Benchmarking samarbejde Nøgletal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Benchmarking samarbejde Nøgletal"

Transkript

1 Benchmarking samarbejde udarbejdet af: Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør, Greve og Roskilde kommuner November 2004

2 lene er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af: Marcello Castrone, Gladsaxe Kommune Karin Mikkelsen, Høje-Taastrup Kommune Jan Arvig (projektleder), Helsingør Kommune Helge Jensen, Greve Kommune Anders Pedersen, Roskilde Kommune 2

3 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION BEFOLKNING INDTÆGTER BESKATNINGSGRUNDLAG OG BLOKTILSKUD KOMMUNERNES UDGIFTSBEHOV BØRNEPASNING FOLKESKOLEN ÆLDRE ØVRIGE SOCIALE OMRÅDER FRITID, BIBLIOTEKSVÆSEN, KULTUR M.V VEJVÆSEN ADMINISTRATION

4 1. Introduktion 1.1 Formål og mål Udarbejdelsen af nøgletal for 2004 er en del af t mellem Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør, Greve og Roskilde kommuner. Det er hensigten, at der udarbejdes nøgletal hvert år. indeholder hovedtal for alle større udgiftsområder for de fem kommuner. lene er primært baseret på nøgletal fra ECO-Analyse A/S samt på tal, der er indberettet til Danmarks Statistik. Tabeller og figurer er forsøgt afgrænset, så de mest informative er tilbage. Der er herved blevet plads til korte kommentarer vedrørende forskelle og ligheder mellem de enkelte kommuner. lene indgår som en del af grundlaget for at udvælge områder, som en større årlig analyse skal fokusere på. er informationer, der i kort og overskuelig form belyser strukturen og udviklingen i en kommune. giver sjældent forklaringen på forskelle, men de kan være udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål, der så må undersøges nærmere. bør således ikke fortolkes isoleret. 1.2 Metode og datagrundlag Udgangspunktet for at udvælge nøgletal, der indgår i denne rapport, er en nøgletalskørsel foretaget af ECO Analyse A/S for de 5 kommuner i benchmarkingsamarbejdet. På baggrund af disse nøgletal har samarbejdskommunerne udvalgt nøgletal inden for hovedområderne og suppleret dem med egne beregninger der, hvor man har fundet det hensigtsmæssigt. I rapporten indgår regnskabstal for år 2001, 2002 og Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau 1. Udover nøgletal fra ECO Analyse A/S indgår tal fra Danmarks Statistiks Statistikbanken og fra de fem kommuners regnskaber. lene er så vidt muligt korrigeret med hensyn til forskelle i konterings- og opgørelsesmetoder de 5 kommuner imellem. Bl.a. er centralt posterede rengøringsudgifter fordelt på respektive funktioner. Imidlertid er det ikke muligt at korrigere for løn- og prisforskelle, herunder for kommunernes placering inden for stedtillægs-områderne, der påvirker lønniveauet. Disse korrektioner, samt at tallene er omregnet til nyt prisniveau betyder, at der ikke talmæssigt kan drages sammenligning med tidligere års rapporter. De 5 kommuners nøgletal sammenlignes med gennemsnittet i hovedstadsområdet og gennemsnittet i hele landet. På nogle områder har det kun været muligt at vise gennemsnit for Sammenligningen med hovedstadsområdet omfatter nogle steder kun de 3 amter, som svarer til hovedstadsområdet eksklusiv Københavns og Frederiksberg Kommune. 1 Hertil er benyttet KL s oplysninger fra budgetvejledning 2005, skrivelse G. 1-2, tabel 13 fra 22. juni Fra 2001 til 2004 = 9,75 %. Fra 2002 til 2004 = 7,00 %. Fra 2003 til 2004 = 3,38 %. 4

5 2. Befolkning Figur 1 Indbyggere pr. 1. januar Gladsaxe Greve Helsingør Høje-Taastrup Roskilde Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel BEF1 Tabel 1 Befolkningens procentvise fordeling på aldersgrupper Pr årige 6-16 årige årige årige 80+ årige Gladsaxe 7,5 14,0 62,0 11,6 4,9 Høje-Taastrup 7,9 14,7 65,9 9,2 2,3 Helsingør 7,6 14,0 62,6 11,8 3,9 Greve 8,1 15,6 65,4 8,8 2,1 Roskilde 7,1 13,1 64,8 11,2 3,8 Gennemsnit, 5 kommuner 7,6 14,2 64,0 10,7 3,5 Gennemsnit i hovedstadsområdet 7,4 8,7 71,4 7,9 4,6 Gennemsnit, i hele landet 7,4 13,7 64,0 10,9 4,0 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel BEF1 Greve kommunes andel af de 0-16 årige (23,7 %) er højest blandt kommunerne. Roskilde kommune ligger omvendt lavest med en andel på kun 20,2 %. Høje Taastrup kommune har den største andel af årige, mens Gladsaxe kommune har den laveste andel. For andelen af årige ligger Helsingør kommune højest og Greve lavest. Andelen af de 80+ årige er højest i Gladsaxe kommune og lavest i Greve. 5

6 Figur 2 Befolkningsudviklingen Befolkningen i alt (Index: 2004 = 100) Gladsaxe Greve Helsingør H. Tåstrup Roskilde årige (Index: 2004 = 100) årige (Index: 2004 = 100) årige (Index: 2004 = 100) årige (Index: 2004 = 100) årige (Index: 2004 = 100)

7 Fælles udviklingstræk hos de fem kommuner i demografiudviklingen kan opgøres til. - Færre 0-5 årige. - Flere 6-16 årige frem til , hvor efter de fleste af kommunerne oplever en tilbagegang. - En særdeles kraftig stigning i antallet af årige. - En kraftig stigning i antallet af 80+ årige. Gladsaxe Gladsaxe er kendetegnet ved at være en fuldt udbygget kommune. En stor andel af kommunens borgere er allerede mellem 65 og 79 år, og disse vil med tiden medføre en kraftig udvidelse af gruppen af 80+ årige. Udviklingen i børnetallet ser dog anderledes ud. Der bliver færre børn i aldersgruppen 0-5 år i hele perioden til For skolebørnene sker der en næsten konstant tilbagegang i hele perioden. Greve Greve er på vej til at blive en fuldt udbygget kommune. De årige borgere bliver indenfor gruppen såvel ældre som færre. Samtidig forøges antallet af årige, mens antallet af 0-5 årige falder kraftigt. Som i de andre kommuner forventes en kraftig stigning i gruppen af de 80+ årige. Gruppen af skolebørn fra 6-16 år falder moderat fra 2005 og frem. Helsingør Udviklingen i Helsingørs befolkning ligner den i Greve, nemlig flere i aldersgruppen år, flere skolebørn frem til 2005, hvorefter der vil ske en moderat tilbagegang i antallet af skolebørn. Ligeledes vil der i perioden blive betydeligt færre 0-5-årige. Gruppen af 80+ årige vil også stige kraftigt i Helsingør. Høje-Taastrup Høje-Taastrup er en demografisk set ung kommune, men udviklingen i den ældre del af befolkningen følger de andre kommuner. Væksten i 80+ årige er den kraftigste i de fem kommuner. De 6-16 årige stiger moderat frem mod et toppunkt i Roskilde Roskilde adskiller sig markant fra de 4 andre kommuner, fordi der forventes en stigning i den samlede befolkning på ca. 9 % frem til Denne stigning forventes at finde sted, fordi Roskildes boligmasse øges i de kommende år. Tilflytningen af nye borgere forventes at slå igennem for alle aldersgrupper undtagen de 0-5 årige. 7

8 3. Indtægter De største kommunale indtægtskilder er indkomstskatter, ejendomsskatter og ejendomsværdiskatter. Disse tre elementer udgør tilsammen beskatningsgrundlaget i kommunerne. Tabel 2 Udskrivningsgrundlag m.v. budget 2004 Kr. pr. indbygger Gladsaxe Høje- Taastrup Helsingør Greve Roskilde Gennemsnit 5 kommuner Gennemsnit i hovedstaden* Gennemsnit i hele landet Udskrivningsgrundlag Grundværdier Beregnet grundlag for ejendomsværdiskat Beskatningsgrundlag Udligning og generelle.tilskud Selskabsskatter Øvrige skatter Renter og afdrag Ressourcegrundlag Kilde: ECO-nøgletal, tabel 3.10 * Gennemsnit for 3 amter Københavns, Roskilde og Frederiksborg amt. Udskrivningsgrundlaget er det samme som indkomstskattegrundlaget i kommunen. Blandt de 5 kommuner har Roskilde og Greve Kommune det største udskrivningsgrundlag pr. indbygger. Helsingør Kommunes udskrivningsgrundlag ligger lidt under gennemsnittet, mens Høje- Taastrup Kommune har et udskrivningsgrundlag, der ligger noget under kommunernes gennemsnit. Sammenligning af beskatningsgrundlaget i kommunerne viser samme fordeling. Roskilde og Greve Kommune ligger højest. Gladsaxe kommune lige omkring gennemsnittet, mens Høje- Taastrup og Helsingør Kommune ligger under gennemsnittet. Indkomstskattegrundlaget tillagt skattegrundlaget af ejendomsskatterne, der udgør 7 % af grundværdierne og det beregnede grundlag for ejendomsværdiskat, ændrer ikke billedet. De øvrige kommunale indtægter som udligning.og generelle tilskud, selskabsskatter, øvrige skatteindtægter, momsudligning mv. omregnet til beskatningsgrundlagsværdi indgår i ressourcegrundlaget. Sammenligning af ressourcegrundlaget i de 5 kommuner giver et helt andet billede. Gladsaxe og Høje-Taastrup Kommune har det højeste ressourcegrundlag pr. indbygger, mens Roskilde, Helsingør og Greve Kommunes ressourcegrundlag pr. indbygger er mindre end gennemsnittet. 8

9 Tabel 3 Likvide aktiver og langfristet gæld skatteprocenter m.v. budget 2005 Kr. pr. indbygger Gladsaxe Høje- Taastrup Helsingør Greve Roskilde Gennemsnit Gennemsnit i hovedstaden ** Gennemsnit i hele landet 2004 Likvide aktiver Langfristet gæld Udskrivningsprocent 20,20 20,60 20,90 19,10 20,40 20,27 20,26 20,75 Grundskyld 13,00 15,00 17,50 8,00 12,00 12,70 13,39 13,38 Beskatningsniveau* (i %) 20,16 20,66 21,19 18,41 20,17 20,12 20,00 20,57 Dækningsafgift 10,00 10,00 5,80 5,00 10,00 7, Kilde: ECO-nøgletal, tabel 3.10 og 3.30 * Beskatningsniveauet summen af indkomst- og grundskatter (inkl. ejendomsværdiskat) i % af beskatningsgrundlaget. ** Gennemsnit for 3 amter Københavns, Roskilde og Frederiksborg amt. Den langfristede gæld pr. indbygger varierer meget blandt de 5 kommuner. En forklaring på den store variation mellem kommunerne kan være forskelle mellem kommunerne på, hvor stor den langfristede gæld er til deres forsyningsvirksomheder og deres optagne lån til ældreboliger. Samlet set er den langfristede gæld pr. indbygger i Gladsaxe Kommune væsentligt lavere end i de andre 4 kommuner, og også lavere end både lands- og hovedstadsgennemsnittet. Der er også stor forskel på kommunernes likvide aktiver. Her topper Gladsaxe og Høje Taastrup kommune med hhv og kr. pr. indbygger. De øvrige kommuners likvide aktiver ligger under lands- og hovedstadsgennemsnittet. Forskellene i kommunernes udskrivningsprocent (den kommunale skatteprocent) og grundskyldspromille bliver afspejlet i beskatningsniveauet. Greve Kommunes beskatningsniveau på 18,41 % er både meget lavere end de øvrige 4 kommuner og ligger også meget under det gennemsnitlige beskatningsniveau i hovedstadsområdet for i hele landet. Gladsaxe, Høje-Taastrup og Roskilde kommuner har et beskatningsniveau, som er nogenlunde ens. Det ligger under landsgennemsnittet, men på niveau med eller lidt over gennemsnittet i hovedstadsområdet. Beskatningsniveauet i Helsingør Kommune er 21,19 % og dermed det højeste blandt alle 5 kommuner, samt højere end gennemsnittet på såvel landsplan som i hovedstadsområdet. Der er også forskel på, hvad kommunerne opkræver i dækningsafgift af erhvervsejendomme. I Gladsaxe, Høje-Taastrup og Roskilde Kommune er dækningsafgiften på 10. I Helsingør Kommune er den kun 5,8 og Greve Kommune 5. 9

10 4. Beskatningsgrundlag og bloktilskud Udligning mellem kommunerne og generelle tilskud fra staten er en del af kommunernes samlede finansiering. Der er dog stor forskel på, hvor meget udligning og generelle tilskud bidrager til finansieringen i den enkelte kommune. Det skyldes at skattegrundlag, alderssammensætning og social struktur varierer meget kommunerne imellem. Derfor har nogle af sammenligningskommunerne nettoindtægter fra ordningerne, mens de øvrige kommuner har nettoudgifter til ordningerne. Udligningsordningerne omfatter udligning af beskatningsgrundlag, udligning af udgiftsbehov, momsudligningen og en række særlige udligningsordninger. F.eks. udligning vedrørende udlændinge og boligstøtteudligningen i hovedstadsområdet. Kommunerne i hovedstadsområdet er både omfattet af en lands- og en hovedstadsudligning af beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Figur 3 Beregnet beskatningsgrundlag i 2005 (Statsgarantital) Kr. pr. indbygger Gladsaxe Høje- Taastrup Helsingør Greve Roskilde Gns. 5 komm. Gns. i hovedstadsområdet Gns. i landet Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunal udligning og generelle tilskud Udligning af beskatningsgrundlag sker efter kommunernes beregnede beskatningsgrundlag i forhold til henholdsvis gennemsnittet i landet og til gennemsnittet i hovedstadsområdet. Alle 5 kommuner har et højere beskatningsgrundlag end landsgennemsnittet på kr. pr. indbygger og betaler derfor til landsudligningen af beskatningsgrundlag. Helsingør og Greve Kommune bidrager mest, fordi de to kommuner har det højeste beskatningsgrundlag i Helsingør Kommunes beskatningsgrundlag i 2005 er usædvanligt højt. Dette skyldes, at beskatningsgrundlaget i 2005 ved valg af statsgaranti - bygger på det reelle beskatningsgrundlag i I 2002 havde Helsingør Kommune en helt ekstraordinær skatteindtægt. I hovedstadsudligningen af beskatningsgrundlag ser det anderledes ud. Alene Helsingør og Greve Kommunes beskatningsgrundlag er højere end hovedstadsgennemsnittet på kr. pr. indbygger. 10

11 Derfor bidrager de to kommuner også til udligningen af beskatningsgrundlaget i hovedstaden, hvorimod de øvrige 3 kommuner modtager bidrag fra denne ordning. Roskilde Kommune modtager mindst, mens Høje-Taastrup Kommune modtager mest pr. indbygger. Roskilde Kommune har som den eneste af sammenligningskommunerne valgt selvbudgettering i Statstilskuddet (bloktilskuddet) Bloktilskuddet bliver primært fordelt efter kommunernes beskatningsgrundlag, men siden 2004 er 1 mia. kr. af bloktilskuddet blevet fordelt efter de enkelte kommuners økonomiske belastning på overførselsområdet ud fra en særlig fordelingsnøgle. Derudover modtager kommunerne et statstilskud vedr. ældreområdet, og i forbindelse med Regeringens forårspakke fra 2004 er der indført en mellemkommunal udligning, der neutraliserer den byrdefordelingsmæssige virkning heraf. Figur 4 Statstilskud i 2005 (Statsgarantital) excl. efterreg. tidl. år + tilskud til ældre og belastning overførselsområdet Kr. pr. indbygger Gladsaxe Høje- Taastrup Helsingør Greve Roskilde Gns. 5 komm. Statstilskud m.v. excl. reg. Gns. i hovedstad Gns. i land Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunal udligning og generelle tilskud Alle 5 kommuners tilskud er højere end landsgennemsnittet på kr. pr. indbygger. Det skyldes, at alle kommuner har et beskatningsgrundlag, som ligger over landsgennemsnittet. Helsingør og Greve kommuner får tilskud, der er over gennemsnittet i hovedstadsområdet på kr. kr. pr. indbygger. De øvrige kommuners tilskud er lavere end hovedstadsgennemsnittet. Høje-Taastrup Kommune modtager det laveste tilskud efterfulgt af Gladsaxe og Roskilde. Det er en konsekvens af, at statstilskuddet bliver fordelt ud fra det beregnede beskatningsgrundlag, hvor disse kommuner ligger under gennemsnittet i hovedstadsområdet. Selskabsskatter, dækningsafgift og pensionsafgifter indgår ikke i opgørelsen af beskatningsgrundlag. 11

12 5. Kommunernes udgiftsbehov Den sociale og befolkningsmæssige struktur i de enkelte kommuner påvirker udgifterne. Det kan være en del af forklaringen på de forskelle, der kan konstateres mellem kommunerne på nogle af de forskellige udgiftsområder. Kommunernes udgiftsbehov er sammensat af et fast grundtillæg, samt for den enkelte kommune et beregnet aldersbetinget udgiftsbehov. Desuden indgår et beregnet socialt betinget udgiftsbehov jfr. det efterfølgende viste sociale indeks i figur 6. Der beregnes ét udgiftsbehov for hovedstadsområdet og ét for landet som helhed. Indenrigsog Sundhedsministeriet fastsætter de kriterier, der indgår i beregningen af udgiftsbehovene. Sammenligningskommunerne er omfattet af begge ordninger. Udligning af udgiftsbehov sker ud fra kommunens beregnede udgiftsbehov pr. indbygger sat i forhold til henholdsvis landsgennemsnittet og hovedstadsgennemsnittet. Ligger en kommune over gennemsnittet er den tilskudsmodtager. Kommunen er modsat bidragsyder, hvis den ligger under gennemsnittet. Figur 5 Kr. pr. inbygger Gladsaxe Beregnet udgiftsbehov i Høje- Taastrup Helsingør Greve Roskilde Gns. 5 komm. Behov-land Behov-hovedstad Gns. i land Gns. i hovedstad Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunal udligning og generelle tilskud Det gennemsnitlige beregnede udgiftsbehov pr. indbygger for hele landet udgør kr. i hovedstadsområdet udgør beløbet kr. Det er væsentlige beløb, der omfordeles i systemet pga. forskelle i de enkelte kommuners beregnede sociale belastning og forskelle i alderssammensætning. Beregningerne for 2005 bygger på situationen pr. 1. januar Ændringerne fra år til år kan være ret væsentlige. F.eks. får Høje-Taastrup Kommune 9,4 mio. kr. mere i tilskud i 2005 end i 2004, hvilket må skyldes ændringer i denne kommunes strukturelle forhold. Greve og Roskilde kommuners bidrag til ordningerne er faldet i forhold til Det indikerer, at deres udgiftsbehov er blevet større i forhold til beregningen for

13 Tabel 4 Udgiftsbehovsudligning 2005 Gladsaxe Høje-Taastrup Helsingør Greve Roskilde Pr. indbygger i kr I alt i kr Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunal udligning og generelle tilskud = indtægt - = udgift I tabel 4 kan det aflæses, at Greve Kommune, i forhold til sammenligningskommunerne, har det laveste beregnede samlede udgiftsbehov efterfulgt af Roskilde. Kun Greve kommune ligger under gennemsnittet i både lands- og hovedstadsudligningen. Samlet set er Greve og Roskilde Kommune dog begge netto-bidragyder til udgiftsbehovs-udligningerne. Greve bidrager samlet mest med 38,9 mio. kr. efterfulgt af Roskilde med 21,9 mio. kr. De øvrige tre kommuner er samlet bidragsmodtagere. Gladsaxe Kommune modtager mest med 40,2 mio. kr., Helsingør 33,9 mio. kr., og Høje-Taastrup 33,0 mio. kr. Det sociale indeks, som er vist efterfølgende, er som nævnt ét af elementerne i den opgørelse af, hvor økonomisk belastet en kommune er, når der tages hensyn til borgernes sociale forhold, kommunens boligbestand m.v. Desuden opgøres som nævnt et særligt aldersbetinget udgiftsbehov. Indeksene indgår som faktor i udgiftsbehovsudligningerne. Det er fastsat ved lov, hvilke kriterier der lægges til grund for beregningerne. For kommunerne i hovedstadsområdet beregnes to sociale indeks. De benyttes dels i landsudligningen af udgiftsbehov, dels i hovedstadsudligningen af udgiftsbehov. Kriterierne er forskellige i lands- og hovedstadsudligningen. Kriterierne er objektive kriterier, der ikke er tilknyttet bestemte kommunale udgifter, men som indikerer noget om kommunens sociale struktur. Der indgår forskellige elementer i kriterierne, f.eks. indgår antal børn af enlige forsørgere, antal ikke beskæftigede årige, antal udlændinge fra 3. lande i begge indeks. I hovedstadsudligningen indgår desuden antal udlejningsboliger og antal årige uden erhvervsuddannelse. Disse kriterier indgår ikke i landsudligningen, hvor der til gengæld tages hensyn til boligkriteriet og antal indbyggere i socialt belastede boligområder. Figur 6 Det sociale indeks i ,00 122,54 Indeks 120,00 110,00 100,00 90,00 80,00 98,77 96,80 106,94 107,85 99,71 101,45 82,38 107,98 92,30 70,00 60,00 Gladsaxe Høje-Taastrup Helsingør Greve Roskilde Indeks-land soc Indeks-hovedstad soc Indeks 100 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunal udligning og generelle tilskud

14 Indeks 100 er gennemsnittet i begge sociale indeks. Det udtrykker en del af den sociale belastning (udgiftsbehov) i en gennemsnitskommune i henholdsvis hovedstadsområdet og hele landet. Hvis en kommunes indeks er højere end 100, betyder det, at kommunen er mere socialt belastet end gennemsnittet, dvs. har et højere socialt udgiftsbehov end gennemsnittet. Det fremgår af figur 6, at der er rimelig stor forskel mellem de 5 kommuner. Bortset fra Gladsaxe Kommune ligger øvrige sammenligningskommunernes sociale belastning over gennemsnittet på landsplan, hvilket udløser tilskud. Høje-Taastrup Kommune sociale udgiftsbehov ligger højest - over 20 % højere. I hovedstadsområdet er billedet anderledes. Her er det kun Høje-Taastrup Kommune, der ligger over gennemsnittet. De øvrige fire kommuner ligger under gennemsnittet. Greve lavest med ca. 18 % under gennemsnittet efterfulgt af Roskilde ca. 8 % og Gladsaxe ca. 3 %. Helsingør Kommune ligger meget tæt på gennemsnittet. Samlet set er Høje-Taastrup kommunes sociale belastning (udgiftsbehov) højere end i de øvrige kommuner. Derfor må det forventes, at Høje-Taastrup har et højere udgiftsniveau på nogle udgiftsområder end i de øvrige 4 kommuner. 14

15 6. Børnepasning Nettodriftsudgifterne til børnepasning omfatter udgifter til løn, diverse tilskud, materialer og ejendomsdrift samt indtægter i form af takstbetaling. Mere detaljeret omfatter udgifterne fælles formål, herunder blandt andet udgifter til fripladser, tilskud til nedsættelse af forældrebetaling og søskenderabat, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, klubber og SFO m.v. Udgifterne afspejler hele gruppen af 0-10 årige. Tabel 5 Nettodriftsudgifter til børnepasning i alt kr. pr årig Prisniveau 2004 Regnskab 2001 Regnskab 2002 Regnskab 2003 Gladsaxe Høje-Taastrup Helsingør Greve Roskilde Gennemsnit, 5 kommuner Gennemsnit, 3 amter Gennemsnit, hele landet Kilde: ECO-nøgletal, tabel 5.11, korrigeret for centralt konterede rengøringsudgifter. Nettoudgifterne viser i gennemsnit en svagt faldende tendens fra 2002 til Gladsaxe og Greve havde et stigende udgiftsniveau fra 2002 til 2003 dog havde Greve kommune et faldende udgiftsniveau fra 2001 til Kommunernes udgiftsniveau ligger højere end amtsgennemsnittet undtagen Greve, og alle 5 kommuners udgifter pr årige er højere end gennemsnittet for hele landet. Greve ligger markant lavere end de andre kommuner. Udgiftsniveauet hænger også sammen med udgiftsniveauet indenfor aldersklasser og den sociale struktur, f.eks. andel af udlændinge i institutionerne, samt ikke mindst kommunernes andel af 0-2 årige, 3-5 årige i forhold til alle 0-10 årige, fordi de yngste børn er dyrere. Endelig kan forskellene tilskrives kommunernes politiske fastlagte serviceniveau. Tabel 6 Takster 2005 Dagpleje 0-2 årige Vuggestue 0-2 årige Børnehave 3-5 årige Aldersintegrerede 0-2 årige Aldersintegrerede 3-5 årige SFO 6-9 årige Fritidsklub årige (eftermiddag) Gladsaxe Høje-Taastrup Helsingør Greve Roskilde /442 Gennemsnit * Roskilde har differenceret takst på fritidsklub for 4.-5.kl. 503 kr., og for 6.-7.kl. 442 kr. Kilde: Kommunernes budgetter

16 Taksterne beregnes alene ud fra institutionernes driftsudgifter til løn m.v. eksklusiv ejendomsudgifter. Der er stor forskel på de takster kommunerne har fastsat i pasningsordningerne. Det kan skyldes kommunale tilskud til forældrebetalingen og/eller forskelle i driftsudgifterne. Helsingør Kommune har de højeste takster for de 0-2 årige i dagpleje og Greve kommune har den højeste takst for vuggestuer og aldersintegrerede 0-2 års institutioner. Gladsaxe ligger højest på børnehave og aldersintegrerede 3-5 års institutioner. Roskilde ligger med højest takster for SFO og klubområdet. Helsingør ligger lavest på SFO-området og Gladsaxe ligger lavest på klubområdet. Gladsaxe kommune opkræver den laveste takst for de 0-2 årige i vuggestuer. Den er kr. lavere end Greve Kommune. Roskilde kommuner opkræver den laveste takst for 3-5 års institutioner. Den er 220 kr. lavere end Gladsaxe kommune. Tabel 7 - Oversigt over procenter anvendt ved beregning af forældrebetaling %-andel af betalingsgrundlag budget 2005 Dagpleje 0-2 årige Vuggestuer 0-2 årige Børnehave 3-5 årige Aldersintegrerede 0-2 årige Aldersintegrerede 3-5 årige Gladsaxe 22,00 20,00 30,00 20,00 30,00 Høje-Taastrup 23,13 22,58 30,00 27,50 27,50 Helsingør 33,00 33,00 33,00 33,00 33,00 Greve 33,00 31,00 32,00 31,00 32,00 Roskilde 24,09 27,50 29,02 30,00 30,00 Gennemsnit 27,04 26,82 30,80 28,30 30,50 Kilde: Kommunernes budgetter 2005 Det er de enkelte byråd, der fastsætter størrelsen af forældrebetaling indenfor lovens bestemmelser. Forældrebetalingen udgør max. 30 % uden pladsgaranti, og op til 33 % med pladsgaranti, hvis byrådene samtidig opfylder en række specielle krav i forbindelse med garantien. De anvendte procentsatser er en væsentlig del af forklaringen på forskellene i taksterne. 16

17 Tabel 8 - Dækningsgrader 2003 for børn indskrevet i dagpleje, daginstitutioner og skoleordning/fritidshjem Procent 0-2 årige 3-5 årige 6-9 årige Pasningsgaranti Ja/Nej Indført Gladsaxe 63,8 97,4 92,6 Ja 1993 Høje-Taastrup 59,7 96,0 86,7 Ja 1993 Helsingør 50,7 94,3 90,3 Ja 2003 Greve 60,3 95,1 89,4 Ja 2003 Roskilde 58,2 98,0 98,3 Nej * - Gennemsnit, 5 kommuner 58,5 96,2 91,4 Gennemsnit, 3 amter 60,0 95,4 89,1 Gennemsnit, hele landet 57,5 94,1 80,6 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 5.17 *) har pasningsgaranti for de 6+ årige. Dækningsgrader for 2004 kommer først i december måned jfr. ECO-nøgletals udsendelsesplan. Dækningsgraden viser, hvor mange procent af børnene i de pågældende aldersgrupper, der er indskrevet i dagpleje, daginstitution og skolefritidsordning/fritidshjem. Dækningsgaden omfatter pasninger med kontrolleret fremmøde, og derfor er indskrevne i klubber ikke medregnet. Oplysninger om indskrevne stammer fra den sociale ressourceopgørelse. Gladsaxe Kommune har den største dækningsgrad for de 0-2 årige, mens Roskilde har størst dækningsgrad for de 3-5 og 6-9 årige. 17

18 7. Folkeskolen Med mindre andet er angivet, så indeholder tal på folkeskoleområdet kun folkeskoletal samt undervisning af børn med vidtgående handicap. Privatskoletal er således ikke indeholdt i tallene. Tabel 9 Nettodriftsudgifter til folkeskolen, kr. pr. elev Prisniveau 2004 Regnskab 2001 Regnskab 2002 Regnskab 2003 Gladsaxe Høje-Taastrup Helsingør Greve Roskilde Gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel REG31 samt kommunernes elevtal Udgifterne pr. elev i folkeskolen har udviklet sig forskelligt i kommunerne fra 2001 til Høje-Taastrup og Gladsaxe kommuner har et nogenlunde stabilt niveau, der svinger lidt op og ned, mens Helsingør og Greve kommuner i perioden har haft konstant faldende udgifter. Endelig har Roskilde Kommune haft konstant stigende udgifter, herunder en ret stor stigning fra 2001 til Der er samtidig stor variation i udgiftsniveauet mellem de 5 kommuner. Greve Kommune bruger således kun kr. pr. elev, mens Høje-Taastrup Kommune ligger højest med kr. pr. elev efterfulgt af Gladsaxe Kommune med kr. Udsvingene og udgifterne i de enkelte år kan skyldes forskydninger i elevgruppen, idet ældre elevers undervisning er mere omkostningskrævende end de yngste pga. flere undervisningstimer. Faldet fra 2001 til 2002 i Gladsaxe Kommune skyldes stigende indtægter fra Københavns Amt vedrørende den vidtgående specialundervisning på grund af en ændret betalingsordning. Den store variation hænger også sammen med, at ressourcetildelingen til folkeskolen varierer. Der er f.eks. forskel på, hvor mange lektioner de enkelte klassetrin tildeles pr. uge, og antallet af elever pr. lærer varierer kommunerne imellem. Derfor er det vanskeligt at sammenligne ved kun at se på nettodriftsudgifter alene. De næste 2 tabeller ser på udgifterne og ressourceforbruget på en anden måde. Her er vist tildelingen af ressourcer til børnehaveklassen og klasse. For at kunne sammenligne ressourcetildelingen, er tildelingen blevet gjort ensartet ved at konstruere en standardklasse. En standardklasse består her af 22 elever på hvert enkelt klassetrin fra klasse. 18

19 Tabel 10 Ressourcetildeling børnehave-klasse, 2004/2005 Antal lektioner pr. uge for bh. kl. Gladsaxe Høje-Taastrup Helsingør Greve Roskilde Leder, undervisningstimer Ass., undervisningstimer Timer i alt Kilde: skommunerne Tabel 11 Ressourcetildeling klasse, 2004/2005 Gladsaxe Høje-Taastrup Helsingør Greve Roskilde Lektioner pr. uge Stillinger 1) Lektioner pr. uge Stillinger 1) Lektioner pr. uge Stillinger 1) Lektioner pr. uge Stillinger 1) Lektioner Stillinger pr. uge 1) Normalundervisning , , , , ,7 Specialundervisning ( 20, stk. 1) * 67 3,0 51 2,2 70 3,9 45 2,0 49 2,3 Undervisning af To-sprogede 38 1,7 37 1,6 18 0,8 18 0,8 26 1,2 I alt , , , , ,2 Kilde: skommunerne * Der er forskel mellem amterne på hvilke børn, der modtager specialundervisning i hhv. amtsligt og kommunalt regi. Tildelingen af specialundervisningsressourcer kan derfor afspejle andet end ren kommunalpolitisk prioritering. Timeopgørelserne (lektionerne) i tabellerne omfatter både tid til normalundervisning, undervisning af tosprogede elever og specialundervisning på skolerne og i egentlige specialklasser. Opgørelserne er udelukkende baseret på de principper, de enkelte kommuner anvender ved ressourcetildelingen. Der er ikke taget højde for, hvordan ressourcerne anvendes i praksis. Det faktiske antal undervisningstimer kan derfor afvige fra ressourceberegningen afhængigt af, hvilke rammer de enkelte kommuner har fastsat for skolernes planlægning af undervisningen. Tabellerne viser, at der er forskel på, hvor mange ressourcer kommunerne bruger på børnehaveklassen. Greve Kommune tildeler flest ressourcer til børnehaveklassen, hvor de øvrige kommuner samlet næsten har ens tildeling. Til undervisning på klassetrin - i alt lektioner pr. uge - er der også forskel. I Høje- Taastrup Kommune er det samlede tal 376 lektioner pr. uge, hvor Roskilde Kommune er opgjort til 438 lektioner pr. uge. Forskellen ligger på tildelingen af timer til normalundervisningen. Helsingør og Gladsaxe kommuner bruger flest undervisningstimer på specialundervisningen, mens Gladsaxe og Høje-Taastrup kommuner bruger flest timer til undervisning af tosprogede. Hvis der ses på samlet antal stillinger, kan det konstateres, at Høje-Taastrup Kommune har færrest med 16,4 stillinger mod Roskilde Kommunes 20,2 stillinger i den konstruerede standardklasse. 19

20 På efterfølgende side er vist en tabel, der fortæller noget om skolestrukturen i de enkelte kommuner i 2004/2005. Dette kan være medvirkende til at forklare ovenstående forskelle. Tabel 12 Skolestruktur i 2004/2005 Gladsaxe Høje-Taastrup Helsingør Greve Roskilde Klassedeling (ved antal elever) Undervisningstimer i gnst. pr. lærer* 662, Antal elever i gennemsnit pr. skole Elever pr. lærer** 12,0 14,0 12,4 13,2 11,5 Andel tosprogede 12,8% 23,5% 14,8% 13,9% 11,6% Kilde: skommunerne * Det samlede antal arbejdstimer pr. fuldtidslærer pr. år er timer ** Inklusive børnehaveklasseleder, men eksklusive assistent. Bortset fra Greve Kommune har de øvrige kommuner valgt samme klassedeling. I Helsingør Kommune har lærerne i gennemsnit flest undervisningstimer. Øvrige kommuner ligger næsten ens. Gladsaxe og Roskilde kommuner underviser færrest elever pr. lærer. Det kan i den forbindelse bemærkes, at Høje-Taastrup Kommune har langt den højeste andel af to-sprogede elever. 20

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Benchmarking samarbejde Nøgletal

Benchmarking samarbejde Nøgletal Dok.nr. 800864 /sag 708135 Benchmarking samarbejde udarbejdet af: Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør, Greve og Roskilde kommuner November 2004 lene er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående

Læs mere

Benchmarking samarbejde Nøgletal

Benchmarking samarbejde Nøgletal Benchmarking samarbejde Nøgletal Nøgletal udarbejdet af: Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør, Greve og Roskilde kommuner december 2005 Nøgletallene er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående

Læs mere

Benchmarking samarbejde Nøgletal

Benchmarking samarbejde Nøgletal Benchmarking samarbejde Nøgletal Nøgletal udarbejdet af: Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør, Greve og Roskilde kommuner marts 2006 Nøgletallene er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af:

Læs mere

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner [modtager] [godkendelse, orientering]

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet

Læs mere

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Beskatning og Udligning 2010 2011 2012 Udskrivningsprocent 706 Syddjurs Kommune 25,40 25,40 25,30 707 Norddjurs Kommune 24,60 24,60 25,10 710 Favrskov

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

Kapitel 3: Analysens resultater.

Kapitel 3: Analysens resultater. 16 Kapitel 3: Analysens resultater. 3.1 Indtægter. 3.1.1 Skatteindtægter, tilskud og udligning. Tabel 1 Skatteindtægter, tilskud og udligning pr. indbygger inkl. kommunale bidrag til regionerne Holstebro

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015

Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Voksne 65+ Administration 180 160 Børnepasning 0-5 år Voksne med særlige behov 18+ Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse 140 120 100 80

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 29. juli 2015 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune Nøgletal Holstebro Kommune og Struer Kommune Metode Benchmarking på baggrund af offentlige datakilder Datakilde: FLIS, Økonomi og indenrigsministeriet, Regnskab 2014 fra Holstebro Kommune og Struer Kommune

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015

Opgørelser af driftsoverførsler 2014 til 2015 Opgørelser af driftsoverførsler til 13-04- Oprindeligt til Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi 283.088 293.701 261.072 32.629 18.025 0 18.025 Udvalget for Læring 804.555 826.049 812.262 13.787

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Budgetbidrag finansposter. Sagsbehandler Lene Toftkær

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Budgetbidrag finansposter. Sagsbehandler Lene Toftkær KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 31-03-2014 Til Økonomiudvalget Budgetbidrag 2015 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2015 svarer til vedtaget budget 2014

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 15. september 2014 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2015 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL o Overordnede nøgletal 2012 Tabel 1.10 o Udfordringsbarometer 2012 Tabel 1.15 o Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder Budget 2012 Tabel 1.30 o Ressourceforbruget

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

NOTAT. Demografiregulering med ny model

NOTAT. Demografiregulering med ny model NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,

Læs mere

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger. Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF

Læs mere

Nøgletalsrapport 2010

Nøgletalsrapport 2010 Nøgletalsrapport 2010 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje Taastrup kommuner. Rapporten er udarbejdet af en tværgående

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013 BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 5. juli 2016 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten. NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2016-2019 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2016-19. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Befolkning

Befolkning RESSOURCEFORBRUGET PÅ 19 UDGIFTSOMRÅDER Bilag til budgetmappen vedr. budget 2017, Svendborg kommune ECO-nøgletal Befolkning 01.01.2015 Svendborg Kommune Saml. Gruppe Syd Svendborg vs. syd Udgiftsbehov

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Benchmarking på det sociale område I budgetforliget for 2014 2017 indgår, at der skal gennemføres en analyse i form af en benchmarking

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Nøgletal. En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Høje- Taastrup, Helsingør og Greve kommuner.

Nøgletal. En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Høje- Taastrup, Helsingør og Greve kommuner. Nøgletal En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Høje- Taastrup, Helsingør og Greve kommuner. 1 Rapporten er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af:

Læs mere

Budgetsammendrag

Budgetsammendrag Budgetsammendrag 2015-18 Budgetsammendrag 2015 2016 2017 2018 0022 Jordforsyning 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 2.952-2.016 0025 Faste ejendomme 15.388-10.911 16.138-10.911 16.147-10.911 16.147-10.911

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 06.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Underbilag til Budgetbilag IV Kommunens indtægter 2014-2017 Siden Budgetbilag III fra juni 2013 er økonomiaftalen mellem KL og regeringen

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 18.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 4. juli 2014 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 4. juli 2014 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 4. juli 2014 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2017-2020 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2017-20. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 30. juli 2013 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 30. juli 2013 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 30. juli 2013 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 8 4. Børnepasning... 12 5. Folkeskoler... 15

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation Det kommunale tilskuds- og udligningssystem En kort præsentation Udarbejdet til seminar om det igangværende arbejde med udligningssystemet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, marts 2010 Indhold 1. Forord...

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter. Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2017-2020 Budget - fra forslag til vedtagelse Den 31. august kl. 19 er der borgermøde om Budgetforslag 2017-2020 i rådhusets rådssal. På mødet kan borgerne give deres mening til kende om

Læs mere

1. BUDGET TAL OG GRAFIK

1. BUDGET TAL OG GRAFIK 1. BUDGET 2016-2019 TAL OG GRAFIK 1.1 BUDGETOVERSIGT 2016-2019 Det godkendte flerårsbudget for 2016-2019 indeholder følgende hovedposter, som vil blive nærmere gennemgået i det efterfølgende: Budget 2016-2019

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016. Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 130 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 07.22 Renter af likvide aktiver -4.785-4.028-3.743-4.037 05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere