VELKOMMEN TIL MIDDELALDEREN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELKOMMEN TIL MIDDELALDEREN"

Transkript

1 VELKOMMEN TIL MIDDELALDEREN OG TIL BORNHOLMS MIDDELALDERCENTER HUSDYR LANDBOBEBYGGELSEN VAND OG ILD DEN BEFÆSTEDE STORMANDSGÅRD SÆRTRÆK VED DEN BORNHOLMSKE MIDDELALDER

2 Middelalderen i Danmark strækker sig fra o : fra vi var blevet kristne og holdt op med at tage på vikingetogter og frem til reformationen i 1536, hvor vi forlod den katolske kirke til fordel for den protestantiske. Middelalderen er ikke en stillestående periode på 500 år, men en periode der rummer forandringer og fornyelser på mange niveauer. På Bornholms Middelaldercenter koncentrerer vi os om tiden fra med temaet "Kultur og Natur", som vi formidler i vores landbobebyggelse, ved vandmøllen, på en befæstet stormandsgård og i en smuk og varieret natur. Vi bygger vores middelaldermiljø og formidling på arkæologisk, historisk og folkloristisk viden. Fagfolk er imidlertid ikke altid sikre på eller enige om, hvordan middelalderen "så ud". Vi holder os derfor godt orienterede og er åbne for nye forskningsresultater og kvalificerede bud. Vi henter viden fra hele Norden og Europa, da kendskabet til byggeskik, boligindretning, dagligliv og meget andet er begrænset og til tider helt fraværende i Danmark - ikke mindst, når det gælder Bornholm. Der findes til gengæld mange paralleller og fællestræk mellem de europæiske lande. Bornholms Middelaldercenter blev etableret i 1996 og er åbent for alle, der ønsker at gå på opdagelse i middelalderen. Åbningstider, priser og andre praktiske, faglige og aktuelle oplysninger findes på: Her kan også bestilles årsbrochurer, skolebrochurer og brochurer om specialarrangementer. Skriv, ring eller kom: tlf.: Bornholms Middelaldercenter, Stangevej 1, Østerlars, 3760 Gudhjem. Copyright: 2007 Bornholms Middelaldercenter Oplag: eksemplarer Tekst: Lene Halskov Hansen Fotos: Bornholms Middelaldercenter Layout & grafisk produktion: TextAtelieret ISBN Udgivelsen er støttet af Undervisningsministeriets tips- og lottomidler

3 VELKOMMEN TIL MIDDELALDEREN og til BORNHOLMS MIDDELALDERCENTER Kultur og natur, anno En oplysende og underholdende guide til middelalderen og til Bornholms Middelaldercenter

4 Forord Velkommen til middelalderen og til Bornholms Middelaldercenter er en oplysende og underholdende bog for alle, der interesserer sig for hverdagsliv og forunderligheder i middelalderen - uanset om I besøger Bornholms Middelaldercenter eller ej. Bogen tager udgangspunkt i Bornholms Middelaldercenter, men vi går bagom dørene, ind under gulvbrædderne, rundt om hegnene og højt til vejrs. Her kan I læse om, hvad man kan bruge en gås til; at det ikke er god bordskik at dyppe fingrene i den varme sovs; at uvejr skyldes, at engle og dæmoner slås oppe i luften, og at en rød dør beskytter mod hekse; om æselfester; om "plaskemøller"; en befæstet stormandsgård og meget mere. Til slut i bogen findes et afsnit for dem, der vil sætte sig ind i de helt specielle særtræk ved netop den bornholmske middelalder. Til vores besøgende på Bornholms Middelaldercenter kan vi tilføje: I har under jeres besøg i middelalderen mulighed for at hilse på dyrene, mærke på tingene, prøve en rustning, udfordre venner og familie i en sværdkamp, lege middelalderlege og andet godt. Vi er ofte i gang med store og små snedkerier, byggerier, reparationer o. lign., så I må glæde jer over fornyelser og forandringer, som ikke er beskrevet i denne guide. God fornøjelse

5 Indhold FORORD - gå på opdagelse i middelalderen 2 HUSDYR 4 Gæs 4/ Høns 7/ Heste 7/ Køer 8/ Får 9/ Grise 11/ Geder 12/ Æslet 12 LANDBOBEBYGGELSEN 14 Gildehus 15/ Smedje 20/ Spil og leg 21/ Gårdskors 22/ Urtehave og kålgård 22/ Gabestok 24/ Majfest og majstang 25/ Pottemagerens hus 26/ Farverens hus 28/ VAND OG ILD 29 Vandmøllen 29/ Hulvejen 31/ Helligkilden 32/ Kanonen 33 DEN BEFÆSTEDE STORMANDSGÅRD 35 Stormandsfamilien 37/ Herremand, væbner og ridder 39/ Stuehuset på stormandsgåden 41/Salen i stuehuset 42/ Den røde dør 45/ Den lille fine altmuligt-stue 47/ Køkkenet på stormandsgården 49/ Lidt om skorstene 49/ Maden 50/ En stald, to småhuse og en hemmelighed 51/ Tårn og våben 53/ Andagtshuset 55 Litteratur SÆRTRÆK VED DEN BORNHOLMSKE MIDDELALDER 59 78

6 HUSDYR 4 I middelalderen hegnede man som regel ikke dyrene inde, men ude. Hegnene satte man omkring kålgården og urtehaven, så man kunne have sine grøntsager i fred. På middelaldercentret har vi dog hegn omkring dyrene, da bilister og naboer ikke er glade for alt for mange løsgående køer, heste og får. Gæs Gåsen var et nyttigt husdyr i middelalderen. Den kunne blive til en rigtig god gåsesteg, den kunne bruges i stedet for penge til at betale med, og selv fedtet, "gåseklatten" og fjerene kunne bruges til mangt og meget. Gæs Historien om en flok gæs og den unge officer, Morten Gæs har det med at skræppe op, når der kommer besøgende. De er gode "vagthunde" eller "sladrehanke". Det fortælles, at en ung officer fra den romerske hær engang for mange år siden i 300-tallet mødte en nøgen tigger en kold vinterdag. Officeren fik ondt af den stakkels mand og delte derfor sin kappe i to og gav den ene halvdel til den frysende mand. Om natten drømte officeren, at det var Kristus, der nu bar den anden halvdel af hans kappe.

7 Officeren, som hed Martin, eller på dansk Morten, blev efter drømmen omvendt til kristendommen. En dag blev han opfordret til at lade sig vælge som biskop. Morten syntes ikke om ideen, så han gemte sig i en gåsesti. Men gæssene skræppede op og afslørede ham, og det endte med, at han alligevel blev biskop. Det er denne historie om Sankt Morten og gæssene, der er årsagen til, at vi i dag spiser gåsesteg - eller nu om dage andebryst - Mortens aften den 10. november. Penge, musik, fedt og en gåseklat Gæssene blev slagtet sidst på efteråret, når bønderne skulle betale deres afgifter og skatter til herremanden og kongen. Eller som på Bornholm til ærkebispen, der var herre over øen i det meste af middelalderen. På den måde var gåsen også en slags betalingsmiddel. 5 Gåsefedt kunne bruges i stedet for smør og til fremstilling af medicinske salver. Blandet med hvidløg virkede salven mod øjensmerter, og blandet med røgelse blev det smurt på brandsår. Gåsefedt skulle også være godt mod uren hud! Gåseurin, dvs. "det hvide i gåsens skarn", mentes at virke mod sårfeber, hvis det blev blandet med eddike og fugleklatterne fra en tjur. I det hele taget var man i gamle dage og i middelalderen gode til at udnytte det meste af dyrene til mange forskellige formål. Nogle måske mere virksomme end andre. Musikanter brugte den stærke svingfjer som plekter til strengeinstrumenter, ligesom vi i dag bruger plektre af plastik til guitaren. Men gåsefjeren er nok mest kendt som et gammeldags skriveredskab. Med pen og blæk For dem, der skrev bøger, dokumenter og regnskaber, var gåsefjeren et uundværligt redskab. Dyppet i blæk fungerer den fortrinligt som "fyldepen" (sådan da). Prøv selv. Ikke mindst munkene havde travlt med at nedskrive fortællinger om hellige mænd og kvinder og med at afskrive filosofiske bøger fra det antikke Grækenland.

8 Almindelige fattige mennesker, og dem var der flest af, havde ikke tid til at lære at læse og skrive. De havde travlt med at overleve. Mens drengene i de rige familier især blev oplært i at kæmpe og slås, lærte pigerne at læse og skrive. De velstillede kvinder skrev måske selv digte, ja ligefrem romaner, og de nedskrev hellige bønner i fine bønnebøger til eget brug. Nogle førte også selv regnskaber over husholdningen. 6 Den hellige Birgitta En rig svensk kvinde, Birgitta, oprettede i 1300-tallet en klosterorden i Vadstena i Sverige. Efter sin død blev hun kanoniseret, dvs. at hun blev kåret som helgeninde. Birgitta modtog mange religiøse åbenbaringer, som hun skrev ned med gåsefjer og blæk. På et svensk kalkmaleri i Tensta kirke i Uppland ser man, hvordan djævlen forsøger at friste Birgitta, mens hun skriver. Men vi ser også, at hendes trofaste skytsengel straks griber en kølle og slår djævelen midt for panden. Den hellige Birgitta og hendes trofaste skytsengel, der slår djævlen midt for panden. Kalkmaleri i Tensta kirke, Uppland, Sverige.

9 Høns Hønsene alle vegne - bortset fra i hønsehuset. Bag farverens hus byggede vi et rigtig fint hønsehus til hønsene. Men hønsene foretrak at sove i træerne om natten, trisse rundt i bebyggelsen om dagen, og lægge æg, hvor det passede dem. Nu har ræven ædt dem. Hønsene kunne i modsætning til andre husdyr slagtes hele året rundt og var derfor en kærkommen afveksling til det ofte salte, tørrede eller røgede kød man ellers spiste. Høns Et hønsehus fra et italiensk manuskript, 1300-tallet 7 Heste De rige red, og de fattige gik. De fleste mennesker var fattige, eller i hvert fald ikke særlig rige. De gik på deres bare fødder eller i deres slidte sko, når de skulle til marked i byen eller til en hellig kilde i håb om at blive helbredt. Vores heste er af racen Gotlandsruss. Det er en robust race, som har levet på Gotland siden jernalderen. Dengang levede de vildt. Dyrene blev indfanget og tæmmet, efterhånden som man havde brug for dem. I middelalderen blev hestene brugt som arbejdsdyr, trækdyr og ridedyr. Sådan foregår det stadig rundt om i verden - ikke bare for sjov, men for alvor. De rige foretrak at ride, når de skulle af sted. Hestevognene brugte de til bagagen. Bagagen var ikke kufferter, men tunge rejsekister af træ. Det var langt behageligere at ride end at køre i vogne uden affjedring på de bumlede og hullede jordveje. Således rejste de rige stormænd og deres familier rundt i landet til deres forskellige gårde, hvor de boede på skift. De boede ikke på én stor hovedgård med al jorden omkring sig, sådan som vi kender herregårdene i dag.

10 8 Træsnit fra Chaucers Canterbury tales, 1448 Køer Køerne var ikke ret store i middelalderen. Det siges, at de ikke var større, end at bonden kunne bære dem ud på marken, hvis vinteren havde været streng, og køerne var udsultede. Ligesom gæssene var køerne et mangfoldigt og nyttigt dyr, der kunne bidrage til meget andet end at blive spist - nemlig til leg, musik og en god tår øl. Musik til hest Her har vi en rytter der spiller på énhåndsfløjte, mens han stille og roligt rider af sted. Énhåndsfløjten har kun tre huller og dog 10 toner. Den anden hånd kunne bruges til at spille på tromme med, hvis man altså ikke lige skulle styre hesten samtidigt. Et sådant lille "enmandsorkester" kan stadig opleves i Baskerlandet i Spanien, i Sydfrankrig og til "Morris dance" i England. I Danmark kan I se "pibe-trommemusikanten" som kalkmaleri i den gamle kirke i Skive. Køer var bondens mest værdifulde og mest krævende dyr. I modsætning til får, geder og grise behøvede de en stald om vinteren for at kunne holde varmen. Lavbenede Dexter-køer, der ikke lider nød.

11 Almindelige gårde i tallet havde typisk to-tre køer foruden enkelte trækokser. De små lavbenede Dexter-køer har nogenlunde samme højde som køerne i middelalderen. Skeletfund viser, at størrelsen kunne variere, men ofte synes de at have været i en elendig forfatning og ganske små. Skulderhøjden kunne svinge fra 102 til 130 cm. En rød malkeko i dag måler ca. 130 cm. Kød, mælk, smør, musik og spil Køerne leverede både kød og mælk. Hornene kunne bruges til drikkehorn, eventuelt tilsat en fin sølvkant. Man kunne også bore huller i hornene, og så havde man et blæseinstrument. Selv knoglerne blev flittigt brugt til "terning-spil". 9 Den nordlige del af Bornholm var på grund af sine bakker, skov, klipper og sandede jordbund ikke videre velegnet til opdyrkning. Man holdt derfor får og køer og producerede smør. Bornholm blev kaldt en "smør-egn". Afgifter og skatter til ærkebispen blev blandt andet betalt med smør. Julebrød til trækdyrene Hvis det var en klog og forudseende familie, havde de ladet et brød ligge fremme på bordet i alle tolv juledage fra første juledag til helligtrekongersaften den 6.januar. Brødet ville da suge julens hellige kraft til sig. Man gemte derefter brødet omhyggeligt væk, og på den første arbejdsdag i foråret blev det højtideligt fordelt til både trækdyr og arbejdsfolk, så de alle kunne få fornyede kræfter til forårsarbejdet. Får Fåreuld kan give dejlige varme klæder. Men kan et får også lyse op? Fårene var nok de mest almindelige husdyr i middelalderen. De passede i store træk sig selv og kunne gå ude hele året. De gav både kød, mælk, uld, skind og tælle til lys. Tælle kaldes også talg og er det faste fedt på dyret. Tilsætter man en væge, kan talget bruges som "olielampe". Det giver lys, men oser ganske forskrækkeligt.

12 10 Vædder og hunfår af racen Skudde får, som kan føres tilbage til 1200-tallet. Uld-og-hår-får Ligesom både køer og grise var også middelalderens får væsentligt mindre, end de er i dag. Vi har derfor anskaffet os den gamle race, "Skudde får", der kendes fra Østpreussen og de baltiske lande i 1200-tallet. Det kaldes også et korthalet, nordeuropæisk hedefår. De trives bedst på mager jord, og der er da heller ikke meget kød på dem. Men de smager efter sigende fortrinligt. Pelsen er en blanding af hår og uld. I Tyskland er der fundet klæderester fra bronzealderen, som er vævet af garn fra får med denne type uldhårspels. Rok og ten Ulden blev kartet, dvs. redt ud til fine totter, og dernæst spundet på rok eller håndten, hvorefter det blev farvet og vævet til klæder. Nogle klæder blev også "valkede" - dvs. at det blev godt og grundigt æltet i gæret menneskeurin. Når urin blandes med uldens naturlige fedt - lanolin - dannes der sæbe. Resultatet bliver et tæt og tykt stykke klæde. Man kunne valke med fødderne, når det var store stykker stof, og med hænderne når det var mindre stykker. På Hebriderne vest for Skotlands nordkyst var valkning kvindearbejde. Eva passer børn og spinder på håndten. Kalkmaleri fra omkring 1325, Kirkerup kirke ved Roskilde.

13 Fra nyere tid ved vi, at de sang i timevis i rytme til det hårde arbejde. Bagefter holdt de et stort gilde, som mændene blev inviteret med til, og så blev der danset hele natten. Grise I middelalderen spiste man ikke flæskesteg juleaften. Tværtimod. Juleaften var fastedag, og det betød, at man ikke måtte spise kød eller andet, der kom fra firbenede dyr. Først på Jesus's fødselsdag den 25.december var der fest. Kirken havde bestemt, at man skulle faste aftenen før alle de store helligdage. Og der var rigtig mange helligdage i løbet af året dengang. Også mandag, onsdag og lørdag var fastedage. Og 40 dage før påske, undtagen søndagene. Fisk, grøntsager, brød og grød måtte man spise i fasten. Fastedagene betød faktisk, at folk spiste rimelig varieret. 11 Grise var et højt skattet husdyr. De gik frit omkring på marker og i byerne, hvor de snøflede rundt i møddinger og affaldsbunker, som der var rigeligt af i gader, stræder og på gårdspladserne. Ja, så meget at der på nogle gårde kun var en smal sti tilbage langs hus og stald, mens hele gårdspladsen var én stor dynge affald. Fluer, mus og rotter har der været nok af. Om efteråret blev svinene gennet ud i skoven, hvor de åd sig fede i bog og agern, inden de skulle slagtes til jul. På Bornholms Middelaldercenter skal I ikke lede efter grisene, dem har vi sikkert spist. Her på billedet har vi en gris, der spiller på sækkepibe. Billedet er fra Vestervig kirke i Thy. Heraf kan vi lære, at de middelalderlige billeder vist ikke altid er helt naturtro. Apropos dyr og musik, så besøg Povls kirke på Bornholm og find en bjørn, der spiller på sækkepibe. I Vestervig kirke i Thy kan man se en gris spille på sækkepibe.

14 Geder Geder er altædende, på godt og ondt. De giver mælk til en rigtig god ost. Og skindet kunne man klæde sig ud i, så man i juledagene kunne rende rundt i gaderne og skræmme folk. 12 Vi har slagtet alle vores geder, for de var ustyrlige. Nøjagtig ligesom middelalderens geder. De springer over hegnene og æder alt i urtehaven, og hvad de ellers kommer i nærheden af. Ikke mindst småbevoksning og unge træer er de glade for. Af samme grund blev både gedehold og skovhugst forbudt på Bornholm og Fyn i slutningen af 1400-tallet. Både geder og mennesker havde taget for grådigt for sig af retterne. Julebukken Ved juletid kunne man finde på at klæde sig ud i et gedebukkeskind og løbe omkring i byerne og skræmme folk med rumlepotter og andet ståhej. Traditionen har overlevet i Skåne op til vores tid. I dag har vi i Danmark blot den fredelige julebuk af halm, der står på bordet og hygger og er af nyere oprindelse. Æslet Der var engang en hellig kvinde fra Tyskland, som hed Hildegard af Bingen. Hun skrev, at æselkød ikke kan spises, da det stinker af dumhed. Vi har et æsel. Han er nu slet ikke så dum, kun stædig og fræk. Det var meget, meget usædvanligt at møde et æsel i Norden i middelalderen. De var derimod ganske almindelige i Syd- og Mellemeuropa. Her slæbte de bl.a. korn- og melsække til møllen. Æselfest Æslet blev i det sydlige Europa trukket med ind i kirken, når der var "æselfester", også kaldet "narrefester". Ved æselfesten vendte præsterne og menigheden op og ned på det, der var mest helligt for dem, nemlig gudstjenesten og den kristne tro.

15 Præsterne klædte sig ud som biskopper, og en udklædt nar tog føringen og kommanderede præster og biskopper til at udføre latterlige og nedværdigende handlinger. Man sang bagvendt og skingrende falsk, og man efterlignede æslets skryden. Æslet selv stod ved alteret og bidrog med sit. I stedet for røgelse brændte man gamle skosåler af som stank forfærdeligt. Man smed asken fra røgelseskarret og alskens skarn i hovedet på hinanden, og tæt ved alteret var der arrangeret et støjende pølsegilde. Beskrivelsen af dette forløb af en narrefest er fra det sydlige Europa i 1100-tallet. 13 I 1440 kom der en forordning, som sagde, at man ikke måtte hælde mere end tre spande vand over den, der var forsanger ved narremessen, og at offentlig barbering af festens leder ikke længere var tilladt. Folk og præster morede sig, men bisperne brød sig ikke om det og ville have festlighederne afskaffet. Men traditionen var stærk, og teologerne i Paris bakkede op. De mente, at al den venden op og ned på det allerhelligste var en sund og nødvendig handling: "Også vinsækken ville briste, hvis vi ikke af og til lod lidt luft sive ud. Vi er alle som fade med svage stave... Visdommens vin ville sprænge os, hvis vi til stadighed kun gærede i andagt og gudfrygtighed... der må luft til, for at den ikke skal fordærves". Vi ved ikke, om der har været holdt narrefester i Norden. Det er ikke sikkert, men vi ved dog, at den hellige Birgitta, som vi hørte om i afsnittet om gæssene, skrev en narremesse. Middelaldercentret har et æsel, som lever op til forventningerne om at være stædig og fræk.

16 LANDBOBEBYGGELSEN Fra udskejelser og fest skal vi tilbage til hverdagen: Bønderne på Bornholm boede ikke i landsbyer. De boede på rad og række. Rø Østerlars Østermarie 14 Her ses, hvorledes de bornholmske gårde lå på rad og række i middelalderen. (Finn Ole Nielsen: Middelalderens Bornholm, s. 20). Bønder på række I det meste af Danmark, hvor jorden var god, boede bønderne i landsbyer. Her var den gode jord inden for rækkevidde, og man lavede faste rammer for, hvordan jorden skulle udnyttes og fordeles, hvordan græsning af køerne skulle foregå, og hvor meget brænde, man måtte hente osv. I områder hvor jorden ikke var så god at dyrke, boede bønderne for det meste for sig selv på "enkeltgårde" langt fra hinanden og uden fællesregler for opdyrkning af jorden, som f.eks. i Vestjylland ude på heden. På Bornholm burde bønderne på Sydbornholm have organiseret sig i landsbyer, for her var jorden frugtbar og solen skinnede endnu mere end på den nordbornholmske klippegrund. Men det gjorde de ikke. På hele øen boede bønderne på enkeltgårde - ikke så langt fra hinanden som i Vestjylland, men i rækker helt tæt på hinanden eller i små gårdsamlinger. Det gjorde man fordi sådan havde man altid gjort helt tilbage til oldtiden. Selv om bebyggelserne på Bornholm ikke var landsbyer, kunne de godt have et "bynavn", som Grødby eller Tjørneby.

17 By betyder bolig eller beboet området. Og de kunne også gennem deres sognegilde organisere de fælles opgaver, der skulle løses, men det vender vi tilbage til, når vi når til gildehuset. 15 En bonde flækker brænde Landbobebyggelsen på Bornholms Middelaldercenter Landbobebyggelsen består af et gildehus, en smedje, et pottemagerhus og farverens hus. Flere af dyrene holder også til her. Pottemagerhuset og farverens hus er så små, at der ikke er tale om rigtige bøndergårde med stald og lade, og hvad der ellers hører til. Pottemagerfamilien og farverfamilien har sikkert været daglejere eller små fæstebønder hos stormanden. Måske har de haft et lille stykke jord på bakketoppen, som de har kunnet dyrke til eget brug. Og så var de så heldige, at de havde et håndværk som betød, at de kunne tjene lidt ekstra. I Landbobebyggelsen kan vi vise nogle af de forskellige hustyper, håndværk, daglige arbejdsopgaver, dyr, lege m.m. der fandtes på landet. Landbobebyggelsen repræsenterer tiden omkring Gildehus Et gilde eller et lav er en sammenslutning af et broderskab, der støtter hinanden. De mødtes enten hos oldermanden (formanden), eller de byggede et gildehus, hvor de kunne holde møder og holde fester.

18 16 Dagligliv i landbobebyggelsen Gildehuset på Bornholms Middelaldercenter er bygget som et bulhus, dvs. et træhus med vandretliggende planker. Forbilledet er et gotlandsk gildehus fra 1428 samt en rekonstruktionsskitse af en tidlig middelalderlig bulhusgård fra Borup på Sjælland. Under gulvplankerne ligger et hestekranie. Det kigger hen mod ildstedet og holder øje med, at ingen onde magter sætter ild til huset. Kristendom og folketro gik hånd i hånd i middelalderen og har såmænd gjort det helt frem til i hvert fald begyndelsen af 1900-tallet. Og i det små måske helt frem til i dag? Hvem banker tre gange under bordet og siger "7-9-13"? Hvem krydser fingre for at noget skal gå godt? Hvem har en lykkemaskot? Hvem tør sidde 13 til bords? Gildehuset på Bornholms Middelaldercenter er et bulhus med vandretliggende planker. Huset er bygget efter et gotlandsk gildehus fra 1428 samt en rekonstruktionsskitse af en tidligere bulhusgård fra Borup på Midtsjælland.

19 Gilder og lav I byerne organiserede købmænd og håndværkere sig i gilder eller lav. Kvinder kunne undtagelsesvis være medlem af et gilde, f.eks. en enke, der førte sin afdøde mands værksted videre. Man forventede dog, at hun senere skulle gifte sig med en af gildets svende, som på den måde kunne få sit eget værksted. På landet samlede bønderne sig i sognegilder for at tage hånd om fælles opgaver. Det kunne være opgaver som den årlige vedligeholdelse af hegn, veje, bavner der med ild varslede fjender på øen, opretholdelse af det lokale forsvar og udredning af sogneskatter og afgifter. Et "papegøjegilde" Gildebrødrene hjalp også hinanden ved sygdom, dødsfald og i andre svære situationer. Man bad sammen, og man afholdt messer for afdøde "brødres" sjæle. Og så var man gode til at feste sammen. Man holdt majfester, indvielsesfester for nye medlemmer, papegøjeskydning og meget mere. Et gilde i Ålborg blev ligefrem kaldt papegøjegildet, fordi det arrangerede den årlige papegøjeskydning i byen. Udtrykket "at have skudt papegøjen" - at være heldig - kommer fra middelalderens papegøjeskydning. Det var ikke en rigtig papegøje, man skød efter, men en træfigur, der sad på en lang stang. 17 Fest i gildehuset Inden man om aftenen samledes i gildehuset for at feste, havde man majet salen ud med grønne grene. Papegøjeskydning fra Olaus Magnus bog om det nordiske folks historie, 1555.

20 18 Heraf udtrykket "at maje sig ud" - at klæde sig fint på. Når salen var majet ud, gik man i kirke og bad for afdøde "brødres" sjæle. Derefter samledes man i gildehuset, hvor man blev bænket efter alder og rang. Oldermanden bød da velkommen og læste gildets "skrå" op. Skrå betyder vedtægter. F.eks. var det forbudt at falde i søvn under festen, spilde øl på gulvet, bryde ind i kælderen efter mere øl, eller rive hinanden i håret. Hos smedene i Roskilde forlød det bramfrit, at "den broder eller søster som bepisser sit sæde skal give en tønde øl, og den der pisser på en anden skal bøde om han gør det med vilje". Hos et andet gilde var der en regel om at: "den der kvæder bænkeviser, han skal bøde en grot (en møntenhed)". Vi ved ikke hvad bænkeviser er - måske frække sange, eller måske betyder det at man ikke spontant måtte bryde ud i sang? Der var også regler for skåldrikning. I Sankt Eriks gildet i Kalvehave på Sjælland, 1266, skulle brødrene udbringe tre skåle - først for kongen, dernæst for Vor Herre Frelseren og til sidst for jomfru Maria. I gilderne kunne skålen drikkes af et fælles drikkehorn, der gik på omgang. På Nationalmuseet findes et sådant stort, fælles drikkekar. Et festmåltid Festmåltidet hos et gilde kunne bestå af salte skinker, frisk oksekød, fåresteg, smør, ost og bagerbrød samt fire tønder godt humleøl. Det vil sige godt tysk øl, og ikke det tynde danske med den skarpe og bitre porsesmag. Tyndt øl drak man masser af til daglig. Man havde af bitter erfaring fundet ud af, at vandet ofte var forurenet - ikke af kemikalier som i dag, men af affald og afføring fra både dyr og mennesker. Sang, musik og dans Sang, musik og dans var en selvfølgelighed ved fester i middelalderen. Kædedansen snoede sig som slanger gennem husene, gennem gaderne og i landskabet mellem gårdene. Hos skomagersvendene i Slagelse var det strengt forbudt at slippe kæden i utide og løbe rundt på egen hånd. Og det kostede en tønde øl, hvis man på opfordring ikke ville være fordanser. Således sikrede gildet, at der også var øl til den næste fest. Gildebrødrenes koner og tjenestefolk kunne også være med til festerne. Ved majfester og papegøjeskydning deltog hele byen i festivitasen.

21 Her ser vi bønder danse til sækkepibemusik. Engelsk middelaldermanuskript. 19 Og nu til vejrudsigten Vejrudsigten for hele året kan man læse på bjælkerne i gildehuset - og i øvrigt også i salen på stormandsgården. I 2006 så den således ud og kræver nok en forklaring: En middelalderlig vejrudsigt for hele året Man noterede vejret hver formiddag og eftermiddag fra 25.december til 5.januar. Det vil sige hver af de tolv juledage. Derved kunne man forudsige vejret for årets kommende tolv måneder. Vejret om formiddagen på første juledag svarer til vejret i første halvdel af januar - eftermiddagsvejret til anden halvdel af måneden osv. Man starter med at tegne tolv lodrette streger, én for hver måned. Hvis det bliver solskin gør man ikke noget. Vi ser på billedet oven for, at der var sol i hele maj, oktober og december. Tegner man en halvcirkel, betyder det overskyet vejr. Udfylder man halvcirklen, betyder det nedbør.

22 20 Smedje Almindeligvis holdt håndværkerne til i byerne. Men smeden havde man brug for overalt. Han fremstillede og reparerede redskaber og værktøj, køkkenredskaber, tilbehør til seletøj - og han trak tænder ud, når tandpinen blev for slem. "Smed" er i det gamle nordiske sprog fællesbetegnelse for alle håndværkere. Smedens værksted og hans værktøj var stort set uændret fra middelalderen og frem til begyndelsen af 1900-tallet. Smedjen Der kendes kun lidt til den bornholmske byggeskik i middelalderen. Smedjen her på Bornholms Middelaldercenter er derfor bygget op efter øens traditionelle byggeskik, der kan føres tilbage til 1700-tallet. Karakteristisk er bl.a. de svungne skråstivere ved bygningens hjørner og bjælker, der er tappet gennem stolperne og stikker ud under tagskægget. Taget er ikke tækket med strå som ved et almindeligt stråtag, men med langhalmen fra rug. Vægfelterne er lerklinede på et fletværk af tynde kæppe. Lerkliningen var i middelalderen en blanding af ler og komøg. Komøget gjorde leret stærkere. Lerklining er traditionelt et kvindejob. Når arbejdet var færdigt, holdt man "klinegilde" for alle dem, der havde hjulpet til. Det var en selvfølge at naboerne hjalp hinanden, når der skulle udføres et større stykke arbejde. Almindelige mennesker havde ikke råd til at bestille håndværkere. Det blev til en hel del gilder i løbet af året - spindegilde, ovngilde, huggegilde, rejsegilde, sågilde, ærtegilde, havregilde og mange flere. Man holdt ikke bare ét høstgilde som i nyere tid, men både så- og høstgilder for hver enkelt afgrøde.

23 Smeden i sin smedje på Bornholms Middelaldercenter. Bemærk den store blæsebælg, som smeden betjener med en lang vippestang i venstre hånd. Leg og spil Livet i middelalderen var ikke en dans på roser. Men de var gode til at feste, synge, spille musik, danse og til at lege og spille spil. 21 På Bornholms Middelaldercenter findes der flere muligheder for at udfordre hinanden i små dyster og lege af forskellig slags. Nyd vejret og kast jer ud i en munter dyst med venner og familie. Balancedyst mellem skolebørn. Der findes et udbud af middelalderlege i landbobebyggelsen. Børnene havde nu også mange andre opgaver end at lege. De var med til at passe dyrene og genne dem ud til græsning og hjem igen; de hjalp til i smedjen ved at trække blæsebælgen; de hentede og bragte ting og sager til og fra køkkenet; de gik til hånde, når der skulle drejes lerskåle, de hentede brænde osv. osv. Fra morgen til aften. Under arbejdet kunne man heldigvis underholde sig selv og hinanden med at synge eller snitte sig en fløjte, når man som hyrde passede dyrene.

24 Gårdskors Korset holder dæmoner, djævle og onde ånder væk. Man tegnede kors på smørtønderne, så djævlene ikke skulle fordærve det. Man hængte kors om halsen, over døre og over nøglehuller for at holde de onde kræfter væk. 22 Gårdskorset står ved gildehuset og smedjen og beskytter hele bebyggelsen. Korset har form af et hjulkors - et kors med en cirkel omkring. Hjulkorset er et gammelt solsymbol og kendes helt tilbage til bronzealderens helleristninger. Hjulkorset blev, som flere andre førkristne korssymboler og skikke, indlemmet af kristendommen. Det flotteste hjulkors fra bronzealderen findes blandt helleristningerne på Madsebakke ved Allinge på Bornholm. Gårdskorset holder dæmoner og andre onde væsener væk fra landbobebyggelsen. Urtehave og kålgård I en engelsk lægebog fra 1381 står der at læse, at "maden er den bedste medicin". Det er jo ikke helt forkert. Men bliv af den grund ikke fristet til at stjæle naboens persille, for så ender du i gabestokken. Urtehaver og kålgårde hørte til ethvert hus, både i by og på land. Her hentede man urter til medicin og til madlavningen. I kålgården dyrkede man bl.a. ærter, bønner, løg og hvidløg, rødbede, roer, grønkål, hovedkål m.m. Kartofler og tomater kommer først til Danmark længe efter middelalderen. Stjal man grøntsager fra en anden families kålgård, blev det betragtet som tyveri, og man risikerede at komme i gabestokken. I urtehaven havde man persille, purløg, peberrod, kommen, sennep, dild, fennikel, havesyre og meget mere. Også julesalat kendte man til.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn:

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn: Projektdage uge 49+50 på 3. årgang Vi arbejder med Juleevangeliet Navn: 2 Indholdsfortegnelse Side 4-5 Første del af juleevangeliet. Side 6-7 Samle-ark fra julefortællingen. Side 8 Anden del af julefortællingen

Læs mere

Der er fest på borgen

Der er fest på borgen Der er fest på borgen Hvornår var middelalderen? Kort og godt kan man sige, at middelalderen var den periode, hvor danskernes tro var den katolske tro. Middelalderen begynder, da vikingetiden slutter ca.

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Tale til Sct. Hans aften 23. juni 2015 ved sognepræst Betty From Jensen

Tale til Sct. Hans aften 23. juni 2015 ved sognepræst Betty From Jensen Tale til Sct. Hans aften 23. juni 2015 ved sognepræst Betty From Jensen Hvert år ved denne tid tænker jeg tilbage på en speciel hændelse: Den 24. juni for år tilbage var jeg mødt på arbejde til sædvanlig

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 6. juni 2014 Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på, særligt i Italien, startede renæssancen

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag - Fortællerunde - Ugens professor (efter efterårsferien) - Stjernestund Social læring - Massage - Klassemøde - Den varme stol - Sisi og Pipins læsebog (lektie) og opgaver

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Marimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma

Marimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma Marimbas Rejse En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma Opført af: Cahit Ece (musiker) Jimmi Mhukayesango (fortæller) I hæftet finder du historien om Marimba og forslag

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Af Kathrine Graasbøll - illustrationer af Anne Majlund Her er Kartoffel Karl. Karl er en sød og rar kartoffel. Han ligger trygt i en kælder sammen med sin store

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt.

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Prædiken til søndag 12. juni 2016 i Havdrup kirke Søndagen som også kaldes for den

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys

Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys 1 Jagten på guldkruset af Jørn Jensen Før du læser 1. Kig på bogens forside og bagside. 2. Hvornår tror du historien foregår: (I fortiden,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet.

Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet. Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet. Kriger af Bork: Allerede ved indgangen til Bork Vikingehavn, blev mellemgruppen fra Sdr Vium Friskole mødt og budt velkommen af to vikinger i fuld udrustning.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22.

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22. Side 3 LOVEN historien om Moses og de 10 bud Moses 4 Guds lov 6 Hør mine bud 8 En anden gud 10 En kalv af guld 12 To tavler 14 Vreden 16 Bålet 18 De ti bud 20 Ingen kalv af guld 22 Teltet 24 Side 4 Moses

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Det skal vi i eftermiddag møde gennem Jakobsbrevet, som er en af dagens tekster tre tekster. I har fået teksten udleveret af kirketjeneren.

Det skal vi i eftermiddag møde gennem Jakobsbrevet, som er en af dagens tekster tre tekster. I har fået teksten udleveret af kirketjeneren. 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 14. februar 2016 kl. 16.00. Prædikenskitse, stikordsagtig. Salmer: 624/45/439/336/634 Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere