Evaluering af håndteringen af forureningen af drikkevandet fra Vandværket Lyngen i Køge Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af håndteringen af forureningen af drikkevandet fra Vandværket Lyngen i Køge Kommune"

Transkript

1 Evaluering af håndteringen af forureningen af drikkevandet fra Vandværket Lyngen i Køge Kommune August 2007 Karl Vogt-Nielsen, Pernille Hagedorn-Rasmussen og Inge Larsen

2 CASA Evaluering af håndteringen af forureningen af drikkevandet fra Vandværket Lyngen i Køge Kommune August 2007 Karl Vogt-Nielsen, Pernille Hagedorn-Rasmussen og Inge Larsen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Evaluering af håndteringen af forureningen af drikkevandet fra Vandværket Lyngen i Køge Kommune 8 CASA, August 2007 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4

5 Indholdsfortegnelse Forord Indledning: Den helhedsorienterede beredskabsplanlægning Konklusioner og hovedanbefalinger Resumé af evalueringen Hovedanbefalinger Anbefalinger til Køge Kommune Anbefalinger til myndigheder gode råd Udgangssituationen i Køge Kommunalreformen, ny borgmester mm Andre vigtige aspekter Spilleregler ved vandforureninger Køge Kommunes beredskabsplan Vandværket Lyngens beredskabsplan Opsamling Relevante guides og vejledninger Tema 1: Fra erkendelse til varsling og stop for forureningen Vandværkets reaktion på borgerhenvendelser Kommunens reaktion på borgerhenvendelser Kommunens reaktion internt Varslingen af befolkningen Varsling af fødevarevirksomheder Stop for forureningen Anbefalinger Tema 2: Koordinationsgruppen Oprettelsen af Koordinationsgruppen Roller og organisering Hvem tager hånd om en vandforurening? Den enkelte aktørs rolle Rolle i forhold til kommunens ledelse og politikere Logbog og referater Anbefalinger Tema 3: Overblik og kildesporing Overblik via vandprøver kræver flere hensyn Svært at få overblik over sygdomsbilledet Vigtigt overblik over vandledningsnettet Kildesporing og årsag Flere indicier Hvad betyder de juridiske aspekter? Anbefalinger Tema 4: Nødforsyning og genopretning Effektiv nødforsyning Det lange forløb giver ekstra behov...44

6 7.2 Genopretning af drikkevandsforsyningen Anbefalinger Tema 5: Samspillet mellem forvaltning og politikere Orientering af byrådet Kommunens talsmand selskaber og regler for tilsyn med disse Renseanlægget (KER) Tilsyn med renseanlægget Bestyrelsen for renseanlægget (KER) Anbefalinger Tema 6: Kommunikationsstrategi Informationsarbejdet og Koordinationsgruppen Intern information i forvaltningen Hvordan blev borgerne informeret i Køge? Hjemmesiden Hotline Pressen Breve til borgerne Info-skurvogn Fik borgerne i Køge, hvad de havde brug for? Fravalg af borgermøder Pressemeddelelser som borgerinfo Politikerne var usynlige for borgerne Samarbejdet med pressen Gode råd om krisekommunikation Forureningen set i et borgerperspektiv Borgerne fra det hvide område Borgerne fra det røde område Repræsentanter for rød zone en borgergruppe Perspektiver på borgernes oplevelser Bilag 1: Koordinationsgruppen m.fl Bilag 2: Hændelsesbeskrivelse Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse Bilag 4: Tekniske rapporter og den mest sandsynlige forklaring Bilag 5: Oversigt over pressemeddelelser, breve til borgere/husstande samt rapporter Bilag 6: Eksempler på GIS-kort Læsevejledning Rapporten er bygget op om en række temaer, der som udgangspunkt kan læses hver for sig og derfor har enkelte overlap i gennemgangen, da flere temaer griber ind i hinanden. Den grundige læser kan med fordel starte med at læse den detaljerede hændelsesbeskrivelse (bilag 2). 2

7 Forord I weekenden d januar 2007 sker der en forurening af drikkevandsforsyningen til en række boliger og virksomheder i den nordlige del af Køge. I løbet af weekenden indkommer de første meldinger fra beboere til det private vandværk, som dækker området, og fra mandag til kommunens forvaltning. Køge Kommune nedsætter en krisestab kaldet Koordinationsgruppen som mødes første gang mandag d. 15. januar kl Denne evaluering er en procesevaluering af Koordinationsgruppens indsats, som den kan kortlægges og vurderes i perioden fra forureningen og frem. Evalueringens fokus er: o Koordinationsgruppens håndtering af sagen, herunder sammenhæng mellem viden, beslutninger og handlinger set i et tidsforløb og omkring forskellige problemstillinger. o Samspillet med og mellem det politiske niveau. o Befolkningens oplevelser og vurdering af forløbet. Sigtet med evalueringen er at se fremad og udnytte erfaringerne fra handlingsforløbet i Køge Kommunes egen beredskabsplanlægning samt, at andre kommuner og myndigheder kan udnytte erfaringerne fra forløbet i Køge. Evalueringens basis har været at inddrage de forskellige involverede aktører for at give en reel afdækning af, hvorledes håndteringen er foregået, forløbet er oplevet, og hvordan erfaringer udnyttes. Vi vil gerne takke de mange personer i Koordinationsgruppen, i Køge Kommunes forvaltning og blandt politikerne samt borgerne i de berørte områder for at have bidraget konstruktivt til, at vi med denne evaluering kan tegne et så præcist billede som muligt af hændelsesforløbet, når en katastrofe bygger sig op og skal håndteres. Det skal her endvidere bemærkes, at evalueringen primært er baseret på interview fortaget 2-3 måneder efter forureningen, hvilket naturligvis påvirker, hvor præcist de involverede kan huske et forløb i den detaljeringsgrad, som vi har prøvet at beskrive især de første dage. Derfor kan afvigelser i beskrivelser formentlig forklares hermed. Som led i evalueringen har CASA inddraget Beredskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Det skal understreges, at rapportens anbefalinger er CASAs. Beredskabsstyrelsens bidrag har været generelle synspunkter vedrørende beredskabsplanlægning, krisestyring og krisekommunikation. Miljøstyrelsens bidrag har været synspunkter vedrørende vandforureninger. 3

8 4

9 1 Indledning: Den helhedsorienterede beredskabsplanlægning Beredskabsstyrelsen anbefaler, at myndigheder generelt planlægger et beredskab, som går ud over redningsberedskabet. Det er defineret som den helhedsorienterede beredskabsplanlægning. Sigtet er, at selvom alvorlige forstyrrelser, ulykker og katastrofer aldrig helt vil kunne undgås, kan sandsynligheden og konsekvenserne imidlertid reduceres væsentligt. Beredskabsstyrelsen anbefaler en proces for beredskabsplanlægning, der omfatter følgende elementer: o Mål og organisering. o Risiko- og sårbarhedsanalyse. o Forebyggelse. o Forberedelse. o Kompetenceudvikling. o Evaluering og udvikling. Processen skal betragtes som en kontinuerlig proces, der har til formål at sikre, at de enkelte elementer behandles hensigtsmæssigt og i en logisk rækkefølge. Modellen er nærmere beskrevet i en rapport fra Beredskabsstyrelsen 1. I denne sammenhæng er det især indsatsen omkring Forberedelse, vi fokuserer på. Kommuner anbefales at beskrive et beredskab, som det daglige beredskab ikke forventes at kunne håndtere. Bl.a. fremhæves det, at der skal beskrives de foranstaltninger, der skal iværksættes, når de almindelige dagligdags, forudsigelige driftssituationer overgår til situationer, der stiller krav af en sådan karakter eller et sådant omfang, at de daglige rutiner og ressourcer ikke længere slår til, herunder planlægning af kommunikation suppleret med en beskrivelse af, hvordan myndigheden vil implementere planen i organisationen således, at de personer, som skal udføre planen, sættes i stand til dette. Erfaringerne fra vandforureningen i Køge viser netop, at krisestyring ikke kun er et anliggende for redningsberedskaberne, men at alle forvaltningsområder bør inddrages aktivt i planlægningsprocessen. Kommuner bør generelt være opmærksomme på, at ekstraordinære hændelser ofte er kendetegnet ved, at man ikke har stået i situationen før. Det er derfor særdeles væsentligt, at kommunens samlede beredskab er så robust 1 Helhedsorienteret beredskabsplanlægning information, inspiration og praktik. Beredskabsstyrelsen

10 og fleksibelt, at man hurtigt kan tilpasse sin respons efter omstændighederne. Beredskabsplanlægning kan generelt illustreres via nedenstående figur. Den optrukne linje udtrykker en faktisk efterspørgsel efter krisestyring og indsats. Den stiplede udtrykker den krisestyring og indsats, der kan ydes ved en given beredskabsplanlægning. Gabet mellem disse to kurver udtrykker et forbedringspotentiale. En detaljeret beredskabsplanlægning kan gøre den stiplede linje stejlere, dvs. at man hurtigere når op på en indsats, som svarer til efterspørgslen. Behov for krisestyring Tid Generelt vil arbejdet med en helhedsorienteret beredskabsplanlægning gøre kommunen mindre afhængig af held, som i stedet erstattes af planlægning og systematik. Der findes eksempler på kommuner, der har arbejdet med nogle af disse aspekter: I en jysk kommune findes en beredskabsplan for drikkevandforsyningen. Foruden retningslinjer for, hvem der skal udtale sig til pressen på vegne af kommunen (den tekniske direktør) findes her også skabeloner til breve til borgere. Et brev, der beskriver kogeanbefalinger og et brev, der beskriver nødvandsforsyningen. Derudover er det på forhånd besluttet, at såfremt det bliver nødvendigt at indføre brugsforbud, så skal alle borgere have et brev. Der er desuden beskrevet, hvem der skal indkaldes, når der er brug for husstandsomdeling af breve. I en anden (større) kommune findes også en kommunikationsplan for kommunens beredskab. Den er mere omfattende end den ovennævnte, da kommunen er stor, men grundlæggende indeholder den de samme beslutninger: Hvem udtaler sig til pressen? Hvordan skal borgerne informeres? Kommu- 6

11 nen har fastlagt, at det sker via hjemmeside, presse og en telefonisk hotline. Desuden findes der for hver funktion såkaldte actioncards, der præciserer, hvordan man opretter en hotline, hvad pressefunktionen skal gøre, hvad web-funktionen skal gøre osv. 7

12 8

13 2 Konklusioner og hovedanbefalinger Køge Kommune oplevede i januar 2007 en af de største og mest omfattende drikkevandsforureninger nogensinde i Danmark. Erfaringerne fra Køge kan alle kommuner have nytte af, når deres beredskab skal revideres. Køge Kommune havde en beredskabsplan, der som i mange andre kommuner opfylder kravet til et redningsberedskab, der benyttes som udgangspunkt for den umiddelbare indsats og den praktiske indsats omkring alternativ vandforsyning etc. Evalueringen bekræfter imidlertid, at Køge samt andre kommuner med fordel kan udarbejde en helhedsorienteret beredskabsplan, som er kendetegnet ved, at forvaltningerne inddrages i en planlægning, der gør en kommune bedre rustet til at håndtere den umiddelbare indsats samt planlægge fx krisekommunikationen med befolkningen et aspekt som ofte er underprioriteret i krisesituationer. Evalueringen viser, at den samlede indsats over det lange forløb var ganske effektiv. Kommunen reagerede hurtigt på de første mistanker og fik varslet via politiet, kilden til forureningen blev afbrudt hurtigt og nødforsyning af vand m.m. blev etableret. Vandledningsnettet blev genoprettet, ganske vist over en lang periode, men det skyldtes, at det var nødvendigt at gennemføre en klorering. Evalueringen viser dog også, at man især i kaosperioden løber ind i en række større og mindre problemer samt, at kommunen undervurderede vigtigheden af krisekommunikationen. Det er således vurderingen, at håndteringen af krisekommunikation har medført en række konflikter mellem hhv. forvaltningen og politikerne samt kommunen og de berørte borgere. Et væsentligt problem i vandforureningssagen har været, at det ikke har været muligt at dokumentere, hvorledes forureningen helt præcist er foregået. Man havde fra første dag en formodning om, at kilden kunne være renseanlægget, men dette kunne alene påvises via indicier. Det er evalueringens konklusion, at dette forhold langt hen ad vejen har kompliceret indsatsen væsentligt og også påvirket samspillet mellem forvaltningen og hhv. politikere og borgere. En vigtig vinkel i evalueringen er at illustrere, hvorledes en helhedsorienteret beredskabsplanlægning kan forebygge en række potentielle problemstillinger samt sikre, at en kommune forlods har lagt en strategi for sin krisekommunikation. Vi benytter således forløbet i Køge og holder det op mod en ideel beredskabsplan. Når der påpeges problemstillinger i håndteringen i Køge, kan dette derfor ikke nødvendigvis ses som en konkret kritik af, hvorledes hånd- 9

14 teringen rent faktisk foregik, men som illustration af, hvorledes et forløb kan være, og hvorledes en forudgående helhedsorienteret planlægning vil kunne betyde, at man står bedre rustet, næste gang en krisesituation opstår i Køge eller i andre kommuner. 2.1 Resumé af evalueringen Reaktionstiden, fra den første henvendelse (en borger, der ringer mandag den 15. januar kl. 9) til alarmering gennemføres, var hurtig. Det er både set i lyset af de informationer, som forvaltningen får i dette tidsrum og set i lyset af den tid, der er nødvendig for at vurdere situationen. Forvaltningen valgte korrekt at benytte forsigtighedsprincippet og indførte et drikkeforbud i hele Vandværket Lyngens forsyningsområde omfattende borgere. Køge Kommune beslutter ca. kl at udsende alarm via politiet og at sammenkalde en krisegruppe bestående af centrale aktører i kommunen, Vandværket Lyngen og en række myndigheder. Denne koordinationsgruppe samles kl , hvilket anses for en hurtig og effektiv indsats. Selvom Køge Kommune havde beredskabsplaner, opstod der især i den indledende kaosperiode en række problemer, og der bruges megen tid på at organisere ting, som en helhedsorienteret beredskabsplan i et vist omfang kan tage højde for. Det skal understreges, at den umiddelbare indsats, før koordineringsgruppen samles, indebærer, at kilden til forureningen stoppes, og der iværksættes en udskylning af ledningsnettet, som forebygger en spredning af forureningen. Selve alarmeringen foregår imidlertid ikke optimalt. Kun få borgere i vandværkets forsyningsområde bliver varslet direkte, da politiets umiddelbare indsats (højttalervogne) er koncentreret i det område, hvor der er meldt om sygdom. Politiet udsender dog besked til medier om drikkeforbuddet i hele området, og det medfører, at borgerne i området hovedsageligt bliver opmærksomme på forbuddet indirekte via familie, venner og naboer, som har hørt det i radioen eller set det på tekst-tv. Evalueringen viser, at det er vigtigt med fuld information i de første timer mellem de tre centrale aktører ved alarmering: kommunen, politiet og embedslægen om den viden, man har. Embedslægen får i perioden frem til det første møde i Koordinationsgruppen kl. 14 ikke information om, at der er mistanke om, at der kan være spildevand i drikkevandsystemet. Da det på mødet besluttes at iværksætte sirenealarm, går der flere timer, før denne effektueres, og samlet forløber der 6½ timer fra den første alarmering til sirenealarmen lyder. 10

15 I en situation, hvor minutter og timer kan være afgørende for, hvor mange der bliver syge, burde varslingen have været mere omfattende. Det er vigtigt, at alle kræfter i den indledende fase bliver sat ind på at forebygge, at borgerne bruger vandet, og dette kan i en sådan situation ikke overlades til politiet alene. En kommune har også en opgave i at bidrage til alarmeringen med alle de virkemidler, den kan. Koordinationsgruppen blev hurtigt nedsat, og der er enighed i Koordinationsgruppen om, at arbejdsformen og ledelsen af indsatsen har været yderst konstruktiv og effektiv. Gruppens medlemmer efterlyser en lejlighedsvis dialog med kommunens øverste ledelse såvel i forvaltning som politisk. Det samme ønske er udtrykt blandt politikerne. Det er konklusionen, at Koordinationsgruppen i sine beslutninger har arbejdet samvittighedsfuldt ud fra forsigtighedsprincippet og kun frigivet drikkevandet i områder, når de var absolut sikre på, at der ikke var fare for borgernes sundhed. Koordinationsgruppen har i hele perioden ydet en stor indsats, hvor der også er arbejdet ihærdigt mellem møderne. Overblikket over forureningen blev hæmmet af, at det var vanskeligt og tidskrævende at få et overblik over sygdomsbilledet. Indberetningssystemet hos sundhedsmyndighederne for vand- eller fødevarebetingede sygdomme fungerede ikke efter hensigten. Endvidere valgte man i starten en vandprøvestrategi, hvor man tog prøver for at indkredse, hvor der var forurenet, og hvad forureningen bestod af, og først senere blev prøveprogrammet udvidet til i højere grad også at kunne bruges til at spore kilden til forureningen. Kildesporingen blev meget omfattende. Selvom man fra starten havde kraftig mistanke om, at kilden til forureningen var renseanlægget, gik der 11 dage, før renseanlægget blev erklæret som kilden. Når der gik så lang tid, var det fordi, det ikke kunne bevises, at kilden var renseanlægget, derfor måtte andre muligheder undersøges og afsnøres. Renseanlægget blev som led i kildesporingen gennemgået flere gange, men det var ikke muligt at pege på, hvorledes en forurening konkret var sket. Man kunne således ikke afvise, at kilden rent faktisk var et andet sted. Derfor blev der gennemført en grundig undersøgelse af alle potentielle kilder, herunder mistanker der kom ind via hotlinen fra befolkningen. I de efterfølgende måneder er der gennemført flere undersøgelser, som styrker indicierne for, at renseanlægget er kilden. En endelig dokumentation kræver imidlertid, at nogen indrømmer at have foretaget en ulovlig kobling på rensningsanlægget. Dette er ikke sket, og kommunen har nu valgt at stoppe for yderligere forsøg på at dokumentere, hvad der helt præcist er sket på renseanlægget. Informationen om indsatsen var restriktiv. Kommunen valgte ikke at offentliggøre informationen om tilbageløb på rensningsanlægget, hvilket gav 11

16 grobund for rygter og mistanker. Også internt i Koordinationsgruppen er der rejst kritik af manglende drøftelse i gruppen om denne hændelse. Beredskabsstyrelsen anfører, at myndighederne skal være åbne og ærlige i deres information af offentligheden og medierne. Som grundregel bør myndighederne informere om, hvad man ved, og hvad man ikke ved, så der ikke opstår et nyhedstomrum, der kan blive fyldt ud af rygter og spekulationer. Det er vor vurdering baseret på interview med såvel politikere som borgere at borgerne med fordel kunne have fået flere informationer om arbejdet med kildesporingen. Den begrænsede information om, hvad man rent faktisk foretog sig, og hvilke mulige kilder man undersøgte, gav anledning til rygtedannelser og mistro. Ikke mindst oplysningen om tilbageløbet hos renseanlægget og mistanken om, at spildevand var løbet ud, hvilket de facto var centralt i indsatsen i kildesporingen, var af en karakter, som ville have forebygget en række senere problemer i kommunens samspil med politikere og borgere. Kommunens ledelse er af den vurdering, at man af juridiske årsager ikke kunne udmelde sådanne informationer om kildesporingsprocessen, idet kommunen kunne pådrage sig et erstatningsansvar, såfremt man anklagede mulige forureningskilder som efterfølgende kunne vise sig ikke at have skyld heri. Samtidig ønskede man at undgå at signalere en slingrende proces, hvor der den ene dag meldes en mulig kilde ud, som næste dag aflives og erstattes af en ny mulig kilde. Derfor ville man ikke informere herom, før man var sikker i sin sag. Det er evalueringens vurdering, at det var nødvendigt at undersøge alle muligheder for forurening, før man var sikker i sin sag omkring rensningsanlægget. Men borgerne burde have fået flere objektive informationer omkring kildesporingen, f.eks. om en række af de væsentligste mulige kilder som blev undersøgt nærmere og hvorledes undersøgelserne blev foretaget. Nødberedskab med dækning af de basale behov for vand, bad og vask blev hurtigt etableret og har i det store og hele fungeret tilfredsstillende. Nogle borgere har udtrykt, at når der går op til 2½ måned uden normal vandforsyning, bør kommunen overveje, om man kan øge servicen over for de ramte borgere. Koordinationsgruppen besluttede den 1. februar, efter samråd med Miljøstyrelsen, at klorere hele vandledningsnettet i det røde område. Desinficeringen lykkedes fuldt ud ved en effektiv og rost indsats af Køge Kommunes beredskab. Forvaltningen og politikerne Køge Kommunes borgmester var død ugen før forureningen. Som følge heraf beslutter forvaltningens øverste ledelse, i samråd med den netop indsatte ny borgmester, at den person, der er talsmand for Koordinationsgruppen, også indtil videre skal fungere som kommunens talsmand. Fra politisk 12

17 side er fremført, at selvom denne person har klaret denne opgave godt, så kan det have dårlig signalværdi at lade en afdelingsleder varetage hele kommunens ansigt udadtil i en sådan krisesituation. Med udgangspunkt i erfaringer fra andre kriser fremhæver Beredskabsstyrelsen, at det er vigtigt, at den øverste ledelse hurtigt træder frem og informerer borgere og medier om hændelsen bl.a. for at vise, at man er opmærksom på hændelsen og har taget hånd om situationen. Dette bekræftes af udsagn i fokusgruppemøderne med borgerne i Køge. Politikerne udtrykker, at de har haft vanskeligt ved at holde sig informeret om indsatsen. Forvaltningens ledelse har på den anden side fundet det vanskeligt at betjene politikerne, da det er en unormal situation. Problemet er at finde den rette balance for information. På den ene side skal byens politikere holdes tilstrækkeligt orienteret. På den anden side bør der ikke gå politik i sagen i en krisesituation. Forvaltningens ledelse giver udtryk for, at den gennemførte informationsproces i forhold til politikerne er konfirmeret af disse. CASA vurderer, at ledelsen derfor har vanskeligt ved at forstå kritikken. Evalueringen viser desuden, at der hersker stor usikkerhed om rollefordeling og ansvar, når der, som for renseanlægget, er tale om et 60 selskab. Det er endvidere via evalueringen blevet påpeget, at der hersker mere lempelige tilsynskrav til kommunale virksomheder som renseanlægget i forhold til private miljøbelastende virksomheder (kap. 5 godkendelser). Mange borgere i Køge Nord blev syge af det forurenede drikkevand. En spørgeskemaundersøgelse gennemført af Statens Serum Institut efterfølgende viser, at mindst 224 borgere i det røde område har været syge som følge af vandforureningen. Det er 2/3 af beboerne i området, derudover har gæster været ramt samt medarbejdere på virksomhederne i området. Der har i forbindelse med forureningen været 8 hospitalsindlæggelser, og nogle sygdomsforløb har været meget langvarige. Borgerne har været udsat for en stor omvæltning i deres hverdag. Da sygdommen var overstået, stod man stadig med mange besværliggjorte hverdagsrutiner, der involverer vand. Nogle borgere oparbejdede en frustration over ikke at være blevet tilstrækkeligt hørt, set og forstået. Sat på spidsen kan man sige, at Køge Kommune har dækket borgernes fysiske behov men ikke de følelsesmæssige. Krisekommunikation. Evalueringen fremhæver en række læringspunkter omkring kommunikation. Der er behov for regelmæssig information både eksternt og internt i organisationen, så alle har det samme billede af situationen. Når chefer og toppolitikere er synlige, signalerer det, at sagen tages alvorligt. Man skal fortælle så meget som muligt om det, man ved. Det er 13

18 bedre at være på forkant med informationerne end at skulle mane rygter i jorden. Hjemmesiden er alfa og omega i moderne krisekommunikation, men er kapacitets- og tidskrævende og dækker ikke alle borgere. Oprettelsen af en telefonisk hotline viste sig at være et godt redskab. Borgermøder kan være svære at planlægge og gennemføre i en krisesituation, men er meget efterspurgt af borgere. Borgerne vil høres, ses og tages alvorligt. Et midlertidigt informationscenter (skurvogn) kan blive en god informationsform, men dækker ikke de samme behov som et borgermøde. Køge Kommune benyttede som kommunikationsform primært pressemeddelelser, der af borgere er opfattet som kolde og tekniske. I den indledende fase var der ikke fokus på særlige målgrupper ældre, handicappede, ikke-dansk talende mv. Disse grupper kræver besøg, løbesedler, breve i postkassen og tidlig opfordring til naboer om at hjælpe. I forhold til pressen er det at være talsmand og pressekontakt et meget krævende job. Det skal understreges, at talsmanden får ros for sin indsats fra stort set alle sider. Køge Kommune kunne dog have haft nytte af at gennemføre pressemøder, hvor andre end talsmanden stillede sig til rådighed for pressen. Det er en mulighed for at synliggøre flere aspekter af indsatsen fx alle de myndigheder og kompetencer, der er samlet i Koordinationsgruppen. Køge Kommune kunne formentlig have forebygget en del frustrationer ved at prioritere kommunikation lige så højt som det at finde kilden til forureningen. Det vil sige at afsætte flere ressourcer til kommunikation og prioritere informationsdiskussioner i Koordinationsgruppen højere samt at prioritere dialog med borgerne. 2.2 Hovedanbefalinger Erfaringerne fra sagen er mange. Derfor har vi i rapporten opdelt anbefalingerne efter forskellige målgrupper. Ud over en specifik anbefaling til Køge Kommune er der anbefalinger til myndigheder og til landets kommuner generelt. Udover disse er der i rapportens temakapitler en række mere detaljerede anbefalinger, som er rettet mod kommuner generelt Anbefalinger til Køge Kommune Det anbefales, at Køge Kommune ved næste revision af sin beredskabsplan udbygger den nuværende redningsberedskabsplan til en helhedsorienteret beredskabsplan, der omfatter en plan for, hvorledes kommunen i en krisesituation hurtigt kan mobilisere ressourcer på tværs af forvaltningerne og evt. andre steder for at sikre en optimal hurtig indsats. Det er en politisk beslutning, hvor omfattende en sådan helhedsorienteret plan bør være, og det an- 14

19 befales, at der som oplæg hertil udarbejdes et notat, der forholder sig til de gode råd og anbefalinger, som rapporten i øvrigt giver generelt til kommuner. Det anbefales, at Køge Kommune ved en revision af beredskabsplanen især bør se på: o Hvorledes der hurtigt etableres en krisestab, der favner de forvaltninger, som er relevante i en varslingssituation, herunder dem der skal varetage kontakt til særlige grupper (børn, ældre, handicappede, fremmedsprogede), og hvilke funktioner kommunen kan varetage som supplement til politiets varsling. o En strategi for krisekommunikation i forhold til såvel presse som borgere, og som omfatter såvel den umiddelbare som den langsigtede kommunikation. Der henvises endvidere til afsnit med 10 gode råd til kommuner samt til de konkrete anbefalinger knyttet til temakapitlerne Anbefalinger til myndigheder En række forhold i et beredskab er ikke knyttet til den enkelte kommune, men er forhold, der fastlægges hos forskellige myndigheder. På basis af evalueringen af forløbet i Køge har CASA følgende anbefalinger. Beredskabsstyrelsen og andre myndigheder bør generelt overveje, om sirenesystemet skal erstattes eller suppleres med andre varslingsmetoder, som i højere grad udnytter den teknologiske udvikling (fx direkte sms-besked). Endvidere bør det undersøges, om der ved vandforureninger kan tilsættes farve som led i varslingen. Sundhedsstyrelsen anbefales at foretage sin egen erfaringsopsamling omkring sygdomsregistreringen med henblik på at vurdere, om der kan gennemføres ændringer, der hurtigere og mere præcist kan give et sygdomsoverblik i en krisesituation. Det anbefales ligeledes, at en sådan erfaringsopsamling også ser på, hvordan man sikrer, at lægerne er informerede og ved, hvorledes de skal forholde sig til borgerhenvendelser både i den indledende fase og undervejs i forløbet. Beredskabsstyrelsen bør overveje om deres vejledninger kan understrege rolle- og ansvarsfordelingen mellem forskellige myndigheder i en varslingssituation (kommune, politi og embedslæge), herunder at en høj gensidig information er vigtig i den umiddelbare fase. Tilsvarende kan understreges rolle- og ansvarsfordelingen mellem myndigheder repræsenteret i en nedsat Koordinationsgruppe for at forebygge, at man her skal bruge unødig tid på at drøfte roller og ansvar i den hektiske indledende fase. 15

20 Lovgiverne bør overveje at pålægge almene (private) vandværker at være koblet på en kommunal beredskabsplan, hvilket i dag alene er en anbefaling. Dette skal ses i lyset af, at kommunernes vandforsyninger i dag ofte består af en kommunal enhed samt en lang række private vandværker. Vandværksforeningerne, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen bør overveje at udarbejde retningslinjer til kommuner om dilemmaet mellem at lukke for vandet i forbindelse med drikkevandsforureninger kontra hurtig udskylning. Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen opfordres til sammen at udarbejde en guide til prøvetagningsprogram ved vandforureninger. Kommunernes Landsforening bør overveje at udforme en beskrivelse af regler og ansvar for byrådsmedlemmer, der sidder i bestyrelser for kommunale selskaber som 60 selskaber m.m., så såvel kommuner og bestyrelsesmedlemmer er bekendte med rolle- og ansvarsfordelingen i forhold til disse selskaber, samt hvorledes de kan/bør forholde sig i en situation, hvor et sådant selskab involveres i en sag, der kan være ansvarspådragende. Lovgiverne bør overveje at oprette en central krisekasse, der kan kompensere for udgifterne hos offentlige instanser, der inddrages i at bistå en kommune fx uventede omkostninger til analyser, som offentlige institutioner foretager. Miljøstyrelsen bør overveje, om der er behov for forsøg og vidensopbygning omkring desinficering/klorering. Miljøstyrelsen opfordres endvidere til at udarbejde regler vedrørende kimtal efter klorering gode råd Med afsæt i evalueringen og tankerne bag en helhedsorienteret beredskabsplanlægning vil vi pege på følgende 10 råd, som en kommune bør overveje at inddrage i sin beredskabsplanlægning og som bygger ovenpå en eksisterende redningsberedskabsplan. Der henvises i øvrigt til de konkrete anbefalinger, som omtales under temakapitlerne. 1. Lav rutiner til at holde beredskabsplanen opdateret med navne og telefonnumre på nøglepersoner og funktionsstillinger, der er tildelt bestemte opgaver, herunder håndtering af hændelser uden for normal arbejdstid. 2. Beredskabsplanen skal indeholde anvisning på, hvorledes man meget hurtigt mobiliserer relevante personer i forskellige forvaltninger, som i en varslingssituation er vigtige. Det kan fx dreje sig om kontakt til daginstitutioner, ældreområdet, handicappede og fremmedsprogede. 3. Udarbejd instruks til ansatte om, hvorledes man forholder sig ved risikohenvendelser og indfør et internt system for generel alarmering 16

Fælles koncept for beredskabsplan for vandforsyninger --- Region Syd - 14. maj 2008 Annette Raben

Fælles koncept for beredskabsplan for vandforsyninger --- Region Syd - 14. maj 2008 Annette Raben Fælles koncept for beredskabsplan for vandforsyninger --- Region Syd - 14. maj 2008 Annette Raben Køge-sagen: Forurening giver opmærksomhed! 2 Med pressen i hælene 3 Hektisk aktivitet i Kommandocentralen

Læs mere

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I Godkendt af byrådet den 10. maj 2011 Niveau I-beredskabsplan for Vejen Kommune Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Sammenhæng mellem

Læs mere

Indhold af beredskabsplan

Indhold af beredskabsplan BEREDSKABSPLAN Indhold af beredskabsplan 1. Kort om beredskabsplaner. s. 2 2. Generel ansvarsfordeling. s. 2 3. Generel handling i beredskabssituationer. s. 3 4. splan ved akut forurening af kildeplads.

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Holbæk kommunes generelle beredskabsplan, Plan for fortsat drift. UDKAST Dato for gennemgang: 051113 Planens dato: 23. oktober 2013 BRS sagsnr.

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet: Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationerne er udarbejdet d.01/03/2009 og sidst revideret d.14/05/2014 Informationerne

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Beredskabsplan 2013 - Plan for fortsat drift for Varde Kommune Dato for gennemgang: 3. april 2013 Planens dato: 1. februar 2013 BRS sagsnr. 2010/015302

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Generelt ------------------------------------------------ 2. Alarmeringsliste - telefonnumre------------------ 3

Generelt ------------------------------------------------ 2. Alarmeringsliste - telefonnumre------------------ 3 Indholdsfortegnelse Generelt ------------------------------------------------ 2 Alarmeringsliste - telefonnumre------------------ 3 Akut forurening af kildeplads---------------------- 4 Forurening af forsyningsanlæg--------------------

Læs mere

Beredskabsplan for xx vandværk

Beredskabsplan for xx vandværk Beredskabsplan for xx vandværk Planen omfatter følgende kapitler: 1. Vurdering af krisen/forureningen 2. Hedensted Kommunes beredskab 3. Ekstern telefonliste 4. Intern telefonliste 5. Alarmering udover

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift i Rebild Kommune Dato for gennemgang: 12. november 2013 Planens dato: 1. juli 2013 BRS sagsnr. 2010/017490 Anledning til

Læs mere

Beredskabsplan for XXXX Vandværk

Beredskabsplan for XXXX Vandværk Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Anvendelse 2. Alarmeringsplan 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste følsomme forbrugere

Læs mere

Beredskabsplan. Generelt 1. Beredskabsplan, Skjellerup Vandværk I/S. 2. Generel ansvarsfordeling

Beredskabsplan. Generelt 1. Beredskabsplan, Skjellerup Vandværk I/S. 2. Generel ansvarsfordeling Beredskabsplan Generelt 1. Beredskabsplan, Skjellerup Vandværk I/S Denne beredskabsplan for Skjellerup er udarbejdet med henblik på at sikre opretholdelse af vandværksdrift i forskellige former for krisesituationer,

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

Beredskabsplan for XXXX Vandværk

Beredskabsplan for XXXX Vandværk Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en beredskabsplan? 2. Hvordan sker alarmeringen? 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste

Læs mere

Beredskabsplanlægning går med andre ord ud på at skabe robuste organisationer.

Beredskabsplanlægning går med andre ord ud på at skabe robuste organisationer. Beredskabsplanen 1 DANVA, 13. + 14. marts 2012, Peter Nordahn Forberedt på krisen 2 Beredskabsplanlægning handler om at forberede sig på de hændelser, der ikke kan klares ved hjælp af almindelige ressourcer

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

Støvring Vandværk A.M.B.A.

Støvring Vandværk A.M.B.A. Beredskabsplan For Støvring Vandværk A.M.B.A. Vandværk under Vandråd Randers 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning.3 A. Vurdering af beredskabssituationen 4 B. Intern telefonliste 5 C.

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Plan for fortsat drift - Skanderborg Kommune Dato for gennemgang: 17. maj 2013 Planens dato: 9. april 2013 BRS sagsnr. 2010/015296 Anledning til

Læs mere

Beredskabsplan for I/S Vester Sottrup Vandværk

Beredskabsplan for I/S Vester Sottrup Vandværk Beredskabsplan for I/S Vester Sottrup Vandværk Indhold Indledning... 2 Alarmering... 2 Alarmplan... 3 Organisering... 4 Telefonlister til vandværkets bestyrelse og driftspersonale... 6 Telefonliste til

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Viborg Kommunes Beredskabshandleplan Dato for gennemgang: 23. september 2014 Planens dato: 21. maj 2014 BRS sagsnr. 2014/033669 Anledning til planens

Læs mere

Beredskabsplan. Vandværkets bestyrelse har det generelle ansvar overfor forbrugerne mht. levering af tilstrækkeligt og rent drikkevand.

Beredskabsplan. Vandværkets bestyrelse har det generelle ansvar overfor forbrugerne mht. levering af tilstrækkeligt og rent drikkevand. 1. Beredskabsplan, Ryomgård Vandværk Beredskabsplan Denne beredskabsplan for Ryomgård Vandværk er udarbejdet med henblik på at sikre opretholdelse af vandværksdrift i forskellige former for krisesituationer,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Beredskabsplan for Herslev Vandværk

Beredskabsplan for Herslev Vandværk Beredskabsplan for Herslev Vandværk 1 / 15 Beredskabsplan for Herslev Vandværk I henhold til Beredskabsloven (nr. 660 af 10/06/2009, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=123670) skal der

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Danrice A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Danrice A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Drikkevand. Alarmering. Geografisk omfang: (På vandværk/ledningsnettet/antal berørte forbrugere (særligt følsomme))

Drikkevand. Alarmering. Geografisk omfang: (På vandværk/ledningsnettet/antal berørte forbrugere (særligt følsomme)) Alarmering D 1 Side 1 Tjekliste til modtager af alarm (Findes som skabelon) Meddelelse vedrørende unormal vandforsyning (Hvornår og hvordan, via analyse/forbrugere/vandværk/embedslæge) Forureningens art:

Læs mere

BEREDSKABSPLAN Udgave 3 / 19.11.2015

BEREDSKABSPLAN Udgave 3 / 19.11.2015 FEJRUP STRAND VANDVÆRK A.M.B.A. BEREDSKABSPLAN Udgave 3 / 19.11.2015 INDHOLD. 1. Formål. 2. Ansvar 3. Beredskabssituationer 4. Handlings procedurer Bilag: A Alarmeringsliste B Dokumentationsskema 1 FORMÅL.

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DANPO A/S ÅGADE 2, FARRE, 7323 GIVE Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

FORURENING AF VANDFORSYNINGSANLÆG OMFANG, ERFARINGER OG GODE RÅD TIL AT UNDGÅ DEM

FORURENING AF VANDFORSYNINGSANLÆG OMFANG, ERFARINGER OG GODE RÅD TIL AT UNDGÅ DEM FORURENING AF VANDFORSYNINGSANLÆG OMFANG, ERFARINGER OG GODE RÅD TIL AT UNDGÅ DEM DISPOSITION Drikkevandsforureninger i Danmark Omfang og konsekvenser af Køge-sagen Hvordan kan forureninger forebygges?

Læs mere

BEREDSKABSPLAN. Sommersted Vest Vandværk

BEREDSKABSPLAN. Sommersted Vest Vandværk BEREDSKABSPLAN for Sommersted Vest Vandværk Udgave af december 2010 Side 1 Indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Alarmerings- og telefonliste Forholdsregler og handleplan Kortmateriale/Foto

Læs mere

På denne baggrund har Evalueringsgruppen igangsat en evaluering af branden på Toelt Losseplads.

På denne baggrund har Evalueringsgruppen igangsat en evaluering af branden på Toelt Losseplads. KOMMISSORIUM 1. marts 2010 CSB/IBE Sagsnr.: 2009/013818 Sagsbehandler: PHS Baggrund for evalueringen Den 17. oktober 2009 udbrød der brand på Toelt Losseplads i Nordsjælland. Branden krævede mange ressourcer

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

SØNDERSØ KOMMUNE BEREDSKAB VED AKUT FORURENING AF DRIKKEVANDET I

SØNDERSØ KOMMUNE BEREDSKAB VED AKUT FORURENING AF DRIKKEVANDET I BEREDSKAB VED AKUT FORURENING AF DRIKKEVANDET I SØNDERSØ KOMMUNE 1. Handlingsplan Denne handlingsplan er udarbejdet med henblik på at afklare initiativpligt og kompetenceforhold i tilfælde af en akut drikkevandsforurening.

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Randers Kommune. Er du klar til krisen?

Randers Kommune. Er du klar til krisen? Randers Kommune Er du klar til krisen? Er du klar til krisen? Det lyder som en kliché, men er et faktum: Der findes to slags kommuner: De, der har været i krise, og de, der kommer det. Så er spørgsmålet:

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING Revideret 24.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED med lageradresse ERHVERVSPARK VANDEL, NORDLIGE PARALLELBANE 8-16, 7184 VANDEL Revideret: 14.1.2015

Læs mere

Dan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Dan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold Dan-Foan Aps.... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 2 2 Planens mål... 2 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver...

Læs mere

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning:

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning: NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen TMF-Sekretariat og byggesager Beredskabspolitik for Køge Kommune Indledning: Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Køge Kommune har en ambition

Læs mere

Beredskabsplan for Hjerm Vandværk

Beredskabsplan for Hjerm Vandværk Beredskabsplan for Hjerm Vandværk Indholdsfortegnelse 1 Kort om beredskabsplaner 2 Generel ansvarsfordeling 3 Generel handling i beredskabssituationer 4 Handleplan ved akut forurening af kildeplads 5 Handleplan

Læs mere

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN Bright Star Fireworks A/S Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB)

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE Revideret 25.01.2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større uheld og

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

CARPENTER ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

CARPENTER ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN CARPENTER ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Forord... 3 Planens mål... 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 - evalueringsproces, konklusioner og implementering af læringspunkter Øvelsesseminar den 11. maj 2011 Sigrid Paulsen,

Læs mere

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole Sorg og Krise Amager Fælled Skole Sorg og Krise har følgende emner: Handleplan for Sorg og Krise Indledning Udviklingsområde Sorg og krise Handleplan for Sorg og Krise Amager Fælled Skole Udvalgsgruppe

Læs mere

Beredskabsplan. Fjerritslev Vand a.m.b.a. 9690 Fjerritslev. www.fjerritslevvand.dk. Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål...

Beredskabsplan. Fjerritslev Vand a.m.b.a. 9690 Fjerritslev. www.fjerritslevvand.dk. Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål... Beredskabsplan Fjerritslev Vand a.m.b.a. www.fjerritslevvand.dk Indholdsfortegnelse Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål... 1.2 Lovgrundlag... 2. Forsyningsområde... 2.1 Nødforsyning... Muligheder

Læs mere

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR KØBENHAVNS VESTEGNS KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR PAPYRO-TEX A/S Skinderskovvej 32-36, 2730 Herlev, Revideret 08.07.2013 Side 2 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN APM TERMINALS EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf.

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf. Forord. Dette materiale er udarbejdet af Børnehuset Bakkebo s personale og er en blanding af en kriseplan på det mere tekniske niveau og en omsorgsplan, på det sociale og følelsesmæssige plan. Materialet

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Beredskabsplan for Rinkenæs Vandværk

Beredskabsplan for Rinkenæs Vandværk Beredskabsplan for Rinkenæs Vandværk Sidst revideret: 191115 Indhold Indledning... 2 Alarmering... 2 Alarmplan... 3 Organisering... 4 Telefonlister til vandværkets bestyrelse og driftspersonale... 6 Telefonliste

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Der er klare regler for, hvordan virksomhederne skal agere, hvis der er mistanke om, at de fødevarer de markedsfører, er forurenede.

Der er klare regler for, hvordan virksomhederne skal agere, hvis der er mistanke om, at de fødevarer de markedsfører, er forurenede. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 272 Offentligt Fødevarestyrelsen Dato: 28.08.2005 J.nr.: 433-42 Samrådsdrøftelse 6. september 2005 Ad FLF alm.

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012

Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012 Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012 Behov for kommunikationsrådgivning Styrkelse af rådgivningsfunktionen i Kommunikationscentret Kommunikationsanalysen viser,

Læs mere

Ekstern beredskabsplan. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup

Ekstern beredskabsplan. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup Indholdsfortegnelse 1 Forord...3 2 Planens mål...3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver...3 4 Indsatsleder redningsberedskab

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN AIR LIQUIDE DANMARK A/S HEDENSTED OXYGEN FABRIK FREJASVEJ 4, 8722 HEDENSTED Revideret 20.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden

Læs mere

Når tingene er som de bør være!

Når tingene er som de bør være! Når tingene er som de bør være! Ja så er der tid til det her Men weekenden 12. 15. januar 2007 Blev en sort dag for det danske drikkevand & især forbrugerne i Vandværket Lyngens forsyningsområde Velkommen

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord...

Læs mere

Solae Denmark A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Solae Denmark A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Forord... 3 Planens mål... 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 Ansvarsfordeling ved iværksættelse af

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S.

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. 1 Forord 2 Planens mål 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver 5 Indsatsleder sundhedsberedskabs

Læs mere

Høringsvar til praksisplanen

Høringsvar til praksisplanen Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos

Læs mere

Retningslinjer for Vandværk i tilfælde af drikkevandsforurening og vandmangel.

Retningslinjer for Vandværk i tilfælde af drikkevandsforurening og vandmangel. Retningslinjer for Vandværk i tilfælde af drikkevandsforurening og vandmangel. 1 Indholdsfortegnelse Vandforsyningens retningslinjer... 2 Ansvar og kompetence for driften af vandværket... 4 Alarmeringsplan...

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Åbent referat Sundheds- og Omsorgsudvalget. Lukket referat. Den 19. september 2011, kl

Åbent referat Sundheds- og Omsorgsudvalget. Lukket referat. Den 19. september 2011, kl Åbent referat Sundheds- og Omsorgsudvalget Den 19. september 2011, kl. 18.15-18.45 115. Orientering om beboerforhold på Brevduebanen 1 Lukket referat Ingen sager 115. Orientering om beboerforhold på Brevduebanen

Læs mere

Ingeniørforeningen 20. maj 2014

Ingeniørforeningen 20. maj 2014 Ingeniørforeningen 20. maj 2014 Statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer Oplæg ved Gitte Korff, sekretariatschef for statsrevisorerne Lene Schmidt, kontorchef

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Beredskabsplan. for Stormflodsberedskabet i. Faaborg-Midtfyn Kommune 2012

Beredskabsplan. for Stormflodsberedskabet i. Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Beredskabsplan for Stormflodsberedskabet i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Stormflodsberedskab i Faaborg- Midtfyn Kommune Afsnit : Side : 1 Dato : 08-01-2014 FORORD Denne beredskabsplan er udarbejdet med

Læs mere

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark

Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: Dato:14 februar 2014 Udarbejdet af: Maiken Klitgaard Høst E-mail: maiken.klitgaard.host@rsyd.dk Telefon: 21 58 99 64 Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Gennemgang af den generelle beredskabsplan Gennemgang af den generelle beredskabsplan Planens titel: Generel Beredskabsplan 2016 Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner. Dato for gennemgang: 7. april 2016 Planens dato: 2016 BRS sagsnr. 2016/039668 Anledning

Læs mere

Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan

Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan http://beredskab.htk.dk November 2010 1 Beredskab Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker,

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN NORDALIM A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup Revideret: 25.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større

Læs mere

Beredskabsplan for Ringsted Kommune

Beredskabsplan for Ringsted Kommune Beredskabsplan for Ringsted Kommune April 2013 Indholdsfortegnelse BEREDSKABSPLAN FOR RINGSTED KOMMUNE...1 INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 1. Indledning 1.1 Formål Denne plan har til formål at sikre, at Ringsted

Læs mere

AarhusKarlshamn A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

AarhusKarlshamn A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Forord... 3 Planens mål... 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 Ansvarsfordeling ved iværksættelse af

Læs mere

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Indhold Indledning... 3 Kommunikationsværdierne... 4 1 Intern kommunikation... 4 1.2 Linjekommunikation... 4 1.3 Sermeeraq... 4 1.4 E-mail... 5 2. Ekstern

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN Oliehavnsvej

EKSTERN BEREDSKABSPLAN Oliehavnsvej SAMTANK A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN Oliehavnsvej 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved

Læs mere

PLOV BEREDSKABSPLAN -

PLOV BEREDSKABSPLAN - PLOV BEREDSKABSPLAN - for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger (den lange version) I henhold til Lov om elevers og studerendes Undervisningsmiljø er danske institutioner i dag bl.a. med baggrund

Læs mere

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Notat Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Sidst redigeret 24.06.2010/ 20.08.2010 KOMMISSORIUM 1. Baggrund Styregruppen tager

Læs mere

Erfaringer fra vandforureningen 2010 i det nordlige Aarhus

Erfaringer fra vandforureningen 2010 i det nordlige Aarhus Erfaringer fra vandforureningen 2010 i det nordlige Aarhus FAKTA om forureningen Vandforureningen varede fra lørdag d. 21. august til onsdag d. 25. august 2010 13.000 husstande svarende til ca. 20.000

Læs mere