Manual til Indienskassen

Transkript

1 Manual til Indienskassen

2 Kære Børneklub-leder! Du sidder nu med manualen til Indienskassen. Kassen indeholder forslag til to temaaftener om Indien med lege, andagter og mange andre aktiviteter. Kassen er delt op i to temaer. Der er altså lagt op til, at I skal have om Indien over to gange i klubben. Alternativt kan I plukke aktiviteter ud og bruge det, som I finder bedst. Aftnerne er planlagt til at vare ca. en time. I kassen er de forskellige ting nummereret, så I lettere kan finde dem. Det, der er skrevet med kursiv, kan fortælles til børnene som baggrundsviden når det passer. Til tema 1 er der en CD rom med billeder. Til tema 2 plakater med billeder. Disse vises, når det fremgår af manualen. Indiensaften 1 handler om, hvordan det er at gå i en indisk skole. Her skal børnene også prøve, hvad man laver, hvis man ikke kan komme i skole, men i stedet skal arbejde. Indiensaften 2 handler om indisk mad og kultur. Børnene skal prøve at spise med fingrene, drikke vand på indisk måde, prøve tøj og lave kollam. Til hver aften står der beskrevet, hvad I skal sørge for inden mødet. Legene Go go og Tørklædelegen er optaget, og kan findes på DVD en eller på hjemmesiden. Hvis I ønsker at synge projektsangen, kan denne findes i manualen. Melodien kan høres på under ledere. Alternativt kan sangen synges på Livet er en morgengave eller Søger du mod fjerne havne. Intro til det nye internationale projekt I KFUM og KFUK har vi fået et nyt internationalt projekt, der hedder IND I EN anden verden. Projektet foregår i Indien og går ud på, at vi skal lære noget om, hvilke vilkår børn og unge lever under i en anden verden. Samtidig skal vi også lære at hjælpe dem, der ikke har så meget, som vi har. Der er f.eks. nogle børn, der ikke går i skole, fordi de er nødt til at hjælpe deres forældre med at tjene penge til mad. Der er også mange børn, der ikke har deres eget værelse, men må sove på gulvet på en måtte sammen med deres forældre og søskende. Vi kan hjælpe børnene ved at samle penge ind til dem på forskellige måder, fx kan I putte penge i sparebøssen (undialen), hver gang I mødes i børneklubben. Pengene kan overføres til KFUM og KFUK i Danmark på: Reg: 8075 Konto nr: Mrk. IND I EN anden verden

3 På hjemmesiden kan I læse mere om projektet og finde baggrundsmateriale om Indien. Her kan I også finde manualen. Hvis I har spørgsmål, kan I kontakte Marlene Pasgaard Erlang på marlenepasgaard@hotmail.com eller tlf Hvis ting går i stykker, eller der mangler noget i kassen, bedes I også kontakte Marlene. Manualen skal blive i plastiklommerne. Hvis I har brug for et ekstra eksemplar, kan I tage en kopi eller udskrive manualen fra hjemmesiden. God fornøjelse!

4 Indienskassen indeholder følgende: Kasse 1: Idlypande (til riskager der kaldes idly. Disse spises til morgenmad) (nr. 1) 2 vandkrukker (nr. 2) Madkasse i etager (nr. 3) 1 tallerken (nr. 4) 6 krus (nr. 5) 1 limepresser (nr. 7) Kasse 2: 3 tallerkner (nr. 4) 1 kokosnødskaber (nr. 6) 1 legetøjskøkkensæt (nr. 8) Kasse 3: 8 skrivetavler til skolebrug Kridt Kort over Indien Kort over Tamil Nadu Bogen: Turen går til en mindre skæv verden Kampagnefoldere Giveraftaler 2 indiske aviser Kasse 4: Røgelsespinde 3 gudebilleder 2 bøger med henna Armbånd Indsamlingsdåse i blik (nr. 9) Vievands sprinklere (der kommes duftevand i, og dette sprøjtes på gæster) (nr. 10) Forskellige klistermærker Bindis (prikker til panden) 1 pose prasad + sukkerstykker (gave fra et tempel. Prasaden bruges til at lave prikker i panden)

5 Sikkerhedsnåle 2 poser med tøj: 2 udsmykningssarier 2 thjuridar (rød og ferskenfarvet) 2 herre lungi 2 drenge lungi 2 sarier (den ene mangler en overdel) 2 ruller med plakater: 3 gudeplakater (se bagpå plakaterne) 7 skoleplakater

6 Indiensaften 1 - Kort om aftenen - Materialer der skal skaffes inden og ting, der skal forberedes - Aftenen beskrevet i punktform Kort om aftenen Idéen i Indiensaften 1 er, at børnene skal prøve, hvordan det er at gå i en indisk skole, dvs. at børnene er elever, og en leder er læreren. I skolen lærer børnene nogle fakta om Indien, og de lærer nogle indiske ord. Derudover får de kort fortalt noget om religionen (hinduismen) vha. plakater og billeder. På et tidspunkt bliver skolen afbrudt af nogle medledere. Børnene får at vide, at de ikke kan gå i skole, fordi deres forældre er fattige, og de bliver derfor nødt til at arbejde. Efter et stykke tid, hvor de har arbejdet, kommer børnene tilbage i skolen. Her hører de historier om et barns skoledag i Indien og om dem, der ikke kan gå i skole. Skolen slutter med frikvarter, hvor der leges indiske lege og til sidst en andagt. Det er jer som ledere, der bestemmer, hvor meget I vil gå i dybden med de forskellige aktiviteter og fortællinger. Måske skal noget udelukkes hvis tiden er knap. Materialer, der skal skaffes og forberedes inden - Projekter - Bærbar computer - Lærred - Fortælle børnene gangen før, at de skal have en mørk bluse på - Tjekke at der er kridt i kassen - Forberede forskellige typer arbejde til børnene. Se eksempler under punktet senere i teksten. - Lave indisk stemning i klublokalet. Pynt f.eks. op med udsmykningssarierne, hæng kort over Indien og skoleplakaterne op, tænd en røgelsespind mm. I det følgende vil aftenen blive beskrevet i punktform Børnene har gangen før fået at vide, at de skal have en mørk bluse på, så de ligner hinanden. I Indien bruger man skoleuniformer

7 Børnene kommer ind i rummet og får at vide, at de skal stille op i lige rækker. En leder (læreren) kommer ind og siger: Godmorgen. Børnene skal svare i kor: Godmorgen hr./fru. Lærer. I Indien stiller man op på lige rækker i skolegården om morgenen og hilser altid høfligt på læreren. Børnene står stadig op og skal synge en sang: F.eks. I østen stiger solen op Mange steder starter man med en morgensang. Børnene sætter sig ned (stadig i lige rækker). Der snakkes med børnene om Indien. o Hvor ligger Indien? se kort. Delstaten Tamil Nadu i Sydindien her ligger vores første projekt. (Billede: Verdenskort) o Hvor langt ligger Indien væk? (det tager ca. 10 timer at flyve derned). o Hvor mange bor der i Indien? 1 milliard. Sammenlign med Danmark. o Hvordan ser folk ud? Mørke med sort hår. (Billede: Skolebørn) o Hvordan ser landet ud? Klimaet: I Sydindien er der mange steder meget tørt. Her regner det kun få måneder om året (til gengæld regner det meget når det endeligt regner). Men det kan også være frodigt med rismarker og palmetræer. (Billede: Rismarker, Billede: Vej med regnvand og biler, Billede: En mand på vej op i et kokospalmetræ) o Trafikken i Indien. Man skal passe meget på! Mange cykler, scootere, motorcykler og autorickshaw (også kaldet otto er trehjulede taxier med styr som en scooter) (Billede: Trafik, Billede: Motorcykel med hel familie, Billede: Autorickshaw) o Snak om flaget og farverne. Farverne repræsenterer de store religioner i Indien. Hinduisme: orange, Islam: grøn og kristendom: hvid. Hjulet i midten symboliserer Gandhis spindehjul (Ghandi arbejdede for fred og selvstændighed i Indien). (Billede: Det indiske flag) Snak med børnene om, hvordan det er at gå i skole i Indien. o Nogle steder er der ikke penge til borde og stole, så man sidder på gulvet. (Billede: Børn i skoleklasse siddende på gulvet) o Klasserne er meget store helt op til 50 elever Klasserne bliver slået sammen, så f.eks. både 4. klasse og 5. klasse er i det samme rum. o Nogle steder er der ikke råd til blyant og papir, (i hvert fald ikke så meget, som vi bruger herhjemme) så derfor har man små tavler, hvor man kan skrive med kridt. o Alle har skoleuniform på. Drenge: Shorts og skjorte, Piger: Thjuridar og flettet hår (Billede: Skolebørn) Børnene skal lære nogle indiske ord. ( I Indien snakker man mange forskellige sprog. Det, de her skal lære, er Tamil, som tales sydpå bl.a. i delstaten Tamil Nadu). Ordene læres ved at læreren siger ordet, og derefter gentager børnene i kor. Der læres også, hvordan man hilser på indisk (Se bilag 1: Indiske ord og hilsen). (Billede: De indiske ord)

8 Børnene skal prøve at skrive på tavler. Der er i alt 8 tavler, så børnene kan evt. gå sammen i mindre grupper og prøve at skrive nogle af de ord de lige har lært, deres navn, eller de kan tegne en tegning. Der fortælles nu lidt om hovedreligionen i Indien hinduismen. Ved hjælp af billeder og plakater (se rullen med gudeplakater) kan følgende fortælles: (Tænd evt. en røgelsespind så dufter der lidt af Indien) o I Danmark er de fleste kristne, i Indien er de fleste hinduister. o Ligesom vi går i kirke, går man i hinduismen hen i et tempel for at bede til sine guder. (Billede: Tempel udefra, Billede: Tempel indefra) o I kristendommen tror vi kun på én Gud, i hinduismen tror man på mange guder. Guderne hjælper med forskellige ting. F.eks. beder man til én gud om godt helbred, til en anden om rigdom og til en tredje om at være god i skolen. o Eksempler på guder: Abeguden Hanuman (gud for mod og krigeregenskaber) og elefantguden Ganesh (gud for visdom, intelligens og uddannelse). Ganesh har fire arme, et elefanthoved og rider på en mus. Fortæt evt. historien om, hvordan Ganesh fik sit meget mærkelige hoved (Bilag 2). (Se plakater, Billede: Ganesh bliver tilbedt) o I nogle templer kan man blive velsignet af en elefant. Dette foregår, ved at man giver elefanten en mønt, hvorefter den klapper en på hovedet med sin snabel. (Billede: Jakob der bliver velsignet af elefant) o I Indien er køer hellige dyr, dvs. man ikke må spise dem eller slå dem ihjel. Man ser tit køer gå frit på gaden i byerne. (Billede: Køer på gaden) o I kristendommen tror vi på, at vi kommer i Himlen, når vi dør. I hinduismen tror de på reinkarnation. Det vil sige, at når man dør, bliver man født igen. Hvis man har været et godt menneske, bliver man måske genfødt som en rig mand, men hvis man har været et dårligt, kan man blive genfødt som et dyr. Pludselig afbrydes skolen af andre ledere. Der fortælles, at børnene ikke kan gå i skole mere. Deres forældre er meget fattige, og børnene bliver derfor nødt til at hjælpe med at tjene penge. Idéen er nu, at lederne bliver arbejdsgivere, der skal hundse med børnene. Børnene bliver inddelt i grupper og tildelt forskellige arbejdsopgaver. Opgaverne må gerne være meget meningsløse, og børnene skal helst gøre tingene i så lang tid, at de ikke gider mere til sidst (f.eks. 10 min). Forslag til arbejde (børnearbejde): o Vaske op. De samme kopper igen og igen (selvom de er rene). o Gøre toiletter rene. o Flytte ting fra et sted til et andet og tilbage igen. o Gøre rent f.eks. feje.

9 o.. Efter et stykke tid får børnene at vide, at der nu er blevet råd til, at de kan komme tilbage i skolen. Tilbage i skolen fortælles der historier og vises billeder af børn, der ikke kan komme i skole, fordi deres familier er fattige. Eksempler på børnearbejde kan være. (Billede: Dreng der vasker op, Billede: Piger der spinder silke) o Lave fyrværkeri (livsfarligt). o Arbejde på restauranter med f.eks. opvask. o Arbejde i silkeindustrien. Historier fra lektiecaféen projektet som vi i KFUM og KFUK støtter! (Billede: Skilt fra lektiecaféen, Billede: Pige, der får hjælp til lektier af en lærer.) IND I EN anden støtter en lektiecafé i et slumområde, der hedder Muthupatty. Her kan børnene komme om eftermiddagen og få hjælp til deres lektier og lege med andre børn. Men der er også nogle børn, der ikke går i skole om dagen, fordi de skal arbejde. De kan komme i lektiecaféen om eftermiddagen og aftenen og få lidt undervisning af en lærer. Venilla er 13 år og burde gå i 8. Klasse, men hun går ikke i skole, da hun bliver nødt til at tjene penge til familien. Hun fletter senge og tjener ca. 6,50 kr. om dagen. På billedet kan I se, hvor Venilla bor. Et lille hus, hvor der bor en hel familie, og hvor der ofte kun er ét rum.(billede: Venilla, Billede: Fra Venillas hjem) Historie og billedserie af en indisk drengs skoledag. Nogle ting kan børnene kende fra deres egen hverdag andre ting er helt forskellige. Læs historien om Guna. (Bilag 3 + billedserie) Klokken ringer, og det er tid til frikvarter med indiske lege. Forslag: Go go. (Se legehåndbogen bagerst i manualen). Andagt (Se næste side)

10 Andagt: Hold op, hvor er det uretfærdigt! Hoveddøren smækkes i og Rasmus kan høre, at mor smider to indkøbsposer i gangen - alt imens hun endnu engang næsten falder over hans sko. Rasmus ved godt, at der bliver ballade nu dels fordi han ifølge sin mor aldrig rydder op efter sig selv, og dels fordi han endnu en gang har brugt eftermiddagen på at se tv frem for at lave lektier. Han synes nu ellers det er helt ok, at han lige har brugt 40 minutter på den her udsendelse for den er bare helt anderledes end de serier, han plejer at se. I samme øjeblik stikker mor hovedet ind af døren og råber: Så lær dog at sætte dine sko på plads og har du ingen lektier for?. Jo, jo, men mor ved du godt, at i Indien er det kun halvdelen af alle mennesker, der kan læse og skrive? Og at forældrene til den her pige har valgt, hun ikke skal gå i skole, fordi hun er pige? Det er da underligt, synes du ikke? Rasmus lyder næsten helt sur på pigens vegne. Mor ved ikke helt, hvad hun skal svare Rasmus, så hun fremstammer: Hvorfor tror du, det er sådan? Ved du ikke det? Det er da, fordi hendes familie er så fattige, at de må vælge i mellem at tjene penge til maden og det at gå i skole. Og derudover så ved pigen allerede nu, at hendes job bliver at gå hjemme og passe børnene. Sådan er det i Indien, siger de. Det er da ikke fair, synes du? Det kan Gud ikke være bekendt! Rasmus har helt tårer i øjnene og ser meget hidsig ud. Det er så uretfærdigt, at pigen ikke får nogen chance, bare fordi hun er pige! Mor har helt glemt, at hun egentlig var sur over det med skoene i entreen. Hun sætter sig ned ved siden af Rasmus. Og så begynder hun som altid at fortælle: Rasmus, du har helt ret, det er ikke fair, at pigen ikke får en chance! og jeg er ret sikker på at Gud også synes det er dumt. Faktisk tror jeg, at Gud også har tårer i øjnene over den her udsendelse, ligesom dig. Kan du huske den historie præsten fortalte sidste gang, vi var i kirke? Rasmus smiler og siger så: Hvad tror du selv? Mor vælger at overhøre den bemærkning, og fortæller så videre: Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad og hvordan Gud tænker. Men i Bibelen kan vi jo læse om, hvordan Guds søn behandlede de mennesker, han gik sammen med. Og en gang fandt Jesus en mand ved Betesda dam. Manden havde været syg i 38 år, og nu lå han der ved dammen og ventede på at vandet skulle komme i oprør. Rasmus afbrød mor: Hvad mener du med vand i oprør? Skulle vandet ud og demonstrere? Mor smilede og sagde: Nej, der skulle komme mange bølger på vandet for når det skete kunne man blive helbredt, hvis man altså var den første, der kom i vandet. Rasmus ler: Manden kunne vel bare gå til lægen. Mor kigger på Rasmus og siger så: Nej, manden havde slet ikke nogen til at hjælpe sig. For når man var syg, var der INGEN, der turde være i nærheden af en. Rasmus afbryder igen: Jamen, han kunne da ikke gøre for, at han var syg. Hold op, hvor er det uretfærdigt. Mor fortæller videre: Men Jesus turde godt være sammen med manden og han gik hen til ham og sagde: Rejs dig, tag din båre og gå! Og ved du hvad Rasmus, det gjorde manden, og så var han helt rask!

11 Rasmus var lige ved at tro, at mor aldrig ville stoppe med at snakke, men så sagde hun: Rasmus forstår du, hvorfor jeg fortæller dig det her? Rasmus tænkte så det bragede og havde allermest lyst til at give op, men så siger han: Arg, nu tror jeg, jeg ved hvorfor! Du vil fortælle mig, at Gud ikke kigger på om vi er raske eller syge, om vi har gået i skole eller ej, men Gud tilbyder sig til alle, både mig i Danmark og pigen i Indien. Der er ingen der er for fine eller for fattige Gud vil altid hænge ud med os! Bøn: Tal med børnene om, hvad man kan bede for der skal blive muligt for børnene i Indien. Lad alle børnene nævne en ting, de synes man skal bede om. Sang forslag: Når I den hele verden: Børnesangbogen nr. 117 Du er med os, Gud, i vor sang: Børnesangbogen nr. 33

12 Indiensaften 2 - Kort om aftenen - Materialer, der skal skaffes inden og ting, der skal forberedes - De forskellige værksteder beskrevet Kort om aftenen Idéen i Indiensaften 2 er, at børnene skal rundt til 3 forskellige værksteder. I værkstederne kan man prøve at spise ris med fingrene, drikke vand på indisk vis, lave kollam mønstre og prøve indisk tøj. Der startes ud fælles, hvor man evt. snakker om, hvad de kan huske fra sidste gang. Man kan også starte med at lave Tip en 10 er. Nogle af svarene er ting, de formentlig kan huske fra sidste gang. Andre svar vil de støde på i løbet af værkstederne. Tipskuponen kan rettes sidst på aftenen. (Se bilag 4 de rigtige svar er farvet røde. Der findes en udgave på siden efter til at kopiere til børnene). Aftenen afsluttes med indiske lege og en andagt. Der er laminerede billeder til at tage med ud i værkstederne Materialer, der skal skaffes og forberedes inden - Kogt ris, der klistrer godt (Basmati eller jasmin ris er godt). - Evt. have købt en stærk sovs. Dette kunne være den hotte Tacosauce. - Evt. have købt forskellige krydderier. - Have købt fint salt til at lave kollam mønstre. (Evt. kan man feje saltet op og genbruge det. Ellers skal der nok købes en del) - Tage kopier af tipskuponen og finde blyanter. - Evt. præmie til vinder(e) af tipskuponen.

13 Værksted 1: Spise ris med fingrene og drikke vand på indisk vis Billeder (4 stk.): Bananblad med mad, tallerken med mad, krydderier, bod med frugter Se også de forskellige køkkenting (Kasse 1 og 2) I Indien spiser man ikke med kniv og gaffel, ligesom vi gør i Danmark. Der spiser man nemlig med fingrene men kun højre hånd! Man siger, at dette signalerer lighed og uhøjtidelighed. Det kan godt være svært at vænne sig til at spise med fingrene (det må man jo normalt ikke i Danmark), men når man har prøvet det nogle gange, bliver det en vane, og man vænner sig til at højre hånd altid lugter af karry. I Indien bruger man mange krydderier især karry og chili. Så maden er meget stærk! Den ting, man spiser mest af i Indien, er ris. Nogle gange får man både ris til morgenmad, middagsmad og aftensmad! På restauranter bliver maden serveret på et bananblad. Det serveres med ris i midten og en masse forskellige saucer og andre ting rundt om det ser rigtig flot ud. Aktiviteten går ud på, at børnene skal prøve at spise ris med fingrene. Man må kun spise med højre hånd. Samtidig skal man prøve at spise pænt. Det betyder, at man, når man er færdig, ikke må have mad længere end til det yderste eller næst yderste fingerled. Jo længere op i håndfladen der er mad, jo dårligere har man klaret sig. Man spiser ved at tage en klump ris dyppet i sovs op i hånden og prøve at forme det til en kugle. Maden skubbes ind i munden med tommelfingeren Derudover skal de prøve at drikke vand på indisk vis. I Indien sætter man ikke munden til glasset eller flasken, når man drikker. På den måde kan man dele en kop med mange mennesker, og man undgår opvask. Man drikker ved at læne hovedet lidt tilbage og hælde vandet ned i munden, uden at kruset rører læberne. Lad alle børnene prøve. Evt. kan der laves en lille konkurrence mellem to hold om, hvem der først får tømt en kande med vand uden at spilde. Evt. kan børnene også smage på nogle forskellige typiske krydderier. Spidskommen, koriander, karry, garam masala og chili (OBS: Chili kan være meget stærkt!).

14 Værksted 2: Lave flotte kollam mønstre OBS: Find et sted, hvor I kan støvsuge saltet op igen fx på fliser udenfor eller et gulv indenfor. Lad børnene få lidt salt af gangen. Saltet kan evt. genbruges. Billeder (4 stk.): Kollammønster på jord, børn der laver mønster, eksempler på mønstre (x2) Hver morgen ved solopgang i Indien fejer og vasker kvinderne foran hoveddøren og tegner et kollam mønster. Mønstrene tegnes med hvidt sten-pulver. Kvinderne afsætter et net af punkter (ligesom et koordinatsystem), og ved hjælp af dette tegnes flotte mønstre. Der er utallige kollam mønstre, og man laver ikke det samme mønster to dage i træk. Når der er festdage, laver man dem ekstra flotte med farvet pulver. Udover at mønstrene er rigtig flotte, tror inderne også på, at mønstret beskytter huset og de mennesker, der er i det. Aktivitet: Kig på billederne med kollam og de forskellige mønstre. Børnene kan prøve at efterligne nogle af disse eller selv finde på noget. Der tages en lille håndfuld salt i hånden, og derefter drysses det ud i en tynd stråle.

15 Værksted 3: Prøve indisk tøj og smykker Billeder (4 stk): Kvinder der fletter blomster til håret, hennaudsmykning, bod, med armbånd, skolepige med fletninger og prik i panden I Indien går kvinderne i sarier, som er et 5-6 meter langt stykke stof, som bliver viklet rundt og foldet på en flot måde. For oven har man en kort bluse på med korte ærmer og som kun går til maven. I Indien må piger og kvinder ikke vise deres skuldre og knæ. Hvis de er ude og bade skal de også være fuldt påklædte. Pigerne går i en Thjuridar, som et par bukser med en lang kjortel ud over. Henover brystet lægges der et tørklæde. Nogle drenge og mænd går i en lungi. Den minder lidt om en nederdel eller en sarong. I skolen har alle børn skoleuniformer på, og pigernes hår er som regel flettet. Mange indere går også med en prik i panden en bindi. Dette er et symbol på religion, men det bruges også bare som udsmykning. Kvinderne bruger ikke parfume, men derimod blomster der dufter dejligt. De bliver flettet til blomsterranker og sættes i håret. Piger og kvinder udsmykker sig også med henna på fødder og hænder. Aktivitet: Børnene kan her prøve indisk tøj drengene en lungi og pigerne en thjuridar eller en sari. (Bilag 5: Se sari- og lungivejledningen) Tøjet findes i de 2 poser. Børnene kan også prøve at få en prik i panden, prøve armbånd og se bøger med flotte henna mønstre

16 Aftenen sluttes af med: Tipskuponen rettes. En indisk leg. Forslag: Tørklædelegen (Se legehåndbogen). Andagt (Se næste side)

17 Andagt: 1. brev til 3.b Rasmus kommer stormende ind af døren og råber: Hallo, mor har du tømt postkassen og er der post til mig? Mor kommer ud fra hjemmekontoret og siger: Ja, det er der faktisk, og det er ret underligt for det ligner et brev fra Indien. Har du nogen venner der?. Rasmus har egentlig ikke tid til at svare på mors spørgsmål, han vil allerhelst bare have fat i det brev, men han kan godt se, at brevet kræver en forklaring. Jamen, mor, det er bare, fordi vi i skolen har fået en venskabsklasse i Indien. Og jeg har fået lov til at modtage brevet fra Indien. Gider du hjælpe mig med at læse det? Rasmus åbner brevet og folder det ud: D E A R 3b, hold da fast for noget mærkeligt noget at skrive? Er det overhovedet dansk? Mor tager brevet og kigger på det: Nej, det er det ikke, Rasmus. Det er faktisk skrevet på engelsk du ved det sprog, far og jeg taler, når vi er på ferie!. Rasmus synes lige pludselig ikke, at brevet er så spændende alligevel, han fatter jo ingenting af det, der står i det. Mor kan godt se, hvor skuffet Rasmus er, så hun siger: Jeg vil altså godt oversætte det for dig, hvis du vil have det? Det er Rasmus helt med på og mor går i gang med at oversætte: Kære 3B. Tak for jeres brev, det var dejligt at høre fra jer, og om hvordan alle børn i Danmark går i skole. Det var også sjovt at smage, det der I kalder lakrids, sådan noget har vi slet ikke her i Indien. Hvad har de ikke lakrids? Vi skal aldrig på ferie dernede, vel mor? Rasmus ser forarget på brevet. Mor forsætter med at læse: Vi har mange søde sager i Indien og vi har sendt smagsprøver med til jer. Så kan I smage nogle af vores specialiteter. Vi har også sendt en opskrift med til jer og på den måde kan I jo prøve at lave sådan noget mad, som vi spiser her i Indien. Vi har også mange krydderier, og mange af dem er meget stærke. Nogle af dem har vi sendt med, dem skal I bruge, så I kan lave retten ligesom her i Indien. Rasmus finder de to breve med krydderierne og dufter til dem og i det samme begynder han at få tårer i øjnene. Hold da op, hvor er det stærkt brummer han. Mor kigger op på Rasmus og siger: Hvorfor skriver I egentlig med den her klasse i Indien?. Rasmus udbryder: Sig mig en gang, har du aldrig gået i skole? Eller lærte I bare ingenting? Vi skriver selvfølgelig med dem, fordi vi skal vide, hvordan det er at bo og leve i Indien. Og læreren siger selv, at vi faktisk også har et ansvar for andre end lige dem vi kan se foran os. Mor vælger at overhøre bemærkningen om hendes skolegang og siger: Okay, I skriver med dem, fordi I har et ansvar og for at lære noget om Indien og de forskellige vilkår mennesker har. Men hvad kan I i 3b gøre for dem i Indien? Rasmus kigger sig omkring: Måske det samme som mormor gør for os hver aften; vi kan jo bede for dem! Mor synes det lød som en rigtig god ide, og hun var sikker på at det ville børnene i Indien sikkert være glade for. Rasmus synes det er træls at de ikke skal besøge dem i Indien, det kunne have været så fedt! Mor siger da: Rasmus, kan du huske, hvad det er at gå til nadver?. Rasmus svarer: ork, ja, det er der, hvor præsten stikker én lidt brød og lidt vin, ikke?. Mor forsætter: ja, det har du ret i. Ved du så godt, at når vi knæler der i kirken, så spiser vi sammen med alle vores kristne brødre og søstre over hele jorden? Nadveren er nemlig noget Gud inviterer os til, så hver gang du er med til

18 nadver, der har du faktisk fællesskab med dine venner i Indien. Rasmus kigger op: Sejt nok, at Gud gider have så mange gæster fra hele verden og at han indbyder alle!. Mor, jeg synes ikke du skal læse mere af brevet, det kan læreren gøre i morgen. Okay, siger mor, hvorefter hun foreslår at de i aften til aftenbønnen kan bede for Rasmus venner i Indien. Bøn: Kære Gud. Tak fordi du indbyder os til fællesskab, når du inviterer til brød og vin i kirken. Lær os at lære af hinanden og tage ansvar for hinanden. Vær du med os alle sammen både dem i Indien og os her i Danmark. Amen Sang forslag: Thi således elskede Gud verden: Børnesangbogen nr. 135 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord: Børnesangbogen nr. 91

19 Bilag 1: Indiske ord og hilsen Man hilser ikke med hånden i Indien, men ved at samle hænderne og løfte dem op til ansigtet (som på billedet). (I parantes prøves det at beskrive hvordan ordet skal udtales. Alle a er udtales som arh ). Goddag: Vanakkam Tak: Nandri Mor: Amma Far: Appa (Varnakam) (Narndri rul på dr ) (Armmaa) (Arppaa) Storebror: Annan (Arnnan) Storesøster: Akka (Arkka) Lillebror: Thambi (Tharmbi) Lillesøster: Thangachi (Thangartji) (Storebror, storesøster, lillebror og lillesøster bruges også om personer, der er ældre eller yngre end en selv. Hvis man f.eks. skal kalde på en pige, der er ældre end en selv, kan man sige Akka )

20 Bilag 2: Historien om Ganesh s s meget meget mærkelige hoved. En af de indiske guder hedder Ganesh. Han er elefantguden. I kan se, at han har en menneskekrop men et elefanthoved. Nu skal I høre historien om elefantguden Ganesh. Men først skal I høre lidt om hans far og mor. Hans far Shiva er også gud. Ganesh er nemlig ikke den eneste Gud i Indien. Der er mange guder. En af de største er Shiva. Han tilbedes især af indere, som skal i krig. Han har en smuk kone ved navn Parvati. En dag drager Shiva af sted på jagt. Han tager afsked med Parvati og lover at komme hurtig tilbage. Samtidigt siger han til Parvati, at hun skal passe på, at der ikke kommer fremmede mænd i deres hjem. Mens Shiva er på jagt, sker der det, at Parvati føder en søn. Hun kalder sønnen Ganesh. Ganesh vokser sig stor og stærk og hans mor, Parvati, bestemmer sig for at sætte ham som dørvogter, så han kan beskytte hende mod fremmede mænd. Endelig kommer den dag, hvor Ganeshs far, Shiva, vender tilbage fra jagtmarkerne. Glad kommer han hen mod huset. Han glæder sig til at se sin kone efter at have været væk fra hende i lang tid. Men pludselig ser han Ganesh stå foran døren. Luk mig ind til Parvati siger Shiva, men Ganesh vil ikke lukke Shiva ind. Han kan jo ikke kende sin egen far, for han har aldrig set ham. Shiva bliver nu så gal, at han trækker sin sabel og med et hug hugger han hovedet af Ganesh. Han ved jo heller ikke, at Ganesh faktisk er hans søn. Stolt løber han ind til Parvati og fortæller om, hvordan han har hugget hoved af dørvogteren. Hvad har du? råber Parvati, Er du klar over, at det er din søn du lige har hugget hovedet af? Shiva bliver helt ude af den og gode råd er dyre. Han lover Parvati, der er dybt ulykkelig, at han vil gå ud, og den første han møder, vil han hugge hovedet af og sætte på Ganesh i stedet. Da Shiva kommer udenfor, er den første, han møder, en elefant. Og eftersom han jo har lovet at hugge hovedet af den første, han møder, hugger han med et snuptag hovedet af elefanten og sætter det på Ganesh. Sådan gik det altså til, at Ganesh fik sit elefanthoved.

21 Bilag 3: : Historien om Guna (Billede: Guna foran sin kasse) Hej alle sammen. Jeg hedder Guna, og jeg er 8 år gammel. Jeg bor i Indien helt nede sydpå, så det er meget langt fra jer. Jeg har to ældre søstre og en yngre bror, og så har jeg også en far og en mor. Min far arbejder på en fabrik, og min mor går hjemme i huset, hvor hun gør rent og laver mad. Her sidder jeg ved siden af min kasse, hvor jeg har alle de ting som jeg ejer skolebøger, tandbørste, tøj osv. Min familie er ret fattige, så de har ikke råd til at have både mig og mine søskende boende hjemme. Da jeg skulle starte i skole, sendte de mig på en kostskole både fordi det er billigt, men også fordi de vidste, at jeg ville få en god uddannelse og en god opdragelse. En kostskole er et sted, hvor man både går i skole, spiser og sover. Her går jeg i 4. Klasse, og her har jeg en masse dejlige kammerater. (Billede: Guna med to venner) På billedet er to af mine bedste venner. Nogle gange kan jeg godt savne min familie lidt, men heldigvis er jeg også hjemme og besøge dem, når vi har ferie. Nu skal I få lov til at høre min hverdag, som garanteret ikke ligner den I har i Danmark (Billede: Morgengymnastik) Jeg står op klokken halv seks hver eneste morgen. Det synes I sikkert er meget tidligt, men jeg synes faktisk, at det er rigtig dejligt at komme så tidligt op. Det er altid mørkt, når vi står op, og det kan også godt være lidt koldt om morgenen, så vi starter altid med morgengymnastik - så får man også varmen og bliver frisk! Bagefter skal vi så vaskes og have børstet tænder. Vi har ingen brusere, som I har i Danmark, så når vi går bad, hælder vi vand op i en spand og hælder det så ud over os det kan være rigtig koldt! (Billede: To piger der børster tænder. En med tandbørste og en med finger) Nogle af de andre børn på skolen kommer fra rigtige fattige familier, så de har ikke engang råd til at få en tandbørste de må bruge fingrene, når de børster tænder.(billede: Lærer der hjælper med lektier) Inden vi har morgenbøn og spiser morgenmad, har vi en helt time, hvor vi laver lektier. Der kommer en dame over på kostskolen og hjælper os, hvis vi har nogle problemer. I dag er det mig, der har fået lov til at stå for morgenbønnen.(billede: Guna der be r) Vi be r tre gange om dagen og skiftes til at stå for det. I dag bad jeg for, at det må gå mig godt i skolen, og at Gud må passe på mine forældre og søskende. Min familie er hinduer, men denne skole er en kristen skole, og jeg tror på Gud og Jesus og tror på, at de nok skal hjælpe mig. Engang bad jeg om en blyant, og den næste dag fik jeg en! Når vi har bedt, spiser vi morgenmad. (Billede: Morgenmaden serveres) Vi bor 42 børn på kostskolen, så der er rigtig mange, der skal laves mad til. Vi har alle sammen hver vores tallerken og krus, og så stiller vi os i kø for at få noget mad. (Billede: Børn der spiser grød med fingrene) Vi har ingen kniv, gaffel eller ske, da man jo spiser med fingrene her i Indien. I dag skal vi have noget, der hedder Raki-grød til morgenmad. Det smager lidt ligesom jeres øllebrød hjemme i Danmark, og