitik, eller om der blot er tale om et midlertidigt overgangsfænomen. Det er vigtigt at slå fast, at gennemsnitskommunens overskud i 2013 grundlæggende er positivt, selv om kommunerne havde budgetteret med noget andet, nemlig underskud. Overskuddet betyder nemlig, at gennemsnitskommunen nu afdrager på den nettogæld, der er opbygget som følge af de foregående års underskud. 1.5 Sammenhængen mellem årets resultat og nettoformue/- gæld Som nævnt ovenfor bør en kommune, der hverken har særlig nettoformue eller særlig nettogæld, over tid have balance mellem udgifter og indtægter. Det betyder samtidig, at en kommune, der har stor nettogæld, bør tilstræbe et overskud på det samlede skattefinansierede resultat med henblik på at afdrage på nettogælden. Omvendt kan en kommune, der har en stor nettoformue, i nogle år udmærket have underskud på det samlede skattefinansierede resultat, uden at dette kan siges at være udtryk for dårlig økonomistyring. I nedenstående figur 2 er kommunerne plottet ind i et koordinatsystem efter deres finaniselle egenkapital i 2013 og deres gennemsnitlige samlede skattefinansierede resultat i årene 2011 til Nøgletallet Finansiel Egenkapital indgår i KORAs nøgletal for kommunernes økonomiske styring som et væsentligt mål for kommunernes samlede finansielle formue eller gæld. 6

7 Figur 2. Kommunerne fordelt efter deres finansielle egenkapital 2013 og deres gennemsnitlige skattefinansierede resultat i årene 2011 til 2013 kr. pr. indbygger Finansiel egenkapital Skattefinansieret resultat gns Note: Da det samlede skattefinansierede resultat for en kommune kan svinge noget fra år til år som følge af fx enkeltstående større anlægsinvesteringer, er der for dette nøgletal anvendt et treårigt gennemsnit med det formål at udjævne eventuelle større anlægsudgifter. Kommunerne kan placeres i fire (1-4) forskellige kvadranter i figuren. Kommuner i første kvadrant har både en god finansiel egenkapital og et samlet regnskabsoverskud. Kommuner i anden kvadrant har en mindre god finansiel egenkapital, men styrker den over tid ved at præstere et samlet regnskabsoverskud. Kommuner i tredje kvadrant har en mindre god finansiel egenkapital og forringer den samtidig ved at præstere et regnskabsunderskud. Kommuner i fjerde kvadrant har en god finansiel egenkapital, men nedbringer den ved at præstere et samlet regnskabsunderskud. Kommuner, som befinder sig i tredje kvadrant, er derfor de mest udfordrede i deres økonomistyring. Ved en tidligere KORA-opgørelse for årene 2007 til 2009 befandt 51 kommuner sig i den kritiske tredje kvadrant. Ved den nuværende opgørelse, som vist i figur 2, er dette tal reduceret til 33 kommuner. 7

8 1.6 Driftsresultat og anlægsudgifter For at en kommune over tid kan opnå balance i det samlede skattefinansierede resultat, skal den kunne finansiere sine gennemsnitlige nettoanlægsudgifter ved at præstere et tilstrækkeligt stort skattefinansieret driftsoverskud. Det skattefinansierede driftsresultat består af de løbende indtægter i form af skatter og statstilskud fratrukket de løbende udgifter i form af serviceudgifter og udgifter til overførsler mv. Hertil kommer nettorenterne. Gennemsnitskommunens driftsoverskud har i de første år efter kommunalreformen været ganske lavt med 2009 som et markant lavpunkt. I de senere år er der dog sket en kraftig forbedring af driftsoverskuddet. I figur 3 er udviklingen i gennemsnitskommunens driftsresultat vist for årene 2007 til Som det fremgår, er driftsoverskuddet i 2013 en smule større end overskuddene i 2011 og 2012, som i forvejen var markant større end overskuddene i de foregående år. Figur 3. Gennemsnitskommunens driftsresultat kr. pr. indbygger (2014- prisniveau) Regnskab - driftsresultat I figur 4 nedenfor vises driftsresultatet for samtlige kommuner for 2013, og som det ses, er der en vis spredning mellem de 98 kommuner. Der er dog tale om ganske pæne resultater for langt den overvejende del af kommunerne. 8

9 Figur 4. Kommunernes skattefinansierede driftsresultater i regnskabet for 2013 sorteret efter størrelse kr. pr. indbygger (2014-prisniveau) Figuren viser, at 58 kommuner har et driftsoverskud på mere end kr. pr. indbygger, og kun to kommuner har et driftsunderskud. Dette beløb er interessant, da gennemsnitskommunens nettoanlægsudgifter til fx skolebyggerier og investeringer i infrastruktur de seneste fire år har ligget på dette niveau. Det betyder, at situationen fra tidligere år, hvor det har været et stort problem for mange kommuner at skabe sig egenfinansiering til et passende anlægsniveau, har bedret sig betydeligt. I figur 5 nedenfor vises udviklingen i gennemsnitskommunens driftsresultater og nettoanlægsudgifter over tid. 9

10 Figur 5. Nettoanlægsudgifter og driftsresultater for gennemsnitskommunen kr. pr. indbygger (2014-prisniveau) Regnskab nettoanlæg Regnskab - driftsresultat Som det fremgår af figuren, er 2013 det første år siden 2000, hvor fuld egenfinansiering af nettoanlægsudgifterne har været mulig for gennemsnitskommunen. Egenfinansieringen sker vel at mærke for et markant højere anlægsniveau end i Den økonomiske balance i 2013 er dermed alt andet lige mere langtidsholdbar end den i 2000, da et lavt anlægsniveau med tiden vil betyde, at gennemsnitskommunen nedslider sit kapitalapparat som fx bygninger og veje, og dermed opbygger et efterslæb i form af renoveringsbehov mv. Med et stabilt højt driftsoverskud til finansiering af et passende anlægsniveau kan denne situation undgås. 10

Kommunernes regnskaber 2014

Kommunernes regnskaber 2014 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen Kommunernes regnskaber 214 Overskud for gennemsnitskommunen men fortsat stor spredning i kommunernes resultater Kommunernes regnskaber 214 - Overskud

Læs mere

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2015

Kommunernes regnskaber 2015 Steffen Kruse Juul Krahn, Thomas Artmann Kristensen og Bo Panduro Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt overskud men store forskelle i kommunernes økonomiske resultater Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

De kommunale budgetter 2017

De kommunale budgetter 2017 Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter Publikationen kan

Læs mere

NOTAT. De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. Bo Panduro. tlf ,

NOTAT. De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. Bo Panduro. tlf , NOTAT De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Februar 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk.

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

De kommunale regnskaber 2016

De kommunale regnskaber 2016 Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale regnskaber 2016 Gennemsnitskommunen har overskud, men udfordringer på det specialiserede socialområde De kommunale regnskaber 2016 Gennemsnitskommunen har

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Kan kommunerne styre sig til en sund økonomi?

Kan kommunerne styre sig til en sund økonomi? Styringsagenda 8. september 2015 Kan kommunerne styre sig til en sund økonomi? Bo Panduro, Projektchef i KORA 2 Dagsorden Den sikre viden finansiel økonomistyring Sund økonomi regler og definitioner Målemetoder

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Kommunernes økonomistyring 2016

Kommunernes økonomistyring 2016 Marie Kjærgaard, Bo Panduro, Eli Nørgaard, Kurt Houlberg og Niels Jørgen Mau Pedersen Kommunernes økonomistyring 2016 En afdækning af kommunernes økonomiske resultater og økonomistyringspraksis Kommunernes

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

Foreløbigt regnskab 2016

Foreløbigt regnskab 2016 Foreløbigt regnskab 2016 Hermed fremsendes bemærkninger til det foreløbige regnskab 2016 for Aalborg Kommune under følgende overskrifter: 1. Foreløbig resultatopgørelse pr. 7. marts 2017 2. Forventet overførsel

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Dragør Kommunes økonomiske politik

Dragør Kommunes økonomiske politik Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende

Læs mere

De drilske kommunale budgetter

De drilske kommunale budgetter De drilske kommunale budgetter Af Kurt Houlberg, Direktør, ECO-Analyse og Tim Jeppesen, Direktør, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI). 31. oktober 2006. 1 Udfordringen For de fleste

Læs mere

Økonomisk Politik 2008-11

Økonomisk Politik 2008-11 DRAGØR KOMMUNE ØKONOMI December 2007 Økonomisk Politik 2008-11 Godkendt udgave Forord Denne politik afløser Økonomisk Politik 2006-09. Kommunalbestyrelsens formål med politikken er at 1. Fastlægge principperne

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 1.1 Indledning Ved indgangen til 2014 vil Midtjylland have en langfristet gæld på 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Den langfristede gæld bliver

Læs mere

Økonomisk årsrapport med noter til resultatopgørelse 2015 og budget for 2016

Økonomisk årsrapport med noter til resultatopgørelse 2015 og budget for 2016 Økonomisk årsrapport 2015 med noter til resultatopgørelse 2015 og budget for 2016 ÅRSBERETNING 2015 Årsrapport 2015 med noter til resultatopgørelse 2015 og budget for 2016 Noterne relaterer sig til nøgletallene

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser Bilag Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser m.v. Følgende afrapporteringer og supplerende redegørelser er resumeret i de efterfølgende afsnit: Priser på fritvalgsområdet (pleje og praktisk

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i Notat om Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2017-2020 1.1 Indledning Der bliver hvert år ved budgetlægningen lavet et notat, som redegør for regionens langfristede gæld og nettorenteudgifter,

Læs mere

Kommunernes økonomiske politikker

Kommunernes økonomiske politikker Juni 2012 Forord Så langt øjet rækker vil der være økonomisk smalhals i den offentlige sektor. Det gælder også for kommunerne, og som en følge deraf vil kommunal økonomistyring være højt på dagsordenen.

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Indstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2006 pr. ultimo juni Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2006 pr. ultimo juni Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 7. september Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Indstilling om forventet for pr. ultimo juni 1. Resume På baggrund

Læs mere

Benchmarking Hvad kan vi bruge det til? Fag og Fremtid, tirsdag den 6. maj v/ Bo Panduro, seniorprojektleder, KORA tlf.

Benchmarking Hvad kan vi bruge det til? Fag og Fremtid, tirsdag den 6. maj v/ Bo Panduro, seniorprojektleder, KORA tlf. Benchmarking Hvad kan vi bruge det til? Fag og Fremtid, tirsdag den 6. maj 2014 v/ Bo Panduro, seniorprojektleder, KORA bopa@kora.dk tlf. 7226 9971 Kort om KORA KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling,

Læs mere

Økonomisk Politik for Greve Kommune

Økonomisk Politik for Greve Kommune Økonomisk Politik for Greve Kommune Indledning Byrådet vedtog den 1. april 2008 Økonomisk Politik for Greve Kommune. Det er målet, at der gennem en økonomisk politik formuleres nogle pejlemærker for den

Læs mere

Økonomi i balance. Randers Kommune, juni 2010

Økonomi i balance. Randers Kommune, juni 2010 1. Indledning. Kommunernes økonomi er under stort pres. Serviceudgifterne i kommunernes regnskaber for 2009 er ifølge Ministeriet overskredet med 5,1 mia. kr. Årsagen er primært merudgifter på det specialiserede

Læs mere

Halvårsregnskab Aalborg Kommune..

Halvårsregnskab Aalborg Kommune.. Punkt 2. Halvårs - Aalborg Kommune.. -26964. Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender halvårs for Aalborg Kommune. Sagsbeskrivelse Med lov nr. 156 af 26. februar 2011 om ændring af lov

Læs mere

Side 1 af 11. Sorø Kommune

Side 1 af 11. Sorø Kommune Side 1 af 11 Regnskabsopgørelsen (Minus er udtryk for et underskud) opr. budget regnskab afvigelse Resultat af ordinær driftsvirksomhed (skat og udligning, fratrukket driftsudgifter og renter) Resultat

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 23.02.2014 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 Indholdsfortegnelse ØKONOMISK POLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE FOR 2014-2017... 3 AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT.... 3 AD 2) TEKNISK SERVICEUDGIFTSPULJE...

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

God kommunal økonomistyring

God kommunal økonomistyring Januar 2012 Forord Presset på samfundsøkonomien øger behovet for en stram økonomistyring i kommunerne i forlængelse af, at kommunerne i en årrække generelt har brugt flere penge, end de har fået ind i

Læs mere

Byrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring.

Byrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring. Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance 340 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. september 2016 Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016 1. Resume Magistratsafdelingerne har udarbejdet skøn over regnskabet

Læs mere

Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune.

Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune. Sammenfatning af pointer fra KORA rapport udført for Fredensborg Kommune. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har af Fredensborg Kommune fået til opgave, at udarbejde

Læs mere

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume Notat Bilag til indstillingen Forventet Regnskab og tillægsbevil- Emne: ling - BA Til: Kopi: til: Byrådet Den 21. november 2012 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Bilag til indstillingen vedrørende

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Indstilling Magistraten i Århus

Indstilling Magistraten i Århus Indstilling Magistraten i Århus Til Århus Byråd Borgmesterens Afdeling Den 6. august 2007 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Forslag til årsbudget for 2008 samt budgetoverslag for

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2014 for Aarhus Kommune Den 4. december 2014 Resume af Aarhus Kommunes forventede ultimo september 2014 Det forventede regnskab for 2014 pr. ultimo september

Læs mere

Bilag 2-1 Hovedoversigt

Bilag 2-1 Hovedoversigt Bilag 2-1 Hovedoversigt Hovedoversigten til regnskabet har til formål at give et summarisk overblik over regnskabet såvel aktivitetsmæssigt som finansielt. Den vil også oplysningsmæssigt kunne give et

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Budgetorientering oktober v. Borgmester Peder Chr. Kirkegaard. Kulturcenter Limfjord

Budgetorientering oktober v. Borgmester Peder Chr. Kirkegaard. Kulturcenter Limfjord Budgetorientering 2016 7. oktober 2015 v. Borgmester Peder Chr. Kirkegaard Kulturcenter Limfjord 1 Dagsorden Aftale mellem regeringen og KL Økonomisk politik Udfordringer/gode resultater Bred politisk

Læs mere

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015)

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Regnskabsprincipper... 2 3 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2015 samt forventet

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Indstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2007 pr. ultimo juni Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indstilling om forventet regnskab for 2007 pr. ultimo juni Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 17. september 2007 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Indstilling om forventet regnskab for 2007 pr. ultimo juni

Læs mere

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010 Område: Økonomi Udarbejdet af: Afdeling for Sundhedsøkonomi Afdeling: Sundhedsøkonomi E-mail: Joern.frydendall@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631649 Dato: 7. juni 2010 1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i x½ Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2015-2018 1.1 Indledning Der er en forventning om, at Midtjylland ved indgangen til 2015 vil have en almindelig langfristet gæld på 4,3 mia.

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en

Læs mere

Godkendelse af halvårsregnskab Aalborg Kommune.

Godkendelse af halvårsregnskab Aalborg Kommune. Punkt 2. Godkendelse af halvårsregnskab 2016 - Aalborg Kommune. 2016-041110 Magistraten indstiller, at byrådet godkender halvårsregnskab 2016 for Aalborg Kommune i henhold til lov. nr. 156 af 26. februar

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

at sikre en robust økonomi, som kan modstå varige tab på selskabsskatterne, og samtidig rumme mere tilfældige udsving i andre indtægter og udgifter.

at sikre en robust økonomi, som kan modstå varige tab på selskabsskatterne, og samtidig rumme mere tilfældige udsving i andre indtægter og udgifter. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 9. september 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.04-P15-1-14 REVIDERET Flerårig økonomisk strategi 2014-2018 Baggrund Økonomiudvalget

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 311-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Tidsforskydning på investeringsoversigten fra 2016 til Nedenfor er en liste over anlægsprojekter, der kan forskydes fra 2016 til

Tidsforskydning på investeringsoversigten fra 2016 til Nedenfor er en liste over anlægsprojekter, der kan forskydes fra 2016 til ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 1. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 00.30.00-S00-4-14 Budget 2016: Justering af investeringsoversigt Baggrund KL vurderer,

Læs mere

Administrativt Budget 2016

Administrativt Budget 2016 Administrativt Budget 2016 samt overslagsårene 2017-2019 Læsevejledning Indledning Den efterfølgende budgetredegørelse er opbygget i forhold til den politiske og organisatoriske opdeling. Formålet med

Læs mere

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2.

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2. INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 2 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Den automatiserede budgetlægning

Den automatiserede budgetlægning Eli Nørgaard, Bo Panduro og Simon Hartwell Christensen Den automatiserede budgetlægning Kortlægning af kommunernes demografimodeller Publikationen Den automatiserede budgetlægning - kortlægning af kommunernes

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

TØNDER KOMMUNE Kongevej Tønder Tlf Mail: Åbningstider: Mandag-tirsdag kl Torsdag kl.

TØNDER KOMMUNE Kongevej Tønder Tlf Mail:  Åbningstider: Mandag-tirsdag kl Torsdag kl. Teknik- og Miljøudvalget Kvartalsregnskab - pr. 30. september 2013 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15

Læs mere

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev SAMLET OVERBLIK Pr. 31. oktober 2016 rev. 29.11.16 Samlet overblik budgetopfølgning 3-2016 Dette overblik over resultaterne af budgetopfølgning 3-2016 er en sammenskrivning af budgetopfølgningerne på de

Læs mere

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser.

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser. NOTAT Modtagere: Kommunalbestyrelsen Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget 1 3730 Nexø oep@brk.dk CVR: 26 69 63 48 3. august 2017 J. nr. Foreløbig budgetbalance 2018 Der er udarbejdet

Læs mere

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år 5. oktober 216 216:14 Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år Af Michael Nielsen De seneste tre år har opgørelserne af statens overskud i statsregnskabet henholdsvis nationalregnskabet

Læs mere

Budget Hvordan forventes regnskab 2017 at holde i forhold til budgettet?

Budget Hvordan forventes regnskab 2017 at holde i forhold til budgettet? Hedensted Kommune 29-08- Budget - Hvordan forventes regnskab at holde i forhold til budgettet? Grøn for at budgettet holder, med uændret adfærd Gul for faresignaler Budgettet holder, men påkrævet ændret

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006.

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006. 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Folkehøjskolernes regnskab 2013

Folkehøjskolernes regnskab 2013 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere