VELKOMMEN TIL MIDDELALDEREN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELKOMMEN TIL MIDDELALDEREN"

Transkript

1 VELKOMMEN TIL MIDDELALDEREN OG TIL BORNHOLMS MIDDELALDERCENTER HUSDYR LANDBOBEBYGGELSEN VAND OG ILD DEN BEFÆSTEDE STORMANDSGÅRD SÆRTRÆK VED DEN BORNHOLMSKE MIDDELALDER

2 Middelalderen i Danmark strækker sig fra o : fra vi var blevet kristne og holdt op med at tage på vikingetogter og frem til reformationen i 1536, hvor vi forlod den katolske kirke til fordel for den protestantiske. Middelalderen er ikke en stillestående periode på 500 år, men en periode der rummer forandringer og fornyelser på mange niveauer. På Bornholms Middelaldercenter koncentrerer vi os om tiden fra med temaet "Kultur og Natur", som vi formidler i vores landbobebyggelse, ved vandmøllen, på en befæstet stormandsgård og i en smuk og varieret natur. Vi bygger vores middelaldermiljø og formidling på arkæologisk, historisk og folkloristisk viden. Fagfolk er imidlertid ikke altid sikre på eller enige om, hvordan middelalderen "så ud". Vi holder os derfor godt orienterede og er åbne for nye forskningsresultater og kvalificerede bud. Vi henter viden fra hele Norden og Europa, da kendskabet til byggeskik, boligindretning, dagligliv og meget andet er begrænset og til tider helt fraværende i Danmark - ikke mindst, når det gælder Bornholm. Der findes til gengæld mange paralleller og fællestræk mellem de europæiske lande. Bornholms Middelaldercenter blev etableret i 1996 og er åbent for alle, der ønsker at gå på opdagelse i middelalderen. Åbningstider, priser og andre praktiske, faglige og aktuelle oplysninger findes på: Her kan også bestilles årsbrochurer, skolebrochurer og brochurer om specialarrangementer. Skriv, ring eller kom: tlf.: Bornholms Middelaldercenter, Stangevej 1, Østerlars, 3760 Gudhjem. Copyright: 2007 Bornholms Middelaldercenter Oplag: eksemplarer Tekst: Lene Halskov Hansen Fotos: Bornholms Middelaldercenter Layout & grafisk produktion: TextAtelieret ISBN Udgivelsen er støttet af Undervisningsministeriets tips- og lottomidler

3 VELKOMMEN TIL MIDDELALDEREN og til BORNHOLMS MIDDELALDERCENTER Kultur og natur, anno En oplysende og underholdende guide til middelalderen og til Bornholms Middelaldercenter

4 Forord Velkommen til middelalderen og til Bornholms Middelaldercenter er en oplysende og underholdende bog for alle, der interesserer sig for hverdagsliv og forunderligheder i middelalderen - uanset om I besøger Bornholms Middelaldercenter eller ej. Bogen tager udgangspunkt i Bornholms Middelaldercenter, men vi går bagom dørene, ind under gulvbrædderne, rundt om hegnene og højt til vejrs. Her kan I læse om, hvad man kan bruge en gås til; at det ikke er god bordskik at dyppe fingrene i den varme sovs; at uvejr skyldes, at engle og dæmoner slås oppe i luften, og at en rød dør beskytter mod hekse; om æselfester; om "plaskemøller"; en befæstet stormandsgård og meget mere. Til slut i bogen findes et afsnit for dem, der vil sætte sig ind i de helt specielle særtræk ved netop den bornholmske middelalder. Til vores besøgende på Bornholms Middelaldercenter kan vi tilføje: I har under jeres besøg i middelalderen mulighed for at hilse på dyrene, mærke på tingene, prøve en rustning, udfordre venner og familie i en sværdkamp, lege middelalderlege og andet godt. Vi er ofte i gang med store og små snedkerier, byggerier, reparationer o. lign., så I må glæde jer over fornyelser og forandringer, som ikke er beskrevet i denne guide. God fornøjelse

5 Indhold FORORD - gå på opdagelse i middelalderen 2 HUSDYR 4 Gæs 4/ Høns 7/ Heste 7/ Køer 8/ Får 9/ Grise 11/ Geder 12/ Æslet 12 LANDBOBEBYGGELSEN 14 Gildehus 15/ Smedje 20/ Spil og leg 21/ Gårdskors 22/ Urtehave og kålgård 22/ Gabestok 24/ Majfest og majstang 25/ Pottemagerens hus 26/ Farverens hus 28/ VAND OG ILD 29 Vandmøllen 29/ Hulvejen 31/ Helligkilden 32/ Kanonen 33 DEN BEFÆSTEDE STORMANDSGÅRD 35 Stormandsfamilien 37/ Herremand, væbner og ridder 39/ Stuehuset på stormandsgåden 41/Salen i stuehuset 42/ Den røde dør 45/ Den lille fine altmuligt-stue 47/ Køkkenet på stormandsgården 49/ Lidt om skorstene 49/ Maden 50/ En stald, to småhuse og en hemmelighed 51/ Tårn og våben 53/ Andagtshuset 55 Litteratur SÆRTRÆK VED DEN BORNHOLMSKE MIDDELALDER 59 78

6 HUSDYR 4 I middelalderen hegnede man som regel ikke dyrene inde, men ude. Hegnene satte man omkring kålgården og urtehaven, så man kunne have sine grøntsager i fred. På middelaldercentret har vi dog hegn omkring dyrene, da bilister og naboer ikke er glade for alt for mange løsgående køer, heste og får. Gæs Gåsen var et nyttigt husdyr i middelalderen. Den kunne blive til en rigtig god gåsesteg, den kunne bruges i stedet for penge til at betale med, og selv fedtet, "gåseklatten" og fjerene kunne bruges til mangt og meget. Gæs Historien om en flok gæs og den unge officer, Morten Gæs har det med at skræppe op, når der kommer besøgende. De er gode "vagthunde" eller "sladrehanke". Det fortælles, at en ung officer fra den romerske hær engang for mange år siden i 300-tallet mødte en nøgen tigger en kold vinterdag. Officeren fik ondt af den stakkels mand og delte derfor sin kappe i to og gav den ene halvdel til den frysende mand. Om natten drømte officeren, at det var Kristus, der nu bar den anden halvdel af hans kappe.

7 Officeren, som hed Martin, eller på dansk Morten, blev efter drømmen omvendt til kristendommen. En dag blev han opfordret til at lade sig vælge som biskop. Morten syntes ikke om ideen, så han gemte sig i en gåsesti. Men gæssene skræppede op og afslørede ham, og det endte med, at han alligevel blev biskop. Det er denne historie om Sankt Morten og gæssene, der er årsagen til, at vi i dag spiser gåsesteg - eller nu om dage andebryst - Mortens aften den 10. november. Penge, musik, fedt og en gåseklat Gæssene blev slagtet sidst på efteråret, når bønderne skulle betale deres afgifter og skatter til herremanden og kongen. Eller som på Bornholm til ærkebispen, der var herre over øen i det meste af middelalderen. På den måde var gåsen også en slags betalingsmiddel. 5 Gåsefedt kunne bruges i stedet for smør og til fremstilling af medicinske salver. Blandet med hvidløg virkede salven mod øjensmerter, og blandet med røgelse blev det smurt på brandsår. Gåsefedt skulle også være godt mod uren hud! Gåseurin, dvs. "det hvide i gåsens skarn", mentes at virke mod sårfeber, hvis det blev blandet med eddike og fugleklatterne fra en tjur. I det hele taget var man i gamle dage og i middelalderen gode til at udnytte det meste af dyrene til mange forskellige formål. Nogle måske mere virksomme end andre. Musikanter brugte den stærke svingfjer som plekter til strengeinstrumenter, ligesom vi i dag bruger plektre af plastik til guitaren. Men gåsefjeren er nok mest kendt som et gammeldags skriveredskab. Med pen og blæk For dem, der skrev bøger, dokumenter og regnskaber, var gåsefjeren et uundværligt redskab. Dyppet i blæk fungerer den fortrinligt som "fyldepen" (sådan da). Prøv selv. Ikke mindst munkene havde travlt med at nedskrive fortællinger om hellige mænd og kvinder og med at afskrive filosofiske bøger fra det antikke Grækenland.

8 Almindelige fattige mennesker, og dem var der flest af, havde ikke tid til at lære at læse og skrive. De havde travlt med at overleve. Mens drengene i de rige familier især blev oplært i at kæmpe og slås, lærte pigerne at læse og skrive. De velstillede kvinder skrev måske selv digte, ja ligefrem romaner, og de nedskrev hellige bønner i fine bønnebøger til eget brug. Nogle førte også selv regnskaber over husholdningen. 6 Den hellige Birgitta En rig svensk kvinde, Birgitta, oprettede i 1300-tallet en klosterorden i Vadstena i Sverige. Efter sin død blev hun kanoniseret, dvs. at hun blev kåret som helgeninde. Birgitta modtog mange religiøse åbenbaringer, som hun skrev ned med gåsefjer og blæk. På et svensk kalkmaleri i Tensta kirke i Uppland ser man, hvordan djævlen forsøger at friste Birgitta, mens hun skriver. Men vi ser også, at hendes trofaste skytsengel straks griber en kølle og slår djævelen midt for panden. Den hellige Birgitta og hendes trofaste skytsengel, der slår djævlen midt for panden. Kalkmaleri i Tensta kirke, Uppland, Sverige.

9 Høns Hønsene alle vegne - bortset fra i hønsehuset. Bag farverens hus byggede vi et rigtig fint hønsehus til hønsene. Men hønsene foretrak at sove i træerne om natten, trisse rundt i bebyggelsen om dagen, og lægge æg, hvor det passede dem. Nu har ræven ædt dem. Hønsene kunne i modsætning til andre husdyr slagtes hele året rundt og var derfor en kærkommen afveksling til det ofte salte, tørrede eller røgede kød man ellers spiste. Høns Et hønsehus fra et italiensk manuskript, 1300-tallet 7 Heste De rige red, og de fattige gik. De fleste mennesker var fattige, eller i hvert fald ikke særlig rige. De gik på deres bare fødder eller i deres slidte sko, når de skulle til marked i byen eller til en hellig kilde i håb om at blive helbredt. Vores heste er af racen Gotlandsruss. Det er en robust race, som har levet på Gotland siden jernalderen. Dengang levede de vildt. Dyrene blev indfanget og tæmmet, efterhånden som man havde brug for dem. I middelalderen blev hestene brugt som arbejdsdyr, trækdyr og ridedyr. Sådan foregår det stadig rundt om i verden - ikke bare for sjov, men for alvor. De rige foretrak at ride, når de skulle af sted. Hestevognene brugte de til bagagen. Bagagen var ikke kufferter, men tunge rejsekister af træ. Det var langt behageligere at ride end at køre i vogne uden affjedring på de bumlede og hullede jordveje. Således rejste de rige stormænd og deres familier rundt i landet til deres forskellige gårde, hvor de boede på skift. De boede ikke på én stor hovedgård med al jorden omkring sig, sådan som vi kender herregårdene i dag.

10 8 Træsnit fra Chaucers Canterbury tales, 1448 Køer Køerne var ikke ret store i middelalderen. Det siges, at de ikke var større, end at bonden kunne bære dem ud på marken, hvis vinteren havde været streng, og køerne var udsultede. Ligesom gæssene var køerne et mangfoldigt og nyttigt dyr, der kunne bidrage til meget andet end at blive spist - nemlig til leg, musik og en god tår øl. Musik til hest Her har vi en rytter der spiller på énhåndsfløjte, mens han stille og roligt rider af sted. Énhåndsfløjten har kun tre huller og dog 10 toner. Den anden hånd kunne bruges til at spille på tromme med, hvis man altså ikke lige skulle styre hesten samtidigt. Et sådant lille "enmandsorkester" kan stadig opleves i Baskerlandet i Spanien, i Sydfrankrig og til "Morris dance" i England. I Danmark kan I se "pibe-trommemusikanten" som kalkmaleri i den gamle kirke i Skive. Køer var bondens mest værdifulde og mest krævende dyr. I modsætning til får, geder og grise behøvede de en stald om vinteren for at kunne holde varmen. Lavbenede Dexter-køer, der ikke lider nød.

11 Almindelige gårde i tallet havde typisk to-tre køer foruden enkelte trækokser. De små lavbenede Dexter-køer har nogenlunde samme højde som køerne i middelalderen. Skeletfund viser, at størrelsen kunne variere, men ofte synes de at have været i en elendig forfatning og ganske små. Skulderhøjden kunne svinge fra 102 til 130 cm. En rød malkeko i dag måler ca. 130 cm. Kød, mælk, smør, musik og spil Køerne leverede både kød og mælk. Hornene kunne bruges til drikkehorn, eventuelt tilsat en fin sølvkant. Man kunne også bore huller i hornene, og så havde man et blæseinstrument. Selv knoglerne blev flittigt brugt til "terning-spil". 9 Den nordlige del af Bornholm var på grund af sine bakker, skov, klipper og sandede jordbund ikke videre velegnet til opdyrkning. Man holdt derfor får og køer og producerede smør. Bornholm blev kaldt en "smør-egn". Afgifter og skatter til ærkebispen blev blandt andet betalt med smør. Julebrød til trækdyrene Hvis det var en klog og forudseende familie, havde de ladet et brød ligge fremme på bordet i alle tolv juledage fra første juledag til helligtrekongersaften den 6.januar. Brødet ville da suge julens hellige kraft til sig. Man gemte derefter brødet omhyggeligt væk, og på den første arbejdsdag i foråret blev det højtideligt fordelt til både trækdyr og arbejdsfolk, så de alle kunne få fornyede kræfter til forårsarbejdet. Får Fåreuld kan give dejlige varme klæder. Men kan et får også lyse op? Fårene var nok de mest almindelige husdyr i middelalderen. De passede i store træk sig selv og kunne gå ude hele året. De gav både kød, mælk, uld, skind og tælle til lys. Tælle kaldes også talg og er det faste fedt på dyret. Tilsætter man en væge, kan talget bruges som "olielampe". Det giver lys, men oser ganske forskrækkeligt.

12 10 Vædder og hunfår af racen Skudde får, som kan føres tilbage til 1200-tallet. Uld-og-hår-får Ligesom både køer og grise var også middelalderens får væsentligt mindre, end de er i dag. Vi har derfor anskaffet os den gamle race, "Skudde får", der kendes fra Østpreussen og de baltiske lande i 1200-tallet. Det kaldes også et korthalet, nordeuropæisk hedefår. De trives bedst på mager jord, og der er da heller ikke meget kød på dem. Men de smager efter sigende fortrinligt. Pelsen er en blanding af hår og uld. I Tyskland er der fundet klæderester fra bronzealderen, som er vævet af garn fra får med denne type uldhårspels. Rok og ten Ulden blev kartet, dvs. redt ud til fine totter, og dernæst spundet på rok eller håndten, hvorefter det blev farvet og vævet til klæder. Nogle klæder blev også "valkede" - dvs. at det blev godt og grundigt æltet i gæret menneskeurin. Når urin blandes med uldens naturlige fedt - lanolin - dannes der sæbe. Resultatet bliver et tæt og tykt stykke klæde. Man kunne valke med fødderne, når det var store stykker stof, og med hænderne når det var mindre stykker. På Hebriderne vest for Skotlands nordkyst var valkning kvindearbejde. Eva passer børn og spinder på håndten. Kalkmaleri fra omkring 1325, Kirkerup kirke ved Roskilde.

13 Fra nyere tid ved vi, at de sang i timevis i rytme til det hårde arbejde. Bagefter holdt de et stort gilde, som mændene blev inviteret med til, og så blev der danset hele natten. Grise I middelalderen spiste man ikke flæskesteg juleaften. Tværtimod. Juleaften var fastedag, og det betød, at man ikke måtte spise kød eller andet, der kom fra firbenede dyr. Først på Jesus's fødselsdag den 25.december var der fest. Kirken havde bestemt, at man skulle faste aftenen før alle de store helligdage. Og der var rigtig mange helligdage i løbet af året dengang. Også mandag, onsdag og lørdag var fastedage. Og 40 dage før påske, undtagen søndagene. Fisk, grøntsager, brød og grød måtte man spise i fasten. Fastedagene betød faktisk, at folk spiste rimelig varieret. 11 Grise var et højt skattet husdyr. De gik frit omkring på marker og i byerne, hvor de snøflede rundt i møddinger og affaldsbunker, som der var rigeligt af i gader, stræder og på gårdspladserne. Ja, så meget at der på nogle gårde kun var en smal sti tilbage langs hus og stald, mens hele gårdspladsen var én stor dynge affald. Fluer, mus og rotter har der været nok af. Om efteråret blev svinene gennet ud i skoven, hvor de åd sig fede i bog og agern, inden de skulle slagtes til jul. På Bornholms Middelaldercenter skal I ikke lede efter grisene, dem har vi sikkert spist. Her på billedet har vi en gris, der spiller på sækkepibe. Billedet er fra Vestervig kirke i Thy. Heraf kan vi lære, at de middelalderlige billeder vist ikke altid er helt naturtro. Apropos dyr og musik, så besøg Povls kirke på Bornholm og find en bjørn, der spiller på sækkepibe. I Vestervig kirke i Thy kan man se en gris spille på sækkepibe.

14 Geder Geder er altædende, på godt og ondt. De giver mælk til en rigtig god ost. Og skindet kunne man klæde sig ud i, så man i juledagene kunne rende rundt i gaderne og skræmme folk. 12 Vi har slagtet alle vores geder, for de var ustyrlige. Nøjagtig ligesom middelalderens geder. De springer over hegnene og æder alt i urtehaven, og hvad de ellers kommer i nærheden af. Ikke mindst småbevoksning og unge træer er de glade for. Af samme grund blev både gedehold og skovhugst forbudt på Bornholm og Fyn i slutningen af 1400-tallet. Både geder og mennesker havde taget for grådigt for sig af retterne. Julebukken Ved juletid kunne man finde på at klæde sig ud i et gedebukkeskind og løbe omkring i byerne og skræmme folk med rumlepotter og andet ståhej. Traditionen har overlevet i Skåne op til vores tid. I dag har vi i Danmark blot den fredelige julebuk af halm, der står på bordet og hygger og er af nyere oprindelse. Æslet Der var engang en hellig kvinde fra Tyskland, som hed Hildegard af Bingen. Hun skrev, at æselkød ikke kan spises, da det stinker af dumhed. Vi har et æsel. Han er nu slet ikke så dum, kun stædig og fræk. Det var meget, meget usædvanligt at møde et æsel i Norden i middelalderen. De var derimod ganske almindelige i Syd- og Mellemeuropa. Her slæbte de bl.a. korn- og melsække til møllen. Æselfest Æslet blev i det sydlige Europa trukket med ind i kirken, når der var "æselfester", også kaldet "narrefester". Ved æselfesten vendte præsterne og menigheden op og ned på det, der var mest helligt for dem, nemlig gudstjenesten og den kristne tro.

15 Præsterne klædte sig ud som biskopper, og en udklædt nar tog føringen og kommanderede præster og biskopper til at udføre latterlige og nedværdigende handlinger. Man sang bagvendt og skingrende falsk, og man efterlignede æslets skryden. Æslet selv stod ved alteret og bidrog med sit. I stedet for røgelse brændte man gamle skosåler af som stank forfærdeligt. Man smed asken fra røgelseskarret og alskens skarn i hovedet på hinanden, og tæt ved alteret var der arrangeret et støjende pølsegilde. Beskrivelsen af dette forløb af en narrefest er fra det sydlige Europa i 1100-tallet. 13 I 1440 kom der en forordning, som sagde, at man ikke måtte hælde mere end tre spande vand over den, der var forsanger ved narremessen, og at offentlig barbering af festens leder ikke længere var tilladt. Folk og præster morede sig, men bisperne brød sig ikke om det og ville have festlighederne afskaffet. Men traditionen var stærk, og teologerne i Paris bakkede op. De mente, at al den venden op og ned på det allerhelligste var en sund og nødvendig handling: "Også vinsækken ville briste, hvis vi ikke af og til lod lidt luft sive ud. Vi er alle som fade med svage stave... Visdommens vin ville sprænge os, hvis vi til stadighed kun gærede i andagt og gudfrygtighed... der må luft til, for at den ikke skal fordærves". Vi ved ikke, om der har været holdt narrefester i Norden. Det er ikke sikkert, men vi ved dog, at den hellige Birgitta, som vi hørte om i afsnittet om gæssene, skrev en narremesse. Middelaldercentret har et æsel, som lever op til forventningerne om at være stædig og fræk.

16 LANDBOBEBYGGELSEN Fra udskejelser og fest skal vi tilbage til hverdagen: Bønderne på Bornholm boede ikke i landsbyer. De boede på rad og række. Rø Østerlars Østermarie 14 Her ses, hvorledes de bornholmske gårde lå på rad og række i middelalderen. (Finn Ole Nielsen: Middelalderens Bornholm, s. 20). Bønder på række I det meste af Danmark, hvor jorden var god, boede bønderne i landsbyer. Her var den gode jord inden for rækkevidde, og man lavede faste rammer for, hvordan jorden skulle udnyttes og fordeles, hvordan græsning af køerne skulle foregå, og hvor meget brænde, man måtte hente osv. I områder hvor jorden ikke var så god at dyrke, boede bønderne for det meste for sig selv på "enkeltgårde" langt fra hinanden og uden fællesregler for opdyrkning af jorden, som f.eks. i Vestjylland ude på heden. På Bornholm burde bønderne på Sydbornholm have organiseret sig i landsbyer, for her var jorden frugtbar og solen skinnede endnu mere end på den nordbornholmske klippegrund. Men det gjorde de ikke. På hele øen boede bønderne på enkeltgårde - ikke så langt fra hinanden som i Vestjylland, men i rækker helt tæt på hinanden eller i små gårdsamlinger. Det gjorde man fordi sådan havde man altid gjort helt tilbage til oldtiden. Selv om bebyggelserne på Bornholm ikke var landsbyer, kunne de godt have et "bynavn", som Grødby eller Tjørneby.

17 By betyder bolig eller beboet området. Og de kunne også gennem deres sognegilde organisere de fælles opgaver, der skulle løses, men det vender vi tilbage til, når vi når til gildehuset. 15 En bonde flækker brænde Landbobebyggelsen på Bornholms Middelaldercenter Landbobebyggelsen består af et gildehus, en smedje, et pottemagerhus og farverens hus. Flere af dyrene holder også til her. Pottemagerhuset og farverens hus er så små, at der ikke er tale om rigtige bøndergårde med stald og lade, og hvad der ellers hører til. Pottemagerfamilien og farverfamilien har sikkert været daglejere eller små fæstebønder hos stormanden. Måske har de haft et lille stykke jord på bakketoppen, som de har kunnet dyrke til eget brug. Og så var de så heldige, at de havde et håndværk som betød, at de kunne tjene lidt ekstra. I Landbobebyggelsen kan vi vise nogle af de forskellige hustyper, håndværk, daglige arbejdsopgaver, dyr, lege m.m. der fandtes på landet. Landbobebyggelsen repræsenterer tiden omkring Gildehus Et gilde eller et lav er en sammenslutning af et broderskab, der støtter hinanden. De mødtes enten hos oldermanden (formanden), eller de byggede et gildehus, hvor de kunne holde møder og holde fester.

18 16 Dagligliv i landbobebyggelsen Gildehuset på Bornholms Middelaldercenter er bygget som et bulhus, dvs. et træhus med vandretliggende planker. Forbilledet er et gotlandsk gildehus fra 1428 samt en rekonstruktionsskitse af en tidlig middelalderlig bulhusgård fra Borup på Sjælland. Under gulvplankerne ligger et hestekranie. Det kigger hen mod ildstedet og holder øje med, at ingen onde magter sætter ild til huset. Kristendom og folketro gik hånd i hånd i middelalderen og har såmænd gjort det helt frem til i hvert fald begyndelsen af 1900-tallet. Og i det små måske helt frem til i dag? Hvem banker tre gange under bordet og siger "7-9-13"? Hvem krydser fingre for at noget skal gå godt? Hvem har en lykkemaskot? Hvem tør sidde 13 til bords? Gildehuset på Bornholms Middelaldercenter er et bulhus med vandretliggende planker. Huset er bygget efter et gotlandsk gildehus fra 1428 samt en rekonstruktionsskitse af en tidligere bulhusgård fra Borup på Midtsjælland.

19 Gilder og lav I byerne organiserede købmænd og håndværkere sig i gilder eller lav. Kvinder kunne undtagelsesvis være medlem af et gilde, f.eks. en enke, der førte sin afdøde mands værksted videre. Man forventede dog, at hun senere skulle gifte sig med en af gildets svende, som på den måde kunne få sit eget værksted. På landet samlede bønderne sig i sognegilder for at tage hånd om fælles opgaver. Det kunne være opgaver som den årlige vedligeholdelse af hegn, veje, bavner der med ild varslede fjender på øen, opretholdelse af det lokale forsvar og udredning af sogneskatter og afgifter. Et "papegøjegilde" Gildebrødrene hjalp også hinanden ved sygdom, dødsfald og i andre svære situationer. Man bad sammen, og man afholdt messer for afdøde "brødres" sjæle. Og så var man gode til at feste sammen. Man holdt majfester, indvielsesfester for nye medlemmer, papegøjeskydning og meget mere. Et gilde i Ålborg blev ligefrem kaldt papegøjegildet, fordi det arrangerede den årlige papegøjeskydning i byen. Udtrykket "at have skudt papegøjen" - at være heldig - kommer fra middelalderens papegøjeskydning. Det var ikke en rigtig papegøje, man skød efter, men en træfigur, der sad på en lang stang. 17 Fest i gildehuset Inden man om aftenen samledes i gildehuset for at feste, havde man majet salen ud med grønne grene. Papegøjeskydning fra Olaus Magnus bog om det nordiske folks historie, 1555.

20 18 Heraf udtrykket "at maje sig ud" - at klæde sig fint på. Når salen var majet ud, gik man i kirke og bad for afdøde "brødres" sjæle. Derefter samledes man i gildehuset, hvor man blev bænket efter alder og rang. Oldermanden bød da velkommen og læste gildets "skrå" op. Skrå betyder vedtægter. F.eks. var det forbudt at falde i søvn under festen, spilde øl på gulvet, bryde ind i kælderen efter mere øl, eller rive hinanden i håret. Hos smedene i Roskilde forlød det bramfrit, at "den broder eller søster som bepisser sit sæde skal give en tønde øl, og den der pisser på en anden skal bøde om han gør det med vilje". Hos et andet gilde var der en regel om at: "den der kvæder bænkeviser, han skal bøde en grot (en møntenhed)". Vi ved ikke hvad bænkeviser er - måske frække sange, eller måske betyder det at man ikke spontant måtte bryde ud i sang? Der var også regler for skåldrikning. I Sankt Eriks gildet i Kalvehave på Sjælland, 1266, skulle brødrene udbringe tre skåle - først for kongen, dernæst for Vor Herre Frelseren og til sidst for jomfru Maria. I gilderne kunne skålen drikkes af et fælles drikkehorn, der gik på omgang. På Nationalmuseet findes et sådant stort, fælles drikkekar. Et festmåltid Festmåltidet hos et gilde kunne bestå af salte skinker, frisk oksekød, fåresteg, smør, ost og bagerbrød samt fire tønder godt humleøl. Det vil sige godt tysk øl, og ikke det tynde danske med den skarpe og bitre porsesmag. Tyndt øl drak man masser af til daglig. Man havde af bitter erfaring fundet ud af, at vandet ofte var forurenet - ikke af kemikalier som i dag, men af affald og afføring fra både dyr og mennesker. Sang, musik og dans Sang, musik og dans var en selvfølgelighed ved fester i middelalderen. Kædedansen snoede sig som slanger gennem husene, gennem gaderne og i landskabet mellem gårdene. Hos skomagersvendene i Slagelse var det strengt forbudt at slippe kæden i utide og løbe rundt på egen hånd. Og det kostede en tønde øl, hvis man på opfordring ikke ville være fordanser. Således sikrede gildet, at der også var øl til den næste fest. Gildebrødrenes koner og tjenestefolk kunne også være med til festerne. Ved majfester og papegøjeskydning deltog hele byen i festivitasen.

21 Her ser vi bønder danse til sækkepibemusik. Engelsk middelaldermanuskript. 19 Og nu til vejrudsigten Vejrudsigten for hele året kan man læse på bjælkerne i gildehuset - og i øvrigt også i salen på stormandsgården. I 2006 så den således ud og kræver nok en forklaring: En middelalderlig vejrudsigt for hele året Man noterede vejret hver formiddag og eftermiddag fra 25.december til 5.januar. Det vil sige hver af de tolv juledage. Derved kunne man forudsige vejret for årets kommende tolv måneder. Vejret om formiddagen på første juledag svarer til vejret i første halvdel af januar - eftermiddagsvejret til anden halvdel af måneden osv. Man starter med at tegne tolv lodrette streger, én for hver måned. Hvis det bliver solskin gør man ikke noget. Vi ser på billedet oven for, at der var sol i hele maj, oktober og december. Tegner man en halvcirkel, betyder det overskyet vejr. Udfylder man halvcirklen, betyder det nedbør.

22 20 Smedje Almindeligvis holdt håndværkerne til i byerne. Men smeden havde man brug for overalt. Han fremstillede og reparerede redskaber og værktøj, køkkenredskaber, tilbehør til seletøj - og han trak tænder ud, når tandpinen blev for slem. "Smed" er i det gamle nordiske sprog fællesbetegnelse for alle håndværkere. Smedens værksted og hans værktøj var stort set uændret fra middelalderen og frem til begyndelsen af 1900-tallet. Smedjen Der kendes kun lidt til den bornholmske byggeskik i middelalderen. Smedjen her på Bornholms Middelaldercenter er derfor bygget op efter øens traditionelle byggeskik, der kan føres tilbage til 1700-tallet. Karakteristisk er bl.a. de svungne skråstivere ved bygningens hjørner og bjælker, der er tappet gennem stolperne og stikker ud under tagskægget. Taget er ikke tækket med strå som ved et almindeligt stråtag, men med langhalmen fra rug. Vægfelterne er lerklinede på et fletværk af tynde kæppe. Lerkliningen var i middelalderen en blanding af ler og komøg. Komøget gjorde leret stærkere. Lerklining er traditionelt et kvindejob. Når arbejdet var færdigt, holdt man "klinegilde" for alle dem, der havde hjulpet til. Det var en selvfølge at naboerne hjalp hinanden, når der skulle udføres et større stykke arbejde. Almindelige mennesker havde ikke råd til at bestille håndværkere. Det blev til en hel del gilder i løbet af året - spindegilde, ovngilde, huggegilde, rejsegilde, sågilde, ærtegilde, havregilde og mange flere. Man holdt ikke bare ét høstgilde som i nyere tid, men både så- og høstgilder for hver enkelt afgrøde.

23 Smeden i sin smedje på Bornholms Middelaldercenter. Bemærk den store blæsebælg, som smeden betjener med en lang vippestang i venstre hånd. Leg og spil Livet i middelalderen var ikke en dans på roser. Men de var gode til at feste, synge, spille musik, danse og til at lege og spille spil. 21 På Bornholms Middelaldercenter findes der flere muligheder for at udfordre hinanden i små dyster og lege af forskellig slags. Nyd vejret og kast jer ud i en munter dyst med venner og familie. Balancedyst mellem skolebørn. Der findes et udbud af middelalderlege i landbobebyggelsen. Børnene havde nu også mange andre opgaver end at lege. De var med til at passe dyrene og genne dem ud til græsning og hjem igen; de hjalp til i smedjen ved at trække blæsebælgen; de hentede og bragte ting og sager til og fra køkkenet; de gik til hånde, når der skulle drejes lerskåle, de hentede brænde osv. osv. Fra morgen til aften. Under arbejdet kunne man heldigvis underholde sig selv og hinanden med at synge eller snitte sig en fløjte, når man som hyrde passede dyrene.

24 Gårdskors Korset holder dæmoner, djævle og onde ånder væk. Man tegnede kors på smørtønderne, så djævlene ikke skulle fordærve det. Man hængte kors om halsen, over døre og over nøglehuller for at holde de onde kræfter væk. 22 Gårdskorset står ved gildehuset og smedjen og beskytter hele bebyggelsen. Korset har form af et hjulkors - et kors med en cirkel omkring. Hjulkorset er et gammelt solsymbol og kendes helt tilbage til bronzealderens helleristninger. Hjulkorset blev, som flere andre førkristne korssymboler og skikke, indlemmet af kristendommen. Det flotteste hjulkors fra bronzealderen findes blandt helleristningerne på Madsebakke ved Allinge på Bornholm. Gårdskorset holder dæmoner og andre onde væsener væk fra landbobebyggelsen. Urtehave og kålgård I en engelsk lægebog fra 1381 står der at læse, at "maden er den bedste medicin". Det er jo ikke helt forkert. Men bliv af den grund ikke fristet til at stjæle naboens persille, for så ender du i gabestokken. Urtehaver og kålgårde hørte til ethvert hus, både i by og på land. Her hentede man urter til medicin og til madlavningen. I kålgården dyrkede man bl.a. ærter, bønner, løg og hvidløg, rødbede, roer, grønkål, hovedkål m.m. Kartofler og tomater kommer først til Danmark længe efter middelalderen. Stjal man grøntsager fra en anden families kålgård, blev det betragtet som tyveri, og man risikerede at komme i gabestokken. I urtehaven havde man persille, purløg, peberrod, kommen, sennep, dild, fennikel, havesyre og meget mere. Også julesalat kendte man til.

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Arrangementeksempel: Den store ridderturnering

Arrangementeksempel: Den store ridderturnering Vi skræddersyr firmafester, events og teambuildingforløb til dine behov. Du og din virksomhed kan vælge alt fra arrangementer af nogle timers varighed til længerevarende engagementer. Vi har plads fra

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

Nyt fra Redaktionen. Velkommen til det 10 nummer af Heldagsnyt i år 2010.

Nyt fra Redaktionen. Velkommen til det 10 nummer af Heldagsnyt i år 2010. November 2010 Nyt fra Redaktionen Velkommen til det 10 nummer af Heldagsnyt i år 2010. HeldagsNyt er et blad med mange funktioner og en god mulighed for at finde ud af hvad der rør sig i heldagsskolen.

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Tlf.: 7649 6000 Tlf.: 7586 5533 Aktiv Familie Ferie... med sjove udfordringer & skønne natur- og friluftsoplevelser Drømmer I om at slippe hverdagens daglige gøremål,

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

KONTAKT 12/13 nr. Indhold: A P R I L

KONTAKT 12/13 nr. Indhold: A P R I L KONTAKT 12/13 nr. A P R I L Indhold: Aktuelt i april s. 2 Fritternyt s. 3 4.a syr slanger s. 3 Besøg af Vejen Musiksko le s. 4 8.årgang i Odense s. 4 A-dage i E 3 s. 5 Foredrag med forfatter s. 6 Skolefest

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere