Overvejelser om fastetiden Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvejelser om fastetiden Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op."

Transkript

1 Sognebladet SKOVSHOVED AVIS Nr Februar 2011 Marts / April / Maj 2011 Februar 2011 Overvejelser om fastetiden Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op. Kirkeåret gennemgår en nøje gennemtænkt koreografi hvor mørke veksler med lys, gennem mørke til lys. Der findes ingen fest i kirken der ikke har en mørk baggrund. Fra adventstid der har bodspræg, til julens brag af en fest. I tiden mellem påske og pinse står tiden ligesom stille i kirken, - med mediative tekster fra Johannes evangeliet grubles der over det mysterium at Jesus Kristus sprængte gravens mørke, hvorefter helligånden og bøgetræerne springer ud i fuldt flor og holder pinsefest. Og i tiden op til påske handler kirkens tid om faste. I kirkens vægtigste periode, nemlig påsketiden da går der en længere periode hvor der kigges nedad, indad. Ned i mulmet og det menneskelige sinds kringelkroge. Det er der en lang tradition for at lade komme synligt til udtryk gennem faste. Faste betyder jo at afstå fra bestemte ting, det være sig mad, drikke eller forlystelser. Alt sammen med det formål at komme tættere på Gud. Ikke fordi Gud ønsker det som gode gerninger fra os, eller fordi vi kan fortjene os til mere gudsvirkelighed. Men simpelthen ud fra den enkle erkendelse at hvis sindet er fyldt med alt muligt andet, så er der ikke meget plads tilbage til stilhed, bøn og eftertænksomhed. Jesus Kristus fastede selv, og i de første menigheder var faste en så naturlig sag, at det nævnes på linje med bøn som en del af gudsforholdet. Ligesom man må bruge tid på at være sammen med sin familie og pleje sine venskaber, hvis de ikke skal forvitre og blive skrøbelige, og ligesom man må bruge tid og energi på at holde sin krop i nogenlunde brugbar stand hvis man være fysisk stærk, så må man også bruge tid og opmærksomhed på forholdet til Gud, om det ikke skal forsvinde ud i ubevidstheden. Man kunne også sige at hvis man ønsker at gudsforholdet skal spille en rolle i forhold til ens øvrige liv, så bliver man nødt til at ofre det en smule tid og omtanke på det. Hvad kan man gøre? Der er så meget, og da kristendommen ikke er en lovreligion er der netop ikke noget der ligger fast når talen falder på hvad man kan gøre. Og igen det er ikke for Guds skyld, og egentlig heller ikke noget der behøver at komme andre ved. Men for ens egen sjæleplejes skyld, om man vil. Og det får så, er det min påstand, uværgeligt afsmittende effekt på forholdet til andre mennesker. For øvelse gør mester. Og opøver man evnen til at se med taknemmelighed eller overbærenhed på de tildragelser livet giver en, så får det følger. Ligesom det modsatte er tilfældet; om du evig og altid oplever at verden går dig imod, at andre mennesker kun er ude på at genere dig, altså om Fortsættes side 2 Sangaften med Hanne Bech Hansen Skovshovedsamtale om bevægelse og tro mellem Mikael Bertelsen og Søren Kjær Bruun Tirsdag den 29. marts kl Tirsdag den 8. marts kl

2 2 SKOVSHOVED AVIS du opfatter køen i Netto eller på motorvejen som en personlig fornærmelse, ja så ligger det også ligefor at reagere med bitterhed og forargelse på hvad der end sker. Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode. Hvad kan man gøre for at øve sig i gudsforhold? Ja, det allermest nærliggende er at gå i kirke. Bruge kirkens rum med musik, salmer, bøn og tekster. Gå ind med åbent sind og se hvad der sker. Det andet nærliggende og historisk velafprøvede er at lade hver dag begynde og slutte med eftertanke og henvendelse til Gud. Bruge et øjeblik inden morgenen begynder for alvor, med at takke for dagen der venter, takke for det man nu har i livet og bede om at kunne møde dagen med overskud. Og om aftenen runde af med tak for hvad der så end skete, måske en bøn om overbærenhed i forhold til det man kunne have ønsket sig anderledes. Ordene fra Fadervor indfanger det hele. Og man kan også bruge sine egne ord uden at tænke så meget på hvordan man får det sagt. Gud forstår helt sikkert hvad man mener. Mange mennesker fortæller om vaner der holde dem fast på gudsforholdet. Og der kan enhver finde sine egne måder der passer ind i ens liv. Fastetiden i kirkeåret er under alle omstændigheder en lejlighed til at stoppe lidt op, og måske fremelske andre sider af ens sind. Signe Malene Berg, natkirkepræst i Vor Frue kirke i København, kommer i sin bog "Med hovedet i himlen og begge ben på jorden" med mange gode og øjenåbnende øvelser. F.eks denne her: "Læg i løbet af din dag mærke til 3 ting, du kan sige tak for. Det kan godt være 3 små ting. Det kan være en tak for, at du er i live; at det er en smuk morgen; at du får et dejligt måltid mad; at du får øje på et smukt træ eller en flot bygning; at du ser et smil eller en venlighed hos et andet menneske; at.. Når du lægger dig til at sove, siger du tak til Gud for de 3 ting, som du er glad ved. Du siger det bare ligeud til Gud, der er ikke noget særligt Gud-sprog. Og så blev det påske! Det er søndag morgen. Natten er endnu synlig som skumring, ude i kanten af himlen arbejder lyset sig langsomt og uafvendeligt frem. Du blinker med øjnene og i næste nu er himlen lysstribet, skyerne træder frem, hvide på den lyserøde-blå himmel. Fuglene strækker deres vinger og solsorten sætter i med nye overraskende fløjt der igen og igen lander på uventede toner, brudte spring og overraskende stop. Stilhed i luften som kun en søndag kan være stille. Skærtorsdags måltid, det sidste og det første, hvor Jesus deler ud af sig selv til alle sine forvirrede og skræmte disciple, og langfredags skrig hvor alt blev mørkt og alt håb forsvinder, klinger stadig med i kroppen. Hvorfor gik det som det gik? Hvordan kunne selve Guds kærlighed, Guds levende ord og den mand der bragte så meget liv og glæde med sig, hvordan kunne han dø? Fristende at give op, lade sig synke ned i menneskelig ondskab og kynisme. Morgenlyset forandrer alt. Maria Magdalene opsøger graven, sørger over tabet. Midt i sorgen, fuldstændig blind for forandringens mulighed mødes hun af Jesus den opstandne. Først da han siger hendes navn, forstår hun det er ham og ikke en anden. I sin bog "Alt det som er" beskriver præsten Johannes Værge hvordan virkeligheden omskiftes påskemorgen. På samme tid som et valg og som et livsvilkår. Vi kan vælge at blive i mørket fordi livet gør for ondt, og samtidig er det en menneskelig erfaring hvordan lyset kan tage os med, bjergtage os og gøre det vi troede var dødt, levende igen. Med et digt af den svenske poet Tomas Tranströmer indfanges forholdet mellem mørket og lyset, mellem langfredag og påskemorgen: "Jeg arvede en mørk skov hvor jeg sjældent går ind. Men der kommer en dag hvor de døde og de levende bytter plads. Da sætter skoven sig i bevægelse. Vi er ikke uden håb. De alvorligste forbrydelser forbliver uopklarede trods indsættelse af mange politibetjente. På samme måde er der et sted i vore liv en stor uopklaret kærlighed. Jeg arvede en mørk skov men i dag går jeg i en anden skov, den lyse. Alt det levende der synger slynger vifter og kryber! Det er forår og luften er meget stærk. Jeg har eksamen fra glemslens universitet og er lige så tomhændet som skjorten på tørresnoren." Den mørke skov og de uopklarede forbrydelser er livsvilkår. Vi slipper ikke udenom langfredag, hverken langs med livet eller når der sættes punktum. Men vi kan vælge, vi kan lade os føre ind i den lyse skov, der hvor luften er meget stærk. Der hvor solsorten sidder allerøverst i det høje grantræ, synger sjælen ud af brystet. Vi kan vælge at turde prøve igen. Og hvad ville livet være værd, om vi ikke, forsigtigt, tumlende, springende eller løbende begav os ud til påskemorgenens bud om kærlighed? Kærlighed der trodser selv døden, kærlighed der gør det hele værd og kærlighed som en kraft vi kan lade os bære af, selv når vi tror vi stadig står ved gravens rand, som Maria med rødrandede øjne, der møder sin opstandne Herre og Mester. Rigtig glædelig påske! MT

3 SKOVSHOVED AVIS 3 Babysalmesang Babysalmesangsholdet startede den 19. januar som det første af sin art i Skovshoved kirke. Musikpædagog Louise Rostved lagde kompetent ud med et stramt program for de 22 mødre og børn, der var mødt op. De følgende gange vil der blive oprettet to hold fra kl og fra kl , dels for at give bedre plads, dels for at opdele børnene i alder, så programmet kan varieres imellem børn under og over 6 måneder. Hvad det er, der gør babysalmesang til så stor en succes ikke bare i Skovshoved, men over hele landet, er ikke til at sige, men mon ikke det har noget at gøre med, at det at være i et kirkerum er rart. Jeg kan huske, hvordan det var for 21 år siden, da jeg fik mit første barn. På tredjedagen fik jeg stravret mig ned i Rigshospitalets kirkerum til en gudstjeneste. Formålet var at sige tak. Måske er det taknemmelighed kombineret med en øget sårbarhed omkring det at få et barn, der gør det rart at være i en kirke. Måske er det samværet med andre i samme situation eller begge dele. Jeg ved det ikke. Det er heller ikke alt, der skal forklares. Babysalmesangen fortsætter dagene 2. februar, 9. februar, 16. februar, 23. februar, 2. marts. HMJ Tirsdagsmøder Tirsdagsmøder hver den 1. tirsdag i måneden kl Der er gratis adgang og der serveres kaffe/te og kage. Møderne er for alle der har tid og lyst til at bruge et par timer i selskab med andre, og høre om et aktuelt emne indenfor kirke, samfund, historie og eksistens. I foråret handler tirdagsmøderne overordnet om "mødet med de fremmede". Foredragsholderne belyser ud fra deres vidt forskellige udgangspunkt, hvordan mødet former sig. 1/3 Jakob Skovgaard-Petersen Dansk-arabiske forbindelser fra Carsten Niebuhr til i dag. Med udgangspunkt i Carsten Niebuhrs ekspedition til det Lykkelige Arabien - som fejrer 250 år dette forår - skitserer Jakob Skovgaard-Petersen de danske forbindelser til den arabiske verden gennem årene og diskutere det danske engagement i dag i rammerne af regeringens arabiske initiativ. Jakob Skovgaard-Petersen er professor i arabiske og islamiske studier på Københavns Universitet og redaktør af Vandkunstens Carsten Niebuhr Bibliotek var han direktør for det Dansk-Egyptiske Dialog Institut i Cairo. 5/4 Foredrag ved centerleder Liselotte Duch Liselotte Duch er leder af FAKTI som er en privat forening der er støttet bla. af Københavns kommune. Og hun fortæller om centeret: "Den gruppe af kvinder der kommer for øjeblikket kommer fra Afghanistan, Iran, og arabisktalende lande som Irak, Libanon, Palæstina alle disse er i Danmark som flygtninge. Endvidere kommer en mindre gruppe brugere der kommer fra Marokko, og Pakistan og som har været i Danmark i mange år. Kvinderne er generelt kendetegnede ved at være marginaliserede. De lever i stor fattigdom, de har været isolerede i deres lejligheder i mange år, uden kontakt til det omkringliggende samfund, de har ikke lært dansk. Mange har rigtig mange børn, og mange af børnene præges af den svære opvækst. En stor gruppe af vores afghanske og iranske brugere er begyndt at samle penge ind til at sende til Afghanistan som nødhjælp. Selvom det er kvinder og familier, som har store udfordringer at slås med selv og meget dårlig økonomi, har de et stort ønske om at gøre noget for nogle andre som de ved har det endnu sværere. De tænker meget på situationen i Afghanistan og bekymrer sig. 3/5 Per Ramsdal Dialog på Nørrebro Per Ramsdal fortæller om sine erfaringer med dialog mellem kristne og muslimer, både i den hverdag han står i som ungdomspræst på Nørrebro, men også fra hans mange dialogrejser i Mellemøsten. Gennem dialogen med imamer og unge studerende bla. i Damaskus, får han stor inspiration til at arbejde for bedre dialog hjemme på Nørrebro.

4 4 SKOVSHOVED AVIS Helsingør Stifts 50 års jubilæum Biskop Liselotte Rebel holdt søndag d.16 januar en særlig gudstjeneste i Helsingør Domkirke for at markere Helsingør Stifts 50 års jubilæum. Ved jubilæet var Hendes Majestæt Dronningen, repræsentanter for landets menighedsråd og præster inviterede til at fejre landets folkerigeste stift. Prædikenen over Johannes evangeliet kapitel 4 vers 5-26 bar præg af, at biskoppen er opvokset i Skovshoved. Hun omtaler i sin prædiken sin konfirmations præst fra Skovshoved sognepræst Frederik Paludan, der var ansat i Skovshoved kirke fra Selvom biskoppen principielt mener at prædikener skal høres og ikke læses, så har hun indvilget i at gøre en undtagelse og lade sin prædiken trykke i Skovshoved Avis. Johannes evangeliet kap. 4, 2-26: v5 Han kom da til en by i Samaria, der hed Sykar, i nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. v6 Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; det var ved den sjette time. v7 En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende:»giv mig noget at drikke.«v8 Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad. v9 Den samaritanske kvinde sagde til ham:»hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?«jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre. v10 Jesus svarede hende:»hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.«v11 Kvinden sagde til ham:»herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? v12 Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?«v13 Jesus svarede hende:»enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. v14 Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.«v15 Kvinden sagde til ham:»herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand.«v16 Han sagde til hende:»gå hen og kald på din mand, og kom herud!«v17 Kvinden svarede:»jeg har ingen mand.«jesus sagde til hende:»du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand; v18 for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt.«v19 Kvinden sagde til ham:»herre, jeg ser, at du er en profet. v20 Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.«v21 Jesus sagde til hende:»tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. v22 I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. v23 Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. v24 Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.«v25 Kvinden sagde til ham:»jeg ved, at Messias skal komme«det vil sige Kristus;»når han kommer, vil han fortælle os alt.«v26 Jesus sagde til hende:»det er mig, den der taler til dig.«biskop Liselotte Rebels prædiken 2. søndag efter H3K, 16. januar 2011 Johannesevangeliet kap. 4,5-26 Når man kører med offentlige transportmidler, så sker det undertiden, at man tvinges til at overhøre en samtale mellem to personer. En samtale, som sådan set slet ikke var beregnet til en selv, da det netop er to helt fremmede, som mødes og som kommer i samtale. Som rejsende involveres man ufrivilligt. Det kan være vanskeligt at koncentrere sig om kronikken i dagens avis, hvis der lige overfor sidder to meget ivrigt talende og gestikulerende personer. Og uvægerligt sker det, at man begynder at gætte. Man gætter lidt på, hvor de to mon kender hinanden fra. Er det gamle skolekammerater? Kender de hinanden fra en sportsklub? Jo det er svært at holde tankerne ved avisen. Og hvordan er det nu med denne tredje person, denne Inge, som hele tiden dukker op i samtalen. Hvor mon hun bor? De taler om, at hun er kommet over det hvad mon det for resten er, hun er kommet over? Og uanset at man altså for sin egen del virkelig forsøger at få læst den avis ja så har man efterhånden fået dannet et helt lille billede af de to meget talende personer overfor og deres liv. Evangelisten Johannes, som vi lige har hørt fra, er en stor stilist, en genial forfatter. Den ene gang efter den anden etablerer han sådanne fortællinger i sit evangelium. Fortællinger, hvor vi læserne, kirkegængerne er med på en lytter. Vi er med i den lange historie, hvor Jesus møder kvinden ved Sykars brønd. Det er i den stille middagstime, hvor alle holder sig i ro. Varmen hænger tungt over landsbyen. Ingen rører sig. Der er ikke et øje at se i miles omkreds. Og Johannes fortæller, at disciplene var gået ind til byen for at købe mad. Kun Jesus er tilbage ved brønden. Da dukker en kvinde op. Måske er hun listet herhen på et tidspunkt, hvor hun kunne være sikker på ikke at møde nogen andre. Så hun kunne komme her alene med sin skam. Uden at skulle stilles til regnskab for alle sine fejltagelser. Sit mislykkede liv. Det var et liv fyldt med ydmygelser. Med brud, ramt af andres foragt. Men værst af alt var selvforagten. Hun havde ikke kunnet holde sig til en enkelt mand, hvad så end grunden kunne være. Den slags taler man om i byen. Og så tilhører hun jo også i lighed med resten af byen den forkerte religion. Vi er nemlig i Samaria. Den lille stribe jord mellem nord og syd i landet. Og samaritanerne var nu engang et foragtet folk. De var ikke rigtige jøder, ikke rigtige arvinger til de store religiøse og folkelige traditioner. Forkerte var de i alle andres øjne. Man gik helst i en stor bue udenom Samaria. Kun kvinden og Jesus er der ved brønden i Samaria. "Kvinde, giv

5 SKOVSHOVED AVIS 5 mig noget vand at drikke," siger han Kvindens tanker eksploderer ved det uventede spørgsmål. Han taler til hende! Hvad vil den fremmede? Hvem er han? Set på overfladen er historien sådan set enkel nok. Han spørger om vand. Hun svarer. De taler om vandet, om at slukke sin tørst. Og de taler om forholdet mellem de gamle jødiske overleveringer og om samaritanerne. Og så taler de om kvinden og hendes liv. Men som så ofte, når det er Johannesevangeliet, der fortæller, så er der også her nogle helt andre ting i spil. Det er som om ordene vil mere end blot tale om det ligefremme, det overfladiske. Ordene vil i dybden, de åbner for en mening, noget langt dybere og også langt vanskeligere at få fat på. "Giv mig noget at drikke", siger Jesus. Og kvinden svarer ved at sige, at det kan du jo i grunden ikke spørge mig om! Du bryder et tabu. Du, som er jøde, må ikke tage imod tjenester fra en samaritansk kvinde. Men Jesus svarer kun, endnu mere gådefuldt. "Hvis du vidste, hvem du står overfor, så ville du have spurgt ham om noget at drikke." Den sætning giver i grunden kun mening, hvis Jesus taler om noget andet end om det vand, som kvinden taler om. Her er det, som om samtalens overflade brister og åbner for en mening på et helt andet plan. Herefter mærker vi hele tiden denne dobbelthed: På en gang taler de to så at sige om den virkelige virkelighed - om vandet, bjerget, religionen, folket, tørsten, kvinden og manden og samtidig skjult nedenunder overfladen, åbner sig den virkelighed, som evangelisten Johannes vil vise os igennem Jesus. "I samaritanere tilbeder det, I ikke kender. Vi, jøderne, tilbeder det, vi kender", siger Jesus til hende. Der er tale om en hemmelighed, en hemmelighed, som Jesus og Johannes kender men som kvinden i fortællingen åbenbart ikke kender. Endnu. Vi tilhørerne sidder og venter. Hvad er det, som vi skal kende? Hvad er det, fortællingen vil give os indsigt i? Med et gammelt kirkeligt ord kan man sige, at det er en epifanifortælling. Epifani betyder at noget viser sig. Fortællingen handler om noget, som vi ikke har i vores magt, men som i egen magt og ret må vise sig. Helt af sig selv. Epifanisandheder, det er sandheder, som forunderligt nok åbner sig og kommer til os. De allerstørste ting i vore liv, troen, håbet og kærligheden det er ting, hvor vi er henvist på, at de kommer til os. Rækkes os. For vi har dem ikke selv i vores magt. Der er en scene fra den efterhånden gamle, men alligevel evigt aktuelle TV-serie Matador en scene som står prentet ind på min nethinde. Det er Mads Skjern, der kommer til Korsbæk med sin lille søn Daniel. Mads Skjern kæmper sig til en plads blandt byens spidser. Han forlanger meget af sig selv, og af sine omgivelser - især sønnen Daniel. De store krav gør barnet nervøs og usikker i en evig kamp for at få sin fars kærlighed og accept. Adoptivdatteren Ellen, derimod, hun kan alt det, som Daniel ikke formår. Hun gør familien ære, henter de højeste karakterer og skal naturligvis belønnes. Hun får en hest og Daniel får samtidig at vide, at sådan en kan man kun få hvis man er dygtig og gør sin far ære. Barnets smerte føles helt ind i hjertekulen. Men den dulmes ved den gæve Katrines mellemkomst. Hun ser Daniel, hun kan se ham som det helt særligt fine og skrøbelige menneskebarn han er. Hun ser et barn, der higer efter sin fars accept. Og hun giver Daniel en hest. Ikke fordi han har fortjent den, men fordi han er sådan en god dreng, som det hedder. Det er en fortælling om det, som kun er virkeligt, når det selv viser sig. En uventet accept, et pant på Katrines kærlighed. For kærligheden må selv vise sig. Som det, der ikke kræves, det skrøbelige og sarte. Kærlighed er en sådan epifanisandhed. Det samme gælder tilgivelsen, hvor den slår igennem. Det har forfatteren Ida Jessen skrevet om i romanen "Det første jeg tænker på". Her fortælles om den unge kvindelige præst Lisa, der rammes af den helt ubærlige sorg at miste et barn. Hendes søn bliver kørt ned på sin nye cykel af en flugtbilist på sin 7- års fødselsdag. Romanen rammer os med de helt store spørgsmål i livet: hvordan lever vi med kærligheden, hvordan lever vi med sorgen, med skylden. Og bogen rejser spørgsmålet til skyldneren, til drabsmanden: Hvis man har kørt en ned, som ligger og er død, kan man så redde sit eget skind ved at flygte fra stedet? Det er spørgsmålet om tilgivelsen. Man kan måske flygte. Man kan måske unddrage sig straffen. Men kan man leve uden tilgivelsen? Kan man leve bundet til sin skyld også selv om den ikke består i en så alvorlig forbrydelse som flugtbilistens? Spørgsmålet kan også rejses fra den anden side. Kan et offer for en forbrydelse blot meddele sin tilgivelse? Kan man tilgive sådan uden videre? Så nem en størrelse er tilgivelsen jo ikke. Den skyldige har jo ikke krav på offerets tilgivelse. Og selv om han forsøger at gøre krav, så er det ikke sikkert, at han får den. Og hvis han ikke får den tilgivelsen kan han så overhovedet leve videre på en menneskeværdig måde? Med sådanne spørgsmål er vi langt ude over de problemer, som kan håndteres med et plastickort eller lidt velvillig trøst: "Du skal se, det hele går nok endda. Tiden læger alle sår". Og hvad vi ellers kan sige. Og det er rigtigt: den slags er jo netop, hvad vi af os selv kan sige. Men vi kan ikke altid sige det afgørende. Der er situationer, hvor vi ikke sige det forløsende, det tilgivende ord. Der udspiller sig scener i vore liv, hvor vi ikke magter at sige det ord, som genopretter, som forsoner og som gør helt. Det ord har vi ikke bare sådan uden videre. Tilgivelsen, den er så mægtig en størrelse, at den selv må melde sig. Selv ankomme. Og når det sker, ja, så er det som vi er inde på som tilsynekomst. Som en epifanisandhed. Som noget, der kommer fra en anden verden af, og som gør den gamle fordømte, den gamle skyldige verden ny. Helt ny og fra grunden af. Ægte tilgivelse er et under, sjælden, kostelig. En perle. Fortællingen om Jesus og kvinden ved brønden, den læser jeg som en sådan epifanifortælling. Den handler om menneskers forhold til Gud. Et forhold, der afslører sig som en epifanisandhed. Midt i det gamle, som fortællingen på overfladen handler om vandet, bjerget, de etniske forskelligheder, forskelligheder mellem kvinde og mand i, med og under dette virkelige, almindelige bryder noget helt andet frem. Kvinden erkender, at denne mand, Jesus, han er Messias. Han er Kristus. Han er Guds tilsynekomst midt i verden, han er af Gud, som det hedder andetsteds i evangeliet. Som kærlighedens vildveje, som den tilgivelse, der slet ikke kunne forventes men som kom alligevel, paradoksalt og frydefuldt sådan kom han. Jesus Kristus. Og med ham kom Gud selv og Guds rige. Han kom til synderinden ved Sykar brønd og han kommer til alle os andre syndere, som det ufortjente nye, som en tilgivelse og en kærlighed, som gør den gamle verden ny som på skabelsens morgen. Jesus Kristus er selv den hemmelighed, som alle disse hellig tre kongers søndage kredser om. De handler om, at der midt i alt det almindelige er flere dimensioner på spil. De handler om, at noget nyt kan slå igennem bryde frem. Overfladisk set er det ingenting. Men i det, som for vore overfladiske blikke er ingenting, kan selv Guds rige bryde frem. Min gamle konfirmationspræst fortalte engang en uforglemmelig historie om dette store og hemmelighedsfulde i det helt almindelige. Det var på en gård på landet. Børn i alle aldre leger på gårdspladsen. Med et stavrer en af de mindste på sine små ben ind til mor, der går og har travlt i køkke- Fortsættes side 6

6 6 SKOVSHOVED AVIS Biskop Liselotte Rebels prædiken Fortsat fra side 6 net. Hvad vil du min lille dreng, siger hun. Ingenting svarer han. Men hun er en god mor, hun ved besked. Mor tager den lille op, tørrer hans næse, giver ham et kram og sætter ham ned igen. Kan du så løbe ud og lege igen. Ude på gårdspladsen driller de andre ham. Nå, du har nok været inde hos mor og tigge kage. Nej, siger han. Jeg fik ingenting. Men vi, der hører historien, vi ved bedre. Han fik alt. Slet og ret alt hele sin mors kærlighed. Og det fik han i et almindeligt moderligt kram. Når kirken samles, så er det en sådan virkelighed, vi står med. Helt almindelige mennesker, næsten alt for almindelige, kunne man sige. Men vi mødes. Vi mødes om gamle ord, gamle tekster, salmer og bønner. Og vi mødes om nadveren og om dåben. Så lidt - ingenting vil nogle måske sige. Men igennem disse smuler, et par ord, et par håndfulde vand over et barns hoved, lidt tørt brød og lidt vin ved altergangen, gennem disse smuler får vi alt. Hele vor Guds rige kærlighed og tilgivelse. Det rækkes os som en kærligheds og tillidserklæring, der sætter sig igennem ved sin egen ret. Vi bliver rejst op ved disse "smuler" vi indsættes som kongebørn, som arvinger til evigt liv, vi kendes værdige til at kaldes Guds elskede kære børn. Ikke på grund af os selv. Men på grund af ham. Sådan handler den almægtige Gud. Sådan viser han os, hvad kærlighed er, hvad tilgivelse er. Gennem barnet i krybben, manden på korset viser han os det. Sådan er den Gud vi bekender her i kirke den treenige Gud, som selv viser os hvem han er. Og som viser sig så helt anderledes end alt, hvad vi selv vil kunne finde på. Vi er samlede i dag for at fejre halvtredsåret for Helsingør Stift. Ikke for at fejre os selv. Men vi er her for at glæde os sammen, for at sige tak sammen, fordi der er en kirke hver af os har en eller flere kirker, som i særlig grad er vores egen. Og Helsingør domkirke er på en særlig måde vores allesammens. Kirken den er her for at det ord skal siges og høres af alle. For vi kan ikke sige det til os selv. Det må rækkes os. Derfor holder vi gudstjeneste for at høre hvad vi er i Guds øjne. Her dømmes vi i nåde, her ses vi på med kærlighed, her rejses vi op i værdighed. Vi takker Gud at han nådigt har ladet os leve i denne salige tid, hvor endog vi kan høre Guds glædelige evangelium. Amen Boganmeldelse Karin Kryger Ole Nørlyng Gudsfrygt, bøn og omvendelse Billedsproget i københavnske alterpartier fra 1700 tallet Forlaget Falcon 2010 Smag og behag har til alle tider skilt folk, det gælder ikke mindst, når der er tale om kirkeudsmykning, men denne veloplagte bog om billedsproget i de københavnske alterpartier fra 1700-tallet handler ikke bare om det skønne og knap så skønne. Her er tale om en arkitektonisk og kirkeudsmykningsmæssig tilgang til den teologiske tidshistorie, som ikke blot beskriver, hvad vi ser, men også fortæller, hvorfor det ser sådan ud. Når man har læst et på samme tid lettilgængeligt og grundigt historisk værk, giver det afkast i form af paratviden, men også i et nyt syn på det, der er lige nu. Under læsningen af værket om billedsproget i 1700-tallets København blev alterpartiet i Skovshoved kirke genstand for fornyet interesse for denne beskuer. Når man står helt tæt på, bliver man let som en voyeur, en beskuer, en del af den ydre del af sceneriet. Proportionerne er nogenlunde svarende til det normalt menneskelige. Der er lige plads til én bag hyrderne, derfra kan man se ind på den fredfyldte scene omkring Maria og den nyfødte i stalden. Men dårligt har man tænkt tanken sceneri, før man må indrømme, at det er en noget svag association, i forhold til det teater, der er inspirationskilden til alterpartierne i 1700-tallet. Iscenesættelse, illusion og drama De danske kirkeudsmykningskunstnere beherskede teatrets finurligheder: Iscenesættelsen, illusionen og dramaet og dertil skal tilføjes, at de havde selvbeherskelse. For selvom forlæggene i mange tilfælde var katolicismens grandiose teater, skulle det "transformeres til protestantistisk sober redelighed". Karin Kryger og Ole Nørlyng beskriver det således i forbindelse med Frederiksberg kirkes loftsudsmykning: "Grundlæggende kan det være vanskeligt at finde klare visuelle beviser på den ønskede evangeliske fortolkning. Et fingerpej i protestantisk retning er det dog, når beskueren i scener som denne apokalyse eller i dommedagsfremstilling ikke kan identificere helgener. I de katolske inspirationskilder er der foruden de bibelske aktører ofte tale om hærskarer af helgener. Disse skikkelser er i et protestantisk maleri forvandlet til anonyme sjæle. Generelt kan det konstateres, at de konfessionelle forskelle mellem romerkirken og den evangeliske kirke i nogen grad tilsløres, der hvor der kunstnerisk så og sige tales det samme sprog. I det hele taget er det også i forbindelse med teatraliseringen vigtigt at skelne mellem form og indhold. Således kan en kirkeudsmykning udmærket betjene sig af scenografisk tricks, uden at indholdet bliver til verdslig underholdning. " Transformeringen fra katolicismens grandiose teater, til protestantistisk sober redelighed kan læseren følge igennem forlæg og skitser frem til de endelige alterpartier. Adskillige steder er der tale om det forfatterne kalder " En eksercits i teologi og ikonografi". Kirkerne, som Karin Kryger og Ole Nørlyng har analyseret, er Kastelskirken, Frederiksberg Slotskirke, Vor Frelsers kirke, Garnisons kirke, Københavns Slotskapel og Helligåndskirke, Trinitatis kirke, Frederiksberg kirke og Christians kirke. Gud, konge og enevælde Et kapitel, der for en nutidig læser virker særlig fremmedartet, er beskrivelsen af forholdet mellem Gud, konge og enevælde. Kryger og Nørlyng beskriver forholdet således: " Kongen blev opfattet som en dualistisk person, en person med to legemer. Forestillingen om, at kongen havde to legemer, er tankegods, der går tilbage til middelalderen. Han er den ophøjede konge, Guds stedfortræder. Det er kongens ene legeme eller repræsentation. Derfor er kongen også tydeligt tilstede i kirkerummene. Kongens regalie, monogram, portræt og valgsprog er ofte dominerende elementer i enevældens kirkeinventar, og enevældens konge indtager til tider, set med moderne øjne, en rimelig anmasende plads i kirkerummet på bekostning af Faderen, Sønnen og Helligånden. Men kongens andet legeme eller repræsentation er det almindelige syndige menneske. Det sidste demonstrede alle de envældige konger...derfor er kongen også et ydmygt menneske, da han ved, at han ligesom alle andre på den yderste dag skal stå til ansvar for sine gerninger over for Gud. To legemer Kongen har to legemer, og det er den ophøjede, Guds salvede, enevældige konge, rigets undersåtter skal forholde sig til. Kongen på sin side skal forholde sig til den Almægtige, da hans dødelige legeme engang skal stå til regnskab for den måde, han har forvaltet mandatet fra Gud. Ønsket om at forvalte dette mandat bedst muligt afspejles i flere af de valgsprog, kongerne valgte." f.eks. Christians V. valgsprog " Ved fromhed og retfærdighed. Frederik IV Herren er min hjælper, Christian VI For Gud og folket. Dette vigtige og velformidlede værk om billedsproget i københavnske alterpartier i 1700-tallet er en fornøjelse at have i sine hænder. Det er en smuk bog, forlaget Falcon har udgivet, og den har skærpet denne læsers appetit til at se mere, så det allerede nu er besluttet, at sensommerens udflugt går til nogle af disse københavnske kirker. Sensommerens udflugt bliver tirsdag den 30. august HMJ

7 SKOVSHOVED AVIS 7 Skovshoved samtale Skovshovedsamtale om bevægelse og tro Tirsdag d. 29 marts kl er der Skovshoved samtale. TV-journalist Mikael Bertelsen, senest aktuel med sine adventsprogrammer og sognepræst ph. d. og maratonløber Søren Kjær Bruun. Koncerter i Skovshoved kirke Søndag den 27.marts kl Bente Vist, sopran Irene Spranger, traversfløjte Kjeld Lybecker Steffensen, barokcello Leif Meyer, cembalo Koncerten den 27. marts står i barokkens tegn. Programmet består af kantater og sonater af Bach og Telemann, bl.a. Bach s fløjtesonate i E-dur og en arie fra hans Påskeoratorium samt Telemann s kantate "Deines neuen Bundes Gnade". Sopranen, Bente Vist, er uddannet ved konservatorierne i Oslo og København samt ved Juilliard School of Music i New York. Hun har i det seneste årti slået sit navn fast som en af landets førende fortolkere af både tidlig og ny musik. Irene Spranger, traversfløjte, er uddannet i Tyskland og Holland. Hun er freelancefløjtenist og spiller i mange sammenhænge bl.a. har hun været tilknyttet Concerto Copenhagen i 20 år. Kjeld Lybecker Steffensen, barokcello, er uddannet i København og London. Han er meget efterspurgt i diverse ensembler inden for tidlig musik. Cembalisten, Leif Meyer, som også er uddannet som organist, har optrådt i ind-og udland med ensembler som Ars Nova og Leipziger Kammerorchester og har medvirket ved talrige CD-indspilninger. Signe Asmussen. Berit Johansen Tange. Bente Vist. Søndag den 10. april kl "Schumann og Langgaard i skæbneparløb" Signe Asmussen, sopran Berit Johansen Tange, klaver Esben Tange, ord og billeder En musikalsk rejse i tid og rum med Schumann og Langgaard. Med musik, billeder og ord knyttet til Rhinen, Skt. Martin Domkirken i Bonn og Ribe Domkirke, formidles den romantiske ånd, som både Schumann og Langgaard dyrkede. På trods af at de ikke levede samtidigt, følte Rued Langgaard ( )sig stærkt forbundet med Robert Schumann( ) og hans skæbne. Langgaard følte sig i sine sidste leveår kunstnerisk og menneskeligt isoleret, både i Ribe og i det danske musikliv som sådan. Schumanns åndeligt prægede og til tider forrevne musik talte stærkt til Langgaard, der i tiltagende grad spejlede sig i Schumanns tragiske skæbne med selvmordsforsøg og tiltagende vanvid. "Schumann og Langgaard i skæbneparløb" er en visuel koncert med musik, ord og billeder. Sopranen Signe Asmussen synger sange fra bl.a. Schumanns Liederkreis op.39 samt "Lieder von Goethe" og "Fünf Lieder" af Langgaard. Pianisten, Berit Johansen Tange spiller Schumanns "Geistervariationer" og Langgaards "Vanvidsfantasi" samt uddrag af "Små Sommerminder". Esben Tange kæder undervejs de to komponisters skæbner sammen.

8 8 SKOVSHOVED AVIS Sangaften Den 8. marts 2011 kl i Skovshoved Kirkes nederste sidesal. Tidligere politidirektør for Københavns Politi, statsadvokat for København, Frederiksberg og Tårnby og chef for Politiets Efterretningstjeneste m.m. HANNE BECH HANSEN, der for tiden er aktuel som forfatter af kriminalromanen "Lasten", kommer og fortæller om salmer og sange fra henholdsvis Salmebogen og Højskolesangbogen, der har gjort særligt indtryk på hende, hvorefter vi synger salmerne og sangene sammen. I sin egenskab af at være værnspræst deltager Helle Møller Jensen i en øvelse fordelt over nogle uger. Embedet passes af Sarah Thorgren Auken der her præsenterer sig selv: Jeg har den glæde at være vikar for Helle Møller Jensen et par uger i februar og marts. Jeg blev ordineret sidste sommer og har fungeret som sognepræst i hhv Grøndalslund i Rødovre og pt. Kokkedal hvor jeg er vikar i en 75 pct stilling. Jeg har i løbet af min studietid beskæftiget mig med Kierkegaards retorik. Den faglige interesse holder jeg stadig ved lige, og Konfirmandforældremøde Helle Møller Jensen og Marianne Telling indbyder til to forældremøder i forlængelse af søndagens gudstjeneste. Marianne Telling holder forældremøde d. 20/3 og Helle Møller Jensen holder forældremøde d. 27/3 efter gudstjenestenher vil vi gennemgå det praktiske omkring konfirmationerne. Helles hold konfirmeres d.30/4 kl.9.30, 7/5 kl og d. 8/5 kl Mariannes hold konfirmeres d.30/4 kl og d.7/5 kl.9.30 Søren Kirkegård studiekreds Kierkegaard studiekredsen fortsætter i et langsommere tempo. Næste gang vi mødes bliver den 30 marts, hvor vi læser "Imod Feighed" fra Interesserede kan henvende sig til Sognepræst Helle Møller Jensen, og få original tekst og dialog tilsendt. Dialogen vi lægger til grund for læsningen er udfærdiget af professor George Pattisson fra Oxford universitet og Helle Møller Jensen. Gudstjenester marts - maj /2 Seksagesima STA MT 6/3 Fastelavn MT kirkekaffe STA 13/3 1.s.i fasten HMJ HMJ 20/3 2.s.i fasten MT MT Konfirmandforældremøde 27/3 3.s.i fasten 8.30 MT HMJ Konfirmandforældremøde 3/4 Midfaste 8.30 MT MT kirkekaffe 7/4 påskegudstjeneste for børn HMJ 10/4 Mariæ Bebudelse 8.30 HMJ HMJ 17/4 Palmesøndag 8.30 MT MT 21/4 Skærtorsdag HMJ med brød og vin efterfølgende 22/4 Langfredag HMJ 24/4 Påskedag MT 25/4 2.påskedag MT 30/4 Konfirmation 9.30 HMJ MT 1/5 1.s.e.påske 8.30 HMJ HMJ kirkekaffe 7/5 konfirmation 9.30 MT HMJ 8/5 konfirmation HMJ 15/5 3.s.e.påske 8.30 HMJ HMJ 20/5 Bededag MT 22/5 4.s.e.påske 8.30 MT MT 29/5 5.s.e.påske 8.30 HMJ HMJ STA: Sarah Thorngren Auken i min fritid har jeg kastet mig over et projekt omhandlende Grundtvigs bønner og kollekter. Privat er jeg gift med Sune og vi bor i Rødovre med to søde drenge og tre bløde katte. Jeg har allerede hilst på de flinke og artige konfirmander og jeg glæder mig til hilse på menigheden i Skovshoved til gudstjeneste. Jeg kan træffes på tlf Hjertelig hilsen Sarah Auken Sognebladet Skovshoved Avis udgives af menighedsrådet i Skovshoved Sogn. Redaktion : Helle Møller Jensen (ansv.) Næste nummer udkommer Ultimo maj Stof til dette nr. skal være redaktionen i hænde senest 30. april Kirkebil Til gudstjenester og møder i Skovshoved Kirke kan gangbesværede og andre handicappede på kirkens regning blive hentet og bragt i taxa. Ring til kirkekontoret i åbningstiden, lørdag inden kl. 12. (Der kan ikke ringes søndag). Adresser og træffetider: Sognepræst, k.b., ph.d. Helle Møller Jensen KIRKE Sophus Bauditzvej 38, 2920 Charlottenlund Træffes bedst tirsdag kl onsdag og fredag kl. 9-10, torsdag kl og lørdag efter aftale Mobil: Sognepræst MMCR Marianne Telling Damgårdsvej 30, 2930 Klampenborg Træffes bedst tirs, ons, fredag kl samt torsdag kl Tlf Mobil: Kordegn Morten Iversen Kirkekontoret Krøyersvej Klampenborg Tlf Fax Træffetid Mandag lukket tirsdag-lørdag kl onsdag kl Organist Tove Lindgreen Tårnholmsvej Brønshøj Tlf Kirketjener Pauli Jensen Teglgårdsvej Charlottenlund Tlf Menighedsrådets formand Henrik Holmblad Søbakken 8A 2920 Charlottenlund Tlf SKOVS HOVED Sats/repro og tryk: Provins-Trykkeriet, Vordingborg.

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Nyhedsbrev. august september oktober

Nyhedsbrev. august september oktober Nyhedsbrev august september oktober Gudstjenester i Jerne og Skads Kirke J - JERNE KIRKE S - SKADS KIRKE Søndag den 2. august 9. søndag efter Trinitatis Søndag den 27. september 17. søndag efter Trinitatis

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE MUNKEBO KIRKE FOLKEKIRKEN MAR-APR-MAJ 2015 Påske og Pinse Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække Tanke og tro - en foredragsrække

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

salmer: 736,747,728,768,656

salmer: 736,747,728,768,656 Prædiken til søndag den 2. august 2015. Den søndag der ligger her midt i højsommeren og hedder noget så tørt som den 9. søndag efter trinitatis. Trinitatis som er hele perioden fra pinse og til 1. søndag

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST 2011. for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00. er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST 2011. for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00. er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE MAJ - AUGUST 2011 ANNA SOGNS KIRKEBLAD 100 ÅRS FØDSELSDAG for K9 - FDF DEN 28. AUGUST 2011 er vi alle inviteret til FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00 I ANNA KIRKE Efter gudstjenesten tager vi sammen ud i hytten

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere