Grønt Regnskab 2012 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Regnskab 2012 Aalborg Forsyning, Kloak A/S"

Transkript

1 Grønt Regnskab 2012 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

2 Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge Nørresundby Udgivelse: Marts 2013 Titel: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Kloak A/S Forside: Foto taget ved Nibe Renseanlæg, som blev nedlagt i 2012 Side 2 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Grønt regnskab og miljøregulering... 4 Aktiviteter...5 Ressourcer og forurening... 6 Energi... 8 Luft Affald Råstof og hjælpestoffer Mål og muligheder Miljøberetning Skemaer Forklaring vedr. angivelse af metode...24 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Side 3

4 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon: Telefax: Hjemmeside E-post Renseanlæg Øst, Rørdalsvej 200, 9220 Aalborg Øst, P-nr Renseanlæg Vest, Mølholmsvej 30, 9000 Aalborg, P-nr Renseanlæg Nibe, Aalborgvej 45, 9240 Nibe, P-nr Pumpestation, Vestre Havnepromenade 25, 9000 Aalborg, P-nr Nuværende og fremtidig forsyningsstruktur. Kloakopland er vist for hhv. Renseanlæg Vest (grøn) og Renseanlæg Øst (rød) Grønt regnskab og miljøregulering Aalborg Forsyning, Kloak A/S (Kloakselskabet) er i 2010 etableret som et kommunalt ejet aktieselskab. Kloakselskabet indgår i en koncernstruktur med Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne. Kloakselskabet er ikke omfattet af Miljøministeriets Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Som en del af Kloakselskabets certificering skal der tilvejebringes de oplysninger, som indgår i et grønt regnskab. Kloakselskabet har derfor valgt at udarbejde et grønt regnskab. Aalborg Kommune er tilladelsesmyndighed for Kloakselskabets udledninger til vandløb, Limfjorden og Kattegat, og Naturstyrelsen Aalborg er tilsynsmyndighed for disse. Miljøstyrelsen Aarhus er godkendelsesog tilsynsmyndighed for slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. I Skema 1 side 19 findes en oversigt over Kloakselskabets miljøgodkendelser. Ny skorsten til gasmotor og kedel på Aalborg Renseanlæg Vest. Side 4 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012

5 Aktiviteter Kloakselskabets hovedaktiviteter omfatter administration, planlægning, projektering, anlæg, drift og vedligeholdelse af følgende anlæg pr. 1. januar 2012: Store centrale renseanlæg Mindre renseanlæg Minirenseanlæg Pumpestationer Bassiner ekskl. rørbassiner Overløbsbygværker Hovedledninger Stikledninger Brønde 2 stk. 5 stk. 14 stk. 248 stk. 96 stk. 144 stk. ca km ca. 400 km ca stk. De store centrale renseanlæg er Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest, og de mindre renseanlæg er renseanlæggene i Hals, Nibe, Halkær, Kongerslev og Dokkedal. Hals Renseanlæg og Kongerslev Renseanlæg er nedlagt 22. marts 2012, Halkær Renseanlæg 15. oktober 2012 og Nibe Renseanlæg 20. december Dokkedal Renseanlæg planlægges nedlagt i Kongerslev Renseanlæg behandlede kun overfladevand. Kloakoplandet omfatter et ca ha stort område i Aalborg Kommune, svarende til 8 % af kommunens areal. Kloakselskabet modtager og behandler også spildevand fra nabokommunen Rebild. Nu renses spildevandet i Skørbæk 30 km væk! I overensstemmelse med kloakselskabets overordnede mål om central håndtering af spildevand samt decentral regnvandshåndtering er der i 2012 gennemført flere anlægsprojekter på strækningen Skørbæk-Halkær-Djørup-Bislev. Disse byer ligger sydvest for Nibe ved Halkær Bredning. Der er foretaget spildevandskloakering af Skørbæk og Djørup, hvorved udledning af delvis renset spildevand fra bundfældningstanke til søer og vandløb er fjernet. Desuden er det mindre velfungerende renseanlæg i Halkær nedlagt, og der er etableret nye afskærende spildevandsledninger samt nye tidssvarende, arbejdsmiljøvenlige og energirigtige pumpestationer. Ud over de betydelige miljøforbedringer i Skørbæk, Halkær og Djørup er der igangsat en separatkloakering af Bislev, hvorved der etableres en forbedret afledningsmulighed for mejeriet i byen. Samtidig vil risikoen for overløb til vandløb og søer blive minimeret ganske radikalt. Separatkloakeringen af Bislev medfører endvidere nedlæggelse af to overløbsbygværker, og reduktion af årligt ca m 3 udledning af opspædt spildevand til et højere målsat vandløb. Arbejdet med separatkloakering af Bislev fortsætter i Anlæg og drift af kloaksystemet og renseanlæggene er alene brugerfinansieret af private husstande og industrier i kloakoplandet. Kloakselskabet forestår opkrævning af vandafledningsbidrag, særbidrag m.v., jf. betalingsvedtægten. Der opkræves ca. kr. 300 millioner om året. Der er i 2012 behandlet 26,4 mio. m 3 spildevand. 73 % af dette er behandlet på Renseanlæg Vest, 23 % på Renseanlæg Øst og 4% på de mindre renseanlæg. Der er solgt ca. 11 mio. m 3 drikkevand i renseanlæggenes oplande. Pumpestation Halkærvej 72, placeret ved det nu nedlagte renseanlæg i Halkær Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Side 5

6 Ressourcer og forurening Kloakselskabets væsentligste miljøpåvirkninger vedrører vand- og luftmiljøet. Derudover bliver der forbrugt energi, kemikalier og vand samt produceret affald. Vandmiljø Kloakselskabets væsentligste belastninger på vandmiljøet sker gennem udledning fra renseanlæggene samt ved overløb fra kloaksystemet. Renseanlæg Vest og Øst samt Nibe Renseanlæg udleder direkte til Limfjorden. Renseanlæggene i Halkær og Dokkedal udleder til mindre recipienter, som har udløb i Limfjorden eller Aalborg Bugt. Renseanlæggene har overholdt udledningskravene i 2012, undtagen Kongerslev Renseanlæg, hvor der har været en overskridelse af udlederkravet for suspenderet stof i en enkelt prøve. For at reducere risikoen for oversvømmelser under kraftig regn kan der i fælleskloakerede områder ske aflastning af opspædt spildevand til vandløb og Limfjorden, hvilket sker gennem overløbsbyg-værker. For bl.a. at begrænse antallet af aflastninger er der etableret bassiner i kloaksystemet, som opsamler så meget som muligt af den overskydende vandmængde under større regnhændelser. Når der igen er plads i kloaksystemet, ledes vandet fra bassinerne tilbage i kloaksystemet. Det vand, der ved ekstremt regnvejr ikke er plads til i bassinerne, ledes via overløbsbygværker til vandløb, Limfjorden og Kattegat. I de separatkloakerede områder udledes regnvandet lokalt til vandløb, Limfjorden og Kattegat. Særligt vandløb er følsomme over for store vandmængder på kort tid, da det kan føre til erosion og oversvømmelser. På de separate regnvandsledninger er der derfor indbygget bassiner, som anvendes til at udjævne udledningen af regnvand til vandløb. Herved opnås en mere naturlig afstrømning af regnvandet. Da skybruddet ramte Aalborg i 2012 Den 6. august 2012 oplevede Kloakselskabet et skybrud, der ramte det meste af forsyningsområdet., men især passerede de centrale bydele i Skalborg, Gug, Kærby, Aalborg og Nørresundby. På det tidspunkt, hvor der faldt mest regn blev der registreret 27,8 mm regn på en halv time. Grænsen for skybrud er 15 mm på en halv time. Et så kraftigt skybrud vurderes til at finde sted én gang på 36 år. Selv om kloaksystemet er robust dimensioneret, er der ved et sådant skybrud risiko for oversvømmelse af særligt udsatte områder. Kloakselskabet registrerede omkring 20 dæksler, der blev løftet af og gav vand på terræn. Selv om det er en lille del af Kloakselskabets ca brønde, er der i slutningen af 2012 igangsat tiltag til afvikling af hvert af disse tilfælde. Skybruddet medførte også 324 registrerede udrykninger fra skadesservicefirmaer til oversvømmede huse og kældre i private hjem. Langt de fleste udkald har været i lavere beliggende, fælleskloakerede områder. Kloakselskabet har udarbejdet en folder "Vand i kælderen", som tilsendes de borgere, der henvender sig tilkloakselskabet. Heri gives gode råd til, hvordan de oplevede oversvømmelser kan undgås i fremtiden. Vand på kørebanen på Toftevej i Nørresundby. Foto: Tine Jørgensen Side 6 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012

7 Rensegrader Når spildevandet behandles på renseanlæggene, bliver det først renset mekanisk - dvs., at sand, fedt og ristestof fjernes. Endvidere fjernes en del af det organiske stof på Renseanlæg Vest ved mekanisk rensning. Herefter bliver langt hovedparten - i % - af spildevandet endvidere renset biologisk og kemisk. På renseanlæggene opnås der generelt høje rensegrader. Rensegraderne udtrykker hvor meget stof, der er fjernet i forhold til den mængde, som er tilledt renseanlægget - både den del, som renses biologisk og den del, som kun er mekanisk renset. Høj rensekvalitet tilstræbes såvel af hensyn til Limfjordens vandmiljø som spildevandsafgiftens størrelse. Ses rensegraderne i sammenhæng med nedbørsmængderne, er rensegraderne ofte lave i år med høje nedbørsmængder og omvendt. Dette skyldes bl.a. at en høj nedbørsmængde giver en lav koncentration af et stof i det tilledte spildevand, men samtidig renses der altid ned til samme koncentrationsniveau. De interne måltal for rensegraderne er illustreret med cirkler på nedenstående figur. Som det fremgår overholdes måltallene i 2012 med en god margin. 100, ,0 96, ,0 Rensegrad (%) 92,0 90,0 88,0 86, Nedbør (mm) 84,0 82, ,0 78, År Total Fosfor BI5 Interne måltal Total kvælstof Nedbør Samlede rensegrader for renseanlæggene. Måltal for rensegrader for 2012 er markeret med O Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Side 7

8 Energi I nedenstående figurer fremgår energiforbruget for henholdsvis det samlede kloakselskab og selskabets renseanlæg. Energiforbruget er fordelt på kilder og anvendelse. I figurerne er illustrereret både energiforbrug og afsætning af energi til eksterne, dvs. fjernvarmenet, elnet og ekstern medforbrænding af slamgranulat og ristegods. Det ses, at renseanlæggenes energiforbrug udgør den største del af energiforbruget. De største energiforbrug går til procesopvarmning af rådnetanke og tørring af slam. Når energimængderne fra forbrænding af biogas og tørret slamgranulat medregnes, kommer der en væsentlig større energimængde ud, end der forbruges til produktion af disse. Dette illustreres ved nettoenergiforbruget, som er gengivet med røde streger på nedenstående figurer. Målsætningen er, at det samlede kloakselskabs nettoenergiforbrug er neutralt i Dette skal opnås både ved en reduktion i det aktuelle energiforbrug og om muligt en forøgelse af energiproduktionen ud fra biogas og tørret slam. For andet år i træk er der i 2012 opnået et energioverskud på renseanlæggene. Dette ses af nettoenergiforbruget for renseanlæg på figuren nedenfor. Dette skyldes primært en målrettet indsats på slamtørringsanlægget for at få tørret og energiudnyttet så meget af slammet som muligt. Se mere om dette under "Affald" på side 10. Nettoenergiforbruget er dog steget i forhold til Dette skyldes bl.a. en væsentlig mindre afsætning af el fra renseanlæg pga. ombygning og en stigning i varmeforbruget til pumpestationer pga. en defekt ventil, som er udskiftet sidst i MWh Energiforbrug - hele Kloakselskabet MWh Energiforbrug - renseanlæg Administration varme Administration el Pumpestationer varme Pumpestationer el Naturgas Rensning købt fjernvarme Renseanlæg el Rensning slamgranulat Rensning ristegods Rensning solgt fjernvarme Rensning solgt el Nettoenergiforbrug Energiregnskab samlet for hele Kloakselskabet, hhv. for selskabets renseanlæg. Forbruget er fordelt på energikilder og på administration, pumpestationer og renseanlæg. Den røde streg angiver Kloakselskabets samlede nettoenergiforbrug, hvilket er den energimængde, som købes af elforsyning, fjernvarmeforsyning, gasleverandør mv., fratrukket de energimængder, som afsættes eksternt. "Rensning slamgranulat" er energimængden fra slamgranulat, der afsættes og forbrændes eksternt. Side 8 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012

9 Elforbrug Elforbruget er det største af Kloakselskabets energiforbrug. Følgende figur viser, hvordan bruttoelforbruget fordeler sig på aktiviteter. Brutto-elforbruget har været 500 MWh lavere i 2012 set i forhold til Som en følge af nedlæggelsen af Hals Renseanlæg i starten af året er der alene sparet over 400 MWh. Der kan umiddelbart ikke ses et merforbrug af el på de øvrige aktiviteter som følge af nedlæggelsen. Bl.a. er elforbruget til pumpestationer gået fra MWh i 2011 til MWh i 2012 på trods af at 2012 var et relativt vådt år med 736 mm regn mod 661 mm i et normalår. Tal vedr. energiforbrug fremgår af skema 3 på side 20. MWh Elproduktion Pumpestationer Mindre renseanlæg Tørreanlæg Slambehandling Vandbehandling Netto-elforbrug Elregnskab for hele Kloakselskabet. Det samlede brutto-elforbrug var i MWh mod MWh i 2011 og i "Slambehandling" og "Vandbehandling" vedrører kun Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest. Tallet for de mindre renseanlæg omfatter deres samlede elforbrug inkl. vand- og slambehandling. På ovenstående figur ses endvidere netto-elforbruget illustreret med den røde streg. Netto-elforbruget er brutto-elforbruget fratrukket elproduktionen (solgt el). Kloakselskabet har som målsætning inden 2025 at reducere netto-elforbruget med 25 % i forhold til Netto-elforbruget i 2012 var 9 % lavere end i Fra 2011 til 2012 var der en stigning fra MWh til MWh. Dette skyldes, at der ikke har været produktion af el i årets to sidste måneder pga. fornyelse og ombygning af elproduktionsanlægget på Renseanlæg Vest Alle projekter med energibesparelser er kortlagt som en del af den samlede energikortlægning i Kloakselskabet. I skema 7 side 23 fremgår et uddrag af energikortlægningen. Skemaet indeholder udelukkende tal, som vedrører el-besparelser og nye el-forbrug. Samlet set er der en beregnet besparelse i netto-elforbruget på 19 % i forhold til Tallet viser, at den beregnede besparelse er noget højere end den reelle besparelse på 9%. Det skyldes bl.a. at effekten af de seneste tiltag - f.eks. nedlæggelse af Nibe Renseanlæg - ikke kan ses før Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Side 9

10 Drifts- og energioptimering er i fokus, når pumpestationer renoveres Kloakselskabet gennemfører løbende drifts- og energioptimeringer, hvorunder der også sættes fokus på forbedring af andre forhold - f.eks. arbejdsmiljøforholdene. I 2012 blev der på det afskærende transportsystem gennemført drifts- og energioptimering i form af udskiftning af pumper på en række pumpestationer, samt totalrenovering af andre pumpestationer. Der blev udskiftet pumper på i alt 9 pumpestationer - heraf 8 pumpestationer mellem Stae og Hals, samt 1 pumpestation mellem Kongerslev og Vårst. På disse pumpestationer blev større pumper udskiftet til mindre pumper, som er tilpasset til de aktuelle forhold. De erstattede pumper anvendes efterfølgende som reservedele for de eksisterende pumper. Totalrenoveringen af pumpestationer har - udover betydningen for drifts- og energioptimering - betydning for arbejdsmiljøet. I 2012 blev der totalrenoveret følgende pumpestationer: To pumpestationer på det afskærende ledningssystem mellem Sønderholm og Aalborg En pumpestation på det afskærende ledningssystem mellem Rebild Kommune og Aalborg Hovedpumpestationen på Østerport i Aalborg Den samlede energibesparelse, for drifts- og energioptimeringerne på det afskærende transportsystem i 2012, forventes at udgøre ca kwh/år. I 2013 igangsættes tilsvarende drifts- og energioptimeringer på en række pumpestationer omkring Vadum. Egen energiproduktion Slam og fedt fra spildevandsrensningen anvendes til fremstilling af biogas. Biogassen, som er CO 2 - neutral, anvendes på Renseanlæg Vest til dels til elproduktion, dels til varmeproduktion. Varmeproduktionen afsættes dels til intern opvarmning af proces, bygninger og mandskabsfaciliteter, dels til Fjernvarmeforsyningen. På Renseanlæg Vest svarede den producerede mængde el i 2012 til 45 % af elforbruget på anlægget. På Renseanlæg Øst anvendes biogassen som energikilde til slamtørringsanlægget. Overskudsenergien afsættes dels til intern opvarmning af proces, bygninger og mandskabsfaciliteter, dels til Fjernvarmeforsyningen. Afsætningen af fjernvarme til fjernvarmenettet var i 2012 højere end måltallet, hvilket kan relateres til stabil drift på slamtørringsanlægget samt ombygning af fjernvarmesystemet på Renseanlæg Vest, der har givet en mere sikker og stabil drift. Naturgas anvendes udelukkende til tørring af slam på Renseanlæg Øst. Naturgasforbruget hænger sammen med mængden af slam, der tørres, og mængden af produceret biogas på Renseanlæg Øst. Naturgasforbruget er øget med ca m 3 fra 2011 til Det hænger sammen med, at den producerede biogasmængde på Renseanlæg Øst fra 2011 til 2012 er faldet med ca m 3. Den tørrede slammængde har stort set været den samme. Side 10 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012

11 Luft Påvirkningen af luftmiljøet sker dels gennem støj, støv og lugt fra egne processer, dels gennem energiforbruget, som medfører en udledning af bl.a. CO 2, SO 2 og NO x. Der arbejdes til stadighed med at nedbringe energiforbruget, og dermed disse emissioner, jævnfør miljøberetningen i et senere afsnit. Emissioner fremgår af skema 3 side 20. Affald De primære affaldsmængder består af slam, ristegods og sand fra renseanlæggene og jord fra kloakarbejder. Hertil kommer en ikke opgjort mængde af asfalt, rør- og brønd-gods, som udskiftes i forbindelse med fornyelse/sanering af kloaksystemet. Dette affald afleveres til genbrug. Opgravet jord fra kloakanlægsarbejde forsøges i videst muligt omfang genanvendt i anlægsarbejdet. Overskudsjord og jord, som ikke er egnet til genanvendelse, bliver kørt til fyldplads eller deponi afhængig af, om det er rent eller forurenet jord. Slammet fra alle renseanlæg bliver tørret og hygiejniseret på slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Det granulat, som kommer ud af denne proces, bliver afsat til energiproduktion, og restproduktet bliver nyttiggjort til industrielle formål. På renseanlæggene blev der i alt efter forgasning produceret tons vådt slam med et tørstofindhold på ca. 29 %, svarende til tons tørstof. Det producerede slam sendes til tørring på tørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Ud over det producerede slam er tørreanlægget blevet tilført 345 tons tørstof fra forrige års produktion. Af den samlede tilførte mængde blev tons tørstof tørret og 477 tons tørstof lagret til senere tørring. Fra affald til ressource Nu udnyttes ressourcerne i alle restprodukter fra renseanlæggenes renseprocesser. Det vil sige, at al slam, ristegods, vasket sand samt olie og fedt genanvendes eller nyttiggøres. Slam Slammet tørres og hygiejniseres på kloakselskabets tørreanlæg. Der har gennem en årrække ikke været kapacitet til at tørre 100 % af det producerede slam, og det har været nødvendigt at deponere 10-40% af slammet. Der er blevet arbejdet målrettet på at få kapaciteten op. I 2012 har udskiftning af noder (styringskomponenter) betydet, at det ikke har været nødvendigt at deponere slam. Efter tørring sendes slammet til nyttiggørelse ved forbrænding og anvendelse af askeresten. Indtil 2012 blev slammet nyttiggjort i Tyskland. Efter gennemført EU-udbud i 2011 nyttiggøres det tørrede slam nu lokalt på Aalborg Portland, hvor det anvendes som biobrændsel ved cementproduktion. Askeresten indgår i produktionen af cement. Cement-clinker med en enkelt glødende clinke. Ved kørsel til Tyskland blev der årligt kørt ca km ved transporten af slam. Der køres nu ca km. Sand fra sandvaskerne Både Renseanlæg Vest og Øst har fået installeret nye sandvaskere, der vasker organisk stof fra sandet. Hidtil har sandet været kørt til deponi. Ved udbud i 2012 blev der krævet, at sandet skulle genanvendes. I dag genanvender NKI Kloak- og Industriservice sandet til blandt andet bundsikring på Østhavnen og voldanlæg ved Vodskov. Ristegods Ristegods består af de større stykker fast affald, der kommer ind på renseanlægget. Ristegodset køres til Reno-Nord, hvor det indgår i forbrænding af dagrenovation, og der produceres el og varme. Flyveaske herfra nyttiggøres i tyske saltminer som sikring mod sammenstyrtning. Slagge anvendes som vejmateriale i vejkassen i stedet for stabilgrus. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Side 11 Beluftnings-rotor, åbnet og Dykker, der er på vej ned på

12 Der er i 2012 ikke udlagt slam på langtidsdeponi på miljøgodkendte arealer ved renseanlægget. Det er første gang i den tid, der er blevet tørret slam, at dette ikke har været nødvendigt. Det tørrede slam udgør tons tørstof granulat med tørstofindhold på ca. 93 %. Dette er sendt til nyttiggørelse hos Aalborg Portland. Andelen af slam, der nyttiggøres, har i 2012 været 97 % set i forhold til årets slampro-- duktion. Det er en væsentlig forbedring i forhold til 2010 og 2011, hvor denne andel har været hhv. 67 % og 91%. Målsætningen om en genanvendelsesprocent på minimum 95 % er dermed nået for første gang siden Forbedringerne skyldes målrettede undersøgelser og tiltag til mere stabil drift af slamtørringsanlægget gennemført i , se boks side 11. Tiltag fortsætter i Råstof og hjælpestoffer I processerne på renseanlæggene anvendes en række hjælpestoffer, herunder bl.a. fældningskemikalier. Forbruget af fældningskemikalier har været faldende i de seneste år, og forbruget er nu nede på samme lave niveau som før Forbruget af polymer til slambehandling er højere i 2012 end i 2011 på trods af en mindre mængde produceret slam. Årsagen er ændrede slamegenskaber på Renseanlæg Øst. Polymerforbruget til vandbehandling er i 2011 udfaset på Renseanlæg Vest, og der an-vendes nu ikke polymer til vandbehandling. Vand anvendes hovedsageligt til spuling af renseanlæg og kloakledninger. Ca. 99 % af vandforbruget på renseanlæggene består af renset spildevand. Certificering Kloakselskabet ønsker at sikre og udvikle sig inden for arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø. Derfor startede Kloakselskabet for tre år siden en proces, der skulle lede til certificering inden for disse områder. Kloakselskabet har nu implementeret sit eget ledelsessystem, som kaldes SOL-systemet. I april 2012 fik Kloakselskabet besøg af Det Norske Veritas (DNV), som i tre dage gennemgik hele organisationen med henblik på, at få ISO-certificeret SOL-systemet indenfor de fire standarder. DNV fandt ingen såkaldte "væsentlige afvigelser", og fremhævede desuden mange særligt positive tiltag, som f.eks.: God inddragelse af medarbejderne i forbindelse med udarbejdelse af projekter/koncepter og drift. God fokus på energiforbrug og øvrige optimeringer, herunder mulighed for daglig optimeringer. Engagerede, åbne og kompetente medarbejdere. Dette betød, at kloakselskabet i juni 2012 fik overrakt et certifikat af DNV, som en flot afslutning på arbejdsindsatsen. SOL-systemet medvirker til løbende, at sikre forbedringer til gavn for miljøet, kunderne og medarbejderne. Desuden sikres også, at kloakselskabet er på forkant med mulige krav fra f.eks. Vandsektorloven. I forlængelse af certifikatet fra DNV, har kloakselskabet også fået en Kronesmiley fra Arbejdstilsynet, som gives til virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Kloakselskabet arbejder nu fremadrettet på løbende at forbedre og vedligeholde SOL-systemet. Desuden får kloakselskabet de næste to år opfølgende besøg af DNV (periodiske audit), inden DNV om tre år kommer og foretager den store recertificering. Side 12 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012

13 I driften af kloaksystemet bruges calciumnitrat til forebyggelse af svovlbrintedannelse i trykledninger. Forbruget er steget væsentligt gennem de senere år på grund af opstart og indkøring af nye trykledninger. Forbrug af råstoffer og hjælpestoffer fremgår af skema 6 side 22. Mål og muligheder Kloakselskabet har på baggrund af sin mission og vision, og på baggrund af sit ledelsessystem, som kaldes "SOL-systemet", udarbejdet politik, målsætninger og mål for arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø. Politikken beskriver, hvad Kloakselskabet vil efterstræbe, og for at sikre at dette opnås, er der udarbejdet målsætninger og mål, som løbende bliver ajourført. I korte træk handler politikken om at: Håndtere spildevand med færrest mulige gener for borgere og miljø Levere ydelser af en høj kvalitet, ensartethed og effektivitet Tilpasse sig ændringer i overordnede rammer og lovgivning Realisere "Vision 2100" ud fra strategier om central spildevandsrensning og decentral regnvandshåndtering Løbende forbedre forhold vedrørende arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø - med hensynstagen til økonomi, planlægning og organisation Sikre et højt informationsniveau - baseret på nøgleordene troværdig, åben, rettidig og systematisk samt kommunikere præcist og ensartet. Målsætninger og mål De til politikken udarbejdede målsætninger og mål skal være med til at sætte fokus på, at visionen fuldføres og dokumenteres gennem de målbare mål. Opfyldelse af delmål i 2012 For gradvist at arbejde sig frem mod de besluttede målsætninger og mål udarbejdede de enkelte grupper i kloakselskabet egne delmål for De udarbejde delmål for 2012, samt status herfor, var følgende: Renseanlæg: Højere virkningsgrad på el-produktionsanlæg på Renseanlæg Vest fra Mwh til Mwh i 2012 Status: Delmålet er udsat til 2013 Kloaksystem: "Nedlægge 1 overløbsbygværk i 2012" Status: Delmålet er opfyldt Kloakprojektering: " Gennemføre 1 digitalt udbud i 2012 som et pilotprojekt" Status: Delmålet er opfyldt Sekretariatet: " Reducere papirforbruget i 2012 med 10 % i forhold til 2011" Status: Delmålet forventes opfyldt. (papirforbruget er faldet - men det har ikke været muligt at måle præcist) Sekretariatet: " På baggrund af den nye vandsektorlov blev der udarbejdet 3 retningslinjer vedrørende ekspropriationer" Status: 1 retningslinje opfyldt og 2 udsat til Renseanlæg Vest: " Besparelse på 5 % af elforbruget i indløbspumpestationen i 2012" Status: Delmålet er opfyldt. Renseanlæg Øst: " I 2012 at opnå minimum 17 g SS i returslam i sommerperioden" Status: Delmålet er ikke opfyldt. SS-måling er indarbejdet i drift og synliggjort i SRO-system. RAØ: " Tørre 100 % slam i tørreanlægget, så der ikke er noget, der skal deponeres i 2012" Status: Delmålet er opfyldt Vestre Havnepromenade Pumpestation: " Reducere antallet af kørsler til kritiske alarmer med 5 % i Kritiske alarmer defineres ud fra SRO en" Status: Delmålet er opfyldt Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Side 13

14 I korte træk er målsætningerne markeret med og målene markeret med - følgende: Bidrage til en forbedret badevandskvalitet og dermed medvirke til at sikre et rent vandmiljø - Reducere antallet af overløbsbygværker i 2019 ift med 14 % - Fortsat overholde udledningskravene Sikre jord og drikkevand mest muligt mod forurening, dvs. fokus på utætte rør - Øge den separatkloakerede andel til 69 % inden 2025 Sikre høj driftssikkerhed uafhængig af væsentlige klimaændringer og ydre påvirkninger - Nedlægge alle mindre renseanlæg senest i 2013 Sikker og attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere - Gennemføre kampagne om nærved-ulykker hvert år - Udvikle velkomstprogram for nye medarbejdere i 2012 Ønsker robuste og effektive miljø- og energimæssige løsninger - Reducere elforbruget med 25 % i 2025 i forhold til forbruget i Være energineutral i 2025 Miljøberetning De helt centrale mål i Kloakselskabets Spildevandsplan er, at den skal medvirke til, at målsætningen for vandkvaliteten i recipienterne i Aalborg Kommune kan opfyldes i højere grad, end det er tilfældet i dag. Dette skal ske ved at forbedre spildevandsrensningen og ved at separatkloakere. Foruden de konkrete anlægsmæssige tiltag, som er beskrevet nedenfor, deltager Kloakselskabet i en række forskningsprojekter. I skema 2 side 19 findes en oversigt over disse projekter. Kloaksystem Når der udføres tiltag på kloaksystemet, tjener det, udover afløbstekniske formål, også miljømæssige formål. Dette sker i form af mindre stofbelastninger til recipienter, reduktion af vandmængder til renseanlæg samt reduktion af pumpede spildevandsmængder. Der er i 2012 ca. 20,9 km nyanlæg, hvoraf de ca. 13,8 km er anlagt som afskærende ledning, der primært er udført mellem Nibe og Sønderholm og fra Sønderholm til Frejlev. Kloakselskabet har ved private og kommunale byggemodninger overtaget eller udført 5,2 km kloakledninger. Byggemodningerne omfatter bl.a. Kærhavebakken i Klarup, Indkilde Allé i Gug, Sandtuevej, Sofiendal Enge i Skalborg og Ikarosvej i Gug Sydøst. Endelig er der nyanlagt yderligere 1,9 km nye kloakledninger, primært ved spildevandskloakering af Skørbæk. Kloakselskabet har i 2012 fornyet ca. 13 km eksisterende kloakledninger. Ca. 9,6 km fælleskloak er omlagt til separatsystem i Slotsgade, Niels Ebbesensgade, Peder Barkes Gade og Side 14 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012

15 Arkivstræde i Aalborg, Halkærvej i Bislev, Jørgensmindevej i Klarup, Askvej i Tylstrup, Bellinisvej i Frejlev og Klarupvej og Romdrupvej i Klarup. Der er renoveret 2,5 km ledning ved strømpeforing, hvilket primært er på den afskærende ledning fra Rebild Kommune til Ellidshøj. Desuden er ca. 1 km omlagt af forskellige årsager i bl.a. Engvej, Sebbersund og Frejlev Skolevej i Frejlev. Den separatkloakerede andel er ved udgangen af 2012 oppe på ca. 64,7 % af det kloakerede areal. I forbindelse med etablering af det afskærende system fra Nibe over Sønderholm til Frejlev er pumpestationerne Nibevej 410B, St. Restrup og Vestervej 61 i Sønderholm renoveret. Pumpestationerne Dall Møllevej 23, Svenstrup og Holmgårdsvej 58, Ellidshøj er udskiftet. Der er etableret ny pumpestation på Aalborgvej 45 i forbindelse med lukning af Nibe renseanlæg. Der er etableret en ny pumpestation på Ejdrupvej 7D i Skørbæk i forbindelse med spildevandskloakeringen af Skørbæk. Der er desuden etableret nye pumpestationer på Djørupvej 48 i Djørup, Korsbjerghøjvej 2 i Grydsted, Nymøllevej 99 i Farstrup, Strandgården 1A i Hou samt på Halkærvej 72B i Halkær. Der er etableret et nyt åbent regnvandsbassin på Vestermarken 36C i Storvorde. Bassinet Teglværket 14 (tidligere Hjørringvej 105) i Nr. Uttrup er flyttet og udvidet. Der er i den forbindelse etableret et nyt overløbsbygværk. Overløbsbygværket Gugvej 301 i Gug er flyttet til Vissevej 1B. I 2012 er ca. 300 sommerhuse ved Bisnap Nord nord for Hals blevet kloakeret. Dette er første etape af et projekt for kloakering af ca sommerhuse i området ved Hals og Hou frem til Grundvandet i området ligger højt, og dette indebærer, at nedsivning af spildevandet vanskeliggøres, idet spildevandet ved nedsivning stort set har direkte kontakt til grundvandet. Tal for planlægning, drift og anlæg af kloaksystemet fremgår af skema 5 side 21. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Side 15

16 Renseanlæg I 2012 var nedbørsmængden i Aalborg 736 mm, hvilket er højere end gennemsnittet på 661 mm for perioden Der blev i alt renset 26,4 mio. m 3. Heraf blev 25,0 mio. m 3 renset biologisk. I tilfælde med kraftige regnskyl er det nødvendigt at aflaste en del af det tilledte vand efter mekanisk rensning. I 2012 udgjorde denne vandmængde 5,3 % af den tilledte vandmængde, hvilket til dels skyldtes dårlige slamegenskaber på Renseanlæg Vest. Målsætningen er, at maksimalt 3 % udledes efter mekanisk rensning. Hovedparten aflastes på Renseanlæg Vest, der modtager spildevand fra større fælleskloakerede områder, og dermed er meget regnpåvirket. Målet skal opnås ved fortsat separatkloakering og ved samspil mellem vejrradar og regnstyring samt optimering af spildevandsrensningen. Der er udført følgende tiltag på renseanlæggene, som har tjent miljømæssige formål i form af mindre udledninger fra renseanlæggene, mindre energiforbrug, mindre ressourceforbrug, mindre affaldsmængder, lugtreduktion eller forbedret arbejdsmiljø: Afvandet slam fra Renseanlæg Øst føres nu direkte med transportpumpen over til slamtørringsanlægget. Flere små pumper er fjernet og en større installeret. Dette har medført energibesparelser og større driftssikkerhed. Desuden er rørføringen til slamtørringsanlægget ændret således, at det afvandede slam nu kan pumpes direkte til modtagesilo for slamtørring, lagersilo eller slamlagerplads. På Renseanlæg Øst er der blevet indkøbt og monteret et nyt skab til doseringspumperne for jernchlorid. Skabet har medført forbedringer for såvel arbejdsmiljøet som for miljøet, idet risiko for lækage af det meget ætsende jernchlorid er reduceret, se foto side 17. På Renseanlæg Øst er der udskiftet til lav-energipærer i al anlægsbelysning af hensyn til elbesparelser. På Renseanlæg Øst er der foretaget udskiftning af rækværk og gelænder omkring sand- og fedtfanget af hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø. Ved færdiggørelse af PLC-udskiftning på Renseanlæg Øst er ti tidligere PLC'ere erstattet af fire nye. PLC'erne anvendes bl.a. til styring af ventilation, alle slamafvandingsanlæg, pumpeanlæg, polymeranlæg og slamtørringsanlæg. På Renseanlæg Vest har 2012 i høj grad været præget af et omfattende bygge- og anlægsprojekt for udskiftning af de gamle gasmotorer samt for ombygning af gasmotor- og ventilationsrummet. Gasmotorerne omdanner biogassen fra rådnetankene til el- og varmeproduktion og har derfor stor betydning for renseanlæggets energieffektivitet. Ved projektet bliver de fire op til 27 år gamle og udtjente gasmotorer erstattet af tre nye med en langt bedre virkningsgrad. Udover den større virkningsgrad medfører udskiftningen og ombygningen også en række andre positive gevinster, bl.a.: o Mindre energiforbrug til rumventilation og til driften/styringen af gasmotorerne o Forbedret arbejdsmiljø med mindre støj og vibrationer, med optimeret rumventilation, og med bedre adgangsforhold til service og reparationer. o Overholdelse af de helt nye miljøkrav til emissioner Side 16 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012

17 Samlet set medfører gasmotor-projektet, at varmeproduktionen falder, at elproduktionen stiger, og at elforbruget (til ventilationsanlægget og gasmotorerne) falder. På Renseanlæg Vest er der i 2012 sket optimering af indløbet. Indløbspumperne har fået frekvensomformere, og indløbssumpen er blevet overdækket. Frekvensomformerne medfører en mere energivenlig drift, og overdækningen minimerer gener fra lugt og aerosoler. På Renseanlæg Vest er motorerne på omrørerne i hydrolysetankene blevet udskiftet med nye motorer, som er mere energivenlige og driftssikre. Til venstre ses de nye skabe til styring af jernklorid-dosering på Renseanlæg Øst. Billedet til højre viser den nye sandfangskørebro på Renseanlæg Vest, der hejses på plads. På Renseanlæg Vest er sandfangsbroen fra 1983 blevet udskiftet til en ny af hensyn til driftssikkerhed og arbejdsmiljø, se ovenstående foto. På Renseanlæg Vest er PLC en til fjernvarme udskiftet, mens PLC en i Indløbspumpestationen er opgraderet med en ny CPU, hvilket giver en forventet elbesparelse på ca. 100 MWh pr. år. Hals Renseanlæg er nedlagt pr. 22. marts Der er beregnet en årlig el-besparelse på ca. 330 MWh ved nedlæggelsen inkl. indregning af el til pumpning fra Hals til Renseanlæg Øst og forøget el-forbrug på Renseanlæg Øst. Nibe Renseanlæg er nedlagt pr. 20. december Der er beregnet en årlig el-besparelse på ca. 520 MWh ved nedlæggelsen inkl. indregning af el til pumpning fra Nibe til Renseanlæg Vest og forøget el-forbrug på Renseanlæg Øst. Det åbne land Indførelse af obligatorisk tømningsordning for slam fra bundfældningstanke på alle ejendomme uden for kloakerede områder vurderes at være et nødvendigt middel i bestræbelserne på bl.a. at opnå målopfyldelse i vandløbene i Antal tømninger mv. fremgår af skema 4 side 20. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Side 17

18 Fra 2011 har alle ca ejendomme i Aalborg Kommune været inddraget i tømningsordningen. Der er i 2012 udført 9065 tømninger. I forbindelse med spildevandskloakeringen af sommerhusområdet ved Hals og Hou vil der fremover årligt være ejendomme, der udtages af tømningsordningen. Hidtil har en stor del af det indsamlede slam været uafvandet ved ankomst til renseanlægget. Efter nyt udbud af entreprenørydelsen er det i 2011 langt størsteparten af slammet fra bundfældingstankene, som er indsamlet af slamsuger med afvandingssystem. Dog er der en del tanke der, pga. adgangsforholdene, ikke kan tømmes af slamsuger med afvandingssystem. Disse tanke tømmes fortsat med en lille traditionel slamsuger. Foruden tømning af septiktanke er der af det tidligere Nordjyllands Amt udpeget en række områder i det åbne land, hvor der skal ske "forbedret spildevandsrensning" for at opfylde recipient-kvalitetskriterierne. I disse områder skal der ske en rensning af spildevandet, som er bedre end den, der kan opnås i en standard bundfældningstank. Næsten alle berørte ejendomme løser opgaven selv, men der er ved udgangen af 2012 opført 18 minirenseanlæg på ejendomme, der har valgt at opfylde påbuddet om forbedret rensning ved at blive medlem af Kloakselskabet. Tømning af bundfældningstanke. Herover ses tømning på en ejendom med helårsbeboelse. Billedet til venstre viser tømning af bundfældningstanken ved et sommerhus. Foto: FKS Slamson A/S Side 18 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012

19 Skemaer Skema 1 - Oversigt over væsentligste udledningstilladelser og miljøgodkendelser Generelle udledningstilladelser til opspædt spildevand fra overløbsbygværker og overfladevand i tidligere kommuner; Aalborg (19. marts 2004), Hals (17. december 2003), Nibe (2. november 2005) og Sejlflod (18. februar 2003), samt tre udledningstilladelser for et større antal nødoverløb 23 specifikke udlednings- eller nedsivningstilladelser, som omfatter et eller ganske få udløb/nedsivningsanlæg Udledningstilladelser for Nibe Renseanlæg (31. oktober 2005), Renseanlæg Øst (25. januar 2012) og Renseanlæg Vest (4. juli 2012) Midlertidig tilladelse til udledning af mekanisk renset spildevand fra Kongerslev Renseanlæg (23. juni 2011). VVM-screeningsafgørelser for Renseanlæg Vest (4.juli 2012) og Renseanlæg Øst (11.januar 2012) Udledningstilladelser for øvrige renseanlæg (19. december 2000) Miljøgodkendelser for arealer til deponering af slam og sand ved Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst (14. januar 1999) Etablering af depot for korttidsdeponering af slam og sand fra Aalborg Kommunes renseanlæg på renseanlæg Øst på matr. nr. 2 g m.fl.; Uttrup, Aalborg Jorder (18. august 1999) Revurdering af miljøgodkendelse for slamtørring på Renseanlæg Øst (4. december 2009) Tillæg til Miljøgodkendelse for slamtørringsanlæg ved Aalborg Renseanlæg Øst vedrørende oplagsplads til midlertidig oplag af slam (26. maj 2010) Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven af biogasmotorer/kedelanlæg på Renseanlæg Vest (23. november 2011). Tilladelse til indvinding af grundvand til brug i proces på Renseanlæg Øst (20. januar 2003). Skema 2 - Oversigt over deltagelse i forskningsprojekter Vandsektorens Teknologiudviklingsfond: EKG-system fra sundhedssektoren bruges til computerovervågning af pumpesystemer (http://vtu-fonden.dk/projektzonen/projekter/2011/7229.aspx) Vandsektorens Teknologiudvilingsfond: Optimering af mikrobiologien i biologiske renseanlæg og rådnetanke ( ) Aalborg Universitet: Mikrobiologisk database for rensenlæg og biogasanlæg (http://www.microbialdatabase.dk/) Aalborg Universitet: Anvendelse af vejrradar. ( Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Side 19

20 Skema 3: Energi og affald Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed Energiforbrug og -produktion Samlet elforbrug M/NRB MWh Egen elproduktion M/NRB MWh Netto elforbrug Naturgasforbrug M/NRB Nm Forbrug af fjernvarme M/NRB m Afsat fjernvarme, RA Øst + RA Vest M/NRB m Forbrug / produktion af biogas M/NRB m Emissioner fra energiforbrug/prod. 2 CO 2 B/NRB ton SO 2 B/NRB ton 2,2 2,0 1,8 2,1 2,0 2,0 1,9 NO x B/NRB ton 19,8 16,6 17,3 18,2 17,1 16,8 16,9 Affald/restprodukter Ristestof til forbrænding M/OTH ton 402 (100%) 434 (100%) 424 (100%) 409 (100%) (100%) 100% Produceret slam M/OTH ton TS Afsat slamgranulat til nyttiggørelse 3 M/OTH ton TS Slam til tørring 4 M/OTH ton TS (85%)2.594 (55%)3.055 (67%) (91%) Min. 95% 3.797(97%) 100% Slam til tørring 5 M/OTH ton TS (85%)2.594 (55%)3.055 (62%) (75%) Min. 95% (89%) Min. 90% Slam til deponi 5 M/OTH ton TS 691 (15%)1.745 (37%) 990 (20%) 926 (18%) Max. 5% 0 (0%) - Slam på lager 5 S ton 0 (0%) 365 (8%) 882 (18%) 345 (7%) (11%) Max. 10% Sand fra renseanlæg - deponi M/OTH ton Sand fra renseanlæg - genanvendelse M/OTH ton (7%) 100% Sand fra kloak - genanvendelse M/OTH ton Jord fra kloak - deponi M/OTH ton Note 1: Se forklaring bagest i hæftet. Note 2: Eksklusiv bidrag fra transport og godtgørelse for granulat. Note 3: De afhændede mængder, som er afsat eksternt til nyttiggørelse. Indeholder foruden slam fra årets produktion også slam fra slamlageret fra forrige års produktion. Note 4: Procentsatsen angiver, hvor stor en del der tørres i forhold til det i året producerede slam. Note 5: Mængderne angår slamproduktionen i det aktuelle år samt den tilkørte mængde til tørreanlægget fra slamlageret fra det forrige år. Procentsatserne angiver anvendelse i forhold til det i året producerede slam og tilførsel fra slamlageret fra det foregående år. Skema 4: Tømningsordning for ejendomme uden for kloakeret opland Ejendomme Antal ejendomme i ordningen M/OTH stk. Tømninger Antal tømninger totalt M/OTH stk. Slammængde (2 % tørstof) M/OTH Tons Slammængde (15 % tørstof) M/OTH Tons Note 1: Se forklaring bagest i hæftet. Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed Side 20 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012

Grønne regnskaber 2012

Grønne regnskaber 2012 Grønne regnskaber 2012 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: Marts 2013 Titel: Grønne regnskaber 2012 for slamtørringsanlægget

Læs mere

Grønt Regnskab 2013 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Grønt Regnskab 2013 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby www.aalborgforsyning.dk/kloak Udgivelse: Marts 2014 Titel: Forside: Grønt Regnskab

Læs mere

Grønt Regnskab 2011 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Grønt Regnskab 2011 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby www.aalborgforsyning.dk/kloak Udgivelse: Marts 2012 Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Grønt Regnskab 2014 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Grønt Regnskab 2014 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby www.aalborgforsyning.dk/kloak Udgivelse: Marts 2015 Titel: Forside: Grønt Regnskab

Læs mere

Grønt Regnskab ʹͲͳͲ Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Grønt Regnskab ʹͲͳͲ Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab ʹͲͳͲ Aalborg Forsyning, Kloak A/S AALBORG FORSYNING Indholdsfortegnelse Aalborg Forsyning, Kloak A/S... 5 Grønt regnskab og miljøregulering... 5 Aktiviteter... 6 Ressourcer og forurening...

Læs mere

Udledninger fra Renseanlæg

Udledninger fra Renseanlæg Skema 1.1 Udledninger fra Renseanlæg Der er indsat en enkelt side (U-skemaet) fra udledningstilladelserne til renseanlæggene: - Aalborg Renseanlæg Vest (RAV) - Aalborg Renseanlæg Øst (RAØ), herunder oplande

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Forklaring vedrørende angivelse af metode

Forklaring vedrørende angivelse af metode Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50949 Dok.nr.: 2014-40605 Titel: Grønt

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Fra spildevand til rekreativt land og vand

Fra spildevand til rekreativt land og vand Fra spildevand til rekreativt land og vand MINDRE CO 2 MERE KLIMA BORGERTRIVSEL I RENE OMGIVELSER SEPARATKLOAKERING SKÅNER MILJØET AALBORG FORSYNING Vi forbedrer miljøet også for de næste generationer

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ b Hvad er separatkloakering? b Hvornår sker der hvad? b Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi skal forbedre

Læs mere

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Formålet med en tømningsordning i Aalborg Kommune er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014 Gribvand Spildevand A/S 2014 Januar 2015 Virksomhedsoplysninger Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted kundeservice@gribvand.dk Udgivelse: Januar 2015. Nærværende grønne regnskab er

Læs mere

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE HELST DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE b Ansvar b Adgang b Afhjælpning Hvornår og hvorfor skal du helst installere rensebrønde? Loven siger, at du skal sørge for, at det er muligt at rense dine kloakker

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Forsyningsvirksomhederne, Kloakforsyningen Teknik- og Miljøforvaltningen Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet,

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal.

Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal. Punkt 4. Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Dokkedal. 2011-54501. Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende separatkloakering

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE FAKTA OM FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 2 Energi og miljø for milliarder Forsyningsvirksomhederne er Aalborgs leverandør af miljø- og energitjenester. Vi forsyner byens husstande og arbejdspladser med gas el

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Aftenens program - Velkomst og indledning ved Peter B. Andreasen, direktør Langeland Forsyning - Kloakering af sommerhusområderne

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 I denne prisliste kan du få et overblik over Provas takster og gebyrer i 2013. Prislisten her henvender sig primært til virksomheder. Der foreligger

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for samletanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE... 4 4 TØMNINGSORDNINGEN...

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde.

Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde. NOTAT Side 1 af 7 Dato 26. september 2013 Fra Til Varde Forsyning A/S Varde Kommune Cc Udtalelse/redegørelse vedr. anvendelse af køkkenkværne i Varde Forsyning A/S s forsyningsområde. Indledning Varde

Læs mere

Notat. Budget 2015 Middelfart Spildevand

Notat. Budget 2015 Middelfart Spildevand Notat Oprettelsesdato: 24. oktober 2014 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: [Journalnr.] Budget 2015 Middelfart Spildevand Budget 2015 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2008-2015 Regnvandsbassin på Løsningvej Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold... 3 5. Arealbehov og rådighedsindskrænkninger...

Læs mere

NÅR VI SKAL BRUGE DIN JORD

NÅR VI SKAL BRUGE DIN JORD NÅR VI SKAL BRUGE DIN JORD aftale eller ekspropriation? Hvad er en ekspropriation? Hvorfor giver ekspropriation ikke en højere pris? Hvad er fordelene ved at undgå ekspropriation? Vision 2100 Vi har en

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

UDLUFTNING OVER TAGET SÅ UNDGÅR DU KLOAKLUGT!

UDLUFTNING OVER TAGET SÅ UNDGÅR DU KLOAKLUGT! UDLUFTNING OVER TAGET SÅ UNDGÅR DU KLOAKLUGT! b Hvorfor er det dit ansvar at undgå kloaklugt? b Hvornår opstår der kloaklugt? b Hvorfor spuler vi kloakledninger? b Hvad skal du gøre, når vi spuler kloakledninger?

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors

Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Renere spildevand Rensning af spildevandet i det åbne land på Mors Morsø Kommune 1 Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre

Læs mere

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Kultur, Erhverv og Udvikling. Erhverv, Bolig og Natur. Ramsherred 5, 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Fornyet tilladelse

Læs mere

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015

Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Benchmarking 2015 Guide til spildevandsselskabers indberetning til benchmarking 2015 Marts 2014 Version 2.0 Indhold Kapitel 1 Indledning... 3 1.1 Guidens struktur... 3 1.2 Ny screeningsmetode... 3 1.3

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring

Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring DANVA - Dansk Vandkonference 2010 12. og 13. oktober i Århus Henrik Frier, Århus Vand A/S Indledning og baggrund 90.000 enkeltejendomme skal

Læs mere

Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde

Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde Møde Orienteringsmøde med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2 i sommerhusområdet Hals-Hou om spildevandskloakering af delområde 2. Tid 24-11-2011, kl. 15 Sted Aalborg Kommune, Stigsborg

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan 2008-2015 Separering af kloaksystem i Hedensted Nord 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Lovgrundlag... 1 3. Plangrundlag... 1 4. Spildevandsforhold i Hedensted

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Fælles tømningsordning Fælles tømningsordning Halsnæs og Frederikssund Forsyning har indgået en ny kontrakt med en entreprenør om tømning

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Centralisering af spildevandsrensning og kloakering af det åbne land Askø-Dannemare

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m. Dagsorden Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Keld Kjeldsen tilsyn tlf. 24 49 52

Læs mere

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed Middelfart Spildevand en moderne virksomhed 2 Middelfart Spildevand er en moderne virksomhed, som ejes af Middelfart Kommune. Det er vores opgave at håndtere spildevandet fra det løber fra grundejerens

Læs mere

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Notat Oprettelsesdato: 22. oktober 2010 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Budget 2012 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne.

Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Indkomne høringssvar til Tillæg 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021, hvor der er givet svar til borgerne. Bo Kær Pedersen, Vejrupvej 46, 5464 Brenderup og Lybækvej 4, 5464 Brenderup (dokument

Læs mere