Benchmarkinganalyse 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Benchmarkinganalyse 2013"

Transkript

1 Benchmarkinganalyse på udvalgte serviceområder Benchmarkinganalyse august 2013 Side 1 af 52

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING KONKLUSION OG ANBEFALINGER AFGRÆNSNING, METODE OG FORBEHOLD BORGER, JOB, KULTUR OG FRITID INDLEDNING - UDGIFTER TIL FOLKEBIBLIOTEKER, KULTUREL VIRKSOMHED OG FOLKEOPLYSNING KONKLUSION ANALYSE BØRN OG UDDANNELSE INDLEDNING UDGIFTER TIL DAGTILBUDSOMRÅDET 0-10 ÅR KONKLUSION ANALYSE ANBEFALINGER TIL MULIGT POTENTIALE FÆLLESSTABEN KOMMUNENS UDGIFTER TIL ADMINISTRATION INDLEDNING - UDGIFTER TIL KOMMUNENS ADMINISTRATION KONKLUSION ANALYSE ANBEFALINGER TIL MULIGT POTENTIALE SYGEFRAVÆR SOCIAL OG SUNDHED KOMMUNALE TANDPLEJE INDLEDNING UDGIFTER TIL DEN KOMMUNALE TANDPLEJE KONKLUSION ANALYSE ANBEFALINGER TIL MULIGT POTENTIALE FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE INDLEDNING UDGIFTER TIL FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE KONKLUSION ANALYSE ANBEFALINGER TIL MULIGT POTENTIALE TEKNIK OG MILJØ INDLEDNING UDGIFTER TIL VINTERVEDLIGEHOLDELSE KONKLUSION ANALYSE ANBEFALINGER TIL MULIGT POTENTIALE Analysen er godkendt af direktionen den 15. august 2013 Benchmarkinganalyse august 2013 Side 2 af 52

3 1. Indledning Sønderborg Kommune står i de kommende år overfor store udfordringer for at leve op til byrådets vedtagne økonomiske politik. Der bliver pres på økonomien, og der er derfor behov for at finde nye veje til at nå målene og få afklaret, hvor og hvordan vi kan forbedre effektiviteten. Der bliver løbende offentliggjort forskellige nøgletal for kommunernes økonomi, og det er vanskeligt at få et samlet indtryk af disse. På nogle kommunale serviceområder er Sønderborg Kommune blandt de billigste i landet, men der er også områder, hvor det ikke er tilfældet. Der sættes også ofte lighedstegn mellem kommunernes udgifter og serviceniveau. Kommunernes udgiftsniveau er imidlertid ikke en dækkende betegnelse for serviceniveauet. Et højt udgiftsniveau kan være udtryk for et højt serviceniveau, kommunens rammebetingelser eller manglende evne til at løse opgaven effektivt. Der er derfor behov for en mere systematisk gennemgang af nøgletallene og en analyse af, om forskellene i nøgletallene afspejler forskelligt serviceniveau, rammevilkår eller effektivitet. Det er på den baggrund, at direktionen den 25. oktober 2012 besluttede at udarbejde en benchmarkinganalyse med kommuner, der har lavere nøgletal indenfor servicerammen. Formålet med benchmarkinganalysen er: at udarbejde en benchmarkinganalyse med kommuner, der har lavere nøgletal indenfor servicerammen - og dermed understøtte den nødvendige effektivisering og politiske prioritering i kommunen. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 3 af 52

4 2. Konklusion og anbefalinger Analysen viser, at der på alle de analyserede områder er et potentiale for at effektivisere og prioritere anderledes. Borger, Job, Kultur og Fritid Sønderborg Kommune er i forhold til udgifterne til folkebiblioteker, kulturel virksomhed og folkeoplysning blevet dyrere i løbet af de tre sidste år, imens resten af sammenligningskommunerne er på samme niveau eller er blevet billigere. Sønderborg ligger dog stadig under regions- og landsgennemsnittet, men over gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Når udgifterne til kulturhovedstadskandidaturen tages ud af analysen, viser det sig, at Sønderborg Kommune i 2012 ligger under både gennemsnittet for sammenligningskommunerne, regionen og hele landet. Forvaltningen vurderer, at der realistisk set er et besparelsespotentiale på ca. 6 mio. kr. Biblioteksområdet har et realistisk besparelsespotentiale på ca. 2,6 mio. kr. set i forhold til regionsgennemsnittet. Dette potentiale kan findes ved, at modernisere biblioteksstrukturen, hvilket biblioteket i øjeblikket er i gang med at lave et forslag til. På området andre kulturelle opgaver er besparelsespotentialet ca. 3,2 mio. kr. i forhold til landsgennemsnittet. Der er mange muligheder for at finde dette potentiale, da der kun er KAN-opgaver på området. Besparelserne vil dog have større eller mindre konsekvenser for foreninger, bygninger, arrangementer m.m. Lokaletilskudsområdet har ikke umiddelbart et stort besparelsespotentiale, der vil dog kunne spares kr. ved at nedsætte lokaletilskudsprocenten til lovens minimum. Der vil kunne findes yderligere besparelser ved køb af timer i selvejende haller, men dette kræver en større undersøgelse. Børn og Uddannelse Rapporten viser, at Sønderborg Kommune har relativt høje udgifter til dagplejen. Forvaltningen anbefaler at følge BDO s anbefaling, således at Sønderborg Kommune særligt får analyseret dagplejen nærmere, herunder at følgende temaer bliver en del af en fremadrettet analyse med fokus på at nedbringe enhedsomkostningerne: Kapacitetsudnyttelse, struktur, snitflader mellem pladsanvisning og øvrig dagpleje, generel organisering, ledelse, gæstedagpasning, tilsynsvirksomheden, MED-system mv. Endvidere anbefaler forvaltningen at foretage en nærmere analyse af institutionsområdet, hvor der blandt andet ses på forhold som: Kapacitetsudnyttelse, struktur, ledelse, normeringer, åbningstider, fastsættelse af forældrebetaling på baggrund af budgettet, pædagog /medhjælperratio, mødeaktivitet, gennemsnitslønninger, MED-system mv. På SFO-området anbefaler forvaltningen at afvente skolereformens indvirkning på eftermiddagstilbuddet. Forvaltningen anbefaler at prioritere en analyse af dagplejeområdet, som vil kunne igangsættes i foråret 2014, efterfulgt af en analyse på institutionsområdet. Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere et realistisk provenu, idet det fordrer en nærmere analyse af de enkelte områder og en politisk stillingtagen til serviceniveauet. Jf. budgetforbedringsforslagene for er der givet forskellige muligheder for effektiviseringer på 1, 2 eller 3 % på hele dagtilbudsområdet. En budgetforbedring på 1 % udgør ca. 3 mio. på helårsbasis. En ændring i personalefordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere vil kunne give et rationale på 3,7 mio på helårsbasis. Bemærk beløbene er nettobeløb eksklusive forældrebetalingsandelen på 25 %. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 4 af 52

5 Fællesstaben Der er foretaget en analyse af sygefraværet og kommunens udgifter til administration. Kommunens udgifter til administration Analysen viser, at Sønderborg Kommune i forhold til antal årsværk i administrationen, har færre ansatte pr. indbygger end sammenligningskommunerne og gennemsnittet for hele landet. Analysen viser desuden, at Sønderborg Kommune i forhold til udgifter til administration i 2012 var den tredjebilligste blandt de seks udvalgte sammenligningskommuner, og udgifterne ligger under gennemsnittet for sammenligningskommunerne og regionen men lidt over landsgennemsnittet. I forhold til bygningsudgifter til administration ser Sønderborg Kommune ud til at være dyrere end sammenligningskommunerne. Hvis Sønderborg Kommune samler administrationen på en enhed, kan der med udgangspunkt i erfaringerne fra de øvrige kommuner forsigtigt vurderet forventes en årlig besparelse på mellem 7 og 9 mio. kr. Beløbet fremkommer ved faldende udgifter til bygning, kørsel, personaleforbrug og forbrugsafgifter. Hvis denne løsning skal realiseres, anbefales det at få lavet et forstudie med beregninger af anlægsudgiften, en nærmere beregning og præcisering af driftsrationalet/rentabilitet, mulighed for alternativ anvendelse af de gamle rådhuse med mere. Sygefravær Analysen af sygefraværet viser, at Sønderborg Kommune har et højere sygefravær end to af de andre sammenligningskommuner (Esbjerg og Aabenraa), men sygefraværet er lavere og på niveau med de øvrige sammenligningskommuner. De økonomiske konsekvenser af fravær er komplekse at beregne præcist og korrekt, men der er ingen tvivl om, at et reduceret sygefravær alt andet lige reducerer de kommunale driftsudgifter på de borgerrettede områder betydeligt. På baggrund af analysen vil forvaltningen med udgangspunkt i, at det bør være muligt for Sønderborg Kommune at arbejde hen mod en fraværsprocent svarende til henholdsvis Esbjerg og Aabenraa Kommune, etablere kontakt til især disse kommuner med henblik på at udnytte deres erfaringer med sygefraværsindsatsen. Derudover vil nedenstående danne grundlag for den fortsatte indsats ift. nedbringelse af sygefraværet i Sønderborg Kommune: Direktionens konstante interesse og prioritering af ressourcer til håndtering af fravær Direktionen og chefgruppens konstante motivation af ledere og medarbejdere til at håndtere fravær som et fælles ansvar Prioritering af samarbejde og dialog i MED-systemet i forhold til forandring og forankring af ny kultur og vaner omkring håndtering af fravær på arbejdspladserne Integration af og opfølgning på projektets elektroniske værktøjer (Sygefraværsdialog, E- learnings kursus til ledere) i daglig drift så værktøjerne anvendes Integration af mindset fra God dialog om sygefravær på alle ledelsesniveauer og i den professionelle arbejdsmiljøorganisation, med trivsel som omdrejningspunkt Meget synlig formidling af indsatsens formål, mål, resultater, erfaring og viden for at kunne bevare fokus. Social og Sundhed Der er foretaget en analyse af udgifter til den kommunale tandpleje og udgifter til foranstaltninger for voksne handicappede. Den kommunale tandpleje Benchmarkinganalyse august 2013 Side 5 af 52

6 Analysen viser, at Sønderborg Kommune i forhold til udgifterne til den kommunale tandpleje i 2012 var den 2. billigste blandt de seks udvalgte sammenligningskommuner, og udgiftsniveauet i Sønderborg svinger omkring regions- og landsgennemsnittet. Tal for tandsundheden viser, at Sønderborg Kommune for alle betragtede årgange ligger dårligere end landsgennemsnittet. Så selvom Sønderborg Kommune udgiftsmæssigt er på niveau med landsgennemsnittet, ser tandsundheden i kommunen ud til at være dårligere. Der er et potentiale på ca. 0,4 mio. kr., hvis Sønderborg Kommune lå på samme udgiftsniveau som den billigste af sammenligningskommunerne (Horsens). Anbefalinger i forhold den kommunale tandpleje At der iværksættes et arbejde med at få udarbejdet en strategi for udvikling af tandplejen med fokus på fx den faglige kvalitet, det profylaktiske arbejde og sammensætning af personalegrupperne og opgavefordelingen mellem dem for at optimere effektiviteten Der udarbejdes konkrete anbefalinger, så det beregnede potentiale kan opnås At SCOR-tallene anvendes til fremtidig styring af tandplejens udvikling og aktiviteter At der ansættes flere tandplejere for at optimere opgavefordelingen og på den måde øge effektiviteten. Foranstaltninger for voksne handicappede Analysen viser, at Sønderborg Kommunes udgifter til foranstaltninger for voksne handicappede ligger højere end Aabenraa Kommunes men på niveau med regions- og landsgennemsnittet. Sønderborg Kommune er den 2. billigste af sammenligningskommunerne og ligger 9,3 % lavere end gennemsnittet for sammenligningsgruppen. Forklaringen på det højere udgiftsniveau i Sønderborg Kommune sammenlignet med Aabenraa Kommune er hovedsageligt højere udgifter til personlige hjælperordninger (BPA) og særlige dyre enkeltsager. Såfremt Sønderborg Kommune lå på samme udgiftsniveau som den billigste af sammenligningskommunerne (Aabenraa), ville der være et besparelsespotentiale på ca. 8-9 mio. kr. Sammenholdt med de allerede indarbejdede besparelser (5 mio. kr. de kommende år), vurderer forvaltningen, at der i perioden vil kunne findes besparelser på yderligere 4-8 mio. kr. årligt i forhold til de særligt begunstigende bevillinger og personlige hjælperordninger. For at opnå det mulige potentiale har forvaltningen følgende anbefalinger: Forvaltningen fortsætter den igangværende revurdering af særlige dyre enkeltsager. Forvaltningen indarbejder en oversigt over antallet af særlige dyre foranstaltninger og BPA ordninger i den kvartalsvise ledelsesinformation til udvalget. Forvaltningen fortsætter den igangværende styrkelse af myndigheden i Social og Sundhed i form af uddannelse, fokus på bedre sagsbehandling, udarbejdelse af kvalitetsstandarder, økonomistyring m.m. Teknik og Miljø Analysen viser, at Sønderborg Kommunes udgift til vintervedligeholdelsen ligger højere end sammenlignelige kommuner. Dette skyldes hovedsageligt, at serviceniveauet er højere i Sønderborg Kommune end i de andre kommuner. Derudover er der faktorer som vejr og geografi, som har en mindre indflydelse. Det vurderes, at der er et besparelsespotentiale på ca. 2 mio. kr. pr. år svarende til ca. 14 % af Sønderborg Kommunes budget til vintervedligeholdelse. Dette forudsætter, at Sønderborg Kommune vælger at komme ned på samme serviceniveau, som de øvrige kommuner. Det anbefales, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en dybdegående analyse af vintertjenesten og udarbejde et oplæg til et revideret vinterregulativ, der kan afdække et ændret serviceniveau og de afledte konsekvenser. Regulativet vil kunne sendes til politisk behandling i ultimo 2013 primo 2014 og dermed være gældende for vinteren 2014/2015. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 6 af 52

7 Vejvedligeholdelsen og grøn vedligeholdelse har ikke et besparelsespotentiale. Det vil dog løbende arbejdes på at effektivisere arbejdsprocesserne og finde nye måder at udføre opgaverne på, så omkostningsniveauet holdes nede. Dette er et konsulentfirma i gang med at undersøge. Samlet opgørelse over potentiale på de forskellige serviceområder Analysen viser, at der samlet set er et potentiale i størrelsesordenen 26,1-32,1 mio. kr. på de analyserede serviceområder. Potentialet er beregnet på baggrund af, at udgiftsniveauet bliver på niveau med sammenligningskommunerne, den billigste af disse eller ud fra region- og landsgennemsnittet. I nedenstående tabel er der en opsummering af potentialerne og angivet et forventet tidspunkt for indfrielse af disse. Tallene skal tages med de forbehold, som fremgår i analysen af de enkelte områder. Forvaltning og område Borger, Job, Kultur og Fritid Folkebiblioteker, kulturel virksomhed og folkeoplysning Børn og Uddannelse Effektiviseringer på 1 % på hele dagtilbudsområdet Ændret personalenormering i daginstitutioner - 70 % pædagoger ændres til 50 % pædagoger - 25 % pæd. medhjælper til 45% - 5 % PAU uændret. Fællesstaben Tværgående administration Potentiale (mio. kr.) Forventet tidspunkt for indfrielse , Tværgående sygefravær Social og Sundhed Foranstaltninger for voksne handicappede Tandpleje 0, Teknik og Miljø Vintervedligeholdelse Samlet beregnet potentiale 26,1-32,1 Bemærkning Beregnet ud fra regions- og landsgennemsnittet Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere et realistisk provenu, idet det fordrer en nærmere analyse af de enkelte områder og en politisk stillingtagen til serviceniveauet. Beregnet med udgangspunkt i erfaringer fra de øvrige kommuner I begge tilfælde er det beregnet ud fra den billigste af sammenligningskommunerne Beregnet ud fra et gennemsnit af sammenligningskommunerne Benchmarkinganalyse august 2013 Side 7 af 52

8 3. Afgrænsning, metode og forbehold Benchmarkinganalysen er ikke en generel analyse af alle relevante nøgletal på alle serviceområder. Den omfatter kun områder, hvor Sønderborg Kommune har høje nøgletal indenfor servicerammen i forhold til andre kommuner. Rammebetingelser og de udvalgte sammenligningskommuner Der sættes ofte lighedstegn mellem kommunernes udgifter og serviceniveau. Kommunernes udgiftsniveau er imidlertid ikke en dækkende betegnelse for serviceniveauet. Et højt udgiftsniveau kan være udtryk for et højt serviceniveau, kommunens rammebetingelser eller manglende evne til at løse opgaven effektivt (organisation, ledelse, osv.). En kommunes rammebetingelser er de strukturelle forhold, som påvirker udgiftsniveauet, men som den enkelte kommune kun i begrænset omfang kan påvirke. Fx vil befolkningens sociale profil (fx uddannelsesniveau) og alderssammensætning (fx en høj andel af ældre borgere) gøre, at der i nogle kommuner skal stilles større ressourcer til rådighed for at realisere de samme politiske målsætninger. For at begrænse betydningen af rammebetingelserne i benchmarkinganalysen, er der udvalgt sammenligningskommuner, der i forhold til indbyggertal og social profil (socioøkonomiske indeks) er sammenlignelige med Sønderborg Kommune. Der er i benchmarkinganalysen så vidt muligt sammenlignet med kommunerne, som fremgår af nedenstående tabel. Kommune Indbyggertal 1. januar 2012 Socioøkonomisk indeks 2012 (%) Aabenraa ,03 Haderslev ,03 Hjørring ,98 Horsens ,01 Svendborg ,97 Sønderborg ,02 Kilde: Der er i udvælgelsen også taget i betragtning, at flere af kommunerne ligger i Region Syddanmark. Da Tønder Kommune, som Sønderborg Kommune ofte sammenligner sig med, har et socioøkonomisk indeks på 1,13 %, er Tønder Kommune fravalgt. Det socioøkonomiske indeks er ikke tilstrækkelig til at forklare alle forskelle i rammebetingelserne i mellem kommunerne. På nogle områder har det socioøkonomiske indeks umiddelbart ikke nogen betydning i forhold til de analyserede nøgletal. Der er derfor anvendt andre nøgletal, som så vidt muligt anvendes til at udligne rammebetingelserne. Der er derudover også i analysen lavet sammenligninger i forhold til Gennemsnittet for sammenligningskommunerne Gennemsnittet for Region Syddanmark Gennemsnittet for hele landet Benchmarkinganalyse august 2013 Side 8 af 52

9 Socioøkonomiske indeks Det socialøkonomiske indeks er beregnet af Økonomi og Indenrigsministeriet og indgår i beregningen af kommunens samlede udgiftsbehov (i tilskuds- og udligningsordningen). Nøgletallet måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier. Disse kriterier indgår med forskellig vægt i beregningen, og er bl.a. Antal årige uden beskæftigelse ud over 5 % af årige i kommunen (18 %) Antal familier i visse boligtyper (15 %) og antal udlejede beboelseslejligheder (5 %) Antal børn i familier med lav uddannelse (15 %) og antal personer med lav indkomst (10 %) Antal årige uden erhvervsuddannelse (18 %) Antal diagnosticerede psykiatriske patienter (5 %) og antal udviklingshæmmede (5 %) En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet. Sønderborg Kommune ligger med et socioøkonomisk indeks på 1,02 % tæt på landsgennemsnittet. De udvalgte nøgletal Forvaltningerne i kommunen har hver valgt 1-2 overordnede nøgletal inden for servicerammen, som de har valgt at analysere nærmere. Nøgletallene er valgt ud fra: En undersøgelse af tilgængelige nøgletal for regnskab 2012 og hvorvidt Sønderborg Kommune inden for disse nøgletal ligger højt i forhold til landets kommuner Drøftelser i de enkelte forvaltninger Metode Benchmarkinganalysen er en resultatbenchmarkinganalyse, hvor der sammenlignes centrale nøgletal inden for forskellige serviceområder. Det har ikke været formålet med analysen at lave mere detaljerede analyser og sammenligninger af fx arbejdsgange og produktionsprocesser på tværs af de relevante kommuner. Sønderborg Kommune har udarbejdet nøgletallene på baggrund af tilgængeligt datagrundlag. De enkelte forvaltninger har dog i flere tilfælde haft kontakt til og besøgt sammenligningskommuner for at få afklaret baggrunden for deres nøgletal og forskelle i konteringspraksis. Datagrundlag Datagrundlaget for benchmarkinganalysen er primært kommunale nøgletal fra Danmarks Statistik og Kommunernes Landsforening for regnskab , som kommunerne har indberettet. I rapporten er tallene som udgangspunkt opgjort i årets priser. Det er forsøgt så vidt muligt i analysen at udvælge nøgletal, hvor der er færrest mulige fejlkilder på grund af forskellig konteringspraksis imellem kommunerne. Samtidig er tallene i nogle tilfælde korrigeret for forskellig konteringspraksis. Generelle forbehold for anvendelsen af nøgletal Nøgletal og benchmarking kan anvendes i flere sammenhænge og ud fra flere synsvinkler. De bør dog ikke anvendes automatisk til at tilpasse kommunens udgifter. Nøgletal bør betragtes som et instrument, som kan: Øge bevidstheden om, hvilke rammer kommunes strukturelle rammebetingelser sætter for kommunens virke Gøre politikere og embedsmænd bevidste om, hvordan den økonomiske situation ser ud i kommunen Give bevidsthed om kommunens udgiftspolitiske prioriteringer Benyttes som udgangspunkt for at formulere spørgsmål om, hvorfor man befinder sig i den aktuelle situation og om det rimelige heri, samt Benchmarkinganalyse august 2013 Side 9 af 52

10 Benyttes til at identificere områder, hvor nærmere analyser kunne være formålstjenlige. Formålet med nøgletal er således at give overblik og bevidstgøre om kommunens muligheder og prioriteringer. De enkelte nøgletal kan sjældent fortolkes isoleret, men hænger sammen med andre nøgletal. Er ressourceforbruget til fx skolefritidsordninger betydeligt højere end i sammenligningskommunerne, er det også vigtigt at have for øje, at de andre kommuner måske har lagt vægten på fritidshjem i stedet for skolefritidsordninger. Endvidere bør man altid være særdeles opmærksom på, at der kan være forskelle i konteringspraksis og opgavefordeling fra kommune til kommune. Desuden er det også vigtigt at være opmærksom på, at brugen af færre eller flere ressourcer på et udgiftsområde end andre kommuner kan være et udtryk for en politisk prioritering af et bestemt område. Endelig er det vigtigt at have for øje, at der er forskel på kvantitet og kvalitet. Nøgletal beskæftiger sig med målelige størrelser, og dette vil i vid udstrækning sige økonomiske forhold. Bruger en kommune således flere ressourcer på fx kulturområdet end kommuner med tilsvarende udgiftsbehov, vil man ud fra en økonomisk kvantitativ betragtning sige, at den pågældende kommune har et højt serviceniveau på kulturområdet. Dette siger dog ikke i sig selv noget om, hvad pengene bliver brugt til, og om de bliver anvendt effektivt. Kommunens evne til at løse opgaven effektivt (organisation, ledelse osv.) kan også have betydning. Endelig er det ikke givet, at et højt serviceniveau automatisk vil føre til en god kvalitet i servicen, ligesom det ikke er givet, at brugerne vil opleve servicen som udtryk for et højt serviceniveau. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 10 af 52

11 4. Borger, Job, Kultur og Fritid 4.1 Indledning - udgifter til folkebiblioteker, kulturel virksomhed og folkeoplysning Denne del af analysen omhandler nøgletal vedrørende udgifter til folkebiblioteker, kulturel virksomhed og folkeoplysning mv. pr. indbygger. Det dækker følgende områder 1 : Folkebiblioteker Museer Biografer Teatre Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver Fælles formål Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Ungdomsskolevirksomhed Fritids- og kulturområdet er generelt karakteriseret ved store frihedsgrader for kommunerne. Lovgivningen indeholder kun få SKAL-opgaver, fx på biblioteksområdet, musikskole-området og folkelysningsområdet. Ellers er der ikke mange grænser for, hvad kommunerne kan iværksætte med hjemmel i kommunalfuldmagten. Det betyder, at en stor del af fritids- og kulturområdet er KAN-opgaver, som i realiteten kan komme i spil, hvis vi skal finde besparelsespotentialer for at blive en af landets billigst drevne kommuner. Det samlede forbrug på analyseområdet var for Sønderborg Kommunes vedkommende ca. 109 mio. kr. i 2012, hvilket svarer til ca. 2,7 % af Sønderborg Kommunes samlede budget. Grafer på næste side viser udviklingen i kommunernes nøgletal fra 2010 til og med Graferne viser tydeligt hvilken udvikling, der er sket i Sønderborg Kommunes udgifter på området. Vi er gået fra i 2010 at være den anden billigste kommune blandt sammenligningskommunerne og være ca. 250 kr. billigere pr. indbygger sammenlignet med landsgennemsnittet, til i 2012 at være rykket frem som den næstdyreste af de 6 sammenligningskommuner og 84 kr. billigere pr. indbygger i forhold til landsgennemsnittet. 1 Det dækker følgende områder af kontoplanen: , , , , , , , , , , Benchmarkinganalyse august 2013 Side 11 af 52

12 Udgifter til biblioteker, kulturel virksomhed og folkeoplysning pr. indbygger Kilde: Noegletal.dk og Danmarks Statistik Regnskab 2010 Regnskab 2011 Regnskab 2012 Aabenraa Kommune Haderslev Kommune Hjørring Kommune Horsens Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Gennemsnit, sammenligningskommuner Gennemsnit, kommuner i Region Syddanmark Gennemsnit, hele landet Indekseret udvikling i udgifter til biblioteker, kulturel virksomhed og folkeoplysning pr. indbygger Regnskab 2010 Regnskab 2011 Regnskab 2012 Sønderborg Kommune Gennemsnit, kommuner i Region Syddanmark Gennemsnit, hele landet Gennemsnit, sammenlignings-kommuner Kilde: Noegletal.dk og Danmarks Statistik Benchmarkinganalyse august 2013 Side 12 af 52

13 4.2 Konklusion Hovedkonklusionen er, at Sønderborg Kommune overordnet på ovenstående områder er blevet dyrere og dyrere i løbet af de 3 sidste år, imens resten af sammenligningskommunerne er på samme niveau eller er blevet billigere. Sønderborg Kommune ligger dog stadig under regionsgennemsnittet med 96 kr. pr. indbygger og landsgennemsnittet med 84 kr. pr. indbygger, men over gennemsnittet for sammenligningskommunerne med 64 kr. pr. indbygger. At Sønderborg Kommune ligger over sammenligningskommunerne skyldes flere faktorer bl.a. Kulturhovedstadskandidaturen, hvor vi i 2011 har haft en udgift på ca. 3,1 mio. kr. og i 2012 en udgift på ca. 5 mio. kr. Nedenfor er der et skema, der viser Sønderborgs placering minus de udgifter, der har været til kulturhovedstaden Sønderborg Kommune minus kulturhovedstad Gennemsnit for sammenligningskommuner Gennemsnit for kommuner i region Syddanmark Gennemsnit for hele landet Når vi tager kulturhovedstadskandidaturen ud af analysen, viser det sig, at Sønderborg Kommune i 2012 ligger under både gennemsnittet for sammenligningskommunerne, regionen og hele landet, hvilket ikke giver noget besparelsespotentiale. Forvaltningen vurderer, at der realistisk set er et besparelsespotentiale på ca. 6 mio. kr. Biblioteksudgifter Biblioteksområdet har et realistisk besparelsespotentiale på ca. 2,6 mio. kr., set i forhold til regionsgennemsnittet. Dette potentiale kan findes ved, at modernisere biblioteksstrukturen, hvilket Biblioteket i øjeblikket er i gang med at lave et forslag til. Andre kulturelle opgaver På området Andre kulturelle opgaver er besparelsespotentialet ca. 3,2 mio. kr. i forhold til landsgennemsnittet. Der er mange muligheder for at finde dette potentiale, da der kun er KAN-opgaver på området. Besparelserne vil dog have større eller mindre konsekvenser for foreninger, bygninger, arrangementer mm. Lokaletilskud Lokaletilskudsområdet har ikke umiddelbart et stort besparelsespotentiale, der vil dog kunne spares kr. ved at nedsætte lokaletilskudsprocenten til lovens minimum. Der vil kunne findes yderligere besparelser ved køb af timer i selvejende haller, men dette kræver en større undersøgelse. 4.3 Analyse Da analyseområdet har en forholdsvis lille del af kommunens samlede økonomi og umiddelbart ligger godt i forhold til sammenligningskommunerne, har vi valgt at dele analysen op i følgende 3 undergrupper, som analyseres nærmere i næste afsnit: Folkebiblioteker Andre Kulturelle opgaver Lokaletilskud Benchmarkinganalyse august 2013 Side 13 af 52

14 Biblioteksudgifter pr. indbygger Biblioteksområdet er det klart største område, med et forbrug i 2012 på 33,1 mio. kr. I nedenstående tabel vises kommunernes udgift til biblioteket pr. indbygger Aabenraa Kommune Haderslev Kommune Hjørring Kommune Horsens Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Gennemsnit for sammenligningskommuner Gennemsnit for kommuner i region Syddanmark Gennemsnit for hele landet Kilde: Noegletal.dk og Danmarks Statistik Nøgletallene for biblioteket viser, at Sønderborg Kommune i alle 3 år har ligget på stort set det samme niveau, mens gennemsnittet for både sammenligningskommunerne, regionen og hele landet er faldet lidt. I 2012 ligger Sønderborg Kommune, som den tredje billigste af sammenlægningskommunerne og lidt under landsgennemsnittet, men over både regions gennemsnittet og gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Kigger vi på alle kommuner ligger Sønderborg Kommune som nummer 47 ud af 98 kommuner. Grunden til at Sønderborg Kommune ligger lidt højere i forhold til det nævnte sammenligningsgrundlag skyldes primært den meget decentrale biblioteksstruktur, hvorimod mange af de billigt drevne kommuner overvejende har en centraliseret biblioteksstruktur med et hovedbibliotek og meget få lokalbiblioteker eller et hovedbibliotek i kombination med en bogbus til yderområderne. En anbefaling til et muligt potentiale vil være, at det er realistisk at spare ca. 2,6 mio. kr. på biblioteksområdet i Sønderborg Kommune. Det vil bringe Sønderborg Kommune ned på niveau med regionsgennemsnittet. Den årlige driftsbesparelse vil primært skulle komme fra nedlæggelser eller sammenlægninger af nogle af de nuværende lokalbiblioteker. Dette går fint i tråd med, at biblioteket i Sønderborg Kommune i øjeblikket er i gang med, at lave et forslag til en modernisering af biblioteksstrukturen. Der er bl.a. i forbindelse med budgetforbedringsarbejdet for budget medtaget et forslag til sammenlægning af bibliotekerne i Ulkebøl og Augustenborg, hvilket er beregnet til en driftsbesparelse på ca. 1 mio. kr. Der kan være andre muligheder for yderligere sammenlægninger i de kommende år, men der er endnu ikke lavet nogen beregninger på disse. Såfremt Sønderborg Kommune skal ned på niveau med Haderslev, som er landets 4. billigste kommune, dvs. at spare ca. 9,6 mio. kr., vil det kræve, at en stor del af kommunens lokalbiblioteker nedlægges og der kun opretholdes et hovedbibliotek. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 14 af 52

15 I lov om biblioteksvirksomhed står der følgende om, hvad kommunerne som minimum er forpligtet til: 3. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en anden kommunalbestyrelse om hel eller delvis biblioteksbetjening. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt 1) etablere biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er afskåret fra selv at komme på biblioteket, 2) tilpasse bibliotekernes åbningstider til brugernes behov og 3) oprette filialer eller iværksætte andre betjeningstilbud, hvor kommunens størrelse og karakter gør det hensigtsmæssigt. Andre kulturelle opgaver Det næststørste område er andre kulturelle opgaver, med et forbrug i 2012 på 22,4 mio. kr. Området er, som overskriften viser, meget bredt, hvilket gør det svært at sammenligne de forskellige kommuner, da der er mange udgifter der kan lægges ind under overskriften andre kulturelle opgaver. I Sønderborg Kommune dækker Andre kulturelle opgaver bl.a. drift af kulturelle bygninger(sønderborg Teater, Alsion mm.), tilskud til musik-, teater-, studie- og kunstforeninger, diverse puljer under kultur- og fritidsudvalget, midler til afholdelse og markedsføring af arrangementer, tilskud til lokalhistoriske arkiver, interreg projekter. I nedenstående tabel vises kommunernes udgift til andre kulturelle opgaver pr. indbygger Aabenraa Kommune Haderslev Kommune Hjørring Kommune Horsens Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune minus Kulturhovedstad Gennemsnit for sammenligningskommuner Gennemsnit for kommuner i region Syddanmark Gennemsnit for hele landet Kilde: Noegletal.dk og Danmarks Statistik Nøgletallene viser, at Sønderborg Kommune er steget igennem alle 3 år og hele tiden har ligget et godt stykke over resten af landet. Et besparelsespotentiale vil derfor være 10,9 mio. kr. i forhold til sammenligningskommunerne og 8,2 mio. kr. i forhold til hele landet. Men da det er her, Kulturhovedstadsprojektet er blevet konteret, er det en af grundene til, at Sønderborg Kommune ligger så højt og er steget igennem alle årene. Derfor er der lavet en ekstra linje i skemaet, som viser regnskabet for andre kulturelle opgaver minus kulturhovedstaden, da dette vil give en mere reel sammenligning. Nu ligger Sønderborg Kommune ca. 5,9 mio. kr. for højt i forhold til gennemsnittet for sammenligningskommunerne og ca. 3,2 mio. kr. for højt i forhold til landsgennemsnittet. På dette område er alle udgifter kommunale Kan-opgaver og det vil derfor være muligt at finde rationalet, dog ikke uden at det har diverse konsekvenser, fx nedlæggelse af kulturelle bygninger og mindre eller ingen tilskud til diverse foreninger, hvilket kan betyde lukninger. Der er Benchmarkinganalyse august 2013 Side 15 af 52

16 også lavet aftaler med forskellige institutioner, foreninger m.m. på en del af områderne, som vil have kortere eller længere opsigelsesfrist. Lokaletilskud Den tredjestørste udgiftspost er lokaletilskud, som i 2012 havde et forbrug på 21,6 mio. kr. I nedenstående tabel vises kommunernes udgift til lokaletilskud pr. indbygger Aabenraa Kommune Haderslev Kommune Hjørring Kommune Horsens Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune minus selvejende haller Gennemsnit for sammenligningskommuner Gennemsnit for kommuner i region Syddanmark Gennemsnit for hele landet Kilde: Noegletal.dk og Danmarks Statistik Tallene viser umiddelbart, at Sønderborg Kommune ligger langt over både sammenligningskommuner, regions- og landsgennemsnittet. Faktisk skal Sønderborg Kommune ud fra disse tal kunne spare ca. 11,7 mio. hvis vi skal på niveau med sammenligningskommunerne og ca. 7,4 mio. kr. for at komme under landsgennemsnittet. En af de væsentligste grunde til, at Sønderborg Kommune ligger så højt er, at Sønderborg Kommune konterer både skole- og foreningstimer under lokaletilskudsområdet. I fx Aabenraa Kommune konterer de skolernes brug af de selvejende haller under skoleområdet. Aabenraas udgift til skolernes brug er på ca. 4,6 mio. kr. og hvis vi lægger dem oveni ovenstående tal vil Aabenraa nu have en udgift på 261 kr. pr. indbygger. Hvis dette blev korrigeret vil det give tabellen ovenfor et noget andet udsende, hvor Sønderborg Kommune højst sandsynligt stadig ville ligge over gennemsnittet, men slet ikke i samme niveau som nu. En anden faktor er, at Sønderborg Kommune ikke opkræver noget gebyr fra vores frivillige foreninger, som de gør i mange andre kommuner. Det ville give Sønderborg Kommune en indtægt, men også være en stor administrativ opgave. For at finde ud af hvor Sønderborg Kommune overordnet set ligger på sports- og fritidsområdet har vi taget nedenstående nøgletal med. Tabel: Udgifter til sport og fritid pr indbyggere Aabenraa Kommune Haderslev Kommune Hjørring Kommune Horsens Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Gennemsnit for sammenligningskommuner Gennemsnit for kommuner i region Syddanmark Gennemsnit for hele landet Kilde: Noegletal.dk og Danmarks Statistik Kigger vi på disse tal, som ikke er med i nøgletallet for denne analyse, men hvor lokaletilskud er indeholdt, så kan vi se at Sønderborg Kommune ligger langt under gennemsnittet for sammenligningskommuner, regionen og landet, og det kunne tyde på, at Sønderborg Kommune generelt er billig på dette område. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 16 af 52

17 Så konklusionen er, at Sønderborg Kommune ligger højt i forhold til resten af landet, hvis vi kigger specifikt på lokaletilskud, men at dette højst sandsynligt skyldes forskellige måder at give foreningerne hal og lokaletimer samt konteringen af køb af timer i selvejende haller. Der er derfor ikke umiddelbart det store besparelsespotentiale inden for lokaletilskudsområdet. Dog skal det nævnes, at kommunerne jf. Folkeoplysningslovens 25 kun er forpligtet til at betale 65 % lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde med egne eller lejede lokaler. Sønderborg Kommune giver lige nu 70 % og hvis vi vælger at sænke lokaletilskudsprocenten til 65 % vil dette betyder en besparelse på ca fra I 2011 sænkede Sønderborg Kommune tilskudsprocenten fra 75 % til 70 %. Et andet og større besparelsespotentiale er, som tidligere nævnt, at kigge på Sønderborg Kommunes leje af timer i de selvejende haller, hvor andre forvaltninger i andre kommuner opkræver et gebyr fra foreningerne pr. haltime. Det vil så betyde, at kommunens frivillige foreninger i fremtiden får en højere udgift til lokaleleje. Det vil kræve en større undersøgelse at finde et besparelsespotentiale for dette. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 17 af 52

18 5. Børn og Uddannelse 5.1 Indledning udgifter til dagtilbudsområdet 0-10 år På baggrund af KL s senest udarbejdede økonomiske nøgletal baseret på kommunernes regnskaber og budgetter, har Sønderborg Kommune og BDO haft en dialog omkring nøgletal og datausikkerhed. Datausikkerheden bygger dels på, at de tilgængelige økonomiske nøgletal ikke er baseret på helårsbørn i institutionerne, men derimod stikprøver, hvilket skaber en uensartethed i en sammenligning af de kommunale udgifter til dagtilbud. Endvidere tager nøgletallene ikke højde for væsentlige forskelle i kommunernes praksis og organisering - det kan blandt andet dreje sig om snitfladen mellem centralt niveau (hovedkonto 6) og decentralt (hovedkonto 3 og 5), men også forskelle i forhold til, hvilke udgifter, der er konteret under fælles formål, og hvilke der er lagt ud på mere specifikke funktioner. Sønderborg Kommune har på denne baggrund ønsket at få kvalitetssikret og valideret de eksisterende nøgletal, for herefter med større sikkerhed end i dag at kunne agere og handle på den viden, nøgletal kan give. Nærværende notat indeholder resultaterne af BDO s gennemgang af Sønderborg Kommunes nøgletal på dagtilbudsområdet 0-10 år og en benchmarkinganalyse med de tilsvarende nøgletal i Haderslev, Hjørring, Horsens, Svendborg og Aabenraa Kommune. Benchmarking handler om systematisk at sammenligne ensartede områder med henblik på at identificere forskelle mellem enhederne. Benchmarking handler derfor også om at skabe referencerammer for bedømmelsen af, om noget er godt eller dårligt, højt eller lavt, hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt. De nøgletal, der anvendes i benchmarkingen, giver et billede af de forskellige områders relative økonomi og aktiviteter, men bidrager som udgangspunkt ikke til at forklare de konstaterede afvigelser. Benchmarking er som udgangspunkt derfor også mest velegnet til at identificere områder og formulere relevante spørgsmål til kommunens nuværende opgaveløsning, ligesom benchmarking kan medvirke til at pege på områder, hvor nærmere undersøgelser kan være nyttige. Det er BDO s anbefaling, at der arbejdes videre med at identificere årsager og løsninger på de områder, hvor Sønderborg kommune har relativt høje udgifter. I notatet gennemgås først datagrundlaget, herunder sammenligningskommunerne. Herefter følger afsnittet med opsamling på notatets konklusioner og BDO s bemærkninger ift. det videre forløb. Endelig er der selve datadelen og benchmarkinganalysen. BDO har gennemført telefoninterviews omkring organisering af dagtilbudsområdet, snitflader, konteringspraksis og kvalitetssikring af børnetal pr. institutionstype i Hjørring, Haderslev og Aabenraa Kommune. Endvidere har BDO haft kontakt til Horsens og Svendborg Kommune for at kvalitetssikre antallet af indskrevne helårsbørn i de for benchmarkingen relevante institutionstyper i perioden Kvalitetssikringen af netop disse tal har været en vigtig del af benchmarkinganalysen, da kommunerne oplever, at deres egne helårsbørnetal afviger en del fra Danmarks Statistiks tal. Øvrige tal for Horsens og Svendborg Kommune baserer sig på træk fra Danmarks Statistik og er ikke korrigerede. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 18 af 52

19 Figurerne nedenfor viser udviklingen i de kommunale børnetal i sammenligningskommunerne, opgjort i 0-5-årige og 6-10-årige. Opdelingen følger institutionstyperne på funktion og på 0-10 års-området, der i nærværende benchmarking behandles hver for sig på baggrund af forskellige konterings- og takstudregningsregler. De fleste kommuner oplever et faldende børnetal, hvilket for mange kommuner betyder en nødvendig tilpasning af kapacitet og økonomi. Tendensen går igen på regions- og landsplan. Undtagelsen blandt sammenligningskommunerne er Horsens Kommune, der har en stigning i antal 0-5-årige fra 2010 til 2011 og gennem hele perioden har et stigende antal 6-10-årige. Figur: Antal børn, 0-5 år, Udviklingen i antal 0-5-årige, Sønderborg Haderslev Hjørring Horsens Svendborg Aabenraa Kilde: Danmarks Statistik Figur: Antal børn, 6-10 år, Udviklingen i antal 6-10-årige, Sønderborg Haderslev Hjørring Horsens Svendborg Aabenraa Kilde: Danmarks Statistik I analysen håndteres forskelle mellem kommunerne i antallet af børn i aldersmålgruppen og i udviklingen i børnetallet ved at fremlægge udgiften til de forskellige institutionstyper pr. indskrevet helårsbarn. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 19 af 52

20 5.2 Konklusion Dette afsnit sammenfatter resultaterne af benchmarkinganalysen samt BDO s bemærkninger i forhold til det videre arbejde. Benchmarking er som udgangspunkt mest velegnet til at identificere områder, der med fordel kan analyseres nærmere, ligesom benchmark ofte giver anledning til at formulere relevante spørgsmål til kommunens nuværende opgaveløsning. BDO har ikke vurderet konsekvenser af forskelle i det kommunale serviceniveau udmålt som eksempelvis åbningstider og pædagognormering pr. passet barn. Dette vil være relevante temaer i videre analyser, som en benchmark som denne kan give anledning til. De nøgletal, der anvendes i benchmarkingen, giver et billede af de forskellige områders relative økonomi og aktiviteter, men bidrager som udgangspunkt ikke til at forklare de konstaterede afvigelser. Det er BDO s anbefaling, at der arbejdes videre med at identificere årsager og løsninger på de områder, hvor Sønderborg kommune har relativt høje udgifter. Kommunerne i sammenligningen oplever generelt (Horsens Kommune undtaget) et faldende børnetal. Tendensen med et faldende børnetal går igen på regions- og landsplan, hvilket for mange kommuner medfører en nødvendig tilpasning af kapacitet og økonomi. Et passet barn mellem 0 og 5 år koster i gennemsnit 7 % mere i Sønderborg Kommune end i sammenligningskommunerne, svarende til et overgennemsnitligt forbrug på kr. netto pr. passet barn. Sønderborg Kommunes gennemsnitsudgifter trækkes op af relativt høje udgifter til den kommunale dagpleje, børnehaver samt høje fællesudgifter. Sønderborg Kommunes fællesudgifter på dagtilbudsområdet (funktion ) ligger 30 % over gennemsnittet i sammenligningskommunerne, svarende til kr. netto pr. passet barn på 0-5 år. Fælles udgifter dækker over bl.a. fælles ledelsesudgifter, udgifter til sprogvurdering og -stimulering, støttepædagoger, søskendetilskud, fripladser og tilskud til forældre, der vælger privat pasning. Sønderborg Kommunes overgennemsnitlige udgifter på fælles udgifter er disse blandt andet begrundet i lovbestemte tilskud til søskenderabat samt fripladstilskud, hvor Sønderborg Kommune ligger over gennemsnittet. Ligeledes har Sønderborg Kommune oplyst, at der i Sønderborg Kommune er en større andel af forældre, der vælger privat pasning end blandt sammenligningskommunerne, ligesom Sønderborg Kommune har oplyst, at kommunen har flere tosprogede børn end sammenligningskommunerne, hvilket påvirker udgifterne til sprogvurdering og sprogstimulering. Et dagplejebarn koster i gennemsnit 17,6 % mere i Sønderborg Kommune end i sammenligningskommunerne. Forskellen svarer til kr. netto pr. passet barn, hvilket må betegnes som en relativt stor afvigelse. I daginstitutionerne er billedet mere blandet. Sønderborg Kommune har i 2012 relativt høje udgifter til børn passet i børnehaver. Her ligger kommunens udgifter 21 % over gennemsnittet i sammenligningskommunerne, svarende til kr. netto pr. helårsbarn. Samtidig har kommunen relativt lave udgifter pr. barn i de aldersintegrerede institutioner. Her er kommunens udgiftsniveau 16 % under gennemsnittet i sammenligningskommunerne, svarende til kr. netto pr. passet barn. Det skal bemærkes, at udgifterne er opgjort pr. barn uagtet alder dvs. at flere børn på 0-2 år i de aldersintegrerede institutioner alt andet lige vil udløse en større gennemsnitlig udgift for kommunen pr. passet barn i denne institutionstype. Skolefritidsordningerne i Sønderborg Kommune har det næsthøjeste udgiftsniveau i sammenligningen. Kommunens udgifter ligger 38 % over gennemsnittet i sammenligningskommunerne, svarende til et overgennemsnitligt forbrug kr. netto pr. barn i SFO. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 20 af 52

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter. Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Børn & Kultur Dagtilbud 13. juli 2016 (jko) Sagsid. 16/14059 NOTAT KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Indhold og metode KORA 1 har med brug af 2014-tal analyseret kommunernes personaleforbrug i dagtilbud

Læs mere

Notat vedr. udviklingen på dagtilbudsområdet Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.:

Notat vedr. udviklingen på dagtilbudsområdet Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: BØRN OG UNGE Notat vedr. udviklingen på dagtilbudsområdet Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Dato: 24. maj 2017 Thomas Herskind Louise Raunkjær Udviklingen på dagtilbudsområdet

Læs mere

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. oktober 2010 Sagsnr.: 201001525-69

Læs mere

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten. NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud HOLBÆK KOMMUNE Dato: 17. november 2016 Sagsnr.: 16/54566 Notat Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud Byrådet besluttede ved budgetlægningen for 2015 at forøge bevillingen

Læs mere

Børne- og Familieudvalget. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2016-priser, kr.): Driftsbemærkninger:

Børne- og Familieudvalget. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2016-priser, kr.): Driftsbemærkninger: Budgettets hovedposter (netto-tal, 2016-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 10 - Dagtilbud for børn Regnskab Budget Budget 2015 2016 2017 03.22.05 Skolefritidsordninger 25.383 32.414 28.187 05.22.07 Centrale

Læs mere

Tabelrapport til sammenligningskommuner

Tabelrapport til sammenligningskommuner INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende

Læs mere

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv.

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. Økonomi Budget og Regnskab KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. KORA (statslig institution for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har sammenlignet kommunernes serviceniveau og produktivitet

Læs mere

Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen

Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen Indhold Baggrund... 2 Udgiftsniveau kontra Serviceniveau og produktivitet... 2 Biblioteksvæsen... 3 Regressionsanalyse... 3 Analyse af biblioteksvæsen... 3 Andel indbyggere

Læs mere

10 Dagtilbud for børn

10 Dagtilbud for børn 10 Dagtilbud for børn Budgettets hovedposter (netto-tal, 2013-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 10 - Dagtilbud for børn Regnskab Budget Budget 2012 2013 2014 03.22.05 Skolefritidsordninger 25.844 23.327

Læs mere

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på?

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? KL har udviklet et benchmarkingværktøj på området for udsatte børn og unge. Værktøjet giver kommunerne mulighed for nemt og hurtigt

Læs mere

Pasningsordninger for børn / Egenbetaling og tilskud KB 26.03.15: Godkendt (Sag nr. 347) 3.410 Pulje til mere personale i dagtilbud

Pasningsordninger for børn / Egenbetaling og tilskud KB 26.03.15: Godkendt (Sag nr. 347) 3.410 Pulje til mere personale i dagtilbud IKKE indarbejdede ændringer Nr. Funk- Børneudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning tion skab Opr. budget BF BO BO BO - serviceudgifter 2014 Ændr. udover vedtaget serviceniveau Pasningsordninger for børn

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice 5. januar 2012 Notat: Benchmarking på udgifterne til udsatte og handicappede voksne I en årrække er udgifterne på det specialiserede område steget eksponentielt mere end væksten i bruttonationalproduktet,

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014.

Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Notat vedrørende tilskud til private og kommunale Nærværende notat beskriver følgende: 1. Tilskud til private

Læs mere

Variationer i nøgletal på SFO-område internt i

Variationer i nøgletal på SFO-område internt i Variationer i nøgletal på SFO-område internt i Aarhus. Baggrund Gennemgangen af nøgletal synliggør bl.a. at direkte sammenligninger er vanskelige pga. forskellige opgørelsesmetoder. (bl.a. forskellige

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr. 00.30.00-Ø00-8-15 Dato:10.3.2015 Temaer til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af driftsbudget for 2016 Som oplæg til Børne- og Skoleudvalgets

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Benchmarking på det sociale område I budgetforliget for 2014 2017 indgår, at der skal gennemføres en analyse i form af en benchmarking

Læs mere

NOTAT. Demografiregulering med ny model

NOTAT. Demografiregulering med ny model NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet

NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Analyse Sagsnr. 241968 Brevid. 1730349 Ref. KTH Dir. tlf. 46 31 30 60 kirstenth@roskilde.dk NOTAT: Kommunale benchmarking: Service og produktivitet 29. august

Læs mere

DRIFT - ØNSKELISTEFORSLAG. Børne- og undervisningsudvalgets ønskelisteforslag Ønskelisteforslag [Hele kr.]

DRIFT - ØNSKELISTEFORSLAG. Børne- og undervisningsudvalgets ønskelisteforslag Ønskelisteforslag [Hele kr.] Børne- og undervisningsudvalgets ønskelisteforslag 2014 Nr. Ønskelisteforslag [Hele 1.000 kr.] ANLÆG: 1 Tandplejen indkøb af Digitale røgtenapparater 800 2 Pulje til It- hardware på 0-16 års området 1.500

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Handlingsplan - Familieområdet

Handlingsplan - Familieområdet Notat Handlingsplan - Familieområdet Kommunaldirektørens område og Familieafdelingen Økonomi Ramsherred 5 5700 Svendborg 1. Status. Udvikling i sagstal og udgifter 2007 2009 Baggrunden for de iværksatte

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER Faktabeskrivelse Center for Børn og Læring består af to serviceområder: SO 10 Dagtilbud for børn SO 12 Folke- og ungdomsskoler Den strukturelle beskrivelse af de to områder er opdelt efter serviceområde.

Læs mere

Notat: Personalenormering i Herning Kommunes Dagtilbud

Notat: Personalenormering i Herning Kommunes Dagtilbud Notat: Personalenormering i Herning Kommunes Dagtilbud Juni - 2014 Side 0 af 12 FORMÅL OG BAGGRUND... 2 RESUME... 2 NORMERINGER I DAGTILBUD PR. 1. OKTOBER 2012... 4 OPGØRELSE AF ANTAL INDSKREVNE BØRN:...

Læs mere

Effektiviseringsnotat Skole og Børn

Effektiviseringsnotat Skole og Børn Effektiviseringsnotat Skole og Børn Som led i arbejdet med screeningen af kommunens serviceområder har Deloitte modtaget materiale og analyser fra Roskilde Kommunes vedrørende området for Skole og Børn.

Læs mere

Dagpleje og daginstitutioner: Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent. Budget ,7 8,4 8,2 7,5 8,9 7,0 8,7

Dagpleje og daginstitutioner: Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent. Budget ,7 8,4 8,2 7,5 8,9 7,0 8,7 Dagpleje og daginstitutioner: Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211 9,7 8,4 8,2 7,5 8,9 7, 8,7 Herning 9,7 Holstebro Horsens 8,2 8,4 Randers 7,5 Silkeborg 8,9 Skive 7, Viborg

Læs mere

Pol. Org. Nr. Tekst 2016 2017 2018 2019 Bemærkninger. 003.00.01 Skoleområdet -375-1.500-1.500-1.500

Pol. Org. Nr. Tekst 2016 2017 2018 2019 Bemærkninger. 003.00.01 Skoleområdet -375-1.500-1.500-1.500 BUDGET 2016-19 UDVALGET for BØRN OG UNGE REDUKTIONSBLOKKE Afsnit: Side: Oprettet:11.03.15 Rev.:28.04.15 1000 kr. DRIFT Pol. Org. Nr. Tekst 2016 2017 2018 2019 Bemærkninger 003.00.01 Skoleområdet -375-1.500-1.500-1.500

Læs mere

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen. Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 13. april 2016 Demografikorrektion til budget 2017 og overslagsårene

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Social og Sundhed, Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 TRÆNINGSOMRÅDETS

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

Udvikling i antallet af pædagoger

Udvikling i antallet af pædagoger Udvikling i antallet af pædagoger Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe har bedt om en redegørelse for udviklingen i antallet af pædagoger, jf. artikel i JP Aarhus 12.oktober. Artiklen bygger på informationer,

Læs mere

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011 ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE I. OVERSIGT OVER HJÆLPEMIDDELOMRÅDET

Læs mere

Børne- og kulturudvalget. Bemærkninger til Budget 2017-2020. Version 1

Børne- og kulturudvalget. Bemærkninger til Budget 2017-2020. Version 1 Børne- og kulturudvalget Bemærkninger til Budget 2017-2020 Version 1 1 Driftskonti Hovedkonto 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 00 28 Fritidsområder Det afsatte budgetbeløb dækker de årlige

Læs mere

Der indgår ligeledes en decentral budgetforøgelse på 16,3 mio. kr. i 2016, hvilket skyldes decentral genbevilling fra 2014 til 2016.

Der indgår ligeledes en decentral budgetforøgelse på 16,3 mio. kr. i 2016, hvilket skyldes decentral genbevilling fra 2014 til 2016. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 10 - Dagtilbud for børn Regnskab Budget Budget 2014 2015 2016 03.22.05 Skolefritidsordninger 28.355 28.773 32.237 05.22.07 Centrale

Læs mere

Nærværende notat beskriver mulige potentialer indenfor fritids- og kulturområdet (incl. bibliotek 1 ).

Nærværende notat beskriver mulige potentialer indenfor fritids- og kulturområdet (incl. bibliotek 1 ). Sagsnr. 274223 Brevid. 2240305 NOTAT: Temaanalyse vedr. kultur, fritid og bibliotek 17. december 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en

Læs mere

Forventet regnskab 1.000 kr. Forventet merudgift/ mindreindtægt

Forventet regnskab 1.000 kr. Forventet merudgift/ mindreindtægt UDDANNELSES-, SOCIAL- OG KULTURUDVALGET Uddannelse incl. SFO 142.521 36.443 141.321-1.200 Musik- og ungdomsskole 4.671 1.235 4.671 Børn og unge 99.209 21.521 97.745-1.464 Idrætshaller 1.010 267 1.010 Kultur

Læs mere

Forventet regnskab kr.

Forventet regnskab kr. BUDGETOPFØLGNING 21 PR. 31.3.1 UDDANNELSE-, SOCIAL- OG KULTURUDVALGET 31.3.1 Politikområde 15 Uddannelse incl. SFO 145.678 37.937 149.74 3.396 16 Musik- og ungdomsskole 4.594 1.95 4.594 17 Børn og unge

Læs mere

Fritid, biblioteksvæsen, kultur m.v.

Fritid, biblioteksvæsen, kultur m.v. 9.103 Faaborg-Midtfyn Kommune Udgifter i løbende og faste priser Løbende priser 2016-priser Faaborg-Midtfyn Kommune Sml.- gruppen Region Syddanmark Hele landet Faaborg-Midtfyn Kommune Sml.- gruppen Region

Læs mere

Fælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet. Endelig beskrivelse af indikatorer

Fælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet. Endelig beskrivelse af indikatorer Fælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet KL Endelig beskrivelse af indikatorer KL Fælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet Endelig beskrivelse af indikatorer Rambøll Management

Læs mere

1 Gennemgang af timeprisberegning

1 Gennemgang af timeprisberegning 1 Gennemgang af timeprisberegning På baggrund af henvendelse fra Bornholms Regionskommune er BDO blevet bedt om at foretage en kvalitetssikring af kommunens prisberegninger på fritvalgsområdet, idet prisberegningen

Læs mere

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Benchmarkanalyse I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov KORAs kommunetal, februar 2017: Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov Nogle kommuner bruger næsten dobbelt så meget som andre kommuner på for eksempel børnepasning og folkeskole. Forskellen

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal

Læs mere

Høringsmateriale vedr. fremtidig dagtilbudsstruktur i Årslev. Sags-id: 28.00.00-P20-3-13

Høringsmateriale vedr. fremtidig dagtilbudsstruktur i Årslev. Sags-id: 28.00.00-P20-3-13 Høringsmateriale vedr. fremtidig dagtilbudsstruktur i Årslev 2014 Sags-id: 28.00.00-P20-3-13 BAGGRUND 3 KAPACITET OG BØRNETAL 4 Pasningsbehov 4 Bygningskapacitet 4 OVERSIGT OVER SCENARIER 5 BEMÆRKNINGER

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Faglige resultater. Måned og årstal for seneste evaluering. Beskrivelse af evalueringsværktøj. Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat

Faglige resultater. Måned og årstal for seneste evaluering. Beskrivelse af evalueringsværktøj. Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat Faglige resultater De pædagogiske læreplaner Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov: Metode til

Læs mere

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

Notat. Forældrebetalingen for pasnings- og fritidstilbud for budget 2016 m. v. 2. fællesmøde. Aarhus Kommune. Den 23.

Notat. Forældrebetalingen for pasnings- og fritidstilbud for budget 2016 m. v. 2. fællesmøde. Aarhus Kommune. Den 23. Notat Emne Til Forældrebetalingen for pasnings- og fritidstilbud for budget 2016 m. v. 2. fællesmøde Den 23. september 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge I det følgende er en beskrivelse af udviklingen i

Læs mere

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Udvalget Kultur og fritid

Udvalget Kultur og fritid Udvalget Kultur og fritid Udvalget for Kultur og fritid er ansvarlig for et politikområde: Kultur og fritid. Politikområde 15. Kultur og fritid Udvalget for Kultur og fritid varetager opgaver indenfor

Læs mere

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Budget og Analyse Dato: 18. juni 2014 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 18. juni 2014 Kopi til: Emne: Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Indhold 1.0 Indledning...

Læs mere

1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016.

1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016. Social - og Arbejdsmarkedssekretariat Sagsnr. 270448 Brevid. 2292006 Ref. HLLA Dir. tlf. 4631 6973 hannell@roskilde.dk NOTAT: Budgetudfordring på voksensocialområdet i 2016 17. marts 2016 1. Baggrund og

Læs mere

Børn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud. 05.25.10 Fælles formål

Børn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud. 05.25.10 Fælles formål Børn - Dagtilbud Den samlede budgetramme for Dagtilbud er opdelt på følgende områder: Funktion Hovedområde (beløb i 1.000 kr. netto) Budget 2015 05.25.10 Fælles formål 22.034 05.25.11 Dagpleje 53.863 05.25.13

Læs mere

Bilag 6. Stort fald i sygefravær. Udarbejdet af Økonomi Side 1 af 5

Bilag 6. Stort fald i sygefravær. Udarbejdet af Økonomi Side 1 af 5 Bilag 6 Stort fald i sygefravær Sygefraværet i Langeland Kommune er faldet fra 5,8 % til 5,1 % fra 2011 til 2012 og det samlede fravær har også oplevet et fald fra 8,5 % til 7,9 % i samme periode. Det

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Vejledning til formidling af ledelsesinformation

Vejledning til formidling af ledelsesinformation Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges

Læs mere

Sektorredegørelse for Økonomi- og Planudvalget

Sektorredegørelse for Økonomi- og Planudvalget Sektorredegørelse for Økonomi- og Planudvalget Kapitel 1 beskrivelse af området Økonomi- og Planudvalget beskæftiger sig primært med styring af kommunens økonomi, personale samt administration og planlægning

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster.

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster. Sagsnr. 274223 Brevid. 2231646 NOTAT: Temaanalyse vedr. overførselsindkomster 20. november 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl.

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015,

Læs mere

K V A L I T E T S R A P P O R T P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T

K V A L I T E T S R A P P O R T P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET K O M M U N E K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse.

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2016-2019, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen

Læs mere

POTENTIALEPAKKE NØGLETAL INDEKS FORBRUG OG BEFOLKNING. Udvikling i forbrug og befolkning i en effektfuld kommune. Aabenraa Kommune

POTENTIALEPAKKE NØGLETAL INDEKS FORBRUG OG BEFOLKNING. Udvikling i forbrug og befolkning i en effektfuld kommune. Aabenraa Kommune POTENTIALEPAKKE Det overordnede økonomiske potentiale for Udvalget for Læring - Dagtilbud INDEKS FORBRUG OG BEFOLKNING NØGLETAL Udvikling i forbrug og befolkning i en effektfuld kommune Aabenraa Kommune

Læs mere

Center for Børn og Læring Serviceområde 10 Dagtilbud for Børn og Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler

Center for Børn og Læring Serviceområde 10 Dagtilbud for Børn og Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler ØKONOMI, PERSONALE O G BORGERSERVICE Perspektivnotat Dato: 19. februar 2013 Center for Børn og Læring Serviceområde 10 Dagtilbud for Børn og Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Faktaoplysninger Center

Læs mere

Gæstedagpleje i Egeknoppen, Grimstrup

Gæstedagpleje i Egeknoppen, Grimstrup Giørtz Plads 2, 6760 Ribe Dato 20. juni 2016 Gæstedagpleje i Egeknoppen, Grimstrup I forbindelse med forslaget om at lukke dagplejen i Grimstrup pga. et lavt børnetal sammenholdt med den overskydende fysiske

Læs mere

BØRNEPASNINGSPOLITIK Drift, serviceudgifter

BØRNEPASNINGSPOLITIK Drift, serviceudgifter Indledning Området administreres af Børneudvalget. Området omfatter udgifter til dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede daginstitutioner samt tilskud til privat pasning. Området omfatter både almindelige

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 4. juli 2014 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 4. juli 2014 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 4. juli 2014 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner området indeholder pasningstilbud til vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidsklubber og privat institutioner samt socialpædagogiske fritidsforanstaltninger. Der gives desuden tilskud

Læs mere

Beretning 2010 for politikområderne: Regnskab Afvigelse til opr. budget Kultur og Fritid 59.719 58.077 56.739 2.980 238.096 245.494 256.779-18.

Beretning 2010 for politikområderne: Regnskab Afvigelse til opr. budget Kultur og Fritid 59.719 58.077 56.739 2.980 238.096 245.494 256.779-18. Beretning 2010 for politikområderne: Kultur og Fritid Børn-, Unge- og Sundhedsudgifter Bevillingsoversigt drift (inkl. refusion): (i 1000 kr.) Oprindeligt Regnskab opr. Kultur og Fritid 59.719 58.077 56.739

Læs mere

Børn-, Unge- og Fritidsudvalget Budgetopfølgning pr. 28. februar 2011

Børn-, Unge- og Fritidsudvalget Budgetopfølgning pr. 28. februar 2011 Børn-, Unge- og Fritidsudvalget Budgetopfølgning pr. 28. februar 1. Resume Drift I 1.000 kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget Forventet resultat Afvigelse Drift i alt 282.676 282.676 282.676 0 Kultur

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

Så meget koster et barn i dagtilbud

Så meget koster et barn i dagtilbud Kasper Lemvigh, Jacob Seier Petersen, Camilla Dalsgaard og Jakob Haslund-Thomsen Så meget koster et barn i dagtilbud Kommunernes enhedsudgifter til dagtilbud 2009-2013 Så meget koster et barn i dagtilbud

Læs mere

Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2012

Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2012 Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for Chefen for Dagtilbud er forpligtet til at arbejde målrettet på at efterleve og opfylde aftalens indhold, herunder nedenstående politiske mål. Indsatsområder

Læs mere

Beskrivelse af principper og beregningsgrundlag i den reviderede tildelingsmodel for dagtilbud og SFH

Beskrivelse af principper og beregningsgrundlag i den reviderede tildelingsmodel for dagtilbud og SFH Beskrivelse af principper og beregningsgrundlag i den reviderede tildelingsmodel for dagtilbud og SFH Dette bilag beskriver de tildelingsprincipper og beregningsgrundlag, som danner grundlag for oplægget

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Dagpleje og daginstitutioner

Dagpleje og daginstitutioner 50.40.01. Dagpleje og daginstitutioner Området dækker dagpasning af 0 6årige i dagpleje, kommunale og selvejende daginstitutioner og puljeordninger. Tilskud privat pasning af børn i alderen 0-2 år. Specialbørnehaver

Læs mere

Bilag 1: Drejebog for analyse af udgiftsprioritering vedr. Budget 2017

Bilag 1: Drejebog for analyse af udgiftsprioritering vedr. Budget 2017 16-12-2015 Jacob Dahl Andersen Direkte: 7257 7483 Mail: jan@jammerbugt.dk Sagsnr.: 00.30.02-S00-39-15 Bilag 1: Drejebog for analyse af udgiftsprioritering vedr. Budget 2017 Kommunalbestyrelsen har besluttet,

Læs mere

SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune

SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Økonomi og Lønstyring SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune Medlem af Borgerrepræsentationen

Læs mere

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud.

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. Sagsbehandler: 01102014 / toje/cabu/sirk Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. På grund af det faldende antal børn i kommunens skoleklubber, har administrationen udarbejdet oplæg

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Greve, Hillerød og Høje- Taastrup kommuner.

Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Greve, Hillerød og Høje- Taastrup kommuner. Nøgletalsrapport 2014 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Greve, Hillerød og Høje- Taastrup kommuner. 2 Rapporten er udarbejdet af en tværgående gruppe bestående

Læs mere

NOTAT: Demografinotat budget 2018

NOTAT: Demografinotat budget 2018 Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække

Læs mere

Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015

Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Voksne 65+ Administration 180 160 Børnepasning 0-5 år Voksne med særlige behov 18+ Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse 140 120 100 80

Læs mere