Fredensborg Kommune. Validering af nøgletal. Juni INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fredensborg Kommune. Validering af nøgletal. Juni 2011 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 WWW.BDO.DK"

Transkript

1 Fredensborg INDLEVELSE SKABER Kommune UDVIKLING Validering af nøgletal Fredensborg Kommune Validering af nøgletal Juni

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Formål Rapportens struktur Metode Opsummering Udgifter til administration ECO-nøgletal Nøgletallenes validitet Supplerende beregninger - KREVI-notatet Opsamling Udgifter til 0-5 års området ECO-nøgletal Nøgletallenes validitet Supplerende beregninger Opsamling Udgifter til udsatte børn og unge ECO-nøgletal Nøgletallenes validitet Supplerende beregninger Opsamling Udgifter til voksenhandicap ECO-nøgletal Nøgletallenes validitet Supplerende beregninger Opsamling og forbehold

3 1 Indledning 1.1 Baggrund Fredensborg Kommune har anmodet BDO Kommunernes Revision (BDO) om at gennemføre en validering af en række centrale nøgletal frem mod budgetseminaret for budget Baggrunden for opgaven er bl.a., at de såkaldte ECO-nøgletal på en række centrale områder viser, at Fredensborg Kommune ligger relativt højt i forhold til sammenlignelige kommuner. Da nøgletallene påtænkes forelagt på budgetseminaret som led i den igangværende budgetproces, vil Fredensborg Kommune gerne have belyst, om det relativt høje udgiftsniveau på nogle af udgiftsområderne tegner et reelt billede af kommunens udgiftsniveau, eller om afvigelserne i nøgletallene mere skyldes konteringsmæssige/tekniske problemstillinger i tilknytning til opgørelse af nøgletallene. BDO har efter aftale med Fredensborg Kommune valgt at løse opgaven i samarbejde med KREVI (www.krevi.dk) 1. KREVI har stor viden om udarbejdelse og brug af nøgletal, hvilket i kombination med BDO s erfaringer, indsigt og viden om kommunernes kontering mv., er vurderet at give et godt afsæt for opgaveløsningen. KREVI har som en central del af opgaveløsningen endvidere udarbejdet en selvstændig beregning af udgifterne til administration, hvor sammenligningen af de administrative udgifter på baggrund af ECOnøgletal (regnskabstal) suppleres med en sammenligning på baggrund af personaletal for antal administrative medarbejdere. 1.2 Formål Formålet med opgaven har som nævnt været at validere de udvalgte nøgletal, herunder evt. belyse hvad der kan være de bagvedliggende faktorer bag de relative høje udgiftsniveauer på de udvalgte områder. I undersøgelsen er undersøgt, hvorvidt der er konteringsmæssige forhold, der kan have betydning for muligheden for at lave en retvisende sammenligning af forskellige kommuners udgiftsniveauer. I det omfang der er fundet væsentlige konteringsmæssige forskelligheder vil BDO redegøre for disse. Herudover har BDO på baggrund af yderligere data fra de tre sammenligningskommuner lavet en række supplerende beregninger på de udvalgte områder, med den hensigt at afdække hvilke specifikke forhold, der under de enkelte nøgletal synes at kunne forklare udgiftsniveauet. De fire områder, der undersøges nærmere i rapporten, er: 1 KREVI står for Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut. KREVI er organisatorisk placeret under Indenrigs- og sundhedsministeriet, men er et uafhængigt institut med egen bestyrelse. KREVI har til formål at inspirere til bedre kvalitet og effektivitet i kommuner og regioner. 3

4 Administration 0-5 års-området Udsatte børn og unge Voksenhandicap For de enkelte områder vil der i opgaven som udgangspunkt være mest fokus på de steder, hvor Fredensborg Kommune har et udgiftsniveau, der ligger over sammenligningsgruppen, dog således at markant lavere udgiftsniveauer også vil blive kommenteret. 1.3 Rapportens struktur I det følgende afsnit 2 redegøres kort for den anvendte metode, inden der i afsnit 3 laves en opsummering af analysens konklusioner. Herefter er afrapporteringen disponeret således, at der følger et afsnit for hvert af de fire udvalgte områder. Hvert af disse afsnit indledes med en præsentation af ECO-nøgletallene for området, en gennemgang af disses validitet, en præsentation af supplerende beregninger samt en afsluttende opsamling. I afsnittet om administration (afsnit 4) har KREVI som nævnt opgjort kommunens forbrug til administration ved hjælp af en supplerende og alternativ opgørelsesmetode, jf. også deres tidligere udarbejdede rapport Sammenligning af kommunernes administrationsudgifter: To metoder to resultater. Denne refereres kort i afsnit 4, men er i øvrigt vedlagt rapporten som selvstændigt bilag. 2 Metode I forhold til inddragelse af et par relevante sammenligningskommuner, er det efter aftale med Fredensborg kommune valgt at inddrage Gribskov og Frederikssund som sammenligningskommuner. Dette skal ses i sammenhæng med, at disse to kommuner i ECO-nøgletallene er placeret indenfor samme sammenligningsgruppe som Fredensborg, for alle de fire udvalgte nøgletalsområder. At kommunerne er placeret indenfor samme sammenligningsgruppe betyder bl.a., at kommunernes ligner hinanden ift. indbyggertal, og at kommunernes opgjorte ressourcepres og udgiftsbehov ikke afviger væsentligt. BDO har derudover baseret analysen på indsamling af økonomi- og aktivitetsdata fra de tre kommuner, ligesom BDO i alle kommuner har gennemført en række telefoninterviews med relevante medarbejdere indenfor hvert af områderne. Interviewene blev afholdt med udgangspunkt i en fælles spørgeramme, hvis 4

5 indhold var baseret på en række erfaringer vedrørende kendte konteringsmæssige udfordringer på områderne samt ECO-nøgletallenes begrebsdefinitioner. Metoden giver mulighed på at pege på nogle specifikke punkter, hvor konteringen varierer mellem kommunerne og dermed påvirker muligheden for retvisende at sammenligne nøgletal i den ene eller anden retning. Metoden indebærer ikke en revisionsmæssig undersøgelse af de tre kommuners kontering. 3 Opsummering En komparativ analyse af sammenlignelige kommuners udgiftsniveau giver indsigt i fordelingen af kommunens udgifter, herunder udgifterne sat i forhold til relevante enheder (fx omfanget af kommunens børn og unge, antallet af sager på området osv.). Dermed kan sammenligningen bl.a. være velegnet til: at skabe overblik over kommunens udgiftsniveau at skabe bevidsthed om egne prioriteringer, og at give indikationer på hvilke områder, der fremadrettet bør belyses nærmere Det skal bemærkes at nøgletallene ikke siger noget om det faglige serviceniveau, og at en kommunes udgiftsniveau ikke udtrykker det samme som kommunens serviceniveau. En komparativ udgiftsanalyse skal derfor betragtes som én ud af flere kilder til en vurdering af kommunens serviceniveau. I forhold til denne undersøgelse skal endvidere bemærkes, at undersøgelsen er baseret på data fra kommunernes afsluttede regnskaber for Nøgletallene i undersøgelsen udtrykker dermed det udgiftsniveau, kommunerne havde i det seneste hele regnskabsår, mens undersøgelsen ikke har inddraget budgettal hverken for 2010 eller Nøgletallene udtrykker dermed kommunernes faktiske udgiftsniveau til de forskellige serviceområder i 2010, uanset om der i 2010-budgettet var afsat flere eller færre midler, end det der blev anvendt. Ligesom nøgletallene ikke siger noget om kommunernes budgetoverholdelse i 2010, siger de heller ikke nødvendigvis noget om de økonomiske rammer for kommunernes helt aktuelle serviceniveau, således som det kommer til udtryk i budgetterne for Kommunernes budgetter for 2011 kan derfor både være mere rummelige og mere indskrænkede end nøgletallene i denne analyse udtrykker, hvilket jo også kan ses i sammenhæng med, at budgetterne for 2011 blev vedtaget før regnskabsresultatet for 2010 var kendt. Generelt er det imidlertid BDO s vurdering, at kommunerne i deres budgetlægning med fordel i højere grad kan inddrage regnskabsresultater fra tidligere år aktivt, frem for alene at fokusere på fremskrivninger af tidligere års budgettal. I forhold til de fire undersøgte områder viser undersøgelsen sammenfattende: 5

6 Administration Fredensborg Kommune har jf. ECO-nøgletallene samlede administrationsudgifter på hovedkonto 6, der ligger lidt over landsgennemsnittet, men på niveau eller under niveauet i de to sammenligningskommuner. Gennemgangen af kommunernes konteringspraksis viser, at en del af variationen mellem sammenligningskommunerne kan forklares med konteringsmæssige forhold. I forhold til Sekretariat og forvaltninger er der blandt andet variation i konteringen af IT-udgifter, placeringen af udgifter til medarbejdere beskæftiget med administration på biblioteksområdet samt tilsyn med plejefamilier. Hertil kommer at Fredensborg Kommune eksempelvis konterer udgifter til centrale barsels- og sygefraværspuljer på hovedkonto 6, mens disse udgifter i Frederikssund Kommune afholdes på funktionerne for de forskellige driftsområder. KREVI s opgørelse af kommunernes ressourceforbrug på administrationsområdet viser, at Fredensborg Kommunes udgifter er på niveau med eller lidt under landsgennemsnittet afhængigt af om socialrådgivere medregnes som administrative medarbejdere. For uddybning henvises til særskilt notat. 0-5 års-området Fredensborg Kommune har jf. ECO-nøgletallene højere udgifter til det samlede 0-5-års-område end landgennemsnittet, mens udgifterne til det almindelige børneområde er markant lavere pr årig end både landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Det samlede højere udgiftsniveau synes særligt drevet af høje udgifter på konto Særlige dagtilbud og særlige klubber, hvor valideringen har vist, at der blandt kommunerne er forholdsvis store konteringsmæssige variationer. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at Fredensborg Kommune konterer udgifterne til SFO i forbindelse med specialundervisning her, mens de to andre kommuner konterer dette på Skolefritidsordninger. Udgifterne til særlige børneydelser herunder støttepædagogkorps, klubtilbud, sprogstimulering og specialgrupper er vanskelige at sammenligne på grund af store variationer i kommunernes kontering. Den uens kontering medfører både, at tallene på det samlede børneområde (hovedkonto 5) ikke er fuldstændigt sammenlignelige (eksempelvis fordi Gribskov Kommune konterer sit støttepædagogkorps på hovedkonto 3), men også at variationerne mellem funktionerne indenfor hovedkonto 5 skal tolkes med varsomhed. Eksempelvis tyder data på, at kommunerne har en uens kontering i forhold til afsatte puljer på Fælles formål. Den supplerende sammenligning af udgifterne til den almindelige børnepasning viser når der tages hensyn til variationerne i den andel af børnene der anvender et kommunalt 6

7 dagpasningstilbud - at Fredensborg Kommune samlet set har relativt lave udgifter pr. passet barn ift. både sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet. Sammenligningen viser endvidere at en markant højere andel af børnene i Fredensborg Kommune anvender et kommunalt dagpasningstilbud. Udsatte børn og unge Fredensborg Kommune har generelt lavere udgifter til udsatte børn og unge pr årig, men dog højere på Døgninstitutioner. Enhedsudgiften pr. helårsmodtager er lidt lavere i Fredensborg Kommune på Plejefamilier mv. (med nogen variation i de underliggende grupperinger), men højere på Døgninstitutioner. Andelen af de 0-22-årige, der modtager en foranstaltning er højere i Fredensborg Kommune primært fordi andelen af modtagere er højere på Døgninstitutioner. At Fredensborg Kommune i ECO-nøgletallene har større udgifter på Døgninstitutioner end de to sammenligningskommuner dækker således over både en større modtagerandel samt en højere enhedspris. Voksenhandicap Fredensborg Kommune har jf. ECO-nøgletallene et noget højere udgiftsniveau på voksenhandicapområdet end både landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Fredensborgs samlede højere udgiftsniveau har afsæt i et generelt højere udgiftsniveau på stort set alle de omfattede funktioner. Når udgifterne opgøres pr årig og udspecificeres indenfor den enkelte paragraf ( 85, 94b, 95, 96, 97, 103, , 108, 109/110), har Fredensborg Kommune fortsat det højeste udgiftsniveau, hvilket bekræfter billedet i ECO-tallene. Fredensborg og Frederikssund kommuners udgifter fordeler sig omtrent ens for 108, 107 og 85 opgjort som andele af de samlede udgifter. Gribskov Kommune har en større tyngde på 85 og en mindre på 107. Dette kan indikere, at der er forskelle i kommunernes organisering og visitationspraksis på disse paragraffer. 7

8 Fredensborg Kommune har samlet set enhedsudgifter, der ligger imellem niveauerne i sammenligningskommunerne. Enhedsudgifterne til botilbud ( 107 og 108) er lavere i Fredensborg Kommune, mens en række af de øvrige foranstaltninger har en højere enhedsudgift. Ydermere har Fredensborg Kommune samlet set marginalt færre støttemodtagere pr årige end Gribskov, men ca. 20 pct. flere end Frederikssund. Kommunen har en større andel støttemodtagere på ledsageordning, selvansatte hjælpere og botilbud efter end de to øvrige kommuner. Det er således en kombination af antallet af modtagere og prisen pr. helårsmodtager, der trækker Fredensborg Kommunes udgifter til området op. Opdelingen på 107/108 af sager efter udgifter viser, at en del af variationen mellem kommunerne kan forklares af antallet af dyre sager over 1 hhv. 2 mio. kr. 8

9 4 Udgifter til administration I det følgende vil udgifterne til administration blive belyst. BDO vil fremhæve en række konteringsmæssige variationer, der vanskeliggør sammenligning på baggrund af regnskabsdata. I afsnittet indgår KREVI-notatet Sammenligning af nøgletal for Fredensborg Kommunes administrationsudgifter. I notatet opgøres administrationsudgifterne på baggrund af personaledata som alternativ til ECO-metoden. Notatet forholder sig til styrker og svagheder ved begge opgørelsesmetoder. 4.1 ECO-nøgletal Tabel 1 Regnskab 2010 (kr. pr. indbygger) Hele landet Fredensborg Frederikssund Gribskov Fælles formål (politisk organisation) Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Administration vedrørende naturbeskyttelse Administration vedrørende miljøbeskyttelse Div. Indtægter/udgifter efter forsk. love Vækstfora Turisme Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation og ny teknologi Erhvervsservice og iværksætteri Udv. af yder- og landdistriktsområder Lønpuljer Tjenestemandspension Interne forsikringspuljer I alt kr. pr. indbygger I alt ekskl , og kr. pr. indbygger

10 ECO-nøgletallene viser, at Fredensborg Kommunes samlede administrationsudgifter ligger lidt over landsgennemsnittet, men samtidig noget under niveauet i Gribskov Kommune. Hovedparten af udgifterne er konteret under funktionen Sekretariat og forvaltninger, men i de senere år er konto 6 udvidet med en række specifikke funktioner til forskellige formål. Indenfor konteringsreglerne er der mulighed for at placere en række forskelligartede udgifter på Sekretariat og forvaltninger. Indenrigsministeriets konteringsregler for funktion giver således ikke på alle områder en entydig afgrænsning af, hvilke udgifter der kan - og skal - konteres på På en række områder er således åbnet op for konkrete vurderinger eller fortolkninger i kommunerne. Dette forhold gør i teorien konteringsreglerne noget uklare, men dataindsamlingen i denne analyse synes dog, når vi alene betragter regnskabsdata, at tyde på en forholdsvis ensartet praksis for kontering af udgifter og indtægter på funktion også på områder der ikke direkte er beskrevet i konteringsreglerne. Også i forhold til anvendelse af de øvrige funktioner under hovedkonto 6 er kommunernes praksis varierende. Som det fremgår af nøgletallene ovenfor, synes der heller ikke i sammenligningskommunerne at være helt samme praksis for kontering på disse specifikke funktioner. Selv om vi i denne undersøgelse tager udgangspunkt i regnskabsdata, og dermed undgår en række af de problemstillinger, der er knyttet til kommunernes forskellige praksis for budgetlægning på hovedkonto 6, synes der dog fortsat at være nogle områder, hvor den anvendte registreringspraksis afviger. Dette gælder typisk nogle af de områder, hvor konteringsreglerne ikke giver meget præcise retningslinjer, og som derfor befinder sig i en slags gråzone i forhold til korrekt kontering. Disse gråzoner er en medvirkende grund til, at en sammenligning af kommunernes udgifter på hovedkonto 6 traditionelt har været vanskelig og resultatet behæftet med nogen usikkerhed. 4.2 Nøgletallenes validitet Som ovenfor indikeret, er den væsentligste udfordring forbundet med at anvende regnskabsdata til sammenligning af administrationsudgifter, at kommunernes kontering af administrative udgifter og administrative medarbejdere synes at variere. Som eksempel kan der i nogen tilfælde findes store variationer i kommunernes kontering af udgifter til socialrådgivere på hhv. konto 6 og konto 5. Det er dog ikke udelukkende ift. konto 5, at der optræder variationer. I valideringen af dataene i denne undersøgelse er der tillige fundet variationer i bl.a. konteringen af administrative medarbejdere i centrale biblioteksforvaltninger. Den supplerende KREVI-analyse tager højde for en række af disse konteringsmæssige usikkerheder, idet der her tages udgangspunkt i stillingskategorier. Gennemgangen af kommunernes data for administrationsområdet i 2010 viste, at der i flere af kommunerne var placeret centrale puljer på konto 6. Det er BDO s erfaring, at kommunerne på den måde ligger på linje med en forholdsvis udbredt praksis i kommunerne generelt, der går på at anvende hovedkonto 6 som en slags opsamlingskonto for poster der ikke umiddelbart er placerbare i den kommunale kontoplan. 10

11 Valideringen af nøgletallene baseret på regnskabsdata i denne undersøgelse synes at bekræfte billedet af, at hovedkonto 6 i nogen grad har været anvendt som en slags opsamlings- eller residualkonto, for udgifter der ikke umiddelbart var placerbare i den øvrige kontoplan. I det omfang kommunerne ikke efterfølgende i fuldt omfang har fået udkonteret udgifter og indtægter til kontoplanens øvrige konti, vil en sammenligning af regnskabernes udgifter på hovedkonto 6 derfor kunne være unøjagtig. I forhold til anvendelse af hovedkonto 6 som opsamlingskonto i de tre kommuner har BDO bl.a. bemærket, at barsels- og sygefraværspuljer - og disses placering centralt/decentralt gør en direkte sammenligning af regnskabsdata vanskelig. Brugen - og omfanget af disse puljer - har betydning for både udgifterne på serviceområderne samt på hovedkonto 6 og dermed for mulighederne for at sammenligne udgifter kommunerne imellem generelt. Det skal bemærkes at problemstillingen vedrørende manglende udkontering af puljemidler ikke indgår i KREVI s opgørelse. Ligeledes synes der at være variationer i kommunernes organisering og kontering af IT-udgifter. Frederikssund Kommune afholder udgifterne centralt, men udkonterer dem i forbindelse med regnskabsafslutningen til institutioner, skoler mv. Fredensborg Kommune konterer efter det oplyste alle ITudgifter på konto 6, ligesom Gribskov Kommune også konterer hovedparten af IT-udgifterne på konto 6, om end 3,5 millioner kr. efter det oplyste konteres på de forskellige serviceområder, bl.a. bibliotek, skole og jobcenter. Også forsikringsområdet er et område, hvor der erfaringsmæssigt er variationer i kommunernes praksis. I de undersøgte kommuner synes resultatet af de forskellige konteringspraksisser dog at blive relativt ensartet, idet udgifterne til forsikring i regnskabet om hovedregel er konteret under de relevante driftsfunktioner. Endelig skal nævnes at valideringen har vist, at der synes at være forskel i konteringen af tilsyn med plejefamilier. Tilsyn med plejefamilier konteres i Frederikssund og Gribskov kommuner på hovedkonto 5, mens Fredensborg kommune konterer denne udgift på hovedkonto 6. Sammenfattende kan konstateres, at det generelt er vanskeligt at sammenligne kommuners administrative udgiftsniveauer. De væsentligste metodiske problematikker afhjælpes imidlertid af, at det alene er regnskabsdata (frem for afsatte budgetter), der sammenlignes i denne undersøgelse. Som nævnt ovenfor er der dog i de tre undersøgte kommuner fundet en række variationer i konteringspraksis, der kan vanskeliggøre en umiddelbar sammenligning af udgiftsniveauer også selvom der anvendes regnskabsdata. På den baggrund er det samlet vurderingen, at KREVI s anvendte metode til sammenligning af kommunernes administrative ressourceforbrug kan være et mere retvisende udtryk for kommunernes administrative tyngde. 4.3 Supplerende beregninger - KREVI-notatet Er vedlagt som selvstændigt dokument. 11

12 4.4 Opsamling Opsummerende viser gennemgangen af ECO-nøgletallene på administrationsområdet at: Fredensborg Kommunes administrationsudgifter på hovedkonto 6 ligger over landsgennemsnittet, og ligger imellem udgiftsniveauerne i de to sammenligningskommuner. Gennemgangen af kommunernes konteringspraksis viser, at en del af variationen mellem sammenligningskommunerne kan forklares med konteringsmæssige forhold. I forhold til Sekretariat og forvaltninger er der blandt andet variation i konteringen af IT-udgifter, placeringen af udgifter til medarbejdere beskæftiget med administration på biblioteksområdet samt tilsyn med plejefamilier. Hertil kommer at Fredensborg Kommune eksempelvis konterer udgifter til centrale barsels- og sygefraværspuljer på hovedkonto 6, mens disse udgifter i Frederikssund Kommune eksempelvis afholdes på de forskellige fagområder. KREVI s opgørelse af kommunernes ressourceforbrug på administrationsområdet viser, at Fredensborg Kommunes udgifter er på niveau med eller lidt under landsgennemsnittet afhængigt af om socialrådgivere medregnes som administrative medarbejdere. For uddybning henvises til særskilt notat. 12

13 5 Udgifter til 0-5 års området I det følgende belyses udgifterne på 0-5 års-området. Snittet mellem normal og special/udsatte-området for børn varierer kommunerne imellem, men BDO har fastholdt strukturen fra ECO-tallene, hvor bl.a Særlige dagtilbud og særlige klubber sorterer under 0-5 års-området. 5.1 ECO-nøgletal Tabel 2 Regnskab 2010 Hele landet Fredensborg Frederikssund Gribskov Fælles formål (dagtilbud til børn og unge) kr. pr. 0-5-årig Dagpleje kr. pr. 0-5-årig Vuggestuer kr. pr. 0-2-årig Børnehaver kr. pr. 3-5-årig Integrerede daginstitutioner (skønnede udgifter til 0-5-årige) kr. pr. 0-5-årig Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv. kr. pr. 0-5-årig Tilskud til priv. Inst., dagpleje, fritidshjem, klubber og puljeord. kr. pr. 0-5-årig Børnepasning ekskl , og kr. pr. 0-5-årig Særlige dagtilbud og særlige klubber kr. pr. 0-5-årig Sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen kr. pr. 0-5-årig Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen kr. pr. 0-5-årig I alt kr. pr. 0-5-årig Det fremgår af ECO-nøgletallene, at Fredensborg samlet set har større udgifter end landsgennemsnittet, herunder Frederikssund Kommune, mens Fredensborg samlet har lavere udgifter pr. 0-5-årig end Gribskov Kommune. 13

14 Dykkes ned i tallene springer det i øjnene, at Fredensborg Kommune har markant højere udgifter på Særlige dagtilbud og særlige klubber end både landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Ligeledes bemærkes at Gribskov Kommune har relativt høje udgifter på Fælles formål og Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen. 5.2 Nøgletallenes validitet I de følgende afsnit redegøres for en række af de fundne konteringsmæssige variationer i kommunerne. På børneområdet forefindes i nogle af kommunerne centrale puljer, der budgetmæssigt er placeret på bl.a Fælles formål. Institutionerne eller områderne tildeles midler fra disse puljer efter nærmere fastsatte kriterier (eller efter ansøgning). Konteringsmæssigt kan der være forskelle på, om der afholdes udgifter direkte fra de budgetafsatte puljer under Fælles formål, eller om der sker en budgetmæssig omplacering til fx Børnehaver. I sidstnævnte tilfælde vil udgiften ikke indgå i regnskabsdata for Fælles formål, men i stedet under den specifikke funktion (fx Børnehaver). Som eksempler kan nævnes barselspuljer eller puljer til langtidssygdom, hvorfra institutionerne kan få tilskud til vikardækning når en medarbejder går på barsel eller er langtidssyg. I Frederikssund konteres de afholdte udgifter til vikardækning efter det oplyste på Fælles formål, mens de øvrige kommuner flytter budgettet og afholder udgiften på de relevante driftsfunktioner. Derudover kan forbruget af puljemidler på Fælles formål i de enkelte år også afspejle særlige forhold som i Fredensborg Kommune, hvor der i 2010 blev afsat men ikke afholdt udgifter til udrulning af madordningen. Med udgangspunkt i ECO-nøgletallene, har funktion Særlige dagtilbud og særlige klubber været et særligt fokusområde i undersøgelsen, med henblik på at identificere årsagen til, at Fredensborg har markant højere udgifter end landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Det har i undersøgelsen vist sig, at der er stor forskel på kommunernes anvendelse af denne funktion. Fredensborg Kommune konterer således udgifter til skolefritidsordninger i forbindelse med specialundervisning på Særlige dagtilbud og særlige klubber, mens de to sammenligningskommuner konterer disse udgifter sammen med udgifterne til øvrige SFO er på funktion Skolefritidsordninger. Denne funktion er ikke med i ECO-nøgletallene, hvorfor denne forskel i konteringspraksis ikke udjævnes på det aggregerede niveau. Umiddelbart er det BDO s vurdering, at ovenstående konteringsmæssige forskelle er den væsentligste forklaring på, at Fredensborg Kommune ligger så relativt højt mht. udgifter på Herudover varierer kommunernes indretning af special-indsatsen og disse udgifters kontering. Fredensborg og Frederikssund har specialgrupper, der konteres på Særlige dagtilbud og særlige klubber, mens dette efter det oplyste ikke er tilfældet i Gribskov Kommune. Fredensborg og Frederikssund 14

15 Kommuner har endvidere etableret et støttepædagogkorps, hvor udgifterne konteres på Fælles formål, mens Gribskov Kommune konterer sit støttepædagogkorps på Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen. Ligeledes er det BDO s indtryk, at udgifterne til sprogstimulering af børn i førskolealderen afhængig af kommunen - i 2010 både blev konteret på Fælles formål og på Sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen. Hvilke aldersgrupper udgifterne på børneområdet mest retvisende skal fordeles på i sammenligningsøjemed kan diskuteres. BDO undrer sig imidlertid over, at ECO-tallene for vuggestuer er opgjort pr. 0-2-årige, mens udgifterne til dagpleje er opgjort pr. 0-5-årig. På landsplan er der kun ca. 1 % af børnene i dagpleje og vuggestue, som er 3-5-år gamle. Denne problemstilling er særlig relevant ift Særlige dagtilbud og særlige klubber, som i ECO-tallene er opgjort pr. 0-5-årig. BDO s undersøgelse har vist, at Frederikssund Kommune ikke har særlige klubtilbud og derfor kun udgifter relateret til 0-5-årige på funktionen, mens Fredensborg og Gribskov kommuner har en del udgifter knyttet til større børn (bl.a. ungdomsklub) konteret på funktionen. 5.3 Supplerende beregninger BDO finder generelt, at langt størstedelen af udgifterne på synes at være konteret efter samme praksis i kommunerne, selvom en mindre del (fx i forhold til puljer) byder på variationer. Som supplerende belysning af kommunernes udgiftsniveau på området, har BDO i nedenstående tabel sat kommunernes udgiftsniveau i forhold til antallet af passede børn. Pasningsprocenten fortæller, hvor stor en andel af kommunens 0-5-årige, der er indskrevet i børnepasningsinstitutionerne. Denne andel kan variere en del mellem kommunerne, hvorfor udgifter pr. 0-5-årige ikke altid er et godt sammenligningsmål. Tabel 3 Hele Pasningsprocent landet Fredensborg Frederikssund Gribskov /12 Dagpleje/vuggestue pr. 0-2-årig 37 % 14 % 26 % 33 % Børnehaver pr. 3-5-årig 40 % 6 % 16 % 18 % Integrerede daginstitutioner pr. 0-5-årig 42 % 78 % 57 % 53 % Alle institutioner pr. 0-5-årig 80 % 87 % 78 % 78 % Note: Passede børn i kommunale og selvejende institutioner i 2010 opgjort som andel af børnetal fra 1. kvartal Kilde: Statistikbanken serie FOLK1 og PAS11. 15

16 Det fremgår, at Fredensborg Kommune samlet set har en relativ høj pasningsprocent. Dette kan medvirke til, at Fredensborg Kommunes udgifter til børnepasning synes større, når de opgøres pr. 0-5-årig end hvis de opgøres pr. passet barn. I nedenstående opgøres udgifterne pr. passet barn i pågældende institutionsform. Tabel 4 Udgifter pr. passet barn Hele landet Fredensborg Frederikssund Gribskov Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede daginstitutioner Alle institutioner Det fremgår, at de tre sammenligningskommuner har relativt høje udgifter til pasning i dagpleje pr. barn ift. landsgennemsnittet. Ligeledes har de tre kommuner højere stykpriser pr. børnehavebarn end landsgennemsnittet. Kommunerne imellem er der dog ikke store variationer. Fredensborg Kommunes primære pasningsform er integrerede institutioner, hvor det fremgår, at kommunen har den laveste stykpris i opgørelsen, ca kr. mindre pr. passet barn end Frederikssund og landsgennemsnittet. Det fremgår ligeledes, at Fredensborg samlet set har lave udgifter pr. passet barn ift. både sammenligningskommunerne og gennemsnittet i hele landet. 5.4 Opsamling Opsummerende viser gennemgangen af ECO-nøgletallene på børneområdet at: Fredensborg Kommune har jf. ECO-nøgletallene højere udgifter til det samlede 0-5-års-område end landgennemsnittet, mens udgifterne til det almindelige børneområde er markant lavere pr årig end både landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Det samlede højere udgiftsniveau synes særligt drevet af høje udgifter på konto Særlige dagtilbud og særlige klubber, hvor valideringen har vist, at der blandt kommunerne er forholdsvis store konteringsmæssige variationer. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at Fredensborg Kommune konterer udgifterne til SFO i forbindelse med specialundervisning her, mens de to andre kommuner konterer dette på Skolefritidsordninger. Udgifterne til særlige børneydelser herunder støttepædagogkorps, klubtilbud, sprogstimulering og specialgrupper er vanskelige at sammenligne på grund af store variationer i kommunernes kontering. Den uens kontering medfører både, at tallene på det samlede børneområde 16

17 (hovedkonto 5) ikke er fuldstændigt sammenlignelige (eksempelvis fordi Gribskov Kommune konterer sit støttepædagogkorps på hovedkonto 3), men også at variationerne mellem funktionerne indenfor hovedkonto 5 skal tolkes med varsomhed. Eksempelvis tyder data på, at kommunerne har en uens kontering i forhold til afsatte puljer på Fælles formål. Den supplerende sammenligning af udgifterne til den almindelige børnepasning viser når der tages hensyn til variationerne i den andel af børnene der anvender et kommunalt dagpasningstilbud - at Fredensborg Kommune samlet set har relativt lave udgifter pr. passet barn ift. både sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet. Sammenligningen viser endvidere at en markant højere andel af børnene i Fredensborg Kommune anvender et kommunalt dagpasningstilbud. 17

18 6 Udgifter til udsatte børn og unge I det følgende belyses udgifterne til udsatte børn og unge. Bemærk at nogle specialtilbud til mindre børn også ikke-udsatte børn er belyst i ovenstående afsnit. 6.1 ECO-nøgletal Tabel 5 Regnskab 2010 (kr. pr årig) Hele landet Fredensborg Frederikssund Gribskov Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Forbyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner for børn og unge I alt kr. pr årig Samlet set viser ECO-nøgletallene, at Fredensborg Kommune har relativt lave udgifter til udsatte børn og unge i forhold til landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Dog viser ECO-nøgletallene også, at Fredensborg Kommune ift. landsgennemsnittet har relativt høje udgifter til Forebyggende foranstaltninger for børn og unge, ligesom Fredensborg Kommunes udgifter pr årig også er højere end Frederikssund Kommunes, men noget lavere end i Gribskov Kommune. For døgninstitutioner generelt ligger Fredensborg over de to sammenligningskommuner men under landsgennemsnittet. 6.2 Nøgletallenes validitet I de følgende afsnit redegøres for en række af de fundne konteringsmæssige variationer i kommunerne. Fokus er på forskellene, idet undersøgelsens formål er at vurdere grundlaget for sammenligning. Kommunerne har mulighed for at anvende efterværn efter 76 i Lov om Social Service. Foranstaltningen rummer indsatser af varierende udformning til de årige med henblik på, at de, inden de fylder 23 år, kan klare sig selv, og dermed ikke nødvendigvis overføres til voksenområdet. Anvendelsen af efterværn varierer erfaringsmæssigt mellem kommunerne og har betydning for størrelsen af udgifterne på børne- hhv. voksenområdet. Ligeledes har anvendelsen af efterværn betydning for, om 0-22-årige er en korrekt enhed at opgøre udgifterne på, eller om aldersgruppen 0-17-årige vil være mere 18

19 retvisende. Kommunerne konterer ikke efterværn på selvstændige grupperinger, hvorfor det kan være vanskeligt at udskille udgifterne. Alle tre kommuner i undersøgelsen anvender efter det oplyste efterværn, men har i forskellig grad mulighed for at udskille disse jf. bemærkningerne i afsnit 6.3. Når kommunerne sælger og køber pladser i hinandens institutioner indgår nogle beregnede administrative overhead omkostninger i taksten. Det kan fx dreje sig om udgifter til lønkontoret eller udgifter til andre administrative funktioner i sælgerkommunen, som ikke direkte afholdes og konteres på den enkelte institution. Det er BDO s erfaring, at konteringen af overhead-indtægter for pladser solgt til andre kommuner på børne- eller voksenområdet i nogle tilfælde vil variere mellem kommunerne ift. hovedkonto 5 og hovedkonto 6. Da Fredensborg er en stor sælgerkommune på børneområdet, har BDO undersøgt konteringen af overhead-indtægter i de tre kommuner, idet der her potentielt kunne ligge en væsentlig usikkerhedsfaktor. Undersøgelsen har dog vist, at der ikke synes at være væsentlige konteringsmæssige forskelle mellem de tre kommuner. En anden hyppig konteringsvariation optræder ift. børnehave- eller skoleudgifterne for anbragte børn. De undersøgte kommuner konterer alle skoleudgifterne på Folkeskoler eller /08 Regionale/Kommunale specialskoler, alt afhængigt af skoletypen. Gribskov og Frederikssund kommuner konterer pasningsudgifter til anbragte børn på dagtilbudsfunktionerne, mens Fredensborg Kommune derimod betragter børnehaveudgifter som følgeudgifter til anbringelsen, og konterer udgiften på anbringelseskontiene. Dermed vil Fredensborg Kommunes anbringelsesudgifter til de små børn se ud til at være relativt højere end i de øvrige to kommuner, mens udgifterne på dagpasningsområdet alt andet lige tilsvarende vil være lavere. 6.3 Supplerende beregninger BDO har som nævnt ovenfor undersøgt mulighederne for at udskille udgifter til og modtagere af efterværn med henblik på at klarlægge forskelle i anvendelse, ressourceforbrug, stykpris samt udgifterne til de årige. Fredensborg Kommune har desværre ikke kunnet udskille udgifterne på nuværende tidspunkt, men oplyser at der pågår et arbejde med at udskille alle børn over 18-år, og opdele 76 efterværn på anbringelse /kontaktpersoner med nye uautoriserede grupperinger. Gribskov og Frederikssund kommuner kan udskille udgifterne til efterværn samt antallet af helårspersoner, der modtager denne støtte. I nedenstående tabel er kommunernes udgifter specificeret. Tallene viser, at udgifterne til udsatte børn og unge er højere, når efterværn holdes udenfor, hvilket (i hvert fald i Gribskovs tilfælde) kan forklares med, at stykprisen pr. modtager af efterværn er lavere end for de andre foranstaltninger for udsatte børn og unge. 19

20 Tabel 6 Fredensborg Frederikssund Gribskov Nettodriftsudgifter Udgifter til udsatte børn og unge ( ) Data mangler kr Udgifter til udsatte børn og unge kr. pr årig Data mangler Udgifter til efterværn kr. Data mangler Udgifter til efterværn kr. pr årig Data mangler Udgifter til efterværn kr. pr. modtager Data mangler Udgifter til udsatte børn og unge kr. pr årig, ekskl. efterværn Data mangler BDO foreslår, at Fredensborg laver en tilsvarende oversigt, når det er blevet muligt at udskille efterværnsudgifterne, idet oversigten kan give en dybere forståelse for årsagerne til de overordnede nøgletal. Det fremgår, at Frederikssund har markant højere udgifter til efterværn pr årig og samtidig markant lavere udgifter pr. modtager. Dette indikerer, at Frederikssund anvender efterværns-foranstaltninger i væsentligt større omfang end Gribskov Kommune gør. Også i forhold til at vurdere og sammenligne udgiftsniveauet på det specialiserede børneområde, kan det overvejes hvad der er det mest retvisende enhed at opgøre udgifterne på. ECO-nøgletallene anvender enheden pr årig, men det vil kunne hævdes, at da dækningsgraden på området er forholdsvis lav, og da sammenhængen mellem antallet af 0-22-årige og antal udsatte børn ikke er sikker, vil der kunne sættes spørgsmålstegn ved, hvor præcis og retvisende en enhed de 0-22-årige er at opgøre udgiftsniveauet på. Grundlæggende er det BDO s vurdering, at en opgørelse og sammenligning af udgiftsniveauet pr årig kan være en udmærket indikator for kommunens overordnede udgiftsniveau, ikke mindst hvis sammenligningen (som i ECO-nøgletallene) sker blandt kommuner, der socioøkonomisk mv. ligner hinanden. Med henblik på at skabe et mere nuanceret billede af udgiftsniveauerne, har BDO imidlertid forsøgt at opgøre disse pr. helårsmodtager af den pågældende ydelse. Dermed tilvejebringes et indtryk af kommunens udgifter pr. modtager, mens der ikke direkte kan siges noget om, hvor stor en del af de årige, der indvisiteres til ydelserne ( dækningsgraden ). Datagrundlaget for at opgøre antallet af helårsmodtagere på de forskellige områder varierer generelt en del mellem kommunerne, og typisk vil opgørelsen af antallet af helårspersoner skulle ske mere eller mindre manuelt på baggrund af kommunernes disponeringer. Nedenstående data er derfor heller ikke at betragte som egentlige regnskabsdata, men kommunernes bedste bud på det foreliggende grundlag. 20

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: AALBORG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012 Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aarhus Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aarhus Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aarhus Kommune Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: AARHUS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Odense Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Odense Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Odense Kommune Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: ODENSE KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns.

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns. Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011 ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE I. OVERSIGT OVER HJÆLPEMIDDELOMRÅDET

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner.

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Kommunernes administrative produktivitet En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Administrationsanalyse af udgifts- og personaleforbrug samt produktivitet og ledersammensætning

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter

Læs mere

Information om de forskellige nøgletal i modellerne findes i skrivelsen Varedeklaration.

Information om de forskellige nøgletal i modellerne findes i skrivelsen Varedeklaration. Introduktion til KL s benchmarkingmodel for voksenhandicapområdet Denne skrivelse hjælper dig i gang med at bruge KL s benchmarkingmodel for voksenhandicap. Den viser, hvordan man udvælger sammenligningskommuner,

Læs mere

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %.

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe de bedst

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

KOMMUNESTATISTIK 2010

KOMMUNESTATISTIK 2010 KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl.

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015,

Læs mere

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE JUNI 2011 DEL 1: Oplysninger om antal voksne handicappede og sindslidende I denne del af spørgeskemaet beder vi om oplysninger

Læs mere

Undersøgelse af ændringer i den kommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper fra 2009 til 2010

Undersøgelse af ændringer i den kommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper fra 2009 til 2010 Rapport Rapport Undersøgelse af ændringer i den kommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper fra 2009 til 2010 Forfatter: BAK Sidst gemt: Revision: 3 Antal sider: 53 2 Indholdsfortegnelse Kapitel

Læs mere

Der foretages ikke demografiregulering inden for service- og overførselsydelser under familie-området.

Der foretages ikke demografiregulering inden for service- og overførselsydelser under familie-området. Familieområdet Opgaver under området Budget omfatter udgifter i forbindelse med børns og unges ophold uden for hjemmet, forebyggende foranstaltninger, rådgivning og rådgivningsinstitutioner og ophold på

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

9.1 Momsrefusionsordning for kommuner og regioner

9.1 Momsrefusionsordning for kommuner og regioner Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.1 - side 1 9.1 Momsrefusionsordning for kommuner og regioner 9.1.1 Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner (Økonomi- og Indenrigsministeriets

Læs mere

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 1 of 8 Notat til opfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 21. maj 2015 Budgetopfølgning pr. 30. april 2015 for voksen- og handicapområdet I det følgende fremlægges opfølgning pr. 30. april 2015

Læs mere

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016 Velfærdssekretariatet Sagsnr. 270302 Brevid. 2115211 Ref. GIMN Dir. tlf. 46 31 52 11 gittemn@roskilde.dk NOTAT: notat SBUs budget 27. maj 2015 Notatet viser Skole- og Børneudvalgets budget og oplister

Læs mere

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013 Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013 INTRODUKTION TIL SPØRGESKEMA Skemaet er udarbejdet med henblik på at få belyst hvilke planer og forventninger kommunerne har til afvigelser i udbud og efterspørgsel

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2003-2004

Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2003-2004 Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2003-2004 - En undersøgelse af serviceydelsesområdet Oxford Research 9. december 2003 Forfatter:

Læs mere

Nøgletalsanalyse til budget 2015. Administrativ organisation.

Nøgletalsanalyse til budget 2015. Administrativ organisation. 1 of 5 Syddjurs Kommune 20. maj 2014. Administrativ organisation. Økonomiudvalget har i forbindelse med budgetlægningen for 2015 ønsket at der i forlængelse af den generelle nøgletalsanalyse foretages

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og

Læs mere

Budgetsammendrag i Hovedsekvens

Budgetsammendrag i Hovedsekvens 1 Drift 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 01 Fælles formål 1.456.800 0 1.447.800 0 2.143.900 0 2.143.900 0 02 Boligformål 0 0 0 0 25.000 0 25.000 0 03 Erhvervsformål 0 0

Læs mere

Det specialiserede socialområde - redskaber til styring og prioritering

Det specialiserede socialområde - redskaber til styring og prioritering Det specialiserede socialområde - redskaber til styring og prioritering Juni 2009 Det specialiserede socialområde - redskaber til styring og prioritering Juni 2009 I tabeller kan afrunding medføre, at

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

Benchmarkinganalyse 2013

Benchmarkinganalyse 2013 Benchmarkinganalyse 2013 - på udvalgte serviceområder Benchmarkinganalyse august 2013 Side 1 af 52 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER... 4 3. AFGRÆNSNING, METODE OG FORBEHOLD...

Læs mere

Uddannelsesudvalget DRIFT Side: 1

Uddannelsesudvalget DRIFT Side: 1 Uddannelsesudvalget DRIFT Side: 1 102 Uddannelsesudvalget 776.335.822 010 Skole- og klubområdet 464.958.697 03 Undervisning og kultur 445.347.634 22 Folkeskolen m.m. 428.748.442 01 260.629.003 001780 FORSIKRINGER

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik.

Læs mere

I alt 453,6 462,0 436,8 422,0 409,6 397,2

I alt 453,6 462,0 436,8 422,0 409,6 397,2 Økonomiudvalg Økonomiudvalget omfatter en meget bred vifte af aktiviteter såsom f.eks. udgifter til byrådet, kommunens administration og bygninger, samt erhvervsservice. Politikområde 1. Politisk Organisation

Læs mere

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-02-2015 Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning Socialforvaltningen har fra

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Thomas Astrup Bæk, Bo Panduro, Steffen Juul Krahn og Kurt Houlberg. Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter

Thomas Astrup Bæk, Bo Panduro, Steffen Juul Krahn og Kurt Houlberg. Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter Thomas Astrup Bæk, Bo Panduro, Steffen Juul Krahn og Kurt Houlberg Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter Publikationen kan hentes

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Børn og familier 188.958.173 163.132.731 164.186.278

Børn og familier 188.958.173 163.132.731 164.186.278 188.958.173 163.132.731 164.186.278 Løvstikken 9.014.507 7.870.236 6.612.609 Personale 7.893.608 7.196.848 7.170.001 Løn, personale 7.757.726 7.196.848 7.178.696 Uddannelse, personale 35.871 Øvrige personaleudgifter

Læs mere

& $ & ' $ ( ( 6 +!! $! +! &..5$!

& $ & ' $ ( ( 6 +!! $! +! &..5$! !""#$ %"" !"#!!$ % $$! & & $ & ' $ ( )!$*$+!$$$,)-.+!+$+/#+!$ & &.+!+$+ +0! 1 ' +!$+!$+2! 3 3 4+25++$2 ( ( 6 +!! $! +! & 7++$ # $$ % 7++$ +#$ & 7++$ #+!# $$ + &# 8$)..5$! 7 2+8 2 ' &()$* $ $ 1&"0$$$ $

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Undersøgelse af ændringer i den kommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper fra 2008 til 2009

Undersøgelse af ændringer i den kommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper fra 2008 til 2009 Rapport Rapport Undersøgelse af ændringer i den kommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper fra 2008 til 2009 Forfatter: jbe Sidst gemt: Revision: 2 Antal sider: 52 2 Indholdsfortegnelse Kapitel

Læs mere

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår Budgetoplysninger - drift Bår Kolonnenavne Oprindeligt 18 Økonomiudvalget 263.525.900-6.989.200 256.536.700 03 Politisk organisation 13.101.200-12.900 13.088.300 06 Fællesudgifter og administration m.v.

Læs mere

Voksne og ældre. Mål 14-1. Etablering af en sammenhængende og tværgående psykiatriindsats

Voksne og ældre. Mål 14-1. Etablering af en sammenhængende og tværgående psykiatriindsats Politikområdet omfatter tilbud efter en række love indenfor det sociale område. Borgerne modtager botilbud og forebyggende foranstaltninger, samt rådgivning og vejledning på områderne: Mål Dag- og døgntilbud

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Kultur, at det forventes at budgettet overholdes.

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Kultur, at det forventes at budgettet overholdes. Samlenotat for Børn & Kultur Budgetopfølgning pr. 30. september 2010 Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Kultur, at det forventes at budgettet overholdes. På områder med overførselsadgang

Læs mere

Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde

Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Standardkontrakternes formål I styringsaftalen for 2014, indgået mellem kommunerne i region

Læs mere

Beretning 2010 for politikområderne:

Beretning 2010 for politikområderne: Beretning for politikområderne: Politisk organisation Administration Erhverv og Turisme Fælles funktioner Forsørgelse Fælles funktioner Bevillingsoversigt drift (inkl. refusion og overført over- og underskud):

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Rådet for Socialt Udsatte har lavet denne guide til jer i de lokale udsatteråd

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 29. juli 2015 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Forretningsgang omkring interne kontroller og ledelsestilsyn i forbindelse med hjemtagelse af statsrefusion.

Forretningsgang omkring interne kontroller og ledelsestilsyn i forbindelse med hjemtagelse af statsrefusion. Forretningsgang omkring interne kontroller og ledelsestilsyn i forbindelse med hjemtagelse af statsrefusion. Økonomistaben SBSYS j.nr. 00.01.00-Ø36-1-11 Udarbejdet af Per Sørensen 20. december 2010 Indledning

Læs mere

Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri

Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri dd Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri Indhold 1. INDLEDNING... 3 RESUMÉ... 3 2. OM OPGØRELSEN... 6 3. PRÆSENTATION AF RESULTATER...

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Social- og ældreudvalget: Ældreområdet

Social- og ældreudvalget: Ældreområdet Den samlede budgetramme for ældreområdet kan i 2008 opgøres som følgende: Budget i hele 1.000 kr. Hovedområde Udgift Indtægt Netto 4.90 Sundhedsudgifter 360 360 5.30 Ældreboliger 7.758-18.111-10.353 5.32

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces

Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces Page 1 of 14 RSET-JFNJ-GY36 Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces Budgetlægningen er et centralt element i kommunernes økonomistyring. KREVI ønsker med denne undersøgelse at kortlægge

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

ADMINISTRATIONSPOLITIK Drift, serviceudgifter

ADMINISTRATIONSPOLITIK Drift, serviceudgifter Indledning Området hører under Økonomiudvalget. Udgifter vedrørende administrationsbygninger, stabsfunktioner, fællesfunktioner og forvaltninger samt Byrådets egne udgifter registreres her. Endvidere indgår

Læs mere

Ændring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018

Ændring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018 Ændring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018 Pasningsordninger for børn 3.110 5.10 PAU-elever 441 441 441 441 BU 10.06.14: Anbefales

Læs mere

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014.

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014. SOCIALUDVALG Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Regnskab 2013 Oprindeligt 2014 Korrigeret 2014* pr. 01.07.14 Budget 2015 Visitations- og Hjælpemiddelsenheden U 34.038 32.256 0 0 I -2.385-2.184

Læs mere

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår Budgetoplysninger - drift Bår Kolonnenavne Oprindeligt budget 14 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 284.159.300-10.400.300 273.759.000 01 Sundhed 284.159.300-10.400.300 273.759.000 04 Sundhedsområdet 219.360.900-526.700

Læs mere

Åben dagsorden for Socialudvalgets møde den 03. februar 2009 kl. 18:00 i Løgstør 214

Åben dagsorden for Socialudvalgets møde den 03. februar 2009 kl. 18:00 i Løgstør 214 Åben dagsorden for Socialudvalgets møde den 03. februar 2009 kl. 18:00 i Løgstør 214 Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra forvaltningschefen 4 003. Budgetscreening

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Udvalg Socialudvalget

Udvalg Socialudvalget MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 50.50 Dagtilbud til 0-5-årige Udvalg Socialudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud til børn

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen Bekendtgørelse om Tilbudsportalen I medfør af 14, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, fastsættes: Formål med Tilbudsportalen 1. Formålet med Tilbudsportalen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 22. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Ressourcetildeling til daginstitutioner, SFO- og klubområdet

Ressourcetildeling til daginstitutioner, SFO- og klubområdet Administrationsgrundlag Ressourcetildeling til daginstitutioner, SFO- og klubområdet Revideret jan. 2012/LP Side 0 af 15 PERSONALEBUDGET... 2 GRUNDBELØB TIL LEDELSE... 2 GRUNDBELØB TIL LEDELSE PR. EKSTRA

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96.

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Indledning: Socialudvalget er den 12. august 2014 orienteret om Benchmarking-analyse

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

" #$ %& % ' & % ' &! ( ) "!

 #$ %& % ' & % ' &! ( ) ! ! " #$ %& "& % ' & % ' &! ( ) "! HOVEDOVERSIGT TIL REGNSKAB REGNSKAB 2013 HELE 1.000 KRONER A) DRIFTSVIRKSOMHED Regnskab 2013 Budget 2013 Omplacering Tillægsbevilling ( Inkl. refusion ) Udgift Indtægt

Læs mere

Velfærdsbazar socialområdet d. 04.05.2011. Steen Houmark. www.sbbu.dk

Velfærdsbazar socialområdet d. 04.05.2011. Steen Houmark. www.sbbu.dk Velfærdsbazar socialområdet d. 04.05.2011 Steen Houmark www.sbbu.dk Udpluk af uddannelsesbaggrund. Kort om baggrund MBA (Teknologi, Marked og Organisation) fra CBS Assesor i EFQM Diplom i Offentlig Ledelse

Læs mere

Økonomirapportering 310810

Økonomirapportering 310810 0025 Faste ejendomme U 8.112 8.112 4.500 8.112 I -5.486-5.486-5.486 0462 Sundhedsudgifter m.v U 162.838 1.118 163.956 90.224 179.426 15.470 Merudgifter på 15,5 mio. kr. på medfinansiering af sundhedsudgifterne.

Læs mere

Egentlige tillægsbevillinger 0. Finansieret til/fra andre udvalg 610. 10 Social Service/Serviceudgifter 0

Egentlige tillægsbevillinger 0. Finansieret til/fra andre udvalg 610. 10 Social Service/Serviceudgifter 0 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2014 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 830 Egentlige tillægsbevillinger 220 Finansieret til/fra andre udvalg 610 Generelt for Social

Læs mere