Finansielt regnskab. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Marts 2014

Transkript

1 Finansielt regnskab for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement 2013 Marts

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 1. Påtegning 3 2. Beretning Præsentation af Klima- Energi-, og 4 Bygningsministeriets departement 2.2 Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer Redegørelse for reservation Udgiftsbaserede hovedkonti Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Egenkapitalforklaring Udnyttelse af låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet 15 Bilag til årsrapporten 16 Note 1. Immaterielle anlægsaktiver 16 Note 2 Materielle anlægsaktiver 16 Note 3. Hensatte forpligtelser 17 2

3 1. Påtegning Det finansielle regnskab omfatter den hovedkonto på finansloven for 2013, som den virksomhedsbærende hovedkonto Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement er ansvarlig for: Departementet ( ) herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Det tilkendegives hermed: 1. at det finansielle regnskab er rigtigt, dvs. at det finansielle regnskab ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser. 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af det finansielle regnskab. 3

4 2. Beretning 2.1 Præsentation af Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Klima-, Energi- og Bygningsministeriet blev oprettet i forbindelse med ressortomlægningen af 23. november 2007, og udvidet ved den Kongelige resolution af 3. oktober 2011 til også at være ministerium for byggepolitik og forvalter af statsejendomme. Ministeriet består af departementet, Bygningsstyrelsen, GEUS, DMI, Energistyrelsen, Energitilsynet og Energiklagenævnet. Endvidere varetager ministeriet ejerskabet af Energinet.dk. Departementet varetager den overordnede ledelse og styring af Klima-, Energi- og Bygningsministeriets koncern, og fungerer som det politiske og administrative sekretariat for klima-, energi- og bygningsministeren. Departementet yder ministeren politisk og administrativ rådgivning såvel i relation til ministeriets virksomhed som i relation til ministerens øvrige opgaver. Departementet varetager primært koordination og udvikling af den nationale klima-, energi- og byggepolitik, forhandling og gennemførelse af internationale aftaler og EU-lovgivning samt koordination på tværs af det samlede ministerområde. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet arbejder for at realisere regeringens vision om et Danmark, med en energiforsyning til el, varme, proces og transport, som er 100 pct. baseret på vedvarende energi. Tabel 1: Virksomhedens samlede aktivitet Mio. kr. Bevilling Regnskab Drift Udgifter 92,8 96,3 Indtægter 0,9 0,2 2.2 Årets faglige resultater Af væsentlige arbejdsområder og resultater for ministeriets arbejde i 2013 kan bl.a. nævnes: Aktiv indsats på international klimafinansiering Departementet har i 2013 haft særligt fokus på klimafinansiering i de internationale klimaforhandlinger og tog initiativ til afholdelse af et stort klimafinansieringsmøde den 23. oktober 2013 med deltagelse af FN s generalsekretær Ban Ki-moon. Mødet havde til formål at samle ministre fra i- og ulande samt private investorer og give dem mulighed for dialog om, hvordan private investeringer bedst mobiliseres til klimaprojekter i ulandene. Herudover havde Danmark en nøglerolle på COP19 i Warszawa, da klima-, energi- og bygningsministeren dels blev udpeget til at lede højniveaudialogen om klimafinansiering sammen med den ugandiske finansminister og dels blev bedt om at facilitere de afsluttende forhandlinger om klimafinansiering. Bilateralt energisektorprogram med Mexico 4

5 Der er i 2013 opnået enighed med den mexicanske regering om et klima- og energiprogram, som skal bidrage til at mindske Mexicos fremtidige CO 2 -emissioner, støtte den mexicanske regerings politik mod en overgang til en lavemissionsøkonomi og forberede deres deltagelse i en ny global klimaaftale. Programmet er støttet med 45 mio. kr. under Klimapulje 2013 og vil efter sin start i 2014 løbe frem til Programmet baseres på et tæt samarbejde mellem de statslige danske og mexicanske klima- og energimyndigheder og består af tre lige store komponenter, der fokuserer på henholdsvis vedvarende energi, energieffektivitet og klimaområdet. Energiscenarier i Kina Energistyrelsens samarbejde med det kinesiske center for vedvarende energi, CNREC, omfatter udvikling af 2050-scenariemodeller efter dansk forbillede fra arbejdet i den danske Klimakommission, og resultaterne fra første fase af dette studie blev afrapporteret i sommeren Energistyrelsen og CNREC har i fællesskab udarbejdet et scenariestudie, der giver et første bud på, hvor meget vedvarende energi, der kan indpasses i det kinesiske energisystem, og hvordan udbygningen med vedvarende energi kan gennemføres så hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt som muligt. Scenarie-modellerne udarbejdes på forskellige andele af VE i det samlede energisystem i Kina, og et af resultaterne viser, at en målsætning om en samlet andel af vedvarende energi på 50 pct. i 2050 vil betyde en CO2-reduktion i 2050 svarende til ca mio. tons/år. Til sammenligning var Danmarks energirelaterede CO2-udledning på 46 mio. ton i Serviceeftersyn og aftale om Nordsøen I januar 2012 igangsatte regeringen serviceeftersynet af rammevilkårene for olie/gas indvinding i Nordsøen. Eftersynet blev afsluttet i marts 2013 med indstilling til regeringen om, at skattevilkårene for licenser på gamle vilkår overføres til samme vilkår, som er gældende for DUC-partnerne, som indførtes ved Nordsøaftalen i Regeringen har ønsket at følge indstillingen og anvende provenuet til finansiering af Togfonden DK. Regeringen har således indgået politisk aftale om harmonisering af skattevilkårene i Nordsøen d. 17. september 2013 med Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Aftalen blev forhandlet af skatteministeren og klima-, energi- og bygningsministeren i fællesskab. Aftalen betyder, at alle selskaber, der har aktivitet i Nordsøen, fra 2014 og frem beskattes efter samme regler. Harmoniseringen af beskatningen skønnes at indebære et akkumuleret merprovenu på ca. 28½ mia. kr., når der er korrigeret for statens andel i DONG og Nordsøfonden. Energiaftalens analysearbejde Energiaftalens initiativer peger frem mod det langsigtede mål om, at energiforsyningen (inkl transport) i 2050 skal være 100 pct. vedvarende energi, og med en fortsat høj forsyningssikkerhed. Omstillingen af energiforsyningen til ren vedvarende energi vil være en meget omfattende opgave. Derfor blev der i forbindelse med Energiaftalen i 2012 aftalt en række analyser med det overordnede formål at belyse konsekvenserne ved omstillingen af energisystemet. Analyserne fokuserer på udvalgte delspørgsmål, hvor der blev vurderet at være behov for mere viden. Følgende analyser er udarbejdet i 2013 og vil blive forelagt forligskredsen i foråret 2014: Analyse af elnettets funktionalitet frem til 2050, analyse af den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen, analyse af fjernvarmens fremtidige rolle, analyse af anvendelse af bioenergi og afrapportering fra Biogas Taskforcen. Det er forventningen, at analyserne forelægges forligskredsen i foråret Regeringens klimaplan 5

6 I august 2013 præsenterede regeringen sin klimaplan, der peger frem imod målet om 40 pct. reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2020 ift niveauet. Klimaplanen har et tilhørende virkemiddelkatalog, der præsenterer forskellige teknisk mulige tiltag, der kan medvirke til at reducere drivhusgasudedningen. Klimaplanen kan fungere som afsæt for en bred samfundsmæssig debat om klimapolitikken og hvilke muligheder, der skal tænkes anvendt som led i den nationale omstilling væk fra fossil afhængighed. Klimaplanen er dermed en vigtig trædesten og en forudsætning for efterfølgende politiske aftaler omkring en klimalov, der fremsættes i Folketinget i foråret Regeringens indsats for håndtering af PCB i den danske bygningsmasse I december 2013 afsluttedes en national kortlægning af miljøgiften PCB i den danske bygningsmasse, som viser, at PCB er mere udbredt i bygningsmassen end hidtil antaget. Ministeriet har haft det overordnede ansvar for sammen med de øvrige ressortministerier at få tilrettelagt en fremadrettet PCB-indsats. Der blev i 2013 afsat i alt 14 mio. kr. på FL14 til igangsættelse af en styrket rådgivnings- og informationsindsats, ligesom der vil blive forsket i PCBrenoveringsmetoder samt udarbejdet omkostningseksempler på PCB-renoveringsarbejde til brug for bygningsejere. Etablering af energisparekonceptet BedreBolig BesparelsenBetaler Med aftalen om Vækstplan DK blev det i april 2013 besluttet, at der skal indføres et dansk energisparekoncept, som skal gøre det nemmere for boligejere at få gennemført energibesparelser i deres bolig. I november 2013 blev der vedtaget et lovforslag, som giver mulighed for, at der kan etableres en frivillig godkendelsesordning for virksomheder, som udøver rådgivning om energirenovering og projektstyring vedrørende bygninger. Der er efterfølgende udstedt en bekendtgørelse for ordningen. EU- arbejdet i 2013 EU-arbejdet på klima- og energiområdet har i 2013 været præget af en række store sager. EUforordningerne om præstationsnormer for henholdsvis person- og varebiler blev genforhandlet i 2013 med henblik på at gøre de fastlagte 2020-målsætninger bindende. Efter bl.a. dansk pres blev der indført en kort indfasning af 2020-målsætningen for personbiler, hvilket bl.a. betyder, at 95 % af bilerneskal opfylde målet i Desuden blev der - efter bl.a. dansk pres - i Europaparlamentet og Rådet vedtaget at gennemføre forslaget om backloading om at forsinke auktioneringen af CO2-kvoter. Beslutningen er afgørende for at sikre kvotemarkedets overlevelse og første skridt ift. en mere permanent strukturel reform og opstramning af EU's kvotemarked. Energiforskning I foråret 2013 foretog departementet sammen med energiforskningsprogrammerne i ministeriets regi (EUDP, ForskEL/VE og ELFORSK) en grundig gennemgang af de administrative procedurer på tværs af programmerne med henblik på i størst muligt omfang at ensarte administrative regler, ansøgningsskemaer mv. til gavn for brugerne. Der er udarbejdet en ambitiøs handlingsplan for samordningen, som er blevet iværksat i efteråret Statens huslejeordning - SEA-ordningen I juni 2013 godkendte regeringen en række justeringer af SEA-ordningen, der imødekommer universiteternes ønsker om større fleksibilitet og lavere husleje. Justeringen indeholder 5 elementer, 6

7 herunder en justering af afkastkravet fra 7% til 5,5 % for nybyggerier og værdiskabende ombygninger. I februar 2013 søgte Københavns Universitet endvidere om bygningsmæssigt selveje. Der er på den baggrund blevet nedsat en arbejdsgruppe med Finansministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, der behandler Københavns Universitets ansøgning. Københanvs Universitet forventes at få svar medio Departementets tilsyn med koncernen Departementet har i 2013 videreført arbejdet med tilsynsområdet og fulgt op på allerede igangsatte initiativer. Dette gælder i henhold til implementeringen af God økonomistyring, styrket koncerncontrolling og risikostyringsprojektet. Endvidere har departementet fortsat arbejdet med at udvikle resultatkontrakten i retning af mere strategisk og fokuserede kontrakter. Målrettet MUS I det seneste år har departementet sat fokus på at styrke performancekulturen i departementet. Et af de helt centrale tiltag i den forbindelse har været udvikling og implementering af et nyt MUSkoncept, med en performancemåling, hvor medarbejderne bliver bedømt på en række kriterier, som til sammen definerer de kompetencer og den adfærd, som departementet mener, bør kendetegne en god embedsmand. Performancemålingen skal bidrage til at sikre en god dialog og forventningsafstemning i forhold til den enkelte medarbejders performance og udviklingspotentiale, således at vi som ministerium har fokus på, at der er overensstemmelse mellem de resultater, vi skal levere, og de krav vi stiller til vores medarbejdere. Decentrale lønforhandlinger Departementet har etableret en forsøgsordning med individuelle decentrale lønforhandlinger for AC-gruppen. Der blev afholdt individuelle lønforhandlinger for første gang primo Ordningen, der har karakter af en 2-årig forsøgsordning, skal i løbet af 2014 evalueres med henblik på eventuel videreførelse og fastlæggelse af endeligt design. Tiltaget skal understøtte ministeriets arbejde med etablering af en performancekultur. Fokus i det kommende år 2014 Fokus i 2014 for Center For Politik I de internationale FN klimaoforhandlinger vil fokus i 2014 fortsat være på at sikre et øget ambitionsniveau for reduktionsindsatsen både i og uden for de internationale klimaforhandlinger i regi af UNFCCC. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet vil i 2014 arbejde for at identificere ét eller flere konkrete handlingsrettede initiativer inden for energieffektivitet, hvor der er store omkostningseffektive potentialer og danske kompetencer blandt både myndigheder og erhvervsliv. En vigtig opgave for 2014 bliver således at modne et initiativ vedrørende energieffektivisering med henblik på præsentation på FN Generalsekretærens klimatopmøde den 23. september I 2014 fortsættes udbygning og konsolidering af samarbejdet med myndighederne i Kina, Mexico, Sydafrika og Vietnam understøttet af en Low Carbon Transition Unit i Energistyrelsen. 7

8 På energiområdet vil ministeriets fokus i 2014 blandt andet vedrøre Rigsrevisionens undersøgelse af solcellesagen, en vurdering af behovet for justeringer af det eksisterende afgifts- og tilskudssystem for at sikre de rette incitamenter til omstillingen til et grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energisystem, effektivisering af fjernvarmesektoren med henblik på effektiviseringspotentialet i fjernvarmesektoren, og implementering af engrosmodellen, der er en udløber af energiaftalen med henblik på at sikre en omlægning af elmarkedet, hvor målet er, at kunden for én regning (fra handelsselskabet) frem for to (fra netselskabet og elhandelsselskabet), og at denne ændring vil øge dynamikken på elmarkedet og give øget konkurrence. Endvidere nedsættes et udvalg med deltagelse af relevante brancheaktører og sagkyndige, der skal gennemføre et dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor med henblik på at sikre incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse. I 2014 vil regeringen igangsætte den 7. udbudsrunde for nye tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas. Udbudsrunden skal være med til at sikre, at der kan lokaliseres så meget som muligt af den olie og naturgas, der findes i den danske undergrund. Udbudsrunden vil desuden opretholde kontinuiteten i efterforskningen i de kommende år og dermed fastholde og videreudvikle den viden og ekspertise, selskaberne har oparbejdet om den danske undergrund. Målet er, at sikre en effektiv udnyttelse af de danske naturressourcer. Dette er til gavn for den danske samfundsøkonomi og Danmarks forsyningssikkerhed. Der er fortsat et stort potentiale for at øge indvindingen fra de eksisterende olie- og gasfelter, ligesom det fortsat er muligt at finde nye felter. Med baggrund i dette og som opfølgning på serviceeftersynet af de skattemæssige vilkår for kulbrinteindvinding vil regeringen i 2014 igangsætte udarbejdelsen af en samlet olie- og gasstrategi. Der vil blive foretaget en samlet evaluering af den aktuelle status for branchen og udarbejdet en samlet strategi for den fremtidige efterforskning og kommercielle udnyttelse af de danske olie- og gasressourcer i Nordsøen. Strategiarbejdet vil blive gennemført i samarbejde med branchen. Strategien vil have fokus på effektivisering og minimering af omkostningerne samt vurdere potentialet for yderlige fund og mulighederne for at øge indvindingen af olie og gas fra de kendte felter. Erfaringerne med 7. udbudsrunde vil indgå i arbejdet. Strategiarbejdet forventes at være afsluttet i 2015 og munde ud i en række anbefalinger til regeringen. Regerirngens forslag til en klimalov er på lovprogrammet for 2013/14 med fremsættelse i marts II. Lovforslaget til klimaloven vil indeholde forslag til: 1) Etablering af et uafhængigt klimaråd mhp. rådgivning af regeringen om mulige virkemidler og omstillingsveje frem mod et lavemissionssamfund i ) En årlig klimapolitisk redegørelse fra klima-, energi- og bygningsministeren til Folketinget om status for klimaindsatsen samt stillingstagen til klimarådets anbefalinger. 3) Proces for fastsættelse af nationale klimamålsætninger. En central del af aktiviteterne på byggeområdet i 2014 vil være færdiggørelsen af regeringens byggepolitiske strategi. Strategien skal formulere regeringens samlede politik for byggeområdet ved at adressere branchens udfordringer og understøtte produktivitetsudviklingen i kraft af bedre, billigere og mere effektivt byggeri. Arbejdet med strategien er forankret i KEBMIN, og det involverer en lang række øvrige ministerier. På baggrund af et omfattende analysearbejde af byggebranchens karakteristika og input fra branchen selv vil der i strategiarbejdet være fokus på at få udarbejdet konkrete og målrettede indsatser, som kan præsenteres i Regeringen fremlægger primo 2014 en strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Strategien samler initiativer, der fremmer energirenoveringen af bygninger, og 8

9 indeholder tiltag, der adresserer udfordringerne med gennemførelsen af energirenoveringer generelt og i de enkelte bygningssegmenter, herunder opdatering af bygningsreglementet, indsatser for øget regelefterlevelse samt informationstiltag. Regeringen har en målsætning om at gøre det danske samfund, herunder transportsektoren, hundrede procent forsynet med vedvarende energi i Transportministeren og klima-, energi- og bygningsministeren vil i forlængelse af regeringens klimaplan udarbejde og fremlægge et roadmap 2050 for transportsektoren i første halvdel af Offentliggørelsen af IPCC s femte hovedrapport afsluttes endeligt ved IPCC's plenarmøde i oktober 2014 i Danmark. Mødet vil skabe stort internationalt fokus, idet rapporten vil være det faktuelle grundlag for udviklingen af fremtidens klimapolitik og FN forhandlingerne om en global klimaaftale i Den danske rolle ved værtskabet er af logistisk karakter, men værtskabet skal også bruges som en kommunikationsplatform, der kan skabe fokus på de nye klimavidenskabelige konklusioner og klimaudfordringen. Departementet vil arbejde for at forskning, udvikling og demonstration på klima-, energi- og bygningsområdet kommer til at medvirke betydeligt til innovation og dermed vækst i beskæftigelse i Danmark. Dette skal ske gennem et styrket samarbejde internt i koncernen på forskningsområdet og gennem øget samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet. Fokus i 2014 for Center For Koncernstyring I henhold til budgetloftets ikrafttrædelse i 2014 vil departementet intensivere tilsynet med ministeriets institutioner med fokus på overholdelse af ministeriets udgiftsloft og prognosepræcision. Departementet vil i 2014 endvidere forestå en fortsat udvikling af resultatkontraktkonceptet i en endnu mere strategisk og fokuseret retning, og departementet vil i 2014 videreudvikle risikostyringsprojektet med en systematisk og ensartet afrapportering i ministeriets koncern. I 2014 vil der fortsat være fokus på videreudvikling af MUS-koncept Målrettet MUS og på yderligere forankring af HR-værktøjet. Efter afholdelse af MUS i 2013 har der været tilrettelagt en rundspørge blandt chefer og medarbejdere om deres oplevelse af konceptets relevans og indhold. På baggrund af tilbagemeldingerne vil konceptet i 2014 finde sin endelige form, og designet vil blive tilpasset, således at det bidrager til at skabe rammerne for en moderne arbejdskultur, hvor god performance og stærke resultater går hånd i hånd med god trivsel. På sigt skal der være en klar sammenhæng mellem Målrettet MUS og øvrige HR-værktøjer og politikker, såsom kompetencepolitik, lønpolitik m.m. I 2014 vil HR forsætte et arbejde vedr. fokus på god forvaltningsskik i departementet, som er indledt i Projektet fokuserer på en række tiltag med vægt på styrkelse af processer for ministerbetjening, herunder bestillingsrutiner og samarbejdsprocesser mellem departementet og styrelserne på ministeriets område. Formålet er at sikre processer for klare bestillinger til de underliggende styrelser/institutioner og skarpe produkter skåret til efter ministerens og departementets behov. Ministeriet har oprettet et nyt Kontor for Koncernkommunikation. I løbet af 2014 vil der blive udarbejdet en samlet kommunikationsstrategi for ministerområdet. Strategien skal være med til at sikre en målrettet intern og ekstern kommunikation. I forlængelse af strategiarbejdet vil 9

10 der blive udarbejdet nye værktøjer til effektmåling og evaluering af kommunikationsindsatsen. For at sikre en proaktiv og rettidig presse- og kommunikationsindsats vil der blive udarbejdet værktøjer til koordinering af kommunikations- og pressearbejdet i hele koncernen. Værktøjerne skal løbende opdateres i tæt samarbejde med alle kommunikationsfunktioner i koncernen. 2.3 Årets økonomiske resultat Årets resultat for 2013 kan aflæses i tabel 2 herunder. De enkelte saldi og summer i tabel 2 og i de kommende tabeller er retvisende, men som følge af afrunding kan sumtal i regnskabet afvige. Årets resultat bærer præg af, at departementet i 2013 har fortsat renoveringsprojekt af departementets lokaler med dertilhørende genhusning af departementets medarbejdere. Renoveringsprojektet forventes afsluttet i 2014 og har dermed også betydning for departementets budget for Tabel 2: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal Hovedtal - Hovedkonto Resultatopgørelse, mio. kr. Ordinære driftsindtægter -104,8-94,1-93,8 - heraf indtægtsført bevilling -106,4-93,9-93,6 - heraf eksterne indtægter* 1,5 0,0-0,2 - heraf øvrige indtægter 0,0-0,2-0,2 Ordinære driftsomkostninger 92,6 100,1 90,7 - heraf løn 62,2 63,2 57,6 - heraf afskrivninger 0,7 0,7 0,4 - heraf øvrige omkostninger 29,7 36,2 32,7 Resultat af ordinær drift -12,2 6,0-3,1 - Andre driftsindtægter -3,9-0,4 0,0 - Andre driftsomkostninger 5,8 4,7 5,6 Resultat før finansielle poster -10,3 10,3 2,5 - Resultat for finansielle poster -0,3-0,1 0,0 Årets resultat -10,6 10,2 2,5 Balance Anlægsaktiver (eks. likvider) 0,3 0,3 0,7 Omsætningsaktiver (eks. likvider) 9,0 8,8 4,3 Egenkapital 52,8 39,4 37,0 Langfristet gæld 1,5 0,7 0,7 Kortfristet gæld 22,0 27,8 20,9 Låneramme 4,2 4,5 4,5 Træk på låneramme (FF4) 1,5 0,3 0,7 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 36,1% 7,0% 16,1% Negativ udsvingsrate 19,2 17,9 16,7 10

11 Overskudsgrad 10,0% -10,8% -2,6% Bevillingsandel 100% 99,7% 99,7% Personaleoplysninger Antal årsværk * 114,3 105,0 95,0 Årsværkspris 0,544 0,601 0,603 Lønomkostningsandel 59,3% 67,0% 60% Lønsumsloft 66,0 63,2 61,9 Lønforbrug 62,2 63,0 57,3 Usikkerhed vedr. personaleoplysninger * Faldet i antal årsværk i 2012 skyldes hovedsageligt ressortomlægningen af Ligestillingsafdelingen fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet til Ministeriet for Ligestilling og Kirke. 2.4 Opgaver og ressourcer Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver Opgave (beløb i mio. kr.) Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud 0. Generel ledelse og administration 34,6 0,2 35,8-0,8 1. Klimapolitik 27,9 0,0 28,7-0,8 2. Energipolitik 28,4 0,0 29,3-0,8 3. Byggepolitik 2,4 0,0 2,5-0,1 I alt 93,6 0,2 96,3-2,5 Der er foretaget en manuel fordeling af den indtægtsførte bevilling. 2.5 Redegørelse for reservation Departementet havde primo 2013 reserveret 0,0 mio. kr. Idet der ikke er reserveret midler i løbet af 2013, har departementet ultimo 2013 ingen reserverede midler. 2.6 Udgiftsbaserede hovedkonti Klima-, Energi- og Bygningsministeriet er ikke regnskabsansvarlig for udgiftsbaserede hovedkonti. 11

12 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis Regnskabspraksis er uændret i forhold til tidligere år og følger Finansministeriets regnskabsbekendtgørelse og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets økonomisk administrative vejledning. Principperne for omkostningsbaseret regnskabsaflæggelse er fulgt i året for resultatopgørelse og balance, og regnskabstallene er baseret på udtræk fra SKS. 3.2 Resultatopgørelse I resultatopgørelsen anvendes samme fortegn som i uddata fra SKS således, at minus er indtægter og overskud, mens plus er udgifter og underskud. Det oplyste budget for 2014 er finanslovbevillingen opgjort på standardkontoniveau. Note Resultatopgørelse (mio. kr.) R2012 R2013 FL2014 Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -93,9-93,6-95,3* Reserveret af indeværende års bevillinger 0,0 0,0 0,0 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger 0,0 0,0 0,0 Indtægtsført bevilling, i alt -93,9-93,6-95,3 Salg af varer og tjenesteydelser 0,0 0,0 0,0 Tilskud til egen drift -0,2-0,2-0,2 Gebyrer 0,0 0,0 0,0 Ordinære driftsindtægter, i alt -94,1-93,8-95,5 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,0 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger Husleje 6,4 10,5 7,0 Forbrugsomkostninger i alt 6,4 10,5 7,0 Personaleomkostninger Lønninger 56,2 53,1 57,5 Pension 8,2 8,2 9,2 Lønrefusion -2,4-4,2-3,0 Andre personaleomkostninger 1,2 0,6 0,7 Personaleomkostninger i alt 63,2 57,6 64,4 Af- og nedskrivninger 0,7 0,4 0,5 Andre ordinære driftsomkostninger 29,8 22,3 32,1 Ordinære driftsomkostninger i alt 100,1 90,7 104,0 Resultat af ordinær drift 6,0-3,1 8,5 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -0,4 0,0 0,0 Andre driftsomkostninger 4,7 5,6 5,0 12

13 Resultat før finansielle poster 10,3 2,5 13,5 Finansielle poster Finansielle indtægter -0,2 0,0 0,0 Finansielle omkostninger 0,1 0,0 0,0 Resultat før ekstraordinære poster 10,2 2,5 13,5 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,0 0,0 Årets resultat 10,2 2,5 13,5 *Departementet har i 2014 en FL-bevilling på 92,6 mio. kr. Dertil kommer en bevilling til finansiering af ydelser fra Statens it på 2,7 mio. kt. Den samlede bevilling er således i alt 95,3 mio. kr. Departementets resultatopgørelse i 2013 er påvirket af departementets renoveringsprojekt. Afholdelsen af en del af udgiften til renoveringsprojektet blev i løbet af 2013 udskudt til Renoveringsprojektet vil således også have indflydelse på departementets forbrug for Udgiften til renoveringsprojektet finansieres af departementets videreførte midler fra tidligere år. (mio. Note Resultatdisponering kr.) Disponeret til bortfald 0,0 Disponeret til reserveret egenkapital (båndlagt) 0,0 Disponeret til udbytte til statskassen 0,0 Disponeret til overført overskud 2,5 13

14 3.3 Balancen Note Aktiver (mio. kr.) R2012 R2013 Note Passiver (mio. kr.) R2012 R2013 Anlægsaktiver Egenkapital 1 Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte Reguleret egenkapital udviklingsprojekter 0 0 (Startkapital) 2,088 2,088 Erhvervede koncessioner, Opskrivninger 0 0 patenter m.v. 0,24 0 Reserveret egenkapital 0 0 Immaterielle anlægsaktiver, i alt Bortfald af årets resultat 0 0 0,24 0 Udbytte til staten 0 0 Overført overskud 37,353 34,884 2 Materielle anlægsaktiver Egenkapital, i alt 39,441 36,972 Grunde, arealer og bygninger 0 0 Infrastruktur 0 0 Hensatte forpligtigelser 1,065 1,364 Transportmateriel 0,056 0,725 Produktionsanlæg og maskiner 0 0 Langfristede gældsposter Inventar og IT-udstyr 0,018 0 FF4 Langfristet gæld 0,711 0,764 Igangværende arbejder for egen regning 0 0 Materielle anlægsaktiver, i alt Donationer 0 0 0,074 0,725 Prioritets gæld 0 0 Anden langfristet gæld 0 0 Finansielle anlægsaktiver Statsforskrivning 2,088 2,088 Langfristet gæld i alt 0,711 0,764 Øvrige finansielle anlægsaktiver 0 0 Finansielle anlægsaktiver, i alt 2,088 2,088 Kortfristede gældsposter Anlægsaktiver, i alt 2,402 2,814 Leverandører af varer og tjenesteydelser 14,899 8,332 Omsætningsaktiver Anden kortfristet gæld 3,919 2,995 Varebeholdninger 0 0 Skyldige feriepenge 8,963 8,963 Tilgodehavender 8,797 4,116 Reserveret bevilling 0 0 Igangværende arbejder for fremmed regning 0,059 0,011 Periodeafgrænsningsposter 0 0,210 Likvide beholdninger Periodeafgrænsningsposter 0,0 0,0 FF5 uforrentet konto 13,320 20,108 Kortfristet gæld i alt 27,839 20,888 FF7 Finansieringskonto 44,538 32,741 Andre likvider 0 0 Likvide beholdninger, i alt 57,858 52,849 Omsætningsaktiver, i alt 66,656 57,175 Gæld, i alt 28,551 21,651 Aktiver, i alt 69,058 59,988 Passiver, i alt 69,058 59,998 14

15 3.4 Egenkapitalforklaring Sammensætningen af departementets egenkapital er afspejlet i tabel 6 herunder. Egenkapitalen består langt overvejende af overført overskud. Egenkapital primo R-året (mio. kr) R2012 R2013 Reguleret egenkapital, primo 2,1 2,1 + Ændring i reguleret egenkapital 0,0 0,0 Reguleret egenkapital, ultimo 2,1 2,1 Opskrivninger primo 0,0 0,0 + Ændring i opskrivninger 0,0 0,0 Opskrivninger 0,0 0,0 Reserveret egenkapital, primo 0,0 0,0 + Ændring i reserveret egenkapital 0,0 0,0 Reserveret egenkapital ultimo 0,0 0,0 Overført overskud primo 47,5 37,4 + Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse 0,0 0,0 + Regulering af det overførte overskud 0,0 0,0 + Overført fra årets resultat -10,2-2,5 - Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 - Udbytte til staten 0,0 0,0 Overført overskud ultimo 37,4 34,9 Egenkapital ultimo R-året 39,4 37,0 Departementet har haft et merforbrug i Der forventes også et merforbrug i 2014, hovedsageligt som følge af det igangsatte renoveringsprojekt. 3.5 Udnyttelse af låneramme Lånerammen er ikke overskredet på noget tidspunkt af året. Udnyttelse af låneramme (mio. kr.) 2013 Sum af materielle og immaterielle anlægsaktiver 0,7 Låneramme 4,5 Udnyttelsesgrad i pct. 16,1% 15

16 3.6 Opfølgning på lønsumsloft Nedenstående tabel viser departementets brug og akkumulerede opsparing af lønsum ultimo Hovedkonto mio.kr. Lønsumsloft FL 61,9 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 61,9 Lønforbrug under lønsumsloft 57,3 Difference (mindreforbrug) 4,6 Akk. opsparing ult ,6 Akk. opsparing ult ,2 3.7 Bevillingsregnskabet Departementet var i 2013 regnskabsførende for hovedkonto: Departementet ( ), og bevillingsregnskabet for denne fremgår af tabellen herunder Bevilling (mio. kr.) Regnskab Budget (FL + TB) Regnskab Budget (FL) Nettoudgiftsbevilling 93,9 91,9 93,6 95,3 Nettoforbrug af reservation 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter 0,8 0,8 0,2 0,2 Udgifter 104,9 112,9 96,3 109,0 Årets resultat -10,2-21,9-2,5-13,5 16

17 Bilag Note 1. Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, mv. I alt Immaterielle anlægsudgifter (mio. kr.) Kostpris pr. 1/ ,180 1,513 1,692 Årets tilgang 0,0 0,0 0,0 Årets afgang 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr. 31/ ,180 1,513 1,692 Akkumulerede afskrivninger 0,096 1,463 1,559 Akkumulerede nedskrivninger 0,084 0,050 0,133 Akkumulerede af- og nedskrivninger pr. 31/ ,180 1,513 1,692 Regnskabsmæssig værdi pr. 31/ ,0 0,0 0,0 Årets afskrivninger 0,0 0,240 0,240 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 0,0 0,240 0,240 Note 2. Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger Transpo rtmateriel Itudstyr Inventa Materielle anlægsudgifter (mio. kr.) r I alt Kostpris pr. 1/ ,236 0,488 0,076 0,663 2,463 Primokorrektioner 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets tilgang 0,0 0,765 0,0 0,0 0,0 Årets afgang 0,0-0,401 0,0 0,0-0,401 Kostpris pr. 31/ ,236 0,852 0,076 0,663 2,827 Akkumulerede afskrivninger -1,236-0,126-0,076-0,663-2,102 Akkumulerede nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Akkumulerede af- og nedskrivninger pr. 31/ ,236-0,126-0,076-0,663-2,102 Regnskabsmæssig værdi pr. 31/ ,0 0,726 0,0 0,0 0,726 Årets afskrivninger 0,0 0,305 0,0-0,018 0,287 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 0,0 0,305 0,0-0,018 0,287 Note 3: Hensatte forpligtelser Mio. kr Resultateffekt Åremålshensættelser 1,1 1,4 0,3 17