Vinter roning Kulde Kulde og koldt vand Kroppens reaktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vinter roning Kulde Kulde og koldt vand Kroppens reaktion"

Transkript

1 Vinter roning Kulde I Danmark skal man altid tage hensyn til vejret. Fra barnsben har vi lært, at selv den varmeste sommerdag pludselig kan blive så kold, at man begynder at fryse. Vi ved, at vind, væde og selv moderat kulde hurtigt kan afkøle os. Vi ved også, at der altid er koldere på havet end i land. Og vi ved, at det er ubehageligt at fryse. Men ved vi også, at vi - når vi først bliver rigtig kolde - ikke længere kan reagere rigtigt i en vanskelig situation? Kulde og koldt vand Amerikanske sikkerhedseksperter fra USLA (United States Lifesaving Association) anslår, at halvdelen af dem, der i almindelige statistikker efter søforlis betegnes som drukneofre, i virkeligheden ikke dør af drukning, men af kulde. Kulde er oftest det største problem for folk, der falder i havet, idet koldt vand køler gange mere end kold luft. Vand kan godt være koldt, selv om der ikke svømmer isflager rundt. Er vandet koldere end dig selv, vil det køle dig. Selv ved ophold i en lufttemperatur på 21º C er det ifølge USLA under visse omstændigheder muligt for en våd og dårligt klædt person få hypotermi. Hvor hurtigt du mister varme, afhænger af mange ting: vandtemperaturen termoeffekten i dit tøj fysiologiske faktorer, f.eks. fedtprocenten måden, du opholder dig i vandet på Bevæger du dig i vandet, forbrænder du kalorier = energi, hvilket medfører varmetab. Jo mere, du bevæger dig i vandet, jo hurtigere falder din kropstemperatur. Kroppens reaktion Et mennesker har 5-6 l blod, der cirkulerer gennem kroppens net af blodårer. Ud over at transportere næringsstoffer og affaldsstoffer rundt i kroppen har blodet en vigtig funktion i forbindelse med regulering af kroppens temperatur. Når vi har det varmt, udvider blodårerne sig når vi fryser, trækker de sig sammen. Når vi påvirkes af kulde, vil kroppen først og fremmest forsøge at bibeholde kroppens kerne.temperatur, hvilket vil sige temperaturen i hjerne, rygmarv, hjerte og lunger. Et fald i tempera.turen på bare en enkelt grad nedsætter vores hjerne.funktion, reaktionsevne, handlekraft, muskel..styrke og koordinationsevne. Kroppens første modtræk mod kulden er at nedsætte blodtilførslen til huden, der er det sted på kroppen, der afkøles først. På grund af de store hudområder på arme og ben på.virkes disse hurtigst. Når blodtilførslen hertil reduceres, løber der mindre koldt blod ind i selve krop.pen, hvilket vil reducere kroppens varmetab. Den mindre blodtilførsel til arme og ben giver en dårligere reaktionsevne i nerver og muskler, så arme og ben ikke længere lystrer vores ordrer. Vi bliver ude af stand til at klare os selv og vil f.eks. ikke kunne gribe

2 og fastgøre en hjælpe.line eller selv kunne kravle op ad en stige til en båd eller en bro. Et par kommentarer til forskellige vandtemperaturer: > 15 Det er sol og sommer Det er ikke sommer længere, men forår eller efterår, og vi befinder os i forkølelsernes højsæson. Det er f.eks. muligt (men koldt) for nogle at tage 600 m svømmeprøven i 13 vand. Skærpet agtpågivenhed tilrådes Nu er det vinter. En typisk dansk vinterdag i starten af december vil vandtemperaturen herhjemme ligge omkring 7 grader C. De amerikanske kyst- livreddere anvender en 50/50-regel, der oversat til danske forhold lyder: En gennemsnitsperson har 50% chance for at overleve 50 m svømning i 10 vand (= 50 F) En 50-årig person har 50% chance for at overleve et ophold i 10 C vand mere end 50 min. 1-5 Høj-vinter typisk januar, februar og marts. Allerede efter få minutter vil du miste kontrollen over dine arme og ben. Hvis 6 personer hopper i 5 grader koldt vand, vil som gennemsnits.betragt.ning kun én ud af de 6 personer overleve opholdet efter 15 min. < 1 Du har ca. 2-4 min. at reagere i. Hvis uheldet er ude Når man falder i koldt vand, er det nødvendigt at handle hurtigt, før man mister kontrollen over sine lemmer. Første fare er chokket. I særlige tilfælde kan vandtemperaturen komme helt ned på 4º C, og her er alene chokket i sig selv dødeligt. Undgå panik og få styr på åndedrættet. Den engelske flåde har lavet under.søgelser, der viser, at en person, som pludselig falder i koldt vand, vil kunne svømme længere og mere effektivt, hvis han ligger stille i vandet, indtil vejrtrækningen er nogenlunde under kontrol. En god regel er holde vejret de første 10 sekunder. Find ud af, hvor der er vand og hvor der er luft at indånde, så du ikke tager en dyb indånding samtidig med, at en bølge skylder ind over dig. Tag ikke tøjet af i det kolde vand, men lyn op, stram til og knap til. Stillestående vand i dit tøj varmes op af kroppen og isolerer mod det koldere vand omkring dig. Unødvendig aktivitet i vandet pumper det stillestående vand ud af dit tøj. Når man svømmer, cirkulerer der hele tiden nyt koldt vand forbi kroppen. Især blodet i arme og ben afkøles og føres ind i den indre krop. Desuden betyder bevægelse energiforbrug og yderligere tab af varme. Unødvendige bevægelser kan formindske dine chancer for at overleve med ca. 50%.

3 Forsøg at holde armene og så meget som muligt af kroppen over vandet. Lig på ryggen, støt dig til kajakken, eller læg dig hen over den. Hvis du ikke er i stand til selv at komme op af vandet, gælder det om at mindske varmetabet så meget som muligt. Det gøres bedst ved at ligge stille, krummet helt sammen. Herved gør du den varmeafgivende legemsoverflade så lille som muligt. Er I flere personer, vil I med fordel kunne varme hinanden. 2 eller flere personer, der omklamrer hinanden, øger overlevelsestiden. I land Er du kommet sikkert i land - helskindet, men gennemblødt, våd og kold, lyder første bud: Tag tøjet af, vrid det og få så meget vand ud af det, som muligt. Tag derefter tøjet omvendt på : Uldsweateren på inderst mod huden, hvor behovet for isolation er størst. Bomuldstøjet udenpå, fordi det beskytter mod vinden. Husk redningsvesten - den beskytter godt mod vinden. Dette giver kun en mindre ændring i den samlede isolationsevne, men i en overlevelses situation kan det være marginalerne, der gør forskel mellem liv og død. Vær opmærksom på, at en god påklædning ikke kan varme kroppen op - kun beskytte den mod varmetab. Har du været en tur i vandet, er kommet helskindet ind til kanten og op i kajakken igen, skal du være ekstra forsigtig. Din krop er kold, og dine reaktioner er dårlige. Du har ikke samme balance, som du plejer, men vil lette falde i vandet igen. Du skal derfor nu være ekstra forsigtig hold dig ved kysten. Og så lige til sidst: Bevæg dig ikke mere end højst nødvendigt, mens du er i vandet Hvis hjælpen er på vej, så gør den varmeafgivende legemsoverflade så lille som muligt - krum dig sammen og lig helt stille Få vejrtrækningen i orden, før du begynder at svømme Hold armene og så meget af kroppen som muligt over vandet Når du kommer i land, så tag det våde tøj af og vrid det. I overlevelsessituationer tæller marginalerne. Der er eksempler på, at folk har overlevet ting, de ifølge teorien ikke burde overleve, så giv ikke op. Men som altid er også her forebyggelse bedre end helbredelse, så undgå at sætte dig selv i en livsfarlig situation. God takt og tone på vandet om vinteren betyder, at man ror i en kajak, der er et nummer mere stabil end den, man ror i om sommeren ror tæt på kysten ror flere sammen ikke tager chancer er fornuftig klædt på og evt. medbringer et sæt tørt tøj Skemaet nedenunder fra Søsportens Sikkerhedsråd viser, hvor længe du kan overleve i vandet med forskellig påklædning. Bemærk, at bevidstløshed ofte indtræffer på den halve

4 tid: Vandtemperatur 0 grader 5 grader 10 grader Badetøj < ½ time < ½ time < 1½ time Almindeligt tøj ½-1 time ½-1 time 1½-3½ time Vindtæt tøj 1-2 timer 1-2½ timer 3½-5½ timer Tørdragt med alm. undertøj 2-3½ timer 2½-5 timer 5½-10 timer Våddragt 3½-5 timer 5-7 timer timer Tørdragt med termoundertøj 5-9 timer 7-12 timer timer Hvordan reagerer kroppen på kulde og koldt vand? Det er dejligt at ro om vinteren, men det er ikke helt ufarligt. Ved du, at koldt vand afkøler 25 gange mere end kold luft? Eller at halvdelen af den varmemængde, vi kan producere i hvile, mistes via hovedet ved en temperatur på 5 grader? Eller at en god påklædning ikke kan varme kroppen op - kun beskytte den mod varmetab? Søsportens Sikkerhedsråd har lavet en folder om kulde og desuden skrevet en artikel, som du kan finde i klubmappen. Der er mange gode råd i materialet - her er et sammendrag: Når vi påvirkes af kulde, vil kroppen forsøge at undgå, at kropstemperaturen falder som følge af afkølingen. Et fald i kropstemperaturen på bare en enkelt grad kan nedsætte vores hjernefunktion, reaktionsevne, handlekraft, muskelstyrke og koordinationsevne. Vores dømmekraft blivere dårligere, og vi får problemer med at træffe de rigtige beslutninger. Vi bliver sløve og passive - ligeglade - lader stå til. Kroppens første modtræk mod kulden er at nedsætte blodtilførslen til huden, der er det sted på kroppen, der afkøles først. På grund af de store hudområder på arme og ben påvirkes disse hurtigst. Når blodtilførslen hertil reduceres, løber der også mindre koldt blod ind i selve kroppen, hvilket vil reducere kroppens varmetab. Den mindre blodtilførsel til arme og ben giver en dårligere reaktionevne i nerver og muskler, så arme og ben ikke længere lystrer vores ordrer. Ved 7 grader opstår lokal lammelse af nerverne, der så ikke længere kan styre musk lerne. Vi vil være ude af stand til at klare os selv og vil f.eks. ikke kunne gribe og fastgøre en hjælpeline eller selv kunne kravle op ad en stige til en båd eller en bro. Kulderystelser er kroppens måde at forsøge at holde temperaturen oppe på. Kulderystel serne fortsætter, indtil temperaturen komme ned på 33 grader. Her holder hjernen op med at fungere, og vi bliver bevidstløse. En legemstemperatur på 30 grader eller derunder er livsfarlig. Tiden afhænger bl.a. kropsbygning, alder, køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse. Hvor langt tror du, du kan svømme i rotøj og svømmevest på 15 min. i 5 grader koldt vand?

5 Første fare, når man falder i koldt vand, er chokket. Få styr på åndedrættet og pas på ikke at komme til at sluge for meget vand. Den engelske flåde har lavet under søgelser, der viser, at en person, som pludselig falder i koldt vand, vil kunne svømme længere og mere effektivt, hvis han ligger stille i vandet, indtil vejrtrækningen er nogenlunde under kontrol. Forsøg at holde armene over vandet, f.eks. ved at ligge på ryggen. Eller støt dig til kajakken - læg dig f.eks. på maven hen over den. Brug ikke energi på at redde kajak eller pagaj. Begge dele kan erstattes - det kan dit liv ikke! Det gælder om at mindske varmetabet så meget som muligt. Ved at ligge stille, krummet helt sammen, gør du den varmeafgivende legemsoverflade så lille som muligt. En person, der lig ger stille, mister mindre varme, end en der svømmer. Når man svømmer, cirkulerer der hele tiden nyt koldt vand forbi kroppen. Især blodet i arme og ben afkøles og føres ind i den indre krop. Så hvis der er en båd på vej hen imod dig, så lad være med at svømme. Lig i stedet for stille, krummet godt sammen. Er du kommet sikkert i land - helskinnet, men gennemblødt, våd og kold, lyder første bud: Tag tøjet af og vrid det. Tag derefter tøjet omvendt på : Uldsweateren på inderst mod huden, hvor behovet for isolation er størst. Bomuldstøjet udenpå, fordi det beskytter mod vinden. Husk redningsvesten - den beskytter godt mod vinden. Dette giver kun en mindre ændring i den samlede isolationsevne, men i en overlevel ses situation kan det være marginalerne, der gør forskel mellem liv og død. Og husk så: En god påklædning kan ikke varme kroppen op - kun beskytte den mod varmetab. Den eneste måde igen at få temperaturen op på, er ved muskelarbejde. Så tving dig selv i gang og se at komme op til nærmeste hus. Og så lige til sidst: I vandet: Bevæg dig ikke mere end højst nødvendigt, mens du er i vandet Hvis hjælpen er på vej, så gør den varmeafgivende legemsoverflade så lille som muligt - krum dig sammen og lig helt stille Få vejrtrækningen i orden, før du begynder at svømme Hold om muligt armene over vandet I land: Tag det våde tøj af og vrid det. Tag det eventuelt omvendt på Påklædning kan ikke varme kroppen op - det kan kun muskelarbejde I overlevelsessituationer tæller marginalerne Alkohol varmer ikke - det sløver blot kroppens evne til at føle kulde Sørg for at få noget varmt og sødt at drikke, f.eks. chokolade eller saft Afkøling i luft Luftens temperatur og vindhastigheden er afgørende for afkølingen. Vindhastighedens indflydelse har givet anledning til opstillingen af den såkaldte "Wind Chill Factor", hvor

6 man angiver en målt kombination af lufttemperatur og vindhastighed ved den lufttemperatur, der ved stillestående luft ville give samme afkøling. "Wind Chill Factor" er udarbejdet med det formål at fortælle, hvor lang tid der vil gå, før der opstår forfrysninger i ubeskyttet hud. Mere alvorlig for sejlere er kombinationen af lav temperatur, vind og vand, idet afkølingen øges kraftigt, når den stillestående, højisolerende luft i tøjet udskiftes med vand, der har høj varmeledningsevne. Windchill Risikoen for forfrysninger afhænger blandt andet af kuldegraderne og vindstyrken. Jo mere det blæser, des færre kuldegrader skal der til, for at forårsage forfrysninger - se Windchill-tabellen. Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord! Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor hurtigere til forfrysninger her. Klik her og se "Wind Chill Factor" tabellen. En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget, afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder, køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse. Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets temperatur. Allerede ved 7 gr.c opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver følelsesløs, og neverne kan kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og andres hjælp. Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning har været forsøgt. Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol. Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel hjælp er til stede. Retningslinier for iagttagelse af en kuldeskadet persons symptomer. Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere end 35 gr.c. Legemstemperatur mellem gr. C: Kulderystelser. Kommer i ture. Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede. Huden er bleg evt. marmoreret. Legemstemperatur mellem gr. C: Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget. Ved ca. 30 gr.c indtræder bevidstløshed. Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens uregelmæssig. Legemstemteratur under 30 gr. C: Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig.

7 Pupillerne kan være store og alle tegn på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret. Stands yderligere afkøling Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i den dybe krops temperatur. Behandling af kuldeskadet person En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse. Fritidssejlads i koldt vejr/vand kræver ekstra omtanke. Se listen af gode råd FØR du begiver dig ud! Viden kan redde liv. Langsom genopvarmning Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper,så han isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved legemets forsvar mod varmetab ødelægges. Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig. Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik. Hurtig genopvarmning Må kun foregå under lægekontrol. Generelt Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være kommet til selv skal holdes under observation i et døgn. Kvaliteten af en dragt og en persons fysik kan ændre den anførte rækkefølge. Kurvernes usikkerhed øges med stigende vandtemperatur. Der er to forskellige problemer for en person som vælter i vandet. Dels er der "kuldechocket" som opstår straks, og dels er der "afkøling" - (hypertermi) - som tiltager efterhånden som tiden går. Når vi ror med høj plus er vi forholdsvis let påklædte- er du forberedt til at kunne gøre et

8 længere stop på turen? Der kan opstå en skade, en anden kænter eller andet - du er ikke til meget hjælp når du først er blå eller fingerne er stive - det kan endda hurtigt blive vanskeligt at genoptage roningen på forsvarlig vis! Gode råd ved vinterroning Bær altid redningsvest. Læs Søsportens Sikkerhedsråd om redningsveste. Klæd dig på efter 3-lagsprincippet. Sørg for at holde dig i bevægelse, så koldt blod fra de hvilende musklerikke pludselig "oversvømmer" de dybere dele af kroppen og medfører meget kraftige og helt ukontrollerbare kulderystelser. Tag altid ekstra tørt og varmt tøj med i båden. Ved aktiv roning er det ikke nødvendigt med ret meget tøj på. Hvis en af de andre får en rorskade, vælter eller på anden måde tvinger dig til at stoppe roningen - så er det vigtigt at kunne supplere påklædningen til de nye forhold. Opbevar det let tilgængeligt. Bliver du kold så bringer du lettere dig selv - og de andre i fare. Ansvar. Påtal det hvis du syntes at andre bærer sig dumt ad. Rohansker. Hav altid rohansker i båden - selv om du ikke forventer at bruge dem. Når først hænderne bliver kolde, kan de ikke være dig selv eller andre til megen hjælp Hue.Brug hue - eller tag altid en med. Langt den største del at vores varmetab sker gennem hovedet - og især når vi er klædt på som vi normalt er på en rotur. Vælg en hue der bliver siddende på selv om du ryger en tur i vandet. Lav en nødpakke Pak en plastikpose med fodtøj, hue, vanter, trøje, alutæppe, chokolade - og forsejl den vandtæt med tape. (Eller køb en pose med vandtæt lukning) Tag den med på alle roturene hele vinteren - får du ikke brug for den, så kan du bryd forsejlingen til foråret og nyde chokoladen - med tanker om en god vintersæson. Landsiden. Vær altid opmærksom på hvilken side af åen du følger. Hvor åen er smal kryds over af og til, så du altid følger den side hvor der er nærmest til et hus. Afstand til land. Tilpas afstanden til land efter hvor langt du er sikker på at du kan svømme den pågældende dag - ro ikke bare der hvor du plejer. Det skal være i dine tanker hele tiden, under hele roturen, hvergang!! Kajakudvalget anbefaler at du ikke ror mere end 40 m fra land i vintersæsonen. Øv dig i hvor lang 40 meter er og træn dit øje i at se det. Prøv evt. at svømme denne længde - ved forskellige vandtemperature, og evt forskellige påklædninger. Tilvænning. Du kan tilvænne kroppen mod kuldechock - læs nærmere hvordan. Lad os få en tradition op at stå med lidt "vinterbadning" i efterårsmånderne efter søndagsroturene Is. Ro aldrig hvor der er is mellem dig og land. Hold dig langt væk hvis strømmen føre ind under isen (f.eks. indløbet i Gudenå) Bådvalg. Vælg en bådtype hvor du er sikker på, at du kan holde balancen under de forhold der netop er den pågældende dag. Opdrift. Vær sikker på at der er opdrift nok i båden til at den kan holde både sig selv og dig oppe. Det kan være hensigtsmæssigt at kunne lægge sig op bag på båden og plaske sig ind, i tilfælde af en kæntring. Neopren. Overvej om du vil kunne anvende neoprenpåklædning når du ror. Ved roning med høj puls kan det være svært at komme af med varmen gennem neoprenen - men er

9 du en af dem der "absolut skal ro med høj puls uanset vejr og vind? Neoprenen vil give store fordele i tilfælde af kæntring - både mod kuldeschock og mod afkøling - den vil også give dig lidt mere opdrift. Hvis du falder over bord Undgå at sluge vand ved det første gisp. Undgå at svømme førend vejrtrækningen er under rimelig kontrol. Bliv ved båden, og kravl op i eller på den. Kan du ikke komme op af vandet, så lig stille og luk alle tøjets åbninger så tæt som muligt. Tag hætte eller hue på hovedet. Ved eftersøgning til søs anvendes varmesøgende, infrarødt udstyr. Hvis man som eftersøgt observerer eftersøgningsskibe eller -helikoptere, er det nødvendigt at tage hue eller hætte midlertidigt af, således at eftersøgningsudstyret kan "se" det varme hoved. Svøm kun hvis der er meget kort afstand til land eller til en genstand, der kan bruges til at holde dig flydende.

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Sikkerhedsanbefalinger

Sikkerhedsanbefalinger Sikkerhedsanbefalinger Perioden for vinterroning 1. november 1. april Vandtemperatur ved Skagen er nu Ca. 10 o Celsius 3 Farer hvis du falder i vandet Kuldechock Dykkerrefleks Underafkøling Kuldechock

Læs mere

Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab.

Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab. Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab. Hvis man ror i tidsrummet mellem standerstrygning i 31. oktober og til standerhejsning i 1. april, skal man overholde en række bestemmelser. I det tidsrum

Læs mere

Mandag d. 28. november kl Josef Slot, EPP2 instruktør

Mandag d. 28. november kl Josef Slot, EPP2 instruktør Mandag d. 28. november kl. 19.00 Josef Slot, EPP2 instruktør Klubbens kajakreglement Roeren må maximalt ro 200 m fra kysten og skal bære egnet beklædning inklusiv svømmevest. Altid minimum 2 personer sammen

Læs mere

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012 KKKK, Sikkerhedskursus Juni 2012 Dagens program 1. Sikkerhed før tur 2. Kuldepåvirkning 3. Søfartsregler 4. Vind og bølger 5. På vandet 1. Makkerredning 1 og 2 2. Selvredning 3. Svømning med kajak 4. Bugsering

Læs mere

Værd at vide om kulde og beklædning til søs PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om kulde og beklædning til søs PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om kulde og beklædning til søs PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK SYMPTOMER PÅ HYPOTERMI Kropstemperatur ºC Normaltemperatur. 37 Normal adfærd og evner. Let hypotermi. Blodtilførsel

Læs mere

Værd at vide om kulde og beklædning til søs. personlig sikkerhed til søs. www.soesport.dk

Værd at vide om kulde og beklædning til søs. personlig sikkerhed til søs. www.soesport.dk Værd at vide om kulde og beklædning til søs personlig sikkerhed til søs www.soesport.dk Symptomer på hypotermi Kropstemperatur ºC Normaltemperatur. 37 Normal adfærd og evner. Let hypotermi. Blodtilførsel

Læs mere

Værd at vide om kulde og beklædning til søs PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om kulde og beklædning til søs PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om kulde og beklædning til søs PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK SYMPTOMER PÅ HYPOTERMI Kuldens påvirkning af kroppen Normaltemperatur. Let hypotermi. Blodtilførsel til arme og ben

Læs mere

BRKK vinterkursus. Forudsætninger: Forløb for dagen: Instruktører: Sted:

BRKK vinterkursus. Forudsætninger: Forløb for dagen: Instruktører: Sted: BRKK vinterkursus BRKK s vinterkursus bliver afholdt i klubregi, da BRKK mener det er vigtigt at give medlemmer, der ønsker at ro om vinteren, en grundig viden i hypotermi og beklædning. Det forventes

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Husk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet

Husk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet Husk de 5 baderåd Havet er en voldsom naturkraft, som kræver, at vi omgås det med fornuft og respekt. Derfor har TrygFonden og Dansk Svømmeunion udviklet 5 baderåd, der samler og forenkler de mange badeslogans

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Turkanoinstruktør 2.1 Teori, praksis, turpædagogik mm. Her bliver du klædt på til eksamensdelen

Turkanoinstruktør 2.1 Teori, praksis, turpædagogik mm. Her bliver du klædt på til eksamensdelen De 7 kanoregler for kanosejlads i FDF Før du tager på kanotur, så er det vigtigt, at du har styr på de 7 kanoregler. De står nedenunder og er vigtige for, at alle får en god kanotur. Uddannelsen: Turkanoinstruktør

Læs mere

Gode råd, når du færdes på havnen

Gode råd, når du færdes på havnen Gode råd, når du færdes på havnen Medbring ven og redningsvest TrygFonden Kystlivredning tilbyder alle havne gratis redningskranse, og hver sommer besøger vores LivredderPatrulje havne over hele landet

Læs mere

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE 1

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE 1 Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog godkendt af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt

Læs mere

KOMPENDIUM MED STOF FOR OPNÅELSE AF KAJAKRET

KOMPENDIUM MED STOF FOR OPNÅELSE AF KAJAKRET KORSØR ROKLUB Januar 2007 KOMPENDIUM MED STOF FOR OPNÅELSE AF KAJAKRET Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Lov og ret på vandet side 4 Himmel og hav side 6 Kuldepåvirkning side 8 Påklædning side 11 Sikkerhed

Læs mere

En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale.

En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. A: Fjerner fremmedlegemet med to fingre, ringer 112 og starter Hjerte-Lunge-Redning. B: Giver 5 hårde slag mod ryggen og giver

Læs mere

Instruktion havkajak

Instruktion havkajak Instruktion havkajak Discipliner for havkajak 24-04-2009 Fredericia Roklub Per Jørgensen Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Skadesforebyggende

Læs mere

God sommer! Respekt for vand!

God sommer! Respekt for vand! Sikker strandtur God sommer! Danmark er omgivet af vand, og hver sommer lokker mere end 7.000 km kyst små og store vandhunde ud under åben himmel. Livet på stranden er sjovt, men vand kan være vildt, og

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

Oktober 2015 REGLEMENT FOR BENYTTELSE AF KAJAKKER HOS NORRPORTEN

Oktober 2015 REGLEMENT FOR BENYTTELSE AF KAJAKKER HOS NORRPORTEN Oktober 2015 REGLEMENT FOR BENYTTELSE AF KAJAKKER HOS NORRPORTEN Dette reglement er gældende for alle kajakbrugere, der måtte ønske at benytte Norrportens kajakker. Enhver der ønsker at ro kajak skal gøre

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Kajaksejlads på Ryslinge Efterskole

Kajaksejlads på Ryslinge Efterskole Indledning Hovedmål med undervisningen Vores hovedmål med undervisningen i kajak er at skabe gode oplevelser, samt at give basale færdigheder. Oplevelser er både knyttet til aktiviteten i sig selv, naturoplevelser

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

GODE RÅD TIL PÅKLÆDNING I SKOVEN

GODE RÅD TIL PÅKLÆDNING I SKOVEN GODE RÅD TIL PÅKLÆDNING I SKOVEN Vi har gennem vores arbejde fået en del erfaring med, hvilken påklædning der kan stå distancen i en skovbørnehave og holde vand og kulde ude om vinteren. Vi giver her nogle

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser og generelle retningslinjer for Jordløse Boldklubs Kajakafdeling

Sikkerhedsbestemmelser og generelle retningslinjer for Jordløse Boldklubs Kajakafdeling Sikkerhedsbestemmelser og generelle retningslinjer for Jordløse Boldklubs Kajakafdeling A: Sikkerhedsbestemmelser for Jordløse Boldklubs Kajakafdeling 1 Formål og gyldighed Sikkerhedsbestemmelserne skal

Læs mere

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal 1 youtube.com Fessor har flest views. 977. Men fuck det. Nu får han så meget baghjul, at han aldrig gider se den film igen. Jeg har forberedt mig til den her dag i flere måneder. Høj frost og solskin.

Læs mere

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B

FØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Jeg har glædet mig så meget til at præsentere dette program. Det er første gang at EF- FEKT flow er på DVD, så det er første gang at

Læs mere

Inden skibet forlades. Forlad skibet Evakuering Brand. nødguide. over bord. Mand. Underafkølet (moderat) (svært)

Inden skibet forlades. Forlad skibet Evakuering Brand. nødguide. over bord. Mand. Underafkølet (moderat) (svært) Inden skibet forlades Forlad skibet Evakuering Brand nødguide Mand over bord (moderat) (svært) inden skibet forlades mayday mayday mayday (Eksempel på nødmelding) This is. (Dette er) Ternen Ternen Ternen

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 17 Hvad skal du bl.a. være opmærksom på, ved landing på en plads med en markant bredere bane, end du er vant til?

Læs mere

Lynæs Qajaq s sikkerhedsbestemmelser for kajakroning.

Lynæs Qajaq s sikkerhedsbestemmelser for kajakroning. Lynæs Qajaq s sikkerhedsbestemmelser for kajakroning. 1 Fysisk form/helbred. Alle nye medlemmer skal orienteres om risikoen ved at ro kajak, hvis man har en sygdom, der kan medføre lammelse eller bevidsthedstab.

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1! af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 23. oktober 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Havkajak på Faaborgegnens Efterskole Skriv navn(e) og kaldesignal(er)

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads i FDF Alsønderup (20/06/2013)

Sikkerhedsinstruks for sejlads i FDF Alsønderup (20/06/2013) Sikkerhedsinstruks for sejlads i FDF Alsønderup (20/06/2013) Omfang Denne sikkerhedsinstruks gælder for al kanosejlads eller anden sejlads med unge under 18 år i FDF Alsønderup regi. Den gælder, når der

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Gør dette. Eksperimenter med

Gør dette. Eksperimenter med Version 2010 Kom ned i kajakken. Du må gerne få hjælp. Hold balancen i kajakken uden at holde fast i noget. Se om du samtidig kan holde en bold eller pagaj. Ro fremad. At styre kajakken. At ro fremad i

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Aqua konference. Ellen Garne, cand. psych. www.ellengarne.dk: Svøm-ud-terapi. Medlem af SVØMs åbent vand-udvalg. Har svømmet i havet i 10+ år

Aqua konference. Ellen Garne, cand. psych. www.ellengarne.dk: Svøm-ud-terapi. Medlem af SVØMs åbent vand-udvalg. Har svømmet i havet i 10+ år Aqua konference 28. september 2013 Ellen Garne, cand. psych. www.ellengarne.dk: Svøm-ud-terapi Medlem af SVØMs åbent vand-udvalg Har svømmet i havet i 10+ år Etablerede SwimOut.dk i 2011 Svømning i naturen

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd Dette program er inspireret af german volume training, som er kendt som en af de hurtigste

Læs mere

Sejladsaktivitet: Havkajak

Sejladsaktivitet: Havkajak Sejladsaktivitet: Havkajak Det sikres at deltagerne er klædt på efter forholdene f.eks. våddragt, rojakke / regnjakke, neopren sko, hue, handsker mv. Desuden medbringes på længere ture nødtøj, tørt ekstra

Læs mere

Førstehjælp. Indledning:

Førstehjælp. Indledning: Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 Udarbejdet: 30. april 2013 09:36 Godkendt af bestyrelsen for FDF Vejle 1: Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e)

Læs mere

Roerniveau 1 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 1 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund

Roerniveau 1 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 1 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund Roerniveau 1 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 1 kayak Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk 1 Niveaubeskrivelse Tur/konkurrencekajak

Læs mere

Sundhedsråd i International Tjeneste

Sundhedsråd i International Tjeneste Sundhedsråd i International Tjeneste FSU Forsvarets Sundhedstjeneste Indhold Indhold Autorisation Nærværende publikation FSU 902-57 Sundhedsråd i international tjeneste er en revision og viderebearbejdning

Læs mere

Akklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag.

Akklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag. September 2007 Overophedning og Hedeslag Overophedning er ingen sygdom i sig selv, men et symptom på at noget er galt. Ved ophold i varmt klima er der stor risiko for overophedning og i sidste ende hedeslag.

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

PPL(H) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6026 Masterset: 7130

PPL(H) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6026 Masterset: 7130 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 6026 Masterset: 7130 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 21 Hvor stor en del af nutidige havarier med luftfartøjer, siges at være forårsaget af menneskelige fejl? a) 75-80%

Læs mere

Mennesker med fiskegen

Mennesker med fiskegen samvirke overvejer at hoppe i Mennesker med fiskegen Iskoldt gys. En vild efterårsstorm eller lidt grødis kan ikke stoppe vinterbaderne ved Helgoland på Amager. De vil i vandet { tekst: jonas sloth bach

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser (roreglement)

Sikkerhedsbestemmelser (roreglement) Sikkerhedsbestemmelser (roreglement) Vedtaget af bestyrelsen den 28 april 2015 1. Indledning skal give dig mulighed for at dyrke sikker kajakroning. Sikkerhedsbestemmelserne udbygger Dansk Kano og Kajak

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Se på mig jeg taler til dig

Se på mig jeg taler til dig TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du

Læs mere

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB

RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB Side 1 af 9 Ro reglement for Kalundborg Roklub Opdateret af bestyrelsen 28. marts 2015 Indhold: 1. Generelt 2. Dagligt rofarvand 3. Sikkerhed 4. Benyttelse af klubbens udstyr

Læs mere

Vejledning i kæntringsøvelse

Vejledning i kæntringsøvelse Vejledning i kæntringsøvelse Denne vejledning er lavet ud fra de erfaringer, jeg har fra Rungsted Roklub og de steder, jeg har været med til at gennemføre en kæntringsøvelse suppleret med den viden jeg

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Roerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund

Roerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund Roerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk 1 Niveaubeskrivelse EPP 2 (tur/konkurrencekajak)

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Information til patienten Udskrivning fra C1

Information til patienten Udskrivning fra C1 Information til patienten Udskrivning fra C1 Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Indledning Det er en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Det tager meget tid og mange kræfter at

Læs mere

EPP 3 Forudsætninger EPP 2 el. tilsvarende samt tre forskellige ture i vindstyrke 5-8 m/s. Have roet min. 100 km indenfor 1 år.

EPP 3 Forudsætninger EPP 2 el. tilsvarende samt tre forskellige ture i vindstyrke 5-8 m/s. Have roet min. 100 km indenfor 1 år. Om EPP3 Niveauet Niveauet sigter på sikker roning på havet i vindstyrker på op til 5-8 m/s. [note 1]. Fokus er lagt på udvikling af roerens evne til at vurdere forholdene, håndtere problemer der opstår,

Læs mere

Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing. Niveaubeskrivelse

Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing. Niveaubeskrivelse Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk Niveaubeskrivelse

Læs mere

Sikkerheds cirkulære Hou Maritime Idrætsefterskole - Havkajaksejlads i forbindelse med liniefaget outdoor og andre vandaktiviteter

Sikkerheds cirkulære Hou Maritime Idrætsefterskole - Havkajaksejlads i forbindelse med liniefaget outdoor og andre vandaktiviteter Sikkerheds cirkulære Hou Maritime Idrætsefterskole - Havkajaksejlads i forbindelse med liniefaget outdoor og andre vandaktiviteter Udarbejdet af Lars Johnsen og Søren Bojer d. 22. maj, d. 20. juni og d.

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Bærevejledning til vikle

Bærevejledning til vikle Mama s LIFE Bærevejledning til vikle Strækvikle kan anvendes til børn med en vægt på 2-10 kg. Fastvikle 3-20 kg. Tips til en god start kom godt i gang: Viklen skal være strammere, end man umiddelbart synes

Læs mere

Vind mellem 4 og 8 m/sekundet og bølger. Oppakning som til tur eller vægt svarende til det (20 30 kg).

Vind mellem 4 og 8 m/sekundet og bølger. Oppakning som til tur eller vægt svarende til det (20 30 kg). Havkajakinstruktør Arbejdspapir og uddybning til vejledende retningslinier Revideret 18 maj 2004 Gramattisk rettet 21 sep 2004 Kendt farvand: Sommerhalvåret: Aspiranten skal være bekendt med områdets specielle

Læs mere

Wrap-E-Soothe Top. Den lindring, I har ventet på. AD RescueWear TIL BØRN MED SENSITIV HUD/ EKSEM, ELLER I FORBINDELSE MED WET WRAP BEHANDLING

Wrap-E-Soothe Top. Den lindring, I har ventet på. AD RescueWear TIL BØRN MED SENSITIV HUD/ EKSEM, ELLER I FORBINDELSE MED WET WRAP BEHANDLING , LLC er ikke ansvarlig, LLC er ikke ansvarlig Top Antal: 1 4 år 5 år , LLC er ikke ansvarlig, LLC er ikke ansvarlig Bukser Antal: 1 4 år 5 år , LLC er ikke ansvarlig, LLC er ikke ansvarlig Ærmer Antal:

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 7. november 2016 07:58 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Instruktør Kapitel 8.5

Instruktør Kapitel 8.5 Paddlefloatredning Denne redningsteknik er beregnet på at roeren selv skal kunne komme op i kajakken efter at være kæntret og have foretaget wet exit. Teknikken diskuteres ofte i litteraturen som sidste

Læs mere

Egen erfaring og viden om kajak, vejr og kulde. Vandtemperatur. Afstand til kysten. Soloroning eller gruppe, herunder erfaring i gruppen.

Egen erfaring og viden om kajak, vejr og kulde. Vandtemperatur. Afstand til kysten. Soloroning eller gruppe, herunder erfaring i gruppen. Sikkerhedsregler Egen erfaring og viden om kajak, vejr og kulde. Vandtemperatur. Afstand til kysten. Soloroning eller gruppe, herunder erfaring i gruppen. Egne færdigheder kajakteknisk. Udstyr, kajak,

Læs mere

Grundkursus i førstehjælp

Grundkursus i førstehjælp Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i kajakker

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i kajakker Godkendt af bestyrelsen den 20. juni 2012 Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i kajakker Kajakreglement Dette reglement er gældende for de af Strib Ro- og Kajakklubs medlemmer, der måtte ønske

Læs mere

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind MS I DAGLIGDAGEN www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Anbefalinger omkring at tage tøj på Vi foreslår, at du husker de følgende anbefalinger, hvis du lider af fremskredne

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser

Sikkerhedsbestemmelser for Kajakklubben Krogen vedtaget af bestyrelsen 2015-06-01. Bestemmelserne gælder i overensstemmelse med DKF s sikkerhedsbestemmelser både for klubbernes medlemmer og deres gæster og gælder for al roning

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet

Læs mere

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Tommy Sørensen www.lillearden.dk/firstaid/ Elevøvelser

Tommy Sørensen www.lillearden.dk/firstaid/ Elevøvelser Elevøvelser Læringsforløb Eleverne opdeles i hold af tre (fire) personer. En er skadet En er førstehjælper En er vejleder Når en opgave er løst, så skiftes roller, således alle er førstehjælper etc. Opgavesættet

Læs mere

SIKKERHEDSINSTRUKS. for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk. Juni 2014. Side 1 af 5

SIKKERHEDSINSTRUKS. for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk. Juni 2014. Side 1 af 5 SIKKERHEDSINSTRUKS for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk Juni 2014 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Identifkation af rederen 2. Beskrivelse af sejladsaktiviteter 3. Identifkation af risici 4.

Læs mere

Din guide til paddle-surfing

Din guide til paddle-surfing Din guide til paddle-surfing Stand up-paddlesurfing er den nyeste trend og hurtigst voksende sport i surfverdenen. Man kan sejle på en å, i kanalerne i København eller bare mod solnedgangen og nyde roen

Læs mere

Disse områder beskrives :

Disse områder beskrives : Disse retningslinjer er lavet for at sikre, at I ved, hvordan I skal forholde jer, når et barn har brug for hjælp i forhold til sygdom eller tilskadekomst. Hvis et barn kommer til skade eller bliver syg

Læs mere

Teori Tørbog. Trelagsprincippet

Teori Tørbog. Trelagsprincippet Teori Tørbog Indhold 1. Beklædning 2. Hypotermi 3. Sikkerhed 4. Vind og vejr 5. Færdsel på vandet 6. Skadesforebyggelse 7. Finne og ror 8. Links til internet-sider og litteratur, hvor man kan lære mere

Læs mere

- 18- S-TEORIPRØVE 2 1) En af piloterne har netop været forkølet, men mener nok, at der kan flyves. Under opstigning er der lettere tryk i ørerne, men det svinder efter kort tid. Under nedstigningen kommer

Læs mere