Kulturhistoriske interesser Havbogårdsvej-Salbyvej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet. 3. september 2008

Transkript

1 100 Kulturhistoriske interesser Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 3. september 2008

2

3 3 Kulturhistoriske interesser Forord Forord Dette fagnotat omhandler kulturhistoriske interesser for Nybygningsløsningen mellem Havbogårdsvej og Salbyvej. Det er udarbejdet i efteråret 2007/foråret 2008 af NIRAS som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og dette er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Fagnotatet er også tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Jan Schneider-Tilli, projektleder.

4

5 5 Kulturhistoriske interesser Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Metode for undersøgelserne 11 Eksisterende forhold 13 Kulturhistoriske interesseområder og bevaringsværdige kulturmiljøer 13 Fredede områder 14 Arkæologiske fund og fortidsminder 14 Fredede og bevaringsværdige bygninger 18 Broer og bygværker 18 Påvirkninger af kulturhistoriske interesser og afværgeforanstaltninger 19 Grundløsning inkl. løsningsmulighed 19 0-alternativet 23 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 25 Referencer 27 Bilag 29

6

7 7 Kulturhistoriske interesser Indledning Indledning Dette fagnotat indeholder resultaterne af en undersøgelse af de kulturhistoriske interesser. Fagnotatet beskriver de eksisterende forhold, der findes inden for undersøgelseskorridoren på strækningen, som vil kunne blive påvirket ved etablering af en ny dobbeltsporet jernbane. I fagnotatet er påvirkningen fra Grundløsningen samt løsningsmuligheden Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord vurderet. Påvirkninger fra Grundløsningen er beskrevet, mens påvirkninger fra løsningsmuligheden Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord er beskrevet, hvor der er væsentlige ændringer i påvirkningerne i forhold til Grundløsningen. Fagnotatet vil indgå som baggrundsmateriale for en miljøredegørelse for nybygning af en dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station over Køge til Ringsted, der forventes i offentlig høring i efteråret Følgende løsninger er behandlet i fagnotatet: Grundløsningen: Banen forløber på denne strækning langs vestsiden af Køge Bugt Motorvejen og langs nordsiden af Vestmotorvejen. Umiddelbart syd for passagen af Jersie Mose etableres sporskifter til separate perronspor for ny Køge Nord Station. Perronerne anlægges som sideliggende perroner syd for Egedesvej. Perronsporene tilsluttes hovedsporene igen umiddelbart syd for perronerne. I forlængelse af perronsporene anlægges tilslutningsspor til den eksisterende bane Lille Syd. Forbindelsessporene dykkes så kraftigt, det er muligt, og det vestlige (sydgående) forbindelsesspor skærer under hovedsporene og flettes sammen med det nordgående forbindelsesspor i ny tunnel under motorvejen. Efter sammenfletning anlægges et enkelt nyt forbindelsesspor langs østsiden af eksisterende bane Lille Syd, og forbindelsessporet tilsluttes Lille Syd Banen umiddelbart nord for Lyngvej. Lige syd for Københavnsvej etableres et nyt spor øst for de eksisterende, frem til Køge Station. Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord: Umiddelbart syd for passagen af Jersie Mose etableres sporskifter til et midterliggende forbindelsesspor til Lille Syd Banen. Efter udfletning fra hovedsporene dykker tilslutningssporet under det sydgående hovedspor mod vest, hvorefter sporet via en lang venstredrejende kurve tilsluttes Lille Syd Banen vest for eksisterende passage af Køge Bugt Motorvejen. Perronspor og sideliggende perroner anlægges langs hovedsporene, som i Grundløsningen, syd for Egedesvej.

8

9 9 Kulturhistoriske interesser Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Undersøgelsen af kulturhistoriske interesser omfatter kulturhistoriske interesseområder og kulturmiljøer, fredede områder, fortidsminder, herunder gravhøje, sten- og jorddiger og arkæologiske fund, samt fredede og bevaringsværdige bygninger, ældre broer og bygværker. I Grundløsningen etableres et dobbeltspor fra Havbogårdsvej til Salbyvej med en station - Køge Nord mellem Egedesvej og Ølsemaglevej. Banen anlægges i en afstand af ca. 70 m fra Køge Bugt Motorvejen, dog i noget større afstand i området omkring Solrød. For stationen anlægges et perronspor på hver side af hovedsporene. Efter stationen føres det vestlige perronspor i en bue mod vest og ned under hovedsporene, hvorefter det flettes sammen med det østlige perronspor, føres under Køge Bugt motorvejen og S-banen, og fletter ind på sporet for Lille Syd Banen. Mellem Københavnsvej og Køge Station anlægges et ekstra spor. I løsningsmuligheden Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord føres det vestlige perronspor efter stationen i en større bue frem til Lille Syd Banen og kobles sammen med denne vest for krydsningen af Køge Bugt Motorvejen. Der anlægges ikke noget ekstra spor langs Lille Syd Banen ind til Køge Station. Kulturhistoriske interesseområder og kulturmiljøer Kulturhistoriske interessemiljøer er udpeget for at bevare og beskytte kulturspor og kulturmiljøer, herunder gamle landsbyer og deres ejerlav, udskiftningsmønstre med levende hegn, sten- eller jorddiger, vejforløb samt gamle moser og engarealer. Inden for de kulturhistoriske interesseområder må der ikke ske ændringer af det, som gør områderne særligt værdifulde. På strækningen mellem Havbogårdsvej og Salbyvej vil to kulturhistoriske interesseområder og en kirkeomgivelseszone blive berørt af den valgte grundløsning. I områderne for kulturhistorisk interessemiljø ved Solrød Landsby og Jersie Mose er landskabet meget karakteristisk for Hedeboegnen. Der er store landsbyejerlav med frugtbare og intensivt dyrkede landbrugsjorder, hvor den nære beliggenhed til hovedstaden har givet bønderne gode afsætningsmuligheder. Her findes ingen herregårde, og her har ikke været skov siden jernalderen. Landskabet afspejler tidligere tiders økologiske, ejendomsmæssige, økonomiske og bebyggelsesmæssige forhold, men er også stærkt præget af de udbygninger, der er foretaget i nyere tid. I området ved Solrød Landsby og i den nordlige halvdel af det berørte område ved Jersie Mose skærer Grundløsningen på tværs af markskel, men påvirkningen af de kulturhistoriske interesseområder vil være begrænset, da der etableres adgang, så de afskårne arealer mellem banen og Køge Bugt Motorvejen fortsat kan dyrkes og markskel bevares. Der er fastlagt en kirkeomgivelseszone for Ølsemagle Kirke, som ligger midt i den gamle landsby. Inden for kirkeomgivelseszonen gælder, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. Grundløsningen ligger lige inden for kirkeomgivelseszonen for Ølsemagle Kirke, på en mindre strækning lige nord for Lille Syd Banen. Den kommende bane vurderes ikke at gøre sig væsentligt mere gældende ved udsyn fra kirkegården end Køge Bugt Motorvejen og S-banen, som i dag kun gør sig lidt gældende rent visuelt. Udsynet til kirken fra motorvejen vurderes at blive begrænset af baneanlægget. Fredede områder Der ligger ingen fredede områder i undersøgelseskorridoren.

10 10 Kulturhistoriske interesser Ikke-teknisk resumé Fortidsminder Inden for undersøgelseskorridoren er der oplysninger om 35 arkæologiske fund. Heraf er den væsentligste en fredet gravhøj, der ligger nord for Vestmotorvejen ved Store Salby. Grundløsningen etableres uden for beskyttelseszonen for gravhøjen, og vil således ikke berøre gravhøjen. Kulturarvsstyrelsen har foretaget en registrering af særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, de såkaldte kulturarvsarealer. De udpegede kulturarvsarealer er ikke fredede, men bør skånes af hensyn til stedets værdifulde skjulte fortidsminder. Grundløsningen berører på en kortere strækning den østligste del af et kulturarvsareal ved Havbogårdsvej. Påvirkningen af kulturarvsarealet vurderes at være begrænset. Før anlægsfasen, og i nødvendigt omfang i anlægsfasen, gennemføres arkæologiske forundersøgelser og/eller detailundersøgelser i det omfang det lokalhistoriske museum vurderer det relevant. Inden for kulturarvsarealer må der forventes at være særlige økonomiske omkostninger til arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder. Sten- og jorddiger er vigtige elementer i kulturlandskabet, da de både viser tidligere tiders arealudnyttelse, ejendoms- og administrationsforhold, og bidrager til et afvekslende landskab. Sten- og jorddiger er beskyttet i henhold til Museumsloven. Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede diger. Syv diger vil blive berørt af Grundløsningen. Desuden berøres et registreret dige, som ikke kan genfindes i terræn. For to af digerne vurderes påvirkningen at være stor, da digerne bliver gennemskåret af sporanlægget, og for fire diger vurderes påvirkningen at være lille, da de vil blive afkortet i den sydlige ende af digerne. I forbindelse med retablering af arealer for arbejdsvej kan de af arbejdsvejen berørte dele af digerne retableres. Løsningsmuligheden Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord kan evt. berøre et jorddige yderligere. Fredede og bevaringsværdige bygninger En væsentlig del af den danske kulturarv er de mange bygninger, som udgør både en arkitektonisk og en kulturhistorisk fortælling om forskellige perioder af Danmarks historie. Kulturarvsstyrelsen kan frede disse bygninger. De fredede bygninger i undersøgelseskorridoren ligger i Gammel Køge By og berøres ikke af anlæg af en ny jernbane. Der er ikke registreret bevaringsværdige bygninger i undersøgelseskorridoren.

11 11 Kulturhistoriske interesser Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne Kortlægningen er foretaget på baggrund af tilgængelige skriftlige kilder og kort, samt besigtigelse af udvalgte lokaliteter. Oplysningerne stammer fra Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen, Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC) samt bogen Kulturhistorien for nyere tid og pjecen Kirkeomgivelser, begge udgivet af Roskilde Amt. Herudover foreligger der en udtalelse og en arkivalsk kontrol fra Køge Museum. Kortmateriale er indhentet fra Danmarks Miljøportal samt Kort- og Matrikelstyrelsen. Der er undersøgt for kulturhistoriske interesseområder og kulturmiljøer, fredede områder, fortidsminder, herunder gravhøje, sten- og jorddiger og arkæologiske fund, samt fredede og bevaringsværdige bygninger, ældre broer og bygværker.

12

13 13 Kulturhistoriske interesser Eksisterende forhold Eksisterende forhold Kulturhistoriske interesseområder og bevaringsværdige kulturmiljøer De kulturhistoriske interesser, der forekommer i undersøgelseskorridoren, består af kulturmiljøer, landsbyer og husmandskolonier samt kirkeomgivelser. Kulturmiljøer I Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet er udpeget kulturhistoriske interesseområder og kulturmiljøer /ref. 1/. Formålet med udpegningen er at bevare og beskytte regionens kulturspor og kulturmiljøer, herunder gamle landsbyer og deres ejerlav, udskiftningsmønstre med levende hegn, sten- eller jorddiger, vejforløb samt gamle moser og engarealer. Regionplanens retningslinier betyder, at der inden for de kulturhistoriske interesseområder ikke må ske ændringer af det, som gør områderne særligt værdifulde. Kulturhistoriske interesseområder og kulturmiljøer, der fremgår af kortbilag 1, omfatter: Kulturhistorisk interesseområde ved Solrød Landsby Kulturhistorisk interesseområde ved Jersie Mose Kulturmiljøet Ølby. Kulturhistorisk interesseområde ved Solrød Landsby Landområdet gående fra vest for Solrød Landsby og frem til Køge Bugt Motorvejen er udpeget som kulturhistorisk interesseområde. Området er sammenhængende med det kulturhistoriske interesseområde for Karlstrup Landsby. En del af Karlstrup ejerlav er prioriteret som særligt bevaringsværdigt kulturmiljø, og omfatter den gamle del af landsbyen, dens nære jorder, samt kalkgraven og moseområderne. Landskabet i Solrød Kommune er meget karakteristisk for Hedeboegnen. Der er store landsbyejerlav med frugtbare og intensivt dyrkede landbrugsjorder, hvor den nære beliggenhed til hovedstaden har givet bønderne gode afsætningsmuligheder. Her findes ingen herregårde, og her har ikke været skov siden jernalderen. Landskabet afspejler tidligere tiders økologiske, ejendomsmæssige, økonomiske og bebyggelsesmæssige forhold, men er også stærkt præget af de udbygninger, der er foretaget i nyere tid. Der ligger otte gravhøje umiddelbart nordøst for Solrød. Det kulturhistoriske interesseområde er bl.a. sårbart over for /ref. 2/: Tilplantning og yderligere byggeri uden for de gamle landsbyafgrænsninger pga. det åbne slettelandskab Skovrejsning, som er i stærk modstrid med de kulturhistoriske interesser Ændringer i landbrugsdriften, f.eks. tilgroning eller sammenlægning af gårde Større terrænændringer, som vil virke meget dominerende på egnens kulturlandskab Placering af tekniske anlæg, da egnen er meget følsom over for sådanne. Kulturhistorisk interesseområde ved Jersie Mose Et område omkring Jersie Mose og Skensved Å er udpeget som kulturhistorisk interesseområde. Området strækker sig fra Lille Skensved til Jersie Strand. Landskabet er karakteristisk for Hedeboegnen, som beskrevet ovenfor. Det kulturhistoriske interesseområde er bl.a. sårbart over for /ref. 2/: Tilgroning af eng- og moseområderne

14 14 Kulturhistoriske interesser Eksisterende forhold Rørlægning af Skensved Å. Kulturmiljøet Ølby Ved Ølby ligger et mindre område udpeget som kulturhistorisk interesseområde og kulturmiljø. Området er udpeget omkring den særlige landsbykerne i Ølby. Landsbykernen er stor, og har velbevarede spor fra før og efter udskiftningen omkring år Kultursporene udgøres af gamle vejforløb og huse samt forte med gadekær og omkringliggende gårde, som er velbevarede og ligger på de gamle tofter. Kulturmiljøet er bl.a. sårbart over for /ref. 2/: Nedrivning af bygninger Byggeri og anlæg uden for eksisterende bebyggelse, da det kan ødelægge den meget velbevarede bebyggelsesstruktur. Landsbyer og husmandskolonier Ved Ølsemagle, der blev udskiftet som en kombineret stjerne- og blokudskiftning, er det stadig muligt at se spor af de gamle ejendomsgrænser. Ølby Landsby blev blokudskiftet Motorvejsanlæg har gennemskåret sognet, hvilket har medvirket til at sløre det gamle kulturlandskab, samtidig med at de fleste ejendomsskel er fjernet. Samme forhold gør sig gældende for landsbyerne Store og Lille Salby, der ligger i samme sogn. Kirker og kirkeomgivelser Når man kommer fra Ølsemagle Strand ad den nuværende Ølsemaglevej op over motorvejen, kan man foran sig se den gamle landsby med dens gårde og huse og med kirketårnet, som skimtes mellem træerne. Ølsemagle Kirke ligger midt i den gamle landsby. Kirken kan dateres tilbage til 1100-tallet, da kristendommen for alvor kom ud til de danske landsbyer. Kirken er bygget som en stenkirke i romansk byggestil. Kirken er beliggende på en sydvestvendt flade, og orienterer sig mod landskabet syd for landsbyen, hvorfra hele kirken ses bag byens lave bygninger. Fra kirkegården er der udsyn over det åbne land. Mod øst anes nye, store bykvarterer, hvorimod Køge Bugt Motorvejen og S-banen kun gør sig meget lidt gældende rent visuelt /ref. 3/. Der er fastlagt en kirkeomgivelseszone for Ølsemagle Kirke, hvoraf en del berører undersøgelseskorridoren. Inden for kirkeomgivelseszonen gælder, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. Fredede områder Undersøgelseskorridoren skærer ingen fredede områder på strækningen jf. kortbilag 2. Arkæologiske fund og fortidsminder Arkæologiske fund Inden for undersøgelseskorridoren er der registreret 21 arkæologiske fund i Dansk Kulturhistorisk Centralregister /ref. 4/. Derudover har Køge Museum oplysninger om yderligere 14 fund på denne delstrækning, som kan være lokaliteter påvist ved tidligere rekognoscering, indkomne genstandsfund eller oplysende stednavne /ref. 4/. De arkæologiske fund er indtegnet på kortbilag 1.

15 15 Kulturhistoriske interesser Eksisterende forhold I tabel 1 er listet de i Dansk Kulturhistorisk Centralregister registrerede arkæologiske fund på strækningen. SB-nummeret refererer til Nationalmuseets sognebeskrivelse (identifikationsnummer). Tabel 1. Arkæologiske fund Sogn ID-nr. St. Beskrivelse af fund Alder Bemærkninger Solrød SB Boplads m. hustomt, grube Romersk jernalder Solrød SB Møntfund (3 stk.) Ældre vikingetid, yngre middelalder Jersie SB Jersie SB Jersie SB Ølsemagle SB Boplads Boplads m. løsfund Boplads m. løsfund Enkeltfund Ældre stenalder Romersk jernalder Stenalder Vikingetid Højelse SB Boplads Ertebøllekultur Højelse SB Boplads Ertebøllekultur Højelse SB Boplads Ertebøllekultur Højelse SB Boplads Ertebøllekultur Højelse SB Boplads m. hustomt Yngre jernalder, måske ældre germansk jernalder Højelse SB Boplads m. løsfund Ertebøllekultur Ca m fra Lille Syd Banen Ca. 250 m fra Lille Syd Banen Ca. 100 m fra Lille Syd Banen Ca. 150 m fra Lille Syd Banen Ca. 150 m fra Lille Syd Banen Ca. 35 m fra Lille Syd Banen Køge SB Jordfæstegrav Oldtid Ca m fra Lille Syd Banen Højelse SB Højelse SB Højelse SB Højelse SB Højelse SB Højelse SB Grube, enkeltfund Enkeltfund Rundhøj Enkeltfund Rundhøj, jordfæstegrav, brandgrav Boplads m. hustomt, hegn og grube Yngre bronzealder Oldtid Yngre bronzealder, yngre stenalder, tragtbægerkultur Tragtbægerkultur Ældre bronzealder, bronzealder, yngre bronzealder Oldtid, måske

16 16 Kulturhistoriske interesser Eksisterende forhold Sogn ID-nr. St. Beskrivelse af fund Alder Bemærkninger yngre romersk- ell. germansk jernalder Højelse SB Højelse SB Boplads m. grube og hustomt, grav, jordfæstegrav, brandgrav, enkeltfund Boplads m. kogegrube Oldtid, yngre bronzealder, bronzealder, jernalder, yngre jernalder, middelalder, efterreformatorisk tid Bronze- eller jernalder Tabel 1 Arkæologiske fund på strækningen Havbogårdsvej Salbyvej /ref. 5/. Kulturarvsstyrelsen har foretaget en registrering af særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, de såkaldte kulturarvsarealer. Registreringen omfatter både kulturarvsarealer af national og regional betydning i det åbne land og bevarede dele af de middelalderlige bykerner. En del af de udpegede fortidsminder er synlige, f.eks. gravhøje, voldsteder og ruiner, men størsteparten ligger skjult under jordoverfladen. De udpegede kulturarvsarealer er ikke fredede, men de bør skånes af hensyn til stedets værdifulde skjulte fortidsminder. Inden for kulturarvsarealer må der forventes at være særlige økonomiske omkostninger til arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder. Nord for Solrød Byvej og vest for Køge Bugt Motorvejen ligger undersøgelseskorridoren i et kulturarvsareal (SB 10-54) /ref. 5/. Se kortbilag 1. Det udpegede område omfatter en stor højgruppe på 20 høje, hvoraf under halvdelen er fredede, delvist undersøgte bopladser med bosættelser fra yngre bronzealder og førromersk, romersk samt germansk jernalder, samt et påfaldende stort antal detektorpladser, med fund fortrinsvis fra jernalder, vikingetid og middelalder. Et rigt og varieret genstandsmateriale er fundet over to større områder nord for Solrød, ligesom der er gjort spændende fund dels i selve Solrød dels i en ring omkring byen. Blandt andet er der på marken umiddelbart syd for Solrød ved rekognoscering og afsøgning med detektor konstateret spor efter omfattende middelalderlig aktivitet. Ved Lellinge er der syd for Køge Bugt Motorvejen registreret et kulturarvsareal (SB 5-58) /ref. 5/. Se kortbilag 1. Ellebækgård er en rig detektorplads med fund, der spænder fra førromersk jernalder til og med middelalder, og hvor især vikingetid er meget velrepræsenteret med et flot og varieret materiale. Alene i kraft af sit fundmateriale adskiller Ellebækgård sig herved fra de øvrige kendte jernalder- og vikingetidspladser i området, og pladsen kan med tanke på beslægtede lokaliteter andetsteds i landet forventes at have en stor udstrækning. Vest for Ellebækgård ligger det udaterede cirkelformede voldanlæg Borgring, i hvilket der kun er foretaget mindre undersøgelser, der resulterede i fremkomst af anlægsspor fra ældre romersk jernalder. Mellem Borgring og herregården Gl. Lellingegård findes et mindre skovområde med velbevarede hulveje. Selve Gl. Lellingegård, der er beliggende ved et trafikalt knudepunkt over Køge Å, har haft mindst en forgænger. Umiddelbart syd for Køge Å er der på skråningerne op mod kirken fundet tegl og munkesten, der kan stamme fra en middelalderlig teglovn.

17 17 Kulturhistoriske interesser Eksisterende forhold Fredet gravhøj Inden for undersøgelseskorridoren er der registreret en fredet gravhøj, som er omfattet af en 100 m beskyttelseszone /ref. 5/. Gravhøjen med beskyttelseszonen fremgår af kortbilag 1. Grav, Rundhøj (SB 5-5) ved Store Salby, nord for Vestmotorvejen. Beskyttelseszonen medfører, at der inden for en afstand af 100 m fra fortidsmindet ikke må bygges, etableres læhegn eller ske større beplantninger o.l. uden Kulturarvsstyrelsens tilladelse. Beskyttede diger Sten- og jorddiger er vigtige elementer i kulturlandskabet, da de både viser tidligere tiders arealudnyttelse, ejendoms- og administrationsforhold, og bidrager til et afvekslende landskab, ofte med egnskarakteristiske digestrukturer. Desuden fungerer diger som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter. Sten- og jorddiger er beskyttet i henhold til 29a i Museumsloven /ref. 6/. Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede diger. Beskyttelsen omfatter: Alle stendiger Diger, der ejes af offentlige myndigheder Diger, der ligger i eller afgrænser områder, der er beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens 3 Diger, der er indtegnet på Kort- og Matrikelstyrelsens 4-cm kort (1:25.000), seneste udgave før 1. juli Museumsloven omfatter ikke diger, der ligger i byzone eller sommerhusområder, diger omkring kirkegårde, havediger og kystbeskyttelsesdiger. I undersøgelseskorridoren er der registreret i alt 11 diger (se Tabel 2). Digerne er besigtiget i oktober 2007, men et enkelt dige kunne ikke genfindes i terrænet. Placering af digerne fremgår af kortbilag 1. Tabel 2. Diger ID-nr Type Bemærkninger D1 Jorddige Ca. 0,5 m højt, bevoksning af enkelte træer, ubrudt. D2 Jorddige Diget kunne ikke spores. To øer af træer på marken er tilbage. D3 Jorddige Ca. 1 m højt, bevoksning af spredte træer, ubrudt. D4 Jorddige Ca. 0,3-0,5 m højt, bevoksning af tæt krat, mest tjørn, ubrudt. D5 Jorddige Ca. 0,2-0,3 m højt, ingen bevoksning, ubrudt. D6 Jorddige Ca. 1 m højt, bevoksning er spredt og lav, ubrudt. D7 Jorddige Ca. 0,5 m højt, bevoksning af tæt, lavt krat, meget udjævnet i terræn og ikke markant. D8 Sten- og jorddige Ca. 0-0,2 m højt, mere markskel end dige, bevoksning af krat. D9 Jorddige Ca. 0,5-1 m højt, bevoksning er krat. Enkelte sten. D10 Jorddige Ca. 0-0,5 m højt, lavt og ujævnt, mere markskel end dige.

18 18 Kulturhistoriske interesser Eksisterende forhold ID-nr Type Bemærkninger D11 Jorddige Ca. 0,5-1 m højt, markant, bevoksning af tæt krat. Tabel 2 Beskyttede diger på strækningen Havbogårdsvej Salbyvej. Fredede og bevaringsværdige bygninger Fredede bygninger En væsentlig del af den danske kulturarv er de mange bygninger, som udgør både en arkitektonisk og en kulturhistorisk fortælling om forskellige perioder af Danmarks historie. Kulturarvsstyrelsen kan frede disse bygninger. Der findes ingen fredede bygninger eller bygninger med en bevaringssag inden for undersøgelseskorridoren på strækningen. Undersøgelseskorridoren dækker også en mindre del af Køge By. Køge fik sit købstadsprivilegium i 1288, og har forstået at værne om sin historiske fortid, hvor den gamle bykerne har bevaret sin oprindelige grundplan. Der findes mange gamle, velbevarede og fredede bygninger samt bindingsværkshuse /ref. 2/. For Køge By er der i Tabel 3 oplistet fredede bygninger, der grænser op til den eksisterende Lille Syd Bane, eller som ligger i umiddelbar nærhed af denne /ref. 7/. Tabel 3. Fredede bygninger Bygninger og opførelsesår Adresse Bevaringsværdi Bygning til kontor, handel mm. (1211) Nørregade 24 A-H Fredet Etageboligbyggeri (1613) Nørregade 31 Fredet Bygning til kontor, handel mm. (1827) Nørregade 22 Fredet Etageboligbyggeri (1620) Nørregade 5 Fredet Bygning til biograf, teater mm. (1667) Nørregade 4 Fredet Bygning til kontor, handel mm. (1552) Torvet 1-3 Fredet Etageboligbyggeri (1720) Niels Juelsgade 1 Fredet Bygning til undervisning/forskning (1859) Nørregade 43 Fredet Etageboligbyggeri (1872) Nørregade 41 A Fredet Tabel 3 Fredede bygninger i Køge By /ref. 7/. Bevaringsværdige bygninger Inden for undersøgelseskorridoren er der på strækningen ikke registreret nogen bevaringsværdige bygninger. Broer og bygværker Der er ingen fredede eller bevaringsværdige broer eller bygningsværker på strækningen.

19 19 Kulturhistoriske interesser Påvirkninger af kulturhistoriske interesser og afværgeforanstaltninger Påvirkninger af kulturhistoriske interesser og afværgeforanstaltninger Grundløsning inkl. løsningsmulighed Kulturmiljøer Der findes to kulturhistoriske interesseområder og et kulturmiljø inden for undersøgelseskorridoren. Grundløsningen gennemskærer det kulturhistoriske interessemiljø ved Solrød Landsby fra st til st Grundløsningen skærer på tværs af markskel. Påvirkningen af det kulturhistoriske interesseområde vil være begrænset, da der etableres adgang til det m brede afskårne areal mellem banen og Køge Bugt Motorvejen, således at dette fortsat kan dyrkes, og markskel i dette område kan bevares. Grundløsningen gennemskærer det kulturhistoriske interesseområde omkring Jersie Mose og Skensved Å fra st til I den nordlige halvdel af det berørte område skærer Grundløsningen på tværs af markskel. Påvirkningen af det kulturhistoriske interesseområde vil være begrænset, da der etableres adgang til det m brede afskårne areal mellem banen og Køge Bugt Motorvejen, således at dette fortsat kan dyrkes, og markskel i dette område kan bevares. I den sydlige del af det berørte område afskæres en del af Jersie Mose (ca. 100 m bredt), og dermed offentlig adgang til den del af kulturmiljøet. Grundløsningen vurderes ikke at berøre kulturmiljøet ved Ølby, da Grundløsningen etableres i god afstand til kulturmiljøet. Grundløsningen ligger lige inden for kirkeomgivelseszonen for Ølsemagle Kirke på en ca. 300 m lang strækning lige nord for Lille Syd Banen st til Området mellem Ølsemagle og Køge Bugt Motorvejen er udlagt til skovbælte jf. lokalplan 2-38 /ref. 8/. Selv om den kommende bane anlægges på en dæmning op til 3 m over Køge Bugt Motorvejen, vurderes den kommende bane ikke at gøre sig væsentligt mere gældende i landskabet ved udsyn fra kirkegården end Køge Bugt Motorvejen og S-banen, som i dag kun gør sig meget lidt gældende rent visuelt. Men banen vurderes at begrænse udsynet fra motorvejen til Ølsemagle Kirke. Grundløsningen vurderes ikke at påvirke karakteristikaene omkring landsbyen Ølsemagle, da Grundløsningen følger motorvejen og dermed ikke ændrer på spor af de gamle ejendomsgrænser. Fredede områder Der ligger ingen fredede områder i undersøgelseskorridoren. Arkæologiske fund og fortidsminder Inden for undersøgelseskorridoren er der oplysninger om 35 arkæologiske fund. Nord for Vestmotorvejen ved Store Salby st ligger en fredet gravhøj. Grundløsningen etableres uden for beskyttelseszonen for gravhøjen, og vil således ikke berøre denne. Undersøgelseskorridoren berører to kulturarvsarealer, som dækker særligt bevaringsværdige arkæologiske levn fra oldtiden og middelalderen. Inden for kulturarvsarealer må der forventes at skulle gennemføres arkæologiske forundersøgelser ved anlægsarbejder. Ved Havbogårdsvej ligger Grundløsningen på en knap 300 m lang strækning inden for kulturarvsarealet ved Solrød st til Grundløsningen ligger i

20 20 Kulturhistoriske interesser Påvirkninger af kulturhistoriske interesser og afværgeforanstaltninger udkanten af kulturarvsarealet, der afgrænses af Køge Bugt Motorvejen, og vurderes kun at medføre en begrænset påvirkning af kulturarvsarealet. Grundløsningen berører ikke kulturarvsarealet ved Ellebækgård og Gl. Lellingegård st til Før anlægsfasen, og i nødvendigt omfang i anlægsfasen, gennemføres arkæologiske forundersøgelser og/eller detailundersøgelser i det omfang det lokalhistoriske museum vurderer det relevant. Findes der under anlægsarbejder grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre fortidsminder, vil og skal arbejdet i henhold til Museumslovens 29 standses i det omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Kulturarvsstyrelsen eller det lokale museum. Det vurderes, at syv diger vil blive berørt af Grundløsningen jf. Tabel 4. Desuden berøres et registreret dige, som ikke kan genfindes i terræn. Omfanget af indgrebet i de berørte diger afhænger af anlæggets bredde det pågældende sted. Tre diger vil blive gennemskåret af sporanlægget samt den midlertidige arbejdsvej, som anlægges langs den kommende bane og benyttes under anlægsarbejdet. Og fire diger vil blive afkortet i den sydlige ende af digerne. I forbindelse med retablering af arealer for arbejdsvej kan de af arbejdsvejen berørte dele af digerne retableres. Øvrige arbejdsarealer placeres så de ikke berører beskyttede diger. Tabel 4. Diger ID-nr. St. Påvirkning D Stor påvirkning Langt dige gennemskæres D Diget kan ikke genfindes i terræn D Stor påvirkning Langt dige gennemskæres D Lille påvirkning - Ca m afskæres i den sydlige ende af diget D Lille påvirkning - Ca. 50 m afskæres i den sydlige ende af diget D Lille påvirkning - Ca. 30 m afskæres i den sydlige ende af diget D Mindre påvirkning Langt dige, hvor den sydlige del af diget afskæres. Den afskårne del syd for Grundløsningen kan bevares D Lille påvirkning - Ca. 20 m afskæres i den sydlige ende af diget Tabel 4 Beskyttede diger, som berøres af Grundløsningen. Løsningsmuligheden Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord I løsningsmuligheden Enkeltsporet udfletning ved Køge Nord kan hovedspor og perron berøre dige D6 i digets nordlige ende. Foreslået placering af pendlerparkering vil betyde, at diget fjernes.

21 21 Kulturhistoriske interesser Påvirkninger af kulturhistoriske interesser og afværgeforanstaltninger Fredede og bevaringsværdige bygninger De fredede bygninger i undersøgelseskorridoren ligger i Gammel Køge By og berøres ikke af Grundløsningen. Der er ikke registreret bevaringsværdige bygninger i undersøgelseskorridoren.

22

23 23 Kulturhistoriske interesser 0-alternativet 0-alternativet Såfremt der ikke gennemføres en udvidelse af banekapaciteten på strækningen København Ringsted ved en nybygningsløsning, vil 0-alternativet være den eksisterende bane over Roskilde med et gennemført KØR-projekt. I KØR-projektet etableres to nye banespor fra Københavns Hovedbanegård over godsbanegården til Ny Ellebjerg station samt et overhalingsspor i Ringsted. For Nybygningsløsningen betyder dette, at der i 0-alternativet ikke foretages ændringer på strækningen ud over den øvrige udvikling, der er planlagt i området, og som forventes gennemført under alle omstændigheder frem til 2017, jf. fagnotat Planforhold og lovgrundlag, landskab, rekreative interesser /ref. 9/.

24

25 25 Kulturhistoriske interesser Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne VVM-redegørelsen skal ifølge direktivets /ref. 10/ bestemmelser indeholde en oversigt over evt. punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. I den forbindelse kan der peges på følgende aspekter: Der er ikke umiddelbart konstateret mangler i kortlægning og vurdering af kulturmiljø.

26

27 27 Kulturhistoriske interesser Referencer Referencer /Ref. 1/ Regionplan 2005 for Hovedstadsområdet, HUR /Ref. 2/ Kulturhistorien for nyere tid, Bind 2 og 3, Roskilde Amt /Ref. 3/ Kirkeomgivelser, Roskilde Amt /Ref. 4/ /Ref. 5/ Køge Museum, Udvidelse af banekapaciteten København-Ringsted, strækningen: Greve -, Solrød og Køge Kommuner, Kulturhistoriske interesser og bevaringsværdier. Udtalelse og arkivalsk gennemgang. 26. november Kulturarvsstyrelsen, Fund og fortidsminder, Det Kulturhistoriske Centralregister, /Ref. 6/ Bekendtgørelse af Museumsloven nr af 14. december /Ref. 7/ /Ref. 8/ /Ref. 9/ Kulturarvsstyrelsen. Det Kulturhistoriske Centralregister. Fredede og bevaringsværdige bygninger - Køge Kommune, Lokalplan 2-38, Skandinavisk Transportcenter Køge, Erhvervsområde Nordhøj II, Planforhold og lovgrundlag, landskab, rekreative interesser, Nybygningsløsningen, Salbyvej-Kongsted Huse, København-Ringsted projektet, 12. april /Ref. 10/ Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.

28

29 29 Kulturhistoriske interesser Bilag Bilag Kortbilag 1 Kortbilag 2 Kulturarv Fredede områder

30

31 31 Kulturhistoriske interesser Bilag

32

33 33 Kulturhistoriske interesser Bilag

34

35 Kulturhistoriske interesser Udgiver: Trafikstyrelsen Rådgiver: NIRAS A/S

36 Trafikstyrelsen Adelgade 13 DK-1304 København K. København-Ringsted projektet