Benchmarkinganalyse 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Benchmarkinganalyse 2013"

Transkript

1 Benchmarkinganalyse på udvalgte serviceområder Benchmarkinganalyse august 2013 Side 1 af 52

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING KONKLUSION OG ANBEFALINGER AFGRÆNSNING, METODE OG FORBEHOLD BORGER, JOB, KULTUR OG FRITID INDLEDNING - UDGIFTER TIL FOLKEBIBLIOTEKER, KULTUREL VIRKSOMHED OG FOLKEOPLYSNING KONKLUSION ANALYSE BØRN OG UDDANNELSE INDLEDNING UDGIFTER TIL DAGTILBUDSOMRÅDET 0-10 ÅR KONKLUSION ANALYSE ANBEFALINGER TIL MULIGT POTENTIALE FÆLLESSTABEN KOMMUNENS UDGIFTER TIL ADMINISTRATION INDLEDNING - UDGIFTER TIL KOMMUNENS ADMINISTRATION KONKLUSION ANALYSE ANBEFALINGER TIL MULIGT POTENTIALE SYGEFRAVÆR SOCIAL OG SUNDHED KOMMUNALE TANDPLEJE INDLEDNING UDGIFTER TIL DEN KOMMUNALE TANDPLEJE KONKLUSION ANALYSE ANBEFALINGER TIL MULIGT POTENTIALE FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE INDLEDNING UDGIFTER TIL FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE KONKLUSION ANALYSE ANBEFALINGER TIL MULIGT POTENTIALE TEKNIK OG MILJØ INDLEDNING UDGIFTER TIL VINTERVEDLIGEHOLDELSE KONKLUSION ANALYSE ANBEFALINGER TIL MULIGT POTENTIALE Analysen er godkendt af direktionen den 15. august 2013 Benchmarkinganalyse august 2013 Side 2 af 52

3 1. Indledning Sønderborg Kommune står i de kommende år overfor store udfordringer for at leve op til byrådets vedtagne økonomiske politik. Der bliver pres på økonomien, og der er derfor behov for at finde nye veje til at nå målene og få afklaret, hvor og hvordan vi kan forbedre effektiviteten. Der bliver løbende offentliggjort forskellige nøgletal for kommunernes økonomi, og det er vanskeligt at få et samlet indtryk af disse. På nogle kommunale serviceområder er Sønderborg Kommune blandt de billigste i landet, men der er også områder, hvor det ikke er tilfældet. Der sættes også ofte lighedstegn mellem kommunernes udgifter og serviceniveau. Kommunernes udgiftsniveau er imidlertid ikke en dækkende betegnelse for serviceniveauet. Et højt udgiftsniveau kan være udtryk for et højt serviceniveau, kommunens rammebetingelser eller manglende evne til at løse opgaven effektivt. Der er derfor behov for en mere systematisk gennemgang af nøgletallene og en analyse af, om forskellene i nøgletallene afspejler forskelligt serviceniveau, rammevilkår eller effektivitet. Det er på den baggrund, at direktionen den 25. oktober 2012 besluttede at udarbejde en benchmarkinganalyse med kommuner, der har lavere nøgletal indenfor servicerammen. Formålet med benchmarkinganalysen er: at udarbejde en benchmarkinganalyse med kommuner, der har lavere nøgletal indenfor servicerammen - og dermed understøtte den nødvendige effektivisering og politiske prioritering i kommunen. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 3 af 52

4 2. Konklusion og anbefalinger Analysen viser, at der på alle de analyserede områder er et potentiale for at effektivisere og prioritere anderledes. Borger, Job, Kultur og Fritid Sønderborg Kommune er i forhold til udgifterne til folkebiblioteker, kulturel virksomhed og folkeoplysning blevet dyrere i løbet af de tre sidste år, imens resten af sammenligningskommunerne er på samme niveau eller er blevet billigere. Sønderborg ligger dog stadig under regions- og landsgennemsnittet, men over gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Når udgifterne til kulturhovedstadskandidaturen tages ud af analysen, viser det sig, at Sønderborg Kommune i 2012 ligger under både gennemsnittet for sammenligningskommunerne, regionen og hele landet. Forvaltningen vurderer, at der realistisk set er et besparelsespotentiale på ca. 6 mio. kr. Biblioteksområdet har et realistisk besparelsespotentiale på ca. 2,6 mio. kr. set i forhold til regionsgennemsnittet. Dette potentiale kan findes ved, at modernisere biblioteksstrukturen, hvilket biblioteket i øjeblikket er i gang med at lave et forslag til. På området andre kulturelle opgaver er besparelsespotentialet ca. 3,2 mio. kr. i forhold til landsgennemsnittet. Der er mange muligheder for at finde dette potentiale, da der kun er KAN-opgaver på området. Besparelserne vil dog have større eller mindre konsekvenser for foreninger, bygninger, arrangementer m.m. Lokaletilskudsområdet har ikke umiddelbart et stort besparelsespotentiale, der vil dog kunne spares kr. ved at nedsætte lokaletilskudsprocenten til lovens minimum. Der vil kunne findes yderligere besparelser ved køb af timer i selvejende haller, men dette kræver en større undersøgelse. Børn og Uddannelse Rapporten viser, at Sønderborg Kommune har relativt høje udgifter til dagplejen. Forvaltningen anbefaler at følge BDO s anbefaling, således at Sønderborg Kommune særligt får analyseret dagplejen nærmere, herunder at følgende temaer bliver en del af en fremadrettet analyse med fokus på at nedbringe enhedsomkostningerne: Kapacitetsudnyttelse, struktur, snitflader mellem pladsanvisning og øvrig dagpleje, generel organisering, ledelse, gæstedagpasning, tilsynsvirksomheden, MED-system mv. Endvidere anbefaler forvaltningen at foretage en nærmere analyse af institutionsområdet, hvor der blandt andet ses på forhold som: Kapacitetsudnyttelse, struktur, ledelse, normeringer, åbningstider, fastsættelse af forældrebetaling på baggrund af budgettet, pædagog /medhjælperratio, mødeaktivitet, gennemsnitslønninger, MED-system mv. På SFO-området anbefaler forvaltningen at afvente skolereformens indvirkning på eftermiddagstilbuddet. Forvaltningen anbefaler at prioritere en analyse af dagplejeområdet, som vil kunne igangsættes i foråret 2014, efterfulgt af en analyse på institutionsområdet. Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere et realistisk provenu, idet det fordrer en nærmere analyse af de enkelte områder og en politisk stillingtagen til serviceniveauet. Jf. budgetforbedringsforslagene for er der givet forskellige muligheder for effektiviseringer på 1, 2 eller 3 % på hele dagtilbudsområdet. En budgetforbedring på 1 % udgør ca. 3 mio. på helårsbasis. En ændring i personalefordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere vil kunne give et rationale på 3,7 mio på helårsbasis. Bemærk beløbene er nettobeløb eksklusive forældrebetalingsandelen på 25 %. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 4 af 52

5 Fællesstaben Der er foretaget en analyse af sygefraværet og kommunens udgifter til administration. Kommunens udgifter til administration Analysen viser, at Sønderborg Kommune i forhold til antal årsværk i administrationen, har færre ansatte pr. indbygger end sammenligningskommunerne og gennemsnittet for hele landet. Analysen viser desuden, at Sønderborg Kommune i forhold til udgifter til administration i 2012 var den tredjebilligste blandt de seks udvalgte sammenligningskommuner, og udgifterne ligger under gennemsnittet for sammenligningskommunerne og regionen men lidt over landsgennemsnittet. I forhold til bygningsudgifter til administration ser Sønderborg Kommune ud til at være dyrere end sammenligningskommunerne. Hvis Sønderborg Kommune samler administrationen på en enhed, kan der med udgangspunkt i erfaringerne fra de øvrige kommuner forsigtigt vurderet forventes en årlig besparelse på mellem 7 og 9 mio. kr. Beløbet fremkommer ved faldende udgifter til bygning, kørsel, personaleforbrug og forbrugsafgifter. Hvis denne løsning skal realiseres, anbefales det at få lavet et forstudie med beregninger af anlægsudgiften, en nærmere beregning og præcisering af driftsrationalet/rentabilitet, mulighed for alternativ anvendelse af de gamle rådhuse med mere. Sygefravær Analysen af sygefraværet viser, at Sønderborg Kommune har et højere sygefravær end to af de andre sammenligningskommuner (Esbjerg og Aabenraa), men sygefraværet er lavere og på niveau med de øvrige sammenligningskommuner. De økonomiske konsekvenser af fravær er komplekse at beregne præcist og korrekt, men der er ingen tvivl om, at et reduceret sygefravær alt andet lige reducerer de kommunale driftsudgifter på de borgerrettede områder betydeligt. På baggrund af analysen vil forvaltningen med udgangspunkt i, at det bør være muligt for Sønderborg Kommune at arbejde hen mod en fraværsprocent svarende til henholdsvis Esbjerg og Aabenraa Kommune, etablere kontakt til især disse kommuner med henblik på at udnytte deres erfaringer med sygefraværsindsatsen. Derudover vil nedenstående danne grundlag for den fortsatte indsats ift. nedbringelse af sygefraværet i Sønderborg Kommune: Direktionens konstante interesse og prioritering af ressourcer til håndtering af fravær Direktionen og chefgruppens konstante motivation af ledere og medarbejdere til at håndtere fravær som et fælles ansvar Prioritering af samarbejde og dialog i MED-systemet i forhold til forandring og forankring af ny kultur og vaner omkring håndtering af fravær på arbejdspladserne Integration af og opfølgning på projektets elektroniske værktøjer (Sygefraværsdialog, E- learnings kursus til ledere) i daglig drift så værktøjerne anvendes Integration af mindset fra God dialog om sygefravær på alle ledelsesniveauer og i den professionelle arbejdsmiljøorganisation, med trivsel som omdrejningspunkt Meget synlig formidling af indsatsens formål, mål, resultater, erfaring og viden for at kunne bevare fokus. Social og Sundhed Der er foretaget en analyse af udgifter til den kommunale tandpleje og udgifter til foranstaltninger for voksne handicappede. Den kommunale tandpleje Benchmarkinganalyse august 2013 Side 5 af 52

6 Analysen viser, at Sønderborg Kommune i forhold til udgifterne til den kommunale tandpleje i 2012 var den 2. billigste blandt de seks udvalgte sammenligningskommuner, og udgiftsniveauet i Sønderborg svinger omkring regions- og landsgennemsnittet. Tal for tandsundheden viser, at Sønderborg Kommune for alle betragtede årgange ligger dårligere end landsgennemsnittet. Så selvom Sønderborg Kommune udgiftsmæssigt er på niveau med landsgennemsnittet, ser tandsundheden i kommunen ud til at være dårligere. Der er et potentiale på ca. 0,4 mio. kr., hvis Sønderborg Kommune lå på samme udgiftsniveau som den billigste af sammenligningskommunerne (Horsens). Anbefalinger i forhold den kommunale tandpleje At der iværksættes et arbejde med at få udarbejdet en strategi for udvikling af tandplejen med fokus på fx den faglige kvalitet, det profylaktiske arbejde og sammensætning af personalegrupperne og opgavefordelingen mellem dem for at optimere effektiviteten Der udarbejdes konkrete anbefalinger, så det beregnede potentiale kan opnås At SCOR-tallene anvendes til fremtidig styring af tandplejens udvikling og aktiviteter At der ansættes flere tandplejere for at optimere opgavefordelingen og på den måde øge effektiviteten. Foranstaltninger for voksne handicappede Analysen viser, at Sønderborg Kommunes udgifter til foranstaltninger for voksne handicappede ligger højere end Aabenraa Kommunes men på niveau med regions- og landsgennemsnittet. Sønderborg Kommune er den 2. billigste af sammenligningskommunerne og ligger 9,3 % lavere end gennemsnittet for sammenligningsgruppen. Forklaringen på det højere udgiftsniveau i Sønderborg Kommune sammenlignet med Aabenraa Kommune er hovedsageligt højere udgifter til personlige hjælperordninger (BPA) og særlige dyre enkeltsager. Såfremt Sønderborg Kommune lå på samme udgiftsniveau som den billigste af sammenligningskommunerne (Aabenraa), ville der være et besparelsespotentiale på ca. 8-9 mio. kr. Sammenholdt med de allerede indarbejdede besparelser (5 mio. kr. de kommende år), vurderer forvaltningen, at der i perioden vil kunne findes besparelser på yderligere 4-8 mio. kr. årligt i forhold til de særligt begunstigende bevillinger og personlige hjælperordninger. For at opnå det mulige potentiale har forvaltningen følgende anbefalinger: Forvaltningen fortsætter den igangværende revurdering af særlige dyre enkeltsager. Forvaltningen indarbejder en oversigt over antallet af særlige dyre foranstaltninger og BPA ordninger i den kvartalsvise ledelsesinformation til udvalget. Forvaltningen fortsætter den igangværende styrkelse af myndigheden i Social og Sundhed i form af uddannelse, fokus på bedre sagsbehandling, udarbejdelse af kvalitetsstandarder, økonomistyring m.m. Teknik og Miljø Analysen viser, at Sønderborg Kommunes udgift til vintervedligeholdelsen ligger højere end sammenlignelige kommuner. Dette skyldes hovedsageligt, at serviceniveauet er højere i Sønderborg Kommune end i de andre kommuner. Derudover er der faktorer som vejr og geografi, som har en mindre indflydelse. Det vurderes, at der er et besparelsespotentiale på ca. 2 mio. kr. pr. år svarende til ca. 14 % af Sønderborg Kommunes budget til vintervedligeholdelse. Dette forudsætter, at Sønderborg Kommune vælger at komme ned på samme serviceniveau, som de øvrige kommuner. Det anbefales, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en dybdegående analyse af vintertjenesten og udarbejde et oplæg til et revideret vinterregulativ, der kan afdække et ændret serviceniveau og de afledte konsekvenser. Regulativet vil kunne sendes til politisk behandling i ultimo 2013 primo 2014 og dermed være gældende for vinteren 2014/2015. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 6 af 52

7 Vejvedligeholdelsen og grøn vedligeholdelse har ikke et besparelsespotentiale. Det vil dog løbende arbejdes på at effektivisere arbejdsprocesserne og finde nye måder at udføre opgaverne på, så omkostningsniveauet holdes nede. Dette er et konsulentfirma i gang med at undersøge. Samlet opgørelse over potentiale på de forskellige serviceområder Analysen viser, at der samlet set er et potentiale i størrelsesordenen 26,1-32,1 mio. kr. på de analyserede serviceområder. Potentialet er beregnet på baggrund af, at udgiftsniveauet bliver på niveau med sammenligningskommunerne, den billigste af disse eller ud fra region- og landsgennemsnittet. I nedenstående tabel er der en opsummering af potentialerne og angivet et forventet tidspunkt for indfrielse af disse. Tallene skal tages med de forbehold, som fremgår i analysen af de enkelte områder. Forvaltning og område Borger, Job, Kultur og Fritid Folkebiblioteker, kulturel virksomhed og folkeoplysning Børn og Uddannelse Effektiviseringer på 1 % på hele dagtilbudsområdet Ændret personalenormering i daginstitutioner - 70 % pædagoger ændres til 50 % pædagoger - 25 % pæd. medhjælper til 45% - 5 % PAU uændret. Fællesstaben Tværgående administration Potentiale (mio. kr.) Forventet tidspunkt for indfrielse , Tværgående sygefravær Social og Sundhed Foranstaltninger for voksne handicappede Tandpleje 0, Teknik og Miljø Vintervedligeholdelse Samlet beregnet potentiale 26,1-32,1 Bemærkning Beregnet ud fra regions- og landsgennemsnittet Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere et realistisk provenu, idet det fordrer en nærmere analyse af de enkelte områder og en politisk stillingtagen til serviceniveauet. Beregnet med udgangspunkt i erfaringer fra de øvrige kommuner I begge tilfælde er det beregnet ud fra den billigste af sammenligningskommunerne Beregnet ud fra et gennemsnit af sammenligningskommunerne Benchmarkinganalyse august 2013 Side 7 af 52

8 3. Afgrænsning, metode og forbehold Benchmarkinganalysen er ikke en generel analyse af alle relevante nøgletal på alle serviceområder. Den omfatter kun områder, hvor Sønderborg Kommune har høje nøgletal indenfor servicerammen i forhold til andre kommuner. Rammebetingelser og de udvalgte sammenligningskommuner Der sættes ofte lighedstegn mellem kommunernes udgifter og serviceniveau. Kommunernes udgiftsniveau er imidlertid ikke en dækkende betegnelse for serviceniveauet. Et højt udgiftsniveau kan være udtryk for et højt serviceniveau, kommunens rammebetingelser eller manglende evne til at løse opgaven effektivt (organisation, ledelse, osv.). En kommunes rammebetingelser er de strukturelle forhold, som påvirker udgiftsniveauet, men som den enkelte kommune kun i begrænset omfang kan påvirke. Fx vil befolkningens sociale profil (fx uddannelsesniveau) og alderssammensætning (fx en høj andel af ældre borgere) gøre, at der i nogle kommuner skal stilles større ressourcer til rådighed for at realisere de samme politiske målsætninger. For at begrænse betydningen af rammebetingelserne i benchmarkinganalysen, er der udvalgt sammenligningskommuner, der i forhold til indbyggertal og social profil (socioøkonomiske indeks) er sammenlignelige med Sønderborg Kommune. Der er i benchmarkinganalysen så vidt muligt sammenlignet med kommunerne, som fremgår af nedenstående tabel. Kommune Indbyggertal 1. januar 2012 Socioøkonomisk indeks 2012 (%) Aabenraa ,03 Haderslev ,03 Hjørring ,98 Horsens ,01 Svendborg ,97 Sønderborg ,02 Kilde: Der er i udvælgelsen også taget i betragtning, at flere af kommunerne ligger i Region Syddanmark. Da Tønder Kommune, som Sønderborg Kommune ofte sammenligner sig med, har et socioøkonomisk indeks på 1,13 %, er Tønder Kommune fravalgt. Det socioøkonomiske indeks er ikke tilstrækkelig til at forklare alle forskelle i rammebetingelserne i mellem kommunerne. På nogle områder har det socioøkonomiske indeks umiddelbart ikke nogen betydning i forhold til de analyserede nøgletal. Der er derfor anvendt andre nøgletal, som så vidt muligt anvendes til at udligne rammebetingelserne. Der er derudover også i analysen lavet sammenligninger i forhold til Gennemsnittet for sammenligningskommunerne Gennemsnittet for Region Syddanmark Gennemsnittet for hele landet Benchmarkinganalyse august 2013 Side 8 af 52

9 Socioøkonomiske indeks Det socialøkonomiske indeks er beregnet af Økonomi og Indenrigsministeriet og indgår i beregningen af kommunens samlede udgiftsbehov (i tilskuds- og udligningsordningen). Nøgletallet måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier. Disse kriterier indgår med forskellig vægt i beregningen, og er bl.a. Antal årige uden beskæftigelse ud over 5 % af årige i kommunen (18 %) Antal familier i visse boligtyper (15 %) og antal udlejede beboelseslejligheder (5 %) Antal børn i familier med lav uddannelse (15 %) og antal personer med lav indkomst (10 %) Antal årige uden erhvervsuddannelse (18 %) Antal diagnosticerede psykiatriske patienter (5 %) og antal udviklingshæmmede (5 %) En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet. Sønderborg Kommune ligger med et socioøkonomisk indeks på 1,02 % tæt på landsgennemsnittet. De udvalgte nøgletal Forvaltningerne i kommunen har hver valgt 1-2 overordnede nøgletal inden for servicerammen, som de har valgt at analysere nærmere. Nøgletallene er valgt ud fra: En undersøgelse af tilgængelige nøgletal for regnskab 2012 og hvorvidt Sønderborg Kommune inden for disse nøgletal ligger højt i forhold til landets kommuner Drøftelser i de enkelte forvaltninger Metode Benchmarkinganalysen er en resultatbenchmarkinganalyse, hvor der sammenlignes centrale nøgletal inden for forskellige serviceområder. Det har ikke været formålet med analysen at lave mere detaljerede analyser og sammenligninger af fx arbejdsgange og produktionsprocesser på tværs af de relevante kommuner. Sønderborg Kommune har udarbejdet nøgletallene på baggrund af tilgængeligt datagrundlag. De enkelte forvaltninger har dog i flere tilfælde haft kontakt til og besøgt sammenligningskommuner for at få afklaret baggrunden for deres nøgletal og forskelle i konteringspraksis. Datagrundlag Datagrundlaget for benchmarkinganalysen er primært kommunale nøgletal fra Danmarks Statistik og Kommunernes Landsforening for regnskab , som kommunerne har indberettet. I rapporten er tallene som udgangspunkt opgjort i årets priser. Det er forsøgt så vidt muligt i analysen at udvælge nøgletal, hvor der er færrest mulige fejlkilder på grund af forskellig konteringspraksis imellem kommunerne. Samtidig er tallene i nogle tilfælde korrigeret for forskellig konteringspraksis. Generelle forbehold for anvendelsen af nøgletal Nøgletal og benchmarking kan anvendes i flere sammenhænge og ud fra flere synsvinkler. De bør dog ikke anvendes automatisk til at tilpasse kommunens udgifter. Nøgletal bør betragtes som et instrument, som kan: Øge bevidstheden om, hvilke rammer kommunes strukturelle rammebetingelser sætter for kommunens virke Gøre politikere og embedsmænd bevidste om, hvordan den økonomiske situation ser ud i kommunen Give bevidsthed om kommunens udgiftspolitiske prioriteringer Benyttes som udgangspunkt for at formulere spørgsmål om, hvorfor man befinder sig i den aktuelle situation og om det rimelige heri, samt Benchmarkinganalyse august 2013 Side 9 af 52

10 Benyttes til at identificere områder, hvor nærmere analyser kunne være formålstjenlige. Formålet med nøgletal er således at give overblik og bevidstgøre om kommunens muligheder og prioriteringer. De enkelte nøgletal kan sjældent fortolkes isoleret, men hænger sammen med andre nøgletal. Er ressourceforbruget til fx skolefritidsordninger betydeligt højere end i sammenligningskommunerne, er det også vigtigt at have for øje, at de andre kommuner måske har lagt vægten på fritidshjem i stedet for skolefritidsordninger. Endvidere bør man altid være særdeles opmærksom på, at der kan være forskelle i konteringspraksis og opgavefordeling fra kommune til kommune. Desuden er det også vigtigt at være opmærksom på, at brugen af færre eller flere ressourcer på et udgiftsområde end andre kommuner kan være et udtryk for en politisk prioritering af et bestemt område. Endelig er det vigtigt at have for øje, at der er forskel på kvantitet og kvalitet. Nøgletal beskæftiger sig med målelige størrelser, og dette vil i vid udstrækning sige økonomiske forhold. Bruger en kommune således flere ressourcer på fx kulturområdet end kommuner med tilsvarende udgiftsbehov, vil man ud fra en økonomisk kvantitativ betragtning sige, at den pågældende kommune har et højt serviceniveau på kulturområdet. Dette siger dog ikke i sig selv noget om, hvad pengene bliver brugt til, og om de bliver anvendt effektivt. Kommunens evne til at løse opgaven effektivt (organisation, ledelse osv.) kan også have betydning. Endelig er det ikke givet, at et højt serviceniveau automatisk vil føre til en god kvalitet i servicen, ligesom det ikke er givet, at brugerne vil opleve servicen som udtryk for et højt serviceniveau. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 10 af 52

11 4. Borger, Job, Kultur og Fritid 4.1 Indledning - udgifter til folkebiblioteker, kulturel virksomhed og folkeoplysning Denne del af analysen omhandler nøgletal vedrørende udgifter til folkebiblioteker, kulturel virksomhed og folkeoplysning mv. pr. indbygger. Det dækker følgende områder 1 : Folkebiblioteker Museer Biografer Teatre Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver Fælles formål Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Ungdomsskolevirksomhed Fritids- og kulturområdet er generelt karakteriseret ved store frihedsgrader for kommunerne. Lovgivningen indeholder kun få SKAL-opgaver, fx på biblioteksområdet, musikskole-området og folkelysningsområdet. Ellers er der ikke mange grænser for, hvad kommunerne kan iværksætte med hjemmel i kommunalfuldmagten. Det betyder, at en stor del af fritids- og kulturområdet er KAN-opgaver, som i realiteten kan komme i spil, hvis vi skal finde besparelsespotentialer for at blive en af landets billigst drevne kommuner. Det samlede forbrug på analyseområdet var for Sønderborg Kommunes vedkommende ca. 109 mio. kr. i 2012, hvilket svarer til ca. 2,7 % af Sønderborg Kommunes samlede budget. Grafer på næste side viser udviklingen i kommunernes nøgletal fra 2010 til og med Graferne viser tydeligt hvilken udvikling, der er sket i Sønderborg Kommunes udgifter på området. Vi er gået fra i 2010 at være den anden billigste kommune blandt sammenligningskommunerne og være ca. 250 kr. billigere pr. indbygger sammenlignet med landsgennemsnittet, til i 2012 at være rykket frem som den næstdyreste af de 6 sammenligningskommuner og 84 kr. billigere pr. indbygger i forhold til landsgennemsnittet. 1 Det dækker følgende områder af kontoplanen: , , , , , , , , , , Benchmarkinganalyse august 2013 Side 11 af 52

12 Udgifter til biblioteker, kulturel virksomhed og folkeoplysning pr. indbygger Kilde: Noegletal.dk og Danmarks Statistik Regnskab 2010 Regnskab 2011 Regnskab 2012 Aabenraa Kommune Haderslev Kommune Hjørring Kommune Horsens Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Gennemsnit, sammenligningskommuner Gennemsnit, kommuner i Region Syddanmark Gennemsnit, hele landet Indekseret udvikling i udgifter til biblioteker, kulturel virksomhed og folkeoplysning pr. indbygger Regnskab 2010 Regnskab 2011 Regnskab 2012 Sønderborg Kommune Gennemsnit, kommuner i Region Syddanmark Gennemsnit, hele landet Gennemsnit, sammenlignings-kommuner Kilde: Noegletal.dk og Danmarks Statistik Benchmarkinganalyse august 2013 Side 12 af 52

13 4.2 Konklusion Hovedkonklusionen er, at Sønderborg Kommune overordnet på ovenstående områder er blevet dyrere og dyrere i løbet af de 3 sidste år, imens resten af sammenligningskommunerne er på samme niveau eller er blevet billigere. Sønderborg Kommune ligger dog stadig under regionsgennemsnittet med 96 kr. pr. indbygger og landsgennemsnittet med 84 kr. pr. indbygger, men over gennemsnittet for sammenligningskommunerne med 64 kr. pr. indbygger. At Sønderborg Kommune ligger over sammenligningskommunerne skyldes flere faktorer bl.a. Kulturhovedstadskandidaturen, hvor vi i 2011 har haft en udgift på ca. 3,1 mio. kr. og i 2012 en udgift på ca. 5 mio. kr. Nedenfor er der et skema, der viser Sønderborgs placering minus de udgifter, der har været til kulturhovedstaden Sønderborg Kommune minus kulturhovedstad Gennemsnit for sammenligningskommuner Gennemsnit for kommuner i region Syddanmark Gennemsnit for hele landet Når vi tager kulturhovedstadskandidaturen ud af analysen, viser det sig, at Sønderborg Kommune i 2012 ligger under både gennemsnittet for sammenligningskommunerne, regionen og hele landet, hvilket ikke giver noget besparelsespotentiale. Forvaltningen vurderer, at der realistisk set er et besparelsespotentiale på ca. 6 mio. kr. Biblioteksudgifter Biblioteksområdet har et realistisk besparelsespotentiale på ca. 2,6 mio. kr., set i forhold til regionsgennemsnittet. Dette potentiale kan findes ved, at modernisere biblioteksstrukturen, hvilket Biblioteket i øjeblikket er i gang med at lave et forslag til. Andre kulturelle opgaver På området Andre kulturelle opgaver er besparelsespotentialet ca. 3,2 mio. kr. i forhold til landsgennemsnittet. Der er mange muligheder for at finde dette potentiale, da der kun er KAN-opgaver på området. Besparelserne vil dog have større eller mindre konsekvenser for foreninger, bygninger, arrangementer mm. Lokaletilskud Lokaletilskudsområdet har ikke umiddelbart et stort besparelsespotentiale, der vil dog kunne spares kr. ved at nedsætte lokaletilskudsprocenten til lovens minimum. Der vil kunne findes yderligere besparelser ved køb af timer i selvejende haller, men dette kræver en større undersøgelse. 4.3 Analyse Da analyseområdet har en forholdsvis lille del af kommunens samlede økonomi og umiddelbart ligger godt i forhold til sammenligningskommunerne, har vi valgt at dele analysen op i følgende 3 undergrupper, som analyseres nærmere i næste afsnit: Folkebiblioteker Andre Kulturelle opgaver Lokaletilskud Benchmarkinganalyse august 2013 Side 13 af 52

14 Biblioteksudgifter pr. indbygger Biblioteksområdet er det klart største område, med et forbrug i 2012 på 33,1 mio. kr. I nedenstående tabel vises kommunernes udgift til biblioteket pr. indbygger Aabenraa Kommune Haderslev Kommune Hjørring Kommune Horsens Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Gennemsnit for sammenligningskommuner Gennemsnit for kommuner i region Syddanmark Gennemsnit for hele landet Kilde: Noegletal.dk og Danmarks Statistik Nøgletallene for biblioteket viser, at Sønderborg Kommune i alle 3 år har ligget på stort set det samme niveau, mens gennemsnittet for både sammenligningskommunerne, regionen og hele landet er faldet lidt. I 2012 ligger Sønderborg Kommune, som den tredje billigste af sammenlægningskommunerne og lidt under landsgennemsnittet, men over både regions gennemsnittet og gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Kigger vi på alle kommuner ligger Sønderborg Kommune som nummer 47 ud af 98 kommuner. Grunden til at Sønderborg Kommune ligger lidt højere i forhold til det nævnte sammenligningsgrundlag skyldes primært den meget decentrale biblioteksstruktur, hvorimod mange af de billigt drevne kommuner overvejende har en centraliseret biblioteksstruktur med et hovedbibliotek og meget få lokalbiblioteker eller et hovedbibliotek i kombination med en bogbus til yderområderne. En anbefaling til et muligt potentiale vil være, at det er realistisk at spare ca. 2,6 mio. kr. på biblioteksområdet i Sønderborg Kommune. Det vil bringe Sønderborg Kommune ned på niveau med regionsgennemsnittet. Den årlige driftsbesparelse vil primært skulle komme fra nedlæggelser eller sammenlægninger af nogle af de nuværende lokalbiblioteker. Dette går fint i tråd med, at biblioteket i Sønderborg Kommune i øjeblikket er i gang med, at lave et forslag til en modernisering af biblioteksstrukturen. Der er bl.a. i forbindelse med budgetforbedringsarbejdet for budget medtaget et forslag til sammenlægning af bibliotekerne i Ulkebøl og Augustenborg, hvilket er beregnet til en driftsbesparelse på ca. 1 mio. kr. Der kan være andre muligheder for yderligere sammenlægninger i de kommende år, men der er endnu ikke lavet nogen beregninger på disse. Såfremt Sønderborg Kommune skal ned på niveau med Haderslev, som er landets 4. billigste kommune, dvs. at spare ca. 9,6 mio. kr., vil det kræve, at en stor del af kommunens lokalbiblioteker nedlægges og der kun opretholdes et hovedbibliotek. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 14 af 52

15 I lov om biblioteksvirksomhed står der følgende om, hvad kommunerne som minimum er forpligtet til: 3. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en anden kommunalbestyrelse om hel eller delvis biblioteksbetjening. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt 1) etablere biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er afskåret fra selv at komme på biblioteket, 2) tilpasse bibliotekernes åbningstider til brugernes behov og 3) oprette filialer eller iværksætte andre betjeningstilbud, hvor kommunens størrelse og karakter gør det hensigtsmæssigt. Andre kulturelle opgaver Det næststørste område er andre kulturelle opgaver, med et forbrug i 2012 på 22,4 mio. kr. Området er, som overskriften viser, meget bredt, hvilket gør det svært at sammenligne de forskellige kommuner, da der er mange udgifter der kan lægges ind under overskriften andre kulturelle opgaver. I Sønderborg Kommune dækker Andre kulturelle opgaver bl.a. drift af kulturelle bygninger(sønderborg Teater, Alsion mm.), tilskud til musik-, teater-, studie- og kunstforeninger, diverse puljer under kultur- og fritidsudvalget, midler til afholdelse og markedsføring af arrangementer, tilskud til lokalhistoriske arkiver, interreg projekter. I nedenstående tabel vises kommunernes udgift til andre kulturelle opgaver pr. indbygger Aabenraa Kommune Haderslev Kommune Hjørring Kommune Horsens Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune minus Kulturhovedstad Gennemsnit for sammenligningskommuner Gennemsnit for kommuner i region Syddanmark Gennemsnit for hele landet Kilde: Noegletal.dk og Danmarks Statistik Nøgletallene viser, at Sønderborg Kommune er steget igennem alle 3 år og hele tiden har ligget et godt stykke over resten af landet. Et besparelsespotentiale vil derfor være 10,9 mio. kr. i forhold til sammenligningskommunerne og 8,2 mio. kr. i forhold til hele landet. Men da det er her, Kulturhovedstadsprojektet er blevet konteret, er det en af grundene til, at Sønderborg Kommune ligger så højt og er steget igennem alle årene. Derfor er der lavet en ekstra linje i skemaet, som viser regnskabet for andre kulturelle opgaver minus kulturhovedstaden, da dette vil give en mere reel sammenligning. Nu ligger Sønderborg Kommune ca. 5,9 mio. kr. for højt i forhold til gennemsnittet for sammenligningskommunerne og ca. 3,2 mio. kr. for højt i forhold til landsgennemsnittet. På dette område er alle udgifter kommunale Kan-opgaver og det vil derfor være muligt at finde rationalet, dog ikke uden at det har diverse konsekvenser, fx nedlæggelse af kulturelle bygninger og mindre eller ingen tilskud til diverse foreninger, hvilket kan betyde lukninger. Der er Benchmarkinganalyse august 2013 Side 15 af 52

16 også lavet aftaler med forskellige institutioner, foreninger m.m. på en del af områderne, som vil have kortere eller længere opsigelsesfrist. Lokaletilskud Den tredjestørste udgiftspost er lokaletilskud, som i 2012 havde et forbrug på 21,6 mio. kr. I nedenstående tabel vises kommunernes udgift til lokaletilskud pr. indbygger Aabenraa Kommune Haderslev Kommune Hjørring Kommune Horsens Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune minus selvejende haller Gennemsnit for sammenligningskommuner Gennemsnit for kommuner i region Syddanmark Gennemsnit for hele landet Kilde: Noegletal.dk og Danmarks Statistik Tallene viser umiddelbart, at Sønderborg Kommune ligger langt over både sammenligningskommuner, regions- og landsgennemsnittet. Faktisk skal Sønderborg Kommune ud fra disse tal kunne spare ca. 11,7 mio. hvis vi skal på niveau med sammenligningskommunerne og ca. 7,4 mio. kr. for at komme under landsgennemsnittet. En af de væsentligste grunde til, at Sønderborg Kommune ligger så højt er, at Sønderborg Kommune konterer både skole- og foreningstimer under lokaletilskudsområdet. I fx Aabenraa Kommune konterer de skolernes brug af de selvejende haller under skoleområdet. Aabenraas udgift til skolernes brug er på ca. 4,6 mio. kr. og hvis vi lægger dem oveni ovenstående tal vil Aabenraa nu have en udgift på 261 kr. pr. indbygger. Hvis dette blev korrigeret vil det give tabellen ovenfor et noget andet udsende, hvor Sønderborg Kommune højst sandsynligt stadig ville ligge over gennemsnittet, men slet ikke i samme niveau som nu. En anden faktor er, at Sønderborg Kommune ikke opkræver noget gebyr fra vores frivillige foreninger, som de gør i mange andre kommuner. Det ville give Sønderborg Kommune en indtægt, men også være en stor administrativ opgave. For at finde ud af hvor Sønderborg Kommune overordnet set ligger på sports- og fritidsområdet har vi taget nedenstående nøgletal med. Tabel: Udgifter til sport og fritid pr indbyggere Aabenraa Kommune Haderslev Kommune Hjørring Kommune Horsens Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Gennemsnit for sammenligningskommuner Gennemsnit for kommuner i region Syddanmark Gennemsnit for hele landet Kilde: Noegletal.dk og Danmarks Statistik Kigger vi på disse tal, som ikke er med i nøgletallet for denne analyse, men hvor lokaletilskud er indeholdt, så kan vi se at Sønderborg Kommune ligger langt under gennemsnittet for sammenligningskommuner, regionen og landet, og det kunne tyde på, at Sønderborg Kommune generelt er billig på dette område. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 16 af 52

17 Så konklusionen er, at Sønderborg Kommune ligger højt i forhold til resten af landet, hvis vi kigger specifikt på lokaletilskud, men at dette højst sandsynligt skyldes forskellige måder at give foreningerne hal og lokaletimer samt konteringen af køb af timer i selvejende haller. Der er derfor ikke umiddelbart det store besparelsespotentiale inden for lokaletilskudsområdet. Dog skal det nævnes, at kommunerne jf. Folkeoplysningslovens 25 kun er forpligtet til at betale 65 % lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde med egne eller lejede lokaler. Sønderborg Kommune giver lige nu 70 % og hvis vi vælger at sænke lokaletilskudsprocenten til 65 % vil dette betyder en besparelse på ca fra I 2011 sænkede Sønderborg Kommune tilskudsprocenten fra 75 % til 70 %. Et andet og større besparelsespotentiale er, som tidligere nævnt, at kigge på Sønderborg Kommunes leje af timer i de selvejende haller, hvor andre forvaltninger i andre kommuner opkræver et gebyr fra foreningerne pr. haltime. Det vil så betyde, at kommunens frivillige foreninger i fremtiden får en højere udgift til lokaleleje. Det vil kræve en større undersøgelse at finde et besparelsespotentiale for dette. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 17 af 52

18 5. Børn og Uddannelse 5.1 Indledning udgifter til dagtilbudsområdet 0-10 år På baggrund af KL s senest udarbejdede økonomiske nøgletal baseret på kommunernes regnskaber og budgetter, har Sønderborg Kommune og BDO haft en dialog omkring nøgletal og datausikkerhed. Datausikkerheden bygger dels på, at de tilgængelige økonomiske nøgletal ikke er baseret på helårsbørn i institutionerne, men derimod stikprøver, hvilket skaber en uensartethed i en sammenligning af de kommunale udgifter til dagtilbud. Endvidere tager nøgletallene ikke højde for væsentlige forskelle i kommunernes praksis og organisering - det kan blandt andet dreje sig om snitfladen mellem centralt niveau (hovedkonto 6) og decentralt (hovedkonto 3 og 5), men også forskelle i forhold til, hvilke udgifter, der er konteret under fælles formål, og hvilke der er lagt ud på mere specifikke funktioner. Sønderborg Kommune har på denne baggrund ønsket at få kvalitetssikret og valideret de eksisterende nøgletal, for herefter med større sikkerhed end i dag at kunne agere og handle på den viden, nøgletal kan give. Nærværende notat indeholder resultaterne af BDO s gennemgang af Sønderborg Kommunes nøgletal på dagtilbudsområdet 0-10 år og en benchmarkinganalyse med de tilsvarende nøgletal i Haderslev, Hjørring, Horsens, Svendborg og Aabenraa Kommune. Benchmarking handler om systematisk at sammenligne ensartede områder med henblik på at identificere forskelle mellem enhederne. Benchmarking handler derfor også om at skabe referencerammer for bedømmelsen af, om noget er godt eller dårligt, højt eller lavt, hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt. De nøgletal, der anvendes i benchmarkingen, giver et billede af de forskellige områders relative økonomi og aktiviteter, men bidrager som udgangspunkt ikke til at forklare de konstaterede afvigelser. Benchmarking er som udgangspunkt derfor også mest velegnet til at identificere områder og formulere relevante spørgsmål til kommunens nuværende opgaveløsning, ligesom benchmarking kan medvirke til at pege på områder, hvor nærmere undersøgelser kan være nyttige. Det er BDO s anbefaling, at der arbejdes videre med at identificere årsager og løsninger på de områder, hvor Sønderborg kommune har relativt høje udgifter. I notatet gennemgås først datagrundlaget, herunder sammenligningskommunerne. Herefter følger afsnittet med opsamling på notatets konklusioner og BDO s bemærkninger ift. det videre forløb. Endelig er der selve datadelen og benchmarkinganalysen. BDO har gennemført telefoninterviews omkring organisering af dagtilbudsområdet, snitflader, konteringspraksis og kvalitetssikring af børnetal pr. institutionstype i Hjørring, Haderslev og Aabenraa Kommune. Endvidere har BDO haft kontakt til Horsens og Svendborg Kommune for at kvalitetssikre antallet af indskrevne helårsbørn i de for benchmarkingen relevante institutionstyper i perioden Kvalitetssikringen af netop disse tal har været en vigtig del af benchmarkinganalysen, da kommunerne oplever, at deres egne helårsbørnetal afviger en del fra Danmarks Statistiks tal. Øvrige tal for Horsens og Svendborg Kommune baserer sig på træk fra Danmarks Statistik og er ikke korrigerede. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 18 af 52

19 Figurerne nedenfor viser udviklingen i de kommunale børnetal i sammenligningskommunerne, opgjort i 0-5-årige og 6-10-årige. Opdelingen følger institutionstyperne på funktion og på 0-10 års-området, der i nærværende benchmarking behandles hver for sig på baggrund af forskellige konterings- og takstudregningsregler. De fleste kommuner oplever et faldende børnetal, hvilket for mange kommuner betyder en nødvendig tilpasning af kapacitet og økonomi. Tendensen går igen på regions- og landsplan. Undtagelsen blandt sammenligningskommunerne er Horsens Kommune, der har en stigning i antal 0-5-årige fra 2010 til 2011 og gennem hele perioden har et stigende antal 6-10-årige. Figur: Antal børn, 0-5 år, Udviklingen i antal 0-5-årige, Sønderborg Haderslev Hjørring Horsens Svendborg Aabenraa Kilde: Danmarks Statistik Figur: Antal børn, 6-10 år, Udviklingen i antal 6-10-årige, Sønderborg Haderslev Hjørring Horsens Svendborg Aabenraa Kilde: Danmarks Statistik I analysen håndteres forskelle mellem kommunerne i antallet af børn i aldersmålgruppen og i udviklingen i børnetallet ved at fremlægge udgiften til de forskellige institutionstyper pr. indskrevet helårsbarn. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 19 af 52

20 5.2 Konklusion Dette afsnit sammenfatter resultaterne af benchmarkinganalysen samt BDO s bemærkninger i forhold til det videre arbejde. Benchmarking er som udgangspunkt mest velegnet til at identificere områder, der med fordel kan analyseres nærmere, ligesom benchmark ofte giver anledning til at formulere relevante spørgsmål til kommunens nuværende opgaveløsning. BDO har ikke vurderet konsekvenser af forskelle i det kommunale serviceniveau udmålt som eksempelvis åbningstider og pædagognormering pr. passet barn. Dette vil være relevante temaer i videre analyser, som en benchmark som denne kan give anledning til. De nøgletal, der anvendes i benchmarkingen, giver et billede af de forskellige områders relative økonomi og aktiviteter, men bidrager som udgangspunkt ikke til at forklare de konstaterede afvigelser. Det er BDO s anbefaling, at der arbejdes videre med at identificere årsager og løsninger på de områder, hvor Sønderborg kommune har relativt høje udgifter. Kommunerne i sammenligningen oplever generelt (Horsens Kommune undtaget) et faldende børnetal. Tendensen med et faldende børnetal går igen på regions- og landsplan, hvilket for mange kommuner medfører en nødvendig tilpasning af kapacitet og økonomi. Et passet barn mellem 0 og 5 år koster i gennemsnit 7 % mere i Sønderborg Kommune end i sammenligningskommunerne, svarende til et overgennemsnitligt forbrug på kr. netto pr. passet barn. Sønderborg Kommunes gennemsnitsudgifter trækkes op af relativt høje udgifter til den kommunale dagpleje, børnehaver samt høje fællesudgifter. Sønderborg Kommunes fællesudgifter på dagtilbudsområdet (funktion ) ligger 30 % over gennemsnittet i sammenligningskommunerne, svarende til kr. netto pr. passet barn på 0-5 år. Fælles udgifter dækker over bl.a. fælles ledelsesudgifter, udgifter til sprogvurdering og -stimulering, støttepædagoger, søskendetilskud, fripladser og tilskud til forældre, der vælger privat pasning. Sønderborg Kommunes overgennemsnitlige udgifter på fælles udgifter er disse blandt andet begrundet i lovbestemte tilskud til søskenderabat samt fripladstilskud, hvor Sønderborg Kommune ligger over gennemsnittet. Ligeledes har Sønderborg Kommune oplyst, at der i Sønderborg Kommune er en større andel af forældre, der vælger privat pasning end blandt sammenligningskommunerne, ligesom Sønderborg Kommune har oplyst, at kommunen har flere tosprogede børn end sammenligningskommunerne, hvilket påvirker udgifterne til sprogvurdering og sprogstimulering. Et dagplejebarn koster i gennemsnit 17,6 % mere i Sønderborg Kommune end i sammenligningskommunerne. Forskellen svarer til kr. netto pr. passet barn, hvilket må betegnes som en relativt stor afvigelse. I daginstitutionerne er billedet mere blandet. Sønderborg Kommune har i 2012 relativt høje udgifter til børn passet i børnehaver. Her ligger kommunens udgifter 21 % over gennemsnittet i sammenligningskommunerne, svarende til kr. netto pr. helårsbarn. Samtidig har kommunen relativt lave udgifter pr. barn i de aldersintegrerede institutioner. Her er kommunens udgiftsniveau 16 % under gennemsnittet i sammenligningskommunerne, svarende til kr. netto pr. passet barn. Det skal bemærkes, at udgifterne er opgjort pr. barn uagtet alder dvs. at flere børn på 0-2 år i de aldersintegrerede institutioner alt andet lige vil udløse en større gennemsnitlig udgift for kommunen pr. passet barn i denne institutionstype. Skolefritidsordningerne i Sønderborg Kommune har det næsthøjeste udgiftsniveau i sammenligningen. Kommunens udgifter ligger 38 % over gennemsnittet i sammenligningskommunerne, svarende til et overgennemsnitligt forbrug kr. netto pr. barn i SFO. Benchmarkinganalyse august 2013 Side 20 af 52

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl.

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015,

Læs mere

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner området indeholder pasningstilbud til vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidsklubber og privat institutioner samt socialpædagogiske fritidsforanstaltninger. Der gives desuden tilskud

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 29. juli 2015 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011 ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE I. OVERSIGT OVER HJÆLPEMIDDELOMRÅDET

Læs mere

Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010. Indledning

Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010. Indledning Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har hvert år reduceret antallet af administrative medarbejdere.

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

Hjørring Kommune. Internt notat Børne og Undervisning. Revidering af fritidsmodel BSU

Hjørring Kommune. Internt notat Børne og Undervisning. Revidering af fritidsmodel BSU Hjørring Kommune Internt notat Børne og Undervisning Sag nr. 17.13.00-A00-1-15 22-05-2015 Side 1. Revidering af fritidsmodel BSU Indledning I forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform

Læs mere

Nøgletalsrapport 2010

Nøgletalsrapport 2010 Nøgletalsrapport 2010 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje Taastrup kommuner. Rapporten er udarbejdet af en tværgående

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Fredensborg Kommune. Validering af nøgletal. Juni 2011 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 WWW.BDO.DK

Fredensborg Kommune. Validering af nøgletal. Juni 2011 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 WWW.BDO.DK Fredensborg INDLEVELSE SKABER Kommune UDVIKLING Validering af nøgletal Fredensborg Kommune Validering af nøgletal Juni 2011 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget. Dagtilbud - børn

Børne- og Undervisningsudvalget. Dagtilbud - børn Dagtilbud - børn Området kan opdeles i: Opgaver vedr. dagpasning kan opdeles i en række delområder. De enkelte delområder er oplistet herunder. Fælles formål Dagplejen Børnehaver Integrerede institutioner

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Budgetudvikling, tildeling og økonomistyring Politikområde 5 - Dagtilbud og læring

Budgetudvikling, tildeling og økonomistyring Politikområde 5 - Dagtilbud og læring Budgetudvikling, tildeling og økonomistyring Politikområde 5 - Dagtilbud og læring Indledning Overskriften Politikområde 5 er Holbæk Kommunes betegnelse for den del af den kommunale virksomhed, som omfatter

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Aabenraa Kommune. Bygningstilskud private fritidshjem. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, CVR-nr.

Aabenraa Kommune. Bygningstilskud private fritidshjem. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, CVR-nr. Aabenraa Kommune Bygningstilskud private fritidshjem PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, CVR-nr. 16 99 42 94 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 3 2. Kommissorium 3 3. Sammenfatning

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år)

Sammenskrivning af høringssvar Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år) Sammenskrivning af høringssvar Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år) Emne Udvalget for Børn og Unge har på mødet d. 4. maj 2011 besluttet, at principper for ny resursetildeling for dagtilbud skal

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq. Reduktionskatalog. Udvalget for Børn, Familier og Skole

Kommuneqarfik Sermersooq. Reduktionskatalog. Udvalget for Børn, Familier og Skole Kommuneqarfik Sermersooq Reduktionskatalog Udvalget for Børn, Familier og Skole 1 Indholdsfortegnelse 1 BESPARELSER KONTO 41 BØRN OG UNGE... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 2 BESPARELSER KONTO 50 - DAGINSTITUTIONER..

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet.

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet. 8.maj 2007. Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet. Dagpasningsgruppen har på sit møde den 9.maj sammenfattet høringssvarene. Der er indkommet høringssvar fra 25

Læs mere

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Godkendt af byrådet den 29. marts 2012 (pt. forventet dato) Internt Sagsnr. 12/7052 Ikrafttrædelse med virkning fra datoen for godkendelsen

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Indledning Hillerød Kommune har udarbejdet følgende kravspecifikation / kriterier for godkendelse af private daginstitutioner.

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5012 Fax +45 8888 5501 Dato: 21. januar 2011 Sagsnr.: 201000628-5 Anne.HammershojBeck@middelfart.dk

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

Politikområde 01-04. Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 03 Forebyggelse, sundhed og særlig indsats

Politikområde 01-04. Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 03 Forebyggelse, sundhed og særlig indsats Politikområde 01-04 Niveautype P2 P3 F1 Kontotekst 20 Børne- og kulturudvalg 01 Børnepasning 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 10 Fælles formål 11 Dagpleje 13 Børnehaver 17 Særlige dagtilbud og særlige

Læs mere

at der igen (2016) skal bespares penge i den samlede kommunale økonomi alt: 22,3 mill. Kroner, som et besparelsesforslag.

at der igen (2016) skal bespares penge i den samlede kommunale økonomi alt: 22,3 mill. Kroner, som et besparelsesforslag. Kære alle. Som I ved, er det første signal om, hvor bevæger skolevæsenets sig hen over de kommende år, ved forvaltningen Skole- Dagtilbud, på Børne og Skoleudvalgets møde den 14.04.2015. Hvad ved vi: at

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Borgerpanelet Budget 2007

Borgerpanelet Budget 2007 Borgerpanelet Budget 2007 September 2006 Borgerpanelet en supplerende dialogmulighed Siden 2004 tilbud til voksne i kommunen I dag 326 medlemmer meget gerne flere Budget 2007 Sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan! Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 13 TIRSDAG DEN 7. OKTOBER 2008, KL. 17.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 7. oktober 2008 Side: 2 Fraværende: Kurt

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014. Personalepolitisk Redegørelse Lønudviklingen 2013 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014. Viborg Kommune samler løbende en række data

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

Oversigt effektiviseringsforslag Plan- og Bolig udvalgets effektiviseringsforslag - budget 2014

Oversigt effektiviseringsforslag Plan- og Bolig udvalgets effektiviseringsforslag - budget 2014 Oversigt effektiviseringsforslag Plan og Bolig udvalgets effektiviseringsforslag budget 2014 Effektiviseringsforslag (1.000 kr. ) Nr. Forslag 201 4 1 Borgerinddragelse Digitalisering ifm. Lokal og kommuneplaner

Læs mere

De samme regler gælder ledelse, når antallet af ledige stillinger tillader det. Erfaringsmæssigt er det dog vanskeligere at omplacere ledere.

De samme regler gælder ledelse, når antallet af ledige stillinger tillader det. Erfaringsmæssigt er det dog vanskeligere at omplacere ledere. Notat vedr. personalemæssige konsekvenser NOTAT HovedMed og Byrådet har i forbindelse med den igangværende drøftelse af Direktionens sparekatalog for 2011 spurgt til de mulige personalemæssige konsekvenser

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 5 Lovgivning m.v. 5 Kommunale politikker og retningslinjer 5 Optagelse

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

1. KORT PRÆSENTATION. Forslag til visioner, målsætninger, serviceniveau og organisation i Ny Frederikshavn Kommune #478538

1. KORT PRÆSENTATION. Forslag til visioner, målsætninger, serviceniveau og organisation i Ny Frederikshavn Kommune #478538 1. KORT PRÆSENTATION Karakteristika: BK-forvaltningen varetager opgaver i forhold til bl.a.: - dagtilbud (dagpleje, vuggestue, børnehave, integrerede børnehuse) - skole og SFO (normal- og specialundervisning,

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Bilag til Børne og Ungdomsudvalgsmødet 22.6.2010 Indledning Daginstitutionsområdet skal gennemgå en udvikling, der skal sikre at

Læs mere

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 Bilag 2:Likviditetsopretning udvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 1. Ingen arrangementer på Fredtoften i 2015 Der er i budget 2015 afsat 0,3 mio. kr. til arrangementer på Fredtoften.

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Analyse af børne- og ungeområdet i forlængelse af

Borgerpanelundersøgelse. Analyse af børne- og ungeområdet i forlængelse af Borgerpanelundersøgelse Analyse af børne- og ungeområdet i forlængelse af Frivillighed budget 2015 2 Januar Fokus på 2015 en tidlig indsats over for udsatte børn og unge med henblik på at minimere udgifterne

Læs mere

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 2 2 PULJER... 2 3 NY SÆRLIG GRUNDTILDELING TIL KOMMUNALE UDENOMSAREALER... 3 4 NY PULJE TIL BASISLEDERUDDANNELSE FOR NYE

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 8. Kultur- og Fritidsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 8. Kultur- og Fritidsudvalget 8. Kultur- og Fritidsudvalget 79 80 8. Kultur- og Fritidsudvalget Budget 2013 på politikområder, Drift: Politikområder U/I Budget 2013 Kultur U 7.980.660 I -142.866 Idræt U 9.438.124 I - 3.338.577 Folkeoplysning

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer

Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer Økonomiudvalgets effektiviserings/omstillingsforslag Effektiviseringsforslag (1000. kr. ) Nr. 2014 Effektiviserin

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

2007-07-09. Ballerup Kommune. Flytning af børn fra daginstitution til skolefritidsordninger.

2007-07-09. Ballerup Kommune. Flytning af børn fra daginstitution til skolefritidsordninger. 2007-07-09. Ballerup Kommune. Flytning af børn fra daginstitution til skolefritidsordninger. Resume: Udtalt at Ballerup Kommune ifølge de foreliggende oplysninger ikke har handlet i strid med servicelovens

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen. Forslag til ny dagtilbudsstruktur i Køge Kommune

Børne og Ungeforvaltningen. Forslag til ny dagtilbudsstruktur i Køge Kommune Børne og Ungeforvaltningen Forslag til ny dagtilbudsstruktur i Køge Kommune 1 Hvorfor forslag om ny struktur? Køge Kommunes dagtilbudsområde skal over de næste år foretage besparelser svarende til ca.

Læs mere

NOTAT DRIFTS ØKONOMISTYRING

NOTAT DRIFTS ØKONOMISTYRING NOTAT OM DRIFTS ØKONOMISTYRING 1. Indledning og kommissorium På baggrund af Drifts underskud i 2011 og 2012 har direktør Bent Peter Larsen nedsat en arbejdsgruppe til at undersøge underskuddet. Arbejdsgruppen

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: AALBORG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere