Sundhedsberedskabsplan for Halsnæs Kommune Marts Natur og Udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsberedskabsplan for Halsnæs Kommune Marts Natur og Udvikling"

Transkript

1 Sundhedsberedskabsplan for Halsnæs Kommune 2015 Marts 2015 Natur og Udvikling

2 2

3 Indholdsfortegnelse DEL 1 KRISESTYRINGSORGANISERINGEN INDLEDNING... 4 Formål med sundhedsberedskabsplanen... 4 Læsevejledning... 4 Planens præmisser... 5 Gyldighedsområde... 5 Ajourføring og afprøvning... 5 Grundlag OVERORDNEDE OPGAVER... 6 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet AKTIVERING OG DRIFT AF KOMMUNENS SUNDHEDSBEREDSKAB... 7 Varsler og alarmer... 7 Iværksættelse... 7 Deaktivering af beredskabet INFORMATIONSHÅNDTERING... 7 Indhentning af informationer... 7 Situationsbillede... 7 Fordeling af informationer... 8 Dokumentation KOORDINATION OG SAMARBEJDE KRISEKOMMUNIKATION... 8 DEL 2 INDSATSPLANER INDSATSPLANER PLAN FOR EPI- ELLER PANDEMIER ELLER FARE HERFOR PLAN FOR HÅNDTERING AF EKSTRAORDINÆRE UDSKRIVNINGER AF PLEJEKRÆVENDE BORGERE FRA REGIONENS SYGEHUSE PLAN FOR VEJRBETINGEDE ULYKKER - VARME, KULDE, SNE ELLER OVERSVØMMELSE PLAN FOR BRUD PÅ INFRASTRUKTUR PLAN FOR HÅNDTERING AF MASSEULYKKER...16 DEL 3 ACTION CARD ACTION CARD SUNDHEDSBEREDSKABETS LEDELSE ACTION CARD - VARSEL OG IVÆRKSÆTTELSE AF SUNDHEDSBEREDSKABET ACTION CARD MASSEVACCINATION ACTION CARD ETABLERING AF EKSTRA PLEJEPLADSER...23 DEL 4 VEJLEDNINGER VEJLEDNING VARMEPÅVIRKNING (VARMT VEJR OG HEDEBØLGE) VEJLEDNING - KRISESTØTTE...27 BILAG TIL SUNDHEDSBEREDSKABSPLANEN...29 BILAG 1: SITUATIONER DER KAN MEDFØRE BEHOV FOR AKTIVERING AF SUNDHEDSBEREDSKABET:...29 BILAG 2: OPGAVER SOM SKAL LØSES I SUNDHEDSBEREDSKABET...30 BILAG 3: KONTAKTINFORMATIONER FOR SUNDHEDSBEREDSKABETS MEDLEMMER OG STEDFORTRÆDERE...31 BILAG 4: ANSVAR...33 BILAG 5: OVERSIGT OVER FORSYNING TIL VIRKSOMHEDER UNDER OMRÅDERNE FOR SUNDHED, IDRÆT OG KULTUR SAMT AKTIV HJÆLP, ÆLDRE OG VELFÆRDSTEKNOLOGI I HALSNÆS KOMMUNE

4 Del 1 Krisestyringsorganiseringen 1.1 Indledning Sundhedsberedskabsplanen er en del af Halsnæs Kommunens samlede beredskabsplan. Planen beskriver en kvalificeret og koordineret sundhedsmæssig indsats i tilfælde af en beredskabssituation. Sundhedsberedskabsplanen skal skabe grundlag for en koordineret indsats i en ekstraordinær situation som fx større ulykker, katastrofer eller ved udbrud af epidemiske sygdomme. Desuden vil Halsnæs Kommune i en beredskabssituation skulle hjemtage 20 % af kommunens aktuelt indlagte borgere svarende til ca. 12 borgere. Sundhedsberedskabsplanen skal kunne aktiveres og fungere uafhængigt af, om kommunens øvrige berdskab er aktiveret. Sundhedsberedskabsplanen er vedtaget af Byrådet den xx. xx 2014 Formål med sundhedsberedskabsplanen Formålet med sundhedsberedskabsplanen er at skabe grundlag for, at Halsnæs Kommune kan yde en kvalificeret og koordineret sundhedsmæssig indsats i tilfælde af en beredskabssituation. Sundhedsberedskabsplanlægningen skal endvidere sikre, at kommunen også vil være i stand til at løse sine almindelige sundhedsopgaver i en beredskabssituation. Det er et ønske at sundhedsberedskabsplanen er simpel, overskuelig og handlingsorienteret. Sundhedsberedskabsplanen er et værktøj, der skal give ledelse og medarbejdere et praktisk redskab, som de kan bruge, når ekstraordinære hændelser skal håndteres: Før hændelsen - ved at skabe klarhed over roller og ansvar i forbindelse med hændelser. Under hændelsen ved at være instruks i hvem der gør hvad i tilfælde af hændelser. Efter hændelsen ved at blive brugt som udgangspunkt for evaluering af kommunens sundhedsberedskab. Læsevejledning Halsnæs Kommunes sundhedsbredskabsplan er delt i fire dele, disse er adskilte i planen, men skal ses i sammenhæng. Del 1: Krisestyringsorganiseringen indeholder en overordnet og generel beskrivelse af formål, overordene opgaver, organisering, aktivering og informationshåndtering af kommunens sundhedsberedskab. Del 2: Indsatsplaner beskriver hvem der aktivere sundhedsberedskabet, hvilke opgaver der skal udføres og hvem der har ansvaret for disse opgaver. Del 3: Action cards, der er den operative del af planen med konkrete procedurer for håndtering af specifikke opgaver/funktioner mv. Der anvendes en graduering af indsatsen på en række områder (niveau 1 (grøn), 2 (gul) og 3 (rød)) med henblik på at iværksætte den nødvendige ekstraindsats. Del 4: Vejledning der indeholder generelle råd om varme påvirkning og krisestøtte. 4

5 Planens præmisser De generelle principper for beredskabsarbejde er: Sektoransvarsprincippet indebærer at den myndighed, der har ansvaret for et område til daglig, bevarer ansvaret i en krisesituation. Myndigheden er ansvarlig for at planlægge videreførelse af de kritiske funktioner, den er sektoransvarlig for Lighedsprincippet indebærer, at den organisation samt de procedurer og ansvarsforhold, der anvendes til daglig, benyttes i videst muligt omfang også i en krisesituation Nærhedsprincippet indebærer, at beredskabsopgaverne løses i videst muligt omfang på det organisatoriske niveau, som er tættest på borgeren Handlingsprincippet henviser til, at det i en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild. Fleksibilitetsprincippet indebærer at beredskabets forskellige elementer skal kunne tilpasses og tages i anvendelse på baggrund af en vurdering af behovet. Samarbejdsprincippet henviser til, at myndigheder og organisationer har ansvaret for løbende at vurdere behovet for samarbejde med andre myndigheder og organisationer både i forbindelse med beredskabsplanlægning og krisestyring. Gyldighedsområde Denne plan fungerer som en delplan til Halsnæs Kommunes generelle beredskabsplan og vedrører sundhedsberedskabssituationer for områderne Sundhed, Idræt og Kultur, Aktiv Hjælp, Ældre og Velfærdsteknologi samt Social Service og Familie inden for kommunen, og i forhold til andre kommuner og regionen. Beredskab, som skal håndteres inden for de enkelte virksomheder, er ikke omfattet af denne plan. Ajourføring og afprøvning Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet af området for Sundhed, Idræt og Kultur. Planene har været til gennemsyn i Sundhedsstyrelsen samt til høring i nabokommunerne, Frederikssund, Hillerød og Gribskov. Først derefter godkendt i Byrådet. Mindst en gang i hver valgperiode gennemføres kontaktøvelse, hvor alle kontaktadresser og telefonnumre afprøves i praksis med henblik på at fange eventuelle ændringer, som ikke løbende er registreret. Sundhedsberedskabsplanen justeres og ajourføres løbende efter behov af området Sundhed, Idræt og Kultur. Grundlag Halsnæs Kommune er ifølge beredskabslovens 25 forpligtiget til en gang i hver valgperiode at udarbejde og vedtage en samlet plan for kommunens sundhedsberedskab. I følgende love og bekendtgørelser, indgår bestemmelser og anvisninger for det kommunale sundhedsberedskab: Sundhedsloven (LBK nr. 913 af 13/07/2010 med senere ændringer) Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (BEK nr af 9/12/2011). 5

6 Beredskabsloven, Bekendtgørelse af beredskabsloven (LBK nr. 660 af 10/06/2009) Epidemiloven, Bekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (LBK nr. 814 af 27/08/2009) Kriseterapeutisk beredskab - en vejledning i sundhedsberedskab planlægning, Sundhedsstyrelsen af 24/06/2010 Beredskabsstyrelsens vejledning, Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Beredskab for pandemisk influenza, del I og II: Vejledning til regioner og kommuner, Sundhedsstyrelsen af 21/01/2013 Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab, Sundhedsstyrelsen af 12/04/2011 Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab, Sundhedsstyrelsen af 12/04/ Overordnede opgaver Situationer der kan medføre behov for aktivering af sundhedsberedskabet omfatter: Epi- eller pandemier eller fare herfor Ekstraordinære udskrivninger af plejekrævende borgere fra regionens sygehuse. Vejrbetingede ulykker Masseulykker Brud på infrastruktur Beredskabssituationer og -opgaver beskrives nærmere i bilag 1-2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet I det følgende beskrives organiseringen af kommunens sundhedsberedskab Beslutnings- og alarmeringshierarki: Chef for Sundhed, Idræt og Kultur Niveau tre ledere Medarbejdere Ledelse Chef for Sundhed, Idræt og Kultur leder sundhedsberedskabsstaben bestående af ledende personale fra områderne Sundhed, Idræt og Kultur, Aktiv Hjælp, Ældre og Velfærdsteknologi samt Social Service og Familie (= niveau tre ledere), praksiskonsulent og administrativt personale. Sundhedsfaglige eksperter samt ledere fra andre områder kan indgå ved behov. Beredskabschefen eller dennes stedfortræder deltager i sundhedsberedskabsstabens møder. Sundhedsberedskabsstaben mødes, under beredskabssituationen, dagligt kl. 10 hos chef for Sundhed, Idræt og Kultur, som leder møderne. Møderne refereres af administrativ medarbejder. Området for Sundhed, Idræt og Kultur stiller relevante fagpersoner til rådighed for kommunens krisestyringsstab, samt som støtte til andre forvaltningers beredskabsstabe. Bilag 3 indeholder oversigt over kontaktinformation og stedfortræder for sundhedsberedskabsstabens medlemmer. Bilag 4 beskriver ansvarsområder og ansvarlige for afvikling af sundhedsberedskabet. 6

7 1.3 Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Varsler og alarmer Varsler og alarmer om situationer, som kan kræve iværksættelse af sundhedsberedskabet, kan komme fra mange sider: Borgere, virksomheder, Vejdirektoratet, praktiserende læger, andre kommuner, Region hovedstaden, Embedslægeinstitutionen, Sundhedsstyrelsen. Listen er ikke udtømmende. Sundhedsberedskabet kan kontaktes døgnet rundt hele året. Dette sker ved at kontakte Hjemmeplejen på telefon: Yderligere kontaktinformationer for sundhedsberedskabets medlemmer findes i bilag 3. Action card Varsel og iværksættelse beskriver procedurerne i den forbindelse. Iværksættelse Chef for Sundhed, Idræt og Kultur, eller dennes stedfortræder, kan på eget initiativ iværksætte sundhedsberedskabet og indkalde sundhedsberedskabsstaben til møde. Dette kan f.eks. ske ved varsel om eller akut opstået situation, som kræver øjeblikkelig handling. Aktivering af kommunes sundhedsberedskabsplan kan endvidere ske ved kommunaldirektørens beslutning. Chef for Sundhed, Idræt og Kultur igangsætter de relevante aktiviteter, afhængig af situationens karakter. Herudover kan aktivering af kommunens sundhedsberedskab ske ved, at Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) meddeler kommunens sundhedsberedskab, at der er behov herfor, som f.eks. ved behov for ekstraordinær udskrivning af patienter fra sygehusene. Deaktivering af beredskabet Sundhedsberedskabet opretholdes indtil det reduceres eller afblæses af Kommunaldirektøren, eller chef for Sundhed, Idræt og Kultur. Herefter overgår alle medarbejdere, uden yderligere instruks, til normale driftsprocedurer. Kommunens krisestab og sundhedsberedskabsstaben kan beslutte debriefing-procedurer og er ansvarlig for afvikling af eventuelle etablerede beredskabsforanstaltninger. 1.4 Informationshåndtering Indhentning af informationer Sundhedsberedskabsstaben beslutter hvorledes medier overvåges med henblik på at få relevante oplysninger. Sundhedsberedskabsstaben holder kontakt til Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen, regionens AMK og følger nyhedsstrømmen herfra. Situationsbillede Første situationsbillede skal foreligge indenfor en time efter aktivering af sundhedsberedskabet. Møder i sundhedsberedskabsstaben indledes med situationsrapport fra de deltagende parter. Hvis der er udsendt 7

8 forbindelsesofficerer 1 til andre områder eller til kommunens krisestyringsstab, afrapporterer disse først. Beredskabschefen, eller dennes afløser, forventes at bidrage med det overordnede situationsbillede. Fordeling af informationer Forbindelsesmedarbejdere fra andre områder kan deltage i sundhedsberedskabsstabens møder. Chef for Sundhed, Idræt og Kultur beslutter hvilke oplysninger, der skal videregives til den kommunale krisestyringsstab, hvornår og hvorledes. Kontakt til pressen varetages via den kommunale krisestyringsstab af Ledelsesbetjening og Kommunikation. Nærmere beskrivelse af informationshåndtering findes i Beredskabsplan Halsnæs Kommune. Dokumentation De administrative medarbejdere fører referat over alle beslutninger og fører logbog over indsatser og nyhedsformidling. 1.5 Koordination og samarbejde Sundhedsberedskabsstaben samarbejder med alle relevante interessenter. Koordination og samarbejde er beskrevet i de enkelte action cards. Lægerepræsentanterne fra Kommunalt Lægeligt Udvalg fungerer som koordinationsforum i forhold til samarbejde med almen praksis. 1.6 Krisekommunikation Målet for krisekommunikation er at give relevante informationer til medierne, kommunens borgere og ansatte, for at borgerne har mulighed for at tage ansvar for egen sundhed på en hensigtsmæssig og sikker måde. Den sundhedsfaglige krisekommunikation til offentligheden: Koordineres med eksterne samarbejdspartnere, omliggende kommuner og Region Hovedstaden Opdatering af Halsnæs Kommunes hjemmeside Besvarelse af henvendelser fra journalister, borgere og sundhedsfagligt personale Pressemeddelelser og interviews til radio, TV og elektroniske nyheder Direkte varsling af borgere, hvis sundhed kan være berørt/truet Direkte varsling af medarbejdere og kommunens virksomheder For at nå disse mål skal kommunikationsarbejdet være en integreret del af krisestyringen. Kommunikation af sundhedsfaglig information sker på baggrund af det samlede situationsbillede fra ledelsen af sundhedsberedskabet med inddragelse af Ledelsesbetjening og Kommunikation og ved behov i samarbejde med beredskabschefen. Der henvises til afsnittet om krisekommunikation i Beredskabsplan Halsnæs Kommune. 1 Halsnæs Kommune er forpligtet til at udsende forbindelsesofficerer i forbindelse med aktivering af følgende tværgående stabe m.v.: Beredskabet for Halsnæs og Frederikssund Kommune. Beredskabet har det overordnede ansvar for udsendelse af forbindelsesofficererne, og disse udsendes i henhold til gældende procedurer for aktivering af de nævnte stabe. 8

9 Del 2 Indsatsplaner I det følgende beskrives fem indsatsplaner, af hvilke det fremgår, hvem der aktiverer sundhedsberedskabet, hvilke opgaver der skal udføres, og hvem der har ansvaret for disse opgaver. 2.1 Indsatsplaner Der er i Halsnæs Kommune udarbejdet indsatsplaner for: Epi- eller pandemier eller fare herfor (CBRNE-beredskab) 2 Ekstraordinære udskrivninger af plejekrævende borgere fra regionens sygehuse Vejrbetingede ulykker - Varme, kulde, sne eller Oversvømmelse Brud på infrastruktur Masseulykker (CBRNE-beredskab) 2.2 Plan for Epi- eller pandemier eller fare herfor Ved omfattende helbreds- eller livstruende epi- eller pandemier, opstår behov for forebyggende, inddæmmende og behandlende indsatser. Ledelsen af sundhedsberedskabet varetager koordinationsrollen i relation til de forskellige parter, som vil blive involveret i forbindelse med større udbrud af smitsomme sygdomme Aktivering af niveau 1: Spredte udbrud af almindelige smitsomme infektionssygdomme skal føre til skærpet opmærksomhed på hygiejne og hygiejniske procedurer. Indsatsen iværksættes af relevante områders ledelse. Aktivering af niveau 2: Ved udbrud af alvorlig smitsom sygdom, herunder influenzaepidemi, eller ophobning af infektioner med smidtsomme mikroorganisme, er de overordnede opgaver for Hjemmeplejen/Hjemmesygeplejen dels at videreføre de daglige opgaver, dels at modtage samt yde pleje og omsorg til ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene, samt syge og smittede i eget hjem. Ligeledes skal ledelsen på plejecentrene i Halsnæs Kommune medvirke til at etablere ekstra pleje og plejepladser. Området for Sundhed, Idræt og Kultur samt Sundhedstjenesten (områdets hygiejneorganisation) vejleder og rådgiver de relevante institutioner og forvaltninger om generelle hygiejniske forholdsregler inklusiv brug af værnemidler, herunder: Isolationshåndtering og regimer Håndtering af affald Håndhygiejnemetoder og faciliteter Beskyttelsesudstyr mv. Ved fund af smitsomme mikroorganismer i drikkevand (f.eks. E. coli eller amøber) eller varmtvandsanlæg (f.eks. Legionella Pneumophila), kontaktes embedslægen. 2 CBRNE-beredskab: CBRNE- hændelser (Kemiske (Chemical), Biologiske (Biological), Radiologiske (Radiological), Nukleare (Nuclear) og Eksplosive (Explosive) stoffer). Se nærmere under afsnittet om masseulykker (CRBNEberedskab). 9

10 Aktivering af niveau 3: Under trussel om smittespredning med alvorlig eller farlig virus, bakterie eller parasit kan kommunens krisestyringsstab iværksætte sundhedsberedskabet. Både hjemmeplejen og Sundhedstjenesten vil efter nærmere aftale blive inddraget i håndtering af hygiejniske foranstaltninger og forebyggende indsatser blandt befolkningen generelt. Sundhedstjenesten vil primært få til opgave at medvirke til hygiejniske foranstaltninger og forebyggelse af yderligere smitsom sygdom blandt børn og unge i skoler og institutioner samt i spædbørnshjem. Hygiejneorganisationen på området for Sundhed, Idræt og Kultur iværksætter, efter enten regional eller national indstilling, etablering af faciliteter for vaccination af borgere. Se Action card Massevaccination. Andre aktører: Området for Børn, Unge og Læring og Området for Sundhed, Idræt og Kultur: Stiller haller og personale til rådighed for centre til massevaccination Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK): I en ekstraordinær situation vil regionens AMK varetage den operative ledelse af sygehusvæsenet og koordination af det samlede sundhedsvæsen i regionen. Region Hovedstaden: Sygehusene skal sikre, at kommunens Hjemmepleje modtager information om eventuelle smittefarlige patienter, der hjemsendes fra sygehus med henblik på pleje i eget hjem eller plejebolig. Embedslægeinstitutionen (ELI): Rådgivende funktion. Sundhedsstyrelsen (SST): SST har udgivet vejledning til kommunernes sundhedspersonale for håndtering af B- hændelser/smitsomme sygdomme (Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab, bilag 8, pkt. 3) og plan for Beredskab for pandemisk influenza. 10

11 2.3 Plan for håndtering af ekstraordinære udskrivninger af plejekrævende borgere fra regionens sygehuse Formål: I beredskabssituationer kan der opstå behov for at håndtere flere borgere med plejebehov: Når regionen ekstraordinært udskriver patienter som endnu ikke er færdigbehandlede Hvis plejeboliger, pga. brand, vandskade, afbrydelse af forsyninger eller andet, bliver uanvendelige Hvis der, på grund af vejrlig (ekstrem varme, kulde eller nedbør), opstår behov for at yde pleje til flere svækkede borgere Opgaven: Når regionen beslutter at udskrive ekstraordinært, for at skabe plads på sygehuset for patienter med indlæggelsesbehov, kontakter AMK, den kommunale Visitation. Uden for Visitationens telefontider henvises til den kommunale Hjemmeplejes akutnummer. Borgerne kan herefter visiteres til pleje i eget hjem eller til en midlertidig døgnplads. Hvis behovet overstiger de umiddelbare faciliteter og ressourcer alarmerer Visitationen/Hjemmeplejen sundhedsberedskabsstaben. I sundhedsberedskabsstaben indgår leder af Hjemmeplejen og leder af Visitation Plads: Sundhedsberedskabsstaben beslutter i hvilket omfang, og hvilke af nedenstående muligheder, der skal anvendes: Aktivering af niveau 1: Inddrage evt. tomme plejeboliger Aktivering af niveau 2: Etablering af op til 4 midlertidige plejepladser på hvert af de 3 plejecentre, jfr. Action card Ekstra plejepladser Aktivering af niveau 3: Etablering af nødafdeling Medicin: Det er aftalt, at Regionen medgiver borgeren medicin til tre døgn samt medgiver recepter. Her efter har Halsnæs Kommune ansvar for medicinering af de udskrevne borgere. Udstyr: Det er aftalt, at Regionen har ansvar for at medsende midlertidige hjælpemidler ved ekstraordinær udskrivning. Halsnæs Kommune har ansvaret for efter behov at fremskaffe hjælpemidler, forbrugsgoder og lignende på samme måde som efter en almindelig udskrivning Hospitalssenge til borgeres eget hjem leveres, ved behov, via ekstern leverandør eller ved at låne hos nabokommuner eller regionens sygehuse Udstyr til ekstraordinære plejepladser er beskrevet i Action card - Ekstra plejepladser. Ekstra nødkald til borgere udskrevet til eget hjem: o Der kan være indikation for at etablere nødkald i ekstraordinære situationer o Alternativt kan behovet dækkes med (mobil-)telefoner Specialsygeplejeartikler: Forbindsstoffer, bandager etc., personlige værnemidler, overtrækskitler. Ekstern leverandør af plejeartikler og værnemidler, leverer fra dag til dag, på hverdage 11

12 Iværksættelse og ledelse: Når der er truffet beslutning om hvilket niveau, der skal aktiveres, iværksætter lederne umiddelbart deres del af planen. Andre aktører: Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK): I en ekstraordinær situation vil regionens AMK varetage den operative ledelse af sygehusvæsenet og koordination af det samlede sundhedsvæsen i regionen. Sygehusledelsen træffer beslutning om behov for ekstraordinær udskrivning, i samråd med AMK Region Hovedstaden: AMK kontakter kommunen ved behov for ekstraordinære udskrivelser. Sygehusafdelingerne sender udskrivningsbrev og medicinstatus til kommunen og borgerens egen læge. Transport af patienter fra hospital til eget hjem eller midlertidig plejeplads, sker efter regionens kørselsaftale, på dennes foranledning. Når de ekstraordinært udskrevne patienter modtages, kontakter Hjemmeplejen ved behov borgernes praktiserende læge for eventuelt tilsyn/hjemmebesøg og fx til ordination af yderligere nødvendig medicin. 12

13 2.4 Plan for vejrbetingede ulykker - Varme, kulde, sne eller oversvømmelse DMI forudsiger vejret, flere dage frem. Det er relevant at være opmærksom på disse særlige vejrsituationer på grund af risikoen for helbredspåvirkning: Forventninger om høje dagtemperaturer (over 28 grader) over en længere periode Kraftigt snefald: Nedbørmængde overskrider 15 mm på 6 timer svarende til 15 cm sne Snestorm: Snefald på mere end 10 cm på 6 timer og middelvind overskrider 10 m/s Isslag: Udbredt nedbør, der danner is på overfladen lokalt Storm: Middelvindhastighed overskrider 24 m/s Kraftig regn: Nedbørmængde overskrider 24 mm på 6 timer lokalt Skybrud: Nedbørmængde overstiger 15 mm på 30 minutter lokalt inden for varslings-området Varsling Vejrvarslinger muliggør forberedelse i organisationen på at støtte udsatte borgere, som f.eks. småbørn, ældre, hjerte-lungesyge, psykisk syge og psykisk udviklingshæmmede. Aktivering af niveau 1: Ved afgrænsede, korterevarende perioder af ekstremt vejr varsles Hjemmepleje og Visitationen efter behov, med henblik på skærpet opmærksomhed vedr. relevante borgere. Aktivering af niveau 2: Under længerevarende eller alvorlige ekstreme vejrepisoder, indkaldes sundhedsberedskabsstaben. Hvis ekstreme vejrforhold skønnes at udgøre en helbredstrussel for udvalgte borgere kan dette, efter konkret vurdering i sundhedsberedskabsstaben, varsles på kommunens hjemmeside, der kan udsendes meddelelser til pressen, annonceres på kommunens informationstavler etc. Øvrige relevante områder varsles af Sundhed, Idræts og Kultur. Aktivering af niveau 3: I tilfælde af langvarigt helbredstruende ekstremt vejr vil Hjemmeplejen opsøge ældre, svagelige og socialt udsatte borgere. Fokus vil være rettet mod borgere, som ikke i forvejen har fast visiteret ydelse, men som vurderes at have brug for særlig støtte. Endvidere kontakter sundhedsberedskabet boligselskaberne med henblik på ophæng af opslag, der opfordrer beboerne til at støtte, føre tilsyn med og drage omsorg for naboer og pårørende. Opgaver Hedebølger kan betyde risiko for væskemangel og i værste fald hedeslag. Kraftige regnskyl kan føre til en større udledning af sundhedsskadelige stoffer og mikroorganismer. Hvis regn- og spildevand opblandes i forbindelse med oversvømmelser, kan dette udgøre en sundhedsrisiko. Området for Børn, Unge og Læring stiller ved behov skoler til rådighed for overnatning m.m. Ekstrem kuldeudsættelse indebærer risiko for såvel lokale forfrysninger, som generel påvirkning. Vejrpåvirkning kan medføre behov for ekstra pleje eller væske. Dette beskrives i Vejledning - Varmepåvirkning 13

14 Kommunens medarbejdere har kontakt til mange af de borgere, hvor der kan være behov for særlig opmærksomhed i forbindelse med særlige vejrsituationer. Der kan både være tale om borgere, der har et dagligt plejebehov, men det kan også være borgere, der har begrænset kontakt til kommunens personale. Borgere som for eksempel blot får bragt mad ud eller modtager hjælp til rengøring. Medarbejdere skal være ekstra opmærksomt på denne kategori af borgere og opfordre pårørende til at hjælpe i disse situationer. De borgere, som bl.a. medarbejdere skal være særligt opmærksom på i det varme vejr, er beskrevet i Vejledning - Varmepåvirkning. Denne vejledning indeholder generelle råd om at beskytte sig mod varmepåvirkning og en oversigt over grupper af borgere, der er særlig udsatte i forhold til varmepåvirkning. Andre aktører: Region Hovedstaden: Ekstrem vejrpåvirkning, kan medføre behov for intensiv væske eller varmebehandling. Dette foregår efter lægelig ordination, på regionens hospitaler. 14

15 2.5 Plan for brud på infrastruktur Det overordnede ansvar for at sikre infrastrukturen under krise eller beredskabssituationer omtales ikke i sundhedsberedskabsplanen. Brud på infrastruktur som kan få konsekvenser for områderne Sundhed, Idræts og Kulturs, Aktiv Hjælp, Ældre og Velfærdsteknologi samt Social Service og Families virke og som kræver særlig indsats omfatter: Svigt af forsyning med vand, varme eller elektricitet Svigt af afløb, kloakker og rensningsanlæg Ophobning af uafhentet affald særligt husholdnings, køkken eller organisk industriaffald Afbrydelse af kommunikationssystemer som it, mobil- og fastnettelefoni Afbrydelse af transportveje Forsyning Ved svigt eller forurening af drikkevand henvises til Halsnæs Kommunes generelle beredskabsplans action card for forurening af drikkevand. For plan for håndtering af forsyningssvigt til kommunens plejecentre henvises til de enkelte centres beredskabsplaner. I Bilag 5: Oversigt over forsyning til virksomheder under Områderne for Sundhed, Idræt og Kultur, Aktiv Hjælp, Ældre og Velfærdsteknologisamt Social Service og Familie i Halsnæs kommune findes kontaktoplysninger til distributører og leverandører af vand, varme (inkl. gas) og elektricitet. Kommunikationsbrist Hjemmeplejen er særlig følsom for nedbrud af IT eller brud på mobiltelefoni på grund af behov for adgang til elekroniske kørelister, medicinstatus og omsorgsjournal via mobiltelefoni. Avaleo gennemfører dagligt backups og total backup af data en gang per uge. Disse backups anvendes til genetablering af data i det elektroniske omsorgssystem. Såfremt der indtræder et nedbrud og data mistes gendanner Avaleo s datacenter filer hurtigst muligt. Der henvises til Standard driftshåndbog (Avaleo, marts 2014) IT-afdelingen varsler Sundhed, Idræts og Kultur, Aktiv Hjælp, Ældre og Velfærdsteknologi ved driftsforstyrrelser. I øvrigt henvises til IT-afdelingens beredskab. Transportveje Beredskabschefen holder kontakt til Politi og Hjemmeværn ved afbrydelse af vejnettet, med henblik på støtte til transport, uden om de almindelige veje. En del af Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejens medarbejdere bor i kommunen og ved spærring af vejnettet, vil det ofte være muligt for dem at komme frem til borgere i deres eget nærmiljø. Denne indsats iværksættes af lederen for Hjemmeplejen. Ved behov for yderligere støtte etableres sundhedsberedskabsstaben. 15

16 2.6 Plan for håndtering af masseulykker Ulykker som omfatter mange mennesker og/eller involverer infrastruktur, institutioner og miljø, betegnes som masseulykker. Det kan f.eks. være følger af brand, kemikalieudslip og eksplosioner i industri, boligområder eller i det offentlige rum. CBRNE-hændelser Skader forårsaget af kemisk, biologisk, radioaktiv, nuklear eller eksplosionsulykke kaldes CBRNE-ulykker: C: Hændelser med kemiske stoffer forurening af drikkevand med kemiske stoffer giftig røg fra store brande udslip af kemikalier fra virksomhed væltede og lækkende tankvogne B: Hændelser med biologiske stoffer forurening af drikkevand med mikroorganismer udbrud af smitsomme sygdomme, epidemier udbrud af alment farlig smitsom sygdom uheld og terror med smitsomt materiale R: Hændelser med radioaktive stoffer Uheld på virksomhed Skjult bestråling (skjult kilde) Dirty bomb (En bombe som spreder radioaktivt støv ud over et større areal) N: Hændelser med nukleart materiale Uheld på kernekraftværker Uheld med nukleart drevne skibe Uheld ved transport af reaktorbrændsel E: Hændelser med eksplosive stoffer Uheld med eksplosive stoffer Bombesprængninger Opgaver: Overordnet er kommunens opgave ved CBRNE-hændelser at yde fornøden støtte og hjælp til de borgere, der måtte være ramt af den konkrete hændelse, for eksempel ved drikkevandsforureninger og store brande. Desuden kan kommunen have til opgave at aflaste sygehusvæsenet ved at varetage pleje- og omsorgsopgaver for ekstraordinært udskrevne patienter eller patienter, som vurderes at kunne opholde sig i eget hjem eller på plejecenter under de givne omstændigheder. De konkrete opgaver for kommunens sundhedspersonale i forbindelse med CBRNE-hændelser: Afklare og yde fornøden hjælp til berørte borgere Varetage pleje og omsorg for ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene Varetage pleje og omsorg for (smitsomt) syge, som vurderes at kunne opholde sig i eget hjem 16

17 Medvirke til at mindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet for andre sygdomme Deltage i (masse)vaccination af dele af befolkningen Bistå regionen med at etablere og bemande, modtage- eller karantænecenter efter AMK s anvisning Deltage i omsorg, pleje og behandling af personer, der er anbragt i karantæne Rådgive om smitteforebyggende tiltag, herunder generelle hygiejniske foranstaltninger Yde krisestøtte Indsatsen ved hændelser med biologiske stoffer er beskrevet i Plan for Epi- eller pandemier Indsatsen ved behov for krisestøtte er beskrevet i Vejledning - Krisestøtte Andre aktører: Hjemmeplejen: Udarbejder egne instrukser for håndtering af borgere med smitsomme sygdomme samt for situationer med manglende rent drikkevand. Plejecentre: Udarbejder egne instrukser for håndtering af beboere med smitsomme sygdomme samt for situationer med manglende rent drikkevand. Botilbud: Udarbejder egne instrukser for håndtering af beboere med smitsomme sygdomme samt for situationer med manglende rent drikkevand. Området for Børn, Unge og Læring: Udarbejder egne instrukser for håndtering af børn med smitsomme sygdomme samt for situationer med manglende rent drikkevand. Praksiskonsulent: Indgår i sundhedsberedskabet med fokus på sundhedsfaglige konsekvenser, opgaver og koordination med kommunens øvrige beredskab ved f.eks. drikkevandsforurening - i samarbejde med Embedslægeinstitutionen. Halsnæs Forsyning: Udarbejder egne planer for sikring af vandforsyning i samspil med beredskabschefen jfr. Beredskabsplanen for Halsnæs Kommune. Beredskabsstyrken: Kontakt med politi, begrænsning af skader og etablere kompensation for brud på infrastruktur. Akut Medicinsk Koordinationscenter: I en ekstraordinær situation vil regionens AMK varetage den operative ledelse af sygehusvæsenet og koordination af det samlede sundhedsvæsen i regionen. Der etableres dialog mellem Halsnæs kommunes Sundhedsberedskabsstab og AMK. Region Hovedstaden: Sygehusledelsen træffer beslutning om f.eks. behov for ekstraordinær udskrivning, i samråd med AMK. 17

18 Del 3 Action card Action card Der er udarbejdet følgende action cards: Sundhedsberedskabets ledelse Varsel og iværksættelse af sundhedsberedskabet Massevaccination Etablering af ekstra plejepladser 3.1 Action card Sundhedsberedskabets ledelse Opgaven: Sundhedsberedskabets ledelse skal: Bistå med sundhedsfaglig rådgivning til Halsnæs Kommunes krisestab Sikre at sundhedsfaglige konsekvenser af hændelser håndteres forsvarligt Være kontakt til Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) Sikre at personalet har kendskab til instrukser og vejledninger Medvirkende: Følgende funktioner indgår i ledelsen af Halsnæs Kommunes sundhedsberedskab: Funktion: Kommunaldirektør Rolle, ansvar og beføjelser: Øverste drifts- og økonomiansvarlig Opgaver, som skal udføres i tilfælde af ulykke: Aktivere beredskabet Indkalde krisestab Godkende ressourceallokering til håndtering af hændelser Lede administrativt og kommunikationspersonale afsat til beredskabsopgaver Funktion: Ledelsesbetjening og Kommunikation Rolle, ansvar og beføjelser: Ansvarlig for kommunikation til medier og borgergrupper Opgaver, som skal udføres i tilfælde af ulykke: Forestå kommunikation til medier og borgergrupper efter samråd med kommunaldirektør og chef for Sundhed, Idræt og Kultur Funktion: Sundhed, Idræt og Kultur Rolle, ansvar og beføjelser: Ansvarlig for dokumentation af hændelsesforløb Opgaver, som skal udføres i tilfælde af ulykke: Føre beslutningsreferater fra møder i forbindelse med sundhedsberedskabet Føre log over hændelsesforløb Sikre dokumentation af beslutninger vedr. håndtering af hændelsen 18

19 Funktion: Chef for Sundhed, Idræt og Kultur Rolle, ansvar og beføjelser: Ansvarlig for håndtering af beredskabshændelse indenfor området Sundhed, Idræts og Kultur. Opgaver, som skal udføres i tilfælde af ulykke: Indkalde og lede sundhedsberedskabsstaben Være bindeled mellem kommunen og eksterne samarbejdspartnere Igangsætte de ansvarlige og allokere ressourcer fra relevante område efter behov Særlige opgaver: Koordination af befordring af ekstraordinært udskrevne patienter med regionens kørselscenter og redningsberedskabet Koordination med redningsberedskabet i forbindelse med CBRN-hændelser Aktivere lægefaglig bistand Iværksætte vaccination og forebyggelse af epidemispredning i samarbejde mellem Halsnæs Kommunes praksiskonsulent og Embedslægeinstitutionen se også Action card - Massevaccination Kontaktpersoner: Liste med kontaktoplysninger findes vedlagt i Bilag 3. Tid: Sundhedsberedskabet kan iværksættes døgnet rundt, alle årets dage. 19

20 3.2 Action card - Varsel og iværksættelse af sundhedsberedskabet Varsler og alarmer om situationer, som kan kræve iværksættelse af sundhedsberedskabet, kan komme døgnet rundt, alle dage fra: Borgere, virksomheder, Vejdirektoratet, praktiserende læger, andre kommuner, Region hovedstaden, Embedslægeinstitutionen, Sundhedsstyrelsen etc. Sundhedsberedskabet skal således kunne etableres til hver en tid. Afdækning af situationen, beslutning og planlægning skal altid kunne påbegyndes med det samme. Sundhedsberedskabet kan kontaktes døgnet rundt, hver dag i året. Dette sker ved at kontakte Hjemmeplejens akut nr. på telefon: Situationer der kan medføre aktivering af sundhedsberedskabet: Epi- eller pandemier eller fare herfor - Der kan være tale om virus eller bakterier, spredt ved personkontakt, luft, drikkevand eller fødevarer (sjældent via dyr eller insekter) - Særlig situation ved smitte, spredt via mad til svage og ældre, fra centralkøkken eller tilført via madudbringer Ekstraordinære udskrivninger af plejekrævende borgere fra regionens sygehuse - Varsel om at borgere kan forventes udskrevet med kort varsel under disse forhold Vejrbetingede ulykker - Kan opstå i tilfælde af ekstrem varme, kulde (ved samtidig udfald af el, naturgas eller fjernvarme), sne eller oversvømmelse Masseulykker - Opstået pga., brand og eksplosion i industri, offentligt rum eller boligområde - CBRN-ulykker (chemical, biological, radiological, and nuclear) Brud på infrastruktur: - Svigt af forsyning (vand, el, gas, varme) - Tab af kontakt (it og telefoni) - Afbrydelse af transportveje - Svigt af afløb eller kloakker Opgaven Når en kommunal medarbejder, f.eks. vagthavende hjemmesygeplejerske, selv erfarer, eller hører om situationer, hvor der kan være behov for at udfolde hele eller dele af kommunens sundhedsberedskab, kontakter vedkommende Hjemmeplejens akut nr. på telefon: Det er Chef for Sundhed, Idræt og Kultur eller dennes stedfortræder, der beslutter, hvornår beredskabet sættes i værk. Afgrænsede begivenheder, som berører de enkelte virksomheders egne beredskabsplaner, skal kun varsles til kommunens sundhedsberedskab, hvis der er fare for spredning, eller hvis ulykken ikke kan håndteres internt med de ressourcer eller kompetencer, de selv råder over. Dog skal chef for Sundhed, Idræt og Kultur altid involveres i sådanne tilfælde. 20

21 3.3 Action card Massevaccination Opgaven: Når Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, i en konkret situation, efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, træffer beslutning om at gennemføre vaccination af befolkningsgrupper eller af hele befolkningen, oprettes vaccinationscentre. Antallet af kommunale vaccinationscenter afhænger af den konkrete opgave. Halsnæs Kommune planlægger etablering af op til fem vaccinationscentre på de lokale valgsteder (Rådhussalen, Melby hallen, Enghave hallen, Ølsted hallen, Hundested hallen), bemandet med praktiserende læger og sygeplejersker med vaccinationskompetence. Vaccination af ældre, syge og handicappede, som ikke kan komme til vaccinationscentret, foretages af hjemmesygeplejersker via delegation fra en læge. Ledelse: Den overordnede ledelse af indsatsen varetages af praksiskonsulent i samarbejde med sundhedsberedskabet, som iværksætter etablering af de nødvendige centre og koordinerer indsatsen. Embedslægeinstitutionen har en rådgivende funktion. På hvert center etableres en lokal ledelse, bestående af: En administrativ medarbejder fra kommunen En sygeplejerske fra Hjemmesygeplejen En af de udpegede praktiserende læger Vaccinationscentrenes ledelser referer til chef for Sundhed, Idræt og Kultur. Personale: 2-3 administrative medarbejdere på hvert vaccinationscenter (allokeret via kommunens krisestab) 2-3 sygeplejersker (fra plejecentre eller hjemmesygepleje) 2-3 social- og sundhedsassistenter (fra plejecentre) 1 rengøringspersonale (fra hallens/skolens organisation) 1 pedel/halinspektør Praktiserende læger (anvist via regionen) Materialer: Vacciner og medicinske utensilier tilvejebringes af regionen. Køleskabe, og møbler, inkl. etablering af afskærmning fremskaffes af pedel/halinspektør i Halsnæs Kommune. Transport: Transport af materiel foregår ved regionens initiativ. Derudover kan trækkes på assistance fra den kommunale beredskabsstyrke. Affald: Medicinsk affald bortskaffes ved regionens mellemkomst efter gældende regler og under hensyn til smittefare og forurening. 21

22 Øvrigt affald bortskaffes som vanligt af pedel/ inspektør i Halsnæs Kommune. Forplejning: Mad og drikke til personalet rekvireres af sundhedsberedskabet. Ansvar for indretning af lokalerne til opgaven ligger hos den udpegede ledelse i samarbejde med den lokale pedel/inspektør. Kontaktpersoner: Liste med kontaktoplysninger vedr. sundhedsberedskabsledelsen findes i bilag 3. Iværksættelse: Etableres på mindre end 5 hverdages varsel. 22

23 3.4 Action card Etablering af ekstra plejepladser Opgaven: For at skabe plads til borgere med akut plejebehov kan der i en beredskabssituation etableres midlertidige plejepladser i de eksisterende rammer på alle kommunens plejecentre. Halsnæs kommune planlægger at etablere 12 ekstra plejepladser på kommunens plejecentre. Ledelse: Lederne af de respektive plejecentre har ansvaret for de ekstra pladser. Medvirkende: Pleje, og omsorgsopgaven varetages af plejecenteret vanlige medarbejdere og sygeplejepersonale, med støtte af evt. ekstra indkaldt personale. Placering: De ekstra pladser etableres på de tre plejecentre, som er fordelt på 5 matrikler. Ressourcer: Senge: - Visitationen sikrer forsyning af hospitalssenge og madrasser til hvert af de tre plejecentre - Hvis ikke transport af sengene kan arrangeres ad anden vej, varetages dette af det kommunale beredskab Lifte og andet udstyr: - Visitationen sikrer forsyning af de nødvendige hjælpemidler Teknik: - Plejecentrenes pedel varetager opstilling og indretning af de ekstra senge og sengeborde, affaldsbeholdere, samt etablering af strøm til senge, lamper etc. - Bortskafning af affald sker ved pedellernes hjælp, sammen med plejecentrenes øvrige affald Linned: - Sengetøj og håndklæder findes i depot på plejecenter Dyner og Puder - Opbevares på lokale depoter Forplejning: - Centralkøkkenet, MAD til hver DAG, i Hillerød leverer kølemad til plejecentrene i Halsnæs to gange om ugen. I en beredskabssituation vil køkkenet med kort varsel kunne levere døgnkost til 12 kuverter - Plejecentrenes modtagekøkkener har kostfagligt personale ansat og kan ligeledes med kort varsel producere døgnkost til 12 ekstra kuverter. Modtagekøkkenerne på alle centrene er indrettet så madproduktion i mindre mængder fortsat er muligt Rengøring: - Rengøring af de anvendte rum indgår i aftale med Rengøringsvirksomheden. Ved omdannelse til sengestue, vil belastningen øges. Leder af Rengøringsvirksomheden kontaktes for bestilling af ekstra daglig rengøring af gulve og sengeborde. Kontaktoplysninger se bilag 3 Tøjvask: - Linned indsamles og vaskes sammen med plejecentrenes øvrige linned - Borgernes eget tøj, vakses lokalt 23

24 Kontaktpersoner: Vagthavende hjemmesygeplejerske kontakter leder af Visitationen for etablering af ekstra plejepladser jævnfør denne plan Tilkald af pedeller sker via lederne på de tre plejecentre Iværksættelse: Etablering af ekstra plejepladser forventes at kunne ske med 6 timers varsel i dagtimerne - på hverdage Uden for almindelig dagarbejdstid forventes etableringstid på 8-10 timer 24

25 Del 4 Vejledninger 4.1 Vejledning Varmepåvirkning (Varmt vejr og hedebølge) Varmt vejr kan give ubehag og i værste fald hedeslag. Hvis der er temperaturer højere end sædvanligt både dag og nat, kan det være vanskeligt at blive kølet ned om natten. Også luftfugtigheden har betydning for, hvor belastende varmen opleves. Jo højere luftfugtigheden er, i kombination med høje lufttemperaturer, jo sværere bliver det for kroppen at komme af med varmen. Det er således en kombination af høje dagtemperaturer, høje nattemperaturer og høj luftfugtighed, der kan give de mest helbredsbelastende perioder med ekstremt varmt vejr. Hedeslag kan komme langsomt. For nogle kan det være svært at opdage, i tide, at vedkommende er ved at nå en kritisk overophedning. Mennesker, der under normale temperaturforhold klarer sig selv, kan have brug for lidt ekstra opmærksomhed og omsorg i varmt vejr og hedebølge. Det er fx ældre, der bor alene, demente eller psykisk ustabile personer. Derfor vil nogle råd også være rettet til pårørende og personale, der har kontakt med personer, der er særligt udsatte. Risikoborgere der kræver ekstra opmærksomhed: Ældre over 65 år - Den naturlige aldring mindsker muligheden for at svede og derved at sænke kroppens temperatur naturligt. Kroppen er ikke altid i stand til at opfatte og reagere på temperaturstigninger, samtidig med at ældre ikke så let føler tørst. Det øger risikoen for hedeslag. Borgere med plejebehov på plejecentre og i Hjemmeplejen samt borgere i botilbud. Medarbejdere skal bl.a. være særligt opmærksomt på: - Væskeindtaget hos den enkelte. At tilbyde alkoholfri og ikke sukkerrige drikkevarer - Indendørs temperaturen hos borgeren. Der bør tilstræbes mindst ét køligere rum, dvs. temperaturer under 25. Beboeren bør opholde sig i dette køligere rum så mange timer som praktisk muligt hver dag. Spædbørn og småbørn - Spædbørn og småbørn kræver særlig opmærksomhed i varmen og er meget afhængige af hjælp til hensigtsmæssig af- og påklædning i varmen. Spædbørn og småbørn skal tilbydes rigeligt at drikke - også selvom de ikke beder om det. Hjemløse - Prøv at få den hjemløse til at søge mest mulig skygge og være lettere påklædt i varmen og tilbyd eventuelt opbevaring af overskydende garderobe. Borgere, der f.eks. pga. kronisk sygdom eller medicin, har vanskeligere ved at svede og føle tørst - Det anbefales, i meget varme, at drikke ca. ½ liter mere end ellers - også selvom at personen ikke føler tørst. - Mange kroniske sygdomme påvirker evnen til at svede, og dermed evnen til at sænke kropstemperaturen naturligt. Sygdommene kan også give ringere følsomhed for tørst. Det betyder, at disse borgere kan blive alt for varme uden advarsel. - Noget medicin kan forringe evnen til at svede eller føle tørst. Det gælder både receptpligtig medicin, håndkøbsmedicin og naturmedicin. Læs derfor indlægssedlen i pakningen grundigt - se også "Sol, varme og medicin" på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Medicin, der ikke tåler temperaturer over 25º C - Medicins holdbarhed er ofte afhængig af, at det opbevares ved maksimalt 25 C. Kontroller derfor om medicin skal opbevares i køleskab i den varmeste periode - se også "Sol, varme og medicin" på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: 25

26 Seks generelle råd i varmen: 1. Sørg for rigeligt at drikke Hvor meget det anbefales at drikke ekstra på grund af varmen afhænger blandt andet af højde og vægt. Som hovedregel er der behov for at drikke ca. ½ liter mere end det, personen normalt drikker. Det anbefales også, at indtage lidt salt. 2. Hold kroppen afkølet Løstsiddende tøj af bomuld og materialer, der er specielt beregnet til at svede i, er den foretrukne påklædning. Varmt tøj og tøj, der ikke tillader kroppen at ånde, skal helst undgås. Det kan være nødvendigt at tage kølige brusebade for at holde kroppen afkølet. Hvis personen er tyndhåret eller skaldet, kan en let hovedbeklædning være med til at undgå opvarmning af kraniet. 3. Sørg for så køligt indeklima som muligt Træk gardiner for ved direkte solindfald. Anvend evt. udvendig solafskærmning af vinduer. Undgå så vidt muligt at bruge komfur, ovn og andre apparater med stor varmeafgivelse. 4. Sørg for at personer, der er særligt udsatte i varmen, får rigeligt at drikke og får mulighed for skygge mm. Personer, der under normale temperaturforhold klarer sig selv, kan have brug for lidt ekstra opmærksomhed og omsorg i varmen. 5. Efterlad ikke nogen i en parkeret bil I en lukket parkeret bil kan temperaturen blive meget høj, meget hurtigt og, særligt hvis den står i direkte sol. Efterlad derfor aldrig personer i en lukket bil i varmen. Det gælder særligt spædbørn, småbørn og ældre. Det gælder også kæledyr. 6. Undgå overanstrengelse Fysisk arbejde og intensiv træning både ude og inde, er ekstra belastende i varmen. Vær derfor særligt opmærksom på rigeligt at drikke, hensigtsmæssig påklædning og mulighed for afkøling. Planlæg den fysiske anstrengelse til om morgenen eller om aftenen. 26

27 4.2 Vejledning - Krisestøtte Krisereaktion Personer, som har overværet eller indgået i voldsomme, omfattende begivenheder (beredskabshændelser), vil ofte opleve forskellige stressreaktioner af fysisk og/eller psykisk karakter. Dette gælder også for pårørende og medarbejdere. Organisation Halsnæs kommunes krisestøtte ledes af sundhedsberedskabsstaben. I den aktuelle situation kan indsatsen aftales koordineret mellem AMK og kommunens sundhedsberedskabsstab. Organiseringen af indsatsen for det krisestøttende og kriseterapeutiske beredskab inddeles i tre faser: Den akutte fase, overgangsfasen og den opfølgende fase. Regionens Kriseterapeutiske beredskab består, i den akutte fase og i overgangsfasen, af krisestøtte; og i den opfølgende fase af egentlig kriseterapi. Det kommunale krisestøttende beredskab etableres indenfor kommunens ressourcer. I den akutte fase består indsatsen af omsorg, praktisk hjælp og information om mulige krisereaktioner og mulighederne for yderligere hjælp. Praktisk hjælp til raske personer, i form af indkvartering, forplejning, tæpper, tøj, bleer mm, varetages af den kommunale beredskabsstyrke. Hjælp til at skaffe medicin, læge- og plejemidler samt omsorg for syge eller svage borgere, varetages af sundhedsberedskabet, jfr. afsnittene om Medicin hhv. Udstyr i Plan for håndtering af ekstraordinære udskrivninger samt i ressourceafsnittet i Action card Ekstra plejepladser. Information til borgere om mulige krisereaktioner, samt information til skoler og daginstitutioner om at være opmærksomme på børn og unge, der kan være berørte af hændelse, formidles fra sundhedsberedskabsstaben. I overgangsfasen består den kommunale indsats væsentligst i at sikre at borgere informeres om hændelsen og om, hvorledes de almindelige rammer opretholdes eller genetableres. Tilsyn med børn og unge med henblik på behov for yderligere krisestøtte eller kriseterapi, varetages af området for Social Service og Familier. Der kan opstå behov for at inddrage almen lægepraksis. I den opfølgende fase understøttes med information om, at borgere, der viser tegn på belastningsreaktion som følge af hændelse, bør henvises til vurdering og evt. behandling ved regionens sundhedsvæsen. Særligt skal PPR, lærere og pædagoger fastholde opmærksomheden på børn og unge, som kan reagere senere i forløbet. Andre aktører: Akut Medicinsk Koordinationscenter: I en ekstraordinær situation vil regionens AMK varetage den operative ledelse af sygehusvæsenet og koordination af det samlede sundhedsvæsen i regionen. Region Hovedstaden: Regionens psykiatriske krisestyringsstab varetager krisestøtte og kriseterapeutisk indsats i samarbejde med den lokale indsatsledelse. Støtten koordineres med AMK. 27

28 o o Sundhedsstyrelsen (SST):SST har udgivet vejledning til kommunerne om Kriseterapeutisk beredskab en vejleding i sundhedsberedskabsplanlægning skab pdf SST har udgivet rapport om, hvordan kommuner og regioner kan styrke den psykosociale indsats ved beredskabshændelser 5.ashx 28

29 Bilag til Sundhedsberedskabsplanen Bilag 1: Situationer der kan medføre behov for aktivering af sundhedsberedskabet: 1) Epi- eller pandemier eller fare herfor Der kan være tale om virus eller bakterier, spredt ved personkontakt, luft, drikkevand eller fødevarer (sjældent via dyr eller insekter) Særlig situation ved smitte, spredt via mad til svage og ældre, fra centralkøkken eller tilført via madudbringer 2) Ekstraordinære udskrivninger af plejekrævende borgere fra regionens sygehuse. I en beredskabssituation skulle hjemtage 20 % af kommunens aktuelt indlagte borgere svarende til ca. 12 borgere 3) Vejrbetingede ulykker Kan opstå i tilfælde af ekstrem varme, kulde (ved samtidig udfald af el, naturgas eller fjernvarme), sne eller oversvømmelse. Sundhedsberedskabet omfatter ikke genhusning af raske og selvhjulpne 4) Masseulykker Opstået pga., brand og eksplosion i industri, offentligt rum eller boligområde CBRN-ulykker (chemical, biological, radiological, and nuclear) 5) Brud på infrastruktur: Svigt af forsyning (vand, el, varme) Tab af kontakt (it og telefoni), Afbrydelse af transport Svigt af afløb eller kloakker 29

Indsatsplan for udbrud af særlig farlige sygdomme og større ulykker (herunder epidemier, pandemier og CBRNE hændelser)

Indsatsplan for udbrud af særlig farlige sygdomme og større ulykker (herunder epidemier, pandemier og CBRNE hændelser) maj 2018 Indsatsplan for udbrud af særlig farlige sygdomme og større ulykker. Herunder epidemier, pandemier og hændelser med kemiske, biologiske eller radioaktive stoffer, nukleart materiale og, eksplosive

Læs mere

maj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan

maj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan maj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan Indholdsfortegnelse 1. Kort beskrivelse af centret opgaver og målgrupper 2. Beskrivelse af centrets kritiske funktioner 3.

Læs mere

Sundhedsberedskab. Denne plan er vedtaget af SÆS-udvalget d. xx/xx 201X

Sundhedsberedskab. Denne plan er vedtaget af SÆS-udvalget d. xx/xx 201X Sundhedsberedskab Plan for sundhedsberedskab er en del af Kommunens samlede beredskabsplan. Planen beskriver den samlede kommunale indsats i beredskabssituationer, som har eller kan få konsekvenser for

Læs mere

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Del 1 Organisering af krisestyringen... 3 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 4 Ajourføring og afprøvning... 4 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan Skanderborg Kommune Beskæftigelse og Sundhed Att.: Udviklingskonsulent Mads Filtenborg Christensen Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. november 2017 Med

Læs mere

Sundhedsberedskabs planen

Sundhedsberedskabs planen Sundhedsberedskabs planen Historik Godkendt af Byrådet 8/1 2013 Skal revideres og godkendes i indeværende byrådsperiode Revisionen har afventet Ny overordnet kommunal beredskabsplan Udmelding af tidsplan

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Frederiksberg Kommune Att.: Susanne Mikkelsen Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Med mail af 27. juni 2013 har Frederiksberg Kommune fremsendt

Læs mere

Samlet plan for sundhedsberedskabet

Samlet plan for sundhedsberedskabet Sundhedsberedskab Plan for sundhedsberedskab er en del af Kommunens samlede beredskabsplan. Planen beskriver den samlede kommunale indsats i beredskabssituationer, som har eller kan få konsekvenser for

Læs mere

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 3 Ajourføring og afprøvning... 3 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganisationen... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Overordnede opgaver... 5 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan.

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan. Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan. Med mail af 28. juni 2017 har Høje Taastrup Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar vedr. Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar vedr. Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan Gladsaxe Kommune Kvalitetskonsulent Anette Westphal Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar vedr. Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 28. juni 2017 har Gladsaxe Kommune fremsendt kommunens

Læs mere

Beredskabsplan for Holstebro Kommune

Beredskabsplan for Holstebro Kommune Beredskabsplan for Holstebro Kommune Ajourført september 2017 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 1.1 Formål...2 1.2 Sammenhæng mellem niveau I, II og III-beredskabsplaner...2 1.3 Opbygning...2 1.4 Afprøvning

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan 1 - Høringssvar fra Sundhedsstyrelsen Hører til journalnummer: 29.30.10-P15-1-15 Herning Kommune Att: Mie Kaastrup Toft Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail

Læs mere

UDKAST. Sundhedsberedskab. Plan for sundhedsberedskab er en del af kommunens samlede beredskabsplan.

UDKAST. Sundhedsberedskab. Plan for sundhedsberedskab er en del af kommunens samlede beredskabsplan. UDKAST Sundhedsberedskab Plan for sundhedsberedskab er en del af kommunens samlede beredskabsplan. Sundhedsberedskab En ulykke er en utilsigtet hændelse, som har negative konsekvenser for mennesker eller

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2018

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2018 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2018 Maj 2018 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Beredskabssamarbejde 0.4 Regionskommunens daglige

Læs mere

Lejre Kommunes Sundhedsberedskabsplan

Lejre Kommunes Sundhedsberedskabsplan Lejre Kommunes Sundhedsberedskabsplan Sundhedsberedskab En ulykke er en utilsigtet hændelse, som har negative konsekvenser for mennesker eller materiel, og som kræver en særlig ikke rutinepræget, indsats.

Læs mere

Planlægning og implementering af sundhedsberedskab. Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft

Planlægning og implementering af sundhedsberedskab. Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft Planlægning og implementering af sundhedsberedskab Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft Torvehallerne i Vejle 21. september 2011 Beredskabsplan og sundhedsberedskab Omfattende krise

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af

Læs mere

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på

Læs mere

Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan

Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan http://beredskab.htk.dk November 2010 1 Beredskab Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker,

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Nr. Afsender Høringssvarenes indhold Forvaltningens bemærkninger/ændringsforslag

Sundhedsberedskabsplan Nr. Afsender Høringssvarenes indhold Forvaltningens bemærkninger/ændringsforslag 1. Sundhedsstyrelsen Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på at indhente rådgivning

Læs mere

koordinering af sundhedsberedskabet

koordinering af sundhedsberedskabet Dagsordenens punkt 1: Ramme- og hensigtserklæring vedr. sundhedsberedskabet koordinering af sundhedsberedskabet Ved Sundheds- og omsorgschef Lis Kaastrup, Viborg Kommune Og Konsulent Frede Dueholm Nørgaard,

Læs mere

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 16. december 2009 1 INDLEDNING Den primære sundhedstjeneste er forankret i både regionalt og kommunalt regi. Sundhedsberedskabet

Læs mere

KLU 11. juni Sundhedsberedskabsplan for Tel.:

KLU 11. juni Sundhedsberedskabsplan for Tel.: 1 KLU 11. juni 2019 Sundhedsberedskabsplan for 2019-2023 Side 1 2 Sundhedsberedskabsplanen skal ifølge Sundhedsloven (LBK nr. 913 af 13/07/2010) 210, stk. 1, planlægge og gennemføre foranstaltninger, der

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB. Beredskab. Værd at vide om beredskab

SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB. Beredskab. Værd at vide om beredskab SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB Beredskab Værd at vide om beredskab Indledning Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker, katastrofer og andre ekstraordinære

Læs mere

1. Formål og arbejdsdeling vedr. modtagelse,

1. Formål og arbejdsdeling vedr. modtagelse, Indsatsplan vedr. modtagelse, indkvartering og forplejning under delplan for Center for Ejendomme maj 2018 1. Formål og arbejdsdeling vedr. modtagelse, indkvartering og forplejning I forbindelse med større

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospitale plan

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospitale plan Til Regionssekretariatet Att: Lone Kibsgaard Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospitale plan 27. juli 2018 Med mail af 17. maj 2017 har Region Midtjylland

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Beredskabsplan 2013 - Plan for fortsat drift for Varde Kommune Dato for gennemgang: 3. april 2013 Planens dato: 1. februar 2013 BRS sagsnr. 2010/015302

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II

Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Acadre: Sagsnr. 17/7895 Godkendt i Billund Byråd d. 19.12.2017 0 1 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Definition... 3 1.3 Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet

Læs mere

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Til Ishøj Kommune Att: Heidi Jensen Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 27. august 2013, har Ishøj Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland v/chefkonsulent Frede Dueholm Nørgaard 16.04.2015 www.regionmidtjylland.dk Lov- og plangrundlaget Ansvaret for sundhedsberedskabet ligger

Læs mere

Beredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...

Beredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL... BEREDSKABSPOLITIK Gyldig fra d. 01-12-2017 Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅLET MED BEREDSKABSPOLITIKKEN... 2 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG OG PRINCIPPER... 2 2 TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS

Læs mere

Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen. Sundhedsberedskab. Hjemmeplejen

Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen. Sundhedsberedskab. Hjemmeplejen Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen Sundhedsberedskab Hjemmeplejen 2013-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kontakt... 3 Ekstraordinære udskrivninger... 4 Personale... 5 Utensilier

Læs mere

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Godkendt af byrådet den 10. maj 2011 Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Faaborg-Midtfyn Kommune

Sundhedsberedskabsplan Faaborg-Midtfyn Kommune 1. Forord:...2 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...2 2.1. Det kommunale ansvar:...3 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...4 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

Ramme- og hensigtserklæring:

Ramme- og hensigtserklæring: Notat Ramme- og hensigtserklæring for samarbejdet om sundhedsberedskabet mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen og Praktiserende lægers organisation i regionen Ramme- og hensigtserklæring: Der

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og Struer kommuner

Politik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og Struer kommuner Politik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og 2019-2021 Indledning Holstebro, Skive, Lemvig og har ansvaret for at drive en række samfundsvigtige og kritiske funktioner med direkte påvirkning for

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift - Skanderborg Kommune Dato for gennemgang: 17. maj 2013 Planens dato: 9. april 2013 BRS sagsnr. 2010/015296 Anledning til

Læs mere

Den modtagne rådgivning bærer præg af, at der er genbrugt rådgivning til andre kommuner, og at man har glemt at slette irrelevante dele.

Den modtagne rådgivning bærer præg af, at der er genbrugt rådgivning til andre kommuner, og at man har glemt at slette irrelevante dele. GLADSAXE KOMMUNE Bilag 2: Kommentarer til Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Gladsaxe Kommunes sundhedsberedskabsplan NOTAT Dato: 23. juli 2013 Af: Ole Nedahl og Herle Klifoth Kommentarerne til Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan

Sundhedsberedskabsplan Sundhedsberedskabsplan 2018-2022 September 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 DEL 1 KRISESTYRINGSORGANISERINGEN...4 1.0 INDLEDNING...4 Læsevejledning...5

Læs mere

Beredskabsplan for Helsingør Kommune

Beredskabsplan for Helsingør Kommune Beredskabsplan for Helsingør Kommune Oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem niveau I, II og III-beredskabsplaner... 2 1.3 Opbygning... 2 1.4 Afprøvning

Læs mere

Beredskabets rolle ved drikkevandsforureninger

Beredskabets rolle ved drikkevandsforureninger Beredskabets rolle ved drikkevandsforureninger Det nye landkort for beredskaber fra 2016 En kommune ét beredskab Beredskabet er en del af forvaltningen typisk i teknik og miljø Beredskabskommission med

Læs mere

Scenarieanalyse Varde Kommune Sundhedsberedskabsplanen

Scenarieanalyse Varde Kommune Sundhedsberedskabsplanen Bilag 1 Scenarieanalyse Scenarieanalyse Varde Kommune Sundhedsberedskabsplanen 2017-2022 Bilag 1 Dok. nr. 78660-17 Indhold Indledning... 1 Varslede eller uvarslede scenarier... 2 Scenarie nr. 1 Modtagelse

Læs mere

Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune

Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune September 2017 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem niveau I, II og III-beredskabsplaner... 2 1.3 Opbygning... 2 1.4 Afprøvning

Læs mere

Skabelon til indsatsplaner

Skabelon til indsatsplaner Skabelon til indsatsplaner Indsatsplan SMITSOMME SYGDOMME i Handicap Situation Socialområdets tilbud adviseres om udbrud af en særlig smitsom sygdom. En særlig smitsom sygdom udgør specielt en trussel

Læs mere

BilagKB_131217_pkt.17.01. Sundhedsberedskabsplan Hvidovre Kommune

BilagKB_131217_pkt.17.01. Sundhedsberedskabsplan Hvidovre Kommune Sundhedsberedskabsplan Hvidovre Kommune Forslag, 18. november 2013 Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 3 1.0 Indledning... 4 1.1 Overordnede opgaver... 4 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Holbæk kommunes generelle beredskabsplan, Plan for fortsat drift. UDKAST Dato for gennemgang: 051113 Planens dato: 23. oktober 2013 BRS sagsnr.

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. Silkeborg Kommune 2014-2017

Sundhedsberedskabsplan. Silkeborg Kommune 2014-2017 Sundhedsberedskabsplan Silkeborg Kommune 2014-2017 Godkendt af Byrådet 16. december 2013 Birthe Krarup Juhl Johanne Helboe Nielsen Sagsnr.: 13/36622 Analyse & Udvikling Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Viborg Kommunes Beredskabshandleplan Dato for gennemgang: 23. september 2014 Planens dato: 21. maj 2014 BRS sagsnr. 2014/033669 Anledning til planens

Læs mere

BILAG 9 MASSEVACCINATION

BILAG 9 MASSEVACCINATION BILAG 9 December 2015 Beslutning om at vaccinere hele befolkningen eller større grupper heraf udmeldes af Sundhedsstyrelsen sammen med den overordnede handleplan. Sundhedsstyrelsen er endvidere ansvarlig

Læs mere

Beredskabsplan for Ringsted Kommune

Beredskabsplan for Ringsted Kommune Beredskabsplan for Ringsted Kommune April 2013 Indholdsfortegnelse BEREDSKABSPLAN FOR RINGSTED KOMMUNE...1 INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 1. Indledning 1.1 Formål Denne plan har til formål at sikre, at Ringsted

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne : rundniveau U: Udviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg og Viborg kommuner. Gyldig fra 1. januar 2018

Politik for Fortsat Drift Silkeborg og Viborg kommuner. Gyldig fra 1. januar 2018 Politik for Fortsat Drift Silkeborg og Viborg kommuner Gyldig fra 1. januar 2018 Indledning Silkeborg og Viborg kommuner har ansvaret for at drive en række samfundsvigtige og kritiske funktioner med direkte

Læs mere

Beredskabsplan for Vej & Park

Beredskabsplan for Vej & Park Beredskabsplan for Vej & Park Delplan til Lejre Kommunes Beredskabsplan Denne plan er på Niv III Februar 2011 1 1. Indledning 1.1 Formål Denne plans formål er at sikre, at Vej & Park kan opretholde sine

Læs mere

Varde Kommune. Beredskabspolitik. for Varde Kommune

Varde Kommune. Beredskabspolitik. for Varde Kommune Varde Kommune Beredskabspolitik for Varde Kommune 2014-2017 Sag 13-14365 Dok 115363-13 01.10.2013 sufa/vapl Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Formålet med beredskabspolitikken...2 1.2. Værdigrundlaget

Læs mere

Plan for Beredskab og Fortsat Drift. Skanderborg Kommune

Plan for Beredskab og Fortsat Drift. Skanderborg Kommune Plan for Beredskab og Fortsat Drift Skanderborg Kommune September 2018 Indhold Indledning...3 Ansvarsfordeling... 4 Østjyllands Brandvæsen: Koordinering og rådgivning... 4 Byrådet og direktionen: Plan

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune

Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune Godkendt af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den xx. marts 2013 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Overordnede opgaver for sundhedsberedskabet...5 3.0 Organisering

Læs mere

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle..

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle.. Samfundets beredskab - Og virksomhedernes egen rolle.. Dagsorden Samfundets beredskab principper og opbygning Redningsberedskabet Sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab Poli@et Beredskabsreformen,

Læs mere

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Aalborg Kommunes Beredskabspolitik

Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Aalborg Kommunes Beredskabspolitik Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Aalborg Kommunes Beredskabspolitik Godkendt i Aalborg Byråd 26. november 2018 Punkt 12. Kolofon: Miljø- og Energiforvaltningen

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 16.10.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Fraværende: Afbud: Michael Gammelgaard Indholdsfortegnelse: 82. Sundhedsberedskabsplan... 3 83.

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan 2014-2017. Godkendt i byrådet den XX

Sundhedsberedskabsplan 2014-2017. Godkendt i byrådet den XX Sundhedsberedskabsplan 2014-2017 Godkendt i byrådet den XX Alarmering af Sundhedsberedskabet i Rebild Kommune Beredskabschefen på tlf. 7011 5511 (Beredskabscenter Aalborgs vagttelefon - døgnbemandet) Beredskabet

Læs mere

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER December 2015 Indhold SIDE 1. FORORD 3 1.1 Det formelle grundlag for beredskabsplanen 3 1.2 Beredskabspligt 3 1.3 Beredskabsplanens overordnede

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens sundhedsberedskabs- og præhospitale plan

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens sundhedsberedskabs- og præhospitale plan Til Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet Att.: Stine Bisgaard Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens sundhedsberedskabs- og præhospitale plan 17. juli 2017 Med mail af 17. maj 2017

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Generel Beredskabsplan 2016 Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner. Dato for gennemgang: 7. april 2016 Planens dato: 2016 BRS sagsnr. 2016/039668 Anledning

Læs mere

Ledelse Den operative sundhedsstab (OSS) for Ældre- Handicapforvaltningen har ansvaret for at bedømme situationen og iværksætte relevante tiltag.

Ledelse Den operative sundhedsstab (OSS) for Ældre- Handicapforvaltningen har ansvaret for at bedømme situationen og iværksætte relevante tiltag. Smitsomme sygdomme Opgave Sundhedspersonalet i Aalborg Kommune skal kunne aflaste og støtte regionens sygehuse i situationer med et større udbrud af smitsom sygdom. Der kan være tale om alvorlig farlig

Læs mere

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13)

Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt. (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Beredskabsarbejdet i naturgassektoren og på energiområdet i øvrigt (Supplement til Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2012/13) Energistyrelsen - 30. november 2012 2 1. Baggrund. Artikel 4 i

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan

Sundhedsberedskabsplan Sundhedsberedskabsplan 28. november 2013 1 Aktivering af sundhedsberedskabet Syddjurs Kommune Beredskabschefen på tlf. 8959 4000 (døgnbemandet) Beredskabschefen aktiverer egen stab ved Brand og Redning

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. Herning Kommune 2015

Sundhedsberedskabsplan. Herning Kommune 2015 Herning Kommune 2015 Indholdsfortegnelse: Indhold Forord... 3 Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 4 Indledning... 4 Formål med sundhedsberedskabsplanen... 4 Planens præmisser... 4 Gyldighedsområde...

Læs mere

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT Version 11.01.2017 POLITIK FOR FORTSAT DRIFT for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner Baggrund for politikken Når alvorlige hændelser som hackerangreb, større forsyningssvigt, forulykket skolebus,

Læs mere

Beredskabsplanlægning går med andre ord ud på at skabe robuste organisationer.

Beredskabsplanlægning går med andre ord ud på at skabe robuste organisationer. Beredskabsplanen 1 DANVA, 13. + 14. marts 2012, Peter Nordahn Forberedt på krisen 2 Beredskabsplanlægning handler om at forberede sig på de hændelser, der ikke kan klares ved hjælp af almindelige ressourcer

Læs mere

Karantæneplan for Region Nordjylland

Karantæneplan for Region Nordjylland Karantæneplan for Region Nordjylland udgivet af Den Præhospitale Virksomhed 1 Karantæneplan for Region Nordjylland Udgivet af Præhospitalt Beredskab Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Region Nordjylland Niels

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. maj 2013

Sundhedsberedskabsplan. maj 2013 Sundhedsberedskabsplan 1. maj 2013 Indhold Side Forord Opdateringer Formål med sundhedsberedskabet Krisestaben Alarmering og aktivering af sundhedsberedskabsplanen Informationshåndtering Kommunens overordnede

Læs mere

Placering af materiel til opfyldelse af anvisninger Implementeringsplan

Placering af materiel til opfyldelse af anvisninger Implementeringsplan Beredskabsplan [Bilags-/referencenr.] ACTION CARD FOR KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Version: 1 af 11-09-2017 Godkendt af: Assens Byråd dec.2017 ACTION CARD FOR KOMMUNIKATIONSANSVARLIG Kommunikationsansvarlig

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan

Sundhedsberedskabsplan 2018-2022 Sundhedsberedskabsplan Varde kommune Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Overordnede opgaver... 5 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet... 5 1.3 Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab...

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune

Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune Godkendt af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 7. marts 2013 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Overordnede opgaver for sundhedsberedskabet...5 3.0 Organisering

Læs mere

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune

UDKAST til Beredskabspolitik for Frederiksberg Kommune Indledning Frederiksberg Kommune har ansvaret for at planlægge og drive en række samfundsvigtige opgaver både i hverdagen, og når uforudsete, større hændelser truer den fortsatte drift. Beredskabspolitikken

Læs mere

Bilag 3 BEREDSKABSPOLITIK. Kommunerne i Hovestadens Beredskab

Bilag 3 BEREDSKABSPOLITIK. Kommunerne i Hovestadens Beredskab Bilag 3 BEREDSKABSPOLITIK Kommunerne i Hovestadens Beredskab Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 4 Planlægningsgrundlag... 5 Forebyggelse... 5 Uddannelse... 6 Øvelser... 6 Evalueringer...

Læs mere

Fremadrettede procedurer for vaccination mod influenza A af kommunale personalegrupper

Fremadrettede procedurer for vaccination mod influenza A af kommunale personalegrupper Kommunaldirektøren Social- og sundhedsdirektøren Beredskabschefen Fremadrettede procedurer for vaccination mod influenza A af kommunale personalegrupper Resumé KL informerer i denne administrative information

Læs mere

Håndtering af varsler og alarmer

Håndtering af varsler og alarmer Instruks nr. 1 Håndtering af varsler og alarmer Opgave: Iværksættelse af informationer til relevante chefer og nøglepersoner hurtigst muligt efter at varslet / alarmen er modtaget. Modtagelsen af et varsel

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for Hørsholm Kommune

Sundhedsberedskabsplan for Hørsholm Kommune 16.4.2018 Hørsholm Kommune Sundhedsberedskabsplan 2018-2021 Sundhedsberedskabsplan for Hørsholm Kommune April 2018 Beredskabsplanen er udarbejdet i samarbejde med Nordsjællands Brandvæsen. Aktivering af

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan.

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Region Nordjylland Præhospital og beredskabsenheden Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø E-mail: sundhedsberedskabsplan@rn.dk s rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Med brev af

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. For. Center for social og Sundhed. Furesø Kommune

Sundhedsberedskabsplan. For. Center for social og Sundhed. Furesø Kommune Sundhedsberedskabsplan For Center for social og Sundhed Furesø Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Generelt om sundhedsberedskabsplanen side 3 Sundhedsberedskabets menneskelige og faglige ressourcer side

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet: Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift i Rebild Kommune Dato for gennemgang: 12. november 2013 Planens dato: 1. juli 2013 BRS sagsnr. 2010/017490 Anledning til

Læs mere

Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning

Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning Beredskabsstyrelsen Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning 1 Vejledning til statslige myndigheder om beredskabsplanlægning Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød

Læs mere