Faglig stolthed og pædagogisk professionalisme
|
|
- Helle Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faglig stolthed og pædagogisk professionalisme Torsdag den 1. oktober 2015 Kl. 09:50 til Severin Kursuscenter, Middelfart STU-konference:
2 Iben Valentin Jensen - folkeskolelærer cand. pæd. i pæd. - master i professionsvejledning - lektor på Videncenter for Pæd. og Formidling/ ansvarlig for de frie skoler - speciale i livsoplysning og folkelig oplysning - redaktør af Nyt Askov ( -
3 Pædagogikken er et fænomen Den almene pædagogik ( ) beskæftiger sig med at forstå og bestemme, hvad der er grundlæggende, fundamentalt, altså alment, i pædagogikken. Den beskæftiger sig med, hvad den tyske almenpædagogiske forsker Klaus Pranges kalder pædagogikkens trivialiteter, hvormed der menes noget man ikke på fornuftig vis kan bestride, hvis blot man ser rigtigt efter (Prange, 2000: 21-22). (Leo Komischke-Konnerup Mellem individ og samfund. Nogle almene pædagogiske synspunkter, Tidsskriftet Kognition og Pædagogik, efteråret 2014)
4 Indhold 1) Fænomenet pædagogik (praksisfællesskab) 2) Forskning (almenpædagogisk) 3) 7 didaktiske/13 pædagogiske professionelle pointer 4) Oldish but Goodish 5) Den pædagogiske professionen i dag! (Dialoggrupper derhjemme)
5 Formål: Find et fælles didaktisk sprog! Hvordan får vi faglig stolthed og god kollegial sparring som underviser og vejleder?.det gør vi bl.a., når vi har et fagsprog for vores kerneydelse og det, som vi gør og tænker!
6 Start! Almen pædagogiske og i didaktiske positioner:
7 Vi fødes to gange: biologisk og pædagogisk
8 Dyr styres af instinkt (natur)
9 Mennesket har praksisformer (kultur): Arbejde Pædagogik Politik Æstetik Etik Religion
10 Humanisme + demokrati: Valg Praksis Ansvar in-determinanter: -ik) Vilje (pædagogik, etik : dilemmaer.spørgsmål Arv Instinkt Miljø determinanter: logi) forklaringer..svar (biologi, psykologi: -
11 Pædagogisk paradoks Opdragelsesparadokset beskriver således vejen, hvor barnet langsomt lærer, at det for at være myndigt må lære at indoptage den ydre tvang i form af fælles love og regler og formulere dem til en indre tvang i form af en personlighed, der selv kan indse den moralske pligt. (Alexander von Oettingen, Det Pædagogiske Paradoks, side 50)
12 Pædagogisk praksis - Omgang med ikke-viden - At måtte eksperimentere - Tro og tvivl mere end sikker viden/ metoder, der virker Ulig teori
13 Praksis Teori
14 Pædagogisk praksis/profession Praksis Teori Konkret Abstrakt Handlen Lov Reelle Formelle Sammenhæng, mening Lavstatus Højstatus
15 Dynamisk dinosaurus Almenpædagogisk forskning! (Leo Komischke-Konnerup)
16 Skolefag er dannelsesfag, ikke universitetsfag! (vise, spørge, opfordre) - Kan derfor være alt muligt skolefag, konstrueret til formålet
17 Vellykket undervisning er ikke et naturprodukt. (Pædagogik og professionalitet, Klim, 1998, E L Dale, side 256)
18 Pædagogisk praksis 4 kendetegn: - forudsætter altid, at eleven allerede kan lære - vil altid også formidle noget til eleven - foregår altid i nogle bestemte sammenhænge og har tilsvarende pædagogiske former - er altid modsætningsfyldt og eksperimenterende
19 2 citater: Skolens fællesskab er pædagogisk og består af undervisning og samvær. Når den unge opfordres til at deltage i skolens fællesskaber, er det i princippet altid, fordi den unge skal lære noget gennem denne deltagelse. Der er altid en pædagogisk intention. Det betyder, at det på forhånd er forsøgt fastlagt, hvilke oplevelser og erfaringer den unge skal have mulighed for at få og dermed også altid, hvilke hun ikke skal få. I den forstand er skolens fællesskaber altid kunstige eller arrangerede
20 De elever, vi møder på SL-skolerne, har for det meste også været udsat for årelange nederlag i forbindelse med skole og undervisning. De har ikke blot ikke lært det, andre har lært i skolen, men de har tilmed ofte lært, at de ikke kan lære. En traditionel skoles ofte bogligt-abstrakte undervisning og tilhørende sorteringsmekanismer har nægtet disse elever adgangen til at medvirke i deres egne læringsprocesser og det har sat sig tydelige spor. Ikke blot i forhold til elevernes forventninger til skole og undervisning, men i høj grad også i elevernes forståelse af sig selv som mennesker, der er i stand til at indgå i menneskelige fællesskaber. Pædagogisk set er eleverne derfor handicappede i en mere omfattende forstand I den forstand kan man sige, at dumhed skal læres for en nærmere indføring i denne problematik
21 Faglighed - myndighed (Vise..spørge..opfordre) Viden Kunnen Holdninger
22 Perspektiver på en særegne pædagogik/didaktik
23 1)/1: Individualisering kontra fællesskab
24 1)/2 Kritik af dyrkelsen af individet John Krejsler Redaktør/forord Steiner Kvale Norsk professor i pæd. psyk -2008
25 1)/3 Konsumpædagogikkens hovedtemaer eleverne lærer, at som elever og forbrugere er de selv og deres individuelle behov i centrum eleverne lærer som frie forbrugere at følge deres egne frie valg og at kunden altid har ret eleverne lærer at begå sig i et intimideret offentlig rum, at leve med deres private følelser og motiver som åbent tilgængelige (John Krejsler (red), Pædagogikken og kampen om individet, Kritisk pædagogik, ny inderlighed og selvets teknikker, HRF 2004, side 38 : Steiner Kvale, Frigørende pædagogik som frigørende til forbrug)
26 2) Skolens myndiggørelse kontra samfundets mangel på rummelighed
27 3) Undervisningens abstrakthed kontra dagligdagens konkrethed
28 4) Dannelse kontra nyttetænkning
29 5) Specifikke videnskabelige
30 6)/1: Synlig dokumentation kontra helhedsorienteringen
31 6)/2 Fast-flydende samfund Fra det faste : dannelse, fællesskaber, fornuft, sammenhæng og morale-nytte-forhold (filosofi/teologi/pædagogik/etik) Til det flydende : fragmenteret, facebook binær (på/ikke på) køb &smid ud, konstant goddag (innovation), smertefrie farvel og fleksibilitet (psykologi -jahat og kognitiv positiv terapi og sociologi) Konklusion : Ikke fornuften (indre rationalitet), der giver sammenhængen, men metoden (ydre enshed), der er gennemgående.
32 7) Livsoplysning kontra akademiske dyder Menneske. sag/livet elev fag/ begreber fagpersonlighed ekspert-i-metoder
33 konklusion PROCES PRODUKT ABSTRAKT KONKRET SYNLIGHED USYNLIGHED FÆLLESSKAB INDIVID TEORI PRAKSIS MÅLBARHED MÆRKBARHED ABSOLUT RELATIVT PERSONLIGT PRINCIPET MÅL MIDLER TRYGHED UDFORDRING NÆRHED DISTANCE TVANG LYST..
34 Stemtheden og bevidstheden (mundtlig praksis og skriftlig dokumentation)
35 13 pædagogiske professionelle kendetegn (ifølge 150 års pædagogisk viden og forskning)
36 Find din faglige stolthed!
37 1
38 2) Fortid, nutid og fremtid (sammenhæng, fortælling, personlighed, mening, fornuft)
39 3) Pædagogikkens finger (vise, spørge, opfordre)
40 4) Pædagogisk kardinalpunkt Bildsamkeit fri selvvirksomhed (Dannes og danner)
41 5)/1 Den didaktiske rationalitet (hvad, hvordan og hvorfor?)
42 5)/2 Som lærer underviser man ud fra vedtagne tjenesteforskrifter. Som didaktiker står man i et reflekteret forhold til forskrifterne, blandt andet for at kunne udøve offentlig kritik af dem. Professionalitet i skolen som organisation kræver, at lærerne bliver tilkendt retten til at være didaktiker (Erling Lars Dale, Pædagogik og professionalitet, Klim, 1998, side 73)
43 6) Pædagogisk formål ( elevens myndighed/personlige ansvar)
44 7) Pædagogisk provins (pege mod fremtiden)
45 8) Pædagogisk praksis (ikke instinkt)
46 9) Pædagogisk paradoks tvinge til frihed (v. insistere på læringsnaturen)
47 10) Pædagogisk tvang ( hvis ingen vilje)
48 11) Pædagogiske difference (teori & praksis forskellige fænomener)
49 12) Pædagogisk skøn (vurdere forhold mellem teori og praksis etc.)
50 13) Pædagogisk dobbelthed (etik politik) ETISKE KRAV POLITISKE KRAV
51 1 Professionalitet som omgang med ikke-viden (læring, potentialer, fremtiden usynlig) 2 Fortid nutid og fremtid (sammenhæng, fortælling, personlighed) 3 Didaktikkens finger (vise, spørge, opfordre) 4 Den didaktiske rationalitet (fornuft/også normativt og ikke måling) 5 At fortolke forskrifter (loven skal fortolkes) 6 Pædagogisk formål (skal altid føre til myndighed/personlig ansvar) 7 Pædagogisk provins (pege mod fremtiden) 8 Pædagogisk praksis (tænke og gøre, som ikke-instinkt) 9 Pædagogisk paradoks (tvinge til frihed, insistere på læringsnaturen) 10 Pædagogisk tvang (hvis ingen vilje) 11 Pædagogiske difference (teori-praksis kan aldrig være det samme) 12 Pædagogisk skøn (vurderer forhold mellem teori og praksis etc) 13 Pædagogisk dobbelthed (etik politik)
52 Skolen handler om, at den unge: - kan møde omverdenen, og udvikle fornuftighed, selvbestemmelsesevne, tanke- og handlefrihed (Klafki) - kan få muligheden for at udvikle kommunikation af idealer, håb, forventninger, normer og meninger (Dewey) - kan opdrages til strukturerede fællesskaber/arbejdet, så mennesket lærer at handle som menneske. I arbejdet bliver mennesket menneskeligt (Komischke-Konnerup).
53 Oldish but goodish Nogle gamle klog røvhuller!
54 Det betyder for Herbart, at opdrageren må prøve gennem fornuftige forsøg og opmærksomhed at finde frem til, hvad der er muligt og hvad ikke og hvordan det, som er muligt, også kan lade sig realisere (Herbart, Det pædagogiske paradoks, Oettingen, Klim, side 84)
55 Selvom opdragelse er at fremkalde og lede selvvirksomheden i overensstemmelse med det gode, kan den dog i yderste konsekvens kun prøve sig frem, da den må tage hensyn til ubeslutsomheden i barnets forudsætninger. Ubeslutsomheden betyder, at det først i selve processen viser sig, både for den voksne og for barnet selv, hvad barnet engang vil evne og kunne. (Schleiermacher, Det pædagogiske paradoks, Oettingen, Klim, side 62)
56 Barnets naturlige evne til at lære er ikke bare dets evne til at lære bestemte færdigheder eller nå frem til en bestemt erkendelse, men samtidig dets evne til at udvikle evner. Hvor grænsen ligger for, hvad barnet ville kunne og ikke kunne lære, er et åbent spørgsmål, der ikke på forhånd afgøres pædagogisk eller psykologisk Vi ved ikke, hvilke muligheder der ligger i vor natur, og hvad enhver af os derfor kan udvikle sig til (Rousseau, Det pædagogiske paradoks, Oettingen, Klim, side 24)
57 Det, opdragelsen således kan, er at tilrettelægge eksempler, der er bundet til sagen, for derved at opfordre barnet til selv at tage stilling og at handle (Kant,, Det pædagogiske paradoks, Oettingen, Klim, side 47)
58 Elev Lærer fag/sag den opdragende undervisning på den ene side må gøre verden tilgængelig for barnet, således at barnet opnår erkendelse, og på den anden side må opfordre barnet til deltagelse, i betydningen at tage stilling. (A. v. Oettingen, Det pædagogiske paradoks, side 89)
59 Erfaring og begreber (Wolfgang Klafki) Subjektive erfaringer begreber Eleven/Mennesket sagen det andet) Faglige Omverden/ (de andre/
60 Den pædagogiske profession i dag!
61 Sammenhæng, mening, fornuft, fast struktur. Almene Specifikke
62 Immanuel Kant ( ) Oplysning er menneskets udtræden af det selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en manglende evne til at bruge sin forstand uden andres ledelse. Denne uduelighed er selvforskyldt, hvis årsagen er en mangel, ikke ved forstanden, men ved beslutsomhed og mod til at bruge forstanden på egen hånd; derfor er oplysningen valgsprog: Hav mod til at bruge din forstand
63 Videnskabelige metoder Syntesen mellem teori og praksis får lov til at foregå i den enkelte lærerstuderendes eget hoved. Det er ikke godt nok, når vi faktisk har veldokumenteret viden om og metoder, der kan vejlede lærerstuderende og lærere i differentiering af undervisningen på kyndig vis. Det er det, vi ser i Canada og Singapore. (Er dansk læreruddannelse under internationalt niveau? / Claus Holm, interview med Jens Rasmussen, I: Asterisk Nr. 53 (2010). - S )
64 : Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til Folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning. Stk. 2: Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demo kratisk samfund Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 1.
65 En organisation, som ikke er professionel, men som forsøger at blive det, må gennemgå en kulturel forandring: Der må udvikles en forståelse for organisationens specielle kompetence, og den må anerkendes både af medlemmerne og udenforstående iagttagere (Erling Lars Dale, Pædagogik og professionalitet, Klim, 1998, side 20)
66 Et socialt system bryder sammen som organisation, hvis medlemskab reduceres til enkeltstående aktører og deres personafhængige orienteringsindhold (Pædagogik og professionalitet, Klim, 1998, E L Dale, side 36)
67 Personligt ansvar En kritisk diskussion er afhængig af det, vi forstå ved kompetence i første person. Gyldighed kan kun begrundes gennem samtaler, hvor man må svare for sig selv og ikke for andre, ikke på andres vegne. I en kritisk diskussion, f. eks. om præmisserne for vores standpunkter, må vi optræde med begrundelser, hvor vi selv står med ansvar for det, der bliver sagt og gjort. (Dale, side 72)
68 Fagpersonlighed - ekspert Men: Man bliver ikke autentisk af at beskæftige sig med sig selv, tværtimod handler autenticitetsidealet om, at man føler sig forpligtet af noget betydningsfuldt og værdifuldt uden for sig selv (Per Fibæk Laursen, Den autentiske lærer, 2004) - Selvevaluerer vi for meget, gør børnene for refleksive for tidligt?
69 ALMENT - SPECIFIKT (uanset jeres funktion ) DEL EN FORTÆLLING, DER REPRÆSENTERER ET GODT PÆDAGOGISK ARBEJDE MED DE UNGE PÅ JERES STU. HVAD ER FORTÆLLING ALMENT UDTRYK FOR: HVAD SIGER FORTÆLLINGEN GENERELT OM, HVAD GODT PÆDAGOGISK ARBEJDE ER? HVAD BETYDER DET ALMENE FOR JERES SPECIFIKKE DAGLIGDAG PÅ SKOLEN.
70 Kilder Pædagogik og professionalitet (1998)Erling Lars Dale, Klim Det pædagogiske paradoks (2001) Alexander von Oettingen, Klim Dannelsesteori og didaktik nye studier (2001)Wolfgang Klafki, Klim Specialundervisning på hovedet (2008)Leo Komichke Konnerup (red), Klim
God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup
God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,
Læs mereBring ideas to life VIA University College. Mads Brandsen
Bring ideas to life VIA University College Mads Brandsen Kandidat i pædagogisk filosofi Folkeskolelærer 7 år i praksis Publikationer: Det 21. århundrede skills - den nye pædagogiske og didaktiske orienteringshorisont.
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereEmpirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab
Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Alexander von Oettingen, dr.pæd. Prorektor UC SYD Pædagogisk forskning som forskning inden for pædagogikkens eksperimentelle og antinomiske
Læs mereDANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik
DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereHvad skal vi med de frie kostskoler?
Hvad skal vi med de frie kostskoler? - fragmenter til spørgsmålet om efterskolens og højskolens samfundsmæssige betydning Af Leo Komischke-Konnerup De frie kostskolers opgave er ikke mindst gennem Grundloven
Læs mereKONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID
KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereKursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder. Uddannelsesforum Ligeværd (UL)
Kursuskatalog 2015/16 for de frie skoler og uddannelsessteder Uddannelsesforum Ligeværd (UL) 1 Indholdsfortegnelse: Forord.side 3 Indledning..side 4 Kursustilbud..side 7 1) Introduktion til alle undervisere
Læs mereLæringsmål og undervisningsdifferentiering. fredag den 24. januar 2014
Læringsmål og undervisningsdifferentiering fredag den 24. januar 2014 Undervisningsdifferentiering (Vagn Rabøl Hansen) Et princip for undervisning, der bygger på samarbejde. Her indgår elevernes forskellige
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereHvad er det, der skal virke?
Hvad er det, der skal virke? Nogle almene pædagogiske synspunkter på hvad der skal virke i skole og uddannelse for unge med særlige behov Chefkonsulent og Ph.d.-stipendiat Leo Komischke-Konnerup Nationalt
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs merePROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING
PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereKLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander
Læs mereInput til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave
Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereBACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING
BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup (fiho@kp.dk) Morten Korf Madsen (moko@kp.dk) Kenneth Reinecke Hansen (keha@kp.dk) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs merePraksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse
Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Af Lars Ustrup, lektor Ud over at kunne hjælpe praktikanterne, så får jeg også selv noget tilbage, ikke bare i form af efteruddannelse, men også
Læs mereFra visioner til handlinger. Status.
Fra visioner til handlinger. Status. Livet er fuldt af valg, og disse er aldrig ligegyldige heller ikke i arbejdslivet. Som bekendt lever vi et forandringssamfund, hvor der konstant opstår og stilles nye
Læs mere»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«
»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer : bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil (1. udgave, 3. oplag. ed.).
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereLæreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereLeg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer
Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereUddannelsesplan for pædagogstuderende i
Uddannelsesplan for pædagogstuderende i August 2009 BØRNEHUSENE I VRÅ Huset ENGBLOMMEN og Huset SPIREN Huset Engblommen Østergade 21-9760 Vrå tlf. 72 33 46 64 Indholdsfortegnelse 1. Researchdagene i Huset
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereDeltagelse for alle også i skolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 225 Offentligt Deltagelse for alle også i skolen Et pædagogisk bidrag til inklusion af børn og unge med særlige behov Skolesammenslutningen Ligeværd
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereProfessionshøjskolen og universitetet et spørgsmål om professionsdidaktik
Professionshøjskolen og universitetet et spørgsmål om professionsdidaktik Forholdet mellem professionshøjskolerne og universiteterne debatteres i øjeblikket. Læreruddannelsen er eksemplarisk i den forbindelse:
Læs mereLivskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark
Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i
Læs mereHvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?
Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereDe videregående uddannelser Institut for læring
De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereNye sociale teknologier i folkeskolen
Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten
Læs mereHvad kræves af mig som underviser? Faglige metoder i opgaveløsningen på velfærdsområdet. 24. august
Hvad kræves af mig som underviser? Faglige metoder i opgaveløsningen på velfærdsområdet 1 Program Oplæg om praksisnær undervisning mellem metoder og fagpersonlighed Refleksionscafe Hvad stiller det af
Læs mereLivsduelighed defineret af Claus Holm (Chef for internationalt kontor på DPU):
Livsduelighed og et aktivt voksenliv: Livsduelighed defineret af Claus Holm (Chef for internationalt kontor på DPU): Livsduelighed er en persons overskridelse af, hvad talentet tilsiger af kompetenceudvikling.
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs merePædagogiske kompetencer
Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereLandskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth
Landskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj 2018 Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth Temaer Læringsmiljø muligheder og udfordringer Dannelse i dagplejen Hvad skal vi være
Læs merePå tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM
På tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM Bag om lovteksterne 1. Didaktisk tænkning 2. Didaktiske
Læs mereCenter for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen
27.05.2015 Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen Indledning I 2008 besluttede Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig
Læs mereEr det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet
Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereStrategidage. Fra fag til profession 14.06.2013
Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber
Læs mereOM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<
OM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereHelene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013
Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi
Læs mereRune Sarromaa Hausstätter. Specialpædagogiske. dilemmaer. Oversat af Ole Lindegård Henriksen
Rune Sarromaa Hausstätter Specialpædagogiske dilemmaer Oversat af Ole Lindegård Henriksen Indholdsfortegnelse Introduktion til den danske udgave....................................... 9 Forfatterens forord.....................................................
Læs mereLektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.
Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs mereSitueret Kollaborativ Læring
Program Præsentation Motivation Tilgang og teoretisk baggrund Procesbeskrivelse Special- og almenpædagogiske tilgange Eksempler fra vejledningsforløb Diskussion Feed-back Situeret Kollaborativ Læring Inklusion
Læs mereEt kulturanalytisk blik på læremidler
Et kulturanalytisk blik på læremidler Præsentation af ph.d. projekt Anledning og emne: sundhed og sundhedsundervisning Læremiddelforskning Receptionsorienteret forskning: opfattelse og anvendelse: hvordan
Læs mere