Opstilling af grønt regnskab Udvidet brugervejledning BASIS, version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opstilling af grønt regnskab Udvidet brugervejledning BASIS, version 3.9 2011"

Transkript

1 Opstilling af grønt regnskab Udvidet brugervejledning BASIS, version SBi's værktøj til opstilling af et grønt regnskab kan anvendes på alle typer af boliger og boligområder. Værktøjet er udviklet over et standard Excel regneark, hvorfor der ikke stilles specielle krav til PC eller software. Alligevel imødekommer værktøjet de krav, som professionelle brugere stiller til beregningsforudsætninger, beregningsmetoder og præsentation. Værktøjet Værktøjet består af en projektmappe med tre basisark eller såkaldte faneblade, et indtastningsark, et beregningsark og et diagramark. De tre ark findes i to udgaver: En standardudgave (de tre første faneblade), anvendelig på de fleste boliger og boligområder og en ekstraudgave (de tre efterfølgende faneblade) beregnet på boliger og boligområder, hvor der gøres brug af alternative energikilder, indtag af regnvand, sortering af affald til genbrug m.v. Endelig findes der i projektmappen et ark med graddagetal og mellemregninger samt et ark med CO 2 -emissionstal for danske fjernvarmenet (de to sidste faneblade). Se oversigt. Indtastningsark BASIS-regneark BASIS-diagrammer Indtastningsark-X BASIS-X-regneark BASIS-X-diagrammer Graddage CO 2 -emmissionstal Dette ark rummer to skemaer, begge markeret med gult: Et til baggrundsoplysninger og et til de egentlige regnskabsoplysninger. Indimellem finder man en kort brugervejledning. Bortset fra de hvide indtastningsfelter er arket skrivebeskyttet. Hver søjle kan i princippet sættes til at repræsentere et regnskab. Således kan man vælge mellem at bruge søjlerne til at vise en serie af årsregnskaber for boligenhed, eller man kan vælge at vis en serie regnskaber samme år for flere boligenheder. En søjle er på forhånd afsat til budget, men kan nemt ændres til et almindeligt årsregnskab. Her udføres beregningerne i takt med, at felterne i indtastningsarket udfyldes. Beregningerne leder frem til nøgletal for varme, el, vand, affald og CO 2 -udslip. Regnskabet i sidste kolonne fremhæves ved at nøgletallene markeres med rødt, og gengives øverst. Formler vises i formellinien. Alle felter er skrivebeskyttet. Her vises for hvert tema et diagram og for hver kolonne, der repræsenterer et grønt regnskab, en søjle. Hver søjle afhængig af valg på indtastningsarket være påført et årstal eller indeks. Dette ark rummer ét indtastningsskema markeret med grønt. Som det andet indtastningsark er det udrustet med en kort brugervejledning. Indtastningsfelterne i dette indtastningsskema er udelukkende reserveret oplysninger om alternativ energiforsyning, indtag af regnvand, sortering af affald til genbrug m.v. Oplysninger, der influerer på det samlede forbrugstal bliver automatisk overført til BASIS-regnearket. Her foretages de beregninger, der sætter de alternative bidrag i forhold standardbidragene. Værdien af de enkelte nøgletal gentages øverst på samme måde som i BASIS-regnearket. Her vises for hvert tema diagrammerne med de alternative bidrag vist med grønt. Dette ark er et baggrundsark, der gør det muligt at vælge mellem et antal graddagesystemer og et antal GUF-beregningsmetoder. GUF refererer til det graddageuafhængige varmtvandsforbrug. Ønsker man at anvende ELO-graddagetal eller selvvalgte graddagetal, findes der her en mulighed for indtastning af disse værdier. Arket rummer en total liste over danske fjernvarmeleverandører og fjernvarmenet samt respektive CO 2 udslip. Værdierne fra denne liste trækkes ind i beregningerne via en rulleliste på indtastningsarket.

2 De to regneark, BASIS og BASIS-X fremstår som almindelige regneark, hvorfor alle beregninger og beregningsforudsætninger vil være synlige for brugeren. Arkene er beskyttet, men beskyttelsen kan ophæves uden brug af kode. Ved ønske om ændringer, forudsættes det blot, at brugeren har kendskab til de almindelige regnearksfunktioner. Regnearks-konceptet er udviklet i samspil med diverse brugergrupper, ligesom brugere af konceptet har bidraget med kritik og forslag til forbedringer. I den forstand har værktøjet fungeret som - og vil fortsat fungere som et open source værktøj. Indtastning. Opstillingen af det grønne regnskab sker automatisk i takt med, at indtastningsarket udfyldes. Indtastningsarket består af to skemaer afgrænset af hvert sit gule felt. Det øverste skema er beregnet på indtastning af en række baggrundsoplysninger. Det nederste skema er beregnet på indtastning af egentlige regnskabsoplysninger. I skemaet øverst er der et navnefelt. Ved på dette sted at indføre boligens eller bebyggelsens navn, bliver alle ark automatisk påført dette navn. Det samme sker med det årstal, som indøres i det andet felt øverst, dvs. årstallet for det aktuelle regnskabsår. For fjernvarmebrugere er der indsat en rulleliste med alle fjernvarmeleverandører. Herfra kan der peges på det fjernvarmenet, boligen eller boligområdet forsynes fra, således at det rette CO 2 -tal kommer til at indgå i beregningerne. Bemærk, at en fjernvarmeleverandør godt kan levere fjernvarme fra flere værker tilknyttet samme fjernvarmenet (samme CO 2 ), men også levere fjernvarme fra flere fjernvarmenet. Anvender man ikke fjernvarme til opvarmning, er det underordnet, hvilket fjernvarmenet, der peges på, da tal for fjernvarme-co 2 da ikke indgår i beregningerne. Man kan understrege dette ved at vælge Ikke fjernvarme øverst eller nederst i rullelisten. Man væger selv graddagesystem og GUF-beregningsmetode. I begge tilfælde sker det ved brug af rullelister. Vælger man Standard ud for Graddagesystem og Automatisk ud for GUF (graddageuafhængigt varmtvandsforbrug), udføres beregningerne som i tidligere udgaver af regnearket. Ud over Standard kan man som graddagesystem vælge "Selvvalg". Den sidste mulighed anvendes, hvis man anvender lokale graddagetal eller fx abonnerer på Teknologisk Instituts graddage. I så fald indfører man de selvvalgte års-graddagetal i det hvide felt under fanebladet "Graddage". Se uddybning nedenfor under beregningsforudsætninger. I GUF-rullelisten er der ud over rubrikken automatisk fem valgmuligheder: Én mulighed tager udgangspunkt i en forudbestemt GUF, en anden tager udgangspunkt i persontallet, mens en tredje tager udgangspunkt i en procentdel af det samlede varmeforbrug. Endelig er der den mulighed, at regnearket tager udgangspunkt i en procentdel af koldtvandstilførslen. Se ligeledes uddybning nedenfor. Kun hvis man benytter varmepumpe til opvarmning, vælger man en COP-værdi lige under GUF-beregningsmetoden øverst til højre i Indtastningsarket, dvs. det antal gange som den anvendte mængde el skal ganges med for den pågældende varmepumpe. Brug evt. normeffektfaktoren som angivet i Energistyelsens liste over godkendte varmepumpeanlæg. Dette er en gennemsnitsværdi, som kan være forskellige for kolde og varme vintre. Lange kolde vintre sænker det pågældende års effektfaktor. I det store skema afgrænset af det andet gule felt indføres de egentlige regnskabsoplysninger. Her bliver man først via en rulleliste bedt om at bestemme sig for hvilke regnskabsår, den enkelte søjle skal repræsentere. Vælger man at lade sidste søjle repræsentere det aktuelle regnskabsår, står de foranstående fem søjler til rådighed for de fem forgående historiske regnskabsår. Man kan i den forbindelse vælge at lade en af kolonnerne, fx den sidste funge-

3 re som budgetkolonne. Man kan også holde fast ved det regneeksempel, som følger med regnearket, og som fremkalder nøgletal, som svarer til en dansk gennemsnitsborgers boligadfærd. Bevarer man de forud indtastede værdier i denne kolonne, kan nøgletallene, som derved frembringes, anvendes som referencegrundlag. I alle tilfælde skal man være opmærksom på, at valg af årstal samtidig peger på det pågældende års graddagetal uanset hvilket graddagesystem, man har lagt sig fast på (se nedenfor). Vælger man budget frem for et årstal i rullelisten, vil normalårets graddagetal tone frem i det lysegule felt under årstallet. Man kan også fremkalde normalårets graddagetal ved at pege på normal som i eksemplet med referencetal til en dansk gennemsnitsborger. Ønsker man at opstille grønne regnskaber for flere boliger, boligafdelinger eller boligafsnit samme år, skal årstallet være det samme i alle søjler. For samtidig at kunne skelne mellem de enkelte boliger, boligafdelinger eller boligafsnit anvendes et indeks i tekstfeltet øverst over hver kolonne. Korte navne eller numre på de respektive boliger, boligafdelinger eller boligafsnit fungerer bedst som indeks. Ved brug af et indeks i tekstfeltet undertrykkes årstallet for den pågældende kolonne. På den måde kommer det valgte indeks til fungere som overskrift for regnskabet i kolonnen og som undertitel for søjlerne i det tilhørende diagram. Søjler, der ikke anvendes og derfor ikke er aktive, kan gøres blanke ved at pege på det tomme felt øverst i rullelisten med årstal. Med årstal og evt. indeks på plads over hver regnskabskolonne og det rette graddagetal vist i feltet under, skal man for hver aktive kolonne angive størrelsen af det opvarmede areal. Dette indgår ikke i beregningen af de fem nøgletal, men anvendes til beregning af varmeforbrug pr. 100 m 2. Vær opmærksom på, om der er kælderarealer, der bliver helt eller delvist opvarmet. Ved større bebyggelser, anvender man som oftest BBR-registrets boligareal, og lægger dertil halvdelen af det areal, der er opført som kælderareal. BBR-oplysningerne findes på ejendomsbilletten, men kan også rekvireres ved kommunens tekniske forvaltning. Endelig bliver boligarealet for en bygning oplyst på Offentlig Informationsserver : fx i den BBR-meddelelse, der kan søges her. Når det opvarmede areal er på plads, gælder det beboertallet. Her er et nøjagtigt kendtskab til det gennemsnitlige antal beboere i hver af de opstillede regnskaber vigtig. Dette hænger naturligvis sammen med, at alle nøgletal i et grønt regnskab opgøres som forbrug, bortskaffelse og udslip pr. person. For enkelthusstande og mindre bebyggelser, hvor alle kender alle, vil beboerantallet - dvs. antallet af voksne og børn under ét umiddelbart være kendt. Ved større bebyggelser kan det være påkrævet at søge oplysningerne ved det lokale folkeregister, og når det gælder historiske oplysninger kommunens statistiske kontor, evt. Danmarks Statistik. Som bekendt repræsenterer hver kolonne i indtastningsarket ét regnskabsår. Dermed er vi fremme ved de mængdeoplysninger, som skal lægges til grund for selve regnskabet, dvs. mængden af varme, elektricitet og vand samt mængden af affald, der knytter sig til den pågældende bolig eller boligejendom. Under varmeforbrug indtastes for hver af de aktive søjler den mængde fjernvarme, naturgas, eller olie, der måtte være brugt i årets løb. Her er det vigtig at anvende den enhed, som er angivet i parentes. Hvis man ønsker at anvende andre enheder, skal det efterfølgende regneark tilpasses den alternative enhed. Ved brug af brændselsformer, som ikke er nævnt i indtastningsarket, må indtastningsarket ændres. Igen skal ændringerne modsvare de ændringer, der foretages i regnearket. Bemærk, at forbrug knyttet til alternative energikilder skal indtastes i det efterfølgende Indtastningsark-X. Ved brug af varmepumpe indtastes varmepumpens målte elforbrug i Indtastningsark, mens det "gratis" bidrag, mellem det dobbelte og det tredobbelte automatisk overføres til Indtastningsark-X afhængig af den COP-faktor, man har valgt øverst i Indtastningsarket.

4 Elforbrug indtastes i MWh, dvs. en tusindedel af en kwh. Ved mindre boenheder kan man overveje at ændre enhederne til kwh. Både privat elforbrug og evt. fælles elforbrug skal med i regnskabet. Elselskabet giver oplysninger om det samlede private elforbrug for grupper af husstande. Vandforbrug indtastes i m 3. En ekstra linie under vandforbrug levner plads til indtastning af den mængde vand, der anvendes til varmt vand. Udfyld kun dette felt, hvis der findes en kubikmetermåler i ejendommen, der kan opsamle forbrug. Værdien hjælper med at bestemme varmtvandsforbrugets omfang, ligesom det kan få betydning for graddagekorrektionen. Til slut skal der indtastes oplysninger om affaldsproduktion. Foretages der en vejning af det affald, der køres bort, er det relativt let at overfører vejeoplysningerne til indtastningsarket. Vanskeligere er det at fremskaffe valide tal, hvis der kun sker en volumenopgørelse eller mængden slet ikke søges opgjort. Ved volumenopgørelse kan der via rumvægt ske omregning til vægt. Er der hverken adgang til vægt eller volumen må man opgive at få beregnet nøgletal for affald. Beregning Efter endt indtastning, kan man med det samme aflæse resultaterne i det efterfølgende BASIS-regneark. Resultatet, dvs. størrelsen af de fem nøgletal vises øverst på siden. Andre resultater, fx varmeforbrug pr. 100 m 2, finder man nede på siden. Et varmeforbrug på 15 MWh pr. 100 m 2 svarer til et energital på 150, hvilket skal læses 150 kwh pr. m 2. Skal nøgletallene, der vises øverst i regnearket, referere til en anden søjle end den sidste, fjernes beskyttelsen og referencerne til nøgletal laves om. Dette kan fx være tilfældet, hvis sidste kolonne anvendes til budget. I praksis sker det ved, at man indfører en anden referendce (efter at have fjernet arkbeskyttelsen) fx ved at ændre bogstavet I (kolonne I ) til bogstavet H (kolonne H ). Derved kommer næstsidste søjle til at repræsentere det aktuelle regnskabsår. I Rullelisten øverst i Indtastningsark kan man under Graddagesystem vælge mellem Standard og Selvvalg. Standard refererer til det velkendte graddagetal fra Teknologiske Institut, som løbende offentliggøres i dagspressen, på tekst-tv og på Teknologisk Instituts hjemmeside. Brug af Selvvalg bliver aktuelt, hvis man abonnerer på ELO-graddagetal eller anvender lokale graddagetal eksempelvis hentet på DMI's hjemmeside. For begge graddagesystemer gælder, at man kan vælge mellem årsgraddagetal eller sæsongraddage, hvilket må afhænge af, om det grønne regnskab skal følge kalenderåret eller fyringssæsonen. Ved Selvvalg skal man her være opmærksom på, at valg mellem år og sæson indebærer, at regnearket søger oplysning henholdsvis oppe og ned i kolonne P i fanebladet for Graddage. I rullelisten GUF kan man vælge mellem fem beregningsmåder og dermed fem forskellige bestemmelser af det graddageuafhængige varmtvandsforbrug. Automatisk, Forudbestemt, 1MWh pr. person, 25% af energiforbrug, 30% (bygget før 1979), 40% (bygget efter 1979) og 30% af koldt vand lyder betegnelserne i rullelisten. Brug af Automatisk indebærer, at regnearket undersøger, om der er indtastet værdier i indtastningsarket under Varmt vand/guf (MWh). I bekræftende fald anvendes disse. Er dette ikke tilfældet, undersøger regnearket, om der er indtastet værdier i feltet under Aflæst varmtvandsforbrug (m 3 ), dvs. om der er anført en mængde koldt vand tilført varmtvandsanlægget. Er dette tilfældet, regnes der med, at denne vandmængde opvarmes fra 10 til 65 grader. Er heller ikke dette tilfældet, vælger regnearket at tage udgangspunkt, i et varmtvandsforbrug på 1 MWh pr. person. Brug af reglen om forudbestemt GUF kræver, at feltet Varmt vand/guf (MWh) er udfyldt i indtastningsarket, jf. den første løsning under Automatisk. Tallet kan hidrøre fra en ener-

5 gimåler på stedet eller fra tidligere års opgørelser over varmtvandsforbruget i sommermånederne. Brug af reglen om 1 MWh pr. person betyder, at GUF en udregnes som sådan. Observationer af det graddageuafhængige forbrug i en lang række bebyggelser viser, at 1MWh er et godt mål, med mindre andet foreligger. Beregningsmåden understreger, at varmtvandsforbruget overvejende er personafhængigt. Dette svarer til den sidste løsning, som regnearket vælger under Automatisk Brug af reglerne om 25, 30 eller 40% indebærer, at regnearket lader GUF en udgøre henholdsvis 25, 30 eller 40% af det samlede varmeforbrug. Den første procentsats refererer til en tidligere anvendt procentsats i ELO-sammenhæng. 30 og 40% bygger på erfaringer fra Albertslund kommune, hvor man i det officielle grønne regnskab regner med, at 30% af det samlede varmeforbrug anvendes til varmt vand, når det gælder bygninger opført før 1979 (nyt bygningsreglement med strammere isoleringskrav) og 40% for bygninger opført efter Brug af reglen om 30 % af koldt vand tager udgangspunkt i det samlede koldtvandsindtag og regner med, at 30 % af denne vandmængde anvendes på fremstilling af varmt vand, idet der regnes med en opvarmning af vandet fra 10 til 65 grad. Brug af brændsler udover dem, der er anført i indtastningsark og regnskabsark indføres i beregningsarket ved at ændre brændværdierne og indføre de relevante røgtab. Bemærk, at der ikke sker nogen graddageregulering af CO 2 -udslippet. Alle beregninger, der udføres kan aflæses i formel-linien. Om beregningsforudsætninger i øvrigt, se SBI-rapport 303. Brug af Indtastningsark-X Årstal og indekser indført i det første indtastningsark bliver automatisk overført til dette indtastningsark. Således er det grønne Indtastningsark-X alene reserveret til oplysninger om supplerende forbrugs- og affaldsdata. I rubrikken Alternative varmekilder er der afsat plads til indtastning af værdier, med reference til brug af solvarme, varmepumpe, biogas og diverse biobrændsler. I alle tilfælde skal man være opmærksom på enheden. Endvidere skal man være opmærksom på, at kun nettobidraget leveret af varmepumpe skrives ind her - typisk to gange den tilførte mængde elektricitet, dvs at den forbrugte varme er ca. tre gange så stort som det til førte mængde el. El til drift af evt. varmepumpe indføres i det gule Indtastningsark i sidste linie under varmeforbrug. Under rubrikken Alternativ elforsyning er der afsat plads til indtastning af vindenergi, el fra grøn el / natur-strøm og el fra solceller. Vindenergi kan stamme fra ejerskab eller andele i vindmølleanlæg, køb af grøn el og natur-strøm kan stamme fra elmarked, hvor udbyderne leverer CO 2 -fri el, mens el fra solceller typisk vil stamme fra solceller placeret på den aktuelle ejendom. Under rubrikken Alternativ vandforsyning er der afsat plads til indtastning af regnvand og Recirkulering af gråt spildevand. I begge tilfælde forudsættes det, at de anlæg, der måtte være installeret, er monteret med kubikmetermålere, således at bidraget kan indgå i det grønne regnskab. Endelig finder man under rubrikken Affald og genbrug mulighed for indtastning af genbrugsfraktioner som bioaffald - også kaldet grøn fraktion, flasker og glas, papir og pap samt andet genbrug. Bemærk enheden ton. BASIS-X-beregninger Ved at indtaste værdier i Indtastningsark-X sker der to ting. For det første lægges supplerende bidrag fra alternative energikilder til de konventionelle bidrag jf. i BASIS-regnearket. For det andet sker der det, at de alternative bidrag indgår i Basis-X-regneark et, hvorved de alternative bidrag kan vises særskilt i det efterfølgende diagramark, BASIS-X-diagrammer.

6 Alle bidrag hidhørende fra Alternative varmekilder bliver omregnet til MWh og overført til BASIS-regnearket, således at det samlede ekstrabidrag tæller med i varmeregnskabet. Ved brug af varmepumpe regnes hele varmebidraget med i varmeregnskabet, mens den anvendte el af hensyn til CO2-regnskabet naturligt vil indgå i elregnskabet. Når det er gjort kan man af hensyn til retvisningen vælge at foretage en ren MWh-oppostering af den anvendte elenergi i varme- og el-regnskabet. Ved udregning af den mængde varme, der rent faktisk udnyttes ved brug af faste brændsler som brænde, halm og træflis regnes der med en udnyttelsesgrad på 50 %. Ved biogas regnes der med en udnyttelsesgrad ved afbrændingen på 90%. Har man et anlæg, hvor en højere udnyttelsesgrad kan dokumenteres, tilpasses regnearket den dokumenterede udnyttelsesgrad. Ved brug af vedvarende energikilder, giver det ingen ekstrabidrag CO 2 - regnskabetbet. Alternativ elforsyning vil typisk have form af grøn el leveret af elselskabet eller opstå som en andel af en elproduktion i vindmøllepark e.l. I så fald vil elforbruget være talt med i elleverancen fra elselskabet. Anderledes med el fra egne solceller. Størrelsen af dette kan kun fastlægges via egen måler, uanset om solcellerne er koblet til det offentlige net (hvorved måleren løber baglæns ved overskudsproduktion) eller ej. Bidrag fra Alternativ vandforsyning skal i nogle tilfælde regnes med i det samlede vandforbrug i andre ikke. Når det gælder indtag af regnvand til toiletskyl, tøjvask m.m. bliver det lagt til vandforbruget. Ved cirkulation af gråt spildevand bliver det ikke lagt til. I begge tilfælde bliver det dog vist som et alternativt bidrag i det efterfølgende diagramark. Her vil diagrammet over vandforbrug få en ekstra-højde for på den måde at anskueliggøre, hvor stort vandforbruget ville have været uden recirkulation. I den udstrækning, der indtastes værdier under Affald og genbrug, som redegør for mængden af genbrug, indgår det i beregningerne. Størrelsen heraf bliver dog ikke lagt til den samlede (rest-) affaldsmænge men blot vist som en ekstra-højde i affaldsdiagrammerne, svarende til recirkulation (genbrug) af gråt spildevand. Om beregningsforudsætninger i øvrigt, se SBI-rapport 303.

Opstilling af grønt regnskab Udvidet brugervejledning By og Bygs EDB-værktøj: BASIS, version 3.5, 2006

Opstilling af grønt regnskab Udvidet brugervejledning By og Bygs EDB-værktøj: BASIS, version 3.5, 2006 Opstilling af grønt regnskab Udvidet brugervejledning By og Bygs EDB-værktøj: BASIS, version 3.5, 2006 By og Bygs værktøj til opstilling af et grønt regnskab kan anvendes på alle typer af boliger og boligområder.

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Vejledning til nøgletalsberegner på det kommunale ejendomsadministrationsområde

Vejledning til nøgletalsberegner på det kommunale ejendomsadministrationsområde Vejledning til nøgletalsberegner på det kommunale ejendomsadministrationsområde Introduktion Formålet med nøgletalsberegneren Formålet med nøgletalsberegneren på det kommunale ejendomsadministrationsområde

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 7 Beregningsværktøj Enopsol ApS Marts 2009 1 Beregningsværktøjet er opbygget i et Excel-regneark og kan

Læs mere

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

ENERGIBESPARELSE I STATEN.

ENERGIBESPARELSE I STATEN. ENERGIBESPARELSE I STATEN. 24-09- 2010 Vejledning til indberetning af målerdata. Ministeriums niveau. Denne vejledning er et supplement til 8 i Vejledning til cirkulære nr. 9787 af 1. oktober 2009 om energieffektivisering

Læs mere

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme vand og el Marts Normalår Graddag Aflæste forbrug + Besparelse Summeret Aflæste forbrug måned Budget Korr.budget Forbrug pr. VKO- - Merforbrug Korr.budg.

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Formler og diagrammer i Excel 2000/2003 XP

Formler og diagrammer i Excel 2000/2003 XP Formler i Excel Regneudtryk Sådan skal det skrives i Excel Facit 34 23 =34*23 782 47 23 =47/23 2,043478261 27³ =27^3 19683 456 =KVROD(456) 21,3541565 7 145558 =145558^(1/7) 5,464829073 2 3 =2*PI()*3 18,84955592

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Adfærd omkring forbrug affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger Jetsmark skole har været

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder: SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Lær at få styr på og overblik over din økonomi Se vores hjemmeside: http://www.budgetprogrammet.dk/

Lær at få styr på og overblik over din økonomi Se vores hjemmeside: http://www.budgetprogrammet.dk/ Lær at få styr på og overblik over din økonomi Se vores hjemmeside: http://www.budgetprogrammet.dk/ Enhver ansvarlig person bør sikre sig et overblik over sin økonomi. Det er ikke hverken svært eller tidskrævende.

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Energiforsyning i landdistrikter

Energiforsyning i landdistrikter Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer

EPOS. Grundlæggende undervisningsmateriale. Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer Juli 2003 Baggrund for uddannelsen inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område IT-viden og erfaringer er ofte forankret hos den enkelte

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Finanstilsynets indberetningssystem. Vejledning til Regnearksskabelonerne

Finanstilsynets indberetningssystem. Vejledning til Regnearksskabelonerne Finanstilsynets indberetningssystem Vejledning til Regnearksskabelonerne Finanstilsynet - 2. udgave oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 2 2 FORUDSÆTNINGER... 3 3 TRIN FOR TRIN... 4 3.1 Hent

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Excel-1: kom godt i gang!!

Excel-1: kom godt i gang!! Excel-1: kom godt i gang!! Microsoft Excel er et såkaldt regneark, som selvfølgelig bliver brugt mest til noget med tal men man kan også arbejde med tekst i programmet. Excel minder på mange områder om

Læs mere

SKAT: Andelsboligforening - solcelleanlæg - nettoordning - skattepligt. 27 okt 2010 11:21. SKM2010.692.SR Skatterådet

SKAT: Andelsboligforening - solcelleanlæg - nettoordning - skattepligt. 27 okt 2010 11:21. SKM2010.692.SR Skatterådet Dokumentets dato 19 okt 2010 Dato for offentliggørelse SKM-nummer Myndighed 27 okt 2010 11:21 SKM2010.692.SR Skatterådet Sagsnummer 09-169879 Dokumenttype Overordnede emner Emneord Resumé Bindende svar

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Excel light. Grundlæggende talbehandling med Excel til matematik

Excel light. Grundlæggende talbehandling med Excel til matematik Excel light Grundlæggende talbehandling med Excel til matematik Forfatter: Thorkil S. Hansen, CFV Redigeret af Claus Larsen, VUC Århus Version til Windows Vista LEKTION 1 I denne lektion skal du: - have

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hornsherredvej 202 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001766 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

ENERGIBESPARELSE I STATEN.

ENERGIBESPARELSE I STATEN. ENERGIBESPARELSE I STATEN. 24-09- 2010 Vejledning til indberetning af målerdata. Arbejdssteds niveau. Denne vejledning er et supplement til 8 i Vejledning til cirkulære nr. 9787 af 1. oktober 2009 om energieffektivisering

Læs mere

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 27. oktober 2014 1. Introduktion

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

Introduktion til EXCEL med øvelser

Introduktion til EXCEL med øvelser Side 1 af 10 Introduktion til EXCEL med øvelser Du kender en almindelig regnemaskine, som kan være til stort hjælp, når man skal beregne resultater med store tal. Et regneark er en anden form for regnemaskine,

Læs mere

Hvor meget el bruger din familie?

Hvor meget el bruger din familie? Opgave E.1 Hvor meget el bruger din familie? Ud fra resultatet i opgave H.1 skal eleverne regne deres forventede årsforbrug ud. Forbruget på forskellige dage kan svinge en del, så tallet giver kun en idé

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces tilskudsordningen VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Ro 047 Stenvænget 1 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. november 2012 Til den 29. november 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro

Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro Indlæg på Dansk Fjernvarmes kursus Vindvenlige varmepumper til fjernvarme og køling d. 9/3

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

Diagrammer visualiser dine tal

Diagrammer visualiser dine tal Diagrammer visualiser dine tal Indledning På de efterfølgende sider vil du blive præsenteret for effektive måder til at indtaste data på i Excel. Vejledningen herunder er vist i Excel 2007 versionen, og

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

Masseoverførsel af oplysninger om studerende til brug i online ansøgningsskema ST1 - Brugervejledning

Masseoverførsel af oplysninger om studerende til brug i online ansøgningsskema ST1 - Brugervejledning Notat Masseoverførsel af oplysninger om studerende til brug i online ansøgningsskema ST1 - Brugervejledning Denne vejledning beskriver, hvordan man anvender Styrelsen for International Rekruttering og

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere