Fredensborg Kommune. Validering af nøgletal. Juni INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fredensborg Kommune. Validering af nøgletal. Juni 2011 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 WWW.BDO.DK"

Transkript

1 Fredensborg INDLEVELSE SKABER Kommune UDVIKLING Validering af nøgletal Fredensborg Kommune Validering af nøgletal Juni

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Formål Rapportens struktur Metode Opsummering Udgifter til administration ECO-nøgletal Nøgletallenes validitet Supplerende beregninger - KREVI-notatet Opsamling Udgifter til 0-5 års området ECO-nøgletal Nøgletallenes validitet Supplerende beregninger Opsamling Udgifter til udsatte børn og unge ECO-nøgletal Nøgletallenes validitet Supplerende beregninger Opsamling Udgifter til voksenhandicap ECO-nøgletal Nøgletallenes validitet Supplerende beregninger Opsamling og forbehold

3 1 Indledning 1.1 Baggrund Fredensborg Kommune har anmodet BDO Kommunernes Revision (BDO) om at gennemføre en validering af en række centrale nøgletal frem mod budgetseminaret for budget Baggrunden for opgaven er bl.a., at de såkaldte ECO-nøgletal på en række centrale områder viser, at Fredensborg Kommune ligger relativt højt i forhold til sammenlignelige kommuner. Da nøgletallene påtænkes forelagt på budgetseminaret som led i den igangværende budgetproces, vil Fredensborg Kommune gerne have belyst, om det relativt høje udgiftsniveau på nogle af udgiftsområderne tegner et reelt billede af kommunens udgiftsniveau, eller om afvigelserne i nøgletallene mere skyldes konteringsmæssige/tekniske problemstillinger i tilknytning til opgørelse af nøgletallene. BDO har efter aftale med Fredensborg Kommune valgt at løse opgaven i samarbejde med KREVI (www.krevi.dk) 1. KREVI har stor viden om udarbejdelse og brug af nøgletal, hvilket i kombination med BDO s erfaringer, indsigt og viden om kommunernes kontering mv., er vurderet at give et godt afsæt for opgaveløsningen. KREVI har som en central del af opgaveløsningen endvidere udarbejdet en selvstændig beregning af udgifterne til administration, hvor sammenligningen af de administrative udgifter på baggrund af ECOnøgletal (regnskabstal) suppleres med en sammenligning på baggrund af personaletal for antal administrative medarbejdere. 1.2 Formål Formålet med opgaven har som nævnt været at validere de udvalgte nøgletal, herunder evt. belyse hvad der kan være de bagvedliggende faktorer bag de relative høje udgiftsniveauer på de udvalgte områder. I undersøgelsen er undersøgt, hvorvidt der er konteringsmæssige forhold, der kan have betydning for muligheden for at lave en retvisende sammenligning af forskellige kommuners udgiftsniveauer. I det omfang der er fundet væsentlige konteringsmæssige forskelligheder vil BDO redegøre for disse. Herudover har BDO på baggrund af yderligere data fra de tre sammenligningskommuner lavet en række supplerende beregninger på de udvalgte områder, med den hensigt at afdække hvilke specifikke forhold, der under de enkelte nøgletal synes at kunne forklare udgiftsniveauet. De fire områder, der undersøges nærmere i rapporten, er: 1 KREVI står for Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut. KREVI er organisatorisk placeret under Indenrigs- og sundhedsministeriet, men er et uafhængigt institut med egen bestyrelse. KREVI har til formål at inspirere til bedre kvalitet og effektivitet i kommuner og regioner. 3

4 Administration 0-5 års-området Udsatte børn og unge Voksenhandicap For de enkelte områder vil der i opgaven som udgangspunkt være mest fokus på de steder, hvor Fredensborg Kommune har et udgiftsniveau, der ligger over sammenligningsgruppen, dog således at markant lavere udgiftsniveauer også vil blive kommenteret. 1.3 Rapportens struktur I det følgende afsnit 2 redegøres kort for den anvendte metode, inden der i afsnit 3 laves en opsummering af analysens konklusioner. Herefter er afrapporteringen disponeret således, at der følger et afsnit for hvert af de fire udvalgte områder. Hvert af disse afsnit indledes med en præsentation af ECO-nøgletallene for området, en gennemgang af disses validitet, en præsentation af supplerende beregninger samt en afsluttende opsamling. I afsnittet om administration (afsnit 4) har KREVI som nævnt opgjort kommunens forbrug til administration ved hjælp af en supplerende og alternativ opgørelsesmetode, jf. også deres tidligere udarbejdede rapport Sammenligning af kommunernes administrationsudgifter: To metoder to resultater. Denne refereres kort i afsnit 4, men er i øvrigt vedlagt rapporten som selvstændigt bilag. 2 Metode I forhold til inddragelse af et par relevante sammenligningskommuner, er det efter aftale med Fredensborg kommune valgt at inddrage Gribskov og Frederikssund som sammenligningskommuner. Dette skal ses i sammenhæng med, at disse to kommuner i ECO-nøgletallene er placeret indenfor samme sammenligningsgruppe som Fredensborg, for alle de fire udvalgte nøgletalsområder. At kommunerne er placeret indenfor samme sammenligningsgruppe betyder bl.a., at kommunernes ligner hinanden ift. indbyggertal, og at kommunernes opgjorte ressourcepres og udgiftsbehov ikke afviger væsentligt. BDO har derudover baseret analysen på indsamling af økonomi- og aktivitetsdata fra de tre kommuner, ligesom BDO i alle kommuner har gennemført en række telefoninterviews med relevante medarbejdere indenfor hvert af områderne. Interviewene blev afholdt med udgangspunkt i en fælles spørgeramme, hvis 4

5 indhold var baseret på en række erfaringer vedrørende kendte konteringsmæssige udfordringer på områderne samt ECO-nøgletallenes begrebsdefinitioner. Metoden giver mulighed på at pege på nogle specifikke punkter, hvor konteringen varierer mellem kommunerne og dermed påvirker muligheden for retvisende at sammenligne nøgletal i den ene eller anden retning. Metoden indebærer ikke en revisionsmæssig undersøgelse af de tre kommuners kontering. 3 Opsummering En komparativ analyse af sammenlignelige kommuners udgiftsniveau giver indsigt i fordelingen af kommunens udgifter, herunder udgifterne sat i forhold til relevante enheder (fx omfanget af kommunens børn og unge, antallet af sager på området osv.). Dermed kan sammenligningen bl.a. være velegnet til: at skabe overblik over kommunens udgiftsniveau at skabe bevidsthed om egne prioriteringer, og at give indikationer på hvilke områder, der fremadrettet bør belyses nærmere Det skal bemærkes at nøgletallene ikke siger noget om det faglige serviceniveau, og at en kommunes udgiftsniveau ikke udtrykker det samme som kommunens serviceniveau. En komparativ udgiftsanalyse skal derfor betragtes som én ud af flere kilder til en vurdering af kommunens serviceniveau. I forhold til denne undersøgelse skal endvidere bemærkes, at undersøgelsen er baseret på data fra kommunernes afsluttede regnskaber for Nøgletallene i undersøgelsen udtrykker dermed det udgiftsniveau, kommunerne havde i det seneste hele regnskabsår, mens undersøgelsen ikke har inddraget budgettal hverken for 2010 eller Nøgletallene udtrykker dermed kommunernes faktiske udgiftsniveau til de forskellige serviceområder i 2010, uanset om der i 2010-budgettet var afsat flere eller færre midler, end det der blev anvendt. Ligesom nøgletallene ikke siger noget om kommunernes budgetoverholdelse i 2010, siger de heller ikke nødvendigvis noget om de økonomiske rammer for kommunernes helt aktuelle serviceniveau, således som det kommer til udtryk i budgetterne for Kommunernes budgetter for 2011 kan derfor både være mere rummelige og mere indskrænkede end nøgletallene i denne analyse udtrykker, hvilket jo også kan ses i sammenhæng med, at budgetterne for 2011 blev vedtaget før regnskabsresultatet for 2010 var kendt. Generelt er det imidlertid BDO s vurdering, at kommunerne i deres budgetlægning med fordel i højere grad kan inddrage regnskabsresultater fra tidligere år aktivt, frem for alene at fokusere på fremskrivninger af tidligere års budgettal. I forhold til de fire undersøgte områder viser undersøgelsen sammenfattende: 5

6 Administration Fredensborg Kommune har jf. ECO-nøgletallene samlede administrationsudgifter på hovedkonto 6, der ligger lidt over landsgennemsnittet, men på niveau eller under niveauet i de to sammenligningskommuner. Gennemgangen af kommunernes konteringspraksis viser, at en del af variationen mellem sammenligningskommunerne kan forklares med konteringsmæssige forhold. I forhold til Sekretariat og forvaltninger er der blandt andet variation i konteringen af IT-udgifter, placeringen af udgifter til medarbejdere beskæftiget med administration på biblioteksområdet samt tilsyn med plejefamilier. Hertil kommer at Fredensborg Kommune eksempelvis konterer udgifter til centrale barsels- og sygefraværspuljer på hovedkonto 6, mens disse udgifter i Frederikssund Kommune afholdes på funktionerne for de forskellige driftsområder. KREVI s opgørelse af kommunernes ressourceforbrug på administrationsområdet viser, at Fredensborg Kommunes udgifter er på niveau med eller lidt under landsgennemsnittet afhængigt af om socialrådgivere medregnes som administrative medarbejdere. For uddybning henvises til særskilt notat. 0-5 års-området Fredensborg Kommune har jf. ECO-nøgletallene højere udgifter til det samlede 0-5-års-område end landgennemsnittet, mens udgifterne til det almindelige børneområde er markant lavere pr årig end både landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Det samlede højere udgiftsniveau synes særligt drevet af høje udgifter på konto Særlige dagtilbud og særlige klubber, hvor valideringen har vist, at der blandt kommunerne er forholdsvis store konteringsmæssige variationer. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at Fredensborg Kommune konterer udgifterne til SFO i forbindelse med specialundervisning her, mens de to andre kommuner konterer dette på Skolefritidsordninger. Udgifterne til særlige børneydelser herunder støttepædagogkorps, klubtilbud, sprogstimulering og specialgrupper er vanskelige at sammenligne på grund af store variationer i kommunernes kontering. Den uens kontering medfører både, at tallene på det samlede børneområde (hovedkonto 5) ikke er fuldstændigt sammenlignelige (eksempelvis fordi Gribskov Kommune konterer sit støttepædagogkorps på hovedkonto 3), men også at variationerne mellem funktionerne indenfor hovedkonto 5 skal tolkes med varsomhed. Eksempelvis tyder data på, at kommunerne har en uens kontering i forhold til afsatte puljer på Fælles formål. Den supplerende sammenligning af udgifterne til den almindelige børnepasning viser når der tages hensyn til variationerne i den andel af børnene der anvender et kommunalt 6

7 dagpasningstilbud - at Fredensborg Kommune samlet set har relativt lave udgifter pr. passet barn ift. både sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet. Sammenligningen viser endvidere at en markant højere andel af børnene i Fredensborg Kommune anvender et kommunalt dagpasningstilbud. Udsatte børn og unge Fredensborg Kommune har generelt lavere udgifter til udsatte børn og unge pr årig, men dog højere på Døgninstitutioner. Enhedsudgiften pr. helårsmodtager er lidt lavere i Fredensborg Kommune på Plejefamilier mv. (med nogen variation i de underliggende grupperinger), men højere på Døgninstitutioner. Andelen af de 0-22-årige, der modtager en foranstaltning er højere i Fredensborg Kommune primært fordi andelen af modtagere er højere på Døgninstitutioner. At Fredensborg Kommune i ECO-nøgletallene har større udgifter på Døgninstitutioner end de to sammenligningskommuner dækker således over både en større modtagerandel samt en højere enhedspris. Voksenhandicap Fredensborg Kommune har jf. ECO-nøgletallene et noget højere udgiftsniveau på voksenhandicapområdet end både landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Fredensborgs samlede højere udgiftsniveau har afsæt i et generelt højere udgiftsniveau på stort set alle de omfattede funktioner. Når udgifterne opgøres pr årig og udspecificeres indenfor den enkelte paragraf ( 85, 94b, 95, 96, 97, 103, , 108, 109/110), har Fredensborg Kommune fortsat det højeste udgiftsniveau, hvilket bekræfter billedet i ECO-tallene. Fredensborg og Frederikssund kommuners udgifter fordeler sig omtrent ens for 108, 107 og 85 opgjort som andele af de samlede udgifter. Gribskov Kommune har en større tyngde på 85 og en mindre på 107. Dette kan indikere, at der er forskelle i kommunernes organisering og visitationspraksis på disse paragraffer. 7

8 Fredensborg Kommune har samlet set enhedsudgifter, der ligger imellem niveauerne i sammenligningskommunerne. Enhedsudgifterne til botilbud ( 107 og 108) er lavere i Fredensborg Kommune, mens en række af de øvrige foranstaltninger har en højere enhedsudgift. Ydermere har Fredensborg Kommune samlet set marginalt færre støttemodtagere pr årige end Gribskov, men ca. 20 pct. flere end Frederikssund. Kommunen har en større andel støttemodtagere på ledsageordning, selvansatte hjælpere og botilbud efter end de to øvrige kommuner. Det er således en kombination af antallet af modtagere og prisen pr. helårsmodtager, der trækker Fredensborg Kommunes udgifter til området op. Opdelingen på 107/108 af sager efter udgifter viser, at en del af variationen mellem kommunerne kan forklares af antallet af dyre sager over 1 hhv. 2 mio. kr. 8

9 4 Udgifter til administration I det følgende vil udgifterne til administration blive belyst. BDO vil fremhæve en række konteringsmæssige variationer, der vanskeliggør sammenligning på baggrund af regnskabsdata. I afsnittet indgår KREVI-notatet Sammenligning af nøgletal for Fredensborg Kommunes administrationsudgifter. I notatet opgøres administrationsudgifterne på baggrund af personaledata som alternativ til ECO-metoden. Notatet forholder sig til styrker og svagheder ved begge opgørelsesmetoder. 4.1 ECO-nøgletal Tabel 1 Regnskab 2010 (kr. pr. indbygger) Hele landet Fredensborg Frederikssund Gribskov Fælles formål (politisk organisation) Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Administration vedrørende naturbeskyttelse Administration vedrørende miljøbeskyttelse Div. Indtægter/udgifter efter forsk. love Vækstfora Turisme Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation og ny teknologi Erhvervsservice og iværksætteri Udv. af yder- og landdistriktsområder Lønpuljer Tjenestemandspension Interne forsikringspuljer I alt kr. pr. indbygger I alt ekskl , og kr. pr. indbygger

10 ECO-nøgletallene viser, at Fredensborg Kommunes samlede administrationsudgifter ligger lidt over landsgennemsnittet, men samtidig noget under niveauet i Gribskov Kommune. Hovedparten af udgifterne er konteret under funktionen Sekretariat og forvaltninger, men i de senere år er konto 6 udvidet med en række specifikke funktioner til forskellige formål. Indenfor konteringsreglerne er der mulighed for at placere en række forskelligartede udgifter på Sekretariat og forvaltninger. Indenrigsministeriets konteringsregler for funktion giver således ikke på alle områder en entydig afgrænsning af, hvilke udgifter der kan - og skal - konteres på På en række områder er således åbnet op for konkrete vurderinger eller fortolkninger i kommunerne. Dette forhold gør i teorien konteringsreglerne noget uklare, men dataindsamlingen i denne analyse synes dog, når vi alene betragter regnskabsdata, at tyde på en forholdsvis ensartet praksis for kontering af udgifter og indtægter på funktion også på områder der ikke direkte er beskrevet i konteringsreglerne. Også i forhold til anvendelse af de øvrige funktioner under hovedkonto 6 er kommunernes praksis varierende. Som det fremgår af nøgletallene ovenfor, synes der heller ikke i sammenligningskommunerne at være helt samme praksis for kontering på disse specifikke funktioner. Selv om vi i denne undersøgelse tager udgangspunkt i regnskabsdata, og dermed undgår en række af de problemstillinger, der er knyttet til kommunernes forskellige praksis for budgetlægning på hovedkonto 6, synes der dog fortsat at være nogle områder, hvor den anvendte registreringspraksis afviger. Dette gælder typisk nogle af de områder, hvor konteringsreglerne ikke giver meget præcise retningslinjer, og som derfor befinder sig i en slags gråzone i forhold til korrekt kontering. Disse gråzoner er en medvirkende grund til, at en sammenligning af kommunernes udgifter på hovedkonto 6 traditionelt har været vanskelig og resultatet behæftet med nogen usikkerhed. 4.2 Nøgletallenes validitet Som ovenfor indikeret, er den væsentligste udfordring forbundet med at anvende regnskabsdata til sammenligning af administrationsudgifter, at kommunernes kontering af administrative udgifter og administrative medarbejdere synes at variere. Som eksempel kan der i nogen tilfælde findes store variationer i kommunernes kontering af udgifter til socialrådgivere på hhv. konto 6 og konto 5. Det er dog ikke udelukkende ift. konto 5, at der optræder variationer. I valideringen af dataene i denne undersøgelse er der tillige fundet variationer i bl.a. konteringen af administrative medarbejdere i centrale biblioteksforvaltninger. Den supplerende KREVI-analyse tager højde for en række af disse konteringsmæssige usikkerheder, idet der her tages udgangspunkt i stillingskategorier. Gennemgangen af kommunernes data for administrationsområdet i 2010 viste, at der i flere af kommunerne var placeret centrale puljer på konto 6. Det er BDO s erfaring, at kommunerne på den måde ligger på linje med en forholdsvis udbredt praksis i kommunerne generelt, der går på at anvende hovedkonto 6 som en slags opsamlingskonto for poster der ikke umiddelbart er placerbare i den kommunale kontoplan. 10

11 Valideringen af nøgletallene baseret på regnskabsdata i denne undersøgelse synes at bekræfte billedet af, at hovedkonto 6 i nogen grad har været anvendt som en slags opsamlings- eller residualkonto, for udgifter der ikke umiddelbart var placerbare i den øvrige kontoplan. I det omfang kommunerne ikke efterfølgende i fuldt omfang har fået udkonteret udgifter og indtægter til kontoplanens øvrige konti, vil en sammenligning af regnskabernes udgifter på hovedkonto 6 derfor kunne være unøjagtig. I forhold til anvendelse af hovedkonto 6 som opsamlingskonto i de tre kommuner har BDO bl.a. bemærket, at barsels- og sygefraværspuljer - og disses placering centralt/decentralt gør en direkte sammenligning af regnskabsdata vanskelig. Brugen - og omfanget af disse puljer - har betydning for både udgifterne på serviceområderne samt på hovedkonto 6 og dermed for mulighederne for at sammenligne udgifter kommunerne imellem generelt. Det skal bemærkes at problemstillingen vedrørende manglende udkontering af puljemidler ikke indgår i KREVI s opgørelse. Ligeledes synes der at være variationer i kommunernes organisering og kontering af IT-udgifter. Frederikssund Kommune afholder udgifterne centralt, men udkonterer dem i forbindelse med regnskabsafslutningen til institutioner, skoler mv. Fredensborg Kommune konterer efter det oplyste alle ITudgifter på konto 6, ligesom Gribskov Kommune også konterer hovedparten af IT-udgifterne på konto 6, om end 3,5 millioner kr. efter det oplyste konteres på de forskellige serviceområder, bl.a. bibliotek, skole og jobcenter. Også forsikringsområdet er et område, hvor der erfaringsmæssigt er variationer i kommunernes praksis. I de undersøgte kommuner synes resultatet af de forskellige konteringspraksisser dog at blive relativt ensartet, idet udgifterne til forsikring i regnskabet om hovedregel er konteret under de relevante driftsfunktioner. Endelig skal nævnes at valideringen har vist, at der synes at være forskel i konteringen af tilsyn med plejefamilier. Tilsyn med plejefamilier konteres i Frederikssund og Gribskov kommuner på hovedkonto 5, mens Fredensborg kommune konterer denne udgift på hovedkonto 6. Sammenfattende kan konstateres, at det generelt er vanskeligt at sammenligne kommuners administrative udgiftsniveauer. De væsentligste metodiske problematikker afhjælpes imidlertid af, at det alene er regnskabsdata (frem for afsatte budgetter), der sammenlignes i denne undersøgelse. Som nævnt ovenfor er der dog i de tre undersøgte kommuner fundet en række variationer i konteringspraksis, der kan vanskeliggøre en umiddelbar sammenligning af udgiftsniveauer også selvom der anvendes regnskabsdata. På den baggrund er det samlet vurderingen, at KREVI s anvendte metode til sammenligning af kommunernes administrative ressourceforbrug kan være et mere retvisende udtryk for kommunernes administrative tyngde. 4.3 Supplerende beregninger - KREVI-notatet Er vedlagt som selvstændigt dokument. 11

12 4.4 Opsamling Opsummerende viser gennemgangen af ECO-nøgletallene på administrationsområdet at: Fredensborg Kommunes administrationsudgifter på hovedkonto 6 ligger over landsgennemsnittet, og ligger imellem udgiftsniveauerne i de to sammenligningskommuner. Gennemgangen af kommunernes konteringspraksis viser, at en del af variationen mellem sammenligningskommunerne kan forklares med konteringsmæssige forhold. I forhold til Sekretariat og forvaltninger er der blandt andet variation i konteringen af IT-udgifter, placeringen af udgifter til medarbejdere beskæftiget med administration på biblioteksområdet samt tilsyn med plejefamilier. Hertil kommer at Fredensborg Kommune eksempelvis konterer udgifter til centrale barsels- og sygefraværspuljer på hovedkonto 6, mens disse udgifter i Frederikssund Kommune eksempelvis afholdes på de forskellige fagområder. KREVI s opgørelse af kommunernes ressourceforbrug på administrationsområdet viser, at Fredensborg Kommunes udgifter er på niveau med eller lidt under landsgennemsnittet afhængigt af om socialrådgivere medregnes som administrative medarbejdere. For uddybning henvises til særskilt notat. 12

13 5 Udgifter til 0-5 års området I det følgende belyses udgifterne på 0-5 års-området. Snittet mellem normal og special/udsatte-området for børn varierer kommunerne imellem, men BDO har fastholdt strukturen fra ECO-tallene, hvor bl.a Særlige dagtilbud og særlige klubber sorterer under 0-5 års-området. 5.1 ECO-nøgletal Tabel 2 Regnskab 2010 Hele landet Fredensborg Frederikssund Gribskov Fælles formål (dagtilbud til børn og unge) kr. pr. 0-5-årig Dagpleje kr. pr. 0-5-årig Vuggestuer kr. pr. 0-2-årig Børnehaver kr. pr. 3-5-årig Integrerede daginstitutioner (skønnede udgifter til 0-5-årige) kr. pr. 0-5-årig Åbne pædagogiske tilbud, legesteder mv. kr. pr. 0-5-årig Tilskud til priv. Inst., dagpleje, fritidshjem, klubber og puljeord. kr. pr. 0-5-årig Børnepasning ekskl , og kr. pr. 0-5-årig Særlige dagtilbud og særlige klubber kr. pr. 0-5-årig Sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen kr. pr. 0-5-årig Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen kr. pr. 0-5-årig I alt kr. pr. 0-5-årig Det fremgår af ECO-nøgletallene, at Fredensborg samlet set har større udgifter end landsgennemsnittet, herunder Frederikssund Kommune, mens Fredensborg samlet har lavere udgifter pr. 0-5-årig end Gribskov Kommune. 13

14 Dykkes ned i tallene springer det i øjnene, at Fredensborg Kommune har markant højere udgifter på Særlige dagtilbud og særlige klubber end både landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Ligeledes bemærkes at Gribskov Kommune har relativt høje udgifter på Fælles formål og Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen. 5.2 Nøgletallenes validitet I de følgende afsnit redegøres for en række af de fundne konteringsmæssige variationer i kommunerne. På børneområdet forefindes i nogle af kommunerne centrale puljer, der budgetmæssigt er placeret på bl.a Fælles formål. Institutionerne eller områderne tildeles midler fra disse puljer efter nærmere fastsatte kriterier (eller efter ansøgning). Konteringsmæssigt kan der være forskelle på, om der afholdes udgifter direkte fra de budgetafsatte puljer under Fælles formål, eller om der sker en budgetmæssig omplacering til fx Børnehaver. I sidstnævnte tilfælde vil udgiften ikke indgå i regnskabsdata for Fælles formål, men i stedet under den specifikke funktion (fx Børnehaver). Som eksempler kan nævnes barselspuljer eller puljer til langtidssygdom, hvorfra institutionerne kan få tilskud til vikardækning når en medarbejder går på barsel eller er langtidssyg. I Frederikssund konteres de afholdte udgifter til vikardækning efter det oplyste på Fælles formål, mens de øvrige kommuner flytter budgettet og afholder udgiften på de relevante driftsfunktioner. Derudover kan forbruget af puljemidler på Fælles formål i de enkelte år også afspejle særlige forhold som i Fredensborg Kommune, hvor der i 2010 blev afsat men ikke afholdt udgifter til udrulning af madordningen. Med udgangspunkt i ECO-nøgletallene, har funktion Særlige dagtilbud og særlige klubber været et særligt fokusområde i undersøgelsen, med henblik på at identificere årsagen til, at Fredensborg har markant højere udgifter end landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Det har i undersøgelsen vist sig, at der er stor forskel på kommunernes anvendelse af denne funktion. Fredensborg Kommune konterer således udgifter til skolefritidsordninger i forbindelse med specialundervisning på Særlige dagtilbud og særlige klubber, mens de to sammenligningskommuner konterer disse udgifter sammen med udgifterne til øvrige SFO er på funktion Skolefritidsordninger. Denne funktion er ikke med i ECO-nøgletallene, hvorfor denne forskel i konteringspraksis ikke udjævnes på det aggregerede niveau. Umiddelbart er det BDO s vurdering, at ovenstående konteringsmæssige forskelle er den væsentligste forklaring på, at Fredensborg Kommune ligger så relativt højt mht. udgifter på Herudover varierer kommunernes indretning af special-indsatsen og disse udgifters kontering. Fredensborg og Frederikssund har specialgrupper, der konteres på Særlige dagtilbud og særlige klubber, mens dette efter det oplyste ikke er tilfældet i Gribskov Kommune. Fredensborg og Frederikssund 14

15 Kommuner har endvidere etableret et støttepædagogkorps, hvor udgifterne konteres på Fælles formål, mens Gribskov Kommune konterer sit støttepædagogkorps på Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen. Ligeledes er det BDO s indtryk, at udgifterne til sprogstimulering af børn i førskolealderen afhængig af kommunen - i 2010 både blev konteret på Fælles formål og på Sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen. Hvilke aldersgrupper udgifterne på børneområdet mest retvisende skal fordeles på i sammenligningsøjemed kan diskuteres. BDO undrer sig imidlertid over, at ECO-tallene for vuggestuer er opgjort pr. 0-2-årige, mens udgifterne til dagpleje er opgjort pr. 0-5-årig. På landsplan er der kun ca. 1 % af børnene i dagpleje og vuggestue, som er 3-5-år gamle. Denne problemstilling er særlig relevant ift Særlige dagtilbud og særlige klubber, som i ECO-tallene er opgjort pr. 0-5-årig. BDO s undersøgelse har vist, at Frederikssund Kommune ikke har særlige klubtilbud og derfor kun udgifter relateret til 0-5-årige på funktionen, mens Fredensborg og Gribskov kommuner har en del udgifter knyttet til større børn (bl.a. ungdomsklub) konteret på funktionen. 5.3 Supplerende beregninger BDO finder generelt, at langt størstedelen af udgifterne på synes at være konteret efter samme praksis i kommunerne, selvom en mindre del (fx i forhold til puljer) byder på variationer. Som supplerende belysning af kommunernes udgiftsniveau på området, har BDO i nedenstående tabel sat kommunernes udgiftsniveau i forhold til antallet af passede børn. Pasningsprocenten fortæller, hvor stor en andel af kommunens 0-5-årige, der er indskrevet i børnepasningsinstitutionerne. Denne andel kan variere en del mellem kommunerne, hvorfor udgifter pr. 0-5-årige ikke altid er et godt sammenligningsmål. Tabel 3 Hele Pasningsprocent landet Fredensborg Frederikssund Gribskov /12 Dagpleje/vuggestue pr. 0-2-årig 37 % 14 % 26 % 33 % Børnehaver pr. 3-5-årig 40 % 6 % 16 % 18 % Integrerede daginstitutioner pr. 0-5-årig 42 % 78 % 57 % 53 % Alle institutioner pr. 0-5-årig 80 % 87 % 78 % 78 % Note: Passede børn i kommunale og selvejende institutioner i 2010 opgjort som andel af børnetal fra 1. kvartal Kilde: Statistikbanken serie FOLK1 og PAS11. 15

16 Det fremgår, at Fredensborg Kommune samlet set har en relativ høj pasningsprocent. Dette kan medvirke til, at Fredensborg Kommunes udgifter til børnepasning synes større, når de opgøres pr. 0-5-årig end hvis de opgøres pr. passet barn. I nedenstående opgøres udgifterne pr. passet barn i pågældende institutionsform. Tabel 4 Udgifter pr. passet barn Hele landet Fredensborg Frederikssund Gribskov Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede daginstitutioner Alle institutioner Det fremgår, at de tre sammenligningskommuner har relativt høje udgifter til pasning i dagpleje pr. barn ift. landsgennemsnittet. Ligeledes har de tre kommuner højere stykpriser pr. børnehavebarn end landsgennemsnittet. Kommunerne imellem er der dog ikke store variationer. Fredensborg Kommunes primære pasningsform er integrerede institutioner, hvor det fremgår, at kommunen har den laveste stykpris i opgørelsen, ca kr. mindre pr. passet barn end Frederikssund og landsgennemsnittet. Det fremgår ligeledes, at Fredensborg samlet set har lave udgifter pr. passet barn ift. både sammenligningskommunerne og gennemsnittet i hele landet. 5.4 Opsamling Opsummerende viser gennemgangen af ECO-nøgletallene på børneområdet at: Fredensborg Kommune har jf. ECO-nøgletallene højere udgifter til det samlede 0-5-års-område end landgennemsnittet, mens udgifterne til det almindelige børneområde er markant lavere pr årig end både landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Det samlede højere udgiftsniveau synes særligt drevet af høje udgifter på konto Særlige dagtilbud og særlige klubber, hvor valideringen har vist, at der blandt kommunerne er forholdsvis store konteringsmæssige variationer. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at Fredensborg Kommune konterer udgifterne til SFO i forbindelse med specialundervisning her, mens de to andre kommuner konterer dette på Skolefritidsordninger. Udgifterne til særlige børneydelser herunder støttepædagogkorps, klubtilbud, sprogstimulering og specialgrupper er vanskelige at sammenligne på grund af store variationer i kommunernes kontering. Den uens kontering medfører både, at tallene på det samlede børneområde 16

17 (hovedkonto 5) ikke er fuldstændigt sammenlignelige (eksempelvis fordi Gribskov Kommune konterer sit støttepædagogkorps på hovedkonto 3), men også at variationerne mellem funktionerne indenfor hovedkonto 5 skal tolkes med varsomhed. Eksempelvis tyder data på, at kommunerne har en uens kontering i forhold til afsatte puljer på Fælles formål. Den supplerende sammenligning af udgifterne til den almindelige børnepasning viser når der tages hensyn til variationerne i den andel af børnene der anvender et kommunalt dagpasningstilbud - at Fredensborg Kommune samlet set har relativt lave udgifter pr. passet barn ift. både sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet. Sammenligningen viser endvidere at en markant højere andel af børnene i Fredensborg Kommune anvender et kommunalt dagpasningstilbud. 17

18 6 Udgifter til udsatte børn og unge I det følgende belyses udgifterne til udsatte børn og unge. Bemærk at nogle specialtilbud til mindre børn også ikke-udsatte børn er belyst i ovenstående afsnit. 6.1 ECO-nøgletal Tabel 5 Regnskab 2010 (kr. pr årig) Hele landet Fredensborg Frederikssund Gribskov Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Forbyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner for børn og unge I alt kr. pr årig Samlet set viser ECO-nøgletallene, at Fredensborg Kommune har relativt lave udgifter til udsatte børn og unge i forhold til landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Dog viser ECO-nøgletallene også, at Fredensborg Kommune ift. landsgennemsnittet har relativt høje udgifter til Forebyggende foranstaltninger for børn og unge, ligesom Fredensborg Kommunes udgifter pr årig også er højere end Frederikssund Kommunes, men noget lavere end i Gribskov Kommune. For døgninstitutioner generelt ligger Fredensborg over de to sammenligningskommuner men under landsgennemsnittet. 6.2 Nøgletallenes validitet I de følgende afsnit redegøres for en række af de fundne konteringsmæssige variationer i kommunerne. Fokus er på forskellene, idet undersøgelsens formål er at vurdere grundlaget for sammenligning. Kommunerne har mulighed for at anvende efterværn efter 76 i Lov om Social Service. Foranstaltningen rummer indsatser af varierende udformning til de årige med henblik på, at de, inden de fylder 23 år, kan klare sig selv, og dermed ikke nødvendigvis overføres til voksenområdet. Anvendelsen af efterværn varierer erfaringsmæssigt mellem kommunerne og har betydning for størrelsen af udgifterne på børne- hhv. voksenområdet. Ligeledes har anvendelsen af efterværn betydning for, om 0-22-årige er en korrekt enhed at opgøre udgifterne på, eller om aldersgruppen 0-17-årige vil være mere 18

19 retvisende. Kommunerne konterer ikke efterværn på selvstændige grupperinger, hvorfor det kan være vanskeligt at udskille udgifterne. Alle tre kommuner i undersøgelsen anvender efter det oplyste efterværn, men har i forskellig grad mulighed for at udskille disse jf. bemærkningerne i afsnit 6.3. Når kommunerne sælger og køber pladser i hinandens institutioner indgår nogle beregnede administrative overhead omkostninger i taksten. Det kan fx dreje sig om udgifter til lønkontoret eller udgifter til andre administrative funktioner i sælgerkommunen, som ikke direkte afholdes og konteres på den enkelte institution. Det er BDO s erfaring, at konteringen af overhead-indtægter for pladser solgt til andre kommuner på børne- eller voksenområdet i nogle tilfælde vil variere mellem kommunerne ift. hovedkonto 5 og hovedkonto 6. Da Fredensborg er en stor sælgerkommune på børneområdet, har BDO undersøgt konteringen af overhead-indtægter i de tre kommuner, idet der her potentielt kunne ligge en væsentlig usikkerhedsfaktor. Undersøgelsen har dog vist, at der ikke synes at være væsentlige konteringsmæssige forskelle mellem de tre kommuner. En anden hyppig konteringsvariation optræder ift. børnehave- eller skoleudgifterne for anbragte børn. De undersøgte kommuner konterer alle skoleudgifterne på Folkeskoler eller /08 Regionale/Kommunale specialskoler, alt afhængigt af skoletypen. Gribskov og Frederikssund kommuner konterer pasningsudgifter til anbragte børn på dagtilbudsfunktionerne, mens Fredensborg Kommune derimod betragter børnehaveudgifter som følgeudgifter til anbringelsen, og konterer udgiften på anbringelseskontiene. Dermed vil Fredensborg Kommunes anbringelsesudgifter til de små børn se ud til at være relativt højere end i de øvrige to kommuner, mens udgifterne på dagpasningsområdet alt andet lige tilsvarende vil være lavere. 6.3 Supplerende beregninger BDO har som nævnt ovenfor undersøgt mulighederne for at udskille udgifter til og modtagere af efterværn med henblik på at klarlægge forskelle i anvendelse, ressourceforbrug, stykpris samt udgifterne til de årige. Fredensborg Kommune har desværre ikke kunnet udskille udgifterne på nuværende tidspunkt, men oplyser at der pågår et arbejde med at udskille alle børn over 18-år, og opdele 76 efterværn på anbringelse /kontaktpersoner med nye uautoriserede grupperinger. Gribskov og Frederikssund kommuner kan udskille udgifterne til efterværn samt antallet af helårspersoner, der modtager denne støtte. I nedenstående tabel er kommunernes udgifter specificeret. Tallene viser, at udgifterne til udsatte børn og unge er højere, når efterværn holdes udenfor, hvilket (i hvert fald i Gribskovs tilfælde) kan forklares med, at stykprisen pr. modtager af efterværn er lavere end for de andre foranstaltninger for udsatte børn og unge. 19

20 Tabel 6 Fredensborg Frederikssund Gribskov Nettodriftsudgifter Udgifter til udsatte børn og unge ( ) Data mangler kr Udgifter til udsatte børn og unge kr. pr årig Data mangler Udgifter til efterværn kr. Data mangler Udgifter til efterværn kr. pr årig Data mangler Udgifter til efterværn kr. pr. modtager Data mangler Udgifter til udsatte børn og unge kr. pr årig, ekskl. efterværn Data mangler BDO foreslår, at Fredensborg laver en tilsvarende oversigt, når det er blevet muligt at udskille efterværnsudgifterne, idet oversigten kan give en dybere forståelse for årsagerne til de overordnede nøgletal. Det fremgår, at Frederikssund har markant højere udgifter til efterværn pr årig og samtidig markant lavere udgifter pr. modtager. Dette indikerer, at Frederikssund anvender efterværns-foranstaltninger i væsentligt større omfang end Gribskov Kommune gør. Også i forhold til at vurdere og sammenligne udgiftsniveauet på det specialiserede børneområde, kan det overvejes hvad der er det mest retvisende enhed at opgøre udgifterne på. ECO-nøgletallene anvender enheden pr årig, men det vil kunne hævdes, at da dækningsgraden på området er forholdsvis lav, og da sammenhængen mellem antallet af 0-22-årige og antal udsatte børn ikke er sikker, vil der kunne sættes spørgsmålstegn ved, hvor præcis og retvisende en enhed de 0-22-årige er at opgøre udgiftsniveauet på. Grundlæggende er det BDO s vurdering, at en opgørelse og sammenligning af udgiftsniveauet pr årig kan være en udmærket indikator for kommunens overordnede udgiftsniveau, ikke mindst hvis sammenligningen (som i ECO-nøgletallene) sker blandt kommuner, der socioøkonomisk mv. ligner hinanden. Med henblik på at skabe et mere nuanceret billede af udgiftsniveauerne, har BDO imidlertid forsøgt at opgøre disse pr. helårsmodtager af den pågældende ydelse. Dermed tilvejebringes et indtryk af kommunens udgifter pr. modtager, mens der ikke direkte kan siges noget om, hvor stor en del af de årige, der indvisiteres til ydelserne ( dækningsgraden ). Datagrundlaget for at opgøre antallet af helårsmodtagere på de forskellige områder varierer generelt en del mellem kommunerne, og typisk vil opgørelsen af antallet af helårspersoner skulle ske mere eller mindre manuelt på baggrund af kommunernes disponeringer. Nedenstående data er derfor heller ikke at betragte som egentlige regnskabsdata, men kommunernes bedste bud på det foreliggende grundlag. 20

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten. NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Benchmarking på det sociale område I budgetforliget for 2014 2017 indgår, at der skal gennemføres en analyse i form af en benchmarking

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Det specialiserede socialområde

Det specialiserede socialområde Det specialiserede socialområde 5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 5.28.23 Døgninstitutioner

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: FREDERICIA KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Tabelrapport til sammenligningskommuner

Tabelrapport til sammenligningskommuner INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Viborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Viborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Viborg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: VIBORG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Herning Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Herning Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Herning Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: HERNING KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 3. juni 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-6750 Dok.nr: 2013-86745

Læs mere

Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland

Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland Sagsnr.: 2012-32793 Dato: 29-05-2012 Dokumentnr.: 2012-182974 Sagsbehandler: John Michael Frejlev Cpr.: Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland 1. Indledning Nærværende analyse er den 5. analyse af

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Slagelse Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Slagelse Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Slagelse Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: SLAGELSE KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Svendborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Svendborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Svendborg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: SVENDBORG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Horsens Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Horsens Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Horsens Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: HORSENS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Odense Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Odense Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Odense Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ODENSE KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015

Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015 Opgørelser af driftsoverførsler til 13-04- Oprindeligt til Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 283.088 293.701 261.072 32.629 18.025 0 18.025 Udvalget for Læring 804.555 826.049 812.262 13.787

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.) Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele 1.000 kr.) Budget 2012 Korrigeret Korrigeret Korrigeret Korrigeret Forventet Generelle kommentarer

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Helsingør Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Helsingør Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Helsingør Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: HELSINGØR KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 3 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Slagelse Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Slagelse Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Slagelse Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: SLAGELSE KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Frederiksberg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Frederiksberg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Frederiksberg Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: FREDERIKSBERG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger...

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Horsens Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Horsens Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Horsens Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: HORSENS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Fredericia Kommune Benchmarkinganalyse på Voksenområdet

Fredericia Kommune Benchmarkinganalyse på Voksenområdet INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkinganalyse på Voksenområdet Maj 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG FORMÅL... 3 2 DATAGRUNDLAG... 4 2.1 Sammenligningskommuner... 4 2.2 Datagrundlag...

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Svendborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Svendborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Svendborg Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: SVENDBORG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Herning Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Herning Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Herning Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: HERNING KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012 Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Esbjerg Kommune Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Høje-Taastrup Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Høje-Taastrup Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Høje-Taastrup Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: HØJE-TAASTRUP KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger...

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: AALBORG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. oktober 2010 Sagsnr.: 201001525-69

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Børn og unge med særlige behov

Børn og unge med særlige behov 1 of 8 Børn og unge med særlige behov Udgiftsniveau Børn og unge med særlige behov pr. 0-22 årig 2009-2014 (2014-priser) 11500 Syddjurs Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet 11000 10500 Kr. pr. 0-22

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice 5. januar 2012 Notat: Benchmarking på udgifterne til udsatte og handicappede voksne I en årrække er udgifterne på det specialiserede område steget eksponentielt mere end væksten i bruttonationalproduktet,

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Benchmarkanalyse I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.) Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele 1.000 kr.) Budget 2011 Korrigeret Korrigeret Korrigeret Korrigeret Forventet Eventuelle generelle

Læs mere

- - Nøgletal på socialudvalgets område.

- - Nøgletal på socialudvalgets område. Vedrørende: Nøgletal for 6-by og 7-by samarbejdet. Sagsnavn: 6 -by og 7-by nøgletal Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-13 Skrevet af: Ulrik Løvehjerte E-mail: ulrik.lovehjerte@randers.dk Forvaltning: Social og

Læs mere

Næstved Kommune Benchmarkinganalyse på Voksenområdet

Næstved Kommune Benchmarkinganalyse på Voksenområdet INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkinganalyse på Voksenområdet August 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG FORMÅL... 3 2 DATAGRUNDLAG... 3 2.1 Sammenligningskommuner... 3 2.2 Dataafgrænsning...

Læs mere

Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr årig

Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr årig BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 8.60 BUDGET 2014 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr. 0-22 årig 3875 4785 5123 3770 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr. 0-22

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på?

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? KL har udviklet et benchmarkingværktøj på området for udsatte børn og unge. Værktøjet giver kommunerne mulighed for nemt og hurtigt

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte

Rådet for Socialt Udsatte Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Fredericia Kommune Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 4 2 LOKAL RAPPORT: FREDERICIA KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger...5 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Københavns Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Københavns Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Københavns Kommune Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: KØBENHAVNS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi Opfølgning på Bæredygtighedsstrategi Marts 2011 Introduktion Som optakt til budgetlægningen for 2011 og overslagsårene 2012-14 vedtog byrådet den 26. april 2010 en bæredygtighedsstrategi. I bæredygtighedsstrategien

Læs mere

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011 ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE I. OVERSIGT OVER HJÆLPEMIDDELOMRÅDET

Læs mere

Det specialiserede voksenområde

Det specialiserede voksenområde Det specialiserede voksenområde Velfærds- og Sundhedsstaben 13.5.20145 1 00.30.10-S00-1-15 De store linjer Hovedoversigt Udvalg: Velfærds- og Sundhedsudvalget Hele kroner: budgetårets priser Politikområder

Læs mere

Nøgletal for Lejre Kommune

Nøgletal for Lejre Kommune Nøgletal for Lejre Kommune Opdateret med nyeste sammenligningstal Materiale til Budgetseminar d. 22. juni 2016 Indhold Dette materiale er en opdateret udgave af det nøgletalsmateriale, der blev præsenteret

Læs mere

Enhedspris- og produktivitetsanalyse på Socialområdet

Enhedspris- og produktivitetsanalyse på Socialområdet Enhedspris- og produktivitetsanalyse på Socialområdet 1 Hjemme- og sygeplejen - hovedkonklusioner Til brug for udregning af BTP i hjemme- og sygeplejen er der foretaget en stikprøveundersøgelse i hjemme-

Læs mere

NOTAT. Udgiftspres på de specialiserede socialområder

NOTAT. Udgiftspres på de specialiserede socialområder NOTAT 29. august 2016 Udgiftspres på de specialiserede socialområder Dette notat beskriver det forventede udgiftspres, som kan konstateres på de specialiserede socialområder i forhold til budget 2017.

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL o Overordnede nøgletal 2012 Tabel 1.10 o Udfordringsbarometer 2012 Tabel 1.15 o Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder Budget 2012 Tabel 1.30 o Ressourceforbruget

Læs mere

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv.

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. Økonomi Budget og Regnskab KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. KORA (statslig institution for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har sammenlignet kommunernes serviceniveau og produktivitet

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Oktober 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne

Læs mere

Haderslev Kommune 19. oktober 2011 Det specialiserede sociale område 11/7732

Haderslev Kommune 19. oktober 2011 Det specialiserede sociale område 11/7732 Haderslev Kommune 19. oktober 211 Det specialiserede sociale område 11/7732 Økonomisk Ledelsesinformation pr. 3. september 211 til Byrådet lb.nr. 147595 Denne ledelsesinformation indeholder en præsentation

Læs mere

Børne- og Unge Rådgivning

Børne- og Unge Rådgivning Børne- og Unge Rådgivning Området Børne- og Unge Rådgivning udgør 5,6 pct. af de samlede kommunale nettodriftsudgifter og kan opdeles på følgende områder: (netto) Budget 2009 Andel i pct. Pædagogisk psykologisk

Læs mere

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22)

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.1 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter

Læs mere

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter. Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Læs mere

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner.

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Kommunernes administrative produktivitet En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Administrationsanalyse af udgifts- og personaleforbrug samt produktivitet og ledersammensætning

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Opfølgning KLK tilstandsrapport

NOTAT. Allerød Kommune. Opfølgning KLK tilstandsrapport NOTAT Allerød Sekretariat Opfølgning KLK tilstandsrapport I forlængelse af KLKs fremlæggelse af Tilstandsrapport for administrativ effektivitet i Allerød den 30. august 2012 har Forvaltningen udarbejdet

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aarhus Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aarhus Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aarhus Kommune Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: AARHUS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Oplæg til lokale udsatteråd: Nøgletal om kommunale udgifter til sociale indsatser for socialt udsatte mennesker.

Oplæg til lokale udsatteråd: Nøgletal om kommunale udgifter til sociale indsatser for socialt udsatte mennesker. Rådet for Socialt Udsatte Sekretariatet OKJ 27. maj 2011 Oplæg til lokale udsatteråd: Nøgletal om kommunale udgifter til sociale indsatser for socialt udsatte mennesker. Målgruppen og sociale indsatser

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Bilag til budgetopfølgningen ultimo december 2013 for børne- og ungdomsudvalget

Bilag til budgetopfølgningen ultimo december 2013 for børne- og ungdomsudvalget Bilag til budgetopfølgningen ultimo december 2013 for børne- og ungdomsudvalget Samlet oversigt Korrigeret Forventet Afvigelse* budget regnskab (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 667,4 663,0-4,4

Læs mere

ocial- og Sundhedsudvalget

ocial- og Sundhedsudvalget Furesø Kommune Regnskab S ocial- og Sundhedsudvalget Social og Sundhedsudvalgets bevillingsområde omfatter følgende aktivitetsområder: Sundhed Borgerservice Ældre Voksenhandicap Regnskab Korr. Rest korr.

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Aarhus Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Aarhus Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Aarhus Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: AARHUS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Det kommunale budget

Det kommunale budget INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Det kommunale budget Vejledning om budgetlægning på udsatteområdet WWW.BDO.DK 1 BUDGETLÆGNING PÅ UDSATTEOMRÅ- DET 19 kommuner har i dag (2012) lokale udsatteråd. På tværs af

Læs mere

Haderslev Kommune 25. april 2012 Det specialiserede sociale område 11/38295

Haderslev Kommune 25. april 2012 Det specialiserede sociale område 11/38295 Haderslev Kommune 25. april Det specialiserede sociale område 11/38295 Økonomisk Ledelsesinformation pr. 31. marts til Byrådet lb. 9187 Denne ledelsesinformation indeholder en præsentation til Byrådet

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Odense Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Odense Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Odense Kommune Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: ODENSE KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012 PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 Serviceområde 16 Børn og Familie Faktabeskrivelse Serviceområde 16 omfatter udgifter og indtægter vedrørende: Familieorienteret rådgivning og konsulentbistand Forebyggende

Læs mere

Notat vedr. budgetopfølgning pr. 3l. august 2014 Udvalget for Børn og Undervisning.

Notat vedr. budgetopfølgning pr. 3l. august 2014 Udvalget for Børn og Undervisning. Dato 12. september 2014 Lb.nr. 118340-14 Sagsnr. 14-2023 Ref. Jette Poulsen Notat vedr. budgetopfølgning pr. 3l. august 2014 Udvalget for Børn og Undervisning. Skoleområdet: Folkeskoleområdet/SFO-området:

Læs mere

Haderslev Kommune 25. juli 2012 Det specialiserede sociale område 11/38295

Haderslev Kommune 25. juli 2012 Det specialiserede sociale område 11/38295 Haderslev Kommune 25. juli Det specialiserede sociale område 11/38295 Økonomisk Ledelsesinformation pr. 30. juni til Byrådet lb. 111607 Denne ledelsesinformation indeholder en præsentation til Byrådet

Læs mere

Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger. Sygedagpenge kr. pr årig. 66-årig

Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger. Sygedagpenge kr. pr årig. 66-årig Sammenligningsgrupper for de enkelte nøgletal -I Børnepasning kr. pr. 0-5-årig Folkeskolen kr. pr. 6-16- årig Tilbud til ældre kr. pr. 17- Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger kr. pr. 17- Sygedagpenge

Læs mere

Baseline Fælles indsats

Baseline Fælles indsats Baseline Fælles indsats Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Vision, formål og mål...3 Underretninger...4 Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger

Læs mere

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 28-06-2016 16/9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Notat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra KORA. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse

Læs mere

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154. Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

Serviceudgifter 141.298 136.652 135.279 135.279. 03.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning 7.930 7.930 7.930 7.930

Serviceudgifter 141.298 136.652 135.279 135.279. 03.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning 7.930 7.930 7.930 7.930 Familieområdet Opgaver under området Budget omfatter udgifter i forbindelse psykologbetjening på skole og institutioner mv, børns og unges ophold uden for hjemmet, forebyggende foranstaltninger, rådgivning

Læs mere

Ledelsesinformation vedrørende Center for Børn og Forebyggelse

Ledelsesinformation vedrørende Center for Børn og Forebyggelse Ledelsesinformation vedrørende Center for Børn og Forebyggelse 2010-2015 Side 1 1. Indholdsfortegnelse Side 2 2. Nettodriftsudgifter pr. måned SO. 16 Side 3 3. Akkumulerede nettodriftsudgifter SO. 16 Side

Læs mere

Notat om økonomien vedrørende flygtninge

Notat om økonomien vedrørende flygtninge NOTAT Center for Økonomi og Styring Notat om økonomien vedrørende flygtninge Flygtningedebatten fylder meget i medierne i øjeblikket. Med denne debat følger også spørgsmålet om, hvad det kommer til at

Læs mere

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet. Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo april 2016 1. Sammenfatning Det forventede regnskab for 2016 udviser pr. ultimo april 2016 et merforbrug på 1,2 mio. kr. Heri indgår

Læs mere

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns.

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns. Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet

NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Analyse Sagsnr. 241968 Brevid. 1730349 Ref. KTH Dir. tlf. 46 31 30 60 kirstenth@roskilde.dk NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet 29. august

Læs mere

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet

Læs mere

Fælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet. Endelig beskrivelse af indikatorer

Fælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet. Endelig beskrivelse af indikatorer Fælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet KL Endelig beskrivelse af indikatorer KL Fælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet Endelig beskrivelse af indikatorer Rambøll Management

Læs mere

I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget , der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen for 2013.

I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget , der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen for 2013. Forslag til demografiske beregninger til Budget 2014 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2014-2017, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere