Vandkraftværk. Gudenaacentralens historie og funktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandkraftværk. Gudenaacentralens historie og funktion"

Transkript

1 Vandkraftværk Gudenaacentralens historie og funktion ELMUSEET 1998

2 Indholdsfortegnelse: Side 1: Gudenaacentralen i dag : Ideen til værket opstår : Byggeriet går igang : Værket står færdig : De første elværker : De første forsøg med vandkraft : Teknologisk system Dette hæfte er et forsøg på at give Folkeskolens fysikundervisning et indhold og perspektiv, der opfylder læseplanens krav. Ved at benytte hæftet i undervisningen og eventuelt lade klassen få en vandkraftdag, vil eleverne få mulighed for at lære om forholdet mellem fysik, teknologi, samfund og miljø. Forsøgsmaterialet er udviklet med økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet. Niveau: klasse. Forside: Gudenaacentralen. ELMUSEET 1998 Bjerringbrovej 44, 8850 Bjerringbro Tlf: Fax: Web:

3 Hvad sker der på Gudenaacentralen? På et vandkraftværk bliver vandets energi lavet om til elektricitet. På Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk, kan du se, hvordan det foregår. Her kan du følge vandet, fra det løber ind i elværkets turbiner, og til det igen forlader værket. Samtidig kan du følge elektriciteten, fra den bliver lavet inde i generatorerne, og til den forlader elværket gennem transformatorerne. Kraftværkets officielle navn er Gudenaacentralen, men det omtales mest som Tangeværket. Gudenaaen og dens tilløb afvander et stort område i Midtog Østjylland. Hvor kommer vandet fra? Tangeværket udnytter Gudenåens vand. For at have et vandlager at tage af, er der bygget en dæmning tværs over Gudenådalen. Det skete i årene På den måde blev Danmarks største kunstige sø, Tange Sø, skabt. Den er 13 kilometer lang og kan rumme en vandmængde på 20 milliarder liter vand. Gudenåen har sit udspring ved Tinnet krat ved Tørring. På sin vej op mod Tange modtager den vand fra åer, bække og søer i Midtjylland. Al vand fra dette område løber gennem Tangeværket. Området kaldes for Gudenaacentralens afstrømningsområde. Vandet forsætter derefter sit løb ud mod Randers Fjord og Kattegat. Gudenåens vandføring er afhængig af, hvor meget regn der falder i området. Tangeværkets el-produktion er derfor afhængig af dårligt vejr. Jo mere regn og køligt vejr, desto bedre. Køligt vejr giver mindre fordampning fra afstrømningsområdet og dermed mere vand til kraftværket. Snittegning gennem vandkraftværket Gudenaacentralen. 1

4 Vandets potentielle energi Fra Tange Sø ledes vandet hen til kraftværket gennem tilløbskanalen. Når vandet løber i kanalen, er det hævet næsten 10 meter over fraløbet på den anden side af Tangeværket. Vandet har derfor potentiel energi, når det befinder sig i kanalen. Størrelsen af den potentielle energi kan beregnes. Den afhænger af vandmængden (m), faldhøjden (h) og tyngdeaccelerationen (g). Potentiel energi benævnes i joule (J), og beregnes efter formlen: E pot = m g h Tangeværket udnytter vandets potentielle energi, når det laver elektricitet. Det omsætter potentiel energi til elektrisk energi. Et kraftværks energiproduktion angives i energi pr. sekund, altså joule pr. sekund. Det kaldes for kraftværkets effekt og benævnes watt (W). Man kan beregne den effekt, som Tangeværket har mulighed for at udnytte. Det er den potentielle energi i den vandmængde, der i hvert sekund falder ned gennem turbinerne. Det er naturligvis den samme vandmængde, der i hvert sekund strømmer igennem tilløbskanalen. Størrelsen af denne vandmængde kan beregnes, når man har beregnet arealet af kanalens tværsnit i Tværsnit af indløbskanalen til Gudenaacentralen. Sammenlign med billedet på side 1 og side 28. 2

5 kvadratmeter (m 2 ) og målt vandets strømningshastighed i meter pr. sekund (m/s). Tværsnitsarealet bestemmes ved hjælp af tegningen på side 2. Du må selv udtænke en metode til at bestemme vandets strømningshastighed. Turbinerne Tangeværkets virkemåde er meget enkel. Snittegningen gennem Gudenaacentralen (side 1) viser vandets gang gennem kraftværket. Når vandet fra tilløbskanalen kommer hen til kraftværket, rammer det sluseportene. Ved hjælp af dem kan de ansatte på elværket åbne og lukke for vandet til turbinekamrene. Når portene er åbne, fortsætter vandet ind i Tangeværket, men først løber det igennem en rist, som skal si grene og andre større genstande fra, som kunne skade turbinerne. Francisturbine der har været benyttet på Gudenaacentralen Turbinerne er Tangeværkets centrum. Det er her Gudenåens energi tappes, når dens vand får turbinerne til at dreje rundt. Det sker ved, at vandet rammer turbinernes skovlblade og derved presser dem rundt. I hvert turbinekammer er der et turbinesæt med to turbiner. De drejer rundt samtidigt på den samme aksel, men i perioder med lidt vand, bliver skovlbladene på den ene turbine indstillet, således at der ikke løber vand igennem den. Tangeværkets turbiner har en levetid på godt 20 år. En af de nedslidte turbiner ses på billedet til venstre, og er placeret tæt ved tilløbskanalen. Den vejer kg. Det er en såkaldt Francis turbine opkaldt efter en amerikansk ingeniør J. Francis, som opfandt denne turbinetype i Den anvendes ved vandkraftværker, hvor man råder over en stor vandmængde, men med en lav faldhøjde. Tangeværkets turbiner er placeret vandret nede i kamrene og drejer rundt med en hastighed på 214 omdrejninger/minut. Snittegningen side 1 viser, at neden under hver turbine indsnævrer kammeret sig til et stort rør. Her igennem fortsætter vandet sit fald, efter at det har passeret turbinerne. Når vandet løber igennem røret, opstår der et undertryk nedenunder turbinen. Undertrykket giver et sug i turbinen, og derved udnyttes hele den potentielle energi, som vandet mister, når det falder 3

6

7 Billedet til venstre viser Gudenaacentralens maskinsal. De store maskiner til venstre er vekselstrømsgeneratorerne, og de små er jævnstrømsdynamoerne. fra indløbskanalen ned til fraløbet. Vandet løber fra røret, og videre ind under værket og derfra ud i Gudenåen. Derfor er værket anlagt ved et naturligt skarpt sving i Gudenåen, således at åen bliver en direkte fortsættelse af fraløbskanalen. På den måde ledes fraløbsvandet hurtigt væk. Generatorerne En generator laver elektricitet. Der er ingen forskel på elektriciteten fra vindmøller, atomkraftværker, kulfyrede værker eller vandkraftværker. I alle tilfælde bliver den lavet i generatorer. Forskellene ligger i, hvilke kræfter der anvendes til at trække generatoren. De tre generatorer i Tangeværkets maskinsal er leveret fra Titan fabrikkerne i København. Det er de samme tre generatorer, der har lavet elektricitet siden Tangeværkets start i En generator har to hoveddele. Rotoren, som er en kraftig elektromagnet, og statoren, der består af jernkerner omviklet med kobbertråd, så der dannes en spole. Når den magnetiske rotor drejer rundt, dannes der elektricitet i spolerne (se modellen til venstre). Model af vekselstrømsgenerator. Tangeværkets generatorer bliver drejet rundt af turbinerne. Turbineakslen går gennem turbinekammerets mur og direkte ind på rotoren. På rotoren sidder der et antal spoler, der skal laves til elektromagneter. Det sker ved, at de får jævnstrøm fra den lille dynamo foran generatoren. Den lille dynamo bliver også drejet rundt af turbinen. Når rotoren drejer rundt med 214 omdrejninger i minuttet induceres der i statoren en vekselspænding på volt. Strømstyrken i statorens vindinger er på 130 ampere. Den store strømstyrke er forklaringen på, at der altid er en god varme i generatorhallen. Vekselstrøm kommer i perioder. Når en rotor med 2 magneter har foretaget l omdrejning, er der lavet 2 periode i statoren. Det er afbildet som vist på figuren øverst næste side. 5

8 Vekselstrømskurve. Ved en enkelt omdrejning af den 4-polede rotor fås to perioder. Hver periode består af et bjerg og en dal. Rotoren kan have flere magneter. Jo flere magneter, der sidder på den, jo flere perioder kan den lave under l omdrejning. Det er vigtigt med et stort antal perioder. Når strømmen kommer ud til forbrugerne, må de elektriske apparater ikke mærke at strømstyrken også er 0 ampere en gang imellem. I Danmark og mange andre lande har man derfor vedtaget, at vekselstrøm skal komme med et bestemt antal perioder i hvert sekund. Det kaldes for frekvensen og benævnes hertz (Hz). På billedet kan du tælle antallet af spoler på rotoren. Du skal gerne komme frem til, at der er 28. Spolerne er forbundet parvis, så de danner 14 elektromagneter med nord- og sydpol. Når de 14 elektromagner drejer 214 gange rundt pr. minut, vil der i statoren blive induceret vekslespænding med en frekvens på 50 Hz. 6

9 Tangeværkets effekt og nyttegrad Mindre transformertårn. Her transformeres f.eks V ned til 220 V. Inde i kontrolrummet kan man hele tiden måle, hvor meget elektrisk energi Tangeværket producerer i sekundet. Som nævnt på side 2 kaldes det for kraftværkets effekt og måles i watt (W). Det giver mulighed for at beregne, hvor godt elværket udnytter den potentielle energi i vandfaldet i turbinerne. Nyttegraden bestemmes ved at finde forholdet mellem den aflæste effekt i kontrolrummet og den beregnede effekt af vandet i tilløbskanalen. Nyttegraden angives i %. Tilløbsvandets effekt beregnes ved at bestemme den potentielle energi i den vandmængde, der hvert sekund falder gennem turbinerne (E pot = m g h). Elektrisk effekt beregnes ved at gange generatorens spænding og strømstyrke sammen. P = U I Transformerstationen Inden strømmen forlader Tangeværkets område, skal den igennem en transformator, hvor dens spænding laves større og dens strømstyrke laves mindre. Det er nødvendigt for, at der ikke skal forsvinde alt for meget energi i de lange ledninger ud til forbrugerne. Det er strømstyrken, altså antallet af ampere, der er skyld i energitabet i form af varme. Derfor skal strømstyrken gøres mindre. Transformeren består af to spoler, der kaldes for primær og sekundær spole. De to spoler har forskelligt vindingstal. På Tangeværkets to transformatorer har sekundærspolen 6 gange så mange vindinger som primærspolen. Ved at løbe igennem Transformator med primær spole A og sekundær spole B, hvis strømmen bliver produceret på venstre side og bruges på højre. 7

10 transformatoren bliver strømmen inde fra generatorerne transformeret fra volt til volt. Samtidigt bliver strømstyrken gjort 6 gange mindre, således at der bliver et mindre varmetab i højspændingsledningerne. Transformatoren kan ikke sende mere elektrisk energi ud fra Tangeværket, end værket producerer. Transformeren kan ændre på spænding og strømstyrke, men effekten for primær- og sekundærspole forbliver den samme. Sekundærspolens effekt er dog lidt mindre end primærspolens. Det skyldes et varmetab i selve transformeren. Energi og miljø Tangeværket er et eksempel på et kraftværk, der laver elektricitet ved hjælp af en vedvarende energikilde, nemlig Gudenåens vand. Det giver både fordele og ulemper. Tangeværket forurener ikke atmosfæren med kuldioxid, og er således ikke med til at øge drivhuseffekten. Men da værket i sin tid blev bygget, ændrede det miljøet i Tangeområdet. Det var blandt andet medvirkende til, at den berømte Gudenålaks forsvandt. I dag forsøger man at få nye laks til at vandre op i åen. Nogle mennesker mener, at Tangeværket og Tange Sø forhindrer dette i at lykkes. Laks Derfor mener nogle, at Tange Sø skal tømmes. Andre mener, det skal ske, fordi vandet i den kunstige Sø er så fuld af næringsstoffer, at der i varme somre produceres store mængder alger. De følger med Gudenåens vand ud i Kattegat, og når de undervejs dør og nedbrydes, forbruges der så meget ilt, at der opstår iltsvind. Når man derfor i dag diskuterer Tangeværkets fremtid, er det en diskussion om ren energi og miljø. Det gør kraftværket interessant at beskæftige sig med. Lad os starte med at se på hvorfor man egentlig byggede Tangeværket for 80 år siden. Hvem fandt på, at der skulle ligge et kraftværk inde i Midtjylland langt væk fra store byer, hvor man kunne bruge strømmen? Det er en historie, der har sin begyndelse lige efter år

11 Idealer og visioner Kristian Thomsen ( ) I året 1904 gik en idealistisk ingeniør rundt i Gudenådalen mellem Tange og Ans. Han arbejdede for Hedeselskabet og havde fået som opgave at undersøge, om Gudenåens vand kunne anvendes til overrisling af markerne langs åen. Ingeniøren hed Kristian Thomsen, og han tog sin opgave meget alvorligt. Som så mange andre på den tid var han optaget af, hvordan man bedst kunne udnytte Gudenåen. Den havde indtil omkring 1870 været meget benyttet til pramsejlads mellem Randers og Silkeborg, men nu havde jernbanerne efterhånden udkonkurreret Gudenåen som transportvej. Det hed sig, at åen var blevet doven, og der blev sagt: at dens store vandmasser måtte absolut kunne udnyttes til gavn for land og befolkning. Det store vandløb måtte kunne yde sit bidrag til landets husholdning. Kristian Thomsen arbejdede energisk og effektivt, og allerede efter et halvt års arbejde kunne han fremlægge en plan, der indeholdt store visioner om, hvordan Gudenåens vand kunne udnyttes. Det kunne gøres på tre måder, som alle hang sammen. Først skulle der anlægges en vandingskanal mellem Tvilum og Tange. Den skulle ligge vest for Gudenåen og ligge så højt som muligt, for at vandet gennem sidekanaler kunne nå langt ud og kunstvande et stort område. Kanalen skulle så nogenlunde følge 13 meter højdekurven på landkortet og have et fald på 1: Vandmængden i Gudenåen mellem Tvilum og Tange skulle gøres meget lille, og hvor kanalen endte, ville dens vand falde ned i åen igen og danne et vandfald på næsten 12 meter. Dernæst regnede Kristian Thomsen med, at en sådan kanal igen ville gøre det attraktivt at sejle på Gudenåen mellem Randers og Silkeborg. Vandfaldet ville gøre det nødvendigt at bygge slusekamre ved Tange for at bådene kunne komme op i kanalen, men det ville sagtens kunne lade sig gøre. Dengang var der stor interesse for at bygge kanaler og sluser, og mange ingeniører havde erfaring i den slags byggeri. Pramfart på Gudenåen nær ved Ulstrup For det tredje var der i planen et virkeligt revolutionerende forslag. Thomsen foreslog, at det 12 meter høje vandfald ved Tange kunne anvendes til at drive et kraftværk til produktion af elektrisk energi! 9

12 Vandkraft i Danmark? I Danmark var vandkraftværker noget nyt, men de første forsøg med vandkraft var allerede foretaget i Lauffen i Tyskland i 1891 (se side 23). I Sverige blev der bygget mange vandkraftværker i 1890erne, og i 1895 havde aviserne skrevet om verdens største vandkraftværk ved Niagara Falls, som amerikanerne og canadierne havde bygget i fællesskab. Nu foreslog så Kristian Thomsen i sin plan fra 1905, at Gudenåens vand på samme måde kunne udnyttes til producere elektricitet. Det vakte en del opsigt, men mere skete der heller ikke. Der var ingen, der ville investere tid og penge i at gennemføre sådan en plan, heller ingen politikere. Foreløbig stod Kristian Thomsen derfor alene med sin drøm om et vandkraftværk i Midtjylland. En sejltur ned ad Gudenaaen Skitse af Kristian Thomsens første plan fra Stiplet linie: Hovedkanal, punkteret linie: Vandingskanaler. Kristian Thomsen var som nævnt ingeniør, og i 1908 var han til et møde i Dansk Ingeniørforening i Århus. På mødet blev der holdt et foredrag om, hvordan man kunne centralisere elektricitetsforsyningen i by og på land. En centralisering ville betyde, at der kun skulle være få, men store elværker, som producerede vekselstrøm. Strømmen skulle gennem højspændingsledninger fordeles ud til et stort område. Taleren på mødet hed S.A.Faber. Han var direktør for Skovshoved Elektricitetsværk og uddannet elektroingeniør. Dette elværk var startet i 1907 og var det første i Danmark, der producerede vekselstrøm til et stort område. Elværket lå nord for København og kunne forsyne omegnen af København og en del af Nordsjælland med strøm. Det foregik gennem kabler med højspændt vekselstrøm på volt. Ovre på den anden side af Øresund løb de store svenske elve, og deres vand blev i stigende grad udnyttet i vandkraftværker. Siden 1905 havde der været planer om at sende strøm fra disse kraftværker over til København. Strømmen skulle løbe i et kabel på bunden af Øresund, og derefter gennem ledningerne fra Skovshoved-værket videre til København. Alle havde fordel af sådan en plan. De store vandkraftværker kunne komme af med deres strøm, Skovshoved-værket kunne udnytte sit ledningsnet, og København kunne spare penge. Byen kunne undgå at bygge nye kraftværker. Ingeniør Faber var en ivrig tilhænger Svend Aage Faber ( ) 10

13 af en centralisering af el-produktionen. Samfundets elforsyning ville blive effektiv og billig. Kristian Thomsen lyttede meget interesseret, og efter foredraget gik han op til Faber og spurgte, om man ikke kunne centralisere elforsyningen i Midtjylland ved at bygge et stort vandkraftværk ved Gudenåen. Faber syntes godt om Thomsens ide, og i august samme år tog de to mænd på en sejltur ned ad Gudenåen. Fandtes der steder, hvor der kunne bygges et stort vandkraftværk? De fandt, at Tange var det ideelle sted, og gik i gang med at realisere deres fælles ide. De regnede optimistisk med, at det ville være let at finde nogen, der ville bygge det. Men de blev skuffede og måtte erkende, at det ville blive en lang og sej kamp for dem at få overbevist andre om det rigtige i deres ide. Een ting var dog allerede lykkedes for dem. Rigsdagen - sådan hed Folketinget dengang - var blevet opmærksom på, at Gudenåens vand på en eller anden måde kunne udnyttes. Politikerne nedsatte en kommission, der fik navnet Kommissionen angående Gudenåen. Den bestod af en gruppe mænd, som skulle undersøge alle de forskellige måder, der fandtes for at udnytte Gudenåens vand. Kommissionen ansatte Thomsen og Faber som eksperthjælp, og de kunne således komme videre med deres planer om et vandkraftværk. Gudenåens fald fra Silkeborg til Bjerringbro, Læg mærke til det store fald mellem Kongensbro og Tange. Thomsen og Fabers vandkraftværk Allerede et år senere - i havde Thomsen og Faber en fælles plan færdig med tegninger over et vandkraftværk. Adskillige aviser omtalte planen meget positivt. Således skrev Berlingske Tidende den 16.marts 19ll: Det ser nu ud til, at 11

14 Turbine Snittegning af Gudenaacentralen være Danmarks tur til at få sit Niagara - ved hjælp af Gudenåen. Men der skulle mere til end god presseomtale. Det skaffede ikke automatisk penge til opførelse af kraftværket. Planen var der ikke noget i vejen med, og det var teknisk muligt at gennemføre den. De to tegninger ovenover viser, hvorledes kraftværket ville komme til at se ud. Oprindelig plantegning af Gudenaacentralen fra Her ses hele elværket fra oven. Det midterste turbinekammer er åbent, og til højre for den kan man se de tre generatorer. Læg mærke til at der kun skulle være en turbine i hvert turbinekammer. Snittegningen ovenover viser, hvorledes Thomsen og Faber havde tænkt sig, at vandet skal komme ind i turbinekamrene og løbe igennem turbinerne. Derefter skulle vandet fortsætte under hele bygningen og videre ud i åen på den anden side af elværket. Så kom krigen Kristian Thomsen og S.A.Faber var aldrig i tvivl om det samfundsnyttige i deres store projekt. Det blev udgivet i bogform i 1910, og de skriver bl.a.,..ved udnyttelse af Gudenåens vandmasser i et kraftanlæg, kan indvindes elektrisk energi i så store mængder, at hele oplandets elektricitetsforbrug indtil videre vil kunne dækkes herigennem...og at et sådant anlæg vil derfor uden tvivl kunne få vidtrækkende betydning for udviklingen i den pågældende del af landet og særligt virke fremmende for den stedlige industri, der kan basere sig fuldt ud på at udnytte de særlige fordele, som vandkraftanlægget kan byde dem. 12

15 Brændselsmangel. Ofte blev der samlet kul op langs jernbanespor og havnebassiner. Det fyldte altid lidt i kakkelovnen. De to mænd mente åbenbart, at hvis først strømmen var der, ville området udvikle sig, og industrien vokse. Thomsen og Faber gør også opmærksom på, at landet vil spare kr. årligt til indførsel af kul og dieselolie, hvis vandkraftværket etableres. Et beløb der i dag ville svare til 50 millioner kr. Det sidste argument skulle blive afgørende for, at værket blev bygget. Den 1. august 1914 udbrød 1. verdenskrig, og det medførte, at priserne på kul og olie begyndte at stige. I 1914 var prisen 20 kr. pr.ton kul. I 1916 var den 75 kr., og da Tyskland den 31. januar 1917 erklærede den uindskrænkede ubådskrig, steg priserne så voldsomt, at l ton kul i sommeren 1917 kostede 270 kr. For de danske elværker, der for det meste fyrede med kul, var dette en katastrofe. Det danske samfund fik en energikrise. I København og dens omegn var situationen ikke så slem. Der fik man strøm fra de svenske vandkraftværker gennem et kabel, der blev lagt under Øresund i Men resten af det danske samfund følte energikrisen, og teknikere og politikere måtte tænke alternativt og handle hurtigt. Thomsen og Fabers plan kunne næsten ikke undgå at få øget opmærksomhed. Man begyndte at tale om, at Gudenåens hvide kul skulle udvindes. Andelsselskabet Gudenaacentralen oprettes Nogle måneder før krigen brød ud, havde Kristian Thomsen og Faber sammen med tre andre ingeniører dannet et privat selskab. De kaldte det et konsortium. Det var deres mening, at indsende en ansøgning til staten, om at få retten til at bygge et vandkraftværk ved Gudenåen. Konsortiet gjorde Thomsen og Fabers plan helt færdig, og den 12. juli 1917 var de fem 13

16 mænd til et møde med ministeren for offentlige arbejder og 16 midtjyske folketingsmedlemmer. Politikerne var betænkelige ved, at et privat selskab skulle komme til at eje en så stor del af Danmarks el-produktion. De mente, at det offentlige skulle have indflydelse. Politikerne fik det lavet sådan, at Århus byråd og Viborg amtsråd skulle sende en ansøgning til ministeren om at få lov til at opføre værket. På den måde ville det offentlige blive ejer. Århus var meget interesseret i at få bygget kraftværket. Byens eget elværk var nedslidt og skulle fornyes, og med de høje kulpriser ville det være oplagt at blive medejer af et vandkraftværk, der producerede vedvarende energi. Kort over Tange Sø Men at indsende en ansøgning krævede en plan over byggeriet, og det ville tage tid at lave en. Borgmester Drechsel i Århus købte derfor Thomsen og Fabers plan. De blev til gengæld ansat som konsulenter på byggeriet. Den 12.juli 1918 blev Andelsselskabet Gudenåcentralen oprettet med borgmester Drechsel som formand, og i august samme år gik arbejdet i gang. Danmarks største byggeri Det var et vældigt arbejde, der nu skulle udføres. En dæmning på næsten 800 meter skulle bygges tværs over Gudenådalen for at få et vandfald på godt l0 meter. Det ville betyde, at noget af ådalen ville blive oversvømmet, og at der ville blive dannet en kunstig sø på over 650 ha. I søen ville der blive opstemmet 20 Indløbskanalen under udførelse. I baggrunden Tangeværket og funktionærboliger. 14

17 Tangeværkets hovedbygning under opførelse. I forgrunden er udgravningen til afl øbskanalen påbegyndt. milliarder liter vand, som ville give et stort tryk på dæmningen. For at gøre dæmningen stærk nok, måtte den have en 50 meter bred bundflade og en 10 meter bred topflade. Mens byggeriet stod på, skulle Gudenåen ledes gennem en sluse i dæmningen, og denne skulle så senere bruges som en nødsluse for Tangeværket, når det stod færdigt. Fra søen skulle der graves en næsten 500 meter lang og 6 meter dyb indløbskanal, der skulle lede vandet hen til turbinerne. Den opgravede jord og ler blev brugt som fyld i dæmningen. Fra et område ca. 2 km øst for dæmningen blev der også hentet ler. Det var mange tusinde kubikmeter jord, der skulle flyttes rundt, så det var nødvendigt at anlægge jernbanespor til lokomotiv og tipvogne. Udgravningen til selve elværket var også et arbejde af en størrelse, der vakte opsigt. Hvor generatorer og turbiner i dag står, blev der gravet et 16 meter dybt hul. Det var så stort, at det af et øjenvidne blev beskrevet Som nedgangen til underverdenen! Hele anlægsbyggeriet var af en sådan størrelse, at det var svært at forholde sig til det. Søens størrelse kunne næsten ingen forestille sig. At der i et stykke af Gudenådalen skulle anlægges en 13 kilometer lang sø forekom uvirkeligt. Men da endelig kraftstationen begyndte at rejse sig med sine høje mure og kunne ses langvejs fra, begyndte alle at kunne forstå, at en ny tid var ved at indfinde sig. Også udgifterne til byggeriet var store. Hele anlægget var anslået til at ville koste 4 millioner kroner, men den virkelige 15

18 pris blev på 14 millioner. Det svarer i dag til omkring 4 milliarder kroner. Man havde også regnet med at kunne opføre værket på 1½ år. Det varede 2½ år. Hvem byggede Tangeværket? Det var Kristian Thomsen og S.A.Faber, der fik ideen til Tangeværket. De blev også ansat som konsulenter på byggeriet sammen med to andre ingeniører, der hed R.A.Angelo og O.D.Andreasen. På billedet ovenover ses mændene, der byggede værket, sammen med Kristian Thomsens enke. Mændene, der byggede værket, fotograferet sammen med Kristian Thomsens enke. At hun er med på billedet, skyldes den tragiske hændelse, at Kristian Thomsen døde den 17.december 1918 af en influenza, der hed Den spanske syge. Den hærgede hele Europa i årene lige efter 1. verdenskrig og krævede millioner af dødsofre. Han skulle således kun komme til at opleve begyndelsen af det projekt, han havde drømt om og kæmpet for siden Ved hans begravelse i Viborg mødte mange mennesker op, og de forskellige talere fremhævede, at uden Kristian Thomsens tro på det rigtige i at bygge Tangeværket, var det aldrig blevet til noget. Børsterne Men også andre var med til at bygge vandkraftværket. Det var de 500 mand, der med deres bare næver udførte det praktiske 16

19 arbejde. Mange af dem var de såkaldte børster, der kom fra nær og fjern og var vante til at arbejde hårdt med skovl, trillebør og hakke. De havde prøvet at bygge jernbanedæmninger og diger og havde arbejdet i brunkulslejer, så arbejdet på Tangeværket var ikke noget nyt for dem. De arbejdede som regel i et sjak, hvor en formand ledede 7-8 mand. De havde en timeløn på 60 øre, men på en god akkord kunne de komme op på 1,80 kr. i timen. Var man børste, havde man ry for at være en sej karl, en god arbejdskammerat og ærlig. Børsterne kunne arbejde hårdt i timevis med skovl og trillebør uden at beklage sig. Mange af dem styrkede sig engang imellem med en hjemmelavet læskedrik, som de kaldte radium. Det var en blanding af ren sprit og karbid. For at blive optaget i et sjak, var optagelsesprøven nogle gange, at man kunne drikke radium. Det var skovle og spader, der skulle til for at få fl yttet de mange tusinde kubikmeter jord, men man havde også hjælp af tipvognene. Børsterne boede i nogle midlertidige baraker ved Gudenaacentralen. Man var ikke en rigtig børste, før man fik sit børstenavn. Nogle af børsterne, der var med til at bygge Tangeværket, havde sjove navne som Poul Bliktud, Kobbersmeden, Swot Thomas og Mordbrænderen. Den sidste fik sit navn i Tange, fordi hans tøj en dag var blevet så fuldt af lus, at han brændte det hele af på et bål. Børsterne var et specielt folkefærd uden fast bopæl, men uden dem ville det have været vanskeligt at samle folk til at bygge vandkraftværket. I den tid arbejdet varede, flyttede de over m 3 jord. 17

20 Landet der forsvandt For en del mennesker betød opførelsen af Tangeværket en total ændring af deres hverdag. Den kunstige sø skulle ligge i Gudenådalen mellem Kongensbro og Tange, og de mennesker, som boede der, måtte flytte. Der blev lavet en lov i folketinget, der gjorde det lovligt for Gudenaacentralen at opkøbe jord og ejendom på trods af de private ejeres modstand. Det kaldes for ekspropriation og er egentlig imod Grundloven. I den står der, at den private ejendomsret er ukrænkelig og ikke må røres. Men et stort samfundsnyttigt projekt som Tangeværket måtte ikke blive stoppet af ejendomsretten. Derfor giver Grundloven også mulighed for ekspropriation. Mange ejendomme måtte afstå jord til Gudenaacentralen, og 27 gårde og huse blev helt opkøbt, og beboerne måtte finde andre steder at bo. Bygningerne blev brudt totalt ned, og det materiale, der ikke kunne sælges på en stor auktion inde i Tange i foråret 1920, blev knust og brugt som fyld i vejene i omegnen. Alle fik en god pris for deres ejendom. Der var ingen, der blev snydt. I baggrunden ses opførelsen af dæmningen. Markerne i forgrunden er i dag bunden af Tange Sø. Alligevel må det have været underligt at forlade hus og hjem og vide, at man aldrig skulle se det igen. Jeg er født på bunden af Tange Sø, men min mor var ikke en havfrue, sagde de senere om sig selv. Det lød humoristisk, men dækkede nok alligevel over lidt bitterhed. Nogle af de fordrevne blev bitre modstandere af Tangeværket og ønskede det fjernet, men dets 18

21 store betydning for samfundet gjorde deres modstand til en håbløs kamp. Når man står på dæmningen og ser ud over søen, er der ingen spor af det liv, der engang rørte sig i ådalen. Et par hundrede meter før indløbskanalen kan man se tre træstubbe. Det er, hvad der er tilbage af fire store bøgetræer, der stod i haven foran en stor gård. Gården blev revet ned, men de fire træer fik lov at blive stående. Det hed sig blandt folk, at de skulle bruges til at hænge de ansvarlige ingeniører i, hvis dæmningen ikke kunne holde til søens tryk. De fi re træer, der blev stående, da søen blev dannet. I dag er der kun tre træstubbe tilbage. Lyset kom Den 8. januar 1921 blev Gudenaacentralen indviet. I måneden før havde man i løbet af fjorten dage fyldt søen op til højeste vandstand, og dæmningen havde vist sig at kunne holde. Man havde også prøvekørt turbiner og generatorer og sendt strøm ud i ledningerne, og alt havde fungeret efter beregningerne. Ved indvielsen var over 150 mennesker forsamlede mellem generatorerne i maskinhallen. S.A.Faber holdt en kort tale, gav et stød i en fløjte, og de tre generatorer begyndte langsomt at dreje rundt. En journalist beskrev åbningen således: En magniumsbombe eksploderede, og det historiske øjeblik blev foreviget. Hurtigere og hurtigere drejede de store hjul rundt, mens viserne på de forskellige elektriske apparater i kontrolrummet dirrede. Det hvide lys tændtes under loftet, og den 19

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand

et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand en dag med praktiske øvelser og målinger for folkeskolens ældste klasser, gymnasiet, htx m.m. Navn: Klasse: Skole: Indhold Til Læreren...3 Energidag

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

HISTORIEN. Idéen undfanges 1893. Vand til markerne

HISTORIEN. Idéen undfanges 1893. Vand til markerne HISTORIEN Idéen undfanges 1893 Vand til markerne Der går ofte år fra ideerne fødes, til de føres ud i livet, og det sker også, at der kommer noget helt andet tid af ideerne, end det man oprindeligt havde

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Fremstilling af elektricitet

Fremstilling af elektricitet Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Jegindø Elværks start 1929

Jegindø Elværks start 1929 EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1999 (26. årgang ). Siderne 34-40. Jegindø Elværks start 1929 af John Knudsen, Tjørring. John Knudsen, født på Jegindø i 1959 som søn af Sv.

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning Forord De følgende opgaver og tilhørende cases er skrevet som et supplement til undervisningshæftet Elforsyning af Vladislav Akhmatov. Opgaverne

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler

Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler 1 Indhold Rundvisninger og undervisning 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-10. klasse Natur Tangeværket x x x Hjælp dyrene hjem x x Når naturen flytter ind x x x

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.?

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.? Inspirationsark 1. I Tivoli kan du lave et forsøg, hvor du får lov til at tage et plastikglas med lidt vand med op i Det gyldne Tårn. Hvad tror du der sker med vandet, når du bliver trukket ned mod jorden?

Læs mere

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse EL GENNEM 400 ÅR OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse Dette opgavehæfte lærer dig om elektricitetens historie, sådan som Thrige laboratoriets udstilling fortæller den. I Thrige lab kan du se forskellige

Læs mere

1. Permanente magneter

1. Permanente magneter E4 1. Permanente magneter På sin rejse til Kina i 1270-erne fik Marco Polo forevist en såkaldt "sydviser". Det var en figur, der var let drejelig om en lodret akse. I den udstrakte højre arme var en tynd

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik forhold og procent F+E+D ISBN: 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun tilladt

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, trin 1 ISBN: 978-87-92488-11-4 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c HVIRVELSTRØMSBREMSEN Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c 2 Hvirvelstrømsbremsen Introduktion Slitagen på køretøjer er stor, og det er et problem for miljøet. Bare at mindske

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Bliv helt elektrisk - beregnet for folkeskolens 8. - 10. klassetrin

Bliv helt elektrisk - beregnet for folkeskolens 8. - 10. klassetrin Bliv helt elektrisk - beregnet for folkeskolens 8. - 10. klassetrin Indhold / Side Forord Din elektriske hverdag Ledningsnettet Transformere og højspænding Elektricitetens vej til forbrugeren Kilometervis

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN TANGE

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN TANGE BORGERPLAN FOR LANDSBYEN TANGE Udarbejdet ultimo 2006 primo 2007 Roklubbens Bådplads ved Tange Sø. 2007 Marts 1 Landsbyen Tange beliggende ved Tange sø og en tidligere stationsby, Men en naturperle i det

Læs mere

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN Billedet viser Københavns universitet (KUA) og den østlige del af ØRESTADEN, hvor Den landskabelige kanal er under bygning. Kanalen

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Nr. 2, April 2010 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Nr. 2, April 2010 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Nr. 2, April 2010 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Old Timer Træf søndag den 28. februar 2010 2 OZ6HR nyt, April 2010 OZ6HR nyt Nr. 2, April 2010 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Læs mere

Maskiner og robotter til fart og bevægelse

Maskiner og robotter til fart og bevægelse Lige siden hjulet blev opfundet, har mennesker brugt maskiner til transport til fart og bevægelse. I starten blev energien til disse simple maskiner hentet fra mennesker og/eller dyr. Trækvogne, oksekærrer

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

R.I.C. BILEN resonant magnetic inductive coupling til trådløs opladning af el-biler under kørsel fra vejen

R.I.C. BILEN resonant magnetic inductive coupling til trådløs opladning af el-biler under kørsel fra vejen R.I.C. BILEN resonant magnetic inductive coupling til trådløs opladning af el-biler under kørsel fra vejen 1 ABSTRAKT Benzinbiler forurener luften med partikler, nitrogen og sulfur oxider, samt udsender

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi

ENERGY. Leg og lær med vedvarende energi ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. ELMUSEET 1998 Bjerringbrovej 44, 8850 Bjerringbro Tlf: 86 68 42 11 Fax: 86 68 04 70 E-mail: elmus@elmus.dk Web: www.elmus.

Indholdsfortegnelse. ELMUSEET 1998 Bjerringbrovej 44, 8850 Bjerringbro Tlf: 86 68 42 11 Fax: 86 68 04 70 E-mail: elmus@elmus.dk Web: www.elmus. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Hvorledes virker en vindmølle?... 1 3. Hvor går strømmen hen?... 2 4. Hvor skal en vindmølle placeres?... 4 5. Hvorfor drejer møllevinger rundt?... 4 6. Vinden og

Læs mere

Indledning Powerquest er et undervisningshjemmeside fra elektricitetsrådet om elsikkerhed. Hjemmesiden er delt op i tre tematiske episoder. Episode 1, der handler om el i almindelighed. Episode 2, der

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Til lykke med din nye LapTimer 5001C

Til lykke med din nye LapTimer 5001C 1 Producent: UNIPRO RACING SYSTEMS ApS VIBORG HOVEDVEJ 24 DK-7100 VEJLE, DANMARK TEL. +45 7585 1182 FAX +45 7585 1782 BRUGSANVISNING - LapTimer 5001C Til lykke med din nye LapTimer 5001C For at sikre dig

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år.

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Af Bernt Pedersen 573. På billedet ses min gamle 2000 MK 2 er som den så ud da jeg solgte den tilbage i 2007. Indkøbt i 1990 for 3500 solgt igen i 2007 for 3500 ---tak for

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

ET GRØN VISION UNDERVISNINGSMATERIALE. Vindenergi

ET GRØN VISION UNDERVISNINGSMATERIALE. Vindenergi ET GRØN VISION UNDERVISNINGSMATERIALE Vindenergi KAPITEL 1 Introduktion Our dependence on fossil fuels amounts to global pyromania, and the only fire extinguisher we have at our disposal is renewable energy.

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

SCANDRIVE TROMLEMOTORER K U NSTSTOFGEAR

SCANDRIVE TROMLEMOTORER K U NSTSTOFGEAR SCANDRIVE TROMLEMOTORER K U NSTSTOFGEAR SCANDRIVE TEKNISKE DATA SCANDRIVE TROMLEMOTORER Ellegaard producerer, udvikler og servicerer tromlemotorer lokalt for dansk erhvervsliv og vi har i årtier holdt

Læs mere

Åbn døren til den elektriske verden. - beregnet for folkeskolens 6. - 7. klassetrin

Åbn døren til den elektriske verden. - beregnet for folkeskolens 6. - 7. klassetrin Åbn døren til den elektriske verden - beregnet for folkeskolens 6. - 7. klassetrin Indhold / Side Forord Elektricitet over alt - synligt og usynligt En vintermorgen i år 1900/2000 Da oldemor fik elektricitet

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere