Benchmarking samarbejde Nøgletal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Benchmarking samarbejde Nøgletal"

Transkript

1 Benchmarking samarbejde udarbejdet af: Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør, Greve og Roskilde kommuner November 2004

2 lene er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af: Marcello Castrone, Gladsaxe Kommune Karin Mikkelsen, Høje-Taastrup Kommune Jan Arvig (projektleder), Helsingør Kommune Helge Jensen, Greve Kommune Anders Pedersen, Roskilde Kommune 2

3 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION BEFOLKNING INDTÆGTER BESKATNINGSGRUNDLAG OG BLOKTILSKUD KOMMUNERNES UDGIFTSBEHOV BØRNEPASNING FOLKESKOLEN ÆLDRE ØVRIGE SOCIALE OMRÅDER FRITID, BIBLIOTEKSVÆSEN, KULTUR M.V VEJVÆSEN ADMINISTRATION

4 1. Introduktion 1.1 Formål og mål Udarbejdelsen af nøgletal for 2004 er en del af t mellem Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør, Greve og Roskilde kommuner. Det er hensigten, at der udarbejdes nøgletal hvert år. indeholder hovedtal for alle større udgiftsområder for de fem kommuner. lene er primært baseret på nøgletal fra ECO-Analyse A/S samt på tal, der er indberettet til Danmarks Statistik. Tabeller og figurer er forsøgt afgrænset, så de mest informative er tilbage. Der er herved blevet plads til korte kommentarer vedrørende forskelle og ligheder mellem de enkelte kommuner. lene indgår som en del af grundlaget for at udvælge områder, som en større årlig analyse skal fokusere på. er informationer, der i kort og overskuelig form belyser strukturen og udviklingen i en kommune. giver sjældent forklaringen på forskelle, men de kan være udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål, der så må undersøges nærmere. bør således ikke fortolkes isoleret. 1.2 Metode og datagrundlag Udgangspunktet for at udvælge nøgletal, der indgår i denne rapport, er en nøgletalskørsel foretaget af ECO Analyse A/S for de 5 kommuner i benchmarkingsamarbejdet. På baggrund af disse nøgletal har samarbejdskommunerne udvalgt nøgletal inden for hovedområderne og suppleret dem med egne beregninger der, hvor man har fundet det hensigtsmæssigt. I rapporten indgår regnskabstal for år 2001, 2002 og Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau 1. Udover nøgletal fra ECO Analyse A/S indgår tal fra Danmarks Statistiks Statistikbanken og fra de fem kommuners regnskaber. lene er så vidt muligt korrigeret med hensyn til forskelle i konterings- og opgørelsesmetoder de 5 kommuner imellem. Bl.a. er centralt posterede rengøringsudgifter fordelt på respektive funktioner. Imidlertid er det ikke muligt at korrigere for løn- og prisforskelle, herunder for kommunernes placering inden for stedtillægs-områderne, der påvirker lønniveauet. Disse korrektioner, samt at tallene er omregnet til nyt prisniveau betyder, at der ikke talmæssigt kan drages sammenligning med tidligere års rapporter. De 5 kommuners nøgletal sammenlignes med gennemsnittet i hovedstadsområdet og gennemsnittet i hele landet. På nogle områder har det kun været muligt at vise gennemsnit for Sammenligningen med hovedstadsområdet omfatter nogle steder kun de 3 amter, som svarer til hovedstadsområdet eksklusiv Københavns og Frederiksberg Kommune. 1 Hertil er benyttet KL s oplysninger fra budgetvejledning 2005, skrivelse G. 1-2, tabel 13 fra 22. juni Fra 2001 til 2004 = 9,75 %. Fra 2002 til 2004 = 7,00 %. Fra 2003 til 2004 = 3,38 %. 4

5 2. Befolkning Figur 1 Indbyggere pr. 1. januar Gladsaxe Greve Helsingør Høje-Taastrup Roskilde Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel BEF1 Tabel 1 Befolkningens procentvise fordeling på aldersgrupper Pr årige 6-16 årige årige årige 80+ årige Gladsaxe 7,5 14,0 62,0 11,6 4,9 Høje-Taastrup 7,9 14,7 65,9 9,2 2,3 Helsingør 7,6 14,0 62,6 11,8 3,9 Greve 8,1 15,6 65,4 8,8 2,1 Roskilde 7,1 13,1 64,8 11,2 3,8 Gennemsnit, 5 kommuner 7,6 14,2 64,0 10,7 3,5 Gennemsnit i hovedstadsområdet 7,4 8,7 71,4 7,9 4,6 Gennemsnit, i hele landet 7,4 13,7 64,0 10,9 4,0 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel BEF1 Greve kommunes andel af de 0-16 årige (23,7 %) er højest blandt kommunerne. Roskilde kommune ligger omvendt lavest med en andel på kun 20,2 %. Høje Taastrup kommune har den største andel af årige, mens Gladsaxe kommune har den laveste andel. For andelen af årige ligger Helsingør kommune højest og Greve lavest. Andelen af de 80+ årige er højest i Gladsaxe kommune og lavest i Greve. 5

6 Figur 2 Befolkningsudviklingen Befolkningen i alt (Index: 2004 = 100) Gladsaxe Greve Helsingør H. Tåstrup Roskilde årige (Index: 2004 = 100) årige (Index: 2004 = 100) årige (Index: 2004 = 100) årige (Index: 2004 = 100) årige (Index: 2004 = 100)

7 Fælles udviklingstræk hos de fem kommuner i demografiudviklingen kan opgøres til. - Færre 0-5 årige. - Flere 6-16 årige frem til , hvor efter de fleste af kommunerne oplever en tilbagegang. - En særdeles kraftig stigning i antallet af årige. - En kraftig stigning i antallet af 80+ årige. Gladsaxe Gladsaxe er kendetegnet ved at være en fuldt udbygget kommune. En stor andel af kommunens borgere er allerede mellem 65 og 79 år, og disse vil med tiden medføre en kraftig udvidelse af gruppen af 80+ årige. Udviklingen i børnetallet ser dog anderledes ud. Der bliver færre børn i aldersgruppen 0-5 år i hele perioden til For skolebørnene sker der en næsten konstant tilbagegang i hele perioden. Greve Greve er på vej til at blive en fuldt udbygget kommune. De årige borgere bliver indenfor gruppen såvel ældre som færre. Samtidig forøges antallet af årige, mens antallet af 0-5 årige falder kraftigt. Som i de andre kommuner forventes en kraftig stigning i gruppen af de 80+ årige. Gruppen af skolebørn fra 6-16 år falder moderat fra 2005 og frem. Helsingør Udviklingen i Helsingørs befolkning ligner den i Greve, nemlig flere i aldersgruppen år, flere skolebørn frem til 2005, hvorefter der vil ske en moderat tilbagegang i antallet af skolebørn. Ligeledes vil der i perioden blive betydeligt færre 0-5-årige. Gruppen af 80+ årige vil også stige kraftigt i Helsingør. Høje-Taastrup Høje-Taastrup er en demografisk set ung kommune, men udviklingen i den ældre del af befolkningen følger de andre kommuner. Væksten i 80+ årige er den kraftigste i de fem kommuner. De 6-16 årige stiger moderat frem mod et toppunkt i Roskilde Roskilde adskiller sig markant fra de 4 andre kommuner, fordi der forventes en stigning i den samlede befolkning på ca. 9 % frem til Denne stigning forventes at finde sted, fordi Roskildes boligmasse øges i de kommende år. Tilflytningen af nye borgere forventes at slå igennem for alle aldersgrupper undtagen de 0-5 årige. 7

8 3. Indtægter De største kommunale indtægtskilder er indkomstskatter, ejendomsskatter og ejendomsværdiskatter. Disse tre elementer udgør tilsammen beskatningsgrundlaget i kommunerne. Tabel 2 Udskrivningsgrundlag m.v. budget 2004 Kr. pr. indbygger Gladsaxe Høje- Taastrup Helsingør Greve Roskilde Gennemsnit 5 kommuner Gennemsnit i hovedstaden* Gennemsnit i hele landet Udskrivningsgrundlag Grundværdier Beregnet grundlag for ejendomsværdiskat Beskatningsgrundlag Udligning og generelle.tilskud Selskabsskatter Øvrige skatter Renter og afdrag Ressourcegrundlag Kilde: ECO-nøgletal, tabel 3.10 * Gennemsnit for 3 amter Københavns, Roskilde og Frederiksborg amt. Udskrivningsgrundlaget er det samme som indkomstskattegrundlaget i kommunen. Blandt de 5 kommuner har Roskilde og Greve Kommune det største udskrivningsgrundlag pr. indbygger. Helsingør Kommunes udskrivningsgrundlag ligger lidt under gennemsnittet, mens Høje- Taastrup Kommune har et udskrivningsgrundlag, der ligger noget under kommunernes gennemsnit. Sammenligning af beskatningsgrundlaget i kommunerne viser samme fordeling. Roskilde og Greve Kommune ligger højest. Gladsaxe kommune lige omkring gennemsnittet, mens Høje- Taastrup og Helsingør Kommune ligger under gennemsnittet. Indkomstskattegrundlaget tillagt skattegrundlaget af ejendomsskatterne, der udgør 7 % af grundværdierne og det beregnede grundlag for ejendomsværdiskat, ændrer ikke billedet. De øvrige kommunale indtægter som udligning.og generelle tilskud, selskabsskatter, øvrige skatteindtægter, momsudligning mv. omregnet til beskatningsgrundlagsværdi indgår i ressourcegrundlaget. Sammenligning af ressourcegrundlaget i de 5 kommuner giver et helt andet billede. Gladsaxe og Høje-Taastrup Kommune har det højeste ressourcegrundlag pr. indbygger, mens Roskilde, Helsingør og Greve Kommunes ressourcegrundlag pr. indbygger er mindre end gennemsnittet. 8

9 Tabel 3 Likvide aktiver og langfristet gæld skatteprocenter m.v. budget 2005 Kr. pr. indbygger Gladsaxe Høje- Taastrup Helsingør Greve Roskilde Gennemsnit Gennemsnit i hovedstaden ** Gennemsnit i hele landet 2004 Likvide aktiver Langfristet gæld Udskrivningsprocent 20,20 20,60 20,90 19,10 20,40 20,27 20,26 20,75 Grundskyld 13,00 15,00 17,50 8,00 12,00 12,70 13,39 13,38 Beskatningsniveau* (i %) 20,16 20,66 21,19 18,41 20,17 20,12 20,00 20,57 Dækningsafgift 10,00 10,00 5,80 5,00 10,00 7, Kilde: ECO-nøgletal, tabel 3.10 og 3.30 * Beskatningsniveauet summen af indkomst- og grundskatter (inkl. ejendomsværdiskat) i % af beskatningsgrundlaget. ** Gennemsnit for 3 amter Københavns, Roskilde og Frederiksborg amt. Den langfristede gæld pr. indbygger varierer meget blandt de 5 kommuner. En forklaring på den store variation mellem kommunerne kan være forskelle mellem kommunerne på, hvor stor den langfristede gæld er til deres forsyningsvirksomheder og deres optagne lån til ældreboliger. Samlet set er den langfristede gæld pr. indbygger i Gladsaxe Kommune væsentligt lavere end i de andre 4 kommuner, og også lavere end både lands- og hovedstadsgennemsnittet. Der er også stor forskel på kommunernes likvide aktiver. Her topper Gladsaxe og Høje Taastrup kommune med hhv og kr. pr. indbygger. De øvrige kommuners likvide aktiver ligger under lands- og hovedstadsgennemsnittet. Forskellene i kommunernes udskrivningsprocent (den kommunale skatteprocent) og grundskyldspromille bliver afspejlet i beskatningsniveauet. Greve Kommunes beskatningsniveau på 18,41 % er både meget lavere end de øvrige 4 kommuner og ligger også meget under det gennemsnitlige beskatningsniveau i hovedstadsområdet for i hele landet. Gladsaxe, Høje-Taastrup og Roskilde kommuner har et beskatningsniveau, som er nogenlunde ens. Det ligger under landsgennemsnittet, men på niveau med eller lidt over gennemsnittet i hovedstadsområdet. Beskatningsniveauet i Helsingør Kommune er 21,19 % og dermed det højeste blandt alle 5 kommuner, samt højere end gennemsnittet på såvel landsplan som i hovedstadsområdet. Der er også forskel på, hvad kommunerne opkræver i dækningsafgift af erhvervsejendomme. I Gladsaxe, Høje-Taastrup og Roskilde Kommune er dækningsafgiften på 10. I Helsingør Kommune er den kun 5,8 og Greve Kommune 5. 9

10 4. Beskatningsgrundlag og bloktilskud Udligning mellem kommunerne og generelle tilskud fra staten er en del af kommunernes samlede finansiering. Der er dog stor forskel på, hvor meget udligning og generelle tilskud bidrager til finansieringen i den enkelte kommune. Det skyldes at skattegrundlag, alderssammensætning og social struktur varierer meget kommunerne imellem. Derfor har nogle af sammenligningskommunerne nettoindtægter fra ordningerne, mens de øvrige kommuner har nettoudgifter til ordningerne. Udligningsordningerne omfatter udligning af beskatningsgrundlag, udligning af udgiftsbehov, momsudligningen og en række særlige udligningsordninger. F.eks. udligning vedrørende udlændinge og boligstøtteudligningen i hovedstadsområdet. Kommunerne i hovedstadsområdet er både omfattet af en lands- og en hovedstadsudligning af beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Figur 3 Beregnet beskatningsgrundlag i 2005 (Statsgarantital) Kr. pr. indbygger Gladsaxe Høje- Taastrup Helsingør Greve Roskilde Gns. 5 komm. Gns. i hovedstadsområdet Gns. i landet Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunal udligning og generelle tilskud Udligning af beskatningsgrundlag sker efter kommunernes beregnede beskatningsgrundlag i forhold til henholdsvis gennemsnittet i landet og til gennemsnittet i hovedstadsområdet. Alle 5 kommuner har et højere beskatningsgrundlag end landsgennemsnittet på kr. pr. indbygger og betaler derfor til landsudligningen af beskatningsgrundlag. Helsingør og Greve Kommune bidrager mest, fordi de to kommuner har det højeste beskatningsgrundlag i Helsingør Kommunes beskatningsgrundlag i 2005 er usædvanligt højt. Dette skyldes, at beskatningsgrundlaget i 2005 ved valg af statsgaranti - bygger på det reelle beskatningsgrundlag i I 2002 havde Helsingør Kommune en helt ekstraordinær skatteindtægt. I hovedstadsudligningen af beskatningsgrundlag ser det anderledes ud. Alene Helsingør og Greve Kommunes beskatningsgrundlag er højere end hovedstadsgennemsnittet på kr. pr. indbygger. 10

11 Derfor bidrager de to kommuner også til udligningen af beskatningsgrundlaget i hovedstaden, hvorimod de øvrige 3 kommuner modtager bidrag fra denne ordning. Roskilde Kommune modtager mindst, mens Høje-Taastrup Kommune modtager mest pr. indbygger. Roskilde Kommune har som den eneste af sammenligningskommunerne valgt selvbudgettering i Statstilskuddet (bloktilskuddet) Bloktilskuddet bliver primært fordelt efter kommunernes beskatningsgrundlag, men siden 2004 er 1 mia. kr. af bloktilskuddet blevet fordelt efter de enkelte kommuners økonomiske belastning på overførselsområdet ud fra en særlig fordelingsnøgle. Derudover modtager kommunerne et statstilskud vedr. ældreområdet, og i forbindelse med Regeringens forårspakke fra 2004 er der indført en mellemkommunal udligning, der neutraliserer den byrdefordelingsmæssige virkning heraf. Figur 4 Statstilskud i 2005 (Statsgarantital) excl. efterreg. tidl. år + tilskud til ældre og belastning overførselsområdet Kr. pr. indbygger Gladsaxe Høje- Taastrup Helsingør Greve Roskilde Gns. 5 komm. Statstilskud m.v. excl. reg. Gns. i hovedstad Gns. i land Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunal udligning og generelle tilskud Alle 5 kommuners tilskud er højere end landsgennemsnittet på kr. pr. indbygger. Det skyldes, at alle kommuner har et beskatningsgrundlag, som ligger over landsgennemsnittet. Helsingør og Greve kommuner får tilskud, der er over gennemsnittet i hovedstadsområdet på kr. kr. pr. indbygger. De øvrige kommuners tilskud er lavere end hovedstadsgennemsnittet. Høje-Taastrup Kommune modtager det laveste tilskud efterfulgt af Gladsaxe og Roskilde. Det er en konsekvens af, at statstilskuddet bliver fordelt ud fra det beregnede beskatningsgrundlag, hvor disse kommuner ligger under gennemsnittet i hovedstadsområdet. Selskabsskatter, dækningsafgift og pensionsafgifter indgår ikke i opgørelsen af beskatningsgrundlag. 11

12 5. Kommunernes udgiftsbehov Den sociale og befolkningsmæssige struktur i de enkelte kommuner påvirker udgifterne. Det kan være en del af forklaringen på de forskelle, der kan konstateres mellem kommunerne på nogle af de forskellige udgiftsområder. Kommunernes udgiftsbehov er sammensat af et fast grundtillæg, samt for den enkelte kommune et beregnet aldersbetinget udgiftsbehov. Desuden indgår et beregnet socialt betinget udgiftsbehov jfr. det efterfølgende viste sociale indeks i figur 6. Der beregnes ét udgiftsbehov for hovedstadsområdet og ét for landet som helhed. Indenrigsog Sundhedsministeriet fastsætter de kriterier, der indgår i beregningen af udgiftsbehovene. Sammenligningskommunerne er omfattet af begge ordninger. Udligning af udgiftsbehov sker ud fra kommunens beregnede udgiftsbehov pr. indbygger sat i forhold til henholdsvis landsgennemsnittet og hovedstadsgennemsnittet. Ligger en kommune over gennemsnittet er den tilskudsmodtager. Kommunen er modsat bidragsyder, hvis den ligger under gennemsnittet. Figur 5 Kr. pr. inbygger Gladsaxe Beregnet udgiftsbehov i Høje- Taastrup Helsingør Greve Roskilde Gns. 5 komm. Behov-land Behov-hovedstad Gns. i land Gns. i hovedstad Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunal udligning og generelle tilskud Det gennemsnitlige beregnede udgiftsbehov pr. indbygger for hele landet udgør kr. i hovedstadsområdet udgør beløbet kr. Det er væsentlige beløb, der omfordeles i systemet pga. forskelle i de enkelte kommuners beregnede sociale belastning og forskelle i alderssammensætning. Beregningerne for 2005 bygger på situationen pr. 1. januar Ændringerne fra år til år kan være ret væsentlige. F.eks. får Høje-Taastrup Kommune 9,4 mio. kr. mere i tilskud i 2005 end i 2004, hvilket må skyldes ændringer i denne kommunes strukturelle forhold. Greve og Roskilde kommuners bidrag til ordningerne er faldet i forhold til Det indikerer, at deres udgiftsbehov er blevet større i forhold til beregningen for

13 Tabel 4 Udgiftsbehovsudligning 2005 Gladsaxe Høje-Taastrup Helsingør Greve Roskilde Pr. indbygger i kr I alt i kr Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunal udligning og generelle tilskud = indtægt - = udgift I tabel 4 kan det aflæses, at Greve Kommune, i forhold til sammenligningskommunerne, har det laveste beregnede samlede udgiftsbehov efterfulgt af Roskilde. Kun Greve kommune ligger under gennemsnittet i både lands- og hovedstadsudligningen. Samlet set er Greve og Roskilde Kommune dog begge netto-bidragyder til udgiftsbehovs-udligningerne. Greve bidrager samlet mest med 38,9 mio. kr. efterfulgt af Roskilde med 21,9 mio. kr. De øvrige tre kommuner er samlet bidragsmodtagere. Gladsaxe Kommune modtager mest med 40,2 mio. kr., Helsingør 33,9 mio. kr., og Høje-Taastrup 33,0 mio. kr. Det sociale indeks, som er vist efterfølgende, er som nævnt ét af elementerne i den opgørelse af, hvor økonomisk belastet en kommune er, når der tages hensyn til borgernes sociale forhold, kommunens boligbestand m.v. Desuden opgøres som nævnt et særligt aldersbetinget udgiftsbehov. Indeksene indgår som faktor i udgiftsbehovsudligningerne. Det er fastsat ved lov, hvilke kriterier der lægges til grund for beregningerne. For kommunerne i hovedstadsområdet beregnes to sociale indeks. De benyttes dels i landsudligningen af udgiftsbehov, dels i hovedstadsudligningen af udgiftsbehov. Kriterierne er forskellige i lands- og hovedstadsudligningen. Kriterierne er objektive kriterier, der ikke er tilknyttet bestemte kommunale udgifter, men som indikerer noget om kommunens sociale struktur. Der indgår forskellige elementer i kriterierne, f.eks. indgår antal børn af enlige forsørgere, antal ikke beskæftigede årige, antal udlændinge fra 3. lande i begge indeks. I hovedstadsudligningen indgår desuden antal udlejningsboliger og antal årige uden erhvervsuddannelse. Disse kriterier indgår ikke i landsudligningen, hvor der til gengæld tages hensyn til boligkriteriet og antal indbyggere i socialt belastede boligområder. Figur 6 Det sociale indeks i ,00 122,54 Indeks 120,00 110,00 100,00 90,00 80,00 98,77 96,80 106,94 107,85 99,71 101,45 82,38 107,98 92,30 70,00 60,00 Gladsaxe Høje-Taastrup Helsingør Greve Roskilde Indeks-land soc Indeks-hovedstad soc Indeks 100 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunal udligning og generelle tilskud

14 Indeks 100 er gennemsnittet i begge sociale indeks. Det udtrykker en del af den sociale belastning (udgiftsbehov) i en gennemsnitskommune i henholdsvis hovedstadsområdet og hele landet. Hvis en kommunes indeks er højere end 100, betyder det, at kommunen er mere socialt belastet end gennemsnittet, dvs. har et højere socialt udgiftsbehov end gennemsnittet. Det fremgår af figur 6, at der er rimelig stor forskel mellem de 5 kommuner. Bortset fra Gladsaxe Kommune ligger øvrige sammenligningskommunernes sociale belastning over gennemsnittet på landsplan, hvilket udløser tilskud. Høje-Taastrup Kommune sociale udgiftsbehov ligger højest - over 20 % højere. I hovedstadsområdet er billedet anderledes. Her er det kun Høje-Taastrup Kommune, der ligger over gennemsnittet. De øvrige fire kommuner ligger under gennemsnittet. Greve lavest med ca. 18 % under gennemsnittet efterfulgt af Roskilde ca. 8 % og Gladsaxe ca. 3 %. Helsingør Kommune ligger meget tæt på gennemsnittet. Samlet set er Høje-Taastrup kommunes sociale belastning (udgiftsbehov) højere end i de øvrige kommuner. Derfor må det forventes, at Høje-Taastrup har et højere udgiftsniveau på nogle udgiftsområder end i de øvrige 4 kommuner. 14

15 6. Børnepasning Nettodriftsudgifterne til børnepasning omfatter udgifter til løn, diverse tilskud, materialer og ejendomsdrift samt indtægter i form af takstbetaling. Mere detaljeret omfatter udgifterne fælles formål, herunder blandt andet udgifter til fripladser, tilskud til nedsættelse af forældrebetaling og søskenderabat, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, klubber og SFO m.v. Udgifterne afspejler hele gruppen af 0-10 årige. Tabel 5 Nettodriftsudgifter til børnepasning i alt kr. pr årig Prisniveau 2004 Regnskab 2001 Regnskab 2002 Regnskab 2003 Gladsaxe Høje-Taastrup Helsingør Greve Roskilde Gennemsnit, 5 kommuner Gennemsnit, 3 amter Gennemsnit, hele landet Kilde: ECO-nøgletal, tabel 5.11, korrigeret for centralt konterede rengøringsudgifter. Nettoudgifterne viser i gennemsnit en svagt faldende tendens fra 2002 til Gladsaxe og Greve havde et stigende udgiftsniveau fra 2002 til 2003 dog havde Greve kommune et faldende udgiftsniveau fra 2001 til Kommunernes udgiftsniveau ligger højere end amtsgennemsnittet undtagen Greve, og alle 5 kommuners udgifter pr årige er højere end gennemsnittet for hele landet. Greve ligger markant lavere end de andre kommuner. Udgiftsniveauet hænger også sammen med udgiftsniveauet indenfor aldersklasser og den sociale struktur, f.eks. andel af udlændinge i institutionerne, samt ikke mindst kommunernes andel af 0-2 årige, 3-5 årige i forhold til alle 0-10 årige, fordi de yngste børn er dyrere. Endelig kan forskellene tilskrives kommunernes politiske fastlagte serviceniveau. Tabel 6 Takster 2005 Dagpleje 0-2 årige Vuggestue 0-2 årige Børnehave 3-5 årige Aldersintegrerede 0-2 årige Aldersintegrerede 3-5 årige SFO 6-9 årige Fritidsklub årige (eftermiddag) Gladsaxe Høje-Taastrup Helsingør Greve Roskilde /442 Gennemsnit * Roskilde har differenceret takst på fritidsklub for 4.-5.kl. 503 kr., og for 6.-7.kl. 442 kr. Kilde: Kommunernes budgetter

16 Taksterne beregnes alene ud fra institutionernes driftsudgifter til løn m.v. eksklusiv ejendomsudgifter. Der er stor forskel på de takster kommunerne har fastsat i pasningsordningerne. Det kan skyldes kommunale tilskud til forældrebetalingen og/eller forskelle i driftsudgifterne. Helsingør Kommune har de højeste takster for de 0-2 årige i dagpleje og Greve kommune har den højeste takst for vuggestuer og aldersintegrerede 0-2 års institutioner. Gladsaxe ligger højest på børnehave og aldersintegrerede 3-5 års institutioner. Roskilde ligger med højest takster for SFO og klubområdet. Helsingør ligger lavest på SFO-området og Gladsaxe ligger lavest på klubområdet. Gladsaxe kommune opkræver den laveste takst for de 0-2 årige i vuggestuer. Den er kr. lavere end Greve Kommune. Roskilde kommuner opkræver den laveste takst for 3-5 års institutioner. Den er 220 kr. lavere end Gladsaxe kommune. Tabel 7 - Oversigt over procenter anvendt ved beregning af forældrebetaling %-andel af betalingsgrundlag budget 2005 Dagpleje 0-2 årige Vuggestuer 0-2 årige Børnehave 3-5 årige Aldersintegrerede 0-2 årige Aldersintegrerede 3-5 årige Gladsaxe 22,00 20,00 30,00 20,00 30,00 Høje-Taastrup 23,13 22,58 30,00 27,50 27,50 Helsingør 33,00 33,00 33,00 33,00 33,00 Greve 33,00 31,00 32,00 31,00 32,00 Roskilde 24,09 27,50 29,02 30,00 30,00 Gennemsnit 27,04 26,82 30,80 28,30 30,50 Kilde: Kommunernes budgetter 2005 Det er de enkelte byråd, der fastsætter størrelsen af forældrebetaling indenfor lovens bestemmelser. Forældrebetalingen udgør max. 30 % uden pladsgaranti, og op til 33 % med pladsgaranti, hvis byrådene samtidig opfylder en række specielle krav i forbindelse med garantien. De anvendte procentsatser er en væsentlig del af forklaringen på forskellene i taksterne. 16

17 Tabel 8 - Dækningsgrader 2003 for børn indskrevet i dagpleje, daginstitutioner og skoleordning/fritidshjem Procent 0-2 årige 3-5 årige 6-9 årige Pasningsgaranti Ja/Nej Indført Gladsaxe 63,8 97,4 92,6 Ja 1993 Høje-Taastrup 59,7 96,0 86,7 Ja 1993 Helsingør 50,7 94,3 90,3 Ja 2003 Greve 60,3 95,1 89,4 Ja 2003 Roskilde 58,2 98,0 98,3 Nej * - Gennemsnit, 5 kommuner 58,5 96,2 91,4 Gennemsnit, 3 amter 60,0 95,4 89,1 Gennemsnit, hele landet 57,5 94,1 80,6 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 5.17 *) har pasningsgaranti for de 6+ årige. Dækningsgrader for 2004 kommer først i december måned jfr. ECO-nøgletals udsendelsesplan. Dækningsgraden viser, hvor mange procent af børnene i de pågældende aldersgrupper, der er indskrevet i dagpleje, daginstitution og skolefritidsordning/fritidshjem. Dækningsgaden omfatter pasninger med kontrolleret fremmøde, og derfor er indskrevne i klubber ikke medregnet. Oplysninger om indskrevne stammer fra den sociale ressourceopgørelse. Gladsaxe Kommune har den største dækningsgrad for de 0-2 årige, mens Roskilde har størst dækningsgrad for de 3-5 og 6-9 årige. 17

18 7. Folkeskolen Med mindre andet er angivet, så indeholder tal på folkeskoleområdet kun folkeskoletal samt undervisning af børn med vidtgående handicap. Privatskoletal er således ikke indeholdt i tallene. Tabel 9 Nettodriftsudgifter til folkeskolen, kr. pr. elev Prisniveau 2004 Regnskab 2001 Regnskab 2002 Regnskab 2003 Gladsaxe Høje-Taastrup Helsingør Greve Roskilde Gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel REG31 samt kommunernes elevtal Udgifterne pr. elev i folkeskolen har udviklet sig forskelligt i kommunerne fra 2001 til Høje-Taastrup og Gladsaxe kommuner har et nogenlunde stabilt niveau, der svinger lidt op og ned, mens Helsingør og Greve kommuner i perioden har haft konstant faldende udgifter. Endelig har Roskilde Kommune haft konstant stigende udgifter, herunder en ret stor stigning fra 2001 til Der er samtidig stor variation i udgiftsniveauet mellem de 5 kommuner. Greve Kommune bruger således kun kr. pr. elev, mens Høje-Taastrup Kommune ligger højest med kr. pr. elev efterfulgt af Gladsaxe Kommune med kr. Udsvingene og udgifterne i de enkelte år kan skyldes forskydninger i elevgruppen, idet ældre elevers undervisning er mere omkostningskrævende end de yngste pga. flere undervisningstimer. Faldet fra 2001 til 2002 i Gladsaxe Kommune skyldes stigende indtægter fra Københavns Amt vedrørende den vidtgående specialundervisning på grund af en ændret betalingsordning. Den store variation hænger også sammen med, at ressourcetildelingen til folkeskolen varierer. Der er f.eks. forskel på, hvor mange lektioner de enkelte klassetrin tildeles pr. uge, og antallet af elever pr. lærer varierer kommunerne imellem. Derfor er det vanskeligt at sammenligne ved kun at se på nettodriftsudgifter alene. De næste 2 tabeller ser på udgifterne og ressourceforbruget på en anden måde. Her er vist tildelingen af ressourcer til børnehaveklassen og klasse. For at kunne sammenligne ressourcetildelingen, er tildelingen blevet gjort ensartet ved at konstruere en standardklasse. En standardklasse består her af 22 elever på hvert enkelt klassetrin fra klasse. 18

19 Tabel 10 Ressourcetildeling børnehave-klasse, 2004/2005 Antal lektioner pr. uge for bh. kl. Gladsaxe Høje-Taastrup Helsingør Greve Roskilde Leder, undervisningstimer Ass., undervisningstimer Timer i alt Kilde: skommunerne Tabel 11 Ressourcetildeling klasse, 2004/2005 Gladsaxe Høje-Taastrup Helsingør Greve Roskilde Lektioner pr. uge Stillinger 1) Lektioner pr. uge Stillinger 1) Lektioner pr. uge Stillinger 1) Lektioner pr. uge Stillinger 1) Lektioner Stillinger pr. uge 1) Normalundervisning , , , , ,7 Specialundervisning ( 20, stk. 1) * 67 3,0 51 2,2 70 3,9 45 2,0 49 2,3 Undervisning af To-sprogede 38 1,7 37 1,6 18 0,8 18 0,8 26 1,2 I alt , , , , ,2 Kilde: skommunerne * Der er forskel mellem amterne på hvilke børn, der modtager specialundervisning i hhv. amtsligt og kommunalt regi. Tildelingen af specialundervisningsressourcer kan derfor afspejle andet end ren kommunalpolitisk prioritering. Timeopgørelserne (lektionerne) i tabellerne omfatter både tid til normalundervisning, undervisning af tosprogede elever og specialundervisning på skolerne og i egentlige specialklasser. Opgørelserne er udelukkende baseret på de principper, de enkelte kommuner anvender ved ressourcetildelingen. Der er ikke taget højde for, hvordan ressourcerne anvendes i praksis. Det faktiske antal undervisningstimer kan derfor afvige fra ressourceberegningen afhængigt af, hvilke rammer de enkelte kommuner har fastsat for skolernes planlægning af undervisningen. Tabellerne viser, at der er forskel på, hvor mange ressourcer kommunerne bruger på børnehaveklassen. Greve Kommune tildeler flest ressourcer til børnehaveklassen, hvor de øvrige kommuner samlet næsten har ens tildeling. Til undervisning på klassetrin - i alt lektioner pr. uge - er der også forskel. I Høje- Taastrup Kommune er det samlede tal 376 lektioner pr. uge, hvor Roskilde Kommune er opgjort til 438 lektioner pr. uge. Forskellen ligger på tildelingen af timer til normalundervisningen. Helsingør og Gladsaxe kommuner bruger flest undervisningstimer på specialundervisningen, mens Gladsaxe og Høje-Taastrup kommuner bruger flest timer til undervisning af tosprogede. Hvis der ses på samlet antal stillinger, kan det konstateres, at Høje-Taastrup Kommune har færrest med 16,4 stillinger mod Roskilde Kommunes 20,2 stillinger i den konstruerede standardklasse. 19

20 På efterfølgende side er vist en tabel, der fortæller noget om skolestrukturen i de enkelte kommuner i 2004/2005. Dette kan være medvirkende til at forklare ovenstående forskelle. Tabel 12 Skolestruktur i 2004/2005 Gladsaxe Høje-Taastrup Helsingør Greve Roskilde Klassedeling (ved antal elever) Undervisningstimer i gnst. pr. lærer* 662, Antal elever i gennemsnit pr. skole Elever pr. lærer** 12,0 14,0 12,4 13,2 11,5 Andel tosprogede 12,8% 23,5% 14,8% 13,9% 11,6% Kilde: skommunerne * Det samlede antal arbejdstimer pr. fuldtidslærer pr. år er timer ** Inklusive børnehaveklasseleder, men eksklusive assistent. Bortset fra Greve Kommune har de øvrige kommuner valgt samme klassedeling. I Helsingør Kommune har lærerne i gennemsnit flest undervisningstimer. Øvrige kommuner ligger næsten ens. Gladsaxe og Roskilde kommuner underviser færrest elever pr. lærer. Det kan i den forbindelse bemærkes, at Høje-Taastrup Kommune har langt den højeste andel af to-sprogede elever. 20

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 29. juli 2015 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Nøgletalsrapport 2010

Nøgletalsrapport 2010 Nøgletalsrapport 2010 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje Taastrup kommuner. Rapporten er udarbejdet af en tværgående

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

NØGLETAL 2008 HOLSTEBRO HORSENS SILKEBORG RANDERS HERNING VIBORG SKIVE

NØGLETAL 2008 HOLSTEBRO HORSENS SILKEBORG RANDERS HERNING VIBORG SKIVE NØGLETAL 28 HERNING HOLSTEBRO HORSENS RANDERS SILKEBORG SKIVE VIBORG MAJ 28 Nøgletal 28 Forord For første gang udsender Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive og Viborg sammen en nøgletalspublikation

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 # "!" #!!"#!!#!"! " #"! " Renter -20.572 0-20.572-20.127 0-20.127-19.664 0-19.664-19.184 0-19.184 07224 22 Renter af likvide aktiver -8.600 0-8.600-8.600 0-8.600-8.600

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Budgetsammendrag i Hovedsekvens

Budgetsammendrag i Hovedsekvens 1 Drift 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 01 Fælles formål 1.456.800 0 1.447.800 0 2.143.900 0 2.143.900 0 02 Boligformål 0 0 0 0 25.000 0 25.000 0 03 Erhvervsformål 0 0

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006 DET KOMMUNALE BUDGET - NOVEMBER Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk Design:

Læs mere

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk

Læs mere

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen.

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen. Politikområdet omfatter ydelser efter en række love indenfor det sociale område. Borgerne modtager råd og vejledning samt udbetaling af sociale ydelser inden for områderne: Enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik.

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Budgetsammendrag - Politisk organisation

Budgetsammendrag - Politisk organisation Økonomiudvalget 884.818-5.283.082 883.767-5.298.331 883.766-5.375.111 867.654-5.478.147 Fælles område -3.066 0-6.131 0-9.197 0-12.262 0 1 Drift -3.066 0-6.131 0-9.197 0-12.262 0 06 Fællesudgifter og administration

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 14. december 2011 Favrskov Kommune Hedensted Kommune Odder Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale regnskaber 2013 De kommunale og regionale regnskaber 2013 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi-

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik

Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik Kurt Houlberg, Marianne Schøler Kollin, Eli Nørgaard og Bo Panduro Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger side 1 Indhold 7. Renter... 2 7. Tilskud og udligning... 4 7. Refusion af købsmoms... 6 7. Skatter... 7 8. Balanceforskydninger... 9 8. Forskydninger i langfristet gæld... 11 side 2 7. Renter Hovedkonto

Læs mere

Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr

Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr Økonomiske nøgletal 2009-2014 Juni 2014 cshan/komhr Indhold Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Resultatet af det skattefinansierede område... 7 Overskud på driften... 7 Muligheder for at ændre driftsresultatet...

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi This page intentionally left blank Thorkil Juul Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Håndbog i kommunernes

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Økonomirapportering 310810

Økonomirapportering 310810 0025 Faste ejendomme U 8.112 8.112 4.500 8.112 I -5.486-5.486-5.486 0462 Sundhedsudgifter m.v U 162.838 1.118 163.956 90.224 179.426 15.470 Merudgifter på 15,5 mio. kr. på medfinansiering af sundhedsudgifterne.

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 219 - udigning, skatter m.v. Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Baggrund Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender

Læs mere

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende Indhold 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1. Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2. Tidsplan for tilskud og udligning... 5 1.3. Valg af budgetteringsmetode... 8 1.3.1.

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Af nedenstående resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår det forventede regnskab for 2015, samt forslag til budget 2016-2019. Tabel 1: Resultatopgørelse

Læs mere

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner området indeholder pasningstilbud til vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidsklubber og privat institutioner samt socialpædagogiske fritidsforanstaltninger. Der gives desuden tilskud

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedr. budget 2015: 1. Aftalen mellem regeringen

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Juni 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12

Læs mere

Underrubrik eller dato

Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Underrubrik eller dato Gladsaxe i tal 2014 Takster og skatter Befolkning Ydelser og afgifter Ydelser pr. 1.1.2014 Kr. Børnetilskud (pr. kvartal) Ordinært 1.319 Ekstra 1.345 Særligt stk. 2 6.744

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

Kommunale skatter, udskrivningsgrundlag (1.000 kr.) Kirkeskat

Kommunale skatter, udskrivningsgrundlag (1.000 kr.) Kirkeskat -2(8Œ+8)6*-2%27-)6-2+ I de efterfølgende afsnit redegøres der for kommunens generelle indtægtsside, som består af følgende: Y Kommunale skatter, jf. afsnit 3.1 og 3.2 Y Generelle tilskud og udligning,

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget 31/8 31/5 31/3 Forbrug pr. 31/3-2015 Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Renter Område

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

" #$ %& % ' & % ' &! ( ) "!

 #$ %& % ' & % ' &! ( ) ! ! " #$ %& "& % ' & % ' &! ( ) "! HOVEDOVERSIGT TIL REGNSKAB REGNSKAB 2013 HELE 1.000 KRONER A) DRIFTSVIRKSOMHED Regnskab 2013 Budget 2013 Omplacering Tillægsbevilling ( Inkl. refusion ) Udgift Indtægt

Læs mere

Budgetoplysninger 2015 - renter, afdrag, finansiering Bår

Budgetoplysninger 2015 - renter, afdrag, finansiering Bår Budgetoplysninger 2015 - renter, afdrag, finansiering Bår Kolonnenavne Oprindeligt 18 Økonomiudvalget 69.703.400-2.879.176.300-2.809.472.900 01 Renter 25.979.900-12.540.000 13.439.900 07 Renter, tilskud,

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Økonomiudvalget. Dagsorden. Dato: Mandag den 26. september 2011. Mødetidspunkt: 09:00

Økonomiudvalget. Dagsorden. Dato: Mandag den 26. september 2011. Mødetidspunkt: 09:00 Dagsorden Dato: Mandag den 26. september 2011 Mødetidspunkt: 09:00 Mødelokale: Medlemmer: Ny Kaffestue Milton Graff Pedersen, Helle Moesgaard Adelborg, Finn Gerdes, Niels Ulsing, Arne Bech, Mikkel Dencker,

Læs mere

Vejen kommune RENTER OG FINANSIERING 2014 2

Vejen kommune RENTER OG FINANSIERING 2014 2 Vejen kommune RENTER OG FINANSIERING 2014 1 T1 U 28.858 22.227 80.722 85.436 T1 I 2.551.511 2.542.379 2.581.342 2.614.201 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. F1 U 43.760 44.390 45.676 46.552 F1

Læs mere

Borgerpanelet Budget 2007

Borgerpanelet Budget 2007 Borgerpanelet Budget 2007 September 2006 Borgerpanelet en supplerende dialogmulighed Siden 2004 tilbud til voksne i kommunen I dag 326 medlemmer meget gerne flere Budget 2007 Sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

Benchmarkinganalyse 2013

Benchmarkinganalyse 2013 Benchmarkinganalyse 2013 - på udvalgte serviceområder Benchmarkinganalyse august 2013 Side 1 af 52 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER... 4 3. AFGRÆNSNING, METODE OG FORBEHOLD...

Læs mere

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns.

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns. Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48)

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.6 - side 1 FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Under denne hovedfunktion registreres personlige tillæg m.v. til offentlig pension. Desuden registreres

Læs mere