Grønt Regnskab 2012 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Transkript

1 Grønt Regnskab 2012 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

2 Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge Nørresundby Udgivelse: Marts 2013 Titel: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Kloak A/S Forside: Foto taget ved Nibe Renseanlæg, som blev nedlagt i 2012 Side 2 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Grønt regnskab og miljøregulering... 4 Aktiviteter...5 Ressourcer og forurening... 6 Energi... 8 Luft Affald Råstof og hjælpestoffer Mål og muligheder Miljøberetning Skemaer Forklaring vedr. angivelse af metode...24 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Side 3

4 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon: Telefax: Hjemmeside E-post kloak@aalborgforsyning.dk Renseanlæg Øst, Rørdalsvej 200, 9220 Aalborg Øst, P-nr Renseanlæg Vest, Mølholmsvej 30, 9000 Aalborg, P-nr Renseanlæg Nibe, Aalborgvej 45, 9240 Nibe, P-nr Pumpestation, Vestre Havnepromenade 25, 9000 Aalborg, P-nr Nuværende og fremtidig forsyningsstruktur. Kloakopland er vist for hhv. Renseanlæg Vest (grøn) og Renseanlæg Øst (rød) Grønt regnskab og miljøregulering Aalborg Forsyning, Kloak A/S (Kloakselskabet) er i 2010 etableret som et kommunalt ejet aktieselskab. Kloakselskabet indgår i en koncernstruktur med Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne. Kloakselskabet er ikke omfattet af Miljøministeriets Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Som en del af Kloakselskabets certificering skal der tilvejebringes de oplysninger, som indgår i et grønt regnskab. Kloakselskabet har derfor valgt at udarbejde et grønt regnskab. Aalborg Kommune er tilladelsesmyndighed for Kloakselskabets udledninger til vandløb, Limfjorden og Kattegat, og Naturstyrelsen Aalborg er tilsynsmyndighed for disse. Miljøstyrelsen Aarhus er godkendelsesog tilsynsmyndighed for slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. I Skema 1 side 19 findes en oversigt over Kloakselskabets miljøgodkendelser. Ny skorsten til gasmotor og kedel på Aalborg Renseanlæg Vest. Side 4 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012

5 Aktiviteter Kloakselskabets hovedaktiviteter omfatter administration, planlægning, projektering, anlæg, drift og vedligeholdelse af følgende anlæg pr. 1. januar 2012: Store centrale renseanlæg Mindre renseanlæg Minirenseanlæg Pumpestationer Bassiner ekskl. rørbassiner Overløbsbygværker Hovedledninger Stikledninger Brønde 2 stk. 5 stk. 14 stk. 248 stk. 96 stk. 144 stk. ca km ca. 400 km ca stk. De store centrale renseanlæg er Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest, og de mindre renseanlæg er renseanlæggene i Hals, Nibe, Halkær, Kongerslev og Dokkedal. Hals Renseanlæg og Kongerslev Renseanlæg er nedlagt 22. marts 2012, Halkær Renseanlæg 15. oktober 2012 og Nibe Renseanlæg 20. december Dokkedal Renseanlæg planlægges nedlagt i Kongerslev Renseanlæg behandlede kun overfladevand. Kloakoplandet omfatter et ca ha stort område i Aalborg Kommune, svarende til 8 % af kommunens areal. Kloakselskabet modtager og behandler også spildevand fra nabokommunen Rebild. Nu renses spildevandet i Skørbæk 30 km væk! I overensstemmelse med kloakselskabets overordnede mål om central håndtering af spildevand samt decentral regnvandshåndtering er der i 2012 gennemført flere anlægsprojekter på strækningen Skørbæk-Halkær-Djørup-Bislev. Disse byer ligger sydvest for Nibe ved Halkær Bredning. Der er foretaget spildevandskloakering af Skørbæk og Djørup, hvorved udledning af delvis renset spildevand fra bundfældningstanke til søer og vandløb er fjernet. Desuden er det mindre velfungerende renseanlæg i Halkær nedlagt, og der er etableret nye afskærende spildevandsledninger samt nye tidssvarende, arbejdsmiljøvenlige og energirigtige pumpestationer. Ud over de betydelige miljøforbedringer i Skørbæk, Halkær og Djørup er der igangsat en separatkloakering af Bislev, hvorved der etableres en forbedret afledningsmulighed for mejeriet i byen. Samtidig vil risikoen for overløb til vandløb og søer blive minimeret ganske radikalt. Separatkloakeringen af Bislev medfører endvidere nedlæggelse af to overløbsbygværker, og reduktion af årligt ca m 3 udledning af opspædt spildevand til et højere målsat vandløb. Arbejdet med separatkloakering af Bislev fortsætter i Anlæg og drift af kloaksystemet og renseanlæggene er alene brugerfinansieret af private husstande og industrier i kloakoplandet. Kloakselskabet forestår opkrævning af vandafledningsbidrag, særbidrag m.v., jf. betalingsvedtægten. Der opkræves ca. kr. 300 millioner om året. Der er i 2012 behandlet 26,4 mio. m 3 spildevand. 73 % af dette er behandlet på Renseanlæg Vest, 23 % på Renseanlæg Øst og 4% på de mindre renseanlæg. Der er solgt ca. 11 mio. m 3 drikkevand i renseanlæggenes oplande. Pumpestation Halkærvej 72, placeret ved det nu nedlagte renseanlæg i Halkær Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Side 5

6 Ressourcer og forurening Kloakselskabets væsentligste miljøpåvirkninger vedrører vand- og luftmiljøet. Derudover bliver der forbrugt energi, kemikalier og vand samt produceret affald. Vandmiljø Kloakselskabets væsentligste belastninger på vandmiljøet sker gennem udledning fra renseanlæggene samt ved overløb fra kloaksystemet. Renseanlæg Vest og Øst samt Nibe Renseanlæg udleder direkte til Limfjorden. Renseanlæggene i Halkær og Dokkedal udleder til mindre recipienter, som har udløb i Limfjorden eller Aalborg Bugt. Renseanlæggene har overholdt udledningskravene i 2012, undtagen Kongerslev Renseanlæg, hvor der har været en overskridelse af udlederkravet for suspenderet stof i en enkelt prøve. For at reducere risikoen for oversvømmelser under kraftig regn kan der i fælleskloakerede områder ske aflastning af opspædt spildevand til vandløb og Limfjorden, hvilket sker gennem overløbsbyg-værker. For bl.a. at begrænse antallet af aflastninger er der etableret bassiner i kloaksystemet, som opsamler så meget som muligt af den overskydende vandmængde under større regnhændelser. Når der igen er plads i kloaksystemet, ledes vandet fra bassinerne tilbage i kloaksystemet. Det vand, der ved ekstremt regnvejr ikke er plads til i bassinerne, ledes via overløbsbygværker til vandløb, Limfjorden og Kattegat. I de separatkloakerede områder udledes regnvandet lokalt til vandløb, Limfjorden og Kattegat. Særligt vandløb er følsomme over for store vandmængder på kort tid, da det kan føre til erosion og oversvømmelser. På de separate regnvandsledninger er der derfor indbygget bassiner, som anvendes til at udjævne udledningen af regnvand til vandløb. Herved opnås en mere naturlig afstrømning af regnvandet. Da skybruddet ramte Aalborg i 2012 Den 6. august 2012 oplevede Kloakselskabet et skybrud, der ramte det meste af forsyningsområdet., men især passerede de centrale bydele i Skalborg, Gug, Kærby, Aalborg og Nørresundby. På det tidspunkt, hvor der faldt mest regn blev der registreret 27,8 mm regn på en halv time. Grænsen for skybrud er 15 mm på en halv time. Et så kraftigt skybrud vurderes til at finde sted én gang på 36 år. Selv om kloaksystemet er robust dimensioneret, er der ved et sådant skybrud risiko for oversvømmelse af særligt udsatte områder. Kloakselskabet registrerede omkring 20 dæksler, der blev løftet af og gav vand på terræn. Selv om det er en lille del af Kloakselskabets ca brønde, er der i slutningen af 2012 igangsat tiltag til afvikling af hvert af disse tilfælde. Skybruddet medførte også 324 registrerede udrykninger fra skadesservicefirmaer til oversvømmede huse og kældre i private hjem. Langt de fleste udkald har været i lavere beliggende, fælleskloakerede områder. Kloakselskabet har udarbejdet en folder "Vand i kælderen", som tilsendes de borgere, der henvender sig tilkloakselskabet. Heri gives gode råd til, hvordan de oplevede oversvømmelser kan undgås i fremtiden. Vand på kørebanen på Toftevej i Nørresundby. Foto: Tine Jørgensen Side 6 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012

7 Rensegrader Når spildevandet behandles på renseanlæggene, bliver det først renset mekanisk - dvs., at sand, fedt og ristestof fjernes. Endvidere fjernes en del af det organiske stof på Renseanlæg Vest ved mekanisk rensning. Herefter bliver langt hovedparten - i % - af spildevandet endvidere renset biologisk og kemisk. På renseanlæggene opnås der generelt høje rensegrader. Rensegraderne udtrykker hvor meget stof, der er fjernet i forhold til den mængde, som er tilledt renseanlægget - både den del, som renses biologisk og den del, som kun er mekanisk renset. Høj rensekvalitet tilstræbes såvel af hensyn til Limfjordens vandmiljø som spildevandsafgiftens størrelse. Ses rensegraderne i sammenhæng med nedbørsmængderne, er rensegraderne ofte lave i år med høje nedbørsmængder og omvendt. Dette skyldes bl.a. at en høj nedbørsmængde giver en lav koncentration af et stof i det tilledte spildevand, men samtidig renses der altid ned til samme koncentrationsniveau. De interne måltal for rensegraderne er illustreret med cirkler på nedenstående figur. Som det fremgår overholdes måltallene i 2012 med en god margin. 100, ,0 96, ,0 Rensegrad (%) 92,0 90,0 88,0 86, Nedbør (mm) 84,0 82, ,0 78, År Total Fosfor BI5 Interne måltal Total kvælstof Nedbør Samlede rensegrader for renseanlæggene. Måltal for rensegrader for 2012 er markeret med O Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Side 7

8 Energi I nedenstående figurer fremgår energiforbruget for henholdsvis det samlede kloakselskab og selskabets renseanlæg. Energiforbruget er fordelt på kilder og anvendelse. I figurerne er illustrereret både energiforbrug og afsætning af energi til eksterne, dvs. fjernvarmenet, elnet og ekstern medforbrænding af slamgranulat og ristegods. Det ses, at renseanlæggenes energiforbrug udgør den største del af energiforbruget. De største energiforbrug går til procesopvarmning af rådnetanke og tørring af slam. Når energimængderne fra forbrænding af biogas og tørret slamgranulat medregnes, kommer der en væsentlig større energimængde ud, end der forbruges til produktion af disse. Dette illustreres ved nettoenergiforbruget, som er gengivet med røde streger på nedenstående figurer. Målsætningen er, at det samlede kloakselskabs nettoenergiforbrug er neutralt i Dette skal opnås både ved en reduktion i det aktuelle energiforbrug og om muligt en forøgelse af energiproduktionen ud fra biogas og tørret slam. For andet år i træk er der i 2012 opnået et energioverskud på renseanlæggene. Dette ses af nettoenergiforbruget for renseanlæg på figuren nedenfor. Dette skyldes primært en målrettet indsats på slamtørringsanlægget for at få tørret og energiudnyttet så meget af slammet som muligt. Se mere om dette under "Affald" på side 10. Nettoenergiforbruget er dog steget i forhold til Dette skyldes bl.a. en væsentlig mindre afsætning af el fra renseanlæg pga. ombygning og en stigning i varmeforbruget til pumpestationer pga. en defekt ventil, som er udskiftet sidst i MWh Energiforbrug - hele Kloakselskabet MWh Energiforbrug - renseanlæg Administration varme Administration el Pumpestationer varme Pumpestationer el Naturgas Rensning købt fjernvarme Renseanlæg el Rensning slamgranulat Rensning ristegods Rensning solgt fjernvarme Rensning solgt el Nettoenergiforbrug Energiregnskab samlet for hele Kloakselskabet, hhv. for selskabets renseanlæg. Forbruget er fordelt på energikilder og på administration, pumpestationer og renseanlæg. Den røde streg angiver Kloakselskabets samlede nettoenergiforbrug, hvilket er den energimængde, som købes af elforsyning, fjernvarmeforsyning, gasleverandør mv., fratrukket de energimængder, som afsættes eksternt. "Rensning slamgranulat" er energimængden fra slamgranulat, der afsættes og forbrændes eksternt. Side 8 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012

9 Elforbrug Elforbruget er det største af Kloakselskabets energiforbrug. Følgende figur viser, hvordan bruttoelforbruget fordeler sig på aktiviteter. Brutto-elforbruget har været 500 MWh lavere i 2012 set i forhold til Som en følge af nedlæggelsen af Hals Renseanlæg i starten af året er der alene sparet over 400 MWh. Der kan umiddelbart ikke ses et merforbrug af el på de øvrige aktiviteter som følge af nedlæggelsen. Bl.a. er elforbruget til pumpestationer gået fra MWh i 2011 til MWh i 2012 på trods af at 2012 var et relativt vådt år med 736 mm regn mod 661 mm i et normalår. Tal vedr. energiforbrug fremgår af skema 3 på side 20. MWh Elproduktion Pumpestationer Mindre renseanlæg Tørreanlæg Slambehandling Vandbehandling Netto-elforbrug Elregnskab for hele Kloakselskabet. Det samlede brutto-elforbrug var i MWh mod MWh i 2011 og i "Slambehandling" og "Vandbehandling" vedrører kun Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest. Tallet for de mindre renseanlæg omfatter deres samlede elforbrug inkl. vand- og slambehandling. På ovenstående figur ses endvidere netto-elforbruget illustreret med den røde streg. Netto-elforbruget er brutto-elforbruget fratrukket elproduktionen (solgt el). Kloakselskabet har som målsætning inden 2025 at reducere netto-elforbruget med 25 % i forhold til Netto-elforbruget i 2012 var 9 % lavere end i Fra 2011 til 2012 var der en stigning fra MWh til MWh. Dette skyldes, at der ikke har været produktion af el i årets to sidste måneder pga. fornyelse og ombygning af elproduktionsanlægget på Renseanlæg Vest Alle projekter med energibesparelser er kortlagt som en del af den samlede energikortlægning i Kloakselskabet. I skema 7 side 23 fremgår et uddrag af energikortlægningen. Skemaet indeholder udelukkende tal, som vedrører el-besparelser og nye el-forbrug. Samlet set er der en beregnet besparelse i netto-elforbruget på 19 % i forhold til Tallet viser, at den beregnede besparelse er noget højere end den reelle besparelse på 9%. Det skyldes bl.a. at effekten af de seneste tiltag - f.eks. nedlæggelse af Nibe Renseanlæg - ikke kan ses før Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Side 9

10 Drifts- og energioptimering er i fokus, når pumpestationer renoveres Kloakselskabet gennemfører løbende drifts- og energioptimeringer, hvorunder der også sættes fokus på forbedring af andre forhold - f.eks. arbejdsmiljøforholdene. I 2012 blev der på det afskærende transportsystem gennemført drifts- og energioptimering i form af udskiftning af pumper på en række pumpestationer, samt totalrenovering af andre pumpestationer. Der blev udskiftet pumper på i alt 9 pumpestationer - heraf 8 pumpestationer mellem Stae og Hals, samt 1 pumpestation mellem Kongerslev og Vårst. På disse pumpestationer blev større pumper udskiftet til mindre pumper, som er tilpasset til de aktuelle forhold. De erstattede pumper anvendes efterfølgende som reservedele for de eksisterende pumper. Totalrenoveringen af pumpestationer har - udover betydningen for drifts- og energioptimering - betydning for arbejdsmiljøet. I 2012 blev der totalrenoveret følgende pumpestationer: To pumpestationer på det afskærende ledningssystem mellem Sønderholm og Aalborg En pumpestation på det afskærende ledningssystem mellem Rebild Kommune og Aalborg Hovedpumpestationen på Østerport i Aalborg Den samlede energibesparelse, for drifts- og energioptimeringerne på det afskærende transportsystem i 2012, forventes at udgøre ca kwh/år. I 2013 igangsættes tilsvarende drifts- og energioptimeringer på en række pumpestationer omkring Vadum. Egen energiproduktion Slam og fedt fra spildevandsrensningen anvendes til fremstilling af biogas. Biogassen, som er CO 2 - neutral, anvendes på Renseanlæg Vest til dels til elproduktion, dels til varmeproduktion. Varmeproduktionen afsættes dels til intern opvarmning af proces, bygninger og mandskabsfaciliteter, dels til Fjernvarmeforsyningen. På Renseanlæg Vest svarede den producerede mængde el i 2012 til 45 % af elforbruget på anlægget. På Renseanlæg Øst anvendes biogassen som energikilde til slamtørringsanlægget. Overskudsenergien afsættes dels til intern opvarmning af proces, bygninger og mandskabsfaciliteter, dels til Fjernvarmeforsyningen. Afsætningen af fjernvarme til fjernvarmenettet var i 2012 højere end måltallet, hvilket kan relateres til stabil drift på slamtørringsanlægget samt ombygning af fjernvarmesystemet på Renseanlæg Vest, der har givet en mere sikker og stabil drift. Naturgas anvendes udelukkende til tørring af slam på Renseanlæg Øst. Naturgasforbruget hænger sammen med mængden af slam, der tørres, og mængden af produceret biogas på Renseanlæg Øst. Naturgasforbruget er øget med ca m 3 fra 2011 til Det hænger sammen med, at den producerede biogasmængde på Renseanlæg Øst fra 2011 til 2012 er faldet med ca m 3. Den tørrede slammængde har stort set været den samme. Side 10 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012

11 Luft Påvirkningen af luftmiljøet sker dels gennem støj, støv og lugt fra egne processer, dels gennem energiforbruget, som medfører en udledning af bl.a. CO 2, SO 2 og NO x. Der arbejdes til stadighed med at nedbringe energiforbruget, og dermed disse emissioner, jævnfør miljøberetningen i et senere afsnit. Emissioner fremgår af skema 3 side 20. Affald De primære affaldsmængder består af slam, ristegods og sand fra renseanlæggene og jord fra kloakarbejder. Hertil kommer en ikke opgjort mængde af asfalt, rør- og brønd-gods, som udskiftes i forbindelse med fornyelse/sanering af kloaksystemet. Dette affald afleveres til genbrug. Opgravet jord fra kloakanlægsarbejde forsøges i videst muligt omfang genanvendt i anlægsarbejdet. Overskudsjord og jord, som ikke er egnet til genanvendelse, bliver kørt til fyldplads eller deponi afhængig af, om det er rent eller forurenet jord. Slammet fra alle renseanlæg bliver tørret og hygiejniseret på slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Det granulat, som kommer ud af denne proces, bliver afsat til energiproduktion, og restproduktet bliver nyttiggjort til industrielle formål. På renseanlæggene blev der i alt efter forgasning produceret tons vådt slam med et tørstofindhold på ca. 29 %, svarende til tons tørstof. Det producerede slam sendes til tørring på tørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Ud over det producerede slam er tørreanlægget blevet tilført 345 tons tørstof fra forrige års produktion. Af den samlede tilførte mængde blev tons tørstof tørret og 477 tons tørstof lagret til senere tørring. Fra affald til ressource Nu udnyttes ressourcerne i alle restprodukter fra renseanlæggenes renseprocesser. Det vil sige, at al slam, ristegods, vasket sand samt olie og fedt genanvendes eller nyttiggøres. Slam Slammet tørres og hygiejniseres på kloakselskabets tørreanlæg. Der har gennem en årrække ikke været kapacitet til at tørre 100 % af det producerede slam, og det har været nødvendigt at deponere 10-40% af slammet. Der er blevet arbejdet målrettet på at få kapaciteten op. I 2012 har udskiftning af noder (styringskomponenter) betydet, at det ikke har været nødvendigt at deponere slam. Efter tørring sendes slammet til nyttiggørelse ved forbrænding og anvendelse af askeresten. Indtil 2012 blev slammet nyttiggjort i Tyskland. Efter gennemført EU-udbud i 2011 nyttiggøres det tørrede slam nu lokalt på Aalborg Portland, hvor det anvendes som biobrændsel ved cementproduktion. Askeresten indgår i produktionen af cement. Cement-clinker med en enkelt glødende clinke. Ved kørsel til Tyskland blev der årligt kørt ca km ved transporten af slam. Der køres nu ca km. Sand fra sandvaskerne Både Renseanlæg Vest og Øst har fået installeret nye sandvaskere, der vasker organisk stof fra sandet. Hidtil har sandet været kørt til deponi. Ved udbud i 2012 blev der krævet, at sandet skulle genanvendes. I dag genanvender NKI Kloak- og Industriservice sandet til blandt andet bundsikring på Østhavnen og voldanlæg ved Vodskov. Ristegods Ristegods består af de større stykker fast affald, der kommer ind på renseanlægget. Ristegodset køres til Reno-Nord, hvor det indgår i forbrænding af dagrenovation, og der produceres el og varme. Flyveaske herfra nyttiggøres i tyske saltminer som sikring mod sammenstyrtning. Slagge anvendes som vejmateriale i vejkassen i stedet for stabilgrus. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Side 11 Beluftnings-rotor, åbnet og Dykker, der er på vej ned på

12 Der er i 2012 ikke udlagt slam på langtidsdeponi på miljøgodkendte arealer ved renseanlægget. Det er første gang i den tid, der er blevet tørret slam, at dette ikke har været nødvendigt. Det tørrede slam udgør tons tørstof granulat med tørstofindhold på ca. 93 %. Dette er sendt til nyttiggørelse hos Aalborg Portland. Andelen af slam, der nyttiggøres, har i 2012 været 97 % set i forhold til årets slampro-- duktion. Det er en væsentlig forbedring i forhold til 2010 og 2011, hvor denne andel har været hhv. 67 % og 91%. Målsætningen om en genanvendelsesprocent på minimum 95 % er dermed nået for første gang siden Forbedringerne skyldes målrettede undersøgelser og tiltag til mere stabil drift af slamtørringsanlægget gennemført i , se boks side 11. Tiltag fortsætter i Råstof og hjælpestoffer I processerne på renseanlæggene anvendes en række hjælpestoffer, herunder bl.a. fældningskemikalier. Forbruget af fældningskemikalier har været faldende i de seneste år, og forbruget er nu nede på samme lave niveau som før Forbruget af polymer til slambehandling er højere i 2012 end i 2011 på trods af en mindre mængde produceret slam. Årsagen er ændrede slamegenskaber på Renseanlæg Øst. Polymerforbruget til vandbehandling er i 2011 udfaset på Renseanlæg Vest, og der an-vendes nu ikke polymer til vandbehandling. Vand anvendes hovedsageligt til spuling af renseanlæg og kloakledninger. Ca. 99 % af vandforbruget på renseanlæggene består af renset spildevand. Certificering Kloakselskabet ønsker at sikre og udvikle sig inden for arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø. Derfor startede Kloakselskabet for tre år siden en proces, der skulle lede til certificering inden for disse områder. Kloakselskabet har nu implementeret sit eget ledelsessystem, som kaldes SOL-systemet. I april 2012 fik Kloakselskabet besøg af Det Norske Veritas (DNV), som i tre dage gennemgik hele organisationen med henblik på, at få ISO-certificeret SOL-systemet indenfor de fire standarder. DNV fandt ingen såkaldte "væsentlige afvigelser", og fremhævede desuden mange særligt positive tiltag, som f.eks.: God inddragelse af medarbejderne i forbindelse med udarbejdelse af projekter/koncepter og drift. God fokus på energiforbrug og øvrige optimeringer, herunder mulighed for daglig optimeringer. Engagerede, åbne og kompetente medarbejdere. Dette betød, at kloakselskabet i juni 2012 fik overrakt et certifikat af DNV, som en flot afslutning på arbejdsindsatsen. SOL-systemet medvirker til løbende, at sikre forbedringer til gavn for miljøet, kunderne og medarbejderne. Desuden sikres også, at kloakselskabet er på forkant med mulige krav fra f.eks. Vandsektorloven. I forlængelse af certifikatet fra DNV, har kloakselskabet også fået en Kronesmiley fra Arbejdstilsynet, som gives til virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Kloakselskabet arbejder nu fremadrettet på løbende at forbedre og vedligeholde SOL-systemet. Desuden får kloakselskabet de næste to år opfølgende besøg af DNV (periodiske audit), inden DNV om tre år kommer og foretager den store recertificering. Side 12 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012

13 I driften af kloaksystemet bruges calciumnitrat til forebyggelse af svovlbrintedannelse i trykledninger. Forbruget er steget væsentligt gennem de senere år på grund af opstart og indkøring af nye trykledninger. Forbrug af råstoffer og hjælpestoffer fremgår af skema 6 side 22. Mål og muligheder Kloakselskabet har på baggrund af sin mission og vision, og på baggrund af sit ledelsessystem, som kaldes "SOL-systemet", udarbejdet politik, målsætninger og mål for arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø. Politikken beskriver, hvad Kloakselskabet vil efterstræbe, og for at sikre at dette opnås, er der udarbejdet målsætninger og mål, som løbende bliver ajourført. I korte træk handler politikken om at: Håndtere spildevand med færrest mulige gener for borgere og miljø Levere ydelser af en høj kvalitet, ensartethed og effektivitet Tilpasse sig ændringer i overordnede rammer og lovgivning Realisere "Vision 2100" ud fra strategier om central spildevandsrensning og decentral regnvandshåndtering Løbende forbedre forhold vedrørende arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø - med hensynstagen til økonomi, planlægning og organisation Sikre et højt informationsniveau - baseret på nøgleordene troværdig, åben, rettidig og systematisk samt kommunikere præcist og ensartet. Målsætninger og mål De til politikken udarbejdede målsætninger og mål skal være med til at sætte fokus på, at visionen fuldføres og dokumenteres gennem de målbare mål. Opfyldelse af delmål i 2012 For gradvist at arbejde sig frem mod de besluttede målsætninger og mål udarbejdede de enkelte grupper i kloakselskabet egne delmål for De udarbejde delmål for 2012, samt status herfor, var følgende: Renseanlæg: Højere virkningsgrad på el-produktionsanlæg på Renseanlæg Vest fra Mwh til Mwh i 2012 Status: Delmålet er udsat til 2013 Kloaksystem: "Nedlægge 1 overløbsbygværk i 2012" Status: Delmålet er opfyldt Kloakprojektering: " Gennemføre 1 digitalt udbud i 2012 som et pilotprojekt" Status: Delmålet er opfyldt Sekretariatet: " Reducere papirforbruget i 2012 med 10 % i forhold til 2011" Status: Delmålet forventes opfyldt. (papirforbruget er faldet - men det har ikke været muligt at måle præcist) Sekretariatet: " På baggrund af den nye vandsektorlov blev der udarbejdet 3 retningslinjer vedrørende ekspropriationer" Status: 1 retningslinje opfyldt og 2 udsat til Renseanlæg Vest: " Besparelse på 5 % af elforbruget i indløbspumpestationen i 2012" Status: Delmålet er opfyldt. Renseanlæg Øst: " I 2012 at opnå minimum 17 g SS i returslam i sommerperioden" Status: Delmålet er ikke opfyldt. SS-måling er indarbejdet i drift og synliggjort i SRO-system. RAØ: " Tørre 100 % slam i tørreanlægget, så der ikke er noget, der skal deponeres i 2012" Status: Delmålet er opfyldt Vestre Havnepromenade Pumpestation: " Reducere antallet af kørsler til kritiske alarmer med 5 % i Kritiske alarmer defineres ud fra SRO en" Status: Delmålet er opfyldt Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Side 13

14 I korte træk er målsætningerne markeret med og målene markeret med - følgende: Bidrage til en forbedret badevandskvalitet og dermed medvirke til at sikre et rent vandmiljø - Reducere antallet af overløbsbygværker i 2019 ift med 14 % - Fortsat overholde udledningskravene Sikre jord og drikkevand mest muligt mod forurening, dvs. fokus på utætte rør - Øge den separatkloakerede andel til 69 % inden 2025 Sikre høj driftssikkerhed uafhængig af væsentlige klimaændringer og ydre påvirkninger - Nedlægge alle mindre renseanlæg senest i 2013 Sikker og attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere - Gennemføre kampagne om nærved-ulykker hvert år - Udvikle velkomstprogram for nye medarbejdere i 2012 Ønsker robuste og effektive miljø- og energimæssige løsninger - Reducere elforbruget med 25 % i 2025 i forhold til forbruget i Være energineutral i 2025 Miljøberetning De helt centrale mål i Kloakselskabets Spildevandsplan er, at den skal medvirke til, at målsætningen for vandkvaliteten i recipienterne i Aalborg Kommune kan opfyldes i højere grad, end det er tilfældet i dag. Dette skal ske ved at forbedre spildevandsrensningen og ved at separatkloakere. Foruden de konkrete anlægsmæssige tiltag, som er beskrevet nedenfor, deltager Kloakselskabet i en række forskningsprojekter. I skema 2 side 19 findes en oversigt over disse projekter. Kloaksystem Når der udføres tiltag på kloaksystemet, tjener det, udover afløbstekniske formål, også miljømæssige formål. Dette sker i form af mindre stofbelastninger til recipienter, reduktion af vandmængder til renseanlæg samt reduktion af pumpede spildevandsmængder. Der er i 2012 ca. 20,9 km nyanlæg, hvoraf de ca. 13,8 km er anlagt som afskærende ledning, der primært er udført mellem Nibe og Sønderholm og fra Sønderholm til Frejlev. Kloakselskabet har ved private og kommunale byggemodninger overtaget eller udført 5,2 km kloakledninger. Byggemodningerne omfatter bl.a. Kærhavebakken i Klarup, Indkilde Allé i Gug, Sandtuevej, Sofiendal Enge i Skalborg og Ikarosvej i Gug Sydøst. Endelig er der nyanlagt yderligere 1,9 km nye kloakledninger, primært ved spildevandskloakering af Skørbæk. Kloakselskabet har i 2012 fornyet ca. 13 km eksisterende kloakledninger. Ca. 9,6 km fælleskloak er omlagt til separatsystem i Slotsgade, Niels Ebbesensgade, Peder Barkes Gade og Side 14 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012

15 Arkivstræde i Aalborg, Halkærvej i Bislev, Jørgensmindevej i Klarup, Askvej i Tylstrup, Bellinisvej i Frejlev og Klarupvej og Romdrupvej i Klarup. Der er renoveret 2,5 km ledning ved strømpeforing, hvilket primært er på den afskærende ledning fra Rebild Kommune til Ellidshøj. Desuden er ca. 1 km omlagt af forskellige årsager i bl.a. Engvej, Sebbersund og Frejlev Skolevej i Frejlev. Den separatkloakerede andel er ved udgangen af 2012 oppe på ca. 64,7 % af det kloakerede areal. I forbindelse med etablering af det afskærende system fra Nibe over Sønderholm til Frejlev er pumpestationerne Nibevej 410B, St. Restrup og Vestervej 61 i Sønderholm renoveret. Pumpestationerne Dall Møllevej 23, Svenstrup og Holmgårdsvej 58, Ellidshøj er udskiftet. Der er etableret ny pumpestation på Aalborgvej 45 i forbindelse med lukning af Nibe renseanlæg. Der er etableret en ny pumpestation på Ejdrupvej 7D i Skørbæk i forbindelse med spildevandskloakeringen af Skørbæk. Der er desuden etableret nye pumpestationer på Djørupvej 48 i Djørup, Korsbjerghøjvej 2 i Grydsted, Nymøllevej 99 i Farstrup, Strandgården 1A i Hou samt på Halkærvej 72B i Halkær. Der er etableret et nyt åbent regnvandsbassin på Vestermarken 36C i Storvorde. Bassinet Teglværket 14 (tidligere Hjørringvej 105) i Nr. Uttrup er flyttet og udvidet. Der er i den forbindelse etableret et nyt overløbsbygværk. Overløbsbygværket Gugvej 301 i Gug er flyttet til Vissevej 1B. I 2012 er ca. 300 sommerhuse ved Bisnap Nord nord for Hals blevet kloakeret. Dette er første etape af et projekt for kloakering af ca sommerhuse i området ved Hals og Hou frem til Grundvandet i området ligger højt, og dette indebærer, at nedsivning af spildevandet vanskeliggøres, idet spildevandet ved nedsivning stort set har direkte kontakt til grundvandet. Tal for planlægning, drift og anlæg af kloaksystemet fremgår af skema 5 side 21. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Side 15

16 Renseanlæg I 2012 var nedbørsmængden i Aalborg 736 mm, hvilket er højere end gennemsnittet på 661 mm for perioden Der blev i alt renset 26,4 mio. m 3. Heraf blev 25,0 mio. m 3 renset biologisk. I tilfælde med kraftige regnskyl er det nødvendigt at aflaste en del af det tilledte vand efter mekanisk rensning. I 2012 udgjorde denne vandmængde 5,3 % af den tilledte vandmængde, hvilket til dels skyldtes dårlige slamegenskaber på Renseanlæg Vest. Målsætningen er, at maksimalt 3 % udledes efter mekanisk rensning. Hovedparten aflastes på Renseanlæg Vest, der modtager spildevand fra større fælleskloakerede områder, og dermed er meget regnpåvirket. Målet skal opnås ved fortsat separatkloakering og ved samspil mellem vejrradar og regnstyring samt optimering af spildevandsrensningen. Der er udført følgende tiltag på renseanlæggene, som har tjent miljømæssige formål i form af mindre udledninger fra renseanlæggene, mindre energiforbrug, mindre ressourceforbrug, mindre affaldsmængder, lugtreduktion eller forbedret arbejdsmiljø: Afvandet slam fra Renseanlæg Øst føres nu direkte med transportpumpen over til slamtørringsanlægget. Flere små pumper er fjernet og en større installeret. Dette har medført energibesparelser og større driftssikkerhed. Desuden er rørføringen til slamtørringsanlægget ændret således, at det afvandede slam nu kan pumpes direkte til modtagesilo for slamtørring, lagersilo eller slamlagerplads. På Renseanlæg Øst er der blevet indkøbt og monteret et nyt skab til doseringspumperne for jernchlorid. Skabet har medført forbedringer for såvel arbejdsmiljøet som for miljøet, idet risiko for lækage af det meget ætsende jernchlorid er reduceret, se foto side 17. På Renseanlæg Øst er der udskiftet til lav-energipærer i al anlægsbelysning af hensyn til elbesparelser. På Renseanlæg Øst er der foretaget udskiftning af rækværk og gelænder omkring sand- og fedtfanget af hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø. Ved færdiggørelse af PLC-udskiftning på Renseanlæg Øst er ti tidligere PLC'ere erstattet af fire nye. PLC'erne anvendes bl.a. til styring af ventilation, alle slamafvandingsanlæg, pumpeanlæg, polymeranlæg og slamtørringsanlæg. På Renseanlæg Vest har 2012 i høj grad været præget af et omfattende bygge- og anlægsprojekt for udskiftning af de gamle gasmotorer samt for ombygning af gasmotor- og ventilationsrummet. Gasmotorerne omdanner biogassen fra rådnetankene til el- og varmeproduktion og har derfor stor betydning for renseanlæggets energieffektivitet. Ved projektet bliver de fire op til 27 år gamle og udtjente gasmotorer erstattet af tre nye med en langt bedre virkningsgrad. Udover den større virkningsgrad medfører udskiftningen og ombygningen også en række andre positive gevinster, bl.a.: o Mindre energiforbrug til rumventilation og til driften/styringen af gasmotorerne o Forbedret arbejdsmiljø med mindre støj og vibrationer, med optimeret rumventilation, og med bedre adgangsforhold til service og reparationer. o Overholdelse af de helt nye miljøkrav til emissioner Side 16 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012

17 Samlet set medfører gasmotor-projektet, at varmeproduktionen falder, at elproduktionen stiger, og at elforbruget (til ventilationsanlægget og gasmotorerne) falder. På Renseanlæg Vest er der i 2012 sket optimering af indløbet. Indløbspumperne har fået frekvensomformere, og indløbssumpen er blevet overdækket. Frekvensomformerne medfører en mere energivenlig drift, og overdækningen minimerer gener fra lugt og aerosoler. På Renseanlæg Vest er motorerne på omrørerne i hydrolysetankene blevet udskiftet med nye motorer, som er mere energivenlige og driftssikre. Til venstre ses de nye skabe til styring af jernklorid-dosering på Renseanlæg Øst. Billedet til højre viser den nye sandfangskørebro på Renseanlæg Vest, der hejses på plads. På Renseanlæg Vest er sandfangsbroen fra 1983 blevet udskiftet til en ny af hensyn til driftssikkerhed og arbejdsmiljø, se ovenstående foto. På Renseanlæg Vest er PLC en til fjernvarme udskiftet, mens PLC en i Indløbspumpestationen er opgraderet med en ny CPU, hvilket giver en forventet elbesparelse på ca. 100 MWh pr. år. Hals Renseanlæg er nedlagt pr. 22. marts Der er beregnet en årlig el-besparelse på ca. 330 MWh ved nedlæggelsen inkl. indregning af el til pumpning fra Hals til Renseanlæg Øst og forøget el-forbrug på Renseanlæg Øst. Nibe Renseanlæg er nedlagt pr. 20. december Der er beregnet en årlig el-besparelse på ca. 520 MWh ved nedlæggelsen inkl. indregning af el til pumpning fra Nibe til Renseanlæg Vest og forøget el-forbrug på Renseanlæg Øst. Det åbne land Indførelse af obligatorisk tømningsordning for slam fra bundfældningstanke på alle ejendomme uden for kloakerede områder vurderes at være et nødvendigt middel i bestræbelserne på bl.a. at opnå målopfyldelse i vandløbene i Antal tømninger mv. fremgår af skema 4 side 20. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Side 17

18 Fra 2011 har alle ca ejendomme i Aalborg Kommune været inddraget i tømningsordningen. Der er i 2012 udført 9065 tømninger. I forbindelse med spildevandskloakeringen af sommerhusområdet ved Hals og Hou vil der fremover årligt være ejendomme, der udtages af tømningsordningen. Hidtil har en stor del af det indsamlede slam været uafvandet ved ankomst til renseanlægget. Efter nyt udbud af entreprenørydelsen er det i 2011 langt størsteparten af slammet fra bundfældingstankene, som er indsamlet af slamsuger med afvandingssystem. Dog er der en del tanke der, pga. adgangsforholdene, ikke kan tømmes af slamsuger med afvandingssystem. Disse tanke tømmes fortsat med en lille traditionel slamsuger. Foruden tømning af septiktanke er der af det tidligere Nordjyllands Amt udpeget en række områder i det åbne land, hvor der skal ske "forbedret spildevandsrensning" for at opfylde recipient-kvalitetskriterierne. I disse områder skal der ske en rensning af spildevandet, som er bedre end den, der kan opnås i en standard bundfældningstank. Næsten alle berørte ejendomme løser opgaven selv, men der er ved udgangen af 2012 opført 18 minirenseanlæg på ejendomme, der har valgt at opfylde påbuddet om forbedret rensning ved at blive medlem af Kloakselskabet. Tømning af bundfældningstanke. Herover ses tømning på en ejendom med helårsbeboelse. Billedet til venstre viser tømning af bundfældningstanken ved et sommerhus. Foto: FKS Slamson A/S Side 18 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012

19 Skemaer Skema 1 - Oversigt over væsentligste udledningstilladelser og miljøgodkendelser Generelle udledningstilladelser til opspædt spildevand fra overløbsbygværker og overfladevand i tidligere kommuner; Aalborg (19. marts 2004), Hals (17. december 2003), Nibe (2. november 2005) og Sejlflod (18. februar 2003), samt tre udledningstilladelser for et større antal nødoverløb 23 specifikke udlednings- eller nedsivningstilladelser, som omfatter et eller ganske få udløb/nedsivningsanlæg Udledningstilladelser for Nibe Renseanlæg (31. oktober 2005), Renseanlæg Øst (25. januar 2012) og Renseanlæg Vest (4. juli 2012) Midlertidig tilladelse til udledning af mekanisk renset spildevand fra Kongerslev Renseanlæg (23. juni 2011). VVM-screeningsafgørelser for Renseanlæg Vest (4.juli 2012) og Renseanlæg Øst (11.januar 2012) Udledningstilladelser for øvrige renseanlæg (19. december 2000) Miljøgodkendelser for arealer til deponering af slam og sand ved Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst (14. januar 1999) Etablering af depot for korttidsdeponering af slam og sand fra Aalborg Kommunes renseanlæg på renseanlæg Øst på matr. nr. 2 g m.fl.; Uttrup, Aalborg Jorder (18. august 1999) Revurdering af miljøgodkendelse for slamtørring på Renseanlæg Øst (4. december 2009) Tillæg til Miljøgodkendelse for slamtørringsanlæg ved Aalborg Renseanlæg Øst vedrørende oplagsplads til midlertidig oplag af slam (26. maj 2010) Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven af biogasmotorer/kedelanlæg på Renseanlæg Vest (23. november 2011). Tilladelse til indvinding af grundvand til brug i proces på Renseanlæg Øst (20. januar 2003). Skema 2 - Oversigt over deltagelse i forskningsprojekter Vandsektorens Teknologiudviklingsfond: EKG-system fra sundhedssektoren bruges til computerovervågning af pumpesystemer ( Vandsektorens Teknologiudvilingsfond: Optimering af mikrobiologien i biologiske renseanlæg og rådnetanke ( ) Aalborg Universitet: Mikrobiologisk database for rensenlæg og biogasanlæg ( Aalborg Universitet: Anvendelse af vejrradar. ( Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Side 19

20 Skema 3: Energi og affald Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed Energiforbrug og -produktion Samlet elforbrug M/NRB MWh Egen elproduktion M/NRB MWh Netto elforbrug Naturgasforbrug M/NRB Nm Forbrug af fjernvarme M/NRB m Afsat fjernvarme, RA Øst + RA Vest M/NRB m Forbrug / produktion af biogas M/NRB m Emissioner fra energiforbrug/prod. 2 CO 2 B/NRB ton SO 2 B/NRB ton 2,2 2,0 1,8 2,1 2,0 2,0 1,9 NO x B/NRB ton 19,8 16,6 17,3 18,2 17,1 16,8 16,9 Affald/restprodukter Ristestof til forbrænding M/OTH ton 402 (100%) 434 (100%) 424 (100%) 409 (100%) (100%) 100% Produceret slam M/OTH ton TS Afsat slamgranulat til nyttiggørelse 3 M/OTH ton TS Slam til tørring 4 M/OTH ton TS (85%)2.594 (55%)3.055 (67%) (91%) Min. 95% 3.797(97%) 100% Slam til tørring 5 M/OTH ton TS (85%)2.594 (55%)3.055 (62%) (75%) Min. 95% (89%) Min. 90% Slam til deponi 5 M/OTH ton TS 691 (15%)1.745 (37%) 990 (20%) 926 (18%) Max. 5% 0 (0%) - Slam på lager 5 S ton 0 (0%) 365 (8%) 882 (18%) 345 (7%) (11%) Max. 10% Sand fra renseanlæg - deponi M/OTH ton Sand fra renseanlæg - genanvendelse M/OTH ton (7%) 100% Sand fra kloak - genanvendelse M/OTH ton Jord fra kloak - deponi M/OTH ton Note 1: Se forklaring bagest i hæftet. Note 2: Eksklusiv bidrag fra transport og godtgørelse for granulat. Note 3: De afhændede mængder, som er afsat eksternt til nyttiggørelse. Indeholder foruden slam fra årets produktion også slam fra slamlageret fra forrige års produktion. Note 4: Procentsatsen angiver, hvor stor en del der tørres i forhold til det i året producerede slam. Note 5: Mængderne angår slamproduktionen i det aktuelle år samt den tilkørte mængde til tørreanlægget fra slamlageret fra det forrige år. Procentsatserne angiver anvendelse i forhold til det i året producerede slam og tilførsel fra slamlageret fra det foregående år. Skema 4: Tømningsordning for ejendomme uden for kloakeret opland Ejendomme Antal ejendomme i ordningen M/OTH stk. Tømninger Antal tømninger totalt M/OTH stk. Slammængde (2 % tørstof) M/OTH Tons Slammængde (15 % tørstof) M/OTH Tons Note 1: Se forklaring bagest i hæftet. Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed Side 20 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012