Kræft i tyk- og endetarmen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræft i tyk- og endetarmen"

Transkript

1 Kræft i tyk- og endetarmen

2 Indhold

3 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? 23 Bliver jeg rask? 24 Hvis kræften ikke kan fjernes? 25 Hvorfor opstår kræft i tarmen? 26 Hvad kan jeg selv gøre? 28 Ordliste 30 Hvor kan jeg læse mere? 31 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 33 Hvordan fungerer tarmen?

4 Indledning For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Der er mange måder at reagere på. Mange overvældes af angst og tanken om, at de måske dør af sygdommen. For nogle virker diagnosen handlingslammende, fordi alting pludselig synes uoverskueligt og urimeligt. Andre går i gang med at lægge planer for, hvordan de kan håndtere sygdommen og behandlingen. Kræft i tyk- og endetarm er alvorlige sygdomme, men der forskes hele tiden i at gøre behandlingen bedre. Også for dem, der ikke kan helbredes, men må leve med kræften som en kronisk sygdom. Denne pjece giver svar på en række spørgsmål om sygdommen og dens behandling. Du kan også læse om, hvor du kan få rådgivning og kontakt til andre i samme situation. Ikke to sygdomsforløb er ens. Derfor er det de læger og sygeplejersker, der behandler dig, der allerbedst kan svare på spørgsmål om netop din sygdom. Oktober KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

5 Hvad er symptomerne på tarmkræft? Symptomerne på tyk- og endetarmskræft kan variere fra person til person. De mest almindelige symptomer er længerevarende ændring i et ellers stabilt afføringsmønster, vægttab, blod i afføringen, mavesmerter, ubehag eller blodmangel. Symptomerne afhænger af, hvor i tarmen kræftknuden sidder. Sidder knuden i den øverste del af tyktarmen, er de første symptomer ofte træthed, vægttab og blodmangel. Sidder knuden i den nederste del af tyktarmen eller i endetarmen, er symptomerne oftest synligt blod i afføringen og en fornemmelse af, at det kan være svært at komme af med afføringen. Nogle får også smerter. Hvis knuden har nået at vokse sig stor, kan der opstå tarmstop ( tarmslyng ). Tyktarm Tyndtarm Kræft i den sidste halvdel af tyktarmen. HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ TARMKRÆFT? 3

6 Hvilke undersøgelser skal der til? Før diagnosen kan stilles, skal du have foretaget en række undersøgelser. Det første, lægen gør, er at føre en finger op i din endetarm for at føle, om der er knuder i den nederste del af tarmen. Du vil også få foretaget kikkertundersøgelser og scanninger, der gør det muligt at opdage forandringer i tarmen. Kikkertundersøgelser Der findes forskellige former for kikkerter. Den mest almindelige er et sigmoideoskop, som man bruger til at undersøge den nederste del af tarmen med. Der findes også et koloskop, som bruges til undersøgelser af hele tyktarmen. Begge undersøgelser foregår gennem endetarmsåbningen og kræver, at din tarm er tømt for afføring inden. Hvis du skal undersøges med et koloskop, kan du få tilbudt beroligende eller smertestillende medicin. Sigmoideoskopi gør som regel ikke ondt, men nogle synes, at det er ubehageligt. Andre undersøgelser Hvis en koloskopi ikke kan lade sig gøre, kan du få CT-scannet din tyk- og endetarm. Ved scanningen tager man en række billeder af kroppens indre. Inden scanningen puster man luft ind i endetarmen for at få den til at udspile sig. Herved kan der tages et bedre billede af tarmen. Denne undersøgelse kræver også, at din tarm er tømt for afføring. Bliver der fundet kræft i tarmen, er det vigtigt at vide, om sygdommen har spredt sig til lunger, lever og bughule. Derfor vil du blive undersøgt enten med røntgen og ultralyd eller med CT-scanning. Hvis du har endetarmskræft, vil man MR-scanne dig og eventuelt også ultralydsscanne dig gennem endetarmsåbningen. Ved en MR-scanning bruges et kraftigt magnetfelt til at undersøge kroppens indre dele. En ultralydsscanning undersøger det indre af kroppen ved hjælp af ikkehørbare lydbølger. Formålet er at finde ud af, om du bør have strålebehandling og eventuelt kemoterapi, inden du skal opereres. 4 KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

7 Lægen undersøger endetarmen med en finger. Endetarm Skede Livmoder Urinblære Med et koloskop eller et sigmoideoskop kan lægen se op i tyktarmen og tage små vævsprøver. Koloskopet kan bruges til at undersøge hele tyktarmen, mens sigmoideoskopet ikke kan nå længere end 60 cm op. HVILKE UNDERSØGELSER SKAL DER TIL? 5

8 Hvor syg er jeg? For at vurdere dine muligheder for at blive rask og kunne tilbyde dig den bedste behandling, skal lægerne vide, hvilket stadium din sygdom er i. I langt de fleste tilfælde kan lægerne dog først afgøre sygdomsstadiet, efter at du er blevet opereret. Sygdomsstadiet afhænger af, hvor stor knuden er, og hvor meget kræften har spredt sig. Tidligere brugte lægerne Dukes stadieinddeling, men i dag er man gået over til at bruge en anden stadieinddeling, som kaldes TNM-klassifikation. Bogstavet T i TNM står for tumor (knude). Et tal efter T et angiver, hvor stor knuden er. Bogstavet N står for nodes (lymfeknuder). Tallet efter N fortæller, hvor meget sygdommen har spredt sig til lymfeknuder i nærheden. Bogstavet M står for metastaser (spredning til andre steder i kroppen). Forkortelser i TNM-klassifikation T1: Knuden er vokset ned under slimhinden. T2: Knuden er vokset ned i tarmens muskellag. T3: Knuden er vokset gennem tarmens muskellag. T4: Knuden er vokset ind i andre organer/bughinden. N0: Ingen spredning til lymfeknuder. N1: Spredning til maksimalt tre lymfeknuder. N2: Spredning til fire eller flere lymfeknuder. M0: Der er ikke spredning til andre steder i kroppen. M1: Der er spredning til andre steder i kroppen. 6 KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

9 I boksen nedenfor vises forskellige måder at stadieinddele på og bl.a. hvilke TNM-stadier, der svarer til Dukes stadier. Stadium TNM Dukes stadier 1 T1-2, NO og MO Dukes A: Knuden er afgrænset og endnu ikke vokset igennem tarmvæggen. 2A 2B 3A 3B 3C T3-4, NO og MO T4, NO, MO T1-2, N1, MO T3-4, N1, M0 T1-4, N2, M0 T1-4, N1-2, M0 Dukes B: Knuden er vokset igennem tarmens muskellag, men den har ikke spredt sig til lymfeknuderne. Dukes C: Knuden er vokset igennem tarmens muskellag og har spredt sig til lymfeknuderne. 4 T1-4, N1-2, M1 Sygdommen har spredt sig til andre steder i kroppen, oftest leveren. HVOR SYG ER JEG? 7

10 Tværsnit af tyktarmen. Kræftknuden er ikke vokset gennem tarmvæggen. Slimhinde Tarmens muskellag Lymfekar Lymfeknude Kræftknuden er vokset gennem tarmvæggen, men har ikke spredt sig til lymfeknuderne. Sygdommen er vokset gennem tarmvæggen og har spredt sig til lymfeknuderne. 8 KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

11 Metastase Tyktarm Lever Mavesæk Livmoder Tyndtarm Sygdommen har spredt sig fra tyktarmen til leveren, hvor der ses flere metastaser på leverens overflade. Hvis sygdommen spreder sig til andre organer, er det oftest til lunger og lever. HVOR SYG ER JEG? 9

12 Hvilken behandling findes der? Behandlingen afhænger af, hvor i tarmen kræftknuden sidder, om det er muligt at fjerne knuden, om sygdommen har spredt sig, og om du kan klare operationen. Derfor kan behandlingen variere fra patient til patient. To former for operation Der findes to former for operation af tarmkræft: Åben operation og kikkertoperation. Mange steder vil man kunne tilbyde at fjerne kræftknuden ved en kikkertoperation. Ved en kikkertoperation opererer lægen gennem flere små snit i huden, hvorigennem kikkerten indføres. Fordelen er, at du kommer dig hurtigere efter operationen, fordi operationssåret er mindre. Et mindre operationssår giver også mindre risiko for infektion. Ulempen er, at selve operationen tager lidt længere tid. Det er ikke alle kræftknuder, man kan fjerne ved en kikkertoperation. Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil du få foretaget en åben operation. Åben operation vil sige, at kirurgen opererer gennem et større snit i huden. Operation for kræft i tyktarmen Ved operation for kræft i tyktarmen fjerner man kræftknuden og et stykke tarm på hver side af knuden. Fedtvæv med lymfeknuder omkring knuden bliver også fjernet, så man er sikker på, at alt kræftvævet er væk. Som regel er det muligt at sy eller klipse de to stykker tarm sammen. Undertiden vil man dog føre tarmen ud på maven i en kolostomi (blot kaldet stomi, se side 11 og 12), enten midlertidigt eller permanent. Tarmen er altid fyldt med bakterier, og bakterier øger risikoen for infektion. Derfor får du antibiotika under operationen. Du vil også få blodfortyndende medicin for at modvirke blodpropper de følgende dage. For at mindske risikoen for blodpropper og lungebetændelse yderligere anbefaler man, at du hurtigst muligt gerne samme dag, som du er opereret er mest muligt oppe. Operation for kræft i endetarmen Ved operation for kræft i endetarmen fjerner man hele eller en stor del af endetarmen samt alt det omkringliggende fedtvæv, hvor lymfe- 10 KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

13 Kræftknuden fjernes, og de to stykker tarm klipses eller sys sammen. Kræftknuden sidder så langt nede, at man er nødt til at lave en stomi, fordi lukkemusklen fjernes. Eksempel på hvor en stomi kan sidde. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 11

14 knuderne sidder. Det nedsætter risikoen for, at sygdommen vender tilbage. Under operationen er man opmærksom på at skåne nerverne i bækkenet for at bevare normal vandladning og seksualfunktion. Efter operationen klipses tarmen sammen. For at give tarmen ro til at hele, laver man ofte en midlertidig stomi højere oppe på tarmen, så afføringen ikke kommer ned igennem den nyopererede endetarm. Når tarmen er helet, lukker man den midlertidige stomi og genskaber det normale tarmforløb. Hvis knuden sidder så langt nede mod endetarmsåbningen, at også lukkemusklen må fjernes, vil du få en permanent stomi. Stomi En stomi er en kunstig tarmåbning i huden. Tarmen bliver ført ud på maven, så afføringen kan passere her i stedet for via endetarmen. På det sted, hvor tarmen bliver ført ud til huden, anbringer patienten en pose til Rygning og alkohol mere end 4 genstande dagligt kan medføre komplikationer ved operationen. Komplikationer kan være infektioner, hjerte- og lungeproblemer, blødning og dårlig heling af sår. Du kan nedsætte din risiko for komplikationer ved operationen ved at holde op med at ryge og ved at overholde genstandsgrænserne. Også overvægt øger risikoen for komplikationer, både under og efter operationen. Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger vedrørende operation er: Overhold Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (lavrisikogrænser). Hold helt op med at drikke alkohol mindst 4 uger før operationen, hvis du normalt drikker mere end 4 genstande om dagen. Hold helt op med at ryge senest 6 uger før operationen. Se også side KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

15 afføringen. Nogle patienter tømmer kun tarmen en eller få gange dagligt og kan derfor nøjes med et plaster eller en prop i stedet for en pose. I dag får flere patienter end tidligere klipset tarmen sammen og undgår en stomi. En velfungerende stomi kan dog være at foretrække frem for en dårligt fungerende sammenklipsning af tarmen. På længere sigt vænner de fleste sig til at leve med en stomi og oplever ikke forringet livskvalitet. Metalstent Hvis der opstår tarmslyng, kan man behandle forsnævringen og tarmstoppet med en selvudvidende metalstent. Det er et metalnet, der ved hjælp af en kikkert (et koloskop eller et sigmoideoskop) føres forbi kræftknuden. Metalnettet presser kræftknuden ud til siden, så der igen er passage igennem tarmen. På denne måde kan patienten undgå en akut operation for tarmslyng og i stedet blive opereret ved en planlagt operation efter 2-3 uger. Det er mindre farligt og mindsker risikoen for stomi. Har tarmkræften spredt sig så meget, at patienten ikke kan blive helbredt ved en operation, kan stenten blive liggende. Nogle patienter vil kunne få kemoterapi og formentlig undgå en operation med stomi. Strålebehandling Strålebehandling ødelægger kræftcellerne. Selve bestrålingen er smertefri og tager kun nogle få minutter hver gang. Kun det område af tarmen, Pakkeforløb på kræftområdet Tarmkræftpatienter bliver tilbudt et såkaldt pakkeforløb. Formålet er, at du som patient sikres et hurtigt og sammenhængende forløb. Pakkeforløbene er et forsøg på at koordinere undersøgelser og behandling, så du blandt andet undgår unødig ventetid. Læs mere på HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 13

16 hvor der er kræftceller, bliver bestrålet. I nogle tilfælde bruges strålebehandling før en operation for at gøre knuden mindre, så det bliver lettere at operere den væk. Ved endetarmskræft giver det gode resultater at kombinere strålebehandlingen med kemoterapi. Hvis sygdommen har spredt sig til andre steder i kroppen, hjælper strålebehandling ikke på disse områder. Hvis tarmkræften er af den særlige type, der opstår i selve endetarmsåbningen, er strålebehandling den mest skånsomme og effektive behandling. Kemoterapi Kemoterapi er en medicinsk behandling med cellegifte. Kemoterapi gives både som piller og som drop. Et drop er en tynd slange, der bliver lagt ind i en blodåre. Medicinen gives gennem slangen, hvorved det blander sig med blodet og kommer rundt i hele kroppen. Der er forskellige slags kemoterapi. Du skal som regel ikke indlægges under behandlingen. Lægerne anbefaler ofte kemoterapi efter operation, hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne, og hvis sygdommen er vokset igennem alle tarmens lag og ud i bughulen eller ind i et tilstødende organ. Kemoterapien øger chancen for at blive rask og nedsætter risikoen for, at sygdommen vender tilbage. Hvis sygdommen har spredt sig, giver kemoterapi oftest en bedre livskvalitet og kan være livsforlængende. Behandling af levermetastaser Hvis sygdommen har spredt sig til leveren, og der kun er tale om få knuder, vil man operere, hvis det er muligt. I andre tilfælde kan RFAbehandling (Radio Frequency Ablation) komme på tale. Ved RFA-behandling ødelægger en nåleelektrode kræftcellerne ved at opvarme knuden til 65 grader. Behandlingen foregår i fuld bedøvelse. For at vurdere om RFA-behandling er mulig, vil du almindeligvis blive ultralydsscannet eller få foretaget en PET/CT-scanning. En PET/CTscanning er en kombineret undersøgelse, hvor du får foretaget en PETog en CT-scanning i samme omgang. Undersøgelsen kan give lægerne et overblik over sygdomsaktiviteten i hele kroppen. Lunger og bughule bliver også undersøgt, for at finde ud af, om kræften har spredt sig hertil. Hvis kræften har spredt sig til en lunge, vil den ofte kunne fjernes ved en operation i brysthulen. 14 KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

17 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne? Al behandling kan give bivirkninger, og mennesker reagerer forskelligt på forskellige behandlinger. Nedenfor kan du læse om de mest almindelige bivirkninger ved operation, kemoterapi og strålebehandling. Heldigvis er det ikke alle patienter, der rammes af alle de bivirkninger, der bliver nævnt. Du kan bede personalet om en udførlig beskrivelse af mulige bivirkninger ved de behandlinger, du skal gennemgå. Bivirkninger ved operation En operation for kræft i tyk- eller endetarm er en stor operation, og det tager tid at komme sig bagefter. Særligt efter en operation af endetarmen døjer mange patienter med at få tarmen til at fungere normalt igen. Nogle skal oftere på toilettet eller kan måske ikke holde på afføringen, mens andre har svært ved at HVAD ER BIVIRKNINGERNE OG SENFØLGERNE? 15

18 få gang i afføringen igen. Både mænd og kvinder kan have problemer med at få gang i vandladningen, men de får ikke problemer med at holde på vandet. Mænd kan have svært ved at få rejsning. Hos de fleste er generne forbigående, hos andre kan medicinsk behandling afhjælpe eller mindske problemet. Komplikationer efter operationen Operationer for tarmkræft forløber oftest, som de skal. Dog får ca. 30 procent af patienterne lettere eller sværere komplikationer. Det drejer sig især om betændelse i operationssåret, bylder i maven, lungebetændelse og hjerteproblemer hos patienter, som har en hjertesygdom. Utæthed, der hvor de to stykker tarm er klipset sammen, opstår hos ca. 11 procent af patienterne efter endetarmsoperation. Utæthed opstår sjældnere efter tyktarmsoperation. Utæthed er en alvorlig komplikation. Ofte vil det være nødvendigt med en ny operation, der kan resultere i en midlertidig eller permanent stomi. For at nedsætte risikoen for komplikationer skal du bevæge dig, mens du ligger i sengen, og spise normalt. Komplikationer opstår oftere, hvis du ligger længe i sengen. Derfor er det vigtigt at komme ud af sengen og røre dig, så hurtigt som muligt. Spørg evt. en pårørende eller personalet om hjælp til f.eks. en gåtur. Patienter, der er svækkede af alder eller af andre sygdomme, har generelt større risiko for komplikationer efter operationen. Bivirkninger ved kemoterapi Ved kemoterapi kommer medicinen rundt i hele kroppen. Den ødelægger derfor ikke kun kræftcellerne, men også nogle af de normale celler. Det kan give en del bivirkninger, men de forsvinder oftest igen. De mest almindelige bivirkninger ved kemoterapi er uoplagthed, træthed, tab af appetit, diarré, kvalme, opkastninger og føleforstyrrelser i fingre og tæer. Senfølger efter kemoterapi for tyk- og endetarmskræft Kemoterapi, der gives som tillægsbehandling efter en operation, hvor alt kræftvævet er fjernet, giver sjældent senfølger. Kemoterapi, som gives for tyktarmskræft, der ikke kan opereres, kan 16 KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

19 give senfølger. Senfølgerne afhænger af, hvilken slags kemoterapi patienten får. Nogle stoffer kan medføre nerveskader i form af smerter eller en snurrende fornemmelse i hænder og fødder. Generne forsvinder hos de fleste nogle måneder efter, at de er færdige med kemoterapien. Kemoterapi for endetarmskræft kan give de samme senfølger, som Tal med det personale, der giver dig behandlingen Hvis du skal have strålebehandling eller kemoterapi, kan personalet hjælpe med råd og vejledning om, hvordan du mindsker ubehaget ved dine bivirkninger. HVAD ER BIVIRKNINGERNE OG SENFØLGERNE? 17

20 kan opstå ved tyktarmskræft, der ikke kan opereres (se forrige side). Bivirkninger ved strålebehandling Mennesker reagerer meget forskelligt på strålebehandling. Nogle lever deres sædvanlige liv med forholdsvis få bivirkninger. Andre bliver trætte, får diarré eller kvalme. Senfølger efter strålebehandling for endetarmskræft Strålebehandling øger risikoen for ikke at kunne holde på afføringen. Patienter, der er blevet opereret og har fået strålebehandling, har hyppigere afføring end andre og må i nogle tilfælde gå med ble. Strålebehandling øger ikke risikoen for at få stomi. 18 KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

21 Er der andre behandlingsformer? Forsøgsbehandling Forsøgsbehandling er en videnskabelig undersøgelse med en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Inden f.eks. ny medicin kan godkendes, skal den afprøves på et vist antal patienter, der har accepteret at deltage. Der findes ingen generelle regler for, hvem der kan være med i forsøgsbehandling. Det afhænger blandt andet af kræfttypen, og om der er tale om behandling på diagnosetidspunktet eller ved tilbagefald. Det afhænger også af, hvor stor knuden er, og om sygdommen har spredt sig. Tidligere behandling kan også have betydning. Ved forsøgsbehandling er der altid en fastlagt plan (protokol) for, hvor mange patienter der skal have behandlingen, hvor længe behandlingen skal vare osv. Læs mere i pjecen Kliniske forsøg og på ER DER ANDRE BEHANDLINGSFORMER? 19

22 Eksperimentel behandling Eksperimentel behandling er behandling, der ikke er afprøvet eller tilstrækkeligt bevist. Der er sjældent en protokol for behandlingen, og den gives til personer, hvor alle andre muligheder for behandling er udtømt. Formålet er at yde patienter med en livstruende kræftsygdom den bedst mulige behandling i den konkrete situation. Eksperimentel behandling foregår på højt specialiserede kræftafdelinger og de tilknyttede forskningsafdelinger. Hospitalslægen kan via Sundhedsstyrelsen indstille patienter til denne type behandling. Et ekspertudvalg i Sundhedsstyrelsen kan rådgive din behandlende læge om eksperimentel behandling. Denne mulighed kaldes også second opinion -ordningen. Læs mere på og hos Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA) på Alternativ behandling Alternativ behandling er behandlingsformer, som lægerne almindeligvis ikke tilbyder på sygehuset. Det kan ikke anbefales at sige nej til de godkendte behandlinger. Hvis du supplerer med alternativ behandling, er det vigtigt, at du taler med din læge. Nogle alternative behandlingsformer kan nemlig påvirke den behandling, du får på sygehuset. Du skal være opmærksom på, at der sjældent er udført videnskabelige forsøg med de alternative behandlinger, og at man derfor ikke ved ret meget om hverken effekt eller bivirkninger. Læs mere på 20 KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

23 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? Det er helt normalt, hvis du ikke har nogen energi og føler dig træt efter behandlingen. En del patienter får desuden senfølger, som de skal lære at leve med. Nogle har stor gavn af at bruge den hjælp og støtte, som Kræftrådgivningen rundt om i landet og RehabiliteringsCenter Dallund tilbyder. Se side 31. Kontrol De første år efter endt behandling bliver du tilbudt regelmæssig kontrol på enten kirurgisk afdeling, hvor du er blevet opereret, eller på onkologisk afdeling, hvis du har fået kemoterapi. Du bør være opmærksom på symptomer som f.eks. ændrede afføringsvaner, blod i afføringen, smerter og vægttab. Det behøver ikke at være tegn på, at sygdommen er kommet igen, men det bør undersøges nærmere. At leve med stomi Det er meget forskelligt, hvordan mennesker reagerer på at få stomi, men de fleste føler det som en stor ændring af deres krop. For mange er problemerne mere af psykisk end praktisk karakter. Hvis du gerne vil tale med andre stomi-opererede, kan du kontakte Stomiforeningen COPA eller Kræftens Bekæmpelse. Se side Hvis du har problemer med din stomi, kan du kontakte en stomisygeplejerske på sygehuset. Angsten for tilbagefald Selvom du er færdig med behandlingen, kan det være svært at lægge sygdommen fuldstændigt bag dig og fortsætte det liv, du levede før. Mange kræftpatienter er bange for tilbagefald og bliver meget opmærksomme på deres krop. HVAD SKER DER, NÅR BEHANDLINGEN ER OVERSTÅET? 21

24 Hvis du har det på samme måde, kan det måske være en hjælp for dig at tale med din egen læge om din bekymring. Du kan også bruge andre kræftpatienters erfaringer. Kræftens Bekæmpelse kan hjælpe med at skabe kontakt til f.eks. samtalegrupper og patientforeninger. Se side 31. Er du ryger, kan du nedsætte din risiko for tilbagefald, hvis du holder op. Det virker også forebyggende, hvis du er mådeholden med alkohol, dvs. holder dig under Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Tal med din læge, hvis du har brug for råd og vejledning. Læs mere side KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

25 Bliver jeg rask? Det er chokerende for de fleste at få at vide, at de har kræft. Mange tænker som noget af det første på, om de skal dø. Både kræft i tyktarmen og i endetarmen er alvorlige sygdomme, og prognosen afhænger primært af, hvor tidligt i forløbet du får stillet diagnosen og bliver opereret, og om alt kræftvæv kan fjernes. Sygdomsstadiet giver et fingerpeg om dine muligheder for at blive helbredt. Nedenfor kan du læse mere om fremtidsudsigterne for tarmkræftpatienter. Det er vigtigt at huske på, at statistik ikke siger noget om netop din situation. Hvad siger statistikken? Statistik siger noget om grupper af mennesker ikke om enkeltpersoner. Din prognose afhænger af sygdomsstadiet, din alder og dit køn, om du lider af andre sygdomme, din livsstil og din fysiske form. Du kan godt spørge lægen om netop din prognose, men du må ikke forvente, at lægen vil kunne sige noget med sikkerhed. Ifølge statistikken lever 75 procent af patienterne med tyktarmskræft i stadium A fem år eller mere efter operationen. Ved stadium B er der tale om 60 procent og ved stadium C om 45 procent. Nye behandlinger har forbedret overlevelsen betydeligt, også for patienter med sygdom, der har spredt sig. Særligt hvis metastaserne kan fjernes. Ifølge statistikken lever 75 procent af patienterne med endetarmskræft i stadium A i fem år eller mere efter operationen. For stadium B er der tale om 65 procent, og ved stadium C er det 50 procent. Overlevelsen er mindre god for endetarmskræft, der har spredt sig, men ny og mere effektiv behandling betyder også her, at flere lever længere efter diagnosen. BLIVER JEG RASK? 23

26 Hvis kræften ikke kan fjernes? Det er ikke altid, at kræft i tarmen kan helbredes. Hvis det er tilfældet, vil du naturligvis fortsat blive tilbudt den støtte og behandling, der kan hjælpe dig, herunder lindrende behandling. Lindrende behandling helbreder ikke, men den kan som regel være livsforlængende og give en bedre livskvalitet. Det betyder, at nogle må leve med kræften som en kronisk sygdom. Lindrende behandling Kemoterapi er en mulig lindrende behandling, hvis man ikke har kunnet fjerne alt kræftvævet ved operationen, eller hvis sygdommen er vendt tilbage. Selvom kemoterapi i dette tilfælde ikke kan gøre dig rask, kan den ud over at mindske eventuelle smerter få sygdommen til at forsvinde helt eller delvist i en periode og dermed forlænge overlevelsen. Kemoterapi er en belastning for kroppen, men da der ikke er tale om en helbredende behandling, er det vigtigt løbende at vurdere, om du har gavn af den. Derfor skal du have foretaget en række undersøgelser, ofte blandt andet CT-scanning, før behandlingen bliver sat i gang. Undersøgelserne bliver gentaget med to-tre måneders mellemrum gennem hele behandlingsforløbet. For at være sikker på at kemoterapien har den ønskede virkning, holder man øje med den lindrende effekt, og hvor mange bivirkninger du har af behandlingen. Hvis kræft i endetarmen ikke kan helbredes, kan strålebehandling bruges alene eller i kombination med kemoterapi. Formålet er at mindske smerter og blødning fra tarmen. Behandling af tilbagefald Hvis du får tilbagefald, afhænger behandlingen af, hvilken behandling du fik i første omgang. 24 KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

27 Hvorfor opstår kræft i tarmen? Cellerne i kroppen deler sig normalt kun i det omfang, der er brug for det. Hvis cellerne i tarmens slimhinde vokser mere, end de skal, opstår der små udvækster, som kaldes polypper. Mange polypper er forstadier til tarmkræft, men ikke alle polypper udvikler sig til kræft. Forskerne kan endnu ikke udpege de præcise årsager til kræft i tarmen, men man mistænker en række faktorer for at medvirke til, at sygdommen opstår. Det drejer sig især om mad med meget kød, mad med et lille indhold af frugt og grøntsager, overvægt, rygning og alkohol. En sund livsstil er sammen med screening/folkeundersøgelse for tarmkræft det bedste bud på en effektiv forebyggelse af tarmkræft. Tarmkræft er arvelig hos mindre end 5 procent af patienterne. Hvis man bliver syg før 50-års alderen, og der er flere tilfælde af tarmkræft i ens familie, er der særlig stor risiko for, at sygdommen er arvelig. Nogle familier er disponerede for at udvikle tyktarmskræft, f.eks. Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) og Heriditær non-polypose Colorectal Cancer (HNPCC). Kræftens Bekæmpelse har udgivet en pjece om FAP. Den kan bestilles på Læs mere om FAP på Læs mere om HNPCC Læs mere på Læs mere på HVORFOR OPSTÅR KRÆFT I TARMEN? 25

28 Hvad kan jeg selv gøre? En kræftdiagnose kan være en stor omvæltning med mange tanker og bekymringer. På kan du finde viden og øvelser om kost, søvn, bevægelse og tanker. Mange kræftpatienter er optagede af, om de kan gøre noget selv. Kost, fysisk aktivitet, tobak og alkohol er områder, hvor man kan sætte ind. Kost og fysisk aktivitet Kræftpatienter taber sig ofte. I perioder lider mange af nedsat appetit, kvalme, synkebesvær og andre problemer fra mavetarmkanalen. De skal spise mere nærende mad end raske mennesker dvs. mad med mere protein og fedt. Spørg lægen eller sygeplejersken til råds. Både under og efter behandlingen har mange stor glæde af at være fysisk aktive, fordi det får dem til at føle sig bedre tilpas både fysisk og psykisk. Tal med lægen om, hvad du kan og må. Læs mere på og Ryger du? Ryger du, og har du kræft i tyk- eller endetarmen, er det en god idé at holde op. Rygning påvirker din behandling, så du kan få en række komplikationer ved operation og strålebehandling. Det er også sværere for dit sår at hele efter en operation. Du kan altså risikere at tilbringe flere dage på hospitalet på grund af komplikationer, der skyldes rygning. Hjælp til rygestop? Det er svært at holde op med at ryge. Særligt midt i et sygdomsforløb. Du kan få gratis rygestopmaterialer og personlig rådgivning til rygestop på Stoplinien, tlf Mange kommuner og apoteker har også tilbud om rygestop. Læs mere på 26 KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

29 Drikker du for meget? Personer, der normalt drikker mere end 4 genstande dagligt, har større risiko for komplikationer ved operation, f.eks. infektioner, hjerte- og lungeproblemer samt øget risiko for blødning og sårkomplikationer. De er oftere indlagt i længere tid end personer, der drikker mindre. Efter behandlingen anbefales det at begrænse alkoholforbruget, dvs. overholde Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Hjælp til at ændre alkoholvaner? Din egen læge eller sygehuset kan rådgive og støtte dig, hvis du har brug for hjælp til at ændre dine alkoholvaner, inden du skal i behandling. Du kan også få information og rådgivning på eller ringe til Hope Linjen på tlf , der tilbyder gratis og anonym telefonrådgivning og støtte til at håndtere alkoholproblemer. Vejer du for meget? Det er sværere at operere overvægtige personer, og overvægt øger risikoen for, at der opstår komplikationer under operationen. Overvægtige personer har desuden en øget risiko for at få komplikationer efter operationen, og de er ofte indlagt i længere tid end normalvægtige. Tal med din læge, om et vægttab er relevant for dig. Kroppen heler bedre efter en operation, hvis du ikke ryger. Derfor er det en god ide at holde op med at ryge inden operationen. Du bør desuden være varsom med alkohol og overholde Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (lavrisikogrænserne se herunder). Efter operationen skal du ikke ryge i 8-12 uger. Men det er bedst slet ikke at begynde igen. Efter operationen er det også vigtigt at overholde genstandsgrænserne. Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (lavrisikogrænser) Højst 7 genstande om ugen for kvinder Højst 14 genstande om ugen for mænd Højst 5 genstande ved samme lejlighed. HVAD KAN JEG SELV GØRE? 27

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Hvad er symptomerne på kræft i struben?

Hvad er symptomerne på kræft i struben? Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne?

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 18 Hvad med min seksualitet? 20 Er

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 14 Strålebehandling

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude: Lymfekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi Patientinformation Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi - Rectum resektion med loop-ileostomi Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Hvilken rolle spiller blodcellerne?

Hvilken rolle spiller blodcellerne? Leukæmi Indhold 2 Indledning 3 Hvad er leukæmi? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 De fire overordnede former for leukæmi 10 Akut myeloid leukæmi (AML) 14 Akut lymfatisk leukæmi (ALL) 18 Kronisk myeloid

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Information om livmoderhalskræft

Information om livmoderhalskræft Information om livmoderhalskræft Indhold Livmoderhalskræft Biologiske fakta om livmoderhalsen Hvad er livmoderhalskræft? Årsager til livmoderhalskræft Folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft (Screening)

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Operation for kræft i. mavesækken. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D

Operation for kræft i. mavesækken. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D Gentofte Hospital Mave-tarmkirurgisk afdeling D Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Operation for kræft i mavesækken Du har fået konstateret kræft i mavesækken, som du skal opereres for. Indlæggelse Du

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Information om brystforstørrelse med fedtceller

Information om brystforstørrelse med fedtceller Information om brystforstørrelse med fedtceller Kort om fedttransplantation Brystforstørrende operationer har i mange år været den mest populære kosmetiske operation. Og uanset om baggrunden er en medfødt

Læs mere

Operation ved hjælp af robot

Operation ved hjælp af robot Patientinformation Operation ved hjælp af robot Robotassisteret kikkertoperation for kræft i livmoderen Laparoskopi corpuscancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D I denne folder

Læs mere

Anlæggelse af J-Pouch

Anlæggelse af J-Pouch Anlæggelse af J-Pouch Århus Universitetshospital Kirurgisk afdeling P Afsnit P260 Tlf. +45 7846 7537 Tage-Hansens Gade DK-8000 Århus C www.afdp.auh.dk J-pouch anlæggelse og forløb Formålet med denne patientinformation

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere