Dagsorden. Aalborg Byråd. Mødet den kl Stigsborg Brygge 5,

Transkript

1 Dagsorden AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget Mødet den kl Stigsborg Brygge 5,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering fra rådmand og direktør 2 3 Godkendelse: Vandforsyningsplan Opdatering af bilag 5 og bilag Anbefaling/godkendelse: Aalborg uden affald - 2. behandling 7 5 Anbefaling: Spildevandsslam på produktionsjord 13 6 Orientering: Afgørelse fra statsforvaltningen på klage over Aalborg Kommunes tilsyn med ejendommen Forsøgsvej 24 7 Orientering: Større koordinerede lednings- og vejarbejder i Mødedatoer Orientering fra diverse selskaber Eventuelt Godkendelse af referat 28 Lukket 12 Orientering fra diverse selskaber mv. 13 Orientering fra rådmand og direktør 14 Eventuelt 18

3 Tid Onsdag 21. januar 2015, kl Sted Stigsborg Brygge 5, mødelokale 161 Afbud Til stede Tommy Eggers, Anna Kirsten Olesen, Jan Nymark Thaysen, Lasse Frimand Jensen, Lasse Puertas Navarro Olsen, Lene Krabbe Dahl, Lars Peter Frisk Øvrige deltagere Øvrige deltagere

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden kl Side 1 af 128

5 Punkt 2. Orientering fra rådmand og direktør Temamøde om kvælstofudvaskning i Aalborg Kommune Mange steder i Aalborg Kommune er grundvandet sårbart over for nitrat, hvilket er årsagen til, at der er fokus på kvælstofudvaskning. Grundvandsrådet havde på det seneste møde afholdt i juni 2014 en drøftelse af kvælstofudvaskning, og i den forbindelse blev der stillet forslag om at tage emnet op evt. med input fra inviteret uafhængig oplægsholder. Aalborg Kommunes indsatsplaner bygger på en lang række data, men hvor kommer data fra? Formålet med et temamøde er således at skabe en fælles viden om, hvor stammer data fra, og hvad siger de. Mødet vil indeholde ca. 5 oplæg, der skal belyse de faktiske forhold omkring kvælstofudvaskning. Kendskabet til nitratproblematikken og koblet til lokale forhold. Herudover en belysning af målinger og beregningsmetoder. Derudover er følgende bilag vedhæftet til orientering: kl Side 12 af 28

6 Bilag: Miljø- og Energiudvalget Orienteringspunkt - Tidsplan for indsatsplan for Tylstrup Vandværk Fyrværkeri, notat om indsats- og myndighedshåndtering (BCA) samt aflevering (AFR) kl Side 23 af 28

7 Punkt 3. Godkendelse: Vandforsyningsplan Opdatering af bilag 5 og bilag Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender, at Vandforsyningsplanens bilag 5 vedrørende rækkefølge af grundvandsbeskyttelse opdateres at Vandforsyningsplanens bilag 14 vedrørende ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne opdateres. kl Side 14 af 328

8 Sagsbeskrivelse Byrådet har på møde den 7. oktober 2013 (punkt 5) godkendt Vandforsyningsplan Bilag 5 Rækkefølge af Grundvandsbeskyttelse I Vandforsyningsplanens bilag 5 er der foretaget en prioritering af den rækkefølge kildepladserne vil blive beskyttet, jf. de gældende indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Bilag 5 opdateres løbende i overensstemmelse med Aalborg Kommunes udmelding om planer for og vedtagelse af nye indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Det opdaterede bilag 5 godkendes af Miljø- og Energiudvalget én gang årligt. I forbindelse med opdateringen af bilag 5 er bilaget sendt til kommentering hos vandværker med egen indvinding i Hals-området, hos Vandsamarbejdet i Sejlflod (VSK) samt Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse. Der er ikke indkommet bemærkninger fra de hørte vandværker i Hals-området eller fra VSK. Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse har forelagt bilaget for det rådgivende udvalg for Vandsamarbejde Aalborg (RUVA) på møde den 24. november RUVA havde følgende bemærkninger: RUVA havde ikke bemærkninger til prioriteringen, men opfordrede til, at fremdriften i grundvandsbeskyttelsesindsatsen fastholdes. Vandværkerne i Nibe-området er ikke med i bilag 5, da der på nuværende tidspunkt ikke er taget stilling til, hvordan den fremtidige forsyningsstruktur for området skal se ud. Dermed kan beskyttelsesindsatsen endnu ikke planlægges. Bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne I Vandforsyningsplanens bilag 14 er der udarbejdet en ressourceopgørelse omfattende alle vandværker med egen vandindvinding i Aalborg Kommune. Bilag 14 viser område for område, om der er mulighed for at beskytte den ressource, der er behov for i dag plus 25 %. Dette vurderes bl.a. ud fra vandværkernes indvindingstilladelser samt en vurdering af, hvilke kildepladser der kan beskyttes på sigt. Bilag 14 viser derimod ikke, om der er hjemmel til at beskytte ressourcen. Denne hjemmel skabes først ved vedtagelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse med målsætninger om dette. Bilag 14 viser, at 5 af 13 forsyningsgrupper er grønne, hvilket betyder, at der er mulighed for at beskytte grundvandsressourcen, svarende til det nuværende vandbehov, plus 25 %. 4 ud af 13 forsyningsgrupper er gule, svarende til, at det nuværende vandbehov lige netop kan beskyttes. 4 af 13 forsyningsgrupper er røde og viser dermed, at det nuværende vandbehov ikke kan beskyttes. I disse forsyningsgrupper er der behov for, at indvindingstilladelser på eksisterende kildepladser udvides eller at der etableres nye kildepladser eller etableres forsyningsledninger til andre vandværker. Der er uafklarede forhold i bilaget, som Aalborg Kommune i samarbejde med de berørte vandværker har arbejdet med siden vedtagelse af vandforsyningsplanen, og som fortsat skal arbejdes med i resten af planperioden. Vandværkerne i Nibe-området er ikke med i bilag 14, da der på nuværende tidspunkt hverken er taget stilling til, hvordan den fremtidige forsyningsstruktur for området skal se ud eller hvilke kildepladser der kan/skal beskyttes. Bilag 14 opdateres løbende og godkendes af Miljø- og Energiudvalget én gang årligt. kl Side 25 af 328

9 Bilag: Miljø- og Energiudvalget Bilag 1 - Opdateret bilag 5 - Rækkefølge af grundvandsbeskyttelse (2014) Bilag 2 - Notat - Opdatering af bilag 5 (2014) Bilag 3 - Opdateret bilag 14 - Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne (2014) Bilag 4 - Notat - Opdatering af bilag 14 (2014) Bilag 5 - Kortbilag til indstilling kl Side 36 af 328

10 Punkt 4. Anbefaling/godkendelse: Aalborg uden affald - 2. behandling Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Aalborg uden affald samt udkast til svar på de indkomne indsigelser og kommentarer, og at byrådet godkender, at principperne for genbrugspladsstrukturen ændres, så åbningstiden på Hou Genbrugsplads udvides til at omfatte søndagsåbent hele året. at Miljø- og Energiudvalget beslutter, hvorvidt beholdere til dagrenovation skal køres retur til standplads efter tømning. Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering forvaltningens redegørelse vedrørende de arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved afhentning af containere Følgende bilag vil blive eftersendt inden mødet: Notat med kommentering og svar på de 17 indsigelser og bemærkninger til Aalborg uden affald. kl Side 17 af 628

11 Sagsbeskrivelse Byrådet besluttede på mødet den 8. september 2014 (punkt 4) at sende Aalborg uden affald i offentlig høring i perioden 9. september 2014 til 4. november De overordnede målsætninger i Aalborg uden affald er i vid udstrækning en videreførelse af målene fra den tidligere affaldsplan. Under hvert overordnet mål er der beskrevet nogle delmål, og under delmålene er der oplistet forslag til en række indsatser, som kan iværksættes i planperioden. Opfølgning på Miljø- og Energiudvalgets 1. behandling af Aalborg uden affald Dagrenovation Ved Miljø- og Energiudvalgets 1. behandling af planen (20. august 2014, punkt 3) om at få belyst de økonomiske konsekvenser pr. husstand ved aflevering ved standplads kontra ved skel ønskede udvalget at få belyst, hvad de økonomiske konsekvenser er pr. husstand, hvis dagrenovationsbeholderen skal bringes tilbage på standplads frem for afleveres i skel. Emnet er belyst i det medsendte notat Beregning af gebyrer for dagrenovation. Skal beholderne returneres til standplads, indebærer det, at den enkelte renovationsmedarbejder må tømme færre containere, og udgifterne til tømning ved renovatører og Aalborg Forsyning, Renovation øges med %. Omkostningerne vil dermed være i størrelsesordenen 80 kr., inkl. moms, højere pr. husstand, pr. år. Det beregnede fald i dagrenovationsgebyret (afsnit 16 i Aalborg uden affald) på 100 kr. vil i stedet være i størrelsesordenen 20 kr., pr. år, inkl. moms. Arbejdsmiljø Ved Miljø- og Energiudvalgets 1. behandling af planen (20. august 2014, punkt 3) ønskede udvalget ligeledes at få belyst de arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved afhentning af containere i forhold til kantsten/nedkørsler. Emnet er, sammen med en række andre arbejdsmiljømæssige forhold, belyst i det medsendte notat Undersøgelse og beskrivelse af de arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved at ændre indsamling af dagrenovation fra sække til containere i Aalborg Kommune. De væsentligste indsatsområder i Aalborg uden affald Sortering af genanvendelige materialer ved husstandene For at sikre, at mere affald genanvendes, så ressourcerne i materialet udnyttes, laves der en indsamlingsordning for metal, plast, småt elektronik og sparepærer ved de enkelte husstande i lighed med papirindsamlingen. I énfamiliehuse udleveres der én beholder med to rum til henholdsvis plast og metal. I etageejendomme indsamles affaldstyperne i plastcontainere eller underjordiske containere. Der bliver derfor mulighed for at aflevere småt elektronik og sparepærer i separate poser sammen med plast- og metalindsamlingen. Aalborg Forsyning, Renovation ejer udstyret. Det er frivilligt, om man ønsker at deltage i ordningen, men alle borgere har pligt til at sortere de nævnte affaldstyper til genanvendelse. Ordningen indføres i Dagrenovation Indsamling af yderligere genanvendelige affaldstyper ved boligerne vil ske i beholdere i stil med den beholder, der allerede anvendes til indsamling af papir og pap. Det betyder, at den enkelte husstand i de kommende år vil få et større antal beholdere til at stå på parcellen. Det er et mål, at beholderne skæmmer så lidt som muligt, hvilket bl.a. skal ske ved at sikre, at beholderne er relativt ens i udseende. Derfor ensrettes hele konceptet for indsamling af affald, og dermed også indsamling af dagrenovation, som hidtil primært er foregået i sække. Der indføres beholdere til dagrenovation frem for sække, hvilket giver den effekt, at der opnås en større fleksibilitet og dermed mulighed for større valgfrihed for kunden. Desuden mindskes risikoen for stikskader på medarbejderne. I Aalborg Kommune har vi hidtil været forskånet for den type arbejdsskader, men der er verserende sager i andre kommuner. Beholderne ejes af Aalborg Forsyning, Renovation. kl Side 28 af 628

12 I etageejendomme indsamles dagrenovation i containere eller underjordiske beholdere. Kapaciteten afpasses behovet i ejendommen. Containere tømmes som udgangspunkt ugentligt, eller oftere hvis der er behov. Underjordiske beholdere tømmes efter behov. Dog må der maks. være fire uger mellem tømninger. Underjordiske beholderne ejes af borgerne/virksomheder/boligforeningen/boligselskabet. Ordningen indføres i Henteordning for småt brændbart storskraldsordningen Den nuværende ordning for indsamling af småt brændbart affald afskaffes. I forbindelse med at borgerne får udleveret beholdere til at frasortere metal og plast ved husstanden, vurderes det, at den mængde småt brændbart affald, der afleveres til henteordningen, vil falde betydeligt. Er der tale om større emner, har borgerne fortsat mulighed for at benytte bestillerordningen. Indsamlingsordning for haveaffald Der etableres en ordning for indsamling af haveaffald fra boliger i byområde, hvor der er 14-dags afhentning af dagrenovation. Haveaffaldet vil efterfølgende blive sorteret i henholdsvis flis, som kan gå til biobrændsel, og en mellemfraktion, som enten komposteres eller bruges til afdækning, og græs, blade o.lign., som kan komposteres eller alternativt bioforgasses. Ordningen sættes i drift i Information Informationsindsatsen styrkes. Der er behov for undervisning og uddannelse af borgere, bl.a. børn og unge. Det skal sikres, at vi benytter de rigtige medier, så vi rammer de ønskede målgrupper. Generel udvikling af elektroniske medier (ipads i biler, elektronisk bestilling/selvbetjening, hjemmeside osv.). Underjordiske containere i midtbyen Mulighederne for en indsats kortlægges, så der kan etableres innovative affaldsløsninger, som indpasses arkitektonisk i bybilledet. Økonomi For borgerne bliver den økonomiske konsekvens ved at indføre en indsamlingsordning for plast, metal, småt elektronik og sparepærer en stigning i størrelsesordenen 150 kr., inkl. moms, pr. husstand, pr. år. Dette gebyr pålægges boligabonnementet. Indsamlingsordning for haveaffald påvirker boligabonnementet med en stigning i størrelsesordenen 30 kr., inkl. moms, pr. husholdning, pr. år. Besparelsen ved at afskaffe henteordningen for småt brændbart affald bliver i størrelsesordenen 40 kr., inkl. moms, pr. husholdning, pr. år. Reduktionen sker i boligabonnementet. For borgerne bliver besparelsen ved at overgå til en beholderløsning 14-dages tømning i énfamiliehuse og et skift i ejerforhold af udstyr, så Aalborg Kommune fremover ejer overjordiske beholdere i størrelsesordenen 100 kr., inkl. moms, pr. husstand, pr. år. Beslutter Miljø- og Energiudvalget, at beholderen skal returneres til standplads efter tømning er besparelsen i størrelsesordenen 20 kr., pr. år, inkl. moms. Samlet set vil boligabonnementet således stige i størrelsesordenen 140 kr., inkl. moms, pr. år, mens grundgebyret for indsamling af dagrenovation tilsvarende vil falde med i størrelsesordenen 100 kr., inkl. moms. For den enkelte husstand betyder det en ekstra udgift til affald på ca. 40 kr., pr. år, inkl. moms., når ordningerne er implementeret. Dette er under forudsætning af, at beholderen placeres i skel efter tømning. Beslutter Miljø- og Energiudvalget, at beholderen skal returneres til standplads efter tømning vil boligabonnementet fortsat stige i størrelsesordenen 140 kr., inkl. moms, pr. år, mens grundgebyret for indsamling af dagrenovation tilsvarende vil falde med i størrelsesordenen 20 kr., inkl. moms. For den enkelte husstand betyder det en ekstra udgift til affald på ca. 120 kr., pr. år, inkl. moms., når ordningerne er implementeret. De enkelte beregninger er overslagstal og kan variere afhængig af udbud af materiel, priser på afsætning af ressourcer mm. og justeres i kommende revisioner af budgettet. kl Side 39 af 628

13 Indsigelser og bemærkninger Efter byrådets 1. behandling af Aalborg uden affald har planen været i offentlig høring. Der er kommet 17 indsigelser/bemærkninger til planen fra følgende: 1 Peter H. S. Madsen, Havnevej 22, Valsted, 9240 Nibe 2 Leif Bredahl 1 3 Ruth Nielsen, Vigen 35, 9280 Storvorde 4 Mikken Ventoux Kjær, Snekkerstenvej 81, 9270 Klarup 5 Sarah Mansour 1 6 Bente Schjødt, Pontoppidanstræde 95F, 9220 Aalborg Ø 7 Jytte Laden Nielsen, Drøvten 44, 9310 Vodskov 8 Christina Linnemann, Offerlunden 51, 9230 Svenstrup 9 John Holst 1 10 Peter Holm, Asgården 2, 9230 Svenstrup 11 Flemming Skovgaars Jespersen, Gyldenrisvej 21, 9380 Vestbjerg 12 Solbyen Ejerlav, Hasseris, v. Hanne Bælum, Solbyen 73, 9000 Aalborg 13 Tina Pedersen 1 14 Enhedslisten, v. Susanne Flytkjær, Søndergade 12, 9000 Aalborg 15 Dagrenovationsgruppen v. Bo Malling, Bruno Bunch, Jan Pedersen, Over Bækken 2, 9000 Aalborg 16 Dansk Cyklist Forbund, v. Michael Levisen Nielsen, Gadekjærsvej 5, Sejlflod, 9280 Storvorde 17 Handicaprådet i Aalborg Kommune Indsigelserne drejer sig primært om: Det øgende antal beholdere ved husstandene til indsamling af affald Mulighed for sortering i det offentlige rum Arbejdsmiljø. Indsigelser og bemærkninger er behandlet i det medsendte bilag. De indkomne indsigelser har ikke givet anledning til ændringer ud over nedenstående. Miljø- og Energiudvalget ønske til ændringer På Miljø- og Energiudvalgets møde den 17. december 2014 (punkt 3) blev det besluttet, at åbningen af genbrugspladsen i Hou skulle indarbejdes ved Miljø- og Energiudvalgets 2. behandling af Aalborg uden affald , idet pladsen skal være åben søndage hele året. 1 Forvaltningen er udelukkende i besiddelse af navn og mailadresse kl Side 410 af af 628

14 Med åbningen af genbrugspladsen i Gandrup i 2013 blev Genbrugspladsen Hou en sæsonplads, som er åben alle dage i perioden 1. april-31. oktober. Ændringen af genbrugspladsstrukturen blev fastlagt i Affaldsplan , som byrådet vedtog i december Miljø- og Energiudvalget har ønsket at ændre principperne for genbrugspladsstrukturen, så åbningstiden på Hou Genbrugsplads udvides til at omfatte søndagsåbent hele året, altså ud over den periode pladsen er sæsonåbent. Ændringer i forhold til 1. behandlingen af affaldsplanen Dagrenovation Hvorvidt beholderen afleveres på standplads eller lægges i skel efter tømning, tilpasses teksten i affaldsplanen i henhold til udvalgets beslutning på mødet. Muligheden for at opnå rabat, ved at kunden selv kører sin beholder ud til skel inden afhentning, foreslås fjernet, da det vurderes at blive uforholdsmæssigt dyrt at administrere. Genbrugsplads Hou Afhængig af byrådets beslutning om at udvide åbningstiden for genbrugspladsen i Hou, så der er åbent søndage hele året, tilrettes teksten i affaldsplanen, jf. beskrivelsen af Miljø- og Energiudvalgets ønske, som er beskrevet i afsnittet om udvalgets ønske til ændringer. Økonomi Afsnit 16 De samlede økonomiske konsekvenser tilpasses Miljø- og Energiudvalgets beslutning vedr. afleveringssted for dagrenovationsbeholdere. De økonomiske konsekvenser vedrørende driftsomkostninger fra idriftssættelsestidspunktet i 2015 samt indkøb af containere og vogne til genanvendelsesordningen for plast og metal i 2015 indarbejdes i den førstkommende revision i foråret Samlet vurdering Som udgangspunkt har indsigelserne i høringsperioden ikke givet anledning til omskrivning af principper i Aalborg uden affald, og planen, som byrådet 2. behandler, er stort set identisk med 1. behandlingen, dog med de oven for anførte justeringer. Den videre behandling Efter Miljø- og Energiudvalgets 2. behandling af Aalborg uden affald skal sagen til 2. behandling i byrådet i primo Inden sagen 2. behandles i byrådet vil såvel indstilling som bilag vedr. rettelser til Aalborg uden affald blive justeret i henhold til Miljø- og Energiudvalget beslutninger ved 2. behandlingen. Efter byrådets godkendelse af Aalborg uden affald vil der ske en tilpasning og justering af Aalborg Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Fra planen er endelig vedtaget, og til de første ordninger kan effektueres, vil der være en periode på ca. 9 måneder til detailplanlægning, udbud mm. kl Side 511 af af 628

15 Bilag: Miljø- og Energiudvalget Bilag 1 - Rettet tekst til Aalborg uden affald - 2. behandling Bilag 2-17 indsigelser Bilag 3 - Notat økonomi dagrenovation docx Bilag 4 - Notat: Undersøgelse og beskrivelse af de arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved ændret indsamling af dagrenovation fra sække til containere i Aalborg Kommune Bilag 5 - Aalborg-uden-affald - byrådsbehandling 2015 Bilag 6 - Notat med kommentering og svar på de 17 indsigelser og bemærkninger kl Side 612 af af 628

16 Punkt 5. Anbefaling: Spildevandsslam på produktionsjord Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at KKR Nordjylland svares som anført i forslag til svar til KKR Nordjylland, herunder opfordrer KKR til at skrive til Miljøministe-ren, at lovgivningen bør ændres. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender, at det i sagsbeskrivelsen beskrevne administrationspraksis lægges til grund for den konkrete sagsbehandling i forbindelse med anmeldelser af udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord. kl Side 13 af af 528

17 Sagsbeskrivelse Denne indstilling omhandler spildevandsslam fra kommunale renseanlæg, der er omfattet af reglerne i Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen). Kommunekontaktrådet for Nordjylland (KKR Nordjylland) har i brev af den 1. juli 2014 anmodet kommunerne om at drøfte og melde tilbage på tre spørgsmål: Hvilke retningslinjer vil kommunalbestyrelsen fremadrettet arbejde efter? Vil kommunalbestyrelsen fremover overveje ikke at sælge spildevandsslam? Kan kommunalbestyrelsen bakke op om at arbejde for en udvidelse af det kommunale selvstyre med henblik på at gøre det muligt at forbyde udkørsel af spildevandsslam i kommunen? Henvendelsen har baggrund i en drøftelse på møde i KKR Nordjylland den 6. juni 2014 på opfordring fra et medlem, hvor det blev besluttet at sende sagen til drøftelse i kommunalbestyrelserne med henblik på en tilbagemelding til KKR Nordjylland i første kvartal Emnet har gennem mange år haft stor politisk fokus i Aalborg Kommune, og nedenstående er i tråd hermed. Miljø- og Energiudvalget har på mødet den 3. december 2014 (punkt 4 og 5) godkendt retningslinjer og en konkret afgørelse om anvendelse af FosforGro (slam fra Cheminova) på landbrugsjord. Tilladelser eller afslag vedrørende anvendelse af FosforGro træffes med baggrund i Miljøbeskyttelseslovens 19, fordi dette slam indeholder stoffer, der ikke er taget stilling til i slambekendtgørelsen. Baggrund Spildevandsslam indeholder en række næringsstoffer, bl.a. fosfor, der kan udnyttes ved at sprede slammet på landbrugsjord. For landmænd er der god økonomi i at aftage spildevandsslam, idet de dels modtager penge for at aftage slammet, og dels sparer penge til gødning. Anvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord reguleres i bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen). Det er tilladt at sprede spildevandsslam på landbrugsjord, når det overholder slambekendtgørelsen. Der stilles bl.a. krav til 7 tungmetaller og 4 miljøfremmede stoffer, og det må ikke indeholde væsentlige mængder af andre miljøskadelige stoffer. Kommunen kan stille krav om analyser for stoffer, der er en konkret mistanke om, at slammet indeholder. Ved indgåelse af aftale om levering af spildevandsslam til bruger skal affaldsproducenten sende kopi af leveringsaftalen, deklaration samt kort med angivelse af, hvor affaldet forventes udspredt til kommunalbestyrelsen i brugers kommune senest 8 dage før første levering. Anvendelsen af spildevandsslam må ikke give anledning til forurening af grundvandet, og tilsynsmyndigheden kan jf. 32 i slambekendtgørelsen inden for 8 dage nedlægge forbud mod anvendelse af affald til jordbrugsformål, såfremt anvendelsen medfører forurening eller risiko herfor. Kommunen har ikke mulighed for at vedtage et generelt forbud mod anvendelse af spildevandsslam i særlige områder, f.eks. indvindingsoplande til almene vandværker eller OSD-områder. Kommunerne skal i hver enkelt sag vurdere og konkret redegøre for, om der er risiko for forurening af grundvandet ved udspredning af slam på de angivne arealer, jf. udtalelse fra Statsforvaltningen af 12. marts Det fremgår af Aalborg Kommunes Klimastrategi, at udbringning af spildevandsslam skal undgås inden for områder med drikkevandsinteresser. Forsyningsvirksomhederne bruger de muligheder, der er for at forhindre udspredning af spildevandsslam inden for sårbare drikkevandsområder - der er desværre kun få muligheder i dag. Aalborg Kommune har i en årrække arbejdet for, at spildevandsslam ikke udbringes på landbrugsjord inden for indvindingsoplande til almene vandværker og områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Spil- kl Side 214 af af 528

18 devandsslam er kompleks sammensat. Der analyseres ikke for alle stoffer, f.eks. analyseres der ikke for medicinrester. Der tages ikke højde for cocktaileffekter. Og der tages ikke højde for forskellig geologi. Disse usikkerheder bør komme grundvandet til gode. Byrådet har tidligere på mødet den 11. oktober 2010 (punkt 20) besluttet, at der tages initiativ til en fornøden justering af lov-/bekendtgørelsesgrundlaget vedrørende muligheder for at beskytte grundvandsressourcen mod forurening med spildevandsslam. Aalborg Kommune har bl.a. rettet henvendelser til Miljøministeren, KL og DANVA. Aalborg Kommune har ligeledes forsøgt en række andre løsninger, herunder bl.a. skrevet rundt til kommunerne vest for Storebælt og bedt om, at disse ikke sælger spildevandsslam til lodsejere, der har jord i indvindingsoplande og OSD-områder i Aalborg Kommune. Spildevandsslammet fra renseanlæggene i Aalborg Kommune anvendes ikke i landbruget, men nyttiggøres i industrien, hvor det erstatter brændsler/kul og råstoffer. I 2013 blev der spredt spildevandsslam fra andre kommuner på ca. 800 ha. landbrugsjord i Aalborg Kommune. Administrationspraksis Aalborg Kommune ønsker ikke udbringning af spildevandsslam i drikkevandsområder. Aalborg Kommune følger følgende administrative praksis: 1. Anvendelsen må ikke give anledning til væsentlig risiko for forurening af grundvandet 2. Anvendelsen må ikke give risiko for en afstrømning til søer, vandløb eller dræn af forurenende stoffer. 3. Anvendelsen må ikke give anledning til væsentlige gener eller uhygiejniske forhold. 4. Udbringning af spildevandsslam reguleres af slambekendtgørelsen. Når spildevandsslammet overholder slambekendtgørelsens grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, skal deklarationen sendes til kommunen 8 dage inden levering. Der nedlægges forbud efter slambekendtgørelsens 32, såfremt anvendelsen medfører forurening eller risiko herfor. 5. Der nedlægges forbud mod udbringning af spildevandsslam, hvis der kan påvises en konkret risiko for forurening. Når vandsamarbejder og almene vandværker med baggrund i indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse indgår aftaler om dyrkningsrettigheder, omfatter disse, at der ikke må udspredes spildevandsslam. Med de begrænsede lovmæssige muligheder kan udbringning i drikkevandsområder ikke forhindres men kun begrænses. Forslag til svar til KKR Nordjylland Aalborg Kommune ønsker ikke udbringning af spildevandsslam i drikkevandsområder. Aalborg Kommune vil fortsat arbejde for, at udbringning af spildevandsslam undgås inden for indvindingsoplande til almene vandværker og områder med drikkevandsinteresser. Aalborg Kommune bruger de muligheder, der er for at forhindre udspredning af spildevandsslam inden for sårbare drikkevandsområder. Spildevandsslam fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S renseanlæg anvendes ikke i landbruget, men nyttiggøres i industrien, hvor det erstatter brændsler/kul og råstoffer. Aalborg Kommune bakker op om at arbejde for en udvidelse af det kommunale selvstyre med henblik på at gøre det muligt at forbyde udkørsel af spildevandsslam i kommunen, primært med henblik på at undgå spildevandsslam i indvindingsoplande til almene vandværker, og OSD-områder. Hvis der ikke kan skabes mulighed for, at den enkelte kommune kan forbyde udkørsel af spildevandsslam i kommunen, vil Aalborg Kommune foreslå, at KKR Nordjylland arbejder for, at kommunerne i Nordjylland ikke sælger spildevandsslam til udbringning i indvindingsoplande til almene vandværker og OSD-områder i andre kommuner. kl Side 315 af af 528

19 Aalborg Kommune vil opfordre KKR til at skrive til Miljøministeren, at lovgivningen bør ændres, så indvindingsoplande til almene vandværker og områder med særlige drikkevandsinteresser kan friholdes for udbringning af spildevandsslam. kl Side 416 af af 528

20 Bilag: Miljø- og Energiudvalget Spildevandsslam på produktionsjord kl Side 517 af af 528

21 Punkt 6. Orientering: Afgørelse fra statsforvaltningen på klage over Aalborg Kommunes tilsyn med ejendommen Forsøgsvej Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til byrådets orientering afgørelse fra Statsforvaltningen vedrø-rende Aalborg Kommunes tilsynsforpligtigelse. kl Side 18 af af 328

22 Sagsbeskrivelse Marie og Knud Erik Jensen har i januar og marts 2013 klaget til til Statsforvaltningen over svigtende tilsyn med svineproduktionen på naboejendommen Forsøgsvej 24, Tylstrup. Statsforvaltningen bad i juli 2013 byrådet i Aalborg Kommune om at afgive en udtalelse. Sagen blev behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 7. oktober 2013 (punkt 2) og på byrådets møde den 21. oktober 2013 (punkt 5). Det var byrådets opfattelse, at Aalborg Kommune ikke har svigtet sin tilsynsforpligtelse som miljømyndighed. Byrådets udtalelse blev fremsendt til Statsforvaltningen den 25. oktober Statsforvaltningen har den 27. oktober 2014 afgjort, at Aalborg Kommune efter Statsforvaltningens opfattelse ikke har tilsidesat sin tilsynsforpligtelse efter miljøbeskyttelsesloven. Det er Statsforvaltningens opfattelse, at Aalborg Kommune har ført et aktivt tilsyn med overholdelsen af lovgivningen og de vilkår, der er fastsat for forholdene på svinebruget. Statsforvaltningen lægger vægt på, at Aalborg Kommune har reageret på naboens klager, herunder jævnligt foretaget tilsyn på ejendommen. Afgørelsen er vedhæftet bilag. Marie og Knud Erik Jensens bolig, Forsøgsvej 25 ligger kun 33 m fra nærmeste staldbygning på Forsøgsvej 24. På Forsøgsvej 24 er der en so-produktion, som i december 2009 fik en miljøgodkendelse efter husdyrlovens 11 til 131 DE. Marie og Knud Erik Jensen har siden 2008 klaget over især lugt- og støjgener fra ejendommen. kl Side 219 af af 328

23 Bilag: Miljø- og Energiudvalget Statsforvaltningsens afgørelse vedr. Forsøgsvej 24 kl Side 320 af af 328

24 Punkt 7. Orientering: Større koordinerede lednings- og vejarbejder i Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering notat om større koordinerede lednings- og vejarbejder kl Side 121 af af 328

25 Sagsbeskrivelse Med baggrund i Rammeaftalen mellem Miljø- og Energiforvaltningen og By- og Landskabsforvaltningen har Styregruppen for koordinering af større lednings- og vejarbejder godkendt projekter for Projekterne er omtalt i vedlagte bilag. Notat om større koordinerede lednings- og vejarbejder i 2015 er fremsendt til By- og Landskabsudvalgets orientering på mødet den 22. januar kl Side 22 af af 328

26 Bilag: Miljø- og Energiudvalget Koordineringsrapport 2015, januar, 1. udgave kl Side 323 af af 328

27 Punkt 8. Mødedatoer Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets beslutning, om nedenstående mødetidspunkter skal godkendes, eller de tidligere godkendte mødetidspunkter fastholdes. kl Side 124 af af 228

28 Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiudvalget godkendte på mødet den 27. oktober 2014 (punkt 3) mødeplan for udvalgets møder i På Miljø- og Energiudvalgets møde den 17. december 2014 blev det foreslået at flytte mødetidspunktet til kl de dage, hvor det ikke konflikter med anden mødeaktivitet. Herudover er der behov for ændre mødeplanen, da det planlagte udvalgsmøde den 2. september har sammenfald med budgetugen. Miljø- og Energiforvaltningen foreslår ændring af mødeplanen således (skrevet med kursiv): Torsdag den 12. februar ændres til kl Torsdag den 26. februar ændres til kl Torsdag den 12. marts og fredag den 13. marts: KL kommunalpolitisk topmøde, Aalborg Fredag den 20. marts ændres til kl. 08: (kombineret med temamøde) Torsdag den 26. marts ændres til kl Onsdag den 15. april ændres til kl Fredag den 24. april ændres til kl (temamøde) Mandag den 27. april og tirsdag den 28. april: KL - Politisk Forum 2015, i Nyborg Onsdag den 29. april ændres til kl Onsdag den 6. maj ændres til kl (kombineret med temamøde/ekskursion) Onsdag den 20. maj (kl ) Torsdag den 4. juni ændres til kl Torsdag den 25. juni ændres til kl (evt. kombineret med ekskursion) Torsdag den 13. august ændres til kl (budgetmøde) Onsdag den 19. august ændres til kl Onsdag den 2. september ændres til torsdag den 3. september, kl pga. sammenfald med budgetugen Onsdag den 16. september ændres til kl (evt. halvdagsmøde, da Bæredygtighedsfestival falder i denne uge) Onsdag den 30. september ændres til kl Onsdag den 21. oktober ændres til kl. kl Torsdag den 5. november ændres til kl Fredag den 13. november ændres til kl (temamøde) Onsdag den 18. november ændres til kl Onsdag den 2. december ændres til kl Onsdag den 16. december ændres til kl kl Side 25 af af 228

29 Punkt 9. Orientering fra diverse selskaber kl Side 126 af af 128

30 Punkt 10. Eventuelt kl Side 127 af af 128

31 Punkt 11. Godkendelse af referat kl Side 128 af af 128