Fritids- og idrætspolitik
|
|
- Bertha Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fritids- og idrætspolitik 2015
2 Indhold Forord... 5 Højere idræts-, motions- og fritidsdeltagelse generelt... 6 Kvalitet i idræts- og fritidsfaciliteter i byog naturrum... 8 Kvalitet i træner-, leder- og bestyrelsesarbejdet i foreningerne 10 Kendskab til de mange indsatser inden for idræt Det er attraktivt at være frivillig i Randers Kommune Der er gode vilkår for livslang læring Målsætning og opfølgning... 18
3 Denne politik tager udgangspunkt i byrådets vision 2021 og forholder sig til fritids- og idrætsområdet i perioden Det øvrige kulturfelt behandles i en separat politik. I Vision 2021 står Kultur- og fritidsmulighederne rammerne omkring foreningsliv og egenaktiviteter overalt med det grønne lige udenfor døren opleves af Randers borgerne som fås ikke bedre i en dansk by. Sammen med Randers Stadion er Randers et kraftcenter inden for motion, idræt og oplevelser. Borgerne er storforbrugere af rammerne for breddekultur og idræt/-aktiviteter. Emnerne i fritids- og idrætspolitikken er Højere idræts-, motions- og fritidsdeltagelse generelt Kvalitet i idræts- og fritidsfaciliteter samt faciliteter i by- og naturrum Kvalitet i træner-, leder- og bestyrelsesarbejdet i foreningerne Kendskab til indsatserne inden for idræt og fritid i Randers Kommune Det er attraktivt at være frivillig i Randers kommune Der er gode vilkår for livslang læring Målsætning og opfølgning 3
4 Forord Borgmester Claus Omann Jensen
5 I Randers ønsker vi, at kultur- og fritidsmulighederne opleves af Randers borgerne som fås ikke bedre i en dansk by. Visionen er også, at borgerne er storforbrugere af rammerne for breddekultur og idræt. Det skal ganske enkelt være motiverende og tillokkende at udfolde sin fritid i de kronjyske rammer. Vores mål er derfor at idræt, fritidsaktiviteter og livslang læring er en naturlig del af enhver randersborgers hverdag. Vi har sat dette mål, fordi vi ønsker, at der i Randers Kommune bor aktive, engagerede og tilfredse borgere. De valgte mål skal være baggrunden for, at fortsat flere borgere flytter til vores kommune, men det skal også være af samme årsag, at de der allerede bor her, har lyst til at blive boende. Sammen med vores øvrige politikområder vil fritids- og idrætspolitikken bidrage til, at den enkelte borger har mulighed for et indholdsrigt liv med variation, oplevelser og selvvalgte udfordringer. Idræt, spejder, aftenskole, naturaktiviteter - der skal være plads til forskellighed. Forskellighed i forhold til fritidsinteresser men også forskellighed i forhold til, hvilket niveau man ønsker at dyrke den enkelte interesse på. Som kommune prioriterer vi at stille rammer til rådighed. Rammerne er blandt andet tilskud til foreninger og det er faciliteter. Rammerne fyldes ud af mange frivillige hænder fra ikke mindre end 290 folkeoplysende foreninger. Dette samspil er helt afgørende for, at vi kommer nærmere vores mål. Derfor må enhver politiker, borger og forening yde sit bidrag. Det gælder i forhold til at skabe mulighed for aktiviteter, men også at møde op som deltager i større og mindre events, så vi på denne vis gør noget for hinanden og sammen skaber en både aktiv og attraktiv kommune. Denne politik er lavet i dialog med foreninger og andre interessenter. Det har givet nyttige og konkrete ideer til tiltag, som foreningslivet og borgerne skal kunne se sig selv i. Det vil styrke politikken og det er en forudsætning for, at den bliver en succes. Som borgmester i Randers Kommune glæder jeg mig derfor til at se, at denne politik bliver et styringsredskab for administrationen på tværs af forvaltninger, men det er også min forventning, at den enkelte borger lader sig inspirere af den til at tage aktivt del i vores fælles fritids- og idrætsliv. Claus Omann Jensen Borgmester 5
6 Højere idræts-, motions- og fritidsdeltagelse generelt Vi ønsker, at der er en høj idræts-, motions- og fritidsdeltagelse i alle aldersgrupper. Derfor er det nødvendigt at fremme faciliteternes udnyttelsesgrad og tilgængelighed og også understøtte deltagelse i organiserede og uorganiserede fritidsaktiviteter.
7 Vi skal fremme betingelserne for det overordnede samarbejde mellem foreningslivet og Randers Kommune og vi skal fremme samarbejdet mellem foreninger, skole, SFO og daginstitutioner. Fritidslivet er for børn og unge tæt knyttet til deres skoleliv. Derfor vil vi udvikle relevante valgfag i folkeskolen, så det matcher foreningslivets behov for unge ledere. Børn i 0-6 års alderen er en ny målgruppe for mange foreninger. Vi ved, at det er de vigtigste år i barnets lærings- og modningsår. Vi vil derfor tilskynde en udvikling af idræt og bevægelsesmiljøer for denne målgruppe. Det vil være værdifuldt at understøtte pædagogers arbejde med bevægelse for børn. Iblandt os er borgere, der på forskellig vis har særlige udfordringer. Vi vil derfor tilstræbe, at der opnås reel lige adgang for alle, så fritids- og idrætslivets tilbud også når denne gruppe. I samarbejde med Bysekretariatet i Randers Nordby vil vi styrke den boligsociale indsats i forhold til fritidsaktiviteter. En højere idrætsdeltagelse ønsker vi at se inden for alle aldersgrupper. Herunder også hos ældre borgere, som i dag træner aktivt på b.la. ældrecentre og i foreninger. Handlingsplan Det gøres obligatorisk for alle folkeskoler eventuelt i samarbejde med andre skoler, foreninger og idrætsorganisationer at tilbyde valgfag i lederuddannelse i foreninger. Opkvalificere bevægelsesinspiratorer på skolerne gennem uddannelse og workshop med foreningsinstruktører. Uddanne foreningsinstruktører til et samarbejde i stil med tidligere Sportskaravane. Gå i dialog med idrætsforbundene om uddannelse af instruktører til idrætstilbud for børn i 0-6 års alderen. Opkvalificere foreninger så de kan etablere tilbud målrettet de ikke foreningsuvante. Give tilskud til etablering af adgangsmodul med sygesikringskort til større faciliteter. Justere kommunale tilskudsordninger på socialområdet så foreninger med eventuelle øgede udgifter i forbindelse med oprettelse af hold for personer med handicap kompenseres. I samarbejde med socialafdelingen vil vi på forskellig vis skabe mere idræt for udsatte borgere samt borgere med handicap. Etablere tættere samarbejde mellem Randers Sundhedscenter og foreninger med henblik på at styrke indsatser indenfor genoptræning og sundhedsfremme. Invitere bosteder for udviklingshæmmede til deltagelse i Randers Ugens Olympiske Park i Tronholmparken. Vi vil anspore idrætsforeningerne til at udbyde arbejdsmarkedsrettede tilbud i dagtimerne, så også ledige får udbytte af tilbud om fysisk aktivitet. Muligheden for at etablere kontingentstøtteordninger herunder en fritidspasordning undersøges nærmere. I samarbejde med sundhed- og omsorgsafdelingen vil kultur- og fritidsafdelingen understøtte idræt og andre aktiviteter for ældre 7
8 Kvalitet i idræts- og fritidsfaciliteter samt faciliteter i by- og naturrum Undersøgelser viser, at det er faciliteter der tiltrækker men relationer, der fastholder. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi vedligeholder vore faciliteter, så også de ældre faciliteter fremstår indbydende.
9 Vi vil prioritere faciliteter som foreninger og brugere efterspørger. Men særlig opmærksomhed skal en god vedligeholdelsesstandard ved fritids- og idrætsfaciliteter have. Vi vil derudover fremme etablering af alsidige aktiviteter og vi vil udnytte naturen og det offentlige rum til aktivitet. For at imødekomme et behov for aktivitet og bevægelse hos uorganiserede vil vi fremme etablering af motionsanlæg i by- og naturrum. Vi vil fortsætte samarbejdet i forskellige partnerskaber om naturen som aktivitetssted. Samarbejdet mellem Randers Kommune, Naturstyrelsen Kronjylland, Randers Produktionshøjskole og Bysekretariatet er et eksempel på, at vi med en fælles indsats øger værdien og skaber varierede muligheder for at anvende naturen til aktivitet. Handlingsplan Etablere en mark til traktortræk i samarbejde med private lodsejere. Sikre, at der fortsat kan dyrkes motocross på højt niveau på en bane i Randers Kommune. Lav sammen med paraplyorganisationer en prioriteringsplan over udvikling og vedligeholdelse af faciliteter. Afsætte flere midler til drift og vedligeholdelse. Afdække mulighed for energibesparende investeringer. Lav en tydelig, let og gennemsigtig procedure for foreningers ansøgning om midler til faciliteter. Etablere faciliteter til streetaktiviteter. Udbygge og sikre vedligeholdelse af etablerede stier og pladser i Randers Kommune. Indgå i tværforvaltning samarbejde om kommunens øvrige strategier på friluftsområdet. 9
10 Kvalitet i træner-, leder- og bestyrelsesarbejdet i foreningerne Undersøgelser peger på, at hvis skal man fastholde børn og unge i foreninger, så er det afgørende, at trænere og leders kvalifikationer er i top. Det viser sig, at en motivationsfaktor for at blive ved med at deltage i aktiviteter er, at jeg bliver bedre.
11 En anden væsentlig faktor er fællesskab. Det styrkes i særlig grad i samværet før og efter træning og det er derfor væsentligt, at både trænere og forældre også prioriterer dette aspekt. Vi vil således understøtte uddannelsestiltag, der øger kvaliteten hos foreningens trænere og ledere og også herigennem fremme motivationen hos de frivillige. Det vil kvalificere den enkelte i forhold til både foreningen, men også det civile liv. Og det vil medvirke til at skabe det trygge miljø, som er så afgørende for mange børn og unge. Vi har i mange år givet mulighed for udvikling af kompetencer indenfor idræt og fritid. Tendensen er imidlertid, at flere og flere vælger kurser fra. Det uagtet kursernes kvalitet og pris. Det er vores opfattelse, at praksisnær undervisning i lokalområdet har større chance for at slå igennem. Vi vil derfor fremme videns og erfaringsudveksling blandt foreningerne. Vi vil derudover understøtte vejledning af forældretrænere og ledere med begrænset erfaring. Handlingsplan Synliggøre uddannelsesmuligheder. Facilitere erfaringsuddeling mellem foreninger gennem ERFA-grupper og fokus grupper. Udvikle og vedligeholde Ressourcebanken. (Et inspirationskatalog til bevægelse i skolerne). I samarbejde med foreningernes paraplyorganisationer arbejdes for at tiltrække og fastholde nye frivillige. 11
12 Kendskab til de mange indsatser inden for idræt Randers Kommune har så meget at byde på. Året rundt afvikles en række større og mindre events. Det kan være vanskeligt selv for borgerne inden for kommunegrænsen at følge med i og bakke op om det hele. En af årsagerne kan være, at der trods gode intentioner ikke er nok kendskab til, at disse events eksisterer. Efterhånden øges kendskabet til nogle af disse events. Det er typisk enten de meget store eller de events, der gentages.
13 Udover de mange events ønsker vi også bedre opmærksomhed på hverdagens tilbud og muligheder. Vi har et rigt foreningsliv, som i høj grad bidrager til en bred vifte af aktivitetsudfoldelse i det daglige. Det fortjener fortsat stor opmærksomhed. Vi vil derfor i særlig grad understøtte foreningernes arbejde og tilbagevendende events og vi vil fremme informationsniveauet i og udenfor kommunegrænsen. Som borger i Randers Kommune vil det påvirke vores selvforståelse i en positiv retning og det vil styrke opfattelse af Randers Kommune som en kommune, hvor der er rigtig mange gode aktiviteter. Vi er en kommune med et stærkt uudnyttet potentiale! Handlingsplan Udbrede kendskabet til vor natur især omkring Gudenåen. I højere grad benytte fælles annonce og digitale by portaler. Med eksempelvis annoncering, materialer, økonomi, lokaler og faciliteter vil vi støtte tilbagevendende og enkeltstående events som eksempelvis Open Water og Randers Bike Week. 13
14 Det er attraktivt at være frivillig i Randers Kommune Foreningslivet er et vigtigt element i vores udvikling af demokratiforståelse og sociale kompetencer. Derfor vil vi arbejde for, at foreningstanken styrkes. Foreningskonceptet som vi ser det i dag, er imidlertid truet i den forstand, at det er langt vanskeligere at rekruttere frivillige til bestyrelsesposter og administrative opgaver end at skaffe frivillige til ad hoc opgaver.
15 Vi vil derfor understøtte frivilligheden i fritids- og idrætslivet primært ved at gøre det lettere at løse de administrative opgaver og derigennem give de folkeoplysende foreninger bedre mulighed for at bruge deres kræfter på foreningens kerneopgave. Vores tilgang til forenkling af regler vil være, at vi prioriterer enkelhed vel vidende, at jo enklere regler vi har, jo hyppigere vil nogle foreninger opleve ulighed i tildelingen af tilskud og i nogle tilfælde vil det medføre øget udgifter til tilskud. Vi vil fortsat prioritere at arrangere uddannelse og give rådgivning til styrkelse af foreningernes ledelse. Og vi vil i samarbejde med foreningerne arbejde for at flest mulige foreninger benytter disse tilbud. Handlingsplan Understøtte afholdelse af Frivillig Fredag. Tilbyde relevante kurser og øge information om krav til frivillige. I det omfang det er muligt, skal al indberetning gøres digital. Tilskudsreglerne i Randersordningen skal forenkles. Anskaffe et administrationssystem til alle tilskudsberettigede folkeoplysende foreninger 15
16 Der er gode vilkår for livslang læring Læring finder sted i mange sammenhænge. I skolen, på arbejdspladsen, i hjemmet og en lang række andre sammenhænge. Et område skiller sig ud fra dette set fra et folkeoplysningsperspektiv. Det er aftenskoleområdet, som i Randers Kommune ligger godt og stabilt.
17 Aftenskolen er én af flere formidlere, hvoraf biblioteker og sundhedscentre er andre. I den sammenhæng er aftenskoler blandt andet karakteriseret ved, at de har den ældre målgruppe, der er faste mødetidspunkter, der er mulighed for sociale relationer, der er gode instruktører og der er flere afdelinger lokalt i kommunen. At de på den måde adskiller sig, kan muligvis udnyttes bedre. Vi vil derfor se på, i hvilken udstrækning aftenskolerne kan blive mere synlige i den offentlige debat og også bruges som oplysningsorgan, gerne i samarbejde med lokale aktører eller andre relevante samarbejdspartnere. På den måde ser vi en mulighed for gennem fritidsaktiviteter at støtte bedre op om ikke mindst landdistrikterne. På tilsvarende vis vil et samarbejde med Bysekretariatet i nordbyen kunne øge muligheden for livslang læring hos områdets beboere. Handlingsplan Oprette et foreningshus som det moderne forsamlingshus med fleksible indretningsmuligheder. I forhold til ikke blot aftenskoler, men også øvrige folkeoplysende foreninger indenfor idræt og fritid, vil vi fortsat understøtte aktiviteter økonomisk, så alle har mulighed for at deltage i læringstilbud. Fortsat yde rådgivning og give mulighed for undervisning til foreningerne. 17
18 Målsætning og opfølgning Fritids- og idrætsområdet er en sammensat størrelse af en offentlig indsats og en indsats drevet af frivillige og uorganiserede. Der findes typisk kun nationale tal til at beskrive fritids- og idrætsbilledet.
19 Lokalt opererer vi ud fra følgende tal opgjort i 2014 for Randers Kommune i forhold til tilskudsberettigede folkeoplysende foreninger*: Antal foreninger (idræt + spejdere og øvrige) Antal medlemmer under 25 år (ikke CPR-numre) Antal medlemmer over 25 år (ikke CPR-numre) Antal borgere under 25 år i Randers Kommune Foreningers årlige timetal i 5 svømmehaller 4444 Foreningers årlige timetal i kommunale idrætshaller 3145 Foreningers antal aktivitetstimer med tilskud i faciliteter Lokaletilskud til private lokaler kr Medlemstilskud kr. (132 kr. pr. person under 25 år) Antal aftenskoler 22 Antal tilskudsberettigede timer i aftenskoler Placering i DIF s (Danmarks Idrætsforbund) undersøgelse af Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår Nr. 72 ud af 93 kommuner. * De frivillige foreninger inden for det sociale og sundhedsmæssige område er ikke en del af dette felt og denne politik. Målsætningen er, at forbedre Randers Kommunes placering på DIF s undersøgelse og at følge fritids- og idrætspolitikken op med en tilfredshedsmåling. 19
20 Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers Tlf
Forord. Claus Omann Jensen. Borgmester
Forord I Vision 2021 har Randers byråd beskrevet, at kultur- og fritidsmulighederne opleves af Randers borgerne som fås ikke bedre i nogen anden dansk by. Visionen er også, at borgerne er storforbrugere
Læs mereOversigt over indsatser i fritids- og idrætspolitikken
Oversigt over indsatser i s- og idrætspolitikken Højere idræts-, motions,- og sdeltagelse generelt indsatser- status Det gøres obligatorisk for alle folkeskoler eventuelt i samarbejde med andre skoler,
Læs mereOversigt over indsatser i fritids- og idrætspolitikken (seneste ændringer markeret med rødt)
Oversigt over indsatser i s- og idrætspolitikken (seneste ændringer markeret med rødt) Højere idræts-, motions,- og sdeltagelse generelt Det gøres obligatorisk for alle folkeskoler eventuelt i samarbejde
Læs mereIndhold. Tekst til fritids- og idrætspolitik UDKAST til høring
Tekst til fritids- og idrætspolitik 2018 2021 UDKAST til høring Indhold Forord...2 Folkeoplysning...3 Aftenskoler...3 Landdistrikter...3 Borgerhuse...3 Frivillige...3 Foreningsudvikling...4 Foreningsudvikling...4
Læs mereBevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder
Bevæg dig for livet Randers Få et overblik over målsætninger og indsatsområder Bevæg dig for livet Randers Randers Kommune er visionskommune for Bevæg dig for livet, som er et landsdækkende samarbejde
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereHandlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik
SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mereDebatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik
Læs mereForslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016
Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereForslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,
Læs mereHandlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.
Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2008
Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereFritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereViborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion Godkendt i Byrådet 30. august 2017 Indhold Det gode liv i bevægelse Det gode liv i bevægelse.................................................... 3
Læs mereVISION Svendborg Kommune vil:
FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund
Læs mereFRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE
FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med
Læs mereIdrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013
Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereEsbjerg Kommunes. Idrætsstrategi
Esbjerg Kommunes Idrætsstrategi Forord August 2015 Idrætsstrategi 2015 2018 tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2020, som sætter fokus på at støtte kommunens rige foreningsliv og styrke idrætten
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereFORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FORORD TIL GULDBORGSUND KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGS- POLITIK Danmark bliver kaldt foreningernes land. Og vi er overbeviste om, at det folkeoplysende foreningsliv og det fællesskab,
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereFORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.
FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereBrønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK
Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,
Læs mereFRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE
FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE 2018-2022 INDHOLDSFORTEGN ELSE Forord 3 Formål 4 Vision 5 Rammer 6 Handicappede 7 Voksenundervisning 8 Foreningsarbejde 9 Rådigheds-
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mere15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder
15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15.1 - Bilag: Reviderede procesplaner for Fritidsrådets indsatsområder DokumentID: 4123664 Procesplaner for prioriterede indsatsområder: Indsatsområde
Læs mereHolbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik
Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...
Læs merekøbenhavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Læs mereForord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.
Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab. Det er kommunernes rolle
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Læs mereHandleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem
Læs mereIDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012
IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.
Læs mereFritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune
Fritid & Fællesskab Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune Fritid & Fællesskab Et aktivt fritidsliv og deltagelse i forpligtende fællesskaber skaber livskvalitet og er en del af fundamentet
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune
Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og en forudsætning for kommunens udvikling
Læs mereIndhold. Indhold...Side 2. Forord...Side 3. Vision 1: Fællesskab...Side 5. Vision 2: Aktivitet...Side 7. Vision 3: Frivillige...
Fritidspolitik 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision 5: Faciliteter...Side
Læs mereFritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune
Forslag til Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune. I høring i perioden 29. marts 2019 1. maj 2019 Fritid & Fællesskab Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune Fritid &
Læs mereInspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016
Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2012
Fritids- og idrætspolitik 2012 Randers Kommune 2 3 Indhold Forord... 5 Fastholdelse af børn og unge... 7 Eliteidrætten og dens samspil med breddeidrætten... 9 Organisering af fritids- og idrætsliv... 11
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune
Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.
Læs mereDRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereFritidspolitik. Udkast
Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6
Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2012
HØRINGSUDKAST Fritids- og idrætspolitik 2012 Randers Kommune 2 3 Indhold Forord... 5 Fastholdelse af børn og unge... 7 Eliteidrætten og dens samspil med breddeidrætten... 9 Organisering af fritids- og
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereSamarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
Læs mereFormål og forventet udbytte Bevæg dig for livet Akademiet skal bidrage til at fastholde og udvikle forenings- og klubledere i Holbæk Kommune.
HOLBÆK KOMMUNE Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder. Et personligt lederudviklingsforløb for kommende, nye og nuværende ledere i klubber og foreninger i Holbæk Kommune. Forord Holbæk
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Idémøde Idéer til handleplan, som har til formål at styrke og udvikle de folkeoplysende aktiviteter. Udarbejdet på idémøde den 1. november 2011. Deltagere: Medlemmer fra foreninger og aftenskoler Idéer
Læs mereBilag 1: Notat vedr. udviklingen af foreningslivet i København
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Fritid KBH NOTAT 18-01-2016 Bilag 1: Notat vedr. udviklingen af foreningslivet i København I dette notat beskrives Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag
Læs mereFolkeoplysningspolitik
2 Folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse Mangfoldighed, Fællesskab og Medbestemmelse Vision 4 Samspil med øvrige politikområder 4 Afgrænsning i forhold til konkurrerende aktiviteter 5 Målsætning og
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over
Læs mereSlagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo
Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet
Læs mereIdræt og motion til alle københavnere
Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn
Læs mereF R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d
F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2017-2020 Baggrund Folkeoplysningspolitikken er en lokal politik, der formuleres ud fra de faktiske kommunale forhold, og som skal bidrage til at sikre dynamik og fremdrift på folkeoplysningsområdet
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereFolkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til
Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereEventstrategi. for Furesø Kommune
Eventstrategi for Furesø Kommune 1 INDHOLD BAGGRUND 3 STRATEGI 4 Strategimål 1: Events skal skabe lokal merværdi i Furesø Kommune Strategimål 2: Events i Furesø Kommune skal være af høj standard Strategimål
Læs mereFMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.
Ny Folkeoplysningspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne tekst er baseret på input fra opstartsmøder i en arbejdsgruppe under Folkeoplysningsudvalget i 2015. Arbejdsgruppen blev sat i bero pga. manglende
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereKultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune
Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dat Vedtaget i Fanø Byråd den (dato) Udarbejdelsen af en ny politik Udarbejdelsen af den nye Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik
Læs mereKommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015
Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereBørne- og skolepolitikkens indsatshus
Børne- og skolepolitikkens indsatshus De 4 indsatsområder Indsatsområderne tager afsæt i større udfordringer, der bedst løses i samarbejde mellem flere parter, eller som har særlig faglig eller politisk
Læs mereET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE
ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE Folkeoplysning i Gentofte Kommune 2012 2016 FORORD Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereUdkast til ny Folkeoplysningspolitik
Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske
Læs mereInspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016
Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk
Læs mereNorddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Læs mere1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg
NOTAT ØDC Økonomistyring 17-08- 1. bemærkninger - Fritids og Kulturudvalg -21 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af tre politikområder: Fritid Kultur Integrationspulje Fritid Politikområdet
Læs mereFritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget
Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Folkeoplysningspolitik i Struer Kommune Efter Folkeoplysningslovens 34 vedtager og offentliggør
Læs mereIdræts- og bevægelsespolitik
Idræts- og bevægelsespolitik 2019-2023 Vision 2011-2023 Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere, uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet Fysiske rammer Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids- og
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereForenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik
Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige
Læs mere