Lokal undervisningsplan Produktion og udvikling

Transkript

1 Lokal undervisningsplan Produktion og udvikling

2 Fag på H1 Smeden som designer 1. HF Grundfag, Samlet Dansk F* 74 *) eksamen Områdefag, Fra ide til smedeteknisk produkt 34 Afkortning og tildannelse 34 Termisk sammenføjning 51 Maskinel og manuel 34 bearbejdning m. styrede maskiner Måleteknik 17 Tegningsforståelse og 34 dokumentation Valgfag, Hydraulik 17 Tysk* Valgfri specialefag** 17 Lektioner ialt 346

3 Fag på H2 Smeden som opfinder 2. HF Grundfag, Samlet Materialeforståelse 34 Samfundsfag F 17 Matematik 74 *) eksamen Fælles specialefag, kleinsmed Tegningsforståelse og 34 dokumentation Fra ide til smedeteknisk produkt 34 A Maskinel bearbejdning med 34 styrede maskiner B Termisk sammenføjning 51 Afkortning og tildannelse 17 Montage og demontage 17 Valgfag Pladeudfoldning 17 Innovation og iværksætteri Valgfri specialefag** 17 Lektioner i alt 346

4 Fag på H3 Smeden som produktudvikler Samlet 3. HF Grundfag Materialeforståelse 34 Samfundsfag 17 Engelsk F* 74 *) eksamen Fælles specialefag Fra íde til smedeteknisk 17 Produkt A Tegningsforståelse og 34 dokumentation Maskinel bearbejdning med 34 styrede maskiner A Termisk sammenføjning 51 Afkortning og tildannelse 17 Montage og demontage 17 Valgfag, CAD i 3D 34 Valgfri specialefag** Lektioner ialt 346

5 Grundforløb H 1 H 2 H 3 Påbygning Elektrode 111 PA, PB PA, PB PA, PB, PF PA,PB,PD Mag-svejs 135 PA, PB, PG PA(svær), PB PA(tynd), PB, PA,PB,PD PF, PG Tig-141 PA, PB PA, PB PA, PB, PG PA, PB, PD Mag-rørtråd136 PA PA Hårdlodning 91 Blødlodning 94 Mig svejs 131 Overlapfuger stål Kobberrør samlinger Kobberrør samlinger Klip CNC-styrede maskiner Maskinel bearbejdning Flammeskæring Pullmax lokker CNC- Kantpresser håndbetjent CNCflammeskæri ng Fixed shape Lige,skrå,fac on, Cncflammeskærin g,(fixed shape, trace) Oxygen. CNCkantpresser,( direkte program)pcdesign og delemprofile Robot- lineær Cad-cam laser Dreje,slibe bor, valse, manuel buk(rør og fladstål) Varmeret flange Plade,rør,prof il Pullmax lokker Cncflammeskæring,(fixed shape, trace) Oxygen. CNCkantpresser,(dir ekte program)pcdesign og delemprofile Robot- lineær Cad-cam laser Varmeret (banke spændinger) Lige,skrå,facon, Plade,rør,profil Cncflammeskæring,(fixed shape, trace) Oxygen. CNCkantpresser,(dir ekte program)pcdesign og delemprofile Robot-cirkulær Cad-cam laser Varmeretning af grenrør Lige,skrå,facon, Plade,rør,profil Plasma Plade(alu) håndplasma Rør(håndplasm a) Udfoldning grenrør 90 grader

6 1. HF: Smeden som designer Maskinbrug på forskellige skoleophold Maskiner: Grundforløb H1 H2 H3 Påbygning Fræser X Drejebænk X X X X Boremaskiner X X X X X Kantskære X X X X X Pullmax X X X X Fladjernsbukker X X X X Båndsav X X X X X Koldsav(automat) X X X X Pladesaks X X X X X CNC- Kantpresser X X X X X CNCplasmaskærer X X X X X Slibesten X X X X Båndpudser X X X X X Central støvsuger X X X X X Lokker X X Punktsvejser X X Hyd. kantpresser X X Svingbukker X X X Manuel pladesaks X X Stenhøj presser X X Pladevalse X X X Profilvalse X X X Gevindskære X X Svejserobot X X X Bøjeprøve presser X X Laserskærer X X X Håndplasma X Sikkevalse X Rørbukker X IT Microsoft Word X X X X X Microsoft Excel X X X X X AutoCad X X X X X Inventor X X X Delem-profile X X X PC-design X X X

7 Forløbets opbygning Forløbet på 10 uger, er delt op i 2 dele. Den første del, de første 5 uger, skal eleverne i teori lave alt den tekniske dokumentation til det projekt de skal lave, dvs. tegninger, materialebestilling, materialeliste, stykliste, produktionsplanlægning. I værkstedet skal eleverne de første 5 uger lave obligatoriske opgaver. Den anden del, de sidste 5 uger, skal eleverne i teori have de obligatoriske fag, fx tegningslæsning, materialeforståelse og måleteknik. I værkstedet skal eleverne bygge det projekt de i de første 5 uger tegnede og planlagde. Beskrivelse af projektforløbet Projektet tager udgangspunkt i elevernes kreative evner, og der er på dette forløb fokus på design. Derudover lægges der stor vægt på: Tegninger og tolerancer samt produktionsstyring. Målet er at eleverne skal lave en funktionsdygtig brændekløver, som vil blive testet en af de sidste dage de er på forløbet. Projektemnet: Eksempel: brændekløver Projektemnet skal fremstilles i 6-12mm plade, derved bliver der overensstemmelse mellem de obligatoriske opgaver og projektemnet. Emnet er forudbestemt af lærergruppen og omhandler et produkt som kan opdeles i sektioner, således at hvert gruppemedlem fremstiller en separat sektion. Projektemnet er forudbestemt, da det er vigtigere at eleverne mest fokuserer på de tillærte værktøjer end på selve produktet. Desuden er erfaringen også, at eleverne har svært ved at vælge et projektemne, som vil kunne opfylde de mål og rammer som er opstillet. Læringsmiljøet Da det for de fleste elevers vedkommende er første gang de stifter bekendtskab med produktudviklings værktøjerne, kan det være svært at overskue projektforløbet og indholdet. Derfor er der typisk 3-4 elever i hver gruppe og dette gør at de med større sandsynlighed for opfyldt målene. Dette er desuden en udmærket samarbejdsøvelse, da den forløber over hele skoleperioden på 10 uger. Projekt forløbet starter allerede den første dag, hvor eleverne bliver gjort bekendt med projektets ydre mål og rammer, samt hvad projektemnet er. Herefter opdeles eleverne i grupper og den indledende fase er i gang. Her skal eleverne tage stilling til hvordan deres emne skal designes og hvilke bindinger der er. Det kan f.eks. være: stempel størrelse. Hvis de ikke har et stempel selv, kan de låne et af skolen. I de følgende 5 uger vil eleverne have flere lektioner om ugen i produktudvikling, hvor de bliver bekendt med de nødvendige værktøjer og får designet deres produkt, så de på dette tidspunkt har deres tekniske dokumentation klar. Projektoplæg: Brændekløver Ide udvikling Tegning & dokumentation Produktion Pædagogiske overvejelser: Eleverne skal ud fra en gennemgang af hvad projektet skal indeholde, udvikle, tegne og producere de nødvendige dele og komponenter så de til sidst kan flække træ med deres brændekløver. Da temaet er designer arbejdes der ud fra den udleverede projektbeskrivelse. Produktudviklingsprocessen kan evt. evalueres med et besøg hos en lokal producent, der laver maskiner til træfældning. Innovative fokusområder: Samfundsfag: Virksomhedsbesøg Dansk: Betjeningsvejledning Reklame

8 Projekt dokumentation Herunder er vist projektbeskrivelsen som eleverne skal følge for at lave deres projekt dokumentation. Senere er vist bedømmelsesskemaet som er opbygget på samme måde. Den har følgende indhold: Projektbeskrivelse H1. 1. Forside evt. med billede eller tegning. 2. Indholdsfortegnelse 3. Hvem er repræsenteret i gruppen: Navn, alder, hvilket firma I kommer fra og hvad de laver. 4. Beskriv produktet:hvad skal den anvendes til? Hvilke funktioner har den? Nævn hvad de ydre dimensioner er på produktet(højde længde og bredde) 5. Begrundelse for opgaveløsning: Her skal I give en faglig og tekniske begrundelse for at jeres produkt har den anvendelse og de funktioner i før nævnte. Er der specielle forstærkninger eller specielt noget materiale og hvorhenne er det på produktet? 6. Nævn mulige problemstillinger i arbejdsprocessen: Hvor skal I være ekstra påpasselige med fremstillingen og hvor kan det gå galt, hvis I ikke passer på. Har skolen det værktøj der er nødvendigt eller har I været nødt til at ændre på produktet. 7. Materiale dimensionering: Her skal I beskrive hvilket materiale produktet skal fremstilles af og hvad dimensionerne er på materialet. Det er ligeledes vigtigt at I anvender stålkatalogerne og beskriver stålkvaliteterne for de forskellige materialer. 8. Anvendelse af svejseprocesser: Her beskriver I hvilke svejseprocesser i vil anvende og hvor svejsningerne er på produktet. 9. Øvrige bearbejdningsmetoder: Her nævnes hvilke maskiner og operationsprocesser der indgår i fremstillingen af produktet. Nævn alle dem i anvender og til hvilke komponenter. 10. Standarder. Her nævnes de DS/EN standarder som projektet skal fremstilles efter. Det er vigtigt at I forklarer de enkelte standarder eller giver eksempler på standardernes betydning. Tegning DS/ISO 128 Målsætning DS/ISO 129 Svejsesignaturer DS/ISO 2553 Svejsekvalitet EN Niv. C Måletolerance EN 13920, serie B Svejsemetode DS Matematik: Her skal I beskrive/vise den matematik som gruppen har anvendt under fremstilling af tegninger og det færdige emne. Det kan være: forbukning, vinkelberegning, udfoldede længder, svøblængde etc 12. Innovation og Iværksætteri: Beskriv de innovative værktøjer som har været anvendt i startfasen af projektet. Det kan være: Brainstorm, cirkelskrivning 13. Konklussion: Når projektet er færdigt, skal I skrive en konklusion. Konklusionen består af 2 dele: 1. Den første er en beskrivelse af hvorledes samarbejdet har fungeret i gruppen, alle skriver en hver for sig: 2. Den anden er en fælles konklusion hvor i beskriver hvorledes fremstillingen af produktet er forløbet. Dvs. at hvis der er blevet ændret i konstruktionen eller hvis nogle tegninger er blevet ændret skal det

9 beskrives her. Det vil være en fordel at aflevere de nye og opdaterede tegninger sammen med konklusionen. Tekniske tegninger : Følgende er en beskrivelse af de krav som stilles til aflevering af tekniske tegninger, som en del af den tekniske dokumentation. Først er der listet de tegninger der som minimum skal være indeholdt i tegningsmappen og dernæst de tegninger som med fordel kan medtages. Det er et krav at tegningshovedet er korrekt udfyldt på alle tegninger. En isometriske samlingstegning fra hver elev, tegnet i AutoCad. Samlingstegning med positionsnumre. Samlingstegning med udvendige mål. Samlingstegning med Svejsesymboler. Alle detailtegninger i retvinklet projektion. Derudover kan dermed fordel medtages følgende tegninger: Del samlingstegninger med mål. Del samlingstegninger med positionsnumre. Del samlingstegninger med svejsesymboler. Isometriske del samlingstegninger. Isometriske tegninger af delemner. Snit tegninger af delemner. En naturlig opbygning af tegningsmappen ville være en isometrisk tegning forrest efterfulgt at styklisten, dernæst samlingstegninger og til sidst alle detailtegninger og skæretegninger. Styklister: Styklisternes formål er at holde styr på og identificere de tegninger som er i et projekt. Styklisten skal indeholde: Positionsnummer. Det nummer som følger den enkelte komponent i en samling. Tegningsnummer. Det er et fortløbende nummer gennem tegningsmappen. Antal. Angiver hvor mange stk. der er af det enkelte emne. Benævnelse. Dette er navnet på emnet i projektet Materiale. Materialet angiver f. eks. hvilket profil det er. Kvalitet.. Kvaliteten angiver hvilken kvalitet materialet er. Husk, det er vigtigt at I holder styr på positionsnummer og tegningsnummer, både på styklisten og i tegningshovedet.

10 Bedømmelse af teknisk dokumentation Projekt: Emne Beskrivelse Bemærkninger Karakter Projektbeskrivelse: - beskrivelse af produktet - Begrundelse for opgaveløsning - mulige problemstillinger i arbejdsprocessen - Materiale dimensionering - Anvendelse af svejseprocesser - øvrige bearbejdningsmetoder Standarder - Beskrivelse og eksempler for de anvendte standarder. Matematik - Areal, rumfang, trigonometri, udfoldede lgd, Innovation og iværksætteri Beskrivelse af de anvendte værktøjer Samlet karakter : Navn: Navn: Navn: Navn: Saml.ret Saml.ret Saml.ret Saml.ret Saml. Iso Saml. Iso Saml. Iso Saml. Iso Svejssymb. Svejssymb. Svejssymb. Svejssymb. Detail Detail Detail Detail Snit, Snit, Snit, Snit, Fejl Fejl Fejl Fejl Bemærkninger Bemærkninger Bemærkninger Bemærkninger Bedømmelse: Bedømmelse: Bedømmelse: Bedømmelse:

11 Bedømmelse af projektemnet Følgende skema anvendes til at bedømme projektet som eleverne har fremstillet i værkstedet ud fra deres tekniske tegninger. Bedømmelse af projekt emne 1.HF Projekt emne: Manuel bearbejdning: Termisk skæring, boring, gevindskæring, Maskinel bearbejdning: valsning, nipling, rørbukning, pladebukning Svejsning: MAG, TIG, MMA visuel bedømmelse Dimensioner: Overensstemmelse med mål i projekttegningerne Montage: Boltsamlinger, forskruninger, tilpasning generelt Rethed: Varmepåvirkninger, skævheder I alt = Karakter Elev Elev Elev Elev Fag og timefordeling I nedenstående tabel ses hvorledes fordelingen af timer er på hhv. grund- område- og valgfag, samt den andel af timer der bliver brugt på projektforløbet. På 1 hovedforløb er det Ca. 130 timer der anvendes på projektet. Smeden som designer 1. HF Kursus fag Projekt Samlet Grundfag, Dansk F* *) eksamen Områdefag, Fra ide til smedeteknisk produkt Afkortning og tildannelse Termisk sammenføjning Maskinel og manuel bearbejdning m. styrede maskiner Måleteknik Tegningsforståelse og dokumentation Valgfag, Hydraulik Tysk* 74 Valgfri specialefag** Lektioner ialt

12 ** Valgfri specialefag se beskrivelse *Tysk er beskrevet nedenfor I det følgende vil det blive beskrevet, hvorledes timerne anvendes i projektet. Grundfag: Materialeforståelse Modul 1 PROJEKT TIMER 10 BESKRIVELSE I materialeforståelse skal eleverne anvende de korrekte fagbetegnelser for det materiale som skal indgå i deres projekt. Endvidere erfarer de hvorledes man anvender f.eks. stål- bolte og lejekataloger. Områdefag: Fra ide til smedeteknisk produkt B Rutine PROJEKT TIMER 24 BESKRIVELSE Eleverne udarbejder en rapport der blandt andet indeholder: Funktionsbeskrivelser, materialeberegninger, værkstedsberegninger, operationsbeskrivelser samt en beskrivelse af de innovative værktøjer der er anvendt. Desuden udarbejdes der en konklusion. Rapporten danner grundlag for et produkt som skal fremstilles i værkstedet. Afkortning og tildannelse Rutine PROJEKT TIMER 24 BESKRIVELSE I afkortning og tildannelse får eleverne i praksis afprøvet de forskellige skære og tildannelses metoder, som de i de første 5 uger har arbejdet med. De skal kunne vise at de kan vælge det korrekte udstyr til den skæring eller tildannelse de skal foretage, og de skal kunne indstille udstyret korrekt. Termisk sammenføjning Rutine PROJEKT TIMER 21 BESKRIVELSE I termisk sammenføjning får eleverne i praksis afprøvet og erfaret hvorledes de svejseprocesser og forskellige værktøjer som der er blevet stiftet bekendtskab med i de første 5 uger skal anvendes. De skal nu vise at de kan vælge relevant udstyr og tilsatsmateriale samt indstille udstyret til de valgte sømforme og materiale tykkelser. Kravet til svejsningerne i projektet er EN 25817, niveau C. Maskinel og manuel bearbejdning med styrede maskiner Rutine PROJEKT TIMER 17 BESKRIVELSE Eleverne skal kunne bearbejde materialer med forskellige styrede maskiner, det kan være kantpresser, div. skæremaskiner, rørbukker, drejebænk, fræser og valser.

13 Måleteknik Rutine PROJEKT TIMER 5 BESKRIVELSE I måleteknik får eleverne kendskab til montageopmåling og de dertil hørende værktøjer. Endvidere bliver de præcenteret for hvad tolerance er og hvordan man beskriver et tolerance krav. Tegningsforståelse og dokumentation Rutine PROJEKT TIMER 10 BESKRIVELSE Eleverne skal fremstille et komplet tegningssæt over projektet, der overholder tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og 129. Til dette anvender de primært et valgfrit CAD-program. Valgfag: Hydraulik Rutine PROJEKT TIMER 4 BESKRIVELSE Montage af diverse hydrauliske elementer i projektet. Elevens opnåede Kvalifikationer Efter 1.Hovedforløb har eleven opnået følgende kvalifikationer: - Kan anvende CAD-systemer til fremstilling af tegninger efter DS/ISO 128 og Kan bedømme tegningers kvalitet. - Kan fremstille følgende tegninger: isometriske, retvinklede og udfoldningstegninger. - Kan desuden udføre simple tegninger af relevante installationer ved anvendelse af symboler og signaturer. - Kan vise forståelse for tolerance- og overfladekrav. - Har forståelse for brugen af: materialelister, styklister, detailtegninger, samlingstegninger og isometriske tegninger. - Kan udvise initiativ. - Kan vise evnen til at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver. - Kan vælge arbejds- og sammenføjningsmetode i forbindelse med montageopgaver, under hensyn til gældende standarder og tolerancer. Herudover har eleverne fået kendskab til: - produktionsstyring samt en forståelse for en virksomheds forskellige afdelinger og disses forskellige arbejdsopgaver - kendskab til instruktions- og præsentationsteknik. - Videns søgning vha. Internettet, tidsskrifter, lærebøger osv.

14 Obligatoriske opgaver På 1.hovedforløb vil der blive arbejdet en del med svær plade i de obligatoriske opgaver, og følgende er en beskrivelse af opgavernes indhold, således at hovedbekendtgørelsens mål og rammer er overholdt. Af forskellige svejse-opgaver kan der nævnes: MAG- PA, PB MAG rørtråd- PA, PB TIG- PA, PB ELEKTRODE- PA, PB Af forskellige maskin-opgaver kan der nævnes: CNC-flammeskæring/plasmaskæring CNC-kantpresser Robot-programmering Skæring med laser-skærer Af forskellige flammeskæringsopgaver kan nævnes: Lige, skrå og facon snit i plade Skæring af rør Skæring af profiler Af maskinelbearbejdning kan der nævnes: Dreje Slibe bor Valse Manuel buk af rør og fladstål Eksempel på forløb og bedømmelse Overordnet plan for Dansk H1 Uge Lekt. Emne Produkt Kommentarer Bedømmelse 1 6 Fagets formål Studieplan for den Personlige samtaler enkelte A + B 2 6 Tekstarbejde - fiktion Klassediskussion Skriftlige øvelser Bekendtgørelse gennemgås Tekst m. elevspørgsmål udleveres - læsetest - personlig samtale B + C 3 6 Tekstarbejde - non-fiktion 4 6 Skriftligt arbejde - resume - referat 5 6 Skriftligt arbejde - billeder reklamer Klassediskussion Skriftlige øvelser Rapport Elevforedrag Rapport Elevforedrag B + C B + C B + C

15 6 6 Projektoplæg Projektplan Projektarbejde s Udarbejdelse af projektplaner B + C Projektarbejde - arbejdsmiljø Projektrapport Aflevering af projektrapporter B + C + D 9 6 Projektevaluering Oplæg til eksamen 10 Afsluttende bedømmelse Eksamen Mundtlig fremlæggelse Eksamensplan B D + E + F Fagintegration Der vil ske en integration med grundfaget arbejdsmiljø i 24 lektioner Bedømmelse Signaturforklaring A: Opstartsevaluering - der evalueres på: eleverne gøres bekendt med undervisningens mål elevernes forudsætninger B: Mundtlig løbende evaluering af den daglige undervisning der evalueres på: produkt, proces og individ eget standpunkt i forhold til målene C: Skriftligt arbejde der evalueres på: evne til at kunne udtrykke sig bevidst og varieret evne til at kunne lave referat og resume evne til at arbejde sprogrigtigt grammatik og retstavning D: Halvvejsevaluering elev/lærerskema udleveres der evalueres på: evne til samarbejde evne til at skabe overblik ansvarsbevidsthed nytænkning selvstændighed fleksibilitet selvkritisk holdning Elever og lærere udfylder hver for sig skema. Med udgangspunkt i udfyldte skemaer afholdes elev/lærersamtaler. Disse samtaler skal synliggøre fremadrettede indsatsområder. E: Lærerevaluering der evalueres på : problemer og succesoplevelser organisatoriske, metodiske, pædagogiske og didaktiske forhold Med udgangspunkt i evaluering træffes beslutninger der medfører handling. F: Afsluttende bedømmelse: Ved skoleperiodens afslutning gives der standpunktskarakter i mundtlig og skriftlig dansk. Karakteren udtrykker en helhedsvurdering af elevens faglige niveau.

16 I bedømmelsen indgår: den daglige indsats mundtlige færdigheder - aktiv deltagelse i diskussioner - fremførelse af argumenter - evnen til analyse og fortolkning - mundtlige fremlæggelse af projektrapporten skriftlige færdigheder - de afleverede skriftlige opgaver - de kommunikative færdigheder - den skriftlige af projektrapporten G: Eksamen (afsluttende prøve) Der afholdes en mundtlig prøve. En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, medsendes til censor i god tid før prøven. Eksamen Der afholdes 1 mundtlig prøve. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksamination inkl. votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende: a. Et tekstmateriale med tilhørende spørgsmål, som eleven får ved lodtrækning Opgaverne med spørgsmål baseres på ekstemporalt materiale, der omfatter en eller flere tekster inden for det udvidede tekstbegreb. Forskellige teksttyper skal være repræsenteret. Eleven skal analysere og tage stilling til tekstmaterialet og sætte det ind en social, teknologisk, historisk eller anden relevant sammenhæng. Prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at indplacere teksten i en sammenhæng ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. b. Elevens portfolio med skriftligt arbejde Eleven skal med udgangspunkt i et eller flere eksempler på eget skriftligt arbejde redegøre for og indgå i dialog om det skriftlige produkt, herunder om skriveformål og målgruppe, valg af sprog og udtryksform samt sproglig form og indhold. Prøven skal demonstrere elevens viden og bevidsthed om normer, vilkår og valg i skriftligt arbejde med udgangspunkt i resultatet af egen skriveproces. Såfremt faget har været inddraget i det afsluttende projekt på grundforløbet, skal den del af eksamen, der vedrører skriftligt arbejde, inddrage elevens dokumentation fra dette projekt. Eleven bedømmes i forhold til fagets kompetencemål, og karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation. Beviser Skolevejledning: Ved skoleperiodens afslutning, udstedes en skolevejledning indeholdende: Opnåede karakterer i: grundfag område- og specialefag angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden supplerende skoleundervisning i det/de fag, hvor de krævede minimumskarakterer ikke er opnået

17 2. HF: SMEDEN SOM OPFINDER Forløbets opbygning Forløbet på 10 uger, er delt op i 2 dele. Den første del, de første 5 uger, skal eleverne i teori lave alt den tekniske dokumentation til det projekt de skal lave, dvs. tegninger, materialebestilling, materialeliste, stykliste, produktionsplanlægning. I værkstedet skal eleverne de første 5 uger lave obligatoriske opgaver. Den anden del, de sidste 5 uger, skal eleverne i teori have de obligatoriske fag, fx tegningslæsning, materialeforståelse og matematik. I værkstedet skal eleverne bygge det projekt de i de første 5 uger tegnede og planlagde. Beskrivelse af projektforløbet I dette projektforløb arbejder eleverne efter en funktionsbeskrivelse, som angiver en opgave der skal løses. Opgaven defineres i fællesskab med underviseren i katalysatoren og ordstyrerens rolle, således at opgaven bliver splittet op i en række delemner, med hver sit specifikke mål. Konkret arbejder eleverne på 2. HF i øjeblikket med at lave et komplet rapsolieraffinaderi, med udgangspunkt i demonstration af en rapsoliepresser, der i sig selv ikke er faglig relevant for en smed. Men det er derimod udstyret til hele for og efterbehandlingen af rapsfrø, rapskager og rapsolien. Dette udstyr er selvfølgelig ikke en del af demonstrationen, der således alene er med til at supplere den skriftlige funktionsbeskrivelse. Projektemnet Projektet skal fremstilles i tyndplade, dvs. max. 3mm. Dette skaber igen sammenhæng mellem de obligatoriske opgaver og de svejseprocesser som er blevet øvet her. Hvis der indgår profiler af en eller anden slags, skal de så vidt muligt fremstilles af eleverne selv vha. den CNC-styrede kantbukker. Eleverne skal som førnævnt selv komme med forslag til konkrete løsninger på funktionsbeskrivelsen. Underviserens rolle er i første omgang begrænset til at være katalysator for at det samlede projekt bliver splittet op i delelementer der er overskuelige for de enkelte arbejdsgrupper. Læringsmiljøet Det er mest hensigtsmæssigt at der kun er 2 elever i hver gruppe, men hvis elevantallet er ulige kan der være 3 elever i en gruppe. Fordelene ved kun at være 2 elever er at de begge føler et stort ansvar for at få et godt produkt, og at der fra underviserens side er fokus på begges arbejdsindsats. Erfaringen viser at 2 elever rent faktisk får lavet et bedre produkt. Personlig kompetenceudvikling: I forhold til bekendtgørelsen kompetence beskrivelser (se side 2) så bliver eleverne på 2. HF stillet overfor 2 udfordringer: For det første trækker eleverne lod om hvilken af delopgaverne de skal løse, og for det andet er der også lodtrækning om hvem de skal arbejde sammen med. Udgangspunktet er at lærlingen på dette tidspunkt af deres uddannelse skal udfordres med hensyn til at arbejde professionelt både hvad angår opgaven og makkeren. Udover den faglige sparring til de enkelte arbejdsgrupper stiller det selvfølgelig også nogle krav til underviserens rolle som personlig coach for den enkelte elev. Det betyder at kontaktlærerfunktionen skal være optimal i denne del af processen. (bygge møder) Projektoplæg: Rapsolie raffinaderi. Ide udvikling Tegning & dokumentation Produktion Udgangspunktet er en rapsoliepresser udlånt fra BT-maskinfabrik i Dybvad.

18 Opgaven indeholder: Transport af rapsfrø fra marken (mini tipvogn) Intern transport og rensning af rapsfrø. (aflæsserampe, snegl, rensning for sten, silo, cyklon,) Intern transport, flitrering og bundfældning af rapsolie (rørforbindelser, mekanisk filtering, tanke) Intern transport af rapskagepiller (opsamling, snegl, m.v) Anvendelse af rapskagepiller som fastbrændsel (stokermagasin) Intern transport af rapsolie til anvendelse (minitankvogn) Pædagogiske overvejelser: Eleverne skal ud fra en simpel demonstration af en rapsoliepresser, udvikle, tegne og producere de nødvendige anlæg til for- og efter behandling af rapsfrø/olie. Da temaet er opfindelser arbejdes der ud fra en funktionsbeskrivelse. Produktudviklingsprocessen evalueres bl.a. med et besøg hos producenten. Fokusområder: Innovation & iværksætteri Samfundsfag: Udbud & efterspørgsel Omkostninger Miljø Politik Virksomhedstyper Matematik: Beregning af: - materialeforbrug -materialepris -pris på overfladebehandling -endelig produktpris Fag og timefordeling Projekt dokumentation Herunder er vist projektbeskrivelsen som eleverne skal følge for at lave deres projekt dokumentation. Senere er vist bedømmelsesskemaet som er opbygget på samme måde. Den har følgende indhold: Projektbeskrivelse 14. Forside evt. med billede eller tegning. 15. Indholdsfortegnelse 16. Hvem er repræsenteret i gruppen: Navn, alder, hvilket firma I kommer fra og hvad de laver. 17. Beskriv produktet: Hvad skal den anvendes til? Hvilke funktioner har den? Nævn hvad de ydre dimensioner er på produktet(højde længde og bredde) 18. Begrundelse for opgaveløsning: Her skal I give en faglig og tekniske begrundelse for at jeres produkt har den anvendelse og de funktioner i før nævnte. Er der specielle forstærkninger eller specielt noget materiale og hvorhenne er det på produktet?

19 19. Nævn mulige problemstillinger i arbejdsprocessen: Hvor skal I være ekstra påpasselige med fremstillingen og hvor kan det gå galt, hvis I ikke passer på. Har skolen det værktøj der er nødvendigt eller har I været nødt til at ændre på produktet. 20. Materiale dimensionering: Her skal I beskrive hvilket materiale produktet skal fremstilles af og hvad dimensionerne er på materialet. Det er ligeledes vigtigt at I anvender stålkatalogerne og beskriver stålkvaliteterne for de forskellige materialer. 21. Anvendelse af svejseprocesser: Her beskriver I hvilke svejseprocesser i vil anvende og hvor svejsningerne er på produktet. 22. Øvrige bearbejdningsmetoder: Her nævnes hvilke maskiner og operationsprocesser der indgår i fremstillingen af produktet. Nævn alle dem i anvender og til hvilke komponenter. 23. Standarder. Her nævnes de DS/EN standarder som projektet skal fremstilles efter. Det er vigtigt at I forklarer de enkelte standarder eller giver eksempler på standardernes betydning. Tegning DS/ISO 128 Målsætning DS/ISO 129 Svejsesignaturer DS/ISO 2553 Svejsekvalitet EN Niv. C Måletolerance EN 13920, serie B Svejsemetode DS Matematik: Her skal I beskrive/vise den matematik som gruppen har anvendt under fremstilling af tegninger og det færdige emne. Det kan være: forbukning, vinkelberegning, udfoldede længder, svøblængde etc 25. Produktionsplanlægning: Produktionstid pr. delemne, Tidsplan der beskriver hvor meget tid der er til rådighed i projektet, Produktionsrækkefølge, Arbejdsfordeling der viser hvem der laver hvad. 26. Konklusion: Når projektet er færdigt, skal I skrive en konklusion. Konklusionen består af 2 dele: 3. Den første er en beskrivelse af hvorledes samarbejdet har fungeret i gruppen, alle skriver en hver for sig: 4. Den anden er en fælles konklusion hvor i beskriver hvorledes fremstillingen af produktet er forløbet. Dvs. at hvis der er blevet ændret i konstruktionen eller hvis nogle tegninger er blevet ændret skal det beskrives her. Det vil være en fordel at aflevere de nye og opdaterede tegninger sammen med konklusionen. Tekniske tegninger : Følgende er en beskrivelse af de krav som stilles til aflevering af tekniske tegninger, som en del af den tekniske dokumentation. Først er der listet de tegninger der som minimum skal være indeholdt i tegningsmappen og dernæst de tegninger som med fordel kan medtages. Det er et krav at tegningshovedet er korrekt udfyldt på alle tegninger. En isometriske samlingstegning fra hver elev, tegnet i AutoCad. Samlingstegning med positionsnumre. Samlingstegning med udvendige mål. Samlingstegning med Svejsesymboler. Alle detailtegninger i retvinklet projektion. Derudover kan dermed fordel medtages følgende tegninger: Del samlingstegninger med mål. Del samlingstegninger med positionsnumre. Del samlingstegninger med svejsesymboler. Isometriske del samlingstegninger.

20 Isometriske tegninger af delemner. Snit tegninger af delemner. En naturlig opbygning af tegningsmappen ville være en isometrisk tegning forrest efterfulgt at styklisten, dernæst samlingstegninger og til sidst alle detailtegninger og skæretegninger. Styklister: Styklisternes formål er at holde styr på og identificere de tegninger som er i et projekt. Styklisten skal indeholde: Positionsnummer. Det nummer som følger den enkelte komponent i en samling. Tegningsnummer. Det er et fortløbende nummer gennem tegningsmappen. Antal. Angiver hvor mange stk. der er af det enkelte emne. Benævnelse. Dette er navnet på emnet i projektet Materiale. Materialet angiver f. eks. hvilket profil det er. Kvalitet.. Kvaliteten angiver hvilken kvalitet materialet er. Husk, det er vigtigt at I holder styr på positionsnummer og tegningsnummer, både på styklisten og i tegningshovedet. Bedømmelse af teknisk dokumentation 2.HF Projekt: Emne Beskrivelse Bemærkninger Karakter Projektbeskrivelse: - beskrivelse af produktet - Begrundelse for opgaveløsning - mulige problemstillinger i arbejdsprocessen - Materiale dimensionering - Anvendelse af svejseprocesser - øvrige bearbejdningsmetoder Standarder - Beskrivelse og eksempler for de anvendte standarder. Matematik - Areal, rumfang, trigonometri, udfoldede lgd, Produktionsplanlægning - Produktionstid pr. produkt - Beskrivelse af hvad den enkelte i gruppen har udført Innovation og iværksætteri - Tidsplan Beskrivelse af hvilke innovative værktøjer der er anvendt. Samlet karakter :

21 Navn: Navn: Navn: Navn: Saml.ret Saml.ret Saml.ret Saml.ret Saml. Iso Saml. Iso Saml. Iso Saml. Iso Svejssymb. Svejssymb. Svejssymb. Svejssymb. Detail Detail Detail Detail Snit, Snit, Snit, Snit, Fejl Fejl Fejl Fejl Bemærkninger Bemærkninger Bemærkninger Bemærkninger Bedømmelse: Bedømmelse: Bedømmelse: Bedømmelse: Bedømmelse af projektemnet Følgende skema anvendes til at bedømme projektet som eleverne har fremstillet i værkstedet ud fra deres tekniske tegninger. Bedømmelse af projekt emne 2.HF Projekt emne: Manuel bearbejdning: Termisk skæring, boring, gevindskæring, Maskinel bearbejdning: valsning, nipling, rørbukning, pladebukning Svejsning: MAG, TIG, MMA visuel bedømmelse Dimensioner: Overensstemmelse med mål i projekttegningerne Montage: Boltsamlinger, forskruninger, tilpasning generelt Rethed: Varmepåvirkninger, skævheder I alt = Karakter Elev Elev Elev Elev

22 Fagenes fordeling på H2. Smeden som opfinder 2. HF Kursus fag Projekt Samlet Grundfag, Materialeforståelse Samfundsfag F Matematik *) eksamen Fælles specialefag, kleinsmed Tegningsforståelse og dokumentation Fra ide til smedeteknisk produkt A Maskinel bearbejdning med styrede maskiner B Termisk sammenføjning Afkortning og tildannelse Montage og demontage Valgfag Pladeudfoldning Innovation og iværksætteri 17 Valgfri specialefag** Lektioner i alt **Valgfri specialefag se beskrivelse Materialeforståelse Modul 1 PROJEKT TIMER 10 BESKRIVELSE I materialeforståelse skal eleverne anvende de korrekte fagbetegnelser for det materiale som skal indgå i deres projekt. Endvidere erfarer de hvorledes man anvender f.eks. stål- bolte og lejekataloger. Tegningsforståelse og dokumentation Avanceret PROJEKT TIMER 10 BESKRIVELSE Eleverne skal fremstille et komplet tegningssæt over projektet, der overholder tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og 129. Til dette anvender de primært CAD programmet INVENTOR. Fra ide til smedeteknisk produkt A Avanceret PROJEKT TIMER 24 BESKRIVELSE Eleverne udarbejder en rapport der blandt andet indeholder: Funktionsbeskrivelser, materialeberegninger, værkstedsberegninger, operationsbeskrivelser samt en beskrivelse af de innovative værktøjer der er anvendt. Desuden udarbejdes der en konklusion. Rapporten danner grundlag for et produkt som skal fremstilles i værkstedet. Maskinel bearbejdning med styrede maskiner B

23 Rutineret PROJEKT TIMER 20 BESKRIVELSE Eleven skal kunne fremstille enkelte programmer til cnc-kantpresser og laserskærer, som skal bruges i projektet Eleven skal kunne køre de programmer på maskinerne som eleven har lavet der til. Termisk sammenføjning Avanceret PROJEKT TIMER 20 BESKRIVELSE Eleven skal vise at de kan vælge relevant udstyr og tilsatsmateriale samt indstille udstyret til de valgte sømforme og materiale tykkelser. Kravet til svejsningerne i projektet er EN 25817, niveau C. Afkortning og tildannelse Avanceret PROJEKT TIMER 10 BESKRIVELSE Eleven skal selv kunne vælge hvilke den korrekte skære/tildannelsesmetode der skal bruges til den givne opgave, og de skal kunne indstille udstyret korrekt. Montage og demontage Avanceret PROJEKT TIMER 12 BESKRIVELSE Eleven skal i de sidste 5 uger i værkstedet, arbejde med deres projekt i værkstedet. I dette projekt vil der forekomme en del montage og demontage. Eleven skal vise færdigheder og forståelse for valg af arbejds- og sammenføjningsmetoder vedrørende projektet. Valgfri specialefag Pladeudfold via CAD Rutineret PROJEKT TIMER 20 BESKRIVELSE Obligatoriske opgaver På 2.hovedforløb vil der blive arbejdet en del med tyndplade i de obligatoriske opgaver, og følgende er en beskrivelse af opgavernes indhold, således at hovedbekendtgørelsens mål og rammer er overholdt. Af forskellige svejse-opgaver kan der nævnes: MAG- PA, PB, PD TIG- PA, PB, PD ELEKTRODE- PA Af forskellige maskin-opgaver kan der nævnes: CNC-flammeskæring/plasmaskæring CNC-kantpresser Robot-programmering

24 Skæring med laser-skærer Af forskellige flammeskæringsopgaver kan nævnes: Lige, skrå og facon snit i plade Skæring af rør Skæring af profiler En af de obligatoriske opgaver de skal igennem, er en gruppeopgave de skal lave, dog med individuelt bedømmelse. De skal lave opgaven tryktank (bilag1). I denne opgave har vi sørget for, at der indgår så mange maskiner som muligt. Forskellige maskiner der indgår: MAG-svejser TIG-svejser Laserskærer Boltsvejser CNC-kantpresser Lokker Pullmax Pladesaks Søjleboremaskine Valse 3.HF: Smeden som produktudvikler Beskrivelse af projektforløbet I dette projektforløb tages der udgangspunkt i KIE-modellen som beskrevet tidligere under 1 og 2 hovedforløb. Projektemnet Projektet skal fremstilles i plade-, rør og profiler. Så i forhold til sammenhængen med de faglige mål, er der ifølge bekendtgørelsen vide rammer for produktet. Til gengæld er der stor vægt på de enkelte elevs faglige og personlige kompetencer, j.v.f. bekendtgørelsen mål, se side 2. På dette skoleophold skal eleven da således også indstilles til svendeprøven på 4. hovedforløb. Det tilstræbes at dette skoleophold ligner svendeprøven på udvalgte punkter. Blandt andet bliver eleverne bedømt i arbejdsmiljø gennem hele skoleopholdet. Deres formåen på dette punkt kan få indflydelse på den endelige karakter i projektet, nøjagtig som ved svendeprøven. Læringsmiljøet Eleverne er på dette skoleophold fritstillet m.h.t gruppedannelse, bare det er indenfor 2 4 deltagere, samt at fordelingen går op på hele klassen. Hvilket svarer til kravet på 4. HF. Underviseren er udelukkende i konsulentens rolle, hvilket stiller store krav til underviserens omstillingsparathed. Fokus på iværksætteri Produktudvikling, produktion & service: maskindirektivet CE-mærkning Engelsk: opbygning af netværk

25 iværksætterguide produkt brugsanvisning Projekt dokumentation Herunder er vist projektbeskrivelsen som eleverne skal følge for at lave deres projekt dokumentation. Senere er vist bedømmelsesskemaet som er opbygget på samme måde. Den har følgende indhold: 1. Forside evt. med billede eller tegning. 2. Indholdsfortegnelse lav en indholdsfortegnelse med sidetal. 3. Hvem er repræsenteret i gruppen: Navn, alder, hvilket firma I kommer fra og hvad de laver. 4. Beskriv produktet: Hvad skal den anvendes til? Hvilke funktioner har den? Nævn hvad de ydre dimensioner er på produktet(højde længde og bredde) 5. Begrundelse for opgaveløsning: Her skal I give en faglig og tekniske begrundelse for at jeres produkt har den anvendelse og de funktioner i før nævnte. Er der specielle forstærkninger eller specielt noget materiale og hvorhenne er det på produktet? 6. Nævn mulige problemstillinger i arbejdsprocessen: Hvor skal I være ekstra påpasselige med fremstillingen og hvor kan det gå galt, hvis I ikke passer på. Har skolen det værktøj der er nødvendigt eller har I været nødt til at ændre på produktet. 7. Materiale dimensionering: Her skal I beskrive hvilket materiale produktet skal fremstilles af og hvad dimensionerne er på materialet. Det er ligeledes vigtigt at I anvender stålkatalogerne og beskriver stålkvaliteterne for de forskellige materialer. 8. Anvendelse af svejseprocesser: Her beskriver I hvilke svejseprocesser i vil anvende og hvor svejsningerne er på produktet. 9. Øvrige bearbejdningsmetoder: Her nævnes hvilke maskiner og operationsprocesser der indgår i fremstillingen af produktet. Nævn alle dem i anvender og til hvilke komponenter. 10. Standarder. Her nævnes de DS/EN standarder som projektet skal fremstilles efter. Det er vigtigt at I forklarer de enkelte standarder eller giver eksempler på standardernes betydning. Tegning DS/ISO 128 Målsætning DS/ISO 129 Svejsesignaturer DS/ISO 2553 Svejsekvalitet EN Niv. C Måletolerance EN 13920, serie B Svejsemetode DS Matematik: Her skal I beskrive/vise den matematik som gruppen har anvendt under fremstilling af tegninger og det færdige emne. Det kan være: forbukning, vinkelberegning, udfoldede længder, svøblængde etc 12. Kvalitetsstyring: Her beskrives den kvalitetsstyring som I har anvendt gennem projektet. Har I anvendt måleskemaer skal de naturligvis med under dette punkt. Husk at forklare hvilke komponenter der indgår i kvalitetsmålingerne 13. Produktionsplanlægning: Produktionstid pr. delemne, Tidsplan der beskriver hvor meget tid der er til rådighed i projektet, Produktionsrækkefølge, Arbejdsfordeling der viser hvem der laver hvad. 14. Innovation og Iværksætteri: Beskriv de innovative værktøjer som har været anvendt i startfasen af projektet. Det kan være: Brainstorm, cirkelskrivning

26 15. Konklusionen: Når projektet er færdigt, skal I skrive en konklusion. Konklusionen består af 2 dele: 1. Den første er en beskrivelse af hvorledes samarbejdet har fungeret i gruppen, alle skriver en hver for sig: 2. Den anden er en fælles konklusion hvor i beskriver hvorledes fremstillingen af produktet er forløbet. Dvs. at hvis der er blevet ændret i konstruktionen eller hvis nogle tegninger er blevet ændret skal det beskrives her. Det vil være en fordel at aflevere de nye og opdaterede tegninger sammen med konklusionen. Som nævnt tidligere skal eleverne lave de tekniske tegninger af deres produkt før fremstilling. Derfor aflevere de altid et komplet sæt tegninger til underviseren inden de påbegynder fremstillingen af produktet. Desuden skal de aflevere en materialeliste 3 hverdage før produktion. Nedenunder er kravene til de tekniske tegninger beskrevet. Tekniske tegninger : Følgende er en beskrivelse af de krav som stilles til aflevering af tekniske tegninger, som en del af den tekniske dokumentation. Først er der listet de tegninger der som minimum skal være indeholdt i tegningsmappen og dernæst de tegninger som med fordel kan medtages. Det er et krav at tegningshovedet er korrekt udfyldt på alle tegninger. En isometriske samlingstegning fra hver elev, tegnet i AutoCad. Samlingstegning med positionsnumre. Samlingstegning med udvendige mål. Samlingstegning med Svejsesymboler. Alle detailtegninger i retvinklet projektion. Derudover kan dermed fordel medtages følgende tegninger: Del samlingstegninger med mål. Del samlingstegninger med positionsnumre. Del samlingstegninger med svejsesymboler. Isometriske del samlingstegninger. Isometriske tegninger af delemner. Snit tegninger af delemner. En naturlig opbygning af tegningsmappen ville være en isometrisk tegning forrest efterfulgt at styklisten, dernæst samlingstegninger og til sidst alle detailtegninger og skæretegninger. Styklister: Styklisternes formål er at holde styr på og identificere de tegninger som er i et projekt. Styklisten skal indeholde: Positionsnummer. Det nummer som følger den enkelte komponent i en samling. Tegningsnummer. Det er et fortløbende nummer gennem tegningsmappen. Antal. Angiver hvor mange stk. der er af det enkelte emne. Benævnelse. Dette er navnet på emnet i projektet Materiale. Materialet angiver f. eks. hvilket profil det er. Kvalitet.. Kvaliteten angiver hvilken kvalitet materialet er. Husk, det er vigtigt at I holder styr på positionsnummer og tegningsnummer, både på styklisten og i tegningshovedet. Bedømmelse af projektdokumentation: Følgende skema anvendes til at bedømme projektgruppens afleverede tekniske dokumentation, som er beskrevet ovenfor.

27 Bedømmelse af teknisk dokumentation 3.HF Projekt: Emne Beskrivelse Bemærkninger Karakter Projektbeskrivelse: - beskrivelse af produktet - Begrundelse for opgaveløsning - mulige problemstillinger i arbejdsprocessen - Materiale dimensionering - Anvendelse af svejseprocesser - øvrige bearbejdningsmetoder Standarder - Beskrivelse og eksempler for de anvendte standarder. Matematik - Areal, rumfang, trigonometri, udfoldede lgd, Kvalitetsstyring - beskrivelse af kvalitetskrav jfr. standarder - Måleskemaer, Produktions-planlægning - Produktionstid pr. produkt - Beskrivelse af hvad den enkelte i gruppen har udført - Tidsplan Innovation og iværksætteri Beskrivelse af hvilke værktøjer der har været anvendt Samlet karakter : Navn: Navn: Navn: Navn: Saml.ret Saml.ret Saml.ret Saml.ret Saml. Iso Saml. Iso Saml. Iso Saml. Iso Svejssymb. Svejssymb. Svejssymb. Svejssymb. Detail Detail Detail Detail Snit, Snit, Snit, Snit, Fejl Fejl Fejl Fejl Bemærkninger Bemærkninger Bemærkninger Bemærkninger Bedømme lse: Bedømmel se: Bedømmels e: Bedømmelse:

28 Bedømmelse af projektemnet Følgende skema anvendes til at bedømme projektet som eleverne har fremstillet i værkstedet ud fra deres tekniske tegninger. Bedømmelse af projekt emne 3.HF Projekt emne: Manuel bearbejdning: Termisk skæring, boring, gevindskæring, Maskinel bearbejdning: valsning, nipling, rørbukning, pladebukning Svejsning: MAG, TIG, MMA visuel bedømmelse Dimensioner: Overensstemmelse med mål i projekttegningerne Montage: Boltsamlinger, forskruninger, tilpasning generelt Rethed: Varmepåvirkninger, skævheder I alt = Karakter Elev Elev Elev Elev Fagenes fordeling på 3 hovedforløb: Herunder er vist et skema med alle de fag som eleverne har på 3. hovedforløb. Skemaet viser desuden timernes fordeling hvor det kan ses andelen af de timer der anvendes til projekt. Smeden som produktudvikler Kursus fag Projekt Samlet 3. HF Grundfag Materialeforståelse Samfundsfag Engelsk F* *) eksamen Fælles specialefag Fra íde til smedeteknisk Produkt A Tegningsforståelse og dokumentation Maskinel bearbejdning med styrede maskiner A Termisk sammenføjning Afkortning og tildannelse Montage og demontage Valgfag, CAD i 3D Valgfri specialefag** 34 Lektioner ialt **Valgfrie specialefag se beskrivelse

29 Herunder beskrives hvad fagene anvendes til i projektdelen Materialeforståelse Modul 2 PROJEKT TIMER 17 BESKRIVELSE I materialeforståelse skal eleverne anvende de korrekte fagbetegnelser for det materiale som skal indgå i deres projekt. Endvidere erfarer de hvorledes man anvender f.eks. stål- bolte og lejekataloger. Eleverne arbejder med og præsenteres for forskellige former for maskin komponenter, dvs. forskellige former for lejer, bøsninger, tandhjul, gearhjul, transmissioner samt fastgørelse af alle disse komponenter. Fra íde til smedeteknisk Produkt A Avanceret PROJEKT TIMER 17 BESKRIVELSE Der arbejdes videre med de innovative værktøjer som ligeledes beskrives i den tekniske dokumentation og derudover bliver der på dette skoleophold arbejdet med produktionsplanlægning samt kvalitetsstyrring. Dette beskrives i gruppens dokumentation Tegningsforståelse og dokumentation Avanceret PROJEKT TIMER 17 BESKRIVELSE Der udarbejdes tekniske tegninger, primært i Inventor. På dette forløb er det primært svejsesymboler som der fokuseres på Maskinel bearbejdning med styrede maskiner A Rutineret PROJEKT TIMER 24 BESKRIVELSE Eleven skal kunne fremstille programmer til cnc-kantpresser og laserskærer, som skal bruges i projektet Eleven skal kunne køre de programmer på maskinerne som eleven har lavet der til. Eleven skal via et CAD-program fremstille tegninger der kan bruges til cncskæremaskinen, og derefter skære emnerne der på. Termisk sammenføjning Avanceret PROJEKT TIMER 31 BESKRIVELSE Eleven skal vise at de kan vælge relevant udstyr og tilsatsmateriale samt indstille udstyret til de valgte sømforme og materiale tykkelser. Kravet til svejsningerne i projektet er EN 25817, niveau C. Afkortning og tildannelse Avanceret PROJEKT TIMER 7 BESKRIVELSE Eleven skal selv kunne vælge hvilke den korrekte skære/tildannelsesmetode der skal bruges til den givne opgave, og de skal kunne indstille udstyret korrekt.

30 Montage og demontage Avanceret PROJEKT TIMER 10 BESKRIVELSE Eleven skal i de sidste 5 uger i værkstedet, arbejde med deres projekt i værkstedet. I dette projekt vil der forekomme en del montage og demontage. Eleven skal vise færdigheder og forståelse for valg af arbejds- og sammenføjningsmetoder vedrørende projektet. Pladeudfoldning via CAD Avanceret PROJEKT TIMER 17 BESKRIVELSE Eleverne arbejder med PC-Design, et pladeudfoldningsprogram. Der arbejdes med Auto-Cad samt Inventor og endelig arbejdes der med forskellige programmer til AMADA-laser skæreren. Eleverne har derfor kendskab til hvordan de kan konstruere et emne i et CAD-program, lave DXF-filer, hente bukke værdierne til kantpresseren og skære emnet ud på laserskæreren. CAD i 3D Rutineret PROJEKT TIMER 34 BESKRIVELSE Der undervises i brugen af både Inventor og AutoCad. Det er dog som noget nyt, primært tyndplade delen i Inventor, Sheet-metal eleverne præsenteres for. Derudover for de frisket deres ISO-metriske færdigheder op, i AutoCad. 4. HF: Svendeprøven Svendeprøven for klejnsmede gennemføres efter gældende regler i.h.t bekendtgørelsen for klejnsmede, hvor der kan findes uddybende informationer på uvm.dk. Dette er en beskrivelse af hvordan Erhvervsskolerne Aars gennemfører svendeprøven. Svendeprøven er en individuel prøve hvor eleverne aflevere en selvstændig teknisk dokumentation samt et eller flere produkter, som de selv har fremstillet. Beskrivelse af projektforløbet Svendeprøven består af to opgaver som hver elev skal lave: en teknisk dokumentation samt et praktisk produkt. Der er afsat 52 klokketimer til den tekniske dokumentation, heraf 5 timer til en konklusion i den sidste fase. Derudover er der afsat 51 klokketimer til fremstilling af produktet i værkstedet. I alt drejer det sig om ca. 5 skole uger inkl. bedømmelse. Deadlines Uge 1. Dag 1: Dag 2: Dag 3: Dag 4: Dag 5: Uge 2. Dag 6-9 Dag 10: Opstart samt beskrivelse af forløbet, arbejde med innovative og kreative værktøjer, inddeling i evt. arbejdsgrupper. Endeligt projektvalg, projektbeskrivelse laves Projektbeskrivelse afleveres og godkendes, Isometrisk Autocad tegning påbegyndes, Isometrisk Autocad tegning afleveres sammen med projektbeskrivelse. Bilag 1. udfyldes og godkendes af lærer. Arbejde med Inventor tegning samt teknisk dokumentation Aflevering af materialebestilling og teknisk dokumentation

31 Uge 3. Dag Dag Uge 4. Dag Uge 5 Dag 21 Dag 22 Dag 23 Dag 24 Dag 25 Repetition Arbejde med den praktiske opgave Arbejde med den praktiske opgave Arbejde med den praktiske opgave Arbejde med den praktiske opgave samt aflevering heraf. Skrive og aflevere konklusion Bedømmelse og elevsamtaler Karaktergivning og afslutning Til bedømmelsen og elevsamtalerne vil der være 2 skuemestre tilknyttet. Disse er udsendt af metalindustriens lærlingeudvalg og består af en arbejdsgiver og en arbejdstager. Sammen med underviseren giver det en fair og faglig korrekt bedømmelse af elevernes opgaver. Projektemnet Emnerne til svendeprøven kan være mange forskellige ting, dog skal de repræsentere et meget bredt udsnit at de praktiske mål og kompetencer som eleverne har tilegnet sig gennem læretiden. Vigtigt er det dog at pointere at eleverne skal lave individuelle opgaver. Det betyder at man kan være alene om at lave sin svendeprøve eller man kan vælge at være op til 3 personer i en arbejdsgruppe. Vælger man at være en del af en arbejdsgruppe så skal det fremgå meget tydeligt hvem der har lavet hvilke delemner på produktet. Dette gøres ved at delemnerne ikke bliver sammensvejst til sidst, men måske boltes sammen. Derved kan skuemestre meget enkelt afgøre hvem der har lavet hvad. Projektemnet kan ligeledes bestå af mere end én opgave. Hvis det viser sig at den primære opgave ikke indeholder alle de processer som det forventes at have med i en svendeprøve kan underviseren forlange at der laves mindst én opgave til, således at alle faglige mål bliver indeholdt i det afleverede. Projekt dokumentation Eleverne arbejder enten alene eller i grupper. Uanset om de er alene eller i en arbejdsgruppe skal de lave dokumentationen og produktet enkeltvis. Dvs. at hvis to elever eksempelvis arbejder sammen om et produkt skal det være adskilt ved bedømmelsen Herunder er vist projektbeskrivelsen som eleverne skal følge for at lave deres projekt dokumentation. Den har følgende indhold: 16. Forside evt. med billede eller tegning. 17. Indholdsfortegnelse lav en indholdsfortegnelse med sidetal. 18. Hvem er repræsenteret i gruppen: Navn, alder, hvilket firma I kommer fra og hvad de laver. 19. Beskriv produktet: Hvad skal den anvendes til? Hvilke funktioner har den? Nævn hvad de ydre dimensioner er på produktet(højde længde og bredde) 20. Begrundelse for opgaveløsning: Her skal I give en faglig og tekniske begrundelse for at jeres produkt har den anvendelse og de funktioner i før nævnte. Er der specielle forstærkninger eller specielt noget materiale og hvorhenne er det på produktet? 21. Nævn mulige problemstillinger i arbejdsprocessen: Hvor skal I være ekstra påpasselige med fremstillingen og hvor kan det gå galt, hvis I ikke passer på. Har skolen det værktøj der er nødvendigt eller har I været nødt til at ændre på produktet.