PORTA- CAVA ANASTEMOSER Ingen klapper dvs. ingen ensretning af blodet. Portal hypertension blodet søger mod v. cava systemet gennem anastemoserne.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PORTA- CAVA ANASTEMOSER Ingen klapper dvs. ingen ensretning af blodet. Portal hypertension blodet søger mod v. cava systemet gennem anastemoserne."

Transkript

1 LEVEREN Funktioner: Metabolsk homeostase glucose/glykogen, albumin, koagulationsfaktorer. Afgiftning og ekskretion af affaldsstoffer fx bilirubin. Lipidabsorption galdesalte nødvendige for micelle- dannelse. Andet urinstofsyntese. Placeret under diaphragma. Leveren er nærmest kileformet med en skarp rand en stor konveks flade vendende op mod diaphragma, facies diaphragmatica, og en mere affladet flade nedadtil, facies visceralis. Leveren er dannet i det oprindelige ventrale mesenterium. Heraf dannes også lig. falciforme og omentum minus. Opdeles i en lobus hepatis sinister og dexter, som adskilles af lig. falciforme (går ned til navleniveau og forbundet til forreste bugvæg). Facies diaphragmatica trekantet og vender fremad, opad, til højre og bagud. Højre og venstre øverste del er konvekse og tilpasset diagphragma- kuplerne. Midterste del udfor centrum tendineum er konkav. Facies visceralis Lever set nedefra: I midten porta hepatis, som afgrænses for og bagtil af de to blade af lig. hepatoduodenale. Porta hepatis er ca. en 6-8 cm lang tværgående spalte midt på fladen, hvor karrene kommer ind og ud af leveren. I lig. hepatoduodenale løber v. portae, a. hepatica propia og ductus choledichus. H- dannelse via galdeblære fossa vesica biliaris (vesica biliaris/galdeblæren) og sulcus v. cava inf. i højre side (set nedefra). I venstre side fissura lig. teres hepatis (embryonalt = v. umbilicalis) og fissura lig. venosi (embryonalt = ductus venosus). H- strukturen afgrænser to karakteristiske lapper, lobus quadratus fortil mellem porta hepatis, fossa vesica biliaris og fissura lig. teretis og lobus caudatus bagtil mellem porta hepatis, sulcus v. cava og fissura lig. venosi. Processus caudatus forbinder lobus caudatus med hø. leverlap, da sulcus v. cava ikke når helt frem til porta hepatis. Topografi og lejring Leveren sidder opadtil bundet til diaphragma. Nederste rand lige mellem proc. xiphoideus og umbilicus. Impressioner fra de tilstødende organer: Impressio cardiac konkave øvre del af leveren. Impressio oesophageale skyldes pars abdominales oesophagus og ses på venstre leverlap, til venstre for lig. venosi. Impressio gastrica curvatura gastrica minor løber langs tuber omentale. Obs. fyldt ventrikel descenderer, hvorved relationen til leveren imidlertidig ophører. Impressio duodenalis pars superior og øverste del af pars descendens duodeni. Impressio colica flexura coli dxt. og colon transversum. Impressio renalis relation til hø. leverlap. Impressio suprarenalis Peritoneum Trekantet område på facies diaphragmatica mangler peritoneum og er fast bundet til diaphragma i et område kaldet area nuda. Lig. falciforme løber opadtil på facies diaphragmatica over i lig. coronarium hepatis, og dette ligament omgiver det nøgne område af leveren (area nuda). Sulcus v. Cava indgår i area nuda og hæfter, sammen med venen, leveren direkte fast på diaphragma. Beklædt med store sæk undtagen lobus caudatus, som er beklædt med lille sæk. Lig. falciforme hepatis to blade binder til forreste bugvæg. Tilhæftningslinje fra proc. xiphoideus og ned til umbilicus. Fra incisura teretis hepatis og til umbilicus løber lig. teres hepatis. Lig. falciforme hepatis adskiller den højre og venstre leverlap. Opadtil deles de to blade og fortsætter i lig. coronarium. Lig. coronarium hepatis omgiver area nuda som en krone. Forbinder facies diaphragmatica med diaphragma. Det består af et øvre og et nedre blad. Det øvre er en fortsættelse af lig. falciforme hepatis, mens det nedre opstår ved at peritoneum parietale slår sig over på facies diaphragmatica fra bagerste bugvæg. Det øvre og nedre lig. coronarium er længere fra hinanden på højre leverlap end de er på venstre leverlap. Til højre og venstre mødes de to blade som hhv. lig. triangulare dxt og lig. triangulare sin. Omentum minus spænder sig fra curvatura gastrica minor (lig. hepatogastricum) og pars superior duodeni (lig. hepatoduodenale) til leverens fissura lig. venosi og porta hepatis som en L- formet tilhæftningsrand.

2 Struktur: Leveren er omgivet af en tynd kapsel, Glisson s kapsel, som fortsætter ind i lever leverparenchymet som leverens stroma. I leveren ses de åbentstående v. hepatica og v. centralis midt i leverlobulus samt de Glissonske triader med en gren fra v. portae, en gren fra a. hepatica og en mindre galdegang. Klinik: Skrumpelever oesophagus varicer. Forbløder og dør ofte. Syg lever: ophobning af bilirubin eller høj blodprocent hos nyfødte, hvilket deres lever ikke kan klare (gul farve). Albumin opretholder kolloidosmotiske tryk i blodet (ødem). Manglende fedtabsorption (fedtpølse). Kar- og nerveforsyning: Dobbelt blodforsyning 75% blod fra v. porta og 25% fra a. hepatica propia. Vv. hepatica drænerer leveren. Leveren modtager alt blod fra MT- kanalen, pancreas og milten gennem v. portae (grenene herfra ses i de Glissonske triader sammen med grene fra a. hepatica propia og galdegang). A. hepatica propia og dens grene er leverens nutritive kar og ernærer stroma samt galdegange. Hvert leversegment modtager blod fra én v. portae, én a. hepatica og har afløb til én galdegang. Venøst afløb til intersegmentære vv. hepatica. Vv. hepatica tømmer sig i v. cava inf. (OBS: bundet op til vævet og holdes altså åbent). Begynder som vv. centrales i leverlobuli. 25% af cardiac output går til splanchnicus gebetet. Lymfe lnn. parasternales, lnn. mediastinales post. og lnn. coeliaci (via lnn. hepatici). Lymfekar og knuder langs kar, bagom aorta til cisterna chyli og videre op i ductus thoracicus. V. PORTAE Diameter ca. 1 cm. Længde ca. 8 cm. Drænage fra hele MT- kanalen, pancreas, galdeblæren og milten. Blodet ledes ud i sinusoiderne, hvorfra det samles i vv. hepatica og senere v. cava inf. Forløb: sammenløb mellem v. mesenterica sup. og v. splenica bag collum pancreatis. Forløb bagved pars superior duodeni og ind i lig. hepatoduodenale sammen med a. hepatica propia og ductus choledochus, hvor den bagtil har relation til foramen omentale og v. cava inf. I porta hepatis deler v. portae sig i en højre og venstre del. V. mesenterica sup. hø. fossa iliaca og op til radix mesenterii. Krydser henover pars horizontalis duodeni og bagved collum pancreatis, hvor den forener sig med v. splenica. Drænage fra mellemtarmen. V. splenica forløb sv.t. a. splenica, et lige forløb modsat den snoede arterie. Drænage fra milten, det meste af pancreas og noget af ventriklen. v. mesenterica inf. munder ud i v. splenica før dennes sammenløb med v. mesenterica sup. til v. portae. Tit dog ofte i vinklen mellem de to. Drænage fra bagtarmen. PORTA- CAVA ANASTEMOSER Ingen klapper dvs. ingen ensretning af blodet. Portal hypertension blodet søger mod v. cava systemet gennem anastemoserne. 1. vv. gastrica/v. splenica og vv. oesophageales (v. azygos v. cava sup.). 2. v. rectalis sup. (v. mesenterica inf. v. portae) og vv. rectales media et inf. (vv. iliaca interna v. cava inf.) 3. vv. paraumbilicales (subkutane vener i navleregionen drænage til v. portae gennem lig. falciforme) og andre subkutane, abdominale vener og vv. epigastricae (vv. cavae) 4. Talrige vener retroperitonealr, som drænerer områder til v. Portae. Områderne ikke er dækket af peritoneum på hhv. colon ascendens, colon descendens, duodenum, pancreas og leveren. Anastemoser med vener på bagerste bugvæg som dræneres til azygos- cavasystemet. GALDEBLÆRE- OG VEJE Pæreformet, 50 ml i fossa vesica biliaris. Fundus, corpus, collum (med plicae spirales) og til ductus cysticus (løber sammen med ductus hepaticus communis og bliver til ductus choledochus lige under porta hepatis). Beklædt med peritoneum.

3 Relation nedadtil til colon transversum og øverste del af duodenum. Adhærencer ved cholecystitis kan medføre, at galdesten kan kvitteres med afføringen. Store galdesten kan så evt. give galdestensileus. A. cystica forsyner vesica biliaris (gren fra ramus dxt fra a. hepatica propia). Ductus cysticus begynder ved collum vesicae biliaris og har et forløb bagud og til venstre og løber udfor porta hepatis sammen med ductus hepaticus communis. Ca. 4 cm og diameter på 2-3 mm. Ductus hepaticus communis opstår ved sammenløb af ductus hepaticus sin et dxt., som hver drænerer ca. halvdelen af leveren. Forløb i omentum minus og løber sammen med ductus cysticus for at danne ductus choledochus udfor porta hepatis. Ca. 4 cm lang og 4-5 mm i diameter. Ductus choledochus 4 afsnit heri: pars supraduodenales (lig. hepatoduodenale), pars retroduodenales (relation til v. portae og a. gastroduodenalis, jf. pars superior duodenis reationer), pars pancreaticus og pars intramuralis (ca. 2 cm langt stykke, som løber skråt gennem duodenalvæggen og fremkalder plica longitudinalis duodeni). Udmunder i papilla duodenum major med ductus pancreaticus. Galdesten sætter sig typisk sv.t. ductus cysticus eller ud for m. sphinchter Oddi (sidstnævnte medfører distention af hele galdevejssystemet. Gulsot pga. ophobning af bilirubin). MILTEN Funktion: Bloddannende funktion i føtallivet (senere overtager knoglemarven), blodreservoir samt immunologisk funktion (filterfunktion for bakterier, andre mikroorganismer og hendøende blodlegemer). Generelt: g, 4 x 8 x 12 cm, purpurrød, sprød og blød konsistens. Facies diaphragmatica konveks, vender bagud og lateral. Facies visceralis (facies gastrica konkav, en del af ventrikellejet, vender medialt, fremad og opad, facies colica lille, for- og nedadtil mod flexura coli sin og facies renalis let konkav, medialt, bagud og nedad). Hilum splenicum på facies gastrica. Evt. relation til cauda pancreatis mellem facies colica og hilum splenicum. Margo superior/crenatus vender op og lidt fremad. Margo inferior mere afrundet. Lejring og relationer: under venstre diaphragmakuppel i venstre hypochondrium, følger diaphragmas bevægelser under vejrtrækning. Relationer til ventriklen og ve. nyre. Peritoneum intraperitoneal lejring, forreste blad i hilum går til lig. gastrosplenicum og bagerste blad slår sig over på hø. nyre som lig. splenorenale. Struktur omgivet af fibrøs kapsel, som strækker sig ned i parenchymet. Røde miltpulpa (røde blodlegemer) og den hvide miltpulpa (hvide pletter lymfefollikler). Kar- og nerveforsyning a. splenica fra truncus coeliacus løber snoet langs overkanten af pancreas. V. splenica har et mere lige forløb på bagfladen af pancreas. PANCREAS Generelt Eksokrin funktion: pancreassaft (bikarkonat, vand og fordøjelsesenzymer) samt endokrin funktion: insulin, glucagon m. fl. Inddeling: caput, collum, corpus og cauda pancreaticus. Caput pancreatis ligger i duodenalbuen. Nedadtil processus uncinatus, som er adskilt fra caput via incisura pancreatis. I niveau med L1- L2. Imellem hø. rand af caput og pars descendens duodeni ligger ductus choledochus. Forfladen krydses af fæstet for mesocolon transversum og er på den måde i kontakt med colon transversum samt tyndtarmsslynger. Collum er mellem caput og corpus pancreaticus. På bagsiden af collum løber a. og v. mesenterica sup., som ligger sig i incisura pancreatis. Bagsiden af collum har desuden relationer til v. cava inf. og kar til hø. nyre. Collum er foran v. portae og bagved pylorus.

4 Corpus pancreatis tre flader, en nedadtil, en fremad og en bagud. Forfladen danner en stor del af ventrikellejet. På forfladen hæfter desuden mesocolon transversum således, at pancreas superiort herfor er beklædt med peritoneum sv.t. bursa omentalis/lille sæk og inferiort for tilhæftningen peritoneum sv.t. store sæk. Desuden nedadtil relation til flexura duodenujejunalis, jejenum og colon transversum. Bagtil aorta, a. mesenterica sup., a. og v. renalis sin., ve. nyre og binyre. A. spenica løber stærkt bugtet langs dens øverste kant, mens v. splenica løber længere nede på bagsiden af corpus pancreatis. Cauda pancreatis ligger inde i lig. splenorenale og har relationer til milten og flexura coli sin. Peritoneum sekundært retroperitonealt (presses bagud af roterende ventrikel). Mesocolon transversum hæfter på forside af pancreas (løber også henover pars descendens duodenale). To udførselsgange ductus pancreaticus og ductus pancreaticus accessorius. Førstnævnte løber fra cauda gennem corpus og ned i caput for at udmunde sammen med ductus choledochus sv.t. papilla duodeni major (Vateri). Ductus pancreaticus accessorius udmunder ca. 2 cm oralt herfor i papilla duodeni minor Kar- og nerveforsyning A. pancreaticoduodenale sup. (a. gastroduodenale) og inf. (a. mesenterica sup) samt rami pancreatici fra a. splenica. DE STORE KAR OG NERVER PÅ BAGERSTE BUGVÆG Pars abdominalis aortae Ned i abdomen gennem hiatus aorticus ud for T12. Fortsætter ned foran og lidt til venstre for columna til L4, hvor den deler sig i sine to endegrene, aa. iliacae communes. Til hø. for aorta relation til v. cava inf. Lige under diaphragma relation til cisterna chyli og ductus thoracicus, som ligger bagved og lidt til højre for aorta. Parietale grene: Aa. phrenicae inferiores aa. suprarenales sup. Aa. lumbales ramus spinalis, ramus posterior A. sacralis mediana a. lumbalis ima, glomus coccygeum Viscerale grene (parrede grene retroperitoneale organer inkl. gonader): A. suprarenalis media A. renalis a. suprarenalis inf. A. testicularis resp. a. ovarica Viscerale grene (uparrede grene intraperitoneale organer og sekundært retroperitoneale organer): Truncus coeliacus Infradiaphragmatiske del af fortarmen sv.t. pars abdominalis oesopgahus, ventriklen, duodenum til papilla duodeni major, lever, galdeblære, milten og størstedelen af pancreas. Udspringer fra aorta sv.t. L1. Deler sig i tre grene: a. hepatica communis, a. gastrica sin. og a. splenica. A. gastrica sin forløb mellem de to blade af omentum minus langs curvatura gastrica minor. Anastamoserer her med a. gastrica dxt. A. hepatica communis afgiver a. gastroduodenale, der løber ned bagved pars superior duodeni, og a. gastrica dxt, der anastemoserer med a. gastrica sin langs curvatura gastrica minor, inden den fortsætter som a. hepatica propia op i lig. hepatoduodenale mod porta hepatis. A. gastroduodenale deler sig i a. pancreaticoduodenale sup. og a. gastroomentale dxt. A. pancreaticoduodenale sup. løber ned langs duodenums konkave rand for at anastemosere med a. pancreaticoduodenale inf. fra a. mesenterica sup. A. gastroomentalis dxt løber mellem de to peritonealblade langs curvatura gastrica major og anastemoserer her med a. gastroomentalis sin. A. splenica den største gren fra truncus coeliacus. Løber retroperitonealt langs pancreas øvre kant mod miltens hilum. Er i sit forløb karakteristisk slynget. Afgiver aa. gastricae til fundusdelen af ventriklen og a. gastroomentalis sin., som løber langs curvatura gastrica major for at anastemosere med a. gastroomentalis dxt.

5 A. mesenterica sup. Forsyningsområde sv.t. den oprindelige mellemtarm Afgår fra aorta lige ved underkanten af L1. Forløb bagved caput pancreatis og træder frem gennem incisura pancreatis sammen med v. mesenterica sup. for at løbe foran processus uncinatus og krydse tværs over forfladen af pars horizontalis duodeni. Forløb fortsættende ned langs radix mesenterii mod fossa iliaca dxt. Afgiver følgende grene: A. pancreaticoduodenalis inf. som løber op langs duodenums konkave rand for at anastemosere med a. pancreaticoduodenalis sup. fra a. gastroduodenalis (a. hepatica communis truncus coeliacus). Aa. jejunales og aa. ileales afgives fra den venstre rand til mesenteriet, hvor de danner arkader. A. ileocolica, a. colica dxt og a. colica media afgives fra den højre rand. A. mesenterica inf. Forsyningsområde sv.t. den oprindelige bagtarm. Afgår fra aorta udfor L3. Forløb nedad til venstre mod bækkenet. Afgiver a. colica sin., aa. sigmoideae og ender som a. rectalis sup. V. cava inferior Dannes ved sammenløb af vv. Ilica communis foran L5. Forløb op langs columna, lidt højreforskudt for aorta abdominalis. Ingen veneklapper. Passerer gennem diaphragma via foramen venae cava sv.t. T8. Modtager langs sit forløb følgende grene vv. lumbales, vv. testiculares/ovacicae, vv. renales, vv. suprarenales, vv. phrenicae inf. og vv. hepaticae. Lymfeknuderne Lnn. coeliaci ligger omkring selve truncus coeliacus endestationen for lymfen fra ventriklen, duodenum, størstedelen af leveren, galdeblæren og galdegangene, pancreas og milten. Lymfen sendes videre til truncus intestinalis. Lnn. mesenterici sup. modtager lymfen fra området sv.t. den oprindelige mellemtarm. Lymfen sendes videre til truncus intestinalis. Lnn. mesenterici inf. modtager lymfe sv.t. arteriens forsyningsområde, jf. bagtarmen. Lymfen sendes videre til lnn. lumbales. Hernæst løber lymfen mod cisterna chyli og op i ductus thoracicus, som indmunder i v. brachiocephalica sv.t. vinklen mellem v. jugularis interna sin og v. subclavia sin. PERITONEUM Serøs hinde, der afgrænser bughulen cavitas peritoneale. Paritale beklæder bugvæggen, mens viscerale beklæder viscera. Ascitis (væske i bughule fx ved højresidigt hjertesvigt). Cavitas peritoneale lukket hos mænd, men ved kvinder er der en åbning ved tuba uterina, som så danner forbindelse udadtil. Tre forskellige lejringer i peritoneum. Store sæk og lille sæk (bursa omentales). Åbning mellem de to ved foramen omentale (bag lig. hepatoduodenale). Store sæk: loft (undersiden af diaphragma), forvæg (bugvæg med plicae), gulv (bækkenet), bagvæg mere kompliceret. Se slides.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Lektion 18 Tarm og appendix vermiformis 1. Navngiv de forskellige dele af tarmen på dansk og latin. Tyndtarmen, intestinum tenue. Tolvfingertarmen,

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med

Læs mere

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior

Læs mere

Mave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk

Mave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk Mave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk GENERELT Abdominalviscera er forskydelige. Mavetarmkanalen har et meget bugtet forløb. Peritoneal lejring primært retroperitonealt, sekundært retroperitonealt

Læs mere

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis ANATOMI Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall ABDOMEN ABDOMEN består af bugvægge bughule fra til ribbenskurvatur symfyse lyskebånd hoftebenskam indholder bughinde peritoneum bugorganer

Læs mere

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 E 2 D 3 C 4 B 5 C 6 H 7 H

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus

Læs mere

De eksterne organer anatomi, histologi og fysiologi

De eksterne organer anatomi, histologi og fysiologi De eksterne organer anatomi, histologi og fysiologi Mundens spytkirtler: Glandula parotidea: Glandula parotidea er en forgrenet, serøs kirtel. På overfladen findes en bindevævskapsel, hvorfra der udgår

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til:

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til: Forståelse for colons anatomi er essentiel for at kunne foretage cancerkirurgi. For at opnå en ensartet registrering af operationsdata i DCCG er en så præcis definition som muligt af de anatomiske strukturer

Læs mere

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra ABDOMEN Abdomen ge bughule ANATOMI Abdomens indhold Bugorganer Bughinde Kar Nerver Abdomens udstrækning Fra ribbenskurvatur Til hoftebenskam lyskebånd symfyse Cavitas abdominalis Bughulen inddeles i Cavitas

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9. 12. Hvad forstår man ved pleura?

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9. 12. Hvad forstår man ved pleura? Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9 Lektion 13 Pleura og hjertet 1 12. Hvad forstår man ved pleura? Lungesækken er en lukkede sæk, bestående af 2 blade (indre og ydre) pleura visceralis

Læs mere

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. FORDØJELSESSYSTEMET. HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. FORDØJELSESSYSTEMET. HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. FORDØJELSESSYSTEMET. HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave 1 B 2 D 3 D 4 A 5 B 6

Læs mere

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort

Læs mere

Brystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave

Brystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave Brystkassen Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave Brystkassen http:// www.denstoredanske.dk/ @api/deki/files/3651/ =296070.501.jpg Brystkassen Columna thoracalis og ribbenene, costae, danner

Læs mere

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III ANATOMI Anatomi Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III Anatomi eksamen & Om eksamen SKR EX Om eksamen MU EX Om eksamen - se på hjemmesiden SKR EX klik Om alm. skriftlig eksamen ALM SKR EX (MC)

Læs mere

Husk at påføre studienummer øverst på hver side

Husk at påføre studienummer øverst på hver side MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet Mandag den 21. juni 2010 kl. 9.00-12.00 Husk at påføre studienummer øverst på hver side Multiple choice opgaverne vægter hver et point. For de andre opgaver vil

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen

Læs mere

Oversigt over mavetarmsystemet

Oversigt over mavetarmsystemet Oversigt over mavetarmsystemet Fordøjelsessystemet sørger for optagelse af livsnødvendige stoffer såsom næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m. Føden består af komplekse molekyler, der bliver bearbejdet

Læs mere

Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi

Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi Makro Eksamensopgaver Side 1 af 46 Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi Hjernen 1.a) Sinus durae matris er endothelbeklædte og uden klapper. Sinus saggitalis superior modtager brovenerne,

Læs mere

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 9 Side 1 af 7 Lektion 9 Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. 1. Hvilke kar og nerver har relation til glandula thyroidea? Beskriv kirtlens øvrige

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Bugen afgrænses ved: Opadtil: thorax Siderne: flankelinjen Nedadtil: sulcus inguinalis Midtlinjen: crista pubica og symfysen Bugvæggen

Læs mere

Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik

Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik doom pain Her ses et bilateralt ingvinalhernie med oment ude i den venstre brokport. I højre side er indtegnet triangle of doom og triangle of pain.

Læs mere

Ordinær eksamen 2015

Ordinær eksamen 2015 Ordinær eksamen 2015 Titel på kursus: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 04-06-2015 Tid:

Læs mere

Ordinær eksamen 2016

Ordinær eksamen 2016 Ordinær eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 08-06-2015 Tid:

Læs mere

Alfabetisk nøgle til kranium

Alfabetisk nøgle til kranium Alfabetisk nøgle til kranium I denne liste kan strukturer skrevet med fed findes i skabene på museet. De øvrige strukturer findes på studiesals-kranierne A E, der kan lånes i Informationen. De store bogstaver

Læs mere

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget Columna Columna Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget sårbare rygmarv som leder vitale impulser ud til kroppens organer

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMET AF ASMA BASHIR, LÆGE. www.asmabashir.com

FORDØJELSESSYSTEMET AF ASMA BASHIR, LÆGE. www.asmabashir.com FORDØJELSESSYSTEMET AF ASMA BASHIR, LÆGE 2 PENSUM PENSUM FOR 3. SEMESTER, SDU NOTER FRA FORELÆSNINGER OG HOLDTIMER DIVERSE ARTIKLER OVERSIGT OVER FORDØJELSESSYSTEMET Fordøjelsessystemet sørger for optagelse

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Fordøjelsesorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste

Læs mere

Reeksamen Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet. Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering. Eksamensdato:

Reeksamen Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet. Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 02-08-2015 Tid: kl.

Læs mere

Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater

Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater Den embryonale periode Definitionsmæssigt ligger denne periode fra tredje til ottende uge og fortsættes af den føtale periode I denne periode kaldes det udviklende barn embryon Den organogenetiske periode,

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

17. Mandag Kredsløbet del 2

17. Mandag Kredsløbet del 2 17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må

Læs mere

HJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.

HJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001. HJERTET - Lektion 1 Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Baseret på manuskript 282 / dias 083 http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html http://www.nucleusinc.com/anim

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10 Lektion 4 De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. 1. (de fire suprahyoide muskle, innervation og funktion), NETTER: m. mylohyoideus: inn; r. mylohyoideus

Læs mere

Akut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed.

Akut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Akut abdomen Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Børn og unge: Appendicitis acuta Mesenteriel adenit Ældre: Divertikelsygdomme Ileus Galdevejssygdomme Cancerrelaterede

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

ATLAS over PATTEGRISENS KROP ATLAS over PATTEGRISENS KROP Tillæg Fagudtryk og teknikker der benyttes i anatomi og ved dissektion af dyr (Planer, retninger og udsnit af kroppen) Illustrationer over pattegrisens anatomi til brug ved

Læs mere

Traume - abdomen. Damage Control

Traume - abdomen. Damage Control Traume - abdomen Damage Control En del af den resucitative procedure, hvor der opnås initial kirurgisk kontrol af blødning og kontaminering efterfulgt af en hurtig lukning, der er med til at sikre genetablering

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16. LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)

Læs mere

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport

Læs mere

MUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

MUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet MUNDHULEN Manuskript nr. 478, 479, 314 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet mundhulen Gennem mundspalten, der er vist med prikker,

Læs mere

Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet. Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00

Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet. Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00 Dette opgaveark skal IKKE afleveres. Du skal skrive svarene på svar arket. Denne eksamen består

Læs mere

Dorthe Grønkjær, Janni Liliegren Larsen, Tove Lyder Andersen og Bente Storm

Dorthe Grønkjær, Janni Liliegren Larsen, Tove Lyder Andersen og Bente Storm Dorthe Grønkjær, Janni Liliegren Larsen, Tove Lyder Andersen og Bente Storm ! Det forudsættes at brugerens fødder, lår og bækken er understøttede og at der er kontakt med ryglæn! Det forudsættes at vinklingen

Læs mere

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status

Læs mere

Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen

Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 5 ide 1 af 9 Lektion 5 pytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen 1. (glandula parotidea og tilgrænsende strukturer) 25 g. ren serøs, omvendt pyramideformet,

Læs mere

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.

Læs mere

ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING

ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING Mediansnit gennem hovedenden af et foster viser et mediansnit gennem hovedenden af et foster. Indgangen til den primitive mundhule (O) begrænses opadtil af pandevolden

Læs mere

cytologisk kontrol v/ gynækologisk speciallæge om 6 mdr. tilrådes ÆAAXY2 cytol.kontr. med HPVtest v/ gyn. sp.læge om 6 mdr.

cytologisk kontrol v/ gynækologisk speciallæge om 6 mdr. tilrådes ÆAAXY2 cytol.kontr. med HPVtest v/ gyn. sp.læge om 6 mdr. ÆAA0Y5 kontrol med HPVtest pga tidl. uegnet, om 3 kontrol med HPVtest pga tidligere uegnet prøve, om 3 ÆAA0Z1 selvtest for humant papillomvirus selvtest for humant papillomvirus ÆAAX16 cytologisk kontrol

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi Jan 1991 jan 1999

Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi Jan 1991 jan 1999 Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi Jan 1991 jan 1999 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL:

Læs mere

Emneinddelte Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi - uddrag af eksamensopgaver i perioden juni 1983 dec. 2002

Emneinddelte Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi - uddrag af eksamensopgaver i perioden juni 1983 dec. 2002 Emneinddelte Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi - uddrag af eksamensopgaver i perioden juni 1983 dec. 2002 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus

Læs mere

Workshop. Anatomi VELKOMMEN

Workshop. Anatomi VELKOMMEN Workshop Anatomi VELKOMMEN - Gitte - 24 år - Student Herning gymnasium 2009 - Bachelor i medicin 2014 - Stud. Cand. Med. (lægestuderende) HVEM ER JEG? DAGENS PROGRAM Anatomi generelt Hvad er det og hvornår

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer

Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer 1 Bækkenfrakturer Følg cortex i den store ring og forarmen obturatorium Vær særlig opmærksom på acetabulum 2 Eksempel på acetabulumfraktur Samtidig

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb) Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser

Læs mere

Bækkenfrakturer. Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer. Eksempel på acetabulumfraktur. Eksempel på acetabulumfraktur

Bækkenfrakturer. Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer. Eksempel på acetabulumfraktur. Eksempel på acetabulumfraktur Bækkenfrakturer Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer Følg cortex i den store ring og forarmen obturatorium Vær særlig opmærksom på acetabulum 1 2 Eksempel på acetabulumfraktur Eksempel

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen Systematisk gennemgang CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 Systematisk gennemgang CT af abdomen

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole HOVEDETS MUSKLER ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole disposition Generelt om muskler Tyggemuskler Ansigtsmuskler en muskel UDSPRING tilhæftning distalt på extremiteter eller

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN 1 En samling af de bragte månedens muskel NAKKEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet

Læs mere

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren

Læs mere

MR-SCANNING AF BUGHULEN

MR-SCANNING AF BUGHULEN MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,

Læs mere

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger Dagsorden Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion Københavns Massageuddannelse Anamneseoptagelse Journalføring og samtykke PAUSE Gennemgang af muskler i bryst- og

Læs mere

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr. Halsens muskler og bindevævsrum ANATOMI Henrik Løvschall, 2011 Anatomisk afsnit, TA Muskelgrupper halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler Halsens muskler Hudmuskel

Læs mere

Testeksempel CT thorax

Testeksempel CT thorax CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT af abdomen CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter Testeksempel

Læs mere

DHIF RaceRunning. Styrketræning

DHIF RaceRunning. Styrketræning DHIF RaceRunning Styrketræning 2013 Styrketræning Bryst 1 Rygliggende med lille bold under skulderbladene. Fødderne er i gulvet og knæene er bøjet. Evt. lille bold mellem knæene. Evt. med vægtmanchetter

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved kurativt intenderet resektion anbefales det, at der som minimum foretages resektion med deling af tumorbærende kar svarende til D2-lymfeknuderesektion Ved compromised resection kan

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Anatomi og fysiologi - Ind under huden. Denne pdf indeholder bogens figurer til brug for undervisere.

Anatomi og fysiologi - Ind under huden. Denne pdf indeholder bogens figurer til brug for undervisere. Anatomi og fysiologi - Ind under huden Denne pdf indeholder bogens figurer til brug for undervisere. Indholdsfortegnelse Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Kapitel 1 Fig. 1-1 18

Læs mere

Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET

Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET TÆNK PÅ, AT DINE MEDSTUDERENDE OGSÅ GERNE VIL SE SPØRGSMÅLENE Opgavesættet består

Læs mere

Muskeloversigt. M. supraspinatus

Muskeloversigt. M. supraspinatus Skulder M. supraspinatus 1 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på M. supraspinatus Fæste tuberculum majus på humerus 2 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på Fæste tuberculum majus på

Læs mere

Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne.

Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne. Undersøgelse af mundhulen, svælget og spytkirtlerne Færdighedstræning Modul B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv

Læs mere

HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html 2 Organbeskrivelse funktion form vægt farve konsistens overfladen relation flader

Læs mere

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

Repetetion af 1. semester

Repetetion af 1. semester Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_2 Side 1 af 44 Repetetion af 1. semester bevægeapparatet del 2 Hvirvelsøjlen s. 2 10 Ryg, Nakke og hals s. 11 19 Thorax s. 20 25 Diaphragma og bugvæggen s. 26

Læs mere

Bækkenfrakturer. Bækkenfrakturer. Hoftenære frakturer Der tages billede af bækken og hoften. Bækkenfrakturer

Bækkenfrakturer. Bækkenfrakturer. Hoftenære frakturer Der tages billede af bækken og hoften. Bækkenfrakturer Bækkenfrakturer Bækkenfrakturer Følg cortex i den store ring og forarmen Sacroiliaca-leddene skal obturatorium være symmetriske Vær særlig opmærksom på acetabulum Foramen sacrale uden konturspring 1 2

Læs mere

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh Obligatorisk tillægskodning Der er krav om obligatorisk tillægskodning (sideangivelse og/el. anvendelse af kontrast) for en del af de radiologiske procedurer. Disse krav er vist i tabellen. Radiologiske

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Udkast til føtosandbjerginstruks om screening for medfødte hjertefejl 2008

Udkast til føtosandbjerginstruks om screening for medfødte hjertefejl 2008 Arbejdsgruppens medlemmer: Lene Sperling (tovholder), Hanne Mohapeloa, Eva Hoseth Olav Bjørn Petersen, Connie Jørgensen, Niels Keller, Helle Zingenberg, Vibeke Brocks og Jeanette Tranberg Christensen.

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

1. Mundhulen og tænderne

1. Mundhulen og tænderne 1. Mundhulen og tænderne Mundhulen afgrænses af læberne, kinderne, ganen og gulvet i munden. Tungen med dens smagsløg og tænderne til at tygge føden med findes i mundhulen. Struktur: Den øverste del af

Læs mere