SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE AF INDSATSPLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE I AALBORG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE AF INDSATSPLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE I AALBORG"

Transkript

1 Til Aalborg Kommune, Miljø og Energiforvaltningen Dokumenttype Endelig rapport Dato Maj, 2015 SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE AF INDSATSPLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE I AALBORG

2 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF INDSATSPLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE I AALBORG FEJL! INGEN TEKST MED DEN ANFØRTE TYPOGRAFI I DOKUMENTET. Revision 00 Dato Udarbejdet af HET Kontrolleret af HEKS Godkendt af Beskrivelse HEKS Endelig version Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T F

3 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. INDHOLD 1. BAGGRUND OG METODE 1 2. BETRAGTEDE, SÅRBARE AREALER 2 3. OMKOSTNINGER VED PRODUKTIONSBEGRÆNSNINGER 4 4. OMKOSTNINGER VED FORHANDLING MV AFLEDTE EFFEKTER 8 6. KOMMUNAL- OG LOKALØKONOMISKE EFFEKTER 9 7. SAMLET OPGØRELSE AF EFFEKTER 11

4 1. BAGGRUND OG METODE Formål og indhold I forbindelse med arbejdet med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i Aalborg kommune er der opstået behov for at vurdere de samfundsøkonomiske omkostninger ved grundvandsbeskyttelse som beskrevet i udkast til indsatsplan for OSD 1435 Aalborg Sydøst I denne rapport præsenteres beregningen af de samfundsøkonomiske omkostninger ved beskyttelsen af otte konkrete, sårbare nærzoner og i forbindelse hermed foretages desuden en lokaløkonomisk vurdering af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser i kommunen, bl.a. med udgangspunkt i 2 overtaksationskendelser fra det aktuelle område. Der er udviklet en generel model til beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser af beskyttelsen af de sårbare nærzoner i vandindvindingsområder, hvor al brug af pesticider og såvel natur- som kunstgødning ved landbrugsproduktion, skovdrift og græsningsarealer er udelukket. Beregningerne foretages som samfundsøkonomiske cost-effectiveness beregninger, hvor værdien af endemålet, nemlig grundvandsbeskyttelsen ikke medregnes. Beregningsresultatet bliver derfor udtryk for den pris, samfundet som helhed må betale for at opnå den ønskede effekt i form af grundvandsbeskyttelse. De øvrige fordele, der måtte opnås som et biprodukt heraf, som fx en større skovbeplantning til glæde for indbyggere og turister, medregnes som en besparelse. At det er en samfundsøkonomisk beregning betyder at omkostninger for alle berørte i samfundet medregnes, såvel lodsejerne og vandværkerne som det omgivende samfund og de offentlige kasser. Analysen, der som nævnt foretages som en cost-effectiveness analyse, vil give svar på, om omkostningerne ved beskyttelse i et område er større eller mindre end i andre, og evt. vise, hvordan alternative forudsætninger vedr. effekterne af grundvandsbeskyttelsen påvirker beregningsresultaterne. Endelig kan de beregnede omkostninger holdes op imod den udvidelse af beskyttede grundvandsreservoirer, som inddragelsen af et område vil give, og dermed give et mål for omkostningerne pr. kapacitetsenhed. Anvendt metode Analysen gennemføres som nævnt som en cost-effectiveness analyse, hvor alle andre benefits end værdien af grundvandsbeskyttelsen medregnes og indgår som en besparelse. Derved opnås et mål for netto omkostningerne ved den givne indsats for grundvandsbeskyttelsen. Rambøll Management tager udgangspunkt i best practice på området for samfundsøkonomisk analyse, som det er beskrevet i rapport fra Miljøministeriet: Samfundsøkonomisk analyse af miljøprojekter fra Heri er beskrevet, hvordan forskellige samfundsøkonomiske omkostninger og benefits estimeres, og det er bl.a. angivet, hvordan nettoafgiftsfaktoren pålægges omkostninger og benefits, der er opgjort i faktorpriser, og hvordan de samfundsøkonomiske omkostninger ved forøgede offentlige udgifter indregnes som et procenttillæg. Ved præsentationen af beregningerne gives anvisninger på, hvordan omkostninger estimeres, og med forslag til, hvilke benefits, der værdisættes og hvordan. Modellen stilles således op som en generel model til anvendelse i flere forskellige typiske situationer i Aalborg Kommune. I tillæg til den samfundsøkonomiske cost-effectiveness beregning foretages en vurdering af de budgetmæssige konsekvenser for vandværkerne, en lokaløkonomisk beregning af beskæftigelseseffekten og en kommunaløkonomisk vurdering, hvor der tages hensyn til effekten af den kommunale udligning. Beregningerne foretages med udgangspunkt i forudsatte ændringer i anvendelsen af arealerne i de sårbare nærzoner. Den lokaløkonomiske beskæftigelseseffekt estimeres i forhold til den resulterende direkte og indirekte aktivitetspåvirkning (reduktion), som inddragelse af landbrugsjord fra det dyrkede område indebærer.

5 2. BETRAGTEDE, SÅRBARE AREALER De otte sårbare nærzoner, der ses på og foretages beregninger for udgør et samlet areal på 482,8 ha, når der ses bort fra de områder, der allerede er inddraget og tinglyst deklarationer på. Områderne er placeret som vist i figur 2.1. og arealanvendelsen er vist i den efterfølgende tabel 2.1. Figur 2.1 De betragtede, sårbare nærzoner Kilde: Aalborg Kommune Tabel 2.1 De betragtede, sårbare områders størrelse og anvendelse (angivet i hektar) Vandværk Bebyggelse Landbrug Veje Skov i drift Skov Beskyttet natur Fritidsareal Samlet areal Klarup 1,35 69,26 0,81 0,00 0,44 0,00 0,00 71,87 AFV Ferslev 0,44 13,26 0,68 0,00 0,00 0,00 0,00 14,38 AFV Volsted 0,27 23,04 0,22 3,08 42,41 0,81 0,00 69,82 Arndrup 0,67 17,43 0,22 0,00 0,00 0,00 0,00 18,32 Brunsted-Engkilden 9,31 78,95 1,78 0,00 11,07 10,64 74,95 186,71 Gudumholm 0,39 18,75 0,00 0,00 0,17 0,00 0,00 19,31 VSK Gudumholm 0,00 67,04 0,00 0,00 2,27 0,37 0,00 69,68 Vaarst 1,47 27,75 0,45 0,00 2,12 0,99 0,00 32,77 SUM 13,89 315,46 4,16 3,08 58,49 12,80 74,95 482,84 Kilde: Aalborg Kommune og Rambøll

6 De samfundsøkonomiske konsekvenser af at pålægge disse arealer produktionsrestriktioner kan opdeles i fire kategorier: 1. Omkostninger ved produktionsbegrænsningerne 2. Omkostninger ved forhandling 3. Omkostninger ved administration 4. Værdiforøgelser for det omgivende samfund. Disse fire komponenter estimeres for de otte sårbare nærzoner i det følgende. Herefter opgøres de lokal- og kommunaløkonomiske effekter med udgangspunkt heri.

7 3. OMKOSTNINGER VED PRODUKTIONSBEGRÆNSNINGER Ifølge udkastet til indsatsplanen for området, må der ikke anvendes pesticider eller gødning, hverken natur- eller kunstgødning i de 8 sårbare nærzoner. De samfundsøkonomiske omkostninger ved de produktionsbegrænsninger, dette indebærer, kan som udgangspunkt antages at være identisk med den værdiforringelse, der er på de berørte arealer i den sårbare nærzone og der arbejdes videre med udgangspunkt i de kompensationer, der er meddelt i 2 overtaksationskendelser fra området fra 2010 og Værditabet kan dermed opgøres for de enkelte områder efter deres anvendelse som er beskrevet i nedenstående. Der er her taget udgangspunkt i en protokoludskrift for overtakstkommission for Nordjylland og Viborg vedrørende sager fra 2010 og Bebyggelse og veje Der er ingen samfundsøkonomiske omkostninger ved at udmønte indsatsplanen for arealer, der er udlagt til bebyggelse og veje. Det samfundsøkonomiske tab er derfor nul. Landbrug Med udgangspunkt i de betragtede sager fra 2010 og 2012 ansættes værditabet for landbrugsjord til 8 13 kr. pr. m 2. som følge af de produktionsbegrænsninger, grundvandsbeskyttelsen indebærer. Markedsprisen for landbrugsjorden uden begrænsninger blev estimeret til 13 kr. pr. m 2. i sagen fra 2012 og til 18 kr. pr. m 2. i sagen fra I begge sager blev det anslået, at landbrugsjordens værdi vil falde til 5 kr. pr. m 2. som følge af indsatsplanen. Den reducerede værdi på 5 kr. pr. m 2. må antages at være udtryk for værdien af fortsat EU-støtte, jagtværdi og den rekreative værdi for ejeren. Forskellen på de forudsatte priser på jord i de to sager kan til dels forklares med prisudviklingen fra 2010 til 2012, og måske andre forhold som arealets karakter og jordens bonitet. De nævnte sager fra 2010 og 2012 vedrører begge landbrug beliggende umiddelbart syd for Aalborg, og det er derfor relevant at se på prisudviklingen over de to mellemliggende år og i perioden siden da. Af nedenstående figur ses prisudviklingen på landbrugsjord over perioden 2005 til 2014 i landet som helhed. Denne figur viser en udvikling fra kr. pr. ha. i 2010 til i 2012, hvor prisen har holdt sig til Figur 3.1 Udviklingen i købsprisen for landbrugsjord Landbrugsjord, gennemsnitlige købspriser Kr. pr. hektar Kilde: Danmarks Statistik

8 Ifølge Finanstilsynet, der analyserer den regionalt opdelte udvikling i jordprisudviklingen er jordpriserne svagt stigende. Den angivne pris pr. ha. i Himmerland er af Finanstilsynet medio 2014 angivet til kr. mod i den tidligere opgørelse. I Vendsyssel var priserne dog uændret kr. pr. ha. (Landbrugsavisen.dk, 15. december 2014). En repræsentant fra Agri Nord og en ejendomsmægler fra Aalborg angiver uafhængigt af hinanden, at landbrugsjord i Nordjylland nu handles til priser på omkring kr. pr. ha. Der er ifølge eksperter på området kun en relativt begrænset variation i jordpriserne i forhold til den forskellige bonitet og de varierende dyrkningsmuligheder, hvilket tilskrives begrænsningerne i det finansielle system, som så at sige udjævner prisdifferencerne. Til gengæld skabes der regionale prisvariationer, der afspejler en forskellig knaphed på jord fra område til område pga. harmonikravene, der kræver, at den animalske produktion i landbruget står i et vist forhold til de arealer, der er til rådighed for udbringning af naturgødning. Dette forøger efterspørgslen efter dyrkningsjord i visse områder og bevirker et opadgående pres på markedsprisen. I området i den sydlige del af Aalborg kommune opleves der dog ifølge samme kilder ikke nogen specielt stor knaphed på jord pga harmonikravene. Med udgangspunkt i de indsamlede vurderinger antages de nuværende handelspriser på omkring kr. pr. ha. (eller 17,50 kr. pr. m 2.) at være et godt udtryk for den samfundsøkonomiske værdi, og det økonomiske tab på landbrugsjord, der pålægges restriktionerne som følge af indsatsplanen vurderes derfor i henhold til de gældende priser for landbrugsjord for 12,50 kr. pr. ha. Eksisterende skov og skov i drift Værditabet af skovarealet afhænger af, om denne kan omlægges til agerdyrkning, dvs. om det er fredsskov eller skov i drift, som typisk kan være juletræsproduktion o.l. I den konkrete situation er det vurderet, at det dyrkningsmæssige værditab for skov i drift, dvs. nyplantninger og juletræsproduktion, vil være 5 kr. pr. m 2., mens det kun er 2 kr. pr. m 2. for anden, blivende skov. Her antages det det samfundsøkonomiske tab ved gennemførelse af indsatsplanen vil udgøre gennemsnitligt 3 kr. pr. m 2. for al eksisterende skov og skov i drift. Beskyttet natur Beskyttet natur efter 3 har med restriktionerne den samme værdi pr. m 2. som landbrugsjord med restriktion, men værdien før gennemførelse af indsatsplanen vurderes i nogle tilfælde af Overtaksationskommissionen at være 10 kr. pr. ha. i I sagen fra 2010 er der ikke regnet med værditab for sådanne områder, men det var begrundet med et meget kuperet terræn og vanskelige adgangsforhold. Beskyttet natur er typisk områder med eng, overdrev og hede. Som udgangspunkt sker der ingen ændringer af betydning i brugen af sådanne områder med undtagelse af visse engområder. Værditabet antages at være 5 kr. pr. m 2. som i to af Overtaksationskommissionens afgørelser. Denne størrelse anvendes her som udtryk for det samfundsøkonomiske tab ved pålægning af restriktionerne på beskyttet natur. Prisniveauet kan dog variere lidt med udviklingen i landbrugspriserne. Fritidsareal Der skal ikke her gøres noget forsøg på at estimere en generel omkostning pr. ha. ved at pålægge fritidsareal restriktioner. En vurdering af de samfundsøkonomiske omkostningerne ved fx at omlægge en golfbane til en økologisk bane kræver en mere konkret vurdering, der går ud over denne opgaves rammer. I mange tilfælde vil det ikke medføre noget værditab. Her antages de samfundsøkonomiske omkostninger således også at være 0 kr. Strukturel effekt af produktionsbegrænsninger I tillæg til de anførte økonomiske tab ved at pålægge produktionsbegrænsninger opereres der i overtaksationskommissionens protokoller med en erstatning for et generelt fald i de berørte ejendommes værdier som følge af en opdeling, der er uhensigtsmæssig for driften og for anvendelsen af driftsbygningerne og andre forhold. Sådanne værditab, der er ansat til kr.

9 pr. ha. landbrugsjord må antages at variere en del, men det antages her, at det gennemsnitligt vil udgøre kr. pr. ha. landbrugsjord for fremtidige ejendomme. Dette beløb tillægges derfor den beregnede værdi af produktionstabet på landbrugsjord. Samlet vurdering Ved anvendelse af de ovennævnte samfundsøkonomiske enhedsværdier er de samlede samfundsøkonomiske omkostninger vedr. restriktionen i de sårbare arealers anvendelse opgjort til 48,86 mio. kr. opgjort pr. anvendelse og pr. område som vist i de efterfølgende to tabeller. Tabel 3.1 værditab pr anvendelse i de sårbare områder og totalt Areal-anvendelse Areal, ha. Værditab kr. pr. ha. Værditab mio. kr. Bebyggelse og veje 18,06 0 0,00 Landbrug (inkl. struktureffekt) 315, ,37 Eksisterende skov og skov i drift 61, ,85 Beskyttet natur 12, ,64 Fritidsareal 74,95 0 0,00 I alt 482, ,86 Tabel 3.2 Værditab pr. sårbar nærzone og totalt Område Areal, ha. Beregnet værditab I alt, mio. kr. Klarup 71,87 10,19 AFV Ferslev 14,38 1,95 AFV Volsted 69,82 4,79 Arndrup 18,32 2,56 Brunsted-Engkilden 1) 1) 186,71 12,47 Gudumholm 19,31 2,76 VSK Gudumholm 69,68 9,94 Vaarst 32,77 4,19 I alt 482,84 48,86 1) Minus områder med deklaration I tabel 3.1 er værditabet opgjort pr. areal efter anvendelse i de otte sårbare nærzoner, og i tabel 3.2 er de opgjort for hver af de sårbare nærzoner.

10 4. OMKOSTNINGER VED FORHANDLING MV. Også ved vurderingen af omkostningerne for lodsejerne ved forhandling af kompensationsaftale, tages der udgangspunkt i overtaksationskendelserne fra 2010 og I de betragtede, konkrete sager er lodsejerens omkostninger til forhandling og administration sat til kr. til kompensation for køb af sagkyndig bistand, hvilket svarer til mellem og pr. ha. For de sager der afsluttes med en kendelse fra taksationen er lodsejer tilkendt kr. til denne post, og ved de frivillige aftaler er udgiften til rådgiver typisk noget mindre. Hidtil er det kun i 11 % af sagerne, hvor der ikke kan opnås enighed om en frivillig aftale, hvorefter sagerne kommer i taksation og kun en mindre del heraf føres videre til overtaksation. De gennemsnitlige omkostninger for alle sager vedr. lodsejers køb af sagkyndig bistand antages på den baggrund at udgøre kr. pr. ha. i gennemsnit. Hertil kommer lodsejernes omkostninger ved eget tidsforbrug, der kan antages at udgøre samme gennemsnitlige beløb. Endelig kommer kommunens og vandværkernes udgifter vedr. forhandling og administration, der hver for sig kan antages at udgøre et tilsvarende beløb på omkring kr. pr. ha. Herved bliver de samlede omkostninger på denne post i størrelsesordenen kr. Der er naturligvis stor usikkerhed om disse beløb, der i de enkelte tilfælde kan afvige en del herfra. Hertil skal også lægges 20 pct. af de kr., dvs. 200 kr. pr. ha, der er skattefinansierede offentlige udgifter, og som derfor tillægges de samfundsøkonomiske omkostninger. De samlede samfundsøkonomiske omkostninger pr. ha. bliver således kr. For det samlede areal på 482,84 ha. beløber dette sig til 2,02 mio. kr.

11 5. AFLEDTE EFFEKTER Når der pålægges restriktioner på landbrugsjorden og landbrugsproduktionen som følge heraf må indstilles, medfører dette ændringer i landskabet, som kan have en positiv værdi på biodiversiteten i området og en positiv eller negativ påvirkning på arealets rekreative værdi for naboer og for besøgende i området. Værdien af en forøget biodiversitet er åbenbar i et landskab, hvor meget store andele af arealerne dækkes af et effektivt landbrug, der ikke levner meget plads til de oprindelige planter og dyr i området. Værdien heraf kan dog ikke kvantificeres ud fra eksisterende undersøgelser eller viden. Den forøgede biodiversitet må derfor forblive en kvalitativ effekt. Den potentielle rekreative værdi kan derimod værdisættes ud fra eksisterende undersøgelser og vurderinger, men værdien afhænger af en række forhold, som fx om, og i hvilket omfang, de private lodsejere vælger at omlægge arealer til skov, om der i givet fald vil være offentlig adgang og antallet af potentielle gæster til området, hvilket bl.a. afhænger af områdets karakter og beliggenhed. Det Økonomiske Råds formandskab har i 2014 udgivet publikationen Økonomi og Miljø, hvor de i det fjerde kapitel præsenterer deres værdisætning af rekreative områder, hvor de ved brug af rejseomkostningsmodellen 1 har estimeret værdien af forskellige typer af rekreative områder. Heri vurderer de, at den rekreative værdi af skovrejsning pr. ha. vil udgøre kr. årligt, svarende til en kapitalværdi på kr., idet de gør brug af en årlig forrentning på 3 pct. og med tillæg af en nettoafgiftsfaktor, der i samfundsøkonomiske analyser tillægges omkostninger og benefits, der er opgjort som faktorpriser, dvs. ekskl. afgifter. Rambøll vurderer på den baggrund, at enhedsværdien på kr. kan benyttes for de områder, der udgør de sårbare arealer, der her analyseres på. Denne værdi indebærer en forøgelse på kr. pr. ha. i forhold til den ansatte værdi for landbrugsjord uden skov, men den store usikkerhed ligger i, hvor meget af de omfattede sårbare nærzoner, der vil blive udlagt til privat skov. Staten giver tilskud til skovrejsning på private landbrugsarealer på ca kr. pr. ha., men tilskuddet varierer efter projektets udformning, hvor eksempelvis løvskov, projekter i tråd med den kommunale planlægning, og projekter, hvor der tages rekreative hensyn, medfører et højere tilskud. Tilskuddet gives dog på en måde, så omlægningen fortsat kræver stor likviditet fra lodsejeren side, og en landbrugskonsulent hos AgriNord vurderer, at højst 10 pct. vil blive udlagt som privat skov. Hertil kommer, at grundvandsbeskyttelsen og de resulterende produktionsbegrænsninger på de sårbare nærzoner, denne indebærer, kan åbne op for muligheden af, at kommunen og naturstyrelsen kan opkøbe arealer og foretage skovrejsning. Effekterne heraf er dog ikke medregnet i nærværende beregninger. Estimatet af den andel af landbrugsarealet, der vil blive udlagt til privat skov, er naturligvis meget usikkert, men hvis 10 pct. af de berørte landbrugsarealer faktisk udlægges til skov, vil det medføre yderligere 31,5 ha. skov og med en resulterende forøgelse af den samfundsøkonomiske værdi på kr. pr. ha. vil det indebære en samfundsøkonomisk værdiforøgelse på 1,58 mio. kr. Denne beregnings følsomhed overfor de anvendte 10 pct. er dog klart meget betydelig. 1 Rejseomkostningsmodellen værdisætter attraktioner ved at analysere de besøgendes vilje til og omkostninger ved at rejse til området.

12 6. KOMMUNAL- OG LOKALØKONOMISKE EFFEKTER Her skal ses på de lokaløkonomiske effekter i form af lokale beskæftigelseseffekter og de kommunaløkonomiske effekter af beskyttelsen af de sårbare nærzoner. Desuden opgøres de resulterende udgifter for vandværkerne ved grundvandsbeskyttelsen af de sårbare nærzoner. Lokaløkonomiske effekter De lokaløkonomiske konsekvenser i form af en lokal beskæftigelseseffekt vil bestå af den direkte beskæftigelseseffekt i landbruget og den indirekte effekt heraf i tilknyttede erhverv. Ifølge Landbrug og Fødevarers publikation fra 2014: Fakta om Erhvervet 2014 er den direkte beskæftigelse i landbrugserhvervet 2,5 beskæftigede pr. 100 ha, mens der i forsynings og servicevirksomhederne er ansat 2,0 pr. 100 ha. Heri er der nok en del, der ikke direkte relaterer sig til landbrug, men omvendt kan der være andre dele, der ikke er medregnet. Beskæftigelsen i slagterier, mejerier og øvrige fødevareerhverv er også betydelig, men med den meget begrænsede aktivitet på dette område i Aalborg kommune og med den afkobling, der de seneste år er sket mellem lokalt landbrug og lokal forarbejdning, kan der ikke forventes nogen påvirkning af beskæftigelsen i kommunen i disse erhverv som følge af en ændret landbrugsproduktion kommunen. Der kan altså regnes med en beskæftigelseseffekt på minus 4,5 årsværk pr. 100 ha. landbrugsjord, der inddrages. Til gengæld kan der ske en mindre stigning i beskæftigelsen som følge af en evt. udlægning af skov eller anden fremtidig anvendelse af de beskyttede arealer, men denne effekt er dog ikke medregnet heri. Med en reduktion af det dyrkede landbrugsareal på 315,5 ha. vil beskæftigelsen dermed blive reduceret med 15 årsværk. Kommunaløkonomiske effekter De kommunaløkonomiske konsekvenser af at beskytte de sårbare nærzoner med baggrund i indsatsplanen for området omfatter de afholdte udgifter til administration samt en reduktion af skattegrundlaget som følge af en reduktion af erhvervsmæssige aktiviteter og ejendomsværdierne. De kommunale udgifter til administration er i ovenstående estimeret til kr. pr. ha., hvilket beløber sig til 0,5 mio. kr. for de betragtede sårbare nærzoner. Ejendomsværdien for de berørte ejendomme må antages at falde, svarende til de beregnede værditab på 48,86 mio. kr. Med en ejendomsværdiskat på 10 promille vil skatteprovenuet herfra falde med 0,5 mio. kr. men værdien heraf reduceres som følge af den statslige og mellemkommunale tilskuds og udligningsordning med 92 pct. hvorefter nettoeffekten herfra kun udgør 0,04 mio. kr. For en erhvervsaktiv, der mister sin beskæftigelse kan antages, at der sker en årlig reduktion i den skattepligtige indkomst efter ligningsmæssige fradrag på fx ca kr. Heri er der taget hensyn til, at nogen vil være dagpengeberettigede og derfor opretholder en vis indkomst. For sådan en gennemsnitlig person vil skatteprovenuet med en kommunal skatteprocent på 25,4 falde med kr. årligt. Heraf vil den statslige og mellemkommunale tilskud og udligningsordning imidlertid tage de 92 pct. således at det kommunaløkonomiske tab kun vil udgøre pr. tabt arbejdsplads pr. år. Med 15 tabte arbejdspladser beløber dette sig således kun til kr. årligt, hvilket over en uendelig periode og med brug af en kalkulationsrente på 4 pct. beløber sig til en nutidsværdi på 1,50 mio. kr. De samlede kommunaløkonomiske effekter beløber sig hermed til en nutidsværdi på i alt 2,04 mio. kr.

13 Konsekvenser for de berørte vandværker For vandværkerne vil de økonomiske konsekvenser bestå af kompensationsbetalingerne og udgifter til forhandling og administration. Disse poster er i den samfundsøkonomiske analyse opgjort til hhv. 48,86 mio. kr. og 0,5 mio. kr., eller i alt 49,36 mio. kr.

14 7. SAMLET OPGØRELSE AF EFFEKTER De samlede samfundsøkonomiske effekter er opgjort som vist i nedenstående tabel. Tabel 7.1 Område Samfundsøkonomiske effekter pr. sårbar nærzone Areal, ha. Værditab mio. kr. Adm. og forhandling inkl skatteforvr., mio. kr. Rekreativ værdi estimat inkl. nettoafgiftsfaktor, mio. kr. Samfundsøkon. netto værditab mio. kr. Klarup 71,87-10,19-0,30 0,35-10,15 AFV Ferslev 14,38-1,95-0,06 0,07-1,94 AFV Volsted 69,82-4,79-0,29 0,12-4,97 Arndrup 18,32-2,56-0,08 0,09-2,55 Brunsted-Engkilden 1) 186,71-12,47-0,78 0,39-12,86 Gudumholm 19,31-2,76-0,08 0,09-2,75 VSK Gudumholm 69,68-9,94-0,29 0,34-9,90 Vaarst 32,77-4,19-0,14 0,14-4,19 I alt 482,84-48,86-2,03 1,58-49,31 Det samfundsøkonomiske netto værditab på 49,3 mio. kr. er den samfundsøkonomiske pris for den tilsigtede beskyttelse af grundvandet på de angivne lokaliteter. Hertil kommer en lokal beskæftigelseseffekt, der er opgjort til ca. 15 tabte arbejdspladser, og den kommunaløkonomiske effekt til en udgift på 1,46 mio. kr., som indgår i det samfundsøkonomiske tab. Det fremgår altså, at den samlede samfundsøkonomiske omkostning ved at beskytte alle otte nærzoner vil andrage 49,31 mio. kr. Dette kan sammenholdes med de mængder grundvand, der beskyttes gennem restriktionerne på de otte nærzoner, som ifølge vandindvindingsplanen er 4 mio. m 3. årligt. De samfundsøkonomiske (engangs)omkostninger ved denne beskyttelse udgør altså 12,4 kr. pr. m 3 vandmængde, der årligt er til rådighed på de respektive lokaliteter, eller én engangsomkostning på kr. pr. husstand, der forsynes fra de betragtede områder. En nærmere undersøgelse af tallene viser imidlertid store forskelle imellem lokaliteterne. Det fremgår af nedenstående tabel, hvor det samlede værditab er sammenholdt med de forventede indvindingsmænger og beregnet i forhold til antal husstande, der vil kunne dække sit årlige forbrug herfra. Et gennemsnitligt årligt vandforbrug for en husstand er ifølge DANVA 83,6 m 3. Samfundsøkonomiske engangsomkostninger i forhold til den årlige vandindvindings- Tabel 7.2 mængde Område Samfundsøkonomisk netto værditab, mio. kr. Årlige vandindvindingsmængder, mio. m 3 Samfundsøkonomiske engangsomkostninger kr. pr. husstand Klarup -10,15 0, AFV Ferslev -1,94 0, AFV Volsted -4,97 0, Arndrup -2,55 0, Brunsted-Engkilden 1) -12,86 2, Gudumholm -2,75 0, VSK Gudumholm -9,90 0, Vaarst -4,19 0, I alt -49,31 3,

15 Det fremgår, at de samfundsøkonomisk mest attraktive steder at udvinde drikkevand fra er Brunsted-Engkilden og AFV Volsted. De store variationer skyldes forskellige forhold, som fx at grundvandsbeskyttelsen generelt er dyrere ved områder med små vandindvindingsmængder, og det spiller også ind, at der i nogle områder allerede er foretaget en delvis grundvandsbeskyttelse, hvorved en resterende beskyttelse vil koste mindre i forhold til den samlede vandmængde. Endelig er der specielt ved Brunsted-Engkilden et element af usikkerhed i beregningerne, som kan have påvirket det samlede mønster. De estimerede omkostninger skal endelig sammenlignes med eller fratrækkes værdien af de positive kvalitative effekter, som ikke er medregnet. Det gælder især den samfundsøkonomiske værdi af en øget biodiversitet, der dog ikke her er søgt kvantificeret eller værdisat.

Godkendelse af jordfordelingsproces i OSD 1435 Aalborg Sydøst

Godkendelse af jordfordelingsproces i OSD 1435 Aalborg Sydøst Punkt 2. Godkendelse af jordfordelingsproces i OSD 1435 Aalborg Sydøst 2014-33592 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der igangsættes en jordfordeling i området ved AFV Lundby

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse ved Aalborg NIRAS. Mikkel Kloppenborg Nielsen. Kan jordfordeling bringe grundvandsbeskyttelsen i mål og skabe anden merværdi?

Grundvandsbeskyttelse ved Aalborg NIRAS. Mikkel Kloppenborg Nielsen. Kan jordfordeling bringe grundvandsbeskyttelsen i mål og skabe anden merværdi? Grundvandsbeskyttelse ved Aalborg Kan jordfordeling bringe grundvandsbeskyttelsen i mål og skabe anden merværdi? NIRAS Mikkel Kloppenborg Nielsen NATUR & MILJØ 2017 7. JUNI 2017 Disposition Jordfordeling

Læs mere

Anbefaling: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD Aalborg Sydøst (2. behandling)

Anbefaling: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD Aalborg Sydøst (2. behandling) Punkt 6. Anbefaling: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 1435 - Aalborg Sydøst (2. behandling) 2012-50100 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller til byrådet, at udkast til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17.11.2015 påbud mod anvendelse af pesticider For at følge op på Indsatsplan Beder foreslås der gennemført åstedsforretninger og høringsprocesser

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Godkendelse af overdragelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner

Godkendelse af overdragelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner Punkt 5. Godkendelse af overdragelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner 2016-010011 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender, at Miljø- og Energiudvalgets indstillinger

Læs mere

Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup.

Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup. Punkt 14. Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup. 2013-1974. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der træffes beslutning om pålæg af rådighedsindskrænkninger

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med grundvandsbeskyttelse. OSD 1435 Aalborg Sydøst

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med grundvandsbeskyttelse. OSD 1435 Aalborg Sydøst Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse grundvandsbeskyttelse OSD 1435 Aalborg Sydøst Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Principperne bag jordfordeling... 4 Skødehandel... 5 Lodsejerinterviews ønsker

Læs mere

Gennemførelse af indsatsplanen. Forhandling af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse for opfyldelse af målsætning for nitrat og pesticid

Gennemførelse af indsatsplanen. Forhandling af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse for opfyldelse af målsætning for nitrat og pesticid Gennemførelse af indsatsplanen Forhandling af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse for opfyldelse af målsætning for nitrat og pesticid Grundvandssamarbejder 1. Omfatter samtlige vandværker i den

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. december 2014 Forslag til Indsatsplan til beskyttelse af drikkevand Forslag til Indsatsplan StautrupÅbo er klar til vedtagelse

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Notat 1 BAGGRUND 2 RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNINGER I DE ENKELTE KOMMUNER

Notat 1 BAGGRUND 2 RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNINGER I DE ENKELTE KOMMUNER Notat Aarhus kommune GRUNDVANDSBESKYTTELSE Status for frivillige dyrkningsaftaler og påbud af rådighedsindskrænkninger i danske kommuner og vandforsyninger 29. marts 2016 Projekt nr. 223526 Dokument nr.

Læs mere

Dyrkningsaftaler på Nordals

Dyrkningsaftaler på Nordals Dyrkningsaftaler på Nordals Agronom Holger Nehmdahl Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen ConTerra Rådgivende virksomhed inden for jordbrugs- og miljøområdet Program Formål: Introduktion til dyrkningsaftaler

Læs mere

Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup

Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup Punkt 11. Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup 2018-062490 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til revision af indsatsplan

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup Punkt 4. Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup 2018-062489 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at at revision af indsatsplan for OSD 1476,

Læs mere

Notat: Sammenfatning af bemærkninger til orientering til lodsejere om udkast til indsatser i StautrupÅbo indsatsområde

Notat: Sammenfatning af bemærkninger til orientering til lodsejere om udkast til indsatser i StautrupÅbo indsatsområde Side 1 af 8 Notat: Sammenfatning af bemærkninger til orientering til lodsejere om udkast til indsatser i StautrupÅbo indsatsområde I forbindelse med udarbejdelse af forslag til indsatsplan StautrupÅbo

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Notat. Budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Indledning

Notat. Budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Indledning Notat Budget 2017 - Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Økonomi, IT & Digitalisering Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Indledning Notatet er en uddybning af de forudsætninger, som ligger bag

Læs mere

Pesticidfri aftaler med "påbudstrussel"

Pesticidfri aftaler med påbudstrussel Pesticidfri aftaler med "påbudstrussel" Bo Vægter, Aarhus Vand A/S Baggrund Historikken Lovgivningen Planen Arealerne Indsatsen Sagsgangen Erstatningsberegningerne Status i Beder Fremtidige indsatser 1

Læs mere

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indsatsplan Beder Gennemgang af Forslag Beder Gartnerskole 14. maj 2012 s oplæg Formål og baggrund for indsatsplanen Parter i indsatsplanen Tidsplan for høring v/ Mogens Bjørn Nielsen Geologi og sårbare

Læs mere

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals oktober 2015 Status for indsatsplanlægning Hvad er der sket siden sidst? Byrådet har vedtaget: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk Indsatsplan

Læs mere

Agri Nords høringssvar fra den offentlige høring af indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst samt Miljøog Energiforvaltningens bemærkninger hertil

Agri Nords høringssvar fra den offentlige høring af indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst samt Miljøog Energiforvaltningens bemærkninger hertil #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Birgitte A. Hollænder Sagsnr./Dok.nr. 2016-056296 / 2016-056296-7 Miljø- og Energiplanlægning

Læs mere

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport 3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? »Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING

HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING Til Hørsholm Kommune Dokumenttype Notat Dato Marts 2017 HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING HØRSHOLM KOMMUNE SMV-SCREENING Revision 0 Dato 2017-03-01 Udarbejdet af LSC

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Dyrkningsaftaler. Christian Thirup, ekspertisechef,

Dyrkningsaftaler. Christian Thirup, ekspertisechef, Dyrkningsaftaler Christian Thirup, ekspertisechef, cth@niras.dk, 20458860 Grundvandsseminar 28. 29. august 2018 Grundvandsbeskyttelse og indsatsplanlægning DANVA og EnviNa Dyrkningsaftaler Emner Omfang

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009 Skovrejsning 2009-2012 Natur og Miljø juni 2009 1 Hvorfor skal vi have mere skov? Kommuneplan 2009. Kommuneplan 2009 indeholder en udpegning af nye skovrejsningsområder. Sammenlagt er udpeget ca. 3200

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1 Indhold Hvem er vi? Hvorfor

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag): Notat Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2016 Sagsnavn: Budget 2016-19 Sagsnummer: 00.01.00-S00-6-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato:

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til Indsatsplan Aabybro Nr Dato Fra Bemærkning Kommentarer Ændringer i Indsatsplanen

Bemærkninger til Forslag til Indsatsplan Aabybro Nr Dato Fra Bemærkning Kommentarer Ændringer i Indsatsplanen Bemærkninger til Forslag til Indsatsplan 1472 - Aabybro Nr Dato Fra Bemærkning Kommentarer Ændringer i Indsatsplanen. 1 28.09.2015 NaturErhvervstyrelsen Ingen bemærkninger Ingen ændring 2 29.09.2015 Aabybro

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af arealerstatninger. Skov- og Naturstyrelsen Naturgenopretning i Åmosen. Teknisk notat. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Vurdering af arealerstatninger. Skov- og Naturstyrelsen Naturgenopretning i Åmosen. Teknisk notat. 1 Baggrund Skov- og Naturstyrelsen Naturgenopretning i Åmosen Vurdering af arealerstatninger Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. 2. Forudsætninger

NOTAT. 1. Indledning. 2. Forudsætninger NOTAT Projekt RFR Fusion Kunde I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Notat Tillægsnotat #3 til Fusionsrapport af august 2012 Dato 1. november 2012 Til Henning Christensen; Renovest I/S Heine

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Økonomisk analyse. Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne

Økonomisk analyse. Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne Økonomisk analyse 16. marts 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne Fødevarevirksomhedernes forventninger

Læs mere

Rækkefølge af grundvandsbeskyttelse

Rækkefølge af grundvandsbeskyttelse Opdateret bilag 5 Rækkefølge af grundvandsbeskyttelse (2017) Bilag 5 Rækkefølge af grundvandsbeskyttelse Aalborg Kommune udarbejder indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i områder med særlige drikkevandsinteresser

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS Frederikshavn Vand A/S August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensvurdering af ophør af indvinding fra Voerså Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN

BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN ATV- Jord og Grundvand DGI byen, København Carl Åge Pedersen, Planter og Miljø Chefkonsulent BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN 1. november 2016 EMNER, JEG VIL KOMME IND PÅ: Størrelsen af BNBO erne. Mulige indsatser

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Økonomisk analyse. Opsvinget har for alvor bidt sig fast i agroindustriens forventninger

Økonomisk analyse. Opsvinget har for alvor bidt sig fast i agroindustriens forventninger Økonomisk analyse 28. august 17 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Opsvinget har for alvor bidt sig fast i agroindustriens forventninger Agroindustriens

Læs mere

Erfaringer med grundvandsbeskyttelse. Møde den 18. juni 2014

Erfaringer med grundvandsbeskyttelse. Møde den 18. juni 2014 Erfaringer med grundvandsbeskyttelse Møde den 18. juni 2014 2 Hvad er målet? Hvad er målet med Statens kortlægning? Hvad er målet med kommunernes indsatsplaner? Hvad er Vandværkerne skal gøre? Beskyttelse

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018

Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018 DIREKTIONENS STAB Notat Kontaktperson: Thomas Herskind Dato: 27. september 2017 Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018 1. Resume og vurdering De aktuelle tal viser en gevinst ved selvbudgettering på

Læs mere

Afgørelse om ikke at gennemføre miljøvurdering af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Afgørelse om ikke at gennemføre miljøvurdering af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst #BREVFLET# Click here to enter text Dokument: Neutral titel Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Annoncering på Aalborg Kommunes hjemmeside 08-02-2017 Afgørelse om ikke at gennemføre miljøvurdering

Læs mere

»BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) Erfaringer med implementering

»BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) Erfaringer med implementering »BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) Erfaringer med implementering Program (11:15 12:40): Faglige indlæg (30 min.) Etablering af pesticidfrit BNBO omkring Bjellekær Kildeplads ved hjælpe af forbud efter

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Indstilling. Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning. 1.

Indstilling. Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning. 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 25. september 2008 Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning ved

Læs mere

2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser

2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser 2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser Andelsselskabet Furesø Vandforsyning, nordlig vandindvinding Furesø Vandforsyning (tidl. Andelsselskabet Farum Vandværk) sendte den 14. maj 2008 ansøgning til

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger - Find materialet Søren Bagger 19. maj 2011 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser

DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Jacob Bræstrup jcb@di.dk, 3377 3426 SEPTEMBER 2019 DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Hovedpointer: Det danske system for kommunal beskatning og udligning har for

Læs mere

Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 1432 Aalborg SV

Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 1432 Aalborg SV ! "#$%&'()*'++),-.( "/#. ! Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 142 Aalborg SV!" # $$ %$# $& 01 2 % 1 1...- %45'.,.6 7() 5 5 (85 / )!% / (!% - 2 '/ / 5 8) 58)5 5 8 (/#

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Godkendelse af indsats mod pesticider i byområder til beskyttelse af grundvandet

Godkendelse af indsats mod pesticider i byområder til beskyttelse af grundvandet Punkt 5. Godkendelse af indsats mod pesticider i byområder til beskyttelse af grundvandet 2011-18795 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender, at den nuværende strategi

Læs mere

Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne

Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne Vandforsyningsplanens bilag 14 skal løbende opdateres og godkendes af Miljø- og Energiudvalget én gang årligt, svarende til proceduren

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

FAKTAARK - EJERLEJLIGHEDSUDVALGETS KONKLUSIONER

FAKTAARK - EJERLEJLIGHEDSUDVALGETS KONKLUSIONER FAKTAARK - EJERLEJLIGHEDSUDVALGETS KONKLUSIONER Ejerlejlighedsloven blev vedtaget i 1966 for at sikre retsanvendelsen bedst muligt og for at skabe tryghed for belåning via realkreditinstitutterne. Der

Læs mere

Økonomisk analyse. Det globale opsving skaber positive forventninger i agroindustrien

Økonomisk analyse. Det globale opsving skaber positive forventninger i agroindustrien Økonomisk analyse 21. december 17 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Det globale opsving skaber positive forventninger i agroindustrien Virksomhedernes

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse i praksis

»Grundvandsbeskyttelse i praksis »Grundvandsbeskyttelse i praksis Chefkonsulent agronom Christian Thirup ATV-møde: Grundvandsbeskyttelse og aktuelle initiativer Onsdag den 18. juni 2014 Schæffergården, Gentofte »Dispossition Omfang af

Læs mere

HVOR LYKKES DET MED GRUNDVANDSBESKYTTELSE?

HVOR LYKKES DET MED GRUNDVANDSBESKYTTELSE? HVOR LYKKES DET MED GRUNDVANDSBESKYTTELSE? STATUS PÅ KOMMUNERNES BRUG AF MILJØBESKYTTELSES- LOVENS REGLER TIL GRUNDVANDSBESKYTTELSE Ulla Lyngs Ladekarl og Eike Stubsgaard NIRAS/Aarhus Kommune og Aarhus

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer 4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Økonomisk analyse. Forringede afsætningsmuligheder truer beskæftigelsen i fødevareindustrien

Økonomisk analyse. Forringede afsætningsmuligheder truer beskæftigelsen i fødevareindustrien Økonomisk analyse 7. december 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forringede afsætningsmuligheder truer beskæftigelsen i fødevareindustrien Manglende

Læs mere

Landbrugspakken hvad koster den vandforbrugerne?

Landbrugspakken hvad koster den vandforbrugerne? Landbrugspakken hvad koster den vandforbrugerne? Christian Thirup, ekspertisechef, NIRAS Workshop 3 - Grundvandsbeskyttelse ATV Vintermøde - 7. MARTS 2018 Link til rapport: http://mst.dk/media/133303/landbrugspakkenomkostninger-for-vandforbrugere-ogkommuner.pdf

Læs mere

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013 Økonomistaben September 2012 Budget & Analyse Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013 Ved byrådets 2. behandling af budgettet den 10. oktober 2012 skal det besluttes, om kommunen vælger statsgaranti,

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Såfremt skoven skal videreudvikles skal der indgås en fornyet samarbejdsaftale om Gulddysse Skov.

Såfremt skoven skal videreudvikles skal der indgås en fornyet samarbejdsaftale om Gulddysse Skov. Veje og Grønne Områder Sagsnr. 73490 Brevid. 2055563 Ref. JEST Dir. tlf. 46 31 3404 jensst@roskilde.dk 4. februar 2015 NOTAT: Gulddysse Skov: status og fornyet samarbejdsaftale Status Gundsø Kommune, Naturstyrelsen

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup Punkt 5. Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup 2018-062490 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at at revision af indsatsplan

Læs mere

Bilag 5 er senest godkendt af Miljø og Energiforvaltningen på møde den 21. december 2016 (punkt 4).

Bilag 5 er senest godkendt af Miljø og Energiforvaltningen på møde den 21. december 2016 (punkt 4). Opdateret bilag 5 Rækkefølge af grundvandsbeskyttelse Vandforsyningsplanens bilag 5 skal opdateres hvert år og godkendes af Miljø og Energiudvalget, jf. byrådets beslutning på møde den 19. april 2004 (punkt

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne forventer fortsat et godt 2018

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne forventer fortsat et godt 2018 Økonomisk analyse 31. juli 218 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevarevirksomhederne forventer fortsat et godt 218 Forventningerne i fødevarevirksomhederne

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne har historisk høje forventninger

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne har historisk høje forventninger Økonomisk analyse 19. juni 217 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevarevirksomhederne har historisk høje forventninger til det kommende år Fødevarevirksomhedernes

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Indledende opstartsmøde

Indledende opstartsmøde Indledende opstartsmøde Jordfordeling Lundby Krat Tiendemarken Aalborg, 29. November 2016 Indledende møde i jordfordelingen Lundby Krat - Tiendemarken Dagsorden for mødet: 1. Velkomst 2. Baggrund for jordfordelingen

Læs mere

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

HVAD BETYDER DEN POLITISKE AFTALE OM BNBO FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN, SET FRA ET VANDVÆRKS PERSPEKTIV STINE BISGAARD, PLANLÆGGER, HOFOR

HVAD BETYDER DEN POLITISKE AFTALE OM BNBO FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN, SET FRA ET VANDVÆRKS PERSPEKTIV STINE BISGAARD, PLANLÆGGER, HOFOR HVAD BETYDER DEN POLITISKE AFTALE OM BNBO FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN, SET FRA ET VANDVÆRKS PERSPEKTIV STINE BISGAARD, PLANLÆGGER, HOFOR ATV-Øst den 6. maj 2019: Grundvandsbeskyttelse i boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere