Evaluering af håndteringen af forureningen af drikkevandet fra Vandværket Lyngen i Køge Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af håndteringen af forureningen af drikkevandet fra Vandværket Lyngen i Køge Kommune"

Transkript

1 Evaluering af håndteringen af forureningen af drikkevandet fra Vandværket Lyngen i Køge Kommune August 2007 Karl Vogt-Nielsen, Pernille Hagedorn-Rasmussen og Inge Larsen

2 CASA Evaluering af håndteringen af forureningen af drikkevandet fra Vandværket Lyngen i Køge Kommune August 2007 Karl Vogt-Nielsen, Pernille Hagedorn-Rasmussen og Inge Larsen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Evaluering af håndteringen af forureningen af drikkevandet fra Vandværket Lyngen i Køge Kommune 8 CASA, August 2007 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4

5 Indholdsfortegnelse Forord Indledning: Den helhedsorienterede beredskabsplanlægning Konklusioner og hovedanbefalinger Resumé af evalueringen Hovedanbefalinger Anbefalinger til Køge Kommune Anbefalinger til myndigheder gode råd Udgangssituationen i Køge Kommunalreformen, ny borgmester mm Andre vigtige aspekter Spilleregler ved vandforureninger Køge Kommunes beredskabsplan Vandværket Lyngens beredskabsplan Opsamling Relevante guides og vejledninger Tema 1: Fra erkendelse til varsling og stop for forureningen Vandværkets reaktion på borgerhenvendelser Kommunens reaktion på borgerhenvendelser Kommunens reaktion internt Varslingen af befolkningen Varsling af fødevarevirksomheder Stop for forureningen Anbefalinger Tema 2: Koordinationsgruppen Oprettelsen af Koordinationsgruppen Roller og organisering Hvem tager hånd om en vandforurening? Den enkelte aktørs rolle Rolle i forhold til kommunens ledelse og politikere Logbog og referater Anbefalinger Tema 3: Overblik og kildesporing Overblik via vandprøver kræver flere hensyn Svært at få overblik over sygdomsbilledet Vigtigt overblik over vandledningsnettet Kildesporing og årsag Flere indicier Hvad betyder de juridiske aspekter? Anbefalinger Tema 4: Nødforsyning og genopretning Effektiv nødforsyning Det lange forløb giver ekstra behov...44

6 7.2 Genopretning af drikkevandsforsyningen Anbefalinger Tema 5: Samspillet mellem forvaltning og politikere Orientering af byrådet Kommunens talsmand selskaber og regler for tilsyn med disse Renseanlægget (KER) Tilsyn med renseanlægget Bestyrelsen for renseanlægget (KER) Anbefalinger Tema 6: Kommunikationsstrategi Informationsarbejdet og Koordinationsgruppen Intern information i forvaltningen Hvordan blev borgerne informeret i Køge? Hjemmesiden Hotline Pressen Breve til borgerne Info-skurvogn Fik borgerne i Køge, hvad de havde brug for? Fravalg af borgermøder Pressemeddelelser som borgerinfo Politikerne var usynlige for borgerne Samarbejdet med pressen Gode råd om krisekommunikation Forureningen set i et borgerperspektiv Borgerne fra det hvide område Borgerne fra det røde område Repræsentanter for rød zone en borgergruppe Perspektiver på borgernes oplevelser Bilag 1: Koordinationsgruppen m.fl Bilag 2: Hændelsesbeskrivelse Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse Bilag 4: Tekniske rapporter og den mest sandsynlige forklaring Bilag 5: Oversigt over pressemeddelelser, breve til borgere/husstande samt rapporter Bilag 6: Eksempler på GIS-kort Læsevejledning Rapporten er bygget op om en række temaer, der som udgangspunkt kan læses hver for sig og derfor har enkelte overlap i gennemgangen, da flere temaer griber ind i hinanden. Den grundige læser kan med fordel starte med at læse den detaljerede hændelsesbeskrivelse (bilag 2). 2

7 Forord I weekenden d januar 2007 sker der en forurening af drikkevandsforsyningen til en række boliger og virksomheder i den nordlige del af Køge. I løbet af weekenden indkommer de første meldinger fra beboere til det private vandværk, som dækker området, og fra mandag til kommunens forvaltning. Køge Kommune nedsætter en krisestab kaldet Koordinationsgruppen som mødes første gang mandag d. 15. januar kl Denne evaluering er en procesevaluering af Koordinationsgruppens indsats, som den kan kortlægges og vurderes i perioden fra forureningen og frem. Evalueringens fokus er: o Koordinationsgruppens håndtering af sagen, herunder sammenhæng mellem viden, beslutninger og handlinger set i et tidsforløb og omkring forskellige problemstillinger. o Samspillet med og mellem det politiske niveau. o Befolkningens oplevelser og vurdering af forløbet. Sigtet med evalueringen er at se fremad og udnytte erfaringerne fra handlingsforløbet i Køge Kommunes egen beredskabsplanlægning samt, at andre kommuner og myndigheder kan udnytte erfaringerne fra forløbet i Køge. Evalueringens basis har været at inddrage de forskellige involverede aktører for at give en reel afdækning af, hvorledes håndteringen er foregået, forløbet er oplevet, og hvordan erfaringer udnyttes. Vi vil gerne takke de mange personer i Koordinationsgruppen, i Køge Kommunes forvaltning og blandt politikerne samt borgerne i de berørte områder for at have bidraget konstruktivt til, at vi med denne evaluering kan tegne et så præcist billede som muligt af hændelsesforløbet, når en katastrofe bygger sig op og skal håndteres. Det skal her endvidere bemærkes, at evalueringen primært er baseret på interview fortaget 2-3 måneder efter forureningen, hvilket naturligvis påvirker, hvor præcist de involverede kan huske et forløb i den detaljeringsgrad, som vi har prøvet at beskrive især de første dage. Derfor kan afvigelser i beskrivelser formentlig forklares hermed. Som led i evalueringen har CASA inddraget Beredskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Det skal understreges, at rapportens anbefalinger er CASAs. Beredskabsstyrelsens bidrag har været generelle synspunkter vedrørende beredskabsplanlægning, krisestyring og krisekommunikation. Miljøstyrelsens bidrag har været synspunkter vedrørende vandforureninger. 3

8 4

9 1 Indledning: Den helhedsorienterede beredskabsplanlægning Beredskabsstyrelsen anbefaler, at myndigheder generelt planlægger et beredskab, som går ud over redningsberedskabet. Det er defineret som den helhedsorienterede beredskabsplanlægning. Sigtet er, at selvom alvorlige forstyrrelser, ulykker og katastrofer aldrig helt vil kunne undgås, kan sandsynligheden og konsekvenserne imidlertid reduceres væsentligt. Beredskabsstyrelsen anbefaler en proces for beredskabsplanlægning, der omfatter følgende elementer: o Mål og organisering. o Risiko- og sårbarhedsanalyse. o Forebyggelse. o Forberedelse. o Kompetenceudvikling. o Evaluering og udvikling. Processen skal betragtes som en kontinuerlig proces, der har til formål at sikre, at de enkelte elementer behandles hensigtsmæssigt og i en logisk rækkefølge. Modellen er nærmere beskrevet i en rapport fra Beredskabsstyrelsen 1. I denne sammenhæng er det især indsatsen omkring Forberedelse, vi fokuserer på. Kommuner anbefales at beskrive et beredskab, som det daglige beredskab ikke forventes at kunne håndtere. Bl.a. fremhæves det, at der skal beskrives de foranstaltninger, der skal iværksættes, når de almindelige dagligdags, forudsigelige driftssituationer overgår til situationer, der stiller krav af en sådan karakter eller et sådant omfang, at de daglige rutiner og ressourcer ikke længere slår til, herunder planlægning af kommunikation suppleret med en beskrivelse af, hvordan myndigheden vil implementere planen i organisationen således, at de personer, som skal udføre planen, sættes i stand til dette. Erfaringerne fra vandforureningen i Køge viser netop, at krisestyring ikke kun er et anliggende for redningsberedskaberne, men at alle forvaltningsområder bør inddrages aktivt i planlægningsprocessen. Kommuner bør generelt være opmærksomme på, at ekstraordinære hændelser ofte er kendetegnet ved, at man ikke har stået i situationen før. Det er derfor særdeles væsentligt, at kommunens samlede beredskab er så robust 1 Helhedsorienteret beredskabsplanlægning information, inspiration og praktik. Beredskabsstyrelsen

10 og fleksibelt, at man hurtigt kan tilpasse sin respons efter omstændighederne. Beredskabsplanlægning kan generelt illustreres via nedenstående figur. Den optrukne linje udtrykker en faktisk efterspørgsel efter krisestyring og indsats. Den stiplede udtrykker den krisestyring og indsats, der kan ydes ved en given beredskabsplanlægning. Gabet mellem disse to kurver udtrykker et forbedringspotentiale. En detaljeret beredskabsplanlægning kan gøre den stiplede linje stejlere, dvs. at man hurtigere når op på en indsats, som svarer til efterspørgslen. Behov for krisestyring Tid Generelt vil arbejdet med en helhedsorienteret beredskabsplanlægning gøre kommunen mindre afhængig af held, som i stedet erstattes af planlægning og systematik. Der findes eksempler på kommuner, der har arbejdet med nogle af disse aspekter: I en jysk kommune findes en beredskabsplan for drikkevandforsyningen. Foruden retningslinjer for, hvem der skal udtale sig til pressen på vegne af kommunen (den tekniske direktør) findes her også skabeloner til breve til borgere. Et brev, der beskriver kogeanbefalinger og et brev, der beskriver nødvandsforsyningen. Derudover er det på forhånd besluttet, at såfremt det bliver nødvendigt at indføre brugsforbud, så skal alle borgere have et brev. Der er desuden beskrevet, hvem der skal indkaldes, når der er brug for husstandsomdeling af breve. I en anden (større) kommune findes også en kommunikationsplan for kommunens beredskab. Den er mere omfattende end den ovennævnte, da kommunen er stor, men grundlæggende indeholder den de samme beslutninger: Hvem udtaler sig til pressen? Hvordan skal borgerne informeres? Kommu- 6

11 nen har fastlagt, at det sker via hjemmeside, presse og en telefonisk hotline. Desuden findes der for hver funktion såkaldte actioncards, der præciserer, hvordan man opretter en hotline, hvad pressefunktionen skal gøre, hvad web-funktionen skal gøre osv. 7

12 8

13 2 Konklusioner og hovedanbefalinger Køge Kommune oplevede i januar 2007 en af de største og mest omfattende drikkevandsforureninger nogensinde i Danmark. Erfaringerne fra Køge kan alle kommuner have nytte af, når deres beredskab skal revideres. Køge Kommune havde en beredskabsplan, der som i mange andre kommuner opfylder kravet til et redningsberedskab, der benyttes som udgangspunkt for den umiddelbare indsats og den praktiske indsats omkring alternativ vandforsyning etc. Evalueringen bekræfter imidlertid, at Køge samt andre kommuner med fordel kan udarbejde en helhedsorienteret beredskabsplan, som er kendetegnet ved, at forvaltningerne inddrages i en planlægning, der gør en kommune bedre rustet til at håndtere den umiddelbare indsats samt planlægge fx krisekommunikationen med befolkningen et aspekt som ofte er underprioriteret i krisesituationer. Evalueringen viser, at den samlede indsats over det lange forløb var ganske effektiv. Kommunen reagerede hurtigt på de første mistanker og fik varslet via politiet, kilden til forureningen blev afbrudt hurtigt og nødforsyning af vand m.m. blev etableret. Vandledningsnettet blev genoprettet, ganske vist over en lang periode, men det skyldtes, at det var nødvendigt at gennemføre en klorering. Evalueringen viser dog også, at man især i kaosperioden løber ind i en række større og mindre problemer samt, at kommunen undervurderede vigtigheden af krisekommunikationen. Det er således vurderingen, at håndteringen af krisekommunikation har medført en række konflikter mellem hhv. forvaltningen og politikerne samt kommunen og de berørte borgere. Et væsentligt problem i vandforureningssagen har været, at det ikke har været muligt at dokumentere, hvorledes forureningen helt præcist er foregået. Man havde fra første dag en formodning om, at kilden kunne være renseanlægget, men dette kunne alene påvises via indicier. Det er evalueringens konklusion, at dette forhold langt hen ad vejen har kompliceret indsatsen væsentligt og også påvirket samspillet mellem forvaltningen og hhv. politikere og borgere. En vigtig vinkel i evalueringen er at illustrere, hvorledes en helhedsorienteret beredskabsplanlægning kan forebygge en række potentielle problemstillinger samt sikre, at en kommune forlods har lagt en strategi for sin krisekommunikation. Vi benytter således forløbet i Køge og holder det op mod en ideel beredskabsplan. Når der påpeges problemstillinger i håndteringen i Køge, kan dette derfor ikke nødvendigvis ses som en konkret kritik af, hvorledes hånd- 9

14 teringen rent faktisk foregik, men som illustration af, hvorledes et forløb kan være, og hvorledes en forudgående helhedsorienteret planlægning vil kunne betyde, at man står bedre rustet, næste gang en krisesituation opstår i Køge eller i andre kommuner. 2.1 Resumé af evalueringen Reaktionstiden, fra den første henvendelse (en borger, der ringer mandag den 15. januar kl. 9) til alarmering gennemføres, var hurtig. Det er både set i lyset af de informationer, som forvaltningen får i dette tidsrum og set i lyset af den tid, der er nødvendig for at vurdere situationen. Forvaltningen valgte korrekt at benytte forsigtighedsprincippet og indførte et drikkeforbud i hele Vandværket Lyngens forsyningsområde omfattende borgere. Køge Kommune beslutter ca. kl at udsende alarm via politiet og at sammenkalde en krisegruppe bestående af centrale aktører i kommunen, Vandværket Lyngen og en række myndigheder. Denne koordinationsgruppe samles kl , hvilket anses for en hurtig og effektiv indsats. Selvom Køge Kommune havde beredskabsplaner, opstod der især i den indledende kaosperiode en række problemer, og der bruges megen tid på at organisere ting, som en helhedsorienteret beredskabsplan i et vist omfang kan tage højde for. Det skal understreges, at den umiddelbare indsats, før koordineringsgruppen samles, indebærer, at kilden til forureningen stoppes, og der iværksættes en udskylning af ledningsnettet, som forebygger en spredning af forureningen. Selve alarmeringen foregår imidlertid ikke optimalt. Kun få borgere i vandværkets forsyningsområde bliver varslet direkte, da politiets umiddelbare indsats (højttalervogne) er koncentreret i det område, hvor der er meldt om sygdom. Politiet udsender dog besked til medier om drikkeforbuddet i hele området, og det medfører, at borgerne i området hovedsageligt bliver opmærksomme på forbuddet indirekte via familie, venner og naboer, som har hørt det i radioen eller set det på tekst-tv. Evalueringen viser, at det er vigtigt med fuld information i de første timer mellem de tre centrale aktører ved alarmering: kommunen, politiet og embedslægen om den viden, man har. Embedslægen får i perioden frem til det første møde i Koordinationsgruppen kl. 14 ikke information om, at der er mistanke om, at der kan være spildevand i drikkevandsystemet. Da det på mødet besluttes at iværksætte sirenealarm, går der flere timer, før denne effektueres, og samlet forløber der 6½ timer fra den første alarmering til sirenealarmen lyder. 10

15 I en situation, hvor minutter og timer kan være afgørende for, hvor mange der bliver syge, burde varslingen have været mere omfattende. Det er vigtigt, at alle kræfter i den indledende fase bliver sat ind på at forebygge, at borgerne bruger vandet, og dette kan i en sådan situation ikke overlades til politiet alene. En kommune har også en opgave i at bidrage til alarmeringen med alle de virkemidler, den kan. Koordinationsgruppen blev hurtigt nedsat, og der er enighed i Koordinationsgruppen om, at arbejdsformen og ledelsen af indsatsen har været yderst konstruktiv og effektiv. Gruppens medlemmer efterlyser en lejlighedsvis dialog med kommunens øverste ledelse såvel i forvaltning som politisk. Det samme ønske er udtrykt blandt politikerne. Det er konklusionen, at Koordinationsgruppen i sine beslutninger har arbejdet samvittighedsfuldt ud fra forsigtighedsprincippet og kun frigivet drikkevandet i områder, når de var absolut sikre på, at der ikke var fare for borgernes sundhed. Koordinationsgruppen har i hele perioden ydet en stor indsats, hvor der også er arbejdet ihærdigt mellem møderne. Overblikket over forureningen blev hæmmet af, at det var vanskeligt og tidskrævende at få et overblik over sygdomsbilledet. Indberetningssystemet hos sundhedsmyndighederne for vand- eller fødevarebetingede sygdomme fungerede ikke efter hensigten. Endvidere valgte man i starten en vandprøvestrategi, hvor man tog prøver for at indkredse, hvor der var forurenet, og hvad forureningen bestod af, og først senere blev prøveprogrammet udvidet til i højere grad også at kunne bruges til at spore kilden til forureningen. Kildesporingen blev meget omfattende. Selvom man fra starten havde kraftig mistanke om, at kilden til forureningen var renseanlægget, gik der 11 dage, før renseanlægget blev erklæret som kilden. Når der gik så lang tid, var det fordi, det ikke kunne bevises, at kilden var renseanlægget, derfor måtte andre muligheder undersøges og afsnøres. Renseanlægget blev som led i kildesporingen gennemgået flere gange, men det var ikke muligt at pege på, hvorledes en forurening konkret var sket. Man kunne således ikke afvise, at kilden rent faktisk var et andet sted. Derfor blev der gennemført en grundig undersøgelse af alle potentielle kilder, herunder mistanker der kom ind via hotlinen fra befolkningen. I de efterfølgende måneder er der gennemført flere undersøgelser, som styrker indicierne for, at renseanlægget er kilden. En endelig dokumentation kræver imidlertid, at nogen indrømmer at have foretaget en ulovlig kobling på rensningsanlægget. Dette er ikke sket, og kommunen har nu valgt at stoppe for yderligere forsøg på at dokumentere, hvad der helt præcist er sket på renseanlægget. Informationen om indsatsen var restriktiv. Kommunen valgte ikke at offentliggøre informationen om tilbageløb på rensningsanlægget, hvilket gav 11

16 grobund for rygter og mistanker. Også internt i Koordinationsgruppen er der rejst kritik af manglende drøftelse i gruppen om denne hændelse. Beredskabsstyrelsen anfører, at myndighederne skal være åbne og ærlige i deres information af offentligheden og medierne. Som grundregel bør myndighederne informere om, hvad man ved, og hvad man ikke ved, så der ikke opstår et nyhedstomrum, der kan blive fyldt ud af rygter og spekulationer. Det er vor vurdering baseret på interview med såvel politikere som borgere at borgerne med fordel kunne have fået flere informationer om arbejdet med kildesporingen. Den begrænsede information om, hvad man rent faktisk foretog sig, og hvilke mulige kilder man undersøgte, gav anledning til rygtedannelser og mistro. Ikke mindst oplysningen om tilbageløbet hos renseanlægget og mistanken om, at spildevand var løbet ud, hvilket de facto var centralt i indsatsen i kildesporingen, var af en karakter, som ville have forebygget en række senere problemer i kommunens samspil med politikere og borgere. Kommunens ledelse er af den vurdering, at man af juridiske årsager ikke kunne udmelde sådanne informationer om kildesporingsprocessen, idet kommunen kunne pådrage sig et erstatningsansvar, såfremt man anklagede mulige forureningskilder som efterfølgende kunne vise sig ikke at have skyld heri. Samtidig ønskede man at undgå at signalere en slingrende proces, hvor der den ene dag meldes en mulig kilde ud, som næste dag aflives og erstattes af en ny mulig kilde. Derfor ville man ikke informere herom, før man var sikker i sin sag. Det er evalueringens vurdering, at det var nødvendigt at undersøge alle muligheder for forurening, før man var sikker i sin sag omkring rensningsanlægget. Men borgerne burde have fået flere objektive informationer omkring kildesporingen, f.eks. om en række af de væsentligste mulige kilder som blev undersøgt nærmere og hvorledes undersøgelserne blev foretaget. Nødberedskab med dækning af de basale behov for vand, bad og vask blev hurtigt etableret og har i det store og hele fungeret tilfredsstillende. Nogle borgere har udtrykt, at når der går op til 2½ måned uden normal vandforsyning, bør kommunen overveje, om man kan øge servicen over for de ramte borgere. Koordinationsgruppen besluttede den 1. februar, efter samråd med Miljøstyrelsen, at klorere hele vandledningsnettet i det røde område. Desinficeringen lykkedes fuldt ud ved en effektiv og rost indsats af Køge Kommunes beredskab. Forvaltningen og politikerne Køge Kommunes borgmester var død ugen før forureningen. Som følge heraf beslutter forvaltningens øverste ledelse, i samråd med den netop indsatte ny borgmester, at den person, der er talsmand for Koordinationsgruppen, også indtil videre skal fungere som kommunens talsmand. Fra politisk 12

17 side er fremført, at selvom denne person har klaret denne opgave godt, så kan det have dårlig signalværdi at lade en afdelingsleder varetage hele kommunens ansigt udadtil i en sådan krisesituation. Med udgangspunkt i erfaringer fra andre kriser fremhæver Beredskabsstyrelsen, at det er vigtigt, at den øverste ledelse hurtigt træder frem og informerer borgere og medier om hændelsen bl.a. for at vise, at man er opmærksom på hændelsen og har taget hånd om situationen. Dette bekræftes af udsagn i fokusgruppemøderne med borgerne i Køge. Politikerne udtrykker, at de har haft vanskeligt ved at holde sig informeret om indsatsen. Forvaltningens ledelse har på den anden side fundet det vanskeligt at betjene politikerne, da det er en unormal situation. Problemet er at finde den rette balance for information. På den ene side skal byens politikere holdes tilstrækkeligt orienteret. På den anden side bør der ikke gå politik i sagen i en krisesituation. Forvaltningens ledelse giver udtryk for, at den gennemførte informationsproces i forhold til politikerne er konfirmeret af disse. CASA vurderer, at ledelsen derfor har vanskeligt ved at forstå kritikken. Evalueringen viser desuden, at der hersker stor usikkerhed om rollefordeling og ansvar, når der, som for renseanlægget, er tale om et 60 selskab. Det er endvidere via evalueringen blevet påpeget, at der hersker mere lempelige tilsynskrav til kommunale virksomheder som renseanlægget i forhold til private miljøbelastende virksomheder (kap. 5 godkendelser). Mange borgere i Køge Nord blev syge af det forurenede drikkevand. En spørgeskemaundersøgelse gennemført af Statens Serum Institut efterfølgende viser, at mindst 224 borgere i det røde område har været syge som følge af vandforureningen. Det er 2/3 af beboerne i området, derudover har gæster været ramt samt medarbejdere på virksomhederne i området. Der har i forbindelse med forureningen været 8 hospitalsindlæggelser, og nogle sygdomsforløb har været meget langvarige. Borgerne har været udsat for en stor omvæltning i deres hverdag. Da sygdommen var overstået, stod man stadig med mange besværliggjorte hverdagsrutiner, der involverer vand. Nogle borgere oparbejdede en frustration over ikke at være blevet tilstrækkeligt hørt, set og forstået. Sat på spidsen kan man sige, at Køge Kommune har dækket borgernes fysiske behov men ikke de følelsesmæssige. Krisekommunikation. Evalueringen fremhæver en række læringspunkter omkring kommunikation. Der er behov for regelmæssig information både eksternt og internt i organisationen, så alle har det samme billede af situationen. Når chefer og toppolitikere er synlige, signalerer det, at sagen tages alvorligt. Man skal fortælle så meget som muligt om det, man ved. Det er 13

18 bedre at være på forkant med informationerne end at skulle mane rygter i jorden. Hjemmesiden er alfa og omega i moderne krisekommunikation, men er kapacitets- og tidskrævende og dækker ikke alle borgere. Oprettelsen af en telefonisk hotline viste sig at være et godt redskab. Borgermøder kan være svære at planlægge og gennemføre i en krisesituation, men er meget efterspurgt af borgere. Borgerne vil høres, ses og tages alvorligt. Et midlertidigt informationscenter (skurvogn) kan blive en god informationsform, men dækker ikke de samme behov som et borgermøde. Køge Kommune benyttede som kommunikationsform primært pressemeddelelser, der af borgere er opfattet som kolde og tekniske. I den indledende fase var der ikke fokus på særlige målgrupper ældre, handicappede, ikke-dansk talende mv. Disse grupper kræver besøg, løbesedler, breve i postkassen og tidlig opfordring til naboer om at hjælpe. I forhold til pressen er det at være talsmand og pressekontakt et meget krævende job. Det skal understreges, at talsmanden får ros for sin indsats fra stort set alle sider. Køge Kommune kunne dog have haft nytte af at gennemføre pressemøder, hvor andre end talsmanden stillede sig til rådighed for pressen. Det er en mulighed for at synliggøre flere aspekter af indsatsen fx alle de myndigheder og kompetencer, der er samlet i Koordinationsgruppen. Køge Kommune kunne formentlig have forebygget en del frustrationer ved at prioritere kommunikation lige så højt som det at finde kilden til forureningen. Det vil sige at afsætte flere ressourcer til kommunikation og prioritere informationsdiskussioner i Koordinationsgruppen højere samt at prioritere dialog med borgerne. 2.2 Hovedanbefalinger Erfaringerne fra sagen er mange. Derfor har vi i rapporten opdelt anbefalingerne efter forskellige målgrupper. Ud over en specifik anbefaling til Køge Kommune er der anbefalinger til myndigheder og til landets kommuner generelt. Udover disse er der i rapportens temakapitler en række mere detaljerede anbefalinger, som er rettet mod kommuner generelt Anbefalinger til Køge Kommune Det anbefales, at Køge Kommune ved næste revision af sin beredskabsplan udbygger den nuværende redningsberedskabsplan til en helhedsorienteret beredskabsplan, der omfatter en plan for, hvorledes kommunen i en krisesituation hurtigt kan mobilisere ressourcer på tværs af forvaltningerne og evt. andre steder for at sikre en optimal hurtig indsats. Det er en politisk beslutning, hvor omfattende en sådan helhedsorienteret plan bør være, og det an- 14

19 befales, at der som oplæg hertil udarbejdes et notat, der forholder sig til de gode råd og anbefalinger, som rapporten i øvrigt giver generelt til kommuner. Det anbefales, at Køge Kommune ved en revision af beredskabsplanen især bør se på: o Hvorledes der hurtigt etableres en krisestab, der favner de forvaltninger, som er relevante i en varslingssituation, herunder dem der skal varetage kontakt til særlige grupper (børn, ældre, handicappede, fremmedsprogede), og hvilke funktioner kommunen kan varetage som supplement til politiets varsling. o En strategi for krisekommunikation i forhold til såvel presse som borgere, og som omfatter såvel den umiddelbare som den langsigtede kommunikation. Der henvises endvidere til afsnit med 10 gode råd til kommuner samt til de konkrete anbefalinger knyttet til temakapitlerne Anbefalinger til myndigheder En række forhold i et beredskab er ikke knyttet til den enkelte kommune, men er forhold, der fastlægges hos forskellige myndigheder. På basis af evalueringen af forløbet i Køge har CASA følgende anbefalinger. Beredskabsstyrelsen og andre myndigheder bør generelt overveje, om sirenesystemet skal erstattes eller suppleres med andre varslingsmetoder, som i højere grad udnytter den teknologiske udvikling (fx direkte sms-besked). Endvidere bør det undersøges, om der ved vandforureninger kan tilsættes farve som led i varslingen. Sundhedsstyrelsen anbefales at foretage sin egen erfaringsopsamling omkring sygdomsregistreringen med henblik på at vurdere, om der kan gennemføres ændringer, der hurtigere og mere præcist kan give et sygdomsoverblik i en krisesituation. Det anbefales ligeledes, at en sådan erfaringsopsamling også ser på, hvordan man sikrer, at lægerne er informerede og ved, hvorledes de skal forholde sig til borgerhenvendelser både i den indledende fase og undervejs i forløbet. Beredskabsstyrelsen bør overveje om deres vejledninger kan understrege rolle- og ansvarsfordelingen mellem forskellige myndigheder i en varslingssituation (kommune, politi og embedslæge), herunder at en høj gensidig information er vigtig i den umiddelbare fase. Tilsvarende kan understreges rolle- og ansvarsfordelingen mellem myndigheder repræsenteret i en nedsat Koordinationsgruppe for at forebygge, at man her skal bruge unødig tid på at drøfte roller og ansvar i den hektiske indledende fase. 15

20 Lovgiverne bør overveje at pålægge almene (private) vandværker at være koblet på en kommunal beredskabsplan, hvilket i dag alene er en anbefaling. Dette skal ses i lyset af, at kommunernes vandforsyninger i dag ofte består af en kommunal enhed samt en lang række private vandværker. Vandværksforeningerne, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen bør overveje at udarbejde retningslinjer til kommuner om dilemmaet mellem at lukke for vandet i forbindelse med drikkevandsforureninger kontra hurtig udskylning. Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen opfordres til sammen at udarbejde en guide til prøvetagningsprogram ved vandforureninger. Kommunernes Landsforening bør overveje at udforme en beskrivelse af regler og ansvar for byrådsmedlemmer, der sidder i bestyrelser for kommunale selskaber som 60 selskaber m.m., så såvel kommuner og bestyrelsesmedlemmer er bekendte med rolle- og ansvarsfordelingen i forhold til disse selskaber, samt hvorledes de kan/bør forholde sig i en situation, hvor et sådant selskab involveres i en sag, der kan være ansvarspådragende. Lovgiverne bør overveje at oprette en central krisekasse, der kan kompensere for udgifterne hos offentlige instanser, der inddrages i at bistå en kommune fx uventede omkostninger til analyser, som offentlige institutioner foretager. Miljøstyrelsen bør overveje, om der er behov for forsøg og vidensopbygning omkring desinficering/klorering. Miljøstyrelsen opfordres endvidere til at udarbejde regler vedrørende kimtal efter klorering gode råd Med afsæt i evalueringen og tankerne bag en helhedsorienteret beredskabsplanlægning vil vi pege på følgende 10 råd, som en kommune bør overveje at inddrage i sin beredskabsplanlægning og som bygger ovenpå en eksisterende redningsberedskabsplan. Der henvises i øvrigt til de konkrete anbefalinger, som omtales under temakapitlerne. 1. Lav rutiner til at holde beredskabsplanen opdateret med navne og telefonnumre på nøglepersoner og funktionsstillinger, der er tildelt bestemte opgaver, herunder håndtering af hændelser uden for normal arbejdstid. 2. Beredskabsplanen skal indeholde anvisning på, hvorledes man meget hurtigt mobiliserer relevante personer i forskellige forvaltninger, som i en varslingssituation er vigtige. Det kan fx dreje sig om kontakt til daginstitutioner, ældreområdet, handicappede og fremmedsprogede. 3. Udarbejd instruks til ansatte om, hvorledes man forholder sig ved risikohenvendelser og indfør et internt system for generel alarmering 16

Indhold af beredskabsplan

Indhold af beredskabsplan BEREDSKABSPLAN Indhold af beredskabsplan 1. Kort om beredskabsplaner. s. 2 2. Generel ansvarsfordeling. s. 2 3. Generel handling i beredskabssituationer. s. 3 4. splan ved akut forurening af kildeplads.

Læs mere

Beredskabsplan for xx vandværk

Beredskabsplan for xx vandværk Beredskabsplan for xx vandværk Planen omfatter følgende kapitler: 1. Vurdering af krisen/forureningen 2. Hedensted Kommunes beredskab 3. Ekstern telefonliste 4. Intern telefonliste 5. Alarmering udover

Læs mere

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationerne er udarbejdet d.01/03/2009 og sidst revideret d.14/05/2014 Informationerne

Læs mere

Beredskabsplan. Generelt 1. Beredskabsplan, Skjellerup Vandværk I/S. 2. Generel ansvarsfordeling

Beredskabsplan. Generelt 1. Beredskabsplan, Skjellerup Vandværk I/S. 2. Generel ansvarsfordeling Beredskabsplan Generelt 1. Beredskabsplan, Skjellerup Vandværk I/S Denne beredskabsplan for Skjellerup er udarbejdet med henblik på at sikre opretholdelse af vandværksdrift i forskellige former for krisesituationer,

Læs mere

Beredskabsplan. Vandværkets bestyrelse har det generelle ansvar overfor forbrugerne mht. levering af tilstrækkeligt og rent drikkevand.

Beredskabsplan. Vandværkets bestyrelse har det generelle ansvar overfor forbrugerne mht. levering af tilstrækkeligt og rent drikkevand. 1. Beredskabsplan, Ryomgård Vandværk Beredskabsplan Denne beredskabsplan for Ryomgård Vandværk er udarbejdet med henblik på at sikre opretholdelse af vandværksdrift i forskellige former for krisesituationer,

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Drikkevand. Alarmering. Geografisk omfang: (På vandværk/ledningsnettet/antal berørte forbrugere (særligt følsomme))

Drikkevand. Alarmering. Geografisk omfang: (På vandværk/ledningsnettet/antal berørte forbrugere (særligt følsomme)) Alarmering D 1 Side 1 Tjekliste til modtager af alarm (Findes som skabelon) Meddelelse vedrørende unormal vandforsyning (Hvornår og hvordan, via analyse/forbrugere/vandværk/embedslæge) Forureningens art:

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Beredskabsplan for XXXX Vandværk

Beredskabsplan for XXXX Vandværk Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en beredskabsplan? 2. Hvordan sker alarmeringen? 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste

Læs mere

Beredskabsplan for XXXX Vandværk

Beredskabsplan for XXXX Vandværk Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Anvendelse 2. Alarmeringsplan 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste følsomme forbrugere

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere

Beredskabsplan for Hjerm Vandværk

Beredskabsplan for Hjerm Vandværk Beredskabsplan for Hjerm Vandværk Indholdsfortegnelse 1 Kort om beredskabsplaner 2 Generel ansvarsfordeling 3 Generel handling i beredskabssituationer 4 Handleplan ved akut forurening af kildeplads 5 Handleplan

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Beredskabsplan. Fjerritslev Vand a.m.b.a. 9690 Fjerritslev. www.fjerritslevvand.dk. Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål...

Beredskabsplan. Fjerritslev Vand a.m.b.a. 9690 Fjerritslev. www.fjerritslevvand.dk. Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål... Beredskabsplan Fjerritslev Vand a.m.b.a. www.fjerritslevvand.dk Indholdsfortegnelse Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål... 1.2 Lovgrundlag... 2. Forsyningsområde... 2.1 Nødforsyning... Muligheder

Læs mere

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Indhold Indledning... 3 Kommunikationsværdierne... 4 1 Intern kommunikation... 4 1.2 Linjekommunikation... 4 1.3 Sermeeraq... 4 1.4 E-mail... 5 2. Ekstern

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV I henhold til Lov om elevers og studerendes Undervisningsmiljø er danske institutioner i dag bl.a. med baggrund i de tragiske skoleskyderier

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR RØRBY-ÅRBY VANDVÆRK I/S

BEREDSKABSPLAN FOR RØRBY-ÅRBY VANDVÆRK I/S BEREDSKABSPLAN FOR RØRBY-ÅRBY VANDVÆRK I/S 2014 2 BEREDSKABSPLAN FOR RØRBY-ÅRBYS VANDVÆRK I/S Planlægningsgrundlag for beredskabsplanen: Beredskabsloven, lov nr. 1054 af 23. december 1992. Lov om vandforsyning,

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Beredskabsplan for. Solbjerg Vandværk 2015

Beredskabsplan for. Solbjerg Vandværk 2015 Beredskabsplan for Solbjerg Vandværk 2015 1 Beredskabsplan for Solbjerg vandværk...4 Telefonliste...5 Kontaktperson...5 Alarmcentral/Beredskab...5 Blå blink/vagthavende...5 Politi...5 Kalundborg kommune...5

Læs mere

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne

Læs mere

Beredskabsplan. Vadum Vandværk A.m.b.a.

Beredskabsplan. Vadum Vandværk A.m.b.a. Beredskabsplan Vadum Vandværk A.m.b.a. 2012 December 2012 Side 1 1. Kort om beredskabsplaner En beredskabsplan for det enkelte vandværk skal udarbejdes i henhold til Beredskabsloven (nr. 1054 af 1992).

Læs mere

Beredskabsplan for Knudstrup Vandværk a.m.b.a

Beredskabsplan for Knudstrup Vandværk a.m.b.a Beredskabsplan for Knudstrup Vandværk a.m.b.a Indholdsfortegnelse. 1. Anvendelse 2. Alarmeringsplan 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste følsomme

Læs mere

BEREDSKABSPLAN for Vetterslev-Sandby og Høm Vandværk

BEREDSKABSPLAN for Vetterslev-Sandby og Høm Vandværk Vetterslev Bygade 15 BEREDSKABSPLAN for Vetterslev-Sandby og Høm Vandværk Kildebæksvej 15 Foto af Kildebæksvej Side 1 Forord Den 16. juni 1955 dannedes Andelsselskabet Vetterslev-Sandby Vandværk. Der var

Læs mere

Indhold af beredskabsplan

Indhold af beredskabsplan BEREDSKABSPLAN Indhold af beredskabsplan 1. Kort om beredskabsplaner. s. 2 2. Generel ansvarsfordeling. s. 2 3. Generel handling i beredskabssituationer. s. 3 4. Handlingsplan ved akut forurening af kildeplads.

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

Beredskabsplan For Tved Vandværk

Beredskabsplan For Tved Vandværk Beredskabsplan For Tved Vandværk Beredskabsplanen vers 4 jan 2014 2 Indhold: 2: Indholdsfortegnelse. 3: Beredskabsplanen generelt. 4: Generel handling i beredskabssituationer. 5: Handlingsplan ved forurening

Læs mere

Beredskabsplan for Nedre Hvam Vandværk

Beredskabsplan for Nedre Hvam Vandværk Beredskabsplan for Nedre Hvam Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Anvendelse 2. Alarmeringsplan 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste følsomme forbrugere

Læs mere

Beredskabsplan for Langesø Vandværk.

Beredskabsplan for Langesø Vandværk. Beredskabsplan for Langesø Vandværk. Indhold af beredskabsplan 1. Kort om beredskabsplaner... s. 2 2. Alarmering.. s. 2 3. Generel ansvarsfordeling. s. 2 4. Alarmplan... s. 3 5. Organisering. s. 4 6. Telefonliste

Læs mere

Ejby Strand Østre Vandværk A.m.b.a.

Ejby Strand Østre Vandværk A.m.b.a. Beredskabsplan for Ejby Strand Østre Vandværk A.m.b.a. Senest revideret: Marts 2013 Version 1.00 Indhold 1. BEREDSKABSPLAN... 3 1.1. Generel ansvarsfordeling... 3 1.2. Generel handling i beredskabssituationer...

Læs mere

Indhold af beredskabsplan

Indhold af beredskabsplan BEREDSKABSPLAN Indhold af beredskabsplan 1. Kort om beredskabsplaner. s. 2 2. Forebyg uheld. s. 3 3. Generel ansvarsfordeling. s. 4 4. Generel handling i beredskabssituationer. s. 5 5. Handlingsplan ved

Læs mere

Beredskabsplan Harndrup Vandværk. Beredskabsplan Harndrup Vandværk

Beredskabsplan Harndrup Vandværk. Beredskabsplan Harndrup Vandværk Beredskabsplan Harndrup Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Telefon og alarmeringsliste 2. Beredskabsplan generelt 3. Lækage og ledningsnettet 4. Strømudfald 5. Forurening af forsyningsanlæg 6. Akut forurening

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Beredskabsplan for Nørskovlund Vandværk. AMBA.

Beredskabsplan for Nørskovlund Vandværk. AMBA. Beredskabsplan for Nørskovlund Vandværk. AMBA. Indholdsfortegnelse 1. Anvendelse 2. Alarmeringsplan 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste følsomme

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Beredskabsplan. Durup Vandværk

Beredskabsplan. Durup Vandværk Beredskabsplan Durup Vandværk 2013 Januar 2013 Side 1 1. Kort om beredskabsplaner En beredskabsplan for det enkelte vandværk skal udarbejdes i henhold til Beredskabsloven (nr. 1054 af 1992). Beredskabsplanen

Læs mere

Beredskabs- og alarmeringsplan. for MELØSE VANDVÆRK A.M.B.A.

Beredskabs- og alarmeringsplan. for MELØSE VANDVÆRK A.M.B.A. for MELØSE VANDVÆRK A.M.B.A. INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... Side 3 Kort... - 4 Beredskabsgruppens profil... - 5 Ansvarsfordeling... - 6 Handlingsplan... - 7 Huskeliste... - 8 Information... - 9 Adresseliste...

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD Alternative title s LISE COLD, PROJEKTLEDER INDHOLD Formål med beredskabsplanen Planlægningsproces og parter Beredskabsplanens indhold og opbygning Værktøjer i

Læs mere

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub

Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan for Aalborg Svømmeklub Beredskabsplan efteråret 2011. Side 1 December 2011 INDHOLD Alarmerings instruks ved drukneulykke 3 Alarmerings instruks ved personskade 4 Indledning definition og

Læs mere

Emne: Beredskabsplan for vandværker

Emne: Beredskabsplan for vandværker Vejledning nr. 300 05/2008 Gammelt nr. 29 Emne: Beredskabsplan for vandværker Denne vejledning er tænkt som hjælp til vandværkerne, når de skal i gang med at udarbejde beredskabsplaner. Den beskriver meget

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Telefonbetjening i Randers Kommune

Telefonbetjening i Randers Kommune Telefonbetjening i Randers Kommune Borgeren i centrum også i telefonen Formål Med denne præciserende beskrivelse af telefonbetjeningen i Randers Kommune, er det formålet at udstikke rammerne for, hvordan

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Beredskabsplan for drikkevandsforsyning Odder Kommune Juni 2003 Rev. oktober 2014

Beredskabsplan for drikkevandsforsyning Odder Kommune Juni 2003 Rev. oktober 2014 Beredskabsplan for drikkevandsforsyning Odder Kommune Juni 2003 Rev. oktober 2014 Rev. 30.10.2014 INDHOLDSFORTEGNELSE: side 1.0 INDLEDNING 1.1 Beredskabsgruppe 3 1.2 Indkaldelse af beredskabsgruppen 3

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

I/S Andst Vandværk Beredskabsplan

I/S Andst Vandværk Beredskabsplan I/S Andst Vandværk Beredskabsplan Beredskabsplan: En beredskabsplan for det enkelte vandværk skal udarbejdes i henhold til beredskabsloven (nr.1054 af 1992) Formålet er at vandværket kan opretholde vandværksdrift

Læs mere

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent Z Kommune Ved e-mail af 3. februar 2009 anmodede Z Kommune Statsforvaltningen Nordjylland om at vurdere, hvorvidt byrådsmedlem X på grund af dennes lønnede funktion som SSP-konsulent ved en folkeskole

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011

Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategien tager udgangspunkt i Tønder Kommunes overordnede vision "Det vil vi sammen", kommunens fælles værdigrundlag og Den Centrale

Læs mere

Beredskabsplan Børkop Vandværk. Beredskabsplan. Børkop Vandværk

Beredskabsplan Børkop Vandværk. Beredskabsplan. Børkop Vandværk Beredskabsplan Børkop Vandværk 1 Indholdsfortegnelse Telefon- og alarmeringsliste...3 Myndigheder...3 Driftspersonale, teknikere og håndværkere...4 Følsomme forbrugere...5 Nyttige navne og adresser...6

Læs mere

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2)

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Beredskabsplan for drikkevandsforsyning. Beredskabsplan for drikkevandsforsyninger i Jammerbugt Kommune

Beredskabsplan for drikkevandsforsyning. Beredskabsplan for drikkevandsforsyninger i Jammerbugt Kommune Beredskabsplan for drikkevandsforsyninger i Jammerbugt Kommune 1 Beredskabsplanen indeholder retningslinjer, der skal udføres for at sikre forsyningen af drikkevand under ekstraordinære forhold. F.eks.

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Beredskabsplan, brand og evakuering

Beredskabsplan, brand og evakuering Beredskabsplan, brand og evakuering Plejeboligerne Bronzealdervej September 2011 Side 1 Forord Denne delplan er gældende for plejeboligerne på Bronzealdervej og indgår som en del af Odder kommunes samlede

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR SLIMMINGE VANDVÆRK A.m.b.a.

BEREDSKABSPLAN FOR SLIMMINGE VANDVÆRK A.m.b.a. BEREDSKABSPLAN FOR SLIMMINGE VANDVÆRK A.m.b.a. 3. udgave: maj 2013 Side 1/20 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Alarmeringsliste bestyrelse og myndigheder... 5 Alarmeringsliste

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014

KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014 KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014 Kommunikationspolitik 2014 Denne politik er en redigeret udgave af Kommunikationsstrategi 2011. Kommunikationspolitikken tager udgangspunkt i Tønder Kommunes overordnede strategiplan

Læs mere

Kolind Vandværk A.m.b.a. Beredskabsplan

Kolind Vandværk A.m.b.a. Beredskabsplan Kolind Vandværk A.m.b.a. Beredskabsplan Indholdsfortegnelse Telefon og Alarmeringsliste Beredskabsplan generelt Lækage på ledningsnettet Strømudfald Forurening af forsyningens anlæg Akut forurening af

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

4Kommunikation en integreret del

4Kommunikation en integreret del 4Kommunikation en integreret del af et robust beredskab Da en flodbølge ramte Sydøstasien den 26. december 2004 oplevede alle de involverede parter i Danmark en meget stor efterspørgsel efter informationer,

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Syddjurs Kommune 21. juni 2012

Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Morten Hundahl Steen Wengel Sune Mikkelsen Susanne Kornvig Dagsorden 1. Velkomst 2. Seneste nyt fra kommunen a. Web indberetning og off. digital

Læs mere

2007-03-28 Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet.

2007-03-28 Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet. 2007-03-28 Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet. Resumé: Udtalt, at et byrådsmedlem var berettiget til at fremsætte og få behandlet ændringsforslag ved 2. behandlingen af budgettet.

Læs mere

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune Notat Til: Ansættelsesudvalget Den 8. august 2008 Århus Kommune Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer i Århus Kommune Borgmesterens Afdeling I forbindelse med af ansættelse af

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Misbrugspolitik. Af sikkerhedsmæssige grunde skal det understreges, at hverken alkohol el. euforiserende stoffer kan accepteres på skolen.

Misbrugspolitik. Af sikkerhedsmæssige grunde skal det understreges, at hverken alkohol el. euforiserende stoffer kan accepteres på skolen. EUC Sjællands misbrugspolitik August 2013 Udarbejdet af EUC Sjællands studievejledergruppe Misbrugspolitik Formål: Det er skolens formål med misbrugspolitikken at have en klar holdning til alkoholeller

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Vedrørende støjgener fra Fox and Hounds

Vedrørende støjgener fra Fox and Hounds 21-12- 2010 TILSYNET Vedrørende støjgener fra Fox and Hounds Ved brev modtaget den 28. maj 2009 har du rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af styrelseslovens 1 47 fører

Læs mere

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18.

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18. DET NYE HILLERØD Hillerød Skævinge Fusionssekretariatet den 18. januar 2006/ ae Kommunikationsstrategi for fase 2 Beslutningsfasen 1 Formål Formålet med dette notat er at beskrive den fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

3 Kommunikationsstrategien

3 Kommunikationsstrategien Mødereferat Titel Dato 20 april 2010 Sted Deltagere Cykelpendlerruter i Hovedstadsområdet Møde i kommunikationsgruppen COWI Lyngby Maria H Streuli, Prejektsekretariatet Line K Groot, Projektsekretariatet

Læs mere

Beredskabsplan for Oxby Ho Vandværk

Beredskabsplan for Oxby Ho Vandværk Beredskabsplan for Oxby Ho Vandværk Telefon og alarmeringsliste m.m.: Bilag 1 Denne beredskabsplan indeholder en beskrivelse af overordnede forhold og principper for beredskabet samt en beskrivelse af

Læs mere